Sag 2: Udmøntning af 44 mio. kr. årligt på ældreområdet i perioden

Transkript

1 Sag 2: Udmøntning af 44 mio. kr. årligt på ældreområdet i perioden Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Vi går tilbage til dagsordenens punkt 2, som er prioriteret sag fra Sundhed og Omsorg, udmøntning af 44 millioner kroner årligt på ældreområdet i perioden Ango Winther: Vi har jo ikke mindst fulgt lidt med i pressen om den her sag. Den første dag kunne vi læse, at rådmanden for Sundhed og Omsorg nu havde været ude og investere i benskinner og boksehandsker. Og vi kunne så heldigvis læse dagen efter, at de var blevet afleveret igen, fordi der ikke var brug for dem. Jeg synes, det er rart, at der er fundet en løsning, hvor man tilgodeser det emne, som har en relation til en anden forvaltning end socialforvaltningen. Som vi snakkede økonomi i Sundhed og Omsorg tidligere på dagsordenen, så er det jo svært at lave en ren skillelinje imellem det og sige, hvad ældre, der også har et socialt problem, er. Er de alene ældre og dermed under rådmand Jette Skives varetægt, eller er de også både ældre og har et socialt problem og dermed under Thomas Medoms afdeling. Jeg synes, det er dejligt at se, at de to rådmænd er blevet enige om at mødes et eller andet sted, så der hverken er brug for boksehandsker eller benskinner. Når det er sagt, så vil vi alligevel genre have en drøftelse af sagen i udvalg. Jeg ved også godt, at den har været klaret af og snakket om i forligskredsen som sådan. Men vi vil gerne have den i udvalg ikke mindst for at få en større forståelse for hele sammenhængen i den her sag, men også fordi vi på første udvalgsmøde havde en rigtig god drøftelse ikke mindst på vegne af Venstre om, hvad vi gør i den her sag omkring sikringen af de 44 millioner kroner i tilfælde af, at vi får nogle udfordringer senere på året. Som udgangspunkt har vi stor opbakning til sagen. Vi vil glæde os over, at der nu er blevet fred og ro på rådhuset i forhold til de to magistratsafdelinger, og vi så gerne en kort drøftelse i udvalget. Vi forstod på udvalgsmødet, da vi havde det forleden, at der er mulighed for at nå en udvalgsbehandling i og med, at man har afklaret med ministeriet, at den her ansøgning kommer en dag senere, end den egentlig skulle. Så en tur i udvalget. Theresa Blegvad: Venstre er helt klart positive i forhold til, at vi får fordelt de her penge til de borgere, vi mener, der har mest behov. Vi mener også, at de varme hænder i forhold til at komme ind og hjælpe de ældre er vigtige at få fokuseret på. Så både sosu-assistenterne og sosu-hjælperne, mener vi helt klart, er nogle af dem, der skal have flere timer både i aften- og weekendvagterne, som også er et af de områder, der er blevet peget på. 1

2 Vi synes også, at ensomheden, som vi kan se, der er en stor udfordring i den ældre, som skal ud og støttes ude på lokalcentrene. Så det er ikke noget, vi mener, midlerne skal bruges til. Men vi mener, det er vigtigt at holde øget fokus på det. Så mener vi generelt set i Venstre, at det her med at få gjort vores kære borgere mere selvhjulpne også er et vigtigt område. Så der vil vi selvfølgelig også sikre, at det er noget, medarbejderne er med til at støtte op omkring. Men alt i alt er vi meget positive i forhold til, at vi har haft nogle gode drøftelser i udvalget og også kan være med til at påvirke det. Så vi synes også, det skal fortsætte ude i udvalget i forhold til de konkrete drøftelser omkring anvendelsen af de 44 millioner. Men vi er positive. Peter Hegner Bonfils: Ud over at det havde været bedre, hvis vores venner på Christiansborg var kommet igennem med nogle fleksible minimumrettigheder, så ser det jo fint ud det her. Og det er jo rart, når det drysser noget guld ned i kommunekassen. Og jeg vil da også gerne sige tak til rådmanden og Sundhed og Omsorg for en positiv dialog indtil videre. Vi synes dog, at den godt kunne have haft et lidt større fokus på de rettigheder for ældre sådan lidt mere bredt. Der er mange gode elementer, som vi gerne vil rose rådmanden for. Generelt er der et stort fokus på omsorg måske ikke så meget på hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi. Men