Møde for forældrerepræsentanter på BK
|
|
- Sofia Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møde for forældrerepræsentanter på BK Rektors orientering om BK til forældrerepræsentanterne 15. november Personale Kernen i hvad vi foretager os, er undervisningen og det nærvær, eleverne oplever fra medarbejdernes side. Derfor er det mig en stor glæde at kunne orientere om såvel nye som kendte ansigter: Nye ansigter i grundskolen: o Morten Christoffersen (MC): underviser i geografi, matematik og historie/samfundsfag. o Sandra Maria Marquardt (SM): underviser i matematik og musik. o Eliseus Ólason Johannessen (EJ): underviser i fysik/kemi. o Steen Christensen (SC): underviser i idræt. o Mette Bregendorf (BR): underviser i dansk, engelsk, historie/samfundsfag, specialtimer samt varetager klasselærerfunktion o Rune Skjold Mikaelsen (MI): underviser i dansk, geografi, natur/teknik, musik samt specialtimer. o Christoffer Brinch (BRI): underviser i idræt i 5.AB. i Birken: o Jeanette Jensen o Andreas Brinch I gymnasiet: o Alexander Bjødstrup (AB) (3.g Eng) o Charlotte Mærsk Pank (CP) (2a HI, 2b HI) o Laura Angelo Kruse (KR) (1b DA, 2c HI, 3b HI) o Rune Gjermundbo (RG) (1c fy) o Stine Handesten (ST) (2b ke, 3.g Bi) I administrationen: o Tina Christensen (TC) er pr. 1. februar ansat i administrationen med lønkørsel som primært område. På kostskolen: o Kok Morten Mørkøv Kristiansen startede 1. november. Kendte ansigter Charlotte Reuter Damgaard gik på efterløn den 1/9. Karin Fosgerau stoppede på BK med udgangen af skoleåret 10/11. 1
2 En række kolleger er på orlov i kortere og længere tid og i anledning af barsel, uddannelse osv: i Grundskolen o Susanne K. Christensen - SK (t.o.m. uge 42) o Christoffer Tegldal - CT (til midt november) o Christina Corfitzen Nielsen - CO (meste af skoleåret) o Line Bierrings - LB (meste af skoleåret) o Birgitte Bønlykke Olsen - BØ (meste af skoleåret) o Kim Frost Helt KF (hele skoleåret) o Camilla Vekslund CV (fra 1/12) o Pia Vestergaard Sørensen PS (fra uge 8) i Birken o Rikke Christensen (hele skoleåret) i Gymnasiet o Henrik Blauert BL (i små portioner i løbet af skoleåret) o Anne Kongsted Knudsen AK (til midt jan.) o Josu Vitales JV (14 dage i december) o Stine Handesten ST (fra 11.nov-31.juli) Kommunikation. o Charlotte Mærsk Pank (CP) startede sidste skoleår som kommunikationsmedarbejder på BK. I dette skoleår fungerer Charlotte som både kommunikationsmedarbejder, webmaster og underviser i historie i gymnasiet, samt som assistent på kostskolen. Hjemvendt fra orlov er Signe Høeg Kildegaard (SH) som underviser i grundskolen og i psykologi i gymnasiet. Internationale projekter i UNESCO: Vores forsøg på at etablere kontakt med en skole i Libanon, er blevet kronet med succes. I uge 46 har vi besøg fra en libanesisk skole. Vi ser store perspektiver i dette samarbejde. EURO-PROJEKT: Der blev sidste år etableret samarbejde med forskellige EU skoler, mhp at give de af vores elever i gymnasiet, der er interesseret i sprog, mulighed for over et par uger at blive indlogeret privat og gå i skole med jævnaldrende. I uge 45 har vi 24 elever i Luxembourg, og flere udvekslinger er på vej. FN: På selve FN-dagen afviklede vi et flot arrangement, der inddrog eleverne fra 9 klasse og 1. g. Vi startede dette initiativ sidste år. I år valgte vi at lade FN dagen indgå i et 3-dages forløb, i et ønske om at koble dagen med både et fagligt forløb og et brobygningsforløb. Da dette er en aktivitet, der er på tværs af vores to afdelinger, får det et par ekstra ord med på vejen. Alle vores 9. klasser og 1. g klasser arbejdede sammen om temaet FN, med fokus på Palæstina konflikten. Eleverne blev opdelt i hold på tværs af årgange og klasser. På den første dag (d. 5.okt) fik alle hold 2
3 undervisning i hhv. FN, Palæstina konflikten og et kort retorikemne. Dagen var en forberedelsesdag til rollespillet Mini model UN!, som er udviklet af FN forbundets skoletjeneste. I dette rollespil skal eleverne agere de 15 lande i FN s sikkerhedsråd, samt de to involverede parter: Israel og Palæstina. I sikkerhedsrådet behandles en konkret konfliktsituation mellem de to parter og meningen er, at sikkerhedsrådet skal nå frem til at vedtage en eller flere resolutioner. Spillet foregår på engelsk og styres efter stramme, formelle procedurer, som ligner sikkerhedsrådets. Første dag i forløbet sluttede således med, at alle skulle forberede en one minute speech, som er landets åbningstale på mødet. Selve spillet måtte afvikles i 2 omgange, da der er begrænsninger på deltagerantal og faciliteter. Så hhv. d. 10. og 11. oktober spillede vi selve spillet. Samtidig var alle elever i 9. klasse, 1. og 2.g blevet inviteret til at melde sig til en talentkonkurrence, som blev afholdt på selve FN dagen 24.okt. I denne konkurrence kunne man byde ind med alle mulige produkter, som handler om FN og de problemområder FN arbejder med. På FN dagen var alle elever i 9. klasse, 1. og 2.g med. Dagen startede med at Nicklaez Rasmussen og Mikkel Landberg Laursen fra FN forbundets skoletjeneste holdt oplæg om FN i verdens brændpunkter og det arabiske forår. Efter oplægget var der talentkonkurrence. Indslagene var rigtig flotte og meget varierede, de omfattede bl.a. sang, musik, rap, maleri, kager, hjemmeside og en fredsdug i papirklip. Dommerkomiteen bestod af de 2 oplægsholdere samt vicerektor Ulla Frost og viceafdelingsinspektør Leif Rasmussen. UNESCO/EURO/FN: Tovholderne i projekterne har samlet hentet c kr i fondsmidler til gavn for vores elever. Tilsynserklæring Hermed den årlige tilsynserklæring fra Gladsaxe Kommune. Det er særdeles tilfredsstillende læsning og der kan kun kvitteres med et stort tillykke til lærerne og eleverne. 3
4 4
5 5
6 IT Legemliggørelsen af BKs strategi for IT ruller videre. I ferien er der blevet opsat IT-tavler i følgende lokaler: Grundskolen: 14,16, 80, 81,110, 112, 113, 114, 137 Gymnasiet: 42, 43, 130, Studiesal. De pædagogiske og didaktiske aspekter af It er beskrevet under elevtrivselsundersøgelse. Endvidere er hele skolen nu dækket af trådløst netværk. Hovedbygning samt kantinerne er netop blevet indlemmet i det nye trådløse netværk hvor der er opsat Access Points. Oversigt over dækning fordelt på det nye og gamle trådløse netværk. Det gule område på luftfotoet dækker det nye trådløse netværk. Det blå område på luftfotoet dækker det gamle trådløse netværk. I 2012 vil det nye trådløse netværk komme til at dække hele skolen. 6
7 2003/ / / / / / / / /12 Elevtal Nedenfor ses optag over de sidste ni år. Tallene taler deres eget sprog; dog et par kommentarer: Skønt både SportsTalent og BioTek klasserne på hhv 7. og 8. klassetrin er selvstændige udviklingsprojekter, der, når de er fuldt udviklede, går på tværs de traditionelle skel grundskole og gymnasium, figurerer eleverne naturligvis her som grundskoleoptag. Et meget flot resultat. Hvad gymnasiet angår, er vi i skrivende stund oppe på 175 elever, hvilket er det højeste søgetal siden Ligeledes et meget tilfredsstillende resultat! Skoleår grundskole gymnasium sfo kostskole 2003/ / / / / / / / / grundskole grundskole gymnasium gymnasium 7
8 100 kostskole 50 kostskole sfo sfo Bioteknologi og SportsTalent Begge tiltag er kommet godt fra start. Vi har glade elever, glade forældre, glade lærere og ikke mindst glade samarbejdspartnere. I samarbejde med universiteter og bioteknologiske virksomheder har BK udviklet et femårigt gymnasialt bioteknologisk forløb for unge, der enten har- eller ønsker at opdyrke en passion for naturvidenskab. I korte træk er præmissen for den fagligt/pædagogiske nytænkning i BioTek-projektet som følger: Det er et femårigt forløb fra 8. klasse til 3. g, hvorfor det som udgangspunkt er besluttet, at en elev, der starter i BioTek 1 (8. klasse) afslutter med BioTek 5 (studentereksamen). Konklusionen er dermed, at eleven ikke stopper sin uddannelse efter de obligatoriske ni år. Der er dermed rigtig god grund til at give gas på den faglige skrue frem mod det gymnasiale forløb. Dette betyder, at biotekeleverne på udvalgte fag efter to år har indvundet et helt år. Dette var netop den tidligere regeringens ambition: at en 9. klasseelev i 2020 skulle kunne det samme som en elev i 1. g kan i dag; dette mål når BK allerede i 2013, syv år før. I det danske uddannelsessystem har man primært fokus på fusioner på tværs af uddannelserne, som fx sammenlægning af gymnasiale uddannelser. Vores BioTek-tiltag derimod er en fusion på langs af værdikæden og dette er en nyskabelse indenfor det danske uddannelsessystem. Her kan vi med en vis stolthed påstå at vi er et fagligt/pædagogisk laboratorium, der er med til at redefinere hvad ungdomsuddannelse er for en størrelse. Ministeriet for Børn og Uddannelse har udvist stor interesse for projektet. Herom senere. 8
9 Som skole er det fantastisk spændende at samarbejde med superprofessionelle interessenter som FC Nordsjælland, Gladsaxe Karateklub og Gladsaxe Sports College. Igen er der tale om at arbejde med unge mennesker, der har en passion, som BK giver tid og rum til at dyrke, uden at der gives køb på den skolemæssige faglighed. Talentklassen er den yngste del af BKs talentspor for sportsudøvere fra 7. klasse t.o.m. 3. g. Unge mennesker skal kunne dyrke deres talent på højeste niveau samtidig med at de får en ungdomsuddannelse ligeledes på højt niveau. Der skal være en meget tæt kobling mellem sportsklubberne og BK. og FC Nordsjællands sentens ingen bog, ingen bold er fantastisk spændende som pejling for de unge mennesker og deres familier. Efter endt grundskoleforløb, hvor sportseleverne går i samme klasse, kan de på BK som eneste gymnasium i Danmark vælge frit mellem alle studieretning og ikke blive tvunget til at vælge én bestemt studieretning. Dette er en fleksibilitet som vores sportscollege elever i gymnasiet igennem flere år har været meget tilfredse med. Vi har i skrivende stund aftalt møder med andre klubber, som er interesseret i konceptet, og vi forventer at antallet af deltagende klubber øges i forbindelse med næste års optag af elever. Lokalekapacitet på BK og udvidelsen af BioTek og SportsTalent I forbindelse med det øgede optag af elever er der behov for at se på kapaciteten. På følgende oversigt ses kapacitetsbehovet, som det vil fremstå i forbindelse med den naturlige udbygning af både BioTek og SportsTalentsporet: I sit udgangspunkt indebærer denne løsning ikke en omlægning af de andre klasser i grundskolen, hvilket medfører, at der stadigvæk fremover vil skulle optages to nye 7. klasser og to 10. klasser. Dette er naturligvis under forudsætning af, at der med det faldende elevtal i Gladsaxe stadigvæk vil være den fornødne søgning, samt at en ny skole i kommunen ikke ændrer væsentligt på det nuværende søgemøster. Denne model er således en status quo på basismodellen og en yderligere udvidelse med BioTek og SportsTalent. 9
10 I skoleåret får vi brug for to ekstra lokaler. Her har skolen den fornødne kapacitet. I skoleåret vil det fuldt udbyggede sportstalent spor kræve et yderligere lokale. Det vil eventuelt kunne placeres i fællesarealet på første sal. En pavillonløsning vil også kunne komme på tale. Nyt Sciencelokale Allerede fra vil der være behov for et ekstra sciencelokale. Her er ombygning af det eksisterende formningslokale i Tokanten til et sciencelokale en oplagt mulighed. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med dette. Vedligeholdelse og byggeri I den sene vinter fik vi lavet en rapport hos BoliconDanmark omkring vores udfordringer på vedligehold og bygningsfronten. Vi var derefter i fuld gang med en renoveringsplan for dagskole og kostskole, da det viste sig, at taget over idræt skulle udbedres pga. en sneskade. Dette viste sig efterfølgende at være mere alvorlig end som så, og det blev nødvendigt at lukke pigesalen på grund af og i bogstavleg forstand overhængende fare for at taget kunne styrte ned. Dette forhold har gjort, at al det planlægningsmæssige arbejde omkring bygningsmassen blev stoppet indtil vi fik dannet os et overblik over idræt. Dette har involveret en forsikringssag, ingeniørrapporter, arkitekttilbud osv. Der er i skrivende stund ingen endelig afgørelse, men en sådan vil straks blive kommunikeret. Derudover har der været enkelte andre udfordringer Kantinerne og kantinekøkkenet blev hårdt ramt af skybruddet den 1. juli. Hele gulvet i nordkantinen, en del af gulvet i sydkantinen samt dele af væggen ind til køkkenet blev beskadiget. Nordkantinens gulv er nylagt, Sydkantinens gulv er blevet repareret og lakeret. BK elevtrivselsundersøgelse BK er awesome!! (Elevkommentar fra undersøgelsen) Jeg synes BK er en fed skole, men som alle andre skoler har den nogle problemer, som jeg også har vist ved de krydser jeg har sat. (Elevkommentar fra undersøgelsen) Forhåbentlig har lærerne en ambition om at gøre de bedste af eleverne bedre end gode i deres respektive fag. Og undervises forhåbentlig ikke efter udsagnet: "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære". Jeg er ked af 10
11 at ingen lærer har forlangt mere end 'fint' af mig. Det er ikke nok bare at fortælle eleverne, hvad der kan gøres bedre, kritikken skal afleveres med en forventning og et ønske om at eleven udvikler sig. Bedste hilsner her fra, og rigtig god sommer. (Elevkommentar fra undersøgelsen) Det er få gange jeg ser elever der rent faktisk bruger computer til noget fornuftigt. (Elevkommentar fra undersøgelsen) Disse fire elevudsagn fra elever i gymnasium og grundskole præciserer på flot vis elevernes flotte tilgang opgaven. Undersøgelsens temaer blev til en start udarbejdet af BKs ledelse. Denne proces var relativ lang og grundig, men konsensus blev etableret mellem afdelingerne, hvor detailspørgsmål blev gennemgået med henblik på at have så stor validitet som mulig for så mange elever som mulig inden for vores helt specielle kategori som BK er i denne undersøgelses kontekst: hovedskole og gymnasium. Da dette var på plads, indgik de to ældste elevråd i en gennemgang og redigering af spørgsmålene ud fra de enkelte råds behov og ønsker. Detailspørgsmål fremgår af selve undersøgelsen men hovedkategorierne er som følger: Det sociale miljø. Undervisning og læringsmiljø. Hvorfor valgte jeg BK? Vejledning. Administration og ledelse. Fysisk miljø. It. Kantinen. Uden for skoletid. Eleverne havde følgende svarmuligheder (uenig/lidt uenig/lidt enig/enig). Ved et fællesmøde for alle ansatte i grundskole og gymnasium, blev tallene gennemgået og drøftet og indsatsområderne diskuteret. Samtidig hermed fremlagde rektor tallene for hovedskolens- og gymnasiets elevråd ved to separate møder. Sideløbende gennemførtes en proces, hvor rektor mødtes med hver af de femogtyve deltagende klasser i en lektion. Med dette kvalitative input og på baggrund af det omfattende talmateriale, blev følgende hovedfokusområder fastlagt: Udvikling af elevernes studiekompetencer. Udvikling af elevernes it-kompetencer. Arbejde med ungdomsbegrebet på tværs af grundskole og gymnasium Kantinen. Nytænkning af begrebet ungdom er vigtigt for BK, da det har direkte indflydelse på kunderelationen til BK, dvs. at den der træffer beslutningen om BK som ét valg blandt flere, flytter sig over tid, fra at være næsten udelukkende forældrene til næsten udelukkende at være eleven. Grafisk kan det fremstilles således: 11
12 Dette har derfor konsekvenser for rekrutteringen til gymnasiet.. I øvrigt er BK en fed skole, og jeg kunne ikke tænke mig at være noget andet sted. (Elevkommentar fra undersøgelsen) 12
13 Eksamensresultater i gymnasium og grundskole Gymnasiet - eksamenresultat Ved studentereksamen 2010 var BKs snit på 6,7. Ved studentereksamen 2011 var snittet 7,1; en særdeles flot forbedring på 0,4. Der foreligger endnu ikke et offentliggjort landssnit for stx 2011, men dette var på 6,9 i Grundskolen - åbenhed om skolernes resultater Grundskolekarakterer har på landsplan genereret meget interesse. Især har der været meget debat omkring måling og sammenligning af karakterer i uddannelsessystemet og uddannelsesinstitutioner imellem. I starten af skoleåret udsendte UVM Undervisningsministeriet som nu hedder MBU (Ministeriet for Børn og Undervisning) en rangordning af landets skoler der tilbyder folkeskolens afgangsprøve. De karakterer, der er tale om, er grundskolekarakterer for 9. kl. prøvekarakterer i Her ligger vi flot, dels det konkrete resultat, dels når det gælder at løfte eleverne til et højere niveau end deres baggrund ellers burde sandsynliggøre. Vores eksamenssnit er på 8,3 og vi løfter derved ifølge undersøgelsen eleverne 0,8 højere end elevernes baggrund umiddelbart lægger op til. Med andre ord: eleverne burde være landet på et eksamenssnit på 7,5. Udregningerne er foretaget på baggrund af gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag, ekskl. dansk orden. På UVMs liste ligger vi som nummer 39 ud af 1547 skoler, hvilket betyder at BK ligger blandt de øverste 2,5 %. Når undersøgelsen har fokus på, hvordan den enkelte skole evner at flytte eleverne, er dette et mere end flot resultat, som alle medarbejdere har været med til at skabe. Samtidig bærer dette resultat også vidnesbyrd om forældrenes store engagement i deres børns skolegang på BK, et samspil vi ikke har kunnet være foruden i denne proces. Dette tiltag medførte stor debat i både Folketing og medier, og derfor bør det nævnes, at vores nye minister har fjernet denne liste fra ministeriets hjemmeside. Ministeriet skriver Om rangordningen skriver Undervisningsministeriet offentliggørelsen er en karakterrangliste, hvoraf det fremgår, om landets prøveførende skoler ligger over, under eller på samme niveau, som man statistisk set ville forvente af skolen på baggrund af dens elevgrundlag. Endvidere offentliggøres en database med alle afgangsprøvekarakterer på skoleniveau inkl. socioøkonomisk reference, hvor mindst 5 elever har taget prøven. Alle skolernes karakterer er forsynet med en socioøkonomiske reference. Om denne skriver ministeriet: Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. 13
14 Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitskarakterer end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor give et mere nuanceret billede af en skoles niveau målt på karakterer. En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Etnicitet og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes bruttoindkomst Forældrenes ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken På baggrund af modellen beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret afgangsprøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med Undervisningsministeriet og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. Den socioøkonomiske reference kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret afgangsprøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret afgangsprøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en stjerne (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret afgangsprøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret afgangsprøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af fag og fagdisciplin). 14
15 Således ordene fra ministeriet. Hvis vi ser på BKs placering i Gladsaxe Kommune ligger vi helt i top, hvis man korrigerer for, at BK ikke er selektiv hvad angår optag på baggrund af karakterniveau. Gladsaxe Kommune - privatskoler med gult Gladsaxe Atheneskolen skolen for børn med særlige forudsætninger 9,3 1,1 * Bagsværd Gymnasiums Grundskole 8,3 0,8 * Gladsaxe Søndergård Skole 8,1 0,6 * Stengård Skole 7,8 0,6 Gladsaxe Bagsværd Friskole (Hanna Skolen) 7,6 0,2 Bagsværd Skole 7,6 0,4 Søborg Skole 7,6 0,3 Kvikmarkens Privatskole 7,5 0,3 Den Lille Skole 7,1 0,3 Gladsaxe Privatskole 6,8 0,1 Marielyst Skole 6,8 0,1 Buddinge Skole 6,5 0,0 Gladsaxe Skole 6,4 0,0 Værebro Skole 6,3 0,2 Enghavegård Skole 6,3 0,1 Høje Gladsaxe Skole 6,2 0,3 Vadgård Skole 6,0 0,3 Egegård Skole 5,9 0,2 Mørkhøj Skole 5,1 0,4 15
16 Til sammenligning følger hermed resultaterne for en anden kommune: Gentofte Kommune - privatskoler med gult Bernadotteskolen 8,4 0,7 * Sct. Joseph Søstrenes Skole 8,4 0,7 * Kildegård Privatskole 8,3 0,5 * Gentofte Skole 8,2 0,3 Rygaards Skole 8,0 0,5 Copenhagen International School 8,0 0,2 Tranegårdskolen 8,0 0,4 Dyssegårdsskolen 8,0 0,3 Skovshoved Skole 7,9 0,4 Maglegårdsskolen 7,9 0,2 Ordrup Skole 7,8 0,2 Skovgårdsskolen 7,8 0,0 Busses Skole 7,7 0,0 Tjørnegårdsskolen 7,3-0,1 Hellerup Skole 7,1 0,3 Bakkegårdsskolen 7,1 0,2 Munkegårdsskolen 6,4-0,3 Nedenfor ses en liste over enkelte af de skoler vi gerne sammenligner os med. Igen er det BKs evne til at løfte eleverne, der slår markant igennem. F.eks. ligger IJG 0,1 højere end BK i eksamenssnit, men BK ligger 0,3 højere end IJG i evnen til at flytte eleverne. 16
17 København N. Zahles Gymnasieskole 8,6 1,1 * København Ingrid Jespersens Gymnasieskole 8,4 0,5 * Gladsaxe Bagsværd Gymnasiums Grundskole 8,3 0,8 * Frederiksberg Johannesskolen 8,2 0,6 Furesø Marie Kruses Skole 8,1 0,4 København N. Zahles Seminarieskole 8,0 0,2 København Niels Steensens Gymnasium 7,9 0,6 * Om en sådan rangordning kommer igen, kan kun fremtiden vise. Men da BKs navn blev bragt i spil, var det på sin plads at uddybe metode og problematik i denne rapport. Jimmy Burnett Nielsen rektor 17
Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? Bag om den socioøkonomiske reference...
De socioøkonomiske referencer for grundskolekaraktererr 20100 en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 4 Bag om den
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereBilag 1. Dette bilag præsenterer:
Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3
Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereNotat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet
Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereNotat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:
Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereDe femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune
De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereFakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium
Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereGrundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
Læs mereNotat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.
Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereNYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereNøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel
FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. november Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel Faglige resultater i Folkeskolen skoleåret -17 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse folkeskoler
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07
Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereResultatlønsaftale 2010-11
Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereEn undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?
En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mere