Realistisk skønhedsjournalistik - fra dameblad til pudderdåse

Transkript

1 Realistisk skønhedsjournalistik - fra dameblad til pudderdåse Af Katja Moikjær Vejleder: Marie Lau Speciale på Journalistik, Roskilde Universitetscenter

2 Kapitel 1: Problemfelt og problemformulering...3 Motivation: En personlig frustration...3 Problemfelt: Ingen steder at gå hen...3 Problemformulering...4 Kapitel 2: Metode...5 Undersøgelsesdesign...5 Bloggen som medie...6 Hermeneutikken som reference...7 Kvalitativ metode et dybere indblik...8 Fokusgruppen som metode...9 Tekstanalysen som metode...10 Kapitel 3: Argumentation...11 Grundmodellen...11 Den udvidede model...12 Appelformer...13 God eller dårlig argumentation?...13 Opsamling...15 Kapitel 4: Journalistisk grundteori...16 Uafhængighed...16 Fairness...16 Kildekritik...17 Opsamling...18 Kapitel 5: Tekstanalyse af udvalgte artikler...19 Valg af artikler...19 Elle november 2009: Guld & grønne alger...19 Eurowoman maj 2010: Naturlig skønhed fra A-Z...23 Go Beauty maj 2010: Sådan får du rynkefri øjne...30 Delkonklusion: Tekstreklame eller journalistik?...33 Kapitel 6: Realistisk skønhedsjournalistik - Pudderdåserne.dk...34 Produktkoncept...34 Kapitel 7: Fokusgruppeanalyse...38 Damebladene: Skal ikke bruge min hjerne...38 Skønhedsjournalistikken: Jeg savner det kritiske...39 Pudderdåserne.dk: Jeg kunne ikke lade være med at grine...42 Delkonklusion: Et tiltrækkende alternativ...44 Kapitel 8: Nye skønhedsjournalistiske redskaber, konklusion og perspektivering...46 Nye redskaber fra en gammel bog...46 Konklusion: En ny form for troværdighed...47 Perspektivering: Censur eller selvcensur?...48 Litteraturliste...50 Formidlende artikel...53 Abstract...56 Vedlagt cd-rom med Pudderdåserne.dk Antal ord ekskl. indeks, litteraturliste, formidlende artikel og abstract:

3 Kapitel 1: Problemfelt og problemformulering Motivation: En personlig frustration Gennem først mine studier på RUC og dernæst mit arbejde som journalist og kommunikationsmedarbejder har jeg lært de journalistiske dyder at kende til hudløshed. Begreber som kildekritik, selvstændige undersøgelser og uafhængige kilder er selvfølgelige idealer og metoder inden for det meste journalistik. Sideløbende med denne karriere har jeg haft makeup, skønhed og hudpleje som interesse og hobby. Jeg har læst alt lige fra tykke bøger til tynde magasiner om emnet, og altid har det slået mig, at dameblade, modemagasiner og selv dedikerede skønhedsmagasiner parkerer de journalistiske dyder ved hoveddøren til Egmont, Aller, eller hvor man nu arbejder. Der videreformidler de ukritisk producenternes påstande om deres produkter. På et professionelt plan har det interesseret mig, og som forbruger har det frustreret mig. For hvor går man hen og får grundig og kritisk information om de produkter, man kaster en stor del af sin løncheck efter? Jeg selv søgte til udlandet, til primært den amerikanske forbrugerforkæmper og ekspert Paula Begoun og diverse amerikanske opslagsværker, men savnede hele tiden det medie, der ville give mig denne seriøse information, samtidig med at den viste mig de lækre billeder og underholdt mig. Dermatologiske tidsskrifter og TÆNK har vi til fulde. Hvor er mediet til mig, der er både kritisk forbruger og fashionjunkie på samme tid? Problemfelt: Ingen steder at gå hen Finanskrisen har ramt magasinpressen hårdt. Uge- og månedsmagasiner kæmper med dalende oplagstal og svigtende annonceindtægter. Glitrende billeder af glamour, skønhed og mode sammen med artikler om, hvordan du scorer den bedste mand eller laver om på dit liv på 5 minutter, sælger ikke godt under finanskrisen. Dalende oplagstal fra både Aller og Bonnier taler deres eget tydelige sprog (Mediawatch.dk: Læsertal: Bonnier og Aller hårdest ramt). Men hvis man er interesseret i skønhed, makeup og hudpleje, er der ikke andre steder at gå hen i Danmark. Mere seriøse medier beskæftiger sig nødigt med disse emner, og hvis de gør, er det med samme indhold som damebladene. Bladene er fyldt med store løfter og glitrende drømme, men sjældent holder de i virkeligheden. Nye rynkecremer lover glat hud på få uger, og den seneste nye shampoo kan med garanti reparere dit hår indefra. Eller kan den? Sjældent hvis nogensinde beskæftiger disse medier sig med, om produkterne rent faktisk holder det, de lover. I modsætning til traditionel 3

4 forbrugerjournalistik er der ikke nogen, der laver selvstændige undersøgelser, søger uafhængig dokumentation eller andet, der kan belyse, om produkterne lever op til deres løfter. I stedet sælger bladene sammen med producenterne drømme om uopnåelige resultater, som sjældent indfries i virkeligheden. Hvis pude og lagen dufter af Deep Sleep Dreamy Pillow and Body Mist med beroligende kamille og brystbær, vil din søvnkvalitet hæves. Quercetin & Oak Night Cream Økologisk og samtidig højteknologisk creme, som øger hudens elasticitet og mindsker rynker. Damage Remedy-linjen reparerer øjeblikkeligt skader og beskytter mod varmestyling. Dette er ikke taget fra reklamer, men er derimod tilfældigt redaktionelt indhold fra Elle i maj En ny trend har bredt sig primært i USA måske som reaktion på dette. Internettet er blevet det nye forum for brugerstyret skønhedsjournalistik. Blogs, communities, reviews, tutorials, youtube-videoer og andet er blevet det nye forum for skønhed i medierne. Men selv her har en metaltræthed bredt sig. Stadig flere underlødige lovprisninger af produkter, som er blevet sendt gratis til indflydelsesrige bloggere og andre, har gjort det nødvendigt for de amerikanske myndigheder at indføre ny lovgivning, der tvinger bloggere og andre, der anmelder eller omtaler et produkt, til at oplyse, om de har fået det foræret gratis. Youtube flyder over med produktomtale købt for gratis produkter. (NY Times 5. oktober 2009) Så hvor går man så hen for at få troværdig, seriøs og fair, men samtidig underholdende skønhedsjournalistik? Der er ikke mange muligheder, hvilket fører frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvor troværdig er den eksisterende skønhedsjournalistik, og hvilke redskaber kan man bruge for at gøre den mere troværdig? 4

5 Kapitel 2: Metode Undersøgelsesdesign For at belyse denne problemformulering er det først og fremmest nødvendigt at få etableret en række teoretiske krav til troværdig journalistik. Dette gøres ud fra to teoretiske ben, der begge kan supplere hinanden. Argumentationsmodellen Det første teoretiske ben, dette speciale vil stå på, handler om retorik og argumentationsmodellen, som Toulmin har opstillet den (Toulmin 2003:97). Denne teori kan bruges til at belyse, hvordan eksisterende skønhedsjournalistik argumenterer, om dens journalistik er redelig argumentation og til sidst, hvordan en ny form for skønhedsjournalistik bør argumentere. Journalistisk grundteori Dernæst byder grundlæggende journalistiske lærebøger, som for eksempel Mogens Meilbys, på en række normative grundprincipper, der skal gøre journalistik troværdig, fair og uafhængig. (Meilby 2001:141, Mylenberg og Bro red. 2008:103 m.fl.) Samtidig kan den traditionelle journalistik opstille en række grundlæggende principper for kildekritik, som er relevante for at belyse spørgsmålet om troværdig journalistik. Ud fra disse to ovennævnte teorier kan der opstilles en række krav til uafhængig, troværdig, fair og kildekritisk journalistik, som analysen senere vil se på, om den eksisterende skønhedsjournalistik overholder. Derudover kan den bruges til at give et bud på, hvad en ny form for skønhedsjournalistik bør indeholde. Tekstanalyse Tekstanalysen beskæftiger sig med, om de udvalgte artikler i den eksisterende skønhedsjournalistik overholder dels journalistiske krav til fair journalistik, uafhængighed og kildekritik og dels retorikkens krav til redelig argumentation. Se side 11 for uddybning af metoden til tekstanalyse. Fokusgruppeanalyse af eksisterende skønhedsjournalistik For at belyse læsernes holdning til den eksisterende skønhedsjournalistik, vil jeg gennemføre en fokusgruppeundersøgelse af målgruppens syn på den eksisterende journalistik generelt og udvalgte artikler. Dette skal bruges til at belyse dels, hvor troværdig læserne opfatter den eksisterende skønhedsjournalistik, og dels for at belyse, hvordan en ny skønhedsjournalistik kan gøres bedre. Se side 10 for uddybning af metoden til fokusgruppeinterview. Fokusgruppeanalyse af produktionen Denne anden halvdel af fokusgruppeanalysen skal analysere dette speciales produktion for at belyse, om det også i målgruppens øjne er lykkedes at skabe en ny form for troværdig, redelig og ikke mindst underholdende 5

6 skønhedsjournalistik, der appellerer til målgruppen af årige veluddannede kvinder. Nye skønhedsjournalistiske redskaber De to teoretiske ben og de to metodiske tilgange skal danne udgangspunkt for et bud på, hvordan skønhedsjournalistik kan gøres mere troværdig suppleret med de sideløbende erfaringer fra arbejdet med dette speciales produktion: Pudderdåserne.dk. Jeg vil dermed opstille en række journalistiske redskaber, som en ny troværdig, kritisk og realistisk skønhedsjournalistik kan benytte sig af. Produktionen realistisk skønhedsjournalistik Produktionen i dette speciale er en blog med troværdig og fair skønhedsjournalistik. Formålet er at skabe en ny form for skønhedsjournalistik, som er troværdig, fair, kildekritisk og redelig, men som på den anden side stadig er underholdende og appellerer til drømme om glamour og skønhed. Udfordringen er at skabe en journalistik, som hviler på et troværdigt grundlag, men samtidig ikke bliver til et dermatologisk tidsskrift, og som stadig er sjovt og spændende at læse og appellerer til målgruppen. Produktionen af bloggen er på grund af tidsrammen for dette speciale sket sideløbende med arbejdet med rapporten. Min ambition var at lancere en fuldt levedygtig blog, og derfor var det også nødvendigt at lancere den relativt tidligt i forløbet. Pudderdåserne.dk er derfor ikke resultatet af den endelige konklusion på denne rapport, men er derimod blevet til sideløbende i et konstant samspil med de teoretiske og analytiske overvejelser. Bloggen som medie Årsagerne til at vælge bloggen og internettet som medie er flere. Først og fremmest er bloggen og internettet fremtidens medie. Især i USA er internettet blevet et kæmpe forum for brugerstyret skønhedsjournalistik, som har givet helt nye vinkler på emnet. Blogs, youtube-kanaler, communities og lignende spirer frem i hobetal og har aldrig været mere populære. Samtidig giver internettet som medie flere muligheder for journalisten. Mulighed for indlejring af video, brugerinteraktivitet og flere billeder er væsentligt bedre på nettet. Sidst men ikke mindst udspringer valget af bloggen som medie af et udpræget ønske om med dette speciale at skabe et reelt journalistisk produkt, der vil leve videre, også efter afleveringsfristen. En blog giver økonomisk mulighed for at skabe sit eget medie, der kan eksistere for meget få midler. Samtidig har jeg mulighed for at sælge stof videre til trykte medier og på sigt skabe en indtægtskilde. På den anden side er bloggen ofte et relativt brødløst medie. Det betyder begrænsede ressourcer, fordi man skal tjene penge på anden vis samtidig. Det er meget få mennesker i denne verden, der kan leve af at blogge alene. Jeg har 6

7 passet mit arbejde ved siden af, hvilket har betydet mere begrænsede ressourcer. Forventningen om daglige indlæg og arbejdet for at få bygget en artikelbase op, der er stor nok til at give gode resultater på google, gør også, at der alt andet lige er mindre tid til for eksempel at finde interessante kilder, eksperimentere med andre artikelformer osv. Da bloggen skrives af både min medejer Helene Randløv Hansson og jeg selv, kan jeg selvfølgelig kun bedømmes ud fra mine artikler samt konceptet og det overordnede design. Design, strategi og udvikling står jeg for, og det er tydeligt markeret på bloggen, hvilke indlæg der er skrevet af hvem. Da Helene Randløv Hansson er den makeupteknisk kyndige, står jeg for den journalistiske del, mens hun tager sig af det mere makeup-tekniske, selv om de to ting selvfølgelig ikke kan adskilles på den måde på en blog som denne. I den version af Pudderdåserne.dk, der er afleveret med dette speciale, optræder kun de indlæg, jeg selv har skrevet. Helene Randløv Hanssons indlæg er sorteret fra, men optræder stadig på online versionen. Hermeneutikken som reference Som den indledende motivation har belyst er dette område et hjertebarn for mig. Jeg har en klar holdning til og forforståelse af den eksisterende skønhedsjournalistik og emnet skønhed. Dette kan belyses ud fra hermeneutikken. som netop beskæftiger sig indgående med forskerens forforståelser og den indflydelse, det har på det videnskabelige produkt. Det at have forforståelser er i virkeligheden et uundgåeligt vilkår ifølge hermeneutikken. Vi forstår altid noget på et eksisterende grundlag, og vi møder aldrig virkeligheden forudsætningsløst (Gilje & Grimen 1998: 148). Men uden denne forforståelse kan det ud fra hermeneutikken - sandsynliggøres, at det aldrig ville have været muligt for mig at opstille problemstillingen for denne undersøgelse. Et vigtigt udgangspunkt for hermeneutikken er, at det aldrig er muligt at bedrive komplet objektiv forskning. (Gilje & Grimen 1998: 148). Hermeneutikken opfordrer til, at man gør sig sin forforståelse klar og eksplicit (Kvale 1994:59). Min forforståelse for dette emne kan opstilles i to antagelser, som har dannet udgangspunkt for dette speciale. 1. Den eksisterende skønhedsjournalistik er ikke troværdig. 2. Det er muligt at skabe en ny form for troværdig og realistisk skønhedsjournalistik. Disse forforståelser har naturligvis en påvirkning på min metode, valg af teori og analyse, og at synliggøre disse forforståelser er derfor essentielt. En forforståelse af den eksisterende journalistik som ikke troværdig fører til et valg af journalistisk teori og argumentationsteori om tilsammen fair og 7

8 redelig journalistik og argumentation. Endvidere er mit udgangspunkt kritisk over for den eksisterende journalistik. Samtidig fungerer disse hypoteser som arbejdsredskab, idet hele mit speciale handler om at belyse disse hypoteser og få dem undersøgt. Disse hypoteser ligger til grund for problemformuleringen på side 3. Specialets metode og analyser bruges dermed til at udfordre og påvirke denne forforståelse. Med en kvalitativ metode med elementer hentet fra casestudiet kan jeg opnå en dybere forståelse af emnet og dermed få af- eller bekræftet mine hypoteser. Den nye viden, der opstår gennem disse analyser, vil igen påvirke min forforståelse, hvilket hermeneutikken betegner den hermeneutiske cirkel. Min forståelse af teksterne og dialogen med informanterne skaber nye delfortolkninger, som igen påvirker mit fortolkningsmønster af helheden. Fortolkningen af ethvert medieprodukt er en aktiv og gradvis proces. (Jensen 2009:42f) Kvalitativ metode et dybere indblik I forlængelse af hermeneutikken har jeg i dette speciale en kvalitativ tilgang til emnet. Ikke fordi jeg afviser det relevante i en kvantitativ analyse af samme emne, tværtimod, men fordi den kvalitative tilgang giver en dybere indsigt i målgruppens forventninger og holdninger, hvilket er hensigtsmæssigt ud fra problemformuleringen i dette speciale og ønsket om at komme i dybden. (Kvale 1994: 24). En metodetriangulering med kombination af kvalitative og kvantitative metoder kunne have været yderligere hensigtsmæssig, men ligger uden for rammerne af dette speciale og de ressourcemæssige begrænsninger. Valget af kvalitativ metode giver også en række udfordringer. Spørgsmålet om generaliserbarhed og konklusioner ud fra kvalitative casestudier har været en central diskussion i metodelitteraturen. Men at afskrive generaliserbarheden af et kvalitativt studie af en enkelt case ville ifølge Bent Flyvbjerg være direkte ødelæggende for casestudiet i en videnskabelig sammenhæng (Flyvbjerg 1992:145). Med udgangspunkt i Flyvbjergs metode Extreme Cases (Qualitative Inquiry, Volume 12 Number 2: 226) er eksemplerne fra den eksisterende skønhedsjournalistik valgt, da de præsenterer dels de førende magasiner i Danmark og dels de mest dybdegående artikler. Tanken bag de ekstreme cases er, at når selv de mest dybdegående artikler i de førende magasiner ikke overholder kravene til uafhængig, fair og kildekritisk journalistik samt god argumentation, så kan jeg sandsynliggøre, at resten af magasinerne heller ikke gør det. Om denne generalisering er holdbar, afhænger ifølge Kvale blandt andet af casens kendetegn, og hvor detaljeret og kompakte beskrivelserne af den er (Kvale 1994:229). Derfor vil jeg i tekstanalysen dels skematisk opstille dens 8

9 argumentation ud fra Toulmins argumentmodel og dels gå i dybden med den enkelte artikel ud fra Leif Becker Jensens næranalyseniveau (se side 10). Metoden med en ekstrem case er, som Flyvbjerg selv argumenterer for, ikke et valg truffet fra start, men derimod retrospektivt. Valget af case sker ofte på intuitivt grundlag, og casens logik kan som i dette tilfælde først ses ved slutningen af processen (Flyvbjerg 1992:153). Fokusgruppen som metode Dette speciale har valgt fokusgruppen som metode til dels at få belyst brugernes vurdering af den eksisterende skønhedsjournalistik og dels til at få en evaluering af den skønhedsblog, som er dette speciales produktion. Fokusgruppen er rekrutteret fra yderkanten af egen bekendtskabskreds. Dette er gjort dels af praktiske årsager, og dels fordi det gør deltagerne i fokusgrupper trygge at kende dem, der står bag projektet, hvilket er hensigtsmæssigt (Halkjær 2002:45). Otte deltagere er en hensigtsmæssig størrelse, der er stor nok til, at flere forskellige synspunkter kan komme frem, men samtidig ikke større, end at en relativt uerfaren moderator kan styre gruppen (Halkjær 2002:39 og 55). Gruppen endte på grund af afbud med at være på seks deltagere. Deltagerne er valgt ud fra: Alder mellem 24 og 40 år Har gennemført eller er i gang med en videregående uddannelse At de har en bred erhvervsmæssig spredning At de alle har læst dameblade inden for det sidste halve år At de har et minimum af interesse for makeup og skønhed At de fordeler sig bredt i deres forbrug af skønhedsjournalistik lige fra at læse bladet engang imellem hos frisøren til at være fast abonnent af flere blade. Ikke forudgående kendskab til Pudderdåserne.dk Deltagerne repræsenterer altså den målgruppe, jeg har defineret for Pudderdåserne.dk. De er alle over 24 år og har en uddannelse eller er studerende. Det er altså voksne og veluddannede kvinder, der tilhører vores primære målgruppe. Fokusgruppens resultater kan dermed ikke sige noget generelt om kvinder i Danmark, men kun om den specifikke målgruppe af voksne veluddannede kvinder, og om der er en interesse for kritisk skønhedsjournalistik i den gruppe. Derudover fordeler de sig erhvervsmæssigt bredt i alt fra naturvidenskabelig forskning til folkeskolelærer. Deltagerne er også valgt ud fra, at de spreder sig jævnt i deres forbrug af skønhedsjournalistik. Dog med et minimumskrav om at de har læst et dameblad indenfor det sidste halve år og har en vis interesse for skønhed og makeup. 9

10 Det viste sig særdeles problematisk at rekruttere fra egen bekendtskabskreds samtidig med kravet om, at deltagerne ikke måtte have forudgående kendskab til Pudderdåserne.dk, da min egen bekendtskabskreds typisk er læsere af bloggen. Fokusgruppeundersøgelsen vil benytte den såkaldte tragtmodel. Det vil sige, at vi starter med en række overordnede spørgsmål og derefter snævrer emnet ind (Halkjær 2002:45). I fokusgruppeundersøgelsen vil deltagerne blive forelagt konkrete eksempler at tage stilling til, nemlig eksempler på den eksisterende skønhedsjournalistik og dette speciales produktion. Spørgeguiden for fokusgruppeinterviewet er vedlagt som bilag. Tekstanalysen som metode For at kunne vurdere den eksisterende skønhedsjournalistiks troværdighed, vil dette speciale gennemføre en tekstanalyse af udvalgte artikler fra gængse danske dameblade. Til dette benyttes Leif Becker Jensens model til tekstanalyse som beskrevet i Indføring i tekstanalyse (Jensen 1997). Grunden til dette er, at det er vigtigt, at en tekstanalyse ikke blot bliver commonsense betragtninger, men derimod et systematisk arbejde ud fra en konkret problemstilling, og det kan Leif Becker Jensens metode bidrage til. (Jensen 1997: 20-21). Jeg vil tage udgangspunkt i hans næranalyseniveau, som består af følgende elementer (Jensen 1997: 37-63): 1. Hvilken genre er der tale om? 2. Hvad er emnet? 3. Hvilke budskaber/vurderinger fremfører teksten? 4. Hvordan argumenterer den for dem? 5. Hvordan er teksten disponeret? 6. Hvordan er den sproglige kode? (stil, syntaks, ord, tegnsætning mm.) 7. Hvordan er layoutet? Der vil være særligt fokus på tekstens argumentation, især ud fra Toulmins argumentationsmodel (se kapitel 3). Tekstanalysen tager afsæt i en deskriptiv metode, men i kraft af en analyse ud fra teorierne fra kapitel 3 og 4, der alle er normative i deres tilgang, bliver analysen også normativ. 10

11 Kapitel 3: Argumentation I bogen The Use of Argument beskriver Stephen Toulmin sin argumentationsmodel. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i Charlotte Jørgensen og Merete Onsbergs fremstilling fra bogen Praktisk argumentation, suppleret med Toulmins egen bog. Denne teori skal bruges i tekstanalysen af, hvordan artiklerne argumenterer, og senere til et opstille en værktøjskasse for troværdig skønhedsjournalistik. Grundmodellen Ifølge Toulmin indeholder et argument altid tre elementer (Toulmin 2003:90-91 og Jørgensen & Onsberg 2008:16): Påstand (P) Belæg (B) Hjemmel (H) De tre elementer er kombineret som i nedenstående figur Påstand (P) Påstanden er så at sige afsenderens hovedsynspunkt. Det, han prøver at overbevise modparten om ved hjælp af belæg (B) og hjemmel (H). Man kan finde påstanden ved at spørge: Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til (Jørgensen & Onsberg 2008:18). I skønhedsjournalistikken er der ofte tale om argumentation for at købe et bestemt produkt, og det er i dette tilfælde påstanden. Belæg (P) Belægget er de informationer eller begrundelser, som afsenderen bruger til at overbevise om påstanden (P) (Jørgensen & Onsberg 2008:18). Det er disse belæg, der ud fra specialets hypotese ofte mangler eller er fejlagtige i den eksisterende skønhedsjournalistik. Hjemmel (H) Hjemmel er forbindelsen mellem P og B. Det er på grund af hjemlen, at afsender kan bruge B til at overbevise modtageren om P. Jørgensen og Onsberg definerer hjemlen som: 11

12 Indholdet af hjemlen er et generelt synspunkt en regel der deles af afsender og modtager. Hjemmel er oftest implicit (Jørgensen & Onsberg 2008:18). Man kan i en analyse finde hjemlen ved at spørge: Hvordan kommer man fra B til P (Jørgensen & Onsberg 2008:18)? Hjemmel er en slags norm eller værdi, som afsender antager, at modtager accepterer. Hvis man for eksempel vil overbevise en modstander om, at man skal købe et produkt, fordi det er økologisk, er det nødvendigt med en fælles delt norm, om, at økologi er godt. Denne norm er hjemlen. Den udvidede model De tre foregående elementer P, B og H er altid til stede i en argumentation. Derudover kan der også ofte findes yderligere elementer, og disse beskriver Toulmin i sin udvidede model (Toulmin 2003:97). Styrkemarkør (S) Gendrivelse (G) Rygdækning (R) Med disse tre valgfrie elementer bliver modellen: Styrkemarkør (S) Styrkemarkøren er et adverbium, der knytter sig til P. Det er en tilkendegivelse af, hvor kraftigt eller sandsynligt udsagnet er. For eksempel sandsynligvis, nødvendigvis eller måske (Jørgensen & Onsberg 2008:28) Gendrivelse (G) Gendrivelsen er en slags kommen modstanden i møde. Her sætter man ord på forbehold og undtagelser og foregriber på den måde de indvendinger, modtageren måtte have. Gendrivelsen findes ved at spørge: I hvilke tilfælde gælder P ikke (Jørgensen & Onsberg 2008:29)? Rygdækning (R) Rygdækning er en yderligere fastslåen af hjemmelen (H). Hvis der kan opstå tvivl om hjemlen, for eksempel at økologi ikke er godt, kan man fremkomme 12

13 med yderligere begrundelser for, at hjemlen holder. Rygdækning findes ved at spørge: Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H (Jørgensen & Onsberg 2008:29)? Appelformer Retorikken opstiller i sin klassiske form tre former for appel, hvormed man kan vinde tilslutning: Logos, etos og patos. Den appel den eksisterende skønhedsjournalistik bruger, kan også ses ud fra disse tre former. Logos Logos appellerer til modtagerens intellekt. Afsender appellerer til en rationel stillingtagen hos modtagere gennem saglig bevisførelse. Der er tale om en logisk og saglig argumentation, hvor afsender holder sig til fakta og tilstræber objektivitet (Jørgensen & Onsberg 2008:69). Ved logos bruger man ofte et mere neutralt ordvalg og er behersket og afdæmpet. Logos ses i skønhedsbranchen ofte som henvisninger til videnskaben, læger, forskere mm. Etos Etos handler om den person, som argumentationen er knyttet op på. Afsenderen baserer sin argumentation på modtagerens tillid til personen. Traditionelt set handler det om troværdighed, men kan også relatere sig til andre dele af personligheden (Jørgensen & Onsberg 2008:70). I magasinpressen bliver der hovedsagelig spillet på glamour. Bladene er fyldt med luksuriøse produkter og billeder af kendisser, der har dem på. Glamour appellerer i dette tilfælde til etos. Dette svarer i et vist omfang til det moderne begreb image, men etos handler mere om indre end om ydre kvaliteter. Det handler om personens karakter og integritet (Jørgensen & Onsberg 2008:70). I damebladene vil det dog ofte være det ydre image, der er tale om. Patos Her vender argumentationen ud og omfatter også modtageren selv og vedkommendes følelser og stemninger. Patos handler om ophidselse, vrede, glæde, medlidenhed og munterhed (Jørgensen & Onsberg 2008:72). Patos giver et ofte værdiladet ordvalg og kan let kamme over og blive hult og værdiladet. Et velvalgt understatement er ofte mere effektfuldt i forhold til patos (Jørgensen & Onsberg 2008:72). God eller dårlig argumentation? Jørgensen og Onsberg opstiller fire kriterier, man kan bruge til at vurdere, hvor god en argumentation er. Korrekt argumentation For at argumentationen skal være god, skal den være korrekt, hvilket vil sige i overensstemmelse med formelle gyldighedskrav, der sikrer, at påstanden nødvendigvis er sand, hvis præmis og hjemmel er sande. 13

14 Dette argument er ikke altid brugbart, da det i argumentation sjældent handler om sandheden per se, men mere om meninger (Jørgensen & Onsberg 2008:101). Effektiv argumentation Kvalitet og effektivitet er ikke det samme, når det handler om argumentation. God argumentation er ikke det samme som falsk reklame eller propaganda, der vil vinde tilslutning for enhver pris. Det er derfor ikke muligt at opstille et universelt krav om, at god kommunikation også er effektiv. Nogle gange taler hensynet til sagen højere end tilslutningen. I stedet kan man ifølge Jørgensen og Onsberg spørge: Udformer afsender sin argumentation så den i de forskellige henseender er i overensstemmelse med afsender selv, emnet, omstændighederne og modtagerne? (Jørgensen & Onsberg 2008:106). I magasinpressens utallige produktomtaler kunne dette måles ud fra, hvor mange produkter der bliver solgt. Det er selvfølgelig svært i et magasin, men i magasinernes netudgaver ses det ofte som metode. Det indebærer dog virksomhedsfølsomme oplysninger og kan ikke efterprøves i dette speciale. Interessant argumentation Hvor de to første kriterier ikke er universelle, mener Jørgensen og Onsberg derimod, at de sidste to er. Man skal i en argumentation ikke satse på, at argumenterne taler for sig selv. Hvis man udtrykker sig godt, veludtænkt og interessant, kan man vinde langt større tilslutning, end hvis man udtrykker sig i et kedeligt sprog (Jørgensen & Onsberg 2008:107). Den kulørte magasinpresse benytter sig traditionelt af elementer fra den interessante argumentation. Hvis bladene udtrykker sig i et kedeligt sprog, vil de ikke kunne sælge. Dette kriterie er derfor afgørende for damebladenes argumentation. Redelig argumentation Her handler det alene om afsender. Om argumentationen er redelig eller ej, afhænger primært af afsender. Uredelig argumentation definerer Jørgensen og Onsberg som: Argumentation, hvor afsender søger at vinde tilslutning ved at bringe modtager i en vildfarelse (Jørgensen & Onsberg 2008:110). Denne foreteelse kan bliver yderligere graverende, hvis afsender og modtager er i et asymmetrisk kommunikationsforhold med hensyn til magt, anseelse, viden mm. (Jørgensen & Onsberg 2008:110) 14

15 Uredelig argumentation kan foregå på flere måder: Løgn, fortielse eller fordrejning. Lodret løgn er at lyve om kendsgerninger og meninger og er selvfølgelig altid uredeligt. En fortielse behøver ikke være uredelig, men bliver det, hvis afsender bevidst vælger at fortie noget af afgørende betydning. Fordrejning kan ske ved at overdrive, forenkle eller udskifte informationer (Jørgensen & Onsberg 2008:110). I forhold til den senere analyse er det interessant, om uredelig argumentation nødvendigvis behøver at være bevidst for at være uredelig. Det er næppe sandsynligt, at skønhedsjournalister bevidst forsøger at manipulere med læserne. Der er mere sandsynligt tale om manglende viden og mangelfulde redskaber. Er argumentationen så stadig uredelig, når den ikke er bevidst uredelig? Det vil jeg mene, da den tilgængelige information for læseren stadig fremstår utroværdig og uredelig, hvad enten det var bevidst eller ej. Uvidenhed må ikke være en undskyldning i det journalistiske arbejde. Punktet om redelig argumentation er centralt i dette speciale, da det kan bruges til at belyse problemformuleringens spørgsmål om den eksisterende journalistiske troværdighed. En uredelig argumentation vil alt andet lige også vær utroværdig. Opsamling Vi kan altså ud fra Toulmin og Jørgensen og Onsberg opstille dels en model for argumentation og dens virkemidler og dels en række krav til god argumentation. Disse vil analysen tage fat i dels for at belyse i tekstanalysen, om den eksisterende skønhedsjournalistik er troværdig, og dels for at belyse, hvordan en ny form for skønhedsjournalistik kan skabes. Af de fire krav til korrekt, effektiv, interessant og redelig argumentation er især kravene til redelig dokumentation relevante for dette speciales problemstilling om at belyse den eksisterende skønhedsjournalistiks troværdighed. 15

16 Kapitel 4: Journalistisk grundteori Den traditionelle journalistik beskæftiger sig ofte med begreber som troværdighed, fairness, uafhængighed, kritisk journalistik mm. Men hvad ligger der egentlig bag dem? Til brug for den senere analyse vil dette kapitel gå i kødet på lærebøgerne og beskæftige sig med tre krav til journalistik: Uafhængighed, fairness og kildekritik. Uafhængighed Der findes mange typer af kilder. Damebladenes skønhedsartikler bygger som resten af journalistikken - ofte på professionelle kilder og pressemeddelelser, og jeg vil derfor beskæftige mig med elitekilderne og disses særlige udfordringer for journalistikken. Elitekilderne er bekvemme for journalisterne. De er nemt tilgængelige, synlige, medievante og gode til at formulere sig. Disse kilder dominerer nyhedsstrømmen. De er hovedleverandører af nyheder og baggrundsstof, og de udsender pressemeddelelser og er altid til rådighed for journalisterne (Meilby 2001:141). Disse kilder er ofte informationsmedarbejdere og PR-folk. Men som Meilby skriver, skal man være varsom med disse kilder. Det går ikke at betragte dem som kolleger med samme interesse som en selv. Den journalistuddannede med PR-kasket tjener en anden herre, hvis interesser ofte er helt anderledes end journalistens, avisens og offentlighedens. Han skal kontrollere og så vidt muligt styre nyhedsstrømmen fra sin virksomhed eller organisation, og samarbejdet med journalister er led i denne indsats (Meilby 2001:141). Kort sagt resulterer dels journalisternes og kildernes afhængighed og dels kildernes forsøg på at styre pressen i ukritisk journalistik ifølge Meilby (Meilby 2001:141). Det kan siges så kontant, som Lars Bjerg gør det: Journalister må ikke have venner!. Det er altså nødvendigt at være meget bevidst om sin egen uafhængighed og forholdet til sine kilder (Bjerg 2009:145). I magasinpressen er der her ofte tale om PR- og marketingsfolk fra firmaerne. De er en vigtig kilde til historier og oplysninger og har udbredt indflydelse. Fairness Lise Lyngbye bruger udtrykket fairness i sin artikel Fairness ja tak men hvordan? fra Mylenberg og Bros antologi Et løfte til journalistikken. I denne sammenhæng er det hendes definition af fairness over for modtagerne, der er interessant, og den handler om troværdigheden af det journalistiske produkt, som også dette speciale drejer sig om. Der er mange fortolkninger af fairness, men særlig interessant i denne sammenhæng er det, at det er fair journalistik at efterprøve alle oplysninger. 16

17 Det er ikke fair at viderebringe ukorrekte oplysninger eller oplysninger, der ikke er blevet grundigt gennemtjekket og udsat for kildekritik (Mylenberg og Bro red. 2008:99). Lise Lyngbye opstiller følgende skema som tjekliste til brug for, om et journalistisk produkt er fair (Mylenberg og Bro red. 2008:103): Otte bud på fairness 1. Det er fair journalistik at belyse alle sider af en sag 2. Det er fair journalistik at lade den angrebne part komme til orde. 3. Det er fair journalistik at forholde sig neutralt i de sager, man arbejder med. 4. Det er fair journalistik at efterprøve alle oplysninger. 5. Det er fair journalistik at medtage tvivl og forbehold, når man vinkler. 6. Det er fair journalistik at være åben over for nye vinkler. 7. Det er fair journalistik at sætte tingene i sammenhæng og i de rette proportioner. 8. Det er fair journalistik at fortælle modtagerne, hvilke kilder der er brugt, hvilke oplysninger der mangler, og hvilke problemer, der har været i researchfasen. (Mylenberg og Bro red. 2008:103) Fairness-tjekliste 1. Har du belyst alle sider af sagen, både mht. facts og holdninger, og har du alle oplysninger med, som er væsentlige for opklaring og forståelse af sagen? 2. Har du gjort en ihærdig indsats for at få fat i den angrebne part, og har du ladet ham/hende komme til orde? 3. Kan du helt ærligt sige, at du har gjort, hvad du kunne for at holde dine egne holdninger, ønsker, sympatier og antipatier ude af research og formidling? 4. Har du efterprøvet alle oplysninger? 5. Har du fremlagt dokumentation for alle påstande? 6. Har du medtaget de nødvendige forbehold i forhold til vinklen? 7. Har du givet afkald på din oprindelige tese, hvis den ikke holdt, og været åben over for nye og mere sandfærdige vinkler? 8. Er du sikker på, du ikke har fordrejet facts eller citater eller taget dem ud af en sammenhæng, så de fremstår fordrejede, for at de skal passe bedre ind i historiens vinkel? 9. Har du givet modtagerne mulighed for at kigge dig i kortene, fx i form af faktabokse, kildehenvisninger og oplysning om, hvilke kilder/oplysninger der mangler? 10. Har du analyseret dit materiale og fundet ind til det, som efter din professionelle vurdering er den bedst opnåelige version af sandheden på nuværende tidspunkt? Kildekritik Objektivitet er traditionelt et videnskabeligt ideal, men ifølge Lars Bjerg kan det uden problemer overføres til journalistikken. Videnskabsmanden skal gå til sit arbejde ud fra et ideal om bevidst og grundigt at lede efter alle tegn, der modbeviser det, han er optaget af at bevise. 17

18 Journalister skal altså ifølge Lars Bjerg optræde som djævelens advokat. (Bjerg ) Ham der nidkært prøver at finde alle svagheder og sprækker i det umiddelbart indlysende, gode og sande. Punktet om fair journalistik kan siges at lede tilbage til punktet om redelig argumentation, når man taler om redelig argumentation inden for journalistikken. Hvis ikke journalisten har opfyldt kravet til fair journalistik om at efterprøve alle oplysninger, er hans argumentation næppe fair. Kildekritik er dermed af yderste vigtighed. Journalister må ikke forudsætte, at kilder er ærlige og pålidelige. Skepsis er et af de vigtigste journalistiske arbejdsredskaber. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Sådan står der i retningslinjerne for god presseskik. Kildekritik er altså en indbygget del af god presseskik. Den skal foregå løbende under hele arbejdet med en historie og er ikke noget, man udfører på et bestemt tidspunkt, men derimod hele tiden (Meilby 2001:184). Meilby påpeger hermed vigtigheden at stille kritiske spørgsmål. På den måde kan og bør journalisten vurdere kilden og vedkommendes oplysninger. Det må derfor være et krav til journalistikken, at den så vidt muligt søger at udføre denne kildekritik ved nye historier. Især når forholdet til kilden er præget af interessekonflikter. Eller som Lars Bjerg siger: Søg sandheden (Bjerg 2009: 189). Dette er altså et centralt punkt for denne undersøgelse. Den fair journalistik, der efterprøver alle oplysninger, må være et ideal for enhver journalist ikke mindst skønhedsjournalister, der i deres forhold til elitekilder kan være præget af interessekonflikter. Opsamling Der kan altså ud fra journalistiske lærebøger opstilles en række krav til troværdig journalistik og dermed også troværdig skønhedsjournalistik. De begreber, denne analyse vil fokusere på, er: Uafhængighed Fairness Kildekritik Ud fra teorien i dette afsnit vil tekstanalysen beskæftige sig med, om den eksisterende skønhedsjournalistik lever op til disse krav, og de nye skønhedsjournalistiske redskaber, som dette speciale opstiller, vil inddrage disse. 18

19 Kapitel 5: Tekstanalyse af udvalgte artikler I dette kapitel ser jeg nærmere på tre udvalgte artikler om skønhed fra danske dameblade. Formålet er at undersøge, om de overholder kravene til god argumentation fra kapitel 3 og kravene til uafhængig, fair og kildekritisk journalistik fra kapitel 4. Dette vil jeg gøre ud fra Leif Becker Jensens model til tekstanalyse, som kort er skitseret i kapitel 2. Valg af artikler Artiklerne stammer dels fra to af de magasiner, som kan regnes for førende og trendsettende inden for mode og skønhed i Danmark, nemlig Elle og Eurowoman, og dels fra Danmarks eneste magasin, der er dedikeret til skønhed, nemlig Go Beauty. Da disse magasiner kan anses som førende, kan de bruges som ekstreme cases (Qualitative Inquiry, Volume 12 Number 2: 226), da de repræsenterer den højeste standard i Danmark. Tanken bag de ekstreme cases er, at hvis selv disse magasiner ikke overholder kravene til uafhængig, fair og kildekritisk journalistik samt god argumentation, så kan det sandsynliggøres, at resten af magasinerne heller ikke gør det. Månedsudgaverne af de enkelte magasiner er udvalgt tilfældigt, mens artiklerne er valgt ud fra, at det er længere og teksttunge artikler, og at de alle indeholder påstande af dermatologisk karakter med henvisninger til naturvidenskaben. Magasinernes skønhedsstof er typisk billeder af ny makeup, modelfotos og korte notitser. De valgte artikler er dybdegående artikler sammenlignet med resten af stoffet i magasinerne, og de kan igen understøtte valget af ekstreme cases. Hvis disse relativt teksttunge og dybdegående artikler ikke overholder kravene til uafhængig, fair og kildekritisk journalistik, kan det sandsynliggøres, at det korte, hurtige og billedtunge indhold heller ikke gør det. Artiklen fra Go Beauty er kun på en side og kan dermed næppe karakteriseres som længere. Alligevel er den relativt teksttung og indeholder forholdsmæssigt mange henvisninger til dermatologi, forskning og videnskab. Som nævnt i metoden er dette en kvalitativ undersøgelse. Derfor beskæftiger analysen sig kun med tre artikler, til gengæld giver den kvalitative tilgang en dybere indsigt i indholdet af de tre artikler. Elle november 2009: Guld & grønne alger 1. Hvilken genre er der tale om? Artiklen er en baggrundsartikel i Elle, der handler om de dyreste skønhedsprodukter på markedet. Der indgår interviews i artiklen med en fremtidsforsker og PR-ansvarlige for de omtalte firmaer. 19

20 2. Hvad er emnet? Emnet er de dyreste skønhedsprodukter på markedet, nemlig La Prarie Cellular Cream Platinum Care, La Mer The Essence og Sisley Supremÿa La Nuit. Alle tre produkter er cremer, der bliver markedsført som antirynkecremer. Artiklen beskæftiger sig indledningsvis gennem interview med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen med den overordnede trend, at produkter bliver dyrere og dyrere. Dernæst beskriver artiklen, hvorfor produkterne er dyre, og hvad de kan gennem interviews ved Anne Jöhnk Jørgensen, PR og underviser for La Prairie i Danmark, og Sébastien Couve, general manager for Sisley i Norden. Den første del af artiklen beskriver fremtidsforskerens forklaring på luksus, den andet del beskriver La Praries produkter, den tredje del Sisleys produkter og den sidste del fremtidsforskerens syn på luksus i fremtiden. Derudover er der en faktaboks med omtale af La Mer, La Prairie og Sisley. På den modsatte side er der et billede af de tre konkrete produkter med en forklarende billedtekst. 3. Hvilke budskaber/vurderinger fremfører teksten? Der kan ses tre overordnede budskaber i artiklen: Luksus får dig til at føle dig godt tilpas Dyrt er bedre Luksus vil ændre karakter i fremtiden 4. Hvordan argumenterer den for dem? I det nedenstående har jeg opstillet de tre hovedbudskaber i artiklen, hvilket svarer til påstand fra kapitel 3. Under hver påstand har jeg opstillet belæg til støtte for den påstand og yderligere elementer ud fra argumentationsmodellen. Belæg Hjemmel Styrkemarkør Gendrivelse Rygdækning Påstand 1: Luksus får dig til at føle dig godt tilpas (P) Du føler dig godt tilpas, hvilket gør dig smukkere A. Den følelse kan ingen røre ved B. Det kan man ikke sætte en fornuftig pris på Påstand 2: Dyrt er bedre (P) Priserne er høje på grund af mange års forskning, de bedste og dyreste ingredienser og mest avancerede Forskning og avancerede metoder giver bedre produkter En strategi, der synes at holde 20

21 produktionsmetoder La Prarie har en bioteknologisk og medicinsk indfaldsvinkel Sisley udtrækker præcis de molekyler, der er nødvendige Det kan tage årevis at udvikle et produkt, og der er ingen begrænsninger, når det handler om råvarens pris Der bliver ikke lanceret et nyt produkt, før det er tilfredsstillende Sisley er gammeldags Samme Samme Jo længere tid noget tager, jo mere grundigt er det (uudtalt) Gammeldags metoder giver bedre kvalitet (uudtalt) Det samme som når du køber bil, det afgørende er forventningerne Det er helt fint, at nogle ikke synes, det er pengene værd, men det skal man ikke moralisere over Påstand 3: Luksusbegrebet ændrer karakter til at handle om tid, opmærksomhed, sikkerhed, miljøbevidsthed og ansvarlighed (P) Det materielle er tilgængeligt for alle, luksus skal være uopnåeligt for de fleste. Om disse uhåndgribelige begreber får nogen indflydelse på Vi mangler tid 21

22 indholdet i de dyreste krukker creme, kan man stille sig tvivlende overfor Argumenterne om luksus som følelse er kendetegnet ved at være underbygget af fremtidsforskerens påstande, som umiddelbart må antages at være uafhængig og kompetent i kraft af sin stilling. Budskabet om, at dyrt er bedre, er kendetegnet ved kun at være underbygget af Sisleys og La Prairies egne budskaber. De PR ansvarliges oplysninger om deres egne produkter er ikke efterprøvet eller undersøgt yderligere, og påstandene får lov at stå alene. Hele tiden henviser artiklen til videnskabelighed, medicin og bioteknologi, men der er ikke henvist til uafhængige undersøgelser af nogen af ingredienserne i produkter eller af produkterne selv. Der er altså ikke tale om kildekritisk journalistik, og den kan heller ikke kaldes fair ud fra Lise Lyngbyes kriterium om at efterprøve alle oplysninger. Den ensidige brug af kilder fra industrien tyder også på, at journalistikken heller ikke er uafhængig. Er argumentationen så uredelig? Der er i hvert fald efter al sandsynlighed tale om vildledning af læseren, da der ikke er uafhængig dokumentation for påstandene. Spørgsmålet er, om der er tale om bevidst vildledning, men under alle omstændigheder er det journalistens ansvar at sikre sig, at vedkommende har researchet ordentligt, så det kan ikke undskyldes med, at vedkommende ikke har været klar over det. 5. Hvordan er teksten disponeret? Artiklen er et opslag på to sider. På første side står en rubrik og en underrubrik samt et stort billede med en billedtekst med produktoplysninger. På anden side står artiklen adskilt af tre mellemrubrikker og afslutningsvis en faktaboks med omtale af de tre producenter. Artiklens første stykke før den første mellemrubrik handler som sagt om luksusbegrebet, andet stykke handler om La Prarie, tredje stykke om Sisley og det sidste stykke om fremtidsforskerens bud på luksus i fremtiden. 6. Hvordan er den sproglige kode? Artiklen er præget af et sprog, der henter sine virkemidler i pseudovidenskabelige termer. Artiklen bruger begreber som råvarer, effektiv, biotek, medicin osv. 22

23 7. Hvordan er layoutet? Baggrundsfarven på siden er i guld, der er et stort billede med krystalkrukker og flakoner, der leder tankerne hen på diamanter og gamle tiders glamour. Motivet er luksuriøse flasker af hhv. guld og diamantform, der signalerer luksus og overdådighed. La Mer krukken falder lidt udenfor i sin hvide plastikform, men har i skønhedskredse en kultstatus, der giver den en særlig aura. Der er fremhævet et citat, der lyder: Der er ingen begrænsninger, når det handler om råvarens pris. Hele layoutet signalerer luksus, overdådighed og elegance og appellerer til trangen til luksus hos læseren. Eurowoman maj 2010: Naturlig skønhed fra A-Z 1. Hvilken genre er der tale om? Artiklen er en længere artikel fra Eurowoman i det klassiske ABCdamebladsformat, hvor artiklen består af små notitser, der hver starter med et bogstav i alfabetet. 2. Hvad er emnet? Artiklen er en guide til såkaldt økologisk og naturlig hudpleje, som er blevet meget populært hos de danske forbrugere de senere år. 3. Hvilke budskaber/vurderinger fremfører teksten? Hvert bogstav står for en lille notits, som hver især fremfører et budskab. Det er: A. Alkohol - Vælg alkoholfrit hvis du vil skåne din hud B. Backstage - Modeugen i New York har fået øjnene op for økologi, og derfor bør du også C. Certificeringer - Gå efter de økologiske certificeringer D. Danske Naturfavoritter - Køb de danske produkter E. Energi - Start dagen med grøntsager F. Frisører - Undgå kemikalier og gå til økologisk frisør G. Grønne Fingre -Brug økologisk neglelak H. Historie Økologisk hudpleje bygger på en lang tradition I. Ikon Du kan opnå ikonisk skønhed med naturlige produkter J. Jungle Fever Eksotiske ingredienser er gode for din hud K. Kroppen Undgå parabener og mineralske olier L. Lav dine egne produkter M. Makeup Økologisk makeup er sundere N. Naturlig vs. Økologisk Gå efter betegnelsen økologisk O. Olier Naturlige olier er gode for din hud P. Parabener Nogle parabener er frikendt for at være hormonforstyrrende Q. Quick Fix En hurtig økologisk ansigtsspray er en god opfrisker R. Rens Brug en renseskum S. Solcreme Brug økologisk solcreme T. Te Byt din kaffe ud med te U. Under Armene Vælg en naturlig deodorant 23

24 V. Vær Opmærksom Lær at læse varedeklarationen W. WWW Shop på nettet X. Xtra pleje En økologisk balsam er perfekt til tør hud Y. Yoga Få mere energi og balance gennem yoga Z. Zen Tag en detoxkur 4. Hvordan argumenterer den for dem? I det nedenstående har jeg opstillet de mange hovedbudskaber i artiklen, hvilket svarer til påstand fra kapitel 3. Under hver påstand har jeg opstillet belæg til støtte for påstanden og yderligere elementer ud fra argumentationsmodellen. Belæg Hjemmel Styrkemarkør Gendrivelse Rygdækning Påstand A: Alkohol Vælg alkoholfrit, hvis du vil skåne din hud Alkohol kan tørre din hud ud Alkohol kan fjerne det øverste hudlag Tør hud er skidt (uudtalt), og alkohol er et tilsætningsstof, der får produktet til at tørre hurtigere ind, og derfor udtørrer det også din hud. Hvis man fjerner det øverste hudlag, bliver huden mere modtagelig over for bakterier B. Backstage Du bør gå op i økologi Modeugen i New York har fået øjnene op for økologi Modeugen i New York er en af verdens førende trendsettere og dermed et vigtigt forbillede for mange (uudtalt) Findes næsten i samtlige hudplejeprodukter Findes næsten i samtlige hudplejeprodukter Avede er stærkt repræsenteret ved modeugen C. Certificeringer - Gå efter de økologiske certificeringer Modeugen: - Serverer lokalt produceret økologisk mad - Erstatter plastikflasker med postevand - Trykker invitationer på genbrugspapir Opridser kravene for hvert enkelt certifikat som belæg for at det er bedre med økologiske certificeringer. Certificeringer er mere troværdige Opremser navne på store mærker, der er certificeret. 24

25 D. Danske Naturfavoritter - Køb de danske produkter Luksusserien Rudolph har lækre produkter og er certificeret Tromborg indeholder så vidt muligt økologiske ingredienser Certficeringer er mere troværdige Økologi er bedre for huden E. Energi - Start dagen med grøntsager TV-stjernen Andrea Rudolph står bag serien Make-up Artist og kendis Marianne Tromborg står bag serien En grøntsagsdrik giver energi og er økologisk Grøntsager er sunde F. Frisører - Undgå kemikalier og gå til økologisk frisør Økologiske frisører farver helt uden kemikalier Kemikalier er skidt G. Grønne Fingre -Brug økologisk neglelak Neglelakken Benzen og indeholder ikke acrylater benzen og mistænkes for at acrylater være kræftfremkaldende og fremkalde eksem og irritation Neglelakken er Vand er godt for vandbaseret Neglelakken er ikke testet på dyr kroppen Dyreforsøg er dyremishandling Neglelakken Kraftig lugt lugter (næsten) minder om ikke kemikalier og er dermed dårligt H. Historie Økologisk hudpleje er historisk og dermed bedre Økologisk hudpleje bygger på en lang tradition Ældre firmaer er mere troværdige De er blevet meget populære og har gode mærker - Weleda er skabt i 1921 af en filosof og en læge - Dr. Hauschka blev skabt i 50 erne af en 25