vi savner måske lidt svar på, om der kommer et løft til de ældre og andre, der måtte modtage det, der får hjemmehjælp. Det er sådan, at længst muligt i eget hjem -politikken har gjort, at bare for man er derhjemme og modtager hjemmehjælp, så er man ikke nødvendigvis sådan lige hoppende og dansende. Men under omstændighederne jeg skal nok lade være med at sige i fraværet af det bedste så ser det indtil videre fint ud. Og så håber vi på at få lidt mere klarhed om, om der også er noget til de ældre i eget hjem. Om ikke i dag så i hvert fald i udvalget. Anne Nygaard: Radikale Venstre støtter op om indstillingen fra magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Dog har vi et spørgsmål, som vi meget gerne vil have besvaret. Det er vigtigt for Radikale Venstre at prioritere såkaldte varme frem for kolde hænder. Og i den sammenhæng vil jeg derfor gerne spørge Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg, hvor mange af de 44 millioner kroner, der kommer til at gå til administration. Marc Perera Christensen: Jeg har altid fundet det utrolig besynderligt, at vi karakteriserer mennesker, der har taget en uddannelse, der har en faglig baggrund, med et begreb, som vi alle sammen har, nemlig en kropstemperatur og dermed en varm hånd. Jeg har altid fundet det utrolig nedværdigende over for de mennesker, at vi karakteriserer dem som, I har så de varme hænder i modsætning til alle dem, der har de kolde hænder, som i biologien så dermed er døde, eller administratorer. Og vi sender også et signal om, at folk, der er administratorer, er så godt som døde. For de har ikke den varme hånd, som er så utrolig værdifuld. Jeg vil bare opfordre til, at man refererer til mennesker, 2

3 der har en faglighed og en ansættelse med den faglighed og ansættelse, de har, i stedet for at karakterisere dem med noget, vi alle sammen har, nemlig en varm hånd. Når vi kigger på de 44 millioner, så ser vi et Christiansborg, der kontinuerligt blander sig i det kommunale selvstyre. Der fra et lille aflukke omkranset af vand hele vejen rundt har det klare billede af, hvad der er brug for i resten af Danmark og derfor går ind med pynt i en finanslov og forsøger at gøre det godt i stedet for at lave kommunerne drive sin hverdag. Ved talrige lejligheder har vi som byråd både her og i andre kommuner taget afstand fra den form for centralisme og den form for Christiansborgs bedrevidenhed, som ældremilliarden jo er udtryk for. At det så oven i købet er et monument på et parlamentarisk støtteparti, der er en fuldstændig fiasko og ikke er i stand til at støtte op om den statsminister, man har peget på i en finanslov, det er selvfølgelig et ekstra humoristisk kuriosum. Nu står vi så med dem. Friske 44 millioner kroner, som vi skal have fundet en anvendelse for. Vi vil under normale omstændigheder gerne have set det her i en sammenhæng med Aarhus Kommunes samlede økonomi og budgettet. Det kan ikke lade sig gøre. Det er ikke der, vi er nu. Og det her er jo noget, der går ind og påvirker budget Der er udsigt til, at de her midler vil komme kontinuerligt i de kommende år. Derfor vil vi til de kommende budgetforhandlinger betragte det her som en finansieringskilde. Det er nye penge. Det er penge, vi kan forholde os til i kommunekassen. Og de er så allerede nu på forhånd lagt i Sundhed og Omsorg. Og det betyder selvfølgelig, at presset på at skulle lægge kommunale kroner i Sundhed og Omsorg, det er jo 44 millioner mindre. Og det betyder jo for os, at vi vil kigge i andre retninger, når vi skal prioritere den kommunale økonomi til efteråret, fordi der allerede er kommet friske 44 millioner. Og de der kan huske de seneste budgetforlig vil vide, at 44 millioner er rigtig mange penge. Når vi så kigger på indstillingen, så synes vi, den er personaletung. Vi har svært ved at se, hvad den afhjælper i hverdagen. Vi har svært ved at se, hvilke effekter, den vil få på den organisme og den organisation, der i dag tilvejebringer en række af de her opgaver. Vi har svært ved at se, hvad det er, vi ikke gør i dag, som vi gør med de 44. Det virker som mere af det samme. Det virker ikke som den ekstraordinære indsats, som de gamle har brug for, og som Christiansborg i øvrigt har italesat. Det virker som for 44 millioner blandet af det, vi plejer at gøre. Men det er Sundhed og Omsorg og rådmanden, der har vurderet, at det er det her, der er nødvendigt. Og vi vil så i stilfærdighed konstatere, at vi må tage det til efterretning. Men for en anden gangs skyld tror vi, det vil være fremmende for sådan en diskussion at tydeliggøre det ekstraordinære, det vi ikke gør i dag. Der er et par eksempler på et par af de ansættelser, der bliver foretaget, som følger indstillingen. Men det kunne godt have stået stærkere. Samtidig er det også et helt særligt signal, at man starter med at sige, at vi i øvrigt praktisk talt har sendt ansøgningen ind. Og vi har også meddelt, at den nok komme til at se sådan ud. Så må vi se, hvad byrådet siger. Det er selvfølgelig en hel særlig måde at sende et signal til Aarhus Byråd på. 3

4 Og det er da også et pudsigt signal, at de to rådmænd er færdige med at slås, og så er sagen ligesom afgjort. Jeg kan huske en tid, hvor man virkelig gik til stålet omkring den slags og sagde, at det var den form for kommunikation, vi ikke ville have. For hvad så med byrådet? Er det så bare en sta fage behandling af den her indstilling? Fred være nu med det. Hvis det her nu kan gøre en forskel for nogle aarhusianere, så er det det afgørende. Vi føler os ikke sikre på, hvilket forskel den vil gøre. Effekten er ikke tydelig. Men det er rådmandens vurdering, at det er sådan, det skal gribes an. Det taget vi ad notam og noterer, at der nu er sat 44 millioner ind på pluskontoen, når vi skal diskutere budget for Aarhus Kommune for 2015 for Sundhed og Omsorg, og at behovet derfor er det mindre i de politiske forhandlinger. Lars Boje Mathiesen: I Danmark har vi verdens største offentlige sektor, og den er vi i Liberal Alliance kritiske over for. Fordi hvad betyder verdens største offentlige sektor? Den betyder, at vi har verdens højeste skatter. Verdens højeste skatter skal finansieres, og det bliver de så af erhvervslivet og af borgerne. Nu er virkeligheden så sådan, at Christiansborg har besluttet, at de her penge skal sendes herover til Aarhus. Det er vi ikke grundlæggende tilhængere af, men nu er de kommet, og så skal de selvfølgelig fordeles. Og der er kommet en indstilling om, hvordan de penge skal bruges. Det forholder vi os selvfølgelig til i Liberal Alliance. Vi deler Konservatives bekymring omkring, om de her penge også giver noget ekstra. Men jeg vil så også sige, at det tegner så, når der kommer 44 millioner ekstra, at det så til næste budgetforhandling er muligt så at finde nogle besparelser på det her område, som så ikke gør en serviceforringelse, som jeg synes, vi allerede kan være stolte af, som vi har det i Aarhus. Og nu er de Konservative ikke helt gående, og nu kan jeg sige, at man ikke behøves at være helt død for at have kolde hænder. Men kan have noget, der hedder Raynauds Syndrom, og så kan man faktisk godt have kolde hænder uden at være død. Men i Liberal Alliance er vores grundholdning til det, at de her 44 millioner selvfølgelig ved næste budgetforhandlinger vil være mulighed for, at vi kan lave nogle besparelser eller flytte dem rundt til et andet sted. Marc Perera Christensen: Det kan måske være derfor, den liberale ordfører altid har den ene hånd i lommen, når han taler. Rådmand Thomas Medom: Det er ikke lige sådan at have ordførere, der også er i magistraten. Sådan er det at blive et mindre parti så bliver man overset nogle gange. Langt de fleste ældre mennesker i Danmark klarer sig selv. Jeg tror, det var Politiken, der havde historien for to dage siden. Nu er det endda nået dertil, at pensionister bidrager mere i skat, end deres pensioner koster for samfundet. Så det her grimme begreb med ældrebyrde er altså et begreb, der efterhånden er aflyst. Og det er jo hamrende positivt. Men der er så stadigvæk en stor 4

5 gruppe mennesker, der havner i en situation, hvor de har brug for støtte, brug for hjælp og brug for genoptræning. Og der skylder vi dem værdighed. Vi skylder dem tryghed. Den her ældremilliard kommer meget kærkomment. Den kommer oven på en lang årrække med besparelser også på ældreområdet. Så den kommer kærkomment. I 2012, da vi lukkede hele forvaltningen ned i Sundhed og Omsorg, og alle var ude og arbejde ikke ved de varme hænder, det ord synes jeg heller ikke, man skal bruge ved sygeplejerskerne og sosuerne. Der var jeg med en hjemmesygeplejerske rundt. Vi endte på et tidspunkt i et privat hjem, hvor der boede et ældre ægtepar, som begge to havde været misbrugere og havde levet et langt liv på gaden. Nu var de så kommet ind i en bolig. Manden havde mistet sit strubehoved. Han var lige blevet opereret for strubekræft, så han talte med det her apparat, hvor han er ved at lære at tale igen. Og kvinden havde alkoholdemens. Der var også en lang række andre lidelser, som de her to mennesker havde. Men fra det øjeblik, jeg kom ind i det her hjem, der var jeg ikke i tvivl om, at det var et hjem, der sprudlede af optimisme, hvor det gik fremad. Og hvor vi i hvert fald også mødte to mennesker, som var dybt taknemmelige for den indsats, som kommunen leverede. Og jeg oplevede også en hjemmesygeplejerske, der både kunne præstere at skifte bandager, kunne præstere at skifte de her avancerede ting oppe omkring halsen. Og som lige kunne få den motiveret til at komme ned til nogle aktiviteter nede på lokalcentret og i øvrigt lige fik snakket mad og indkøb med de her mennesker. Så det var den ene stærke oplevelse, jeg havde, af det har besøg. Den anden oplevelse, som var mindst lige så stærk, det var at være med rundt på sådan en ottetimers vagt og opleve en medarbejder, der stort set løb hele sin arbejdsdag, fordi hun havde så travlt. Det gjorde altså også hamrende stort indtryk. Så hvis man skulle være i tvivl om, at medarbejderne på ældreområdet har travlt. Så kan jeg i hvert fald bekræfte, at de har det. Og de her penge kommer kærkomment. Jette Skive og jeg nåede ikke frem til selve boksekampen. Vi nåede de indledende runder. Og jeg er glad for, at vi er nået i mål med, at indsatsen nu også i højere grad løfter i forhold til nogle af de socialt udsatte ældre. Det bliver nogle plejeboliger, der i højere grad bliver opgraderet til også at kunne håndtere mennesker med misbrug og psykiatriproblemer. Man kan tage ned i Carl Blocks Gade, hvis man vil se, hvordan det er i den slags plejeboliger. Så bliver der ansat fire sygeplejersker i hjemmesygeplejen, som skal hjælpe udsatte og ældre mennesker. Og så bliver der altså også bedre medicinhåndtering for de her mennesker. Men først og fremmest går de store beløb direkte ind i kerneopgaven og ind i det område, som også i sidste byrådsperiode har været Konservatives mærkesag, det her med aftenvagterne. Det er blevet lidt stille om aftenen på plejeboligerne var jo en sætning, vi hørte Anne Mette Villadsen fremhæve mange gange i sidste byrådsperiode. Det er altså her, der nu kommer mere personale, at der kommer flere sosuer, og man går ind og løfter. Og det, synes jeg, er en klog og en rigtig prioritering. 5

6 Så synes jeg også, det er værd at fremhæve det her med ensomhed. Hver femte ældre i Aarhus, som modtager hjemmehjælp, siger, at de ikke har nogen at dele hverdagens sorger og glæder med. Og hver sjette siger, at de aldrig får besøg. Det er et massivt problem. Det kan vi ikke bare købe os fra ved at få noget mere hjemmehjælp eller ved at ansætte nogle flere mennesker. Men vi kan altså være med til at skabe nogle rammer. Og det er altså caféerne, der i høj grad er det, der kan skabe nogle rammer, hvor familie, venner, netværk og frivillige kan være med til at skabe nogle nye netværk. Så det synes jeg også er en klog og en rigtig prioritering. Så jeg er enig i den prioritering, der hedder, at pengene først og fremmest går ind i plejeboligerne, hvor der er mennesker med de allerstørste behov og ikke, som Enhedslisten efterspørger i højere grad, hjem i hjemmeplejen og hjem til folk, der bor i private hjem. Der er en lille smule som jeg læser indstillingen med nogle hjemmesygeplejersker. Med altså at langt hovedparten prioriteres til dem, der er mest udsatte. Det, synes jeg, er en klog og en rigtig prioritering. Og så bare til processen er jeg i og for sig enig med Marc Perera Christensen i, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis vi kunne have haft en god og bred byrådsbehandling af det her. Jeg havde godt luret, at der nok ikke blev den store indflydelse i første omgang til Aarhus Byråd på den her proces med det tidspres, der var. Så jeg valgte at tage det politiske slagsmål inden. Og jeg er glad for den smule, vi har fået rykket rundt i en indstilling, som egentlig også var udmærket i starten. Peter Hegner Bonfils: Jeg sidder lidt med fornemmelsen af, at de Konservative egentlig inderst inde er enige med Enhedslisten, når vi går ind for fleksible minimumsrettigheder. Det er jo ikke en ønskelig situation, at vi skal have de her puljer med så detaljerede ansøgninger og så videre. Og netop fleksible minimumsrettigheder til borgerne er en måde at komme ud af det. Så skal de selvfølgelig følge nogle penge med til kommunerne. Men det er sådan set også det, vi tænker. Derudover vil jeg godt bemærke over for SF, at vores pointe ikke er, at tingene og indsatsen i forhold til plejeboligerne er skidt. Det er sådan set rigtig godt. Det, vi måske er lidt fokuserede på, er dels det overordnede og vægten mellem velfærdsteknologi og hverdagsrehabilitering og så pleje og omsorg. Inden for pleje- og omsorgsdelen findes der jo altså også bare folk, som er temmelig hårdt ramt, som tilfældigvis bor derhjemme, men som måske nok er gående mod de der såkaldte plejeboliger. Der er brug for at få åbnet op for diskussionen omkring de niveauer der. Også i forbindelse med ansøgningen om de her penge. Theresa Blegvad: Det er bare en kort kommentar. Der er jo ikke nogen tvivl om, at Venstre har tillid til både rådmanden og forvaltningen, og at de er med til at sikre, at de her penge ikke bliver puttet i et hul. Nu har vi ikke været med i det seneste budgetforlig, og det vil også sige, at noget af det, vi også ved, der bliver holdt øje med, det er, at penge bliver anvendt på noget, som er ekstraordinært. Og lige igen vil jeg understrege, at bare det med at kunne få en til to ekstra medarbejdere ude og sidde sammen med de ældre under måltiderne og have en ganske almindelig voksen dialog, som 6

7 også kan være med til at forebygge ensomhed og følelsen af, at man er på en fabrik. Det er selvfølgelig noget af det, vi vil holde øje med, og hvor vi kan se, at i hvert fald hvis cirka halvdelen bliver brugt på det så kan vi være med til at gøre en forskel for de ældre borgere, vi har på plejecentrene. Så det var bare lige en kort kommentar. Anne Nygaard: En kort kommentar til Marc Perera Christensen og Thomas Medom: Aarhus Kommune har rigeligt med administration. Og det undrer mig, at de Konservative tilsyneladende så vil arbejde for mere administration i kommunen. Hos Radikale Venstre er det utrolig vigtigt, at vi har den borgernære service, og det får vi jo netop med de varme hænder. Marc Perera Christensen: Det var et bemærkelsesværdigt indlæg i al den stund, at vi faktisk overhovedet ikke har talt for mere administration. Vi har sådan set bare talt for, at, vi synes, det er forkert at kalde mennesker noget, vi alle sammen har, når de har specialiseret sig og taget sig en faglig uddannelse af et eller andet omfang og karakteriserer kommunalt ansatte i, om de har en varm hånd eller en kold hånd. Det har vi aldrig været glade for. Jeg synes egentlig heller ikke, det er nogen særlig god idé. Det var sådan set det, der var mit synspunkt. Vi argumenterede ikke for mere administration. Der skal være administration. Administration og bureaukrati er en væsentlig del af det at levere en serviceydelse og levere en struktur. Så kan man diskutere omfanget af den, og det har vi gjort i mange år. Og det kommer vi også til at gøre mange år fremover. Så kan jeg berolige den talrige lytterskare og også de, der er mødt frem i dag, om, at så stor er enigheden heller ikke mellem det Konservative folkeparti og Enhedslisten. Vi er på ingen måde interesserede i et minimumsrettighedstyranni, hvor den politisk korrekte hverdag skal lægges ned over de ældre og plejekrævende. Vi er store tilhængere af den grundlæggende tilgang, som vi har i dag, hvor det er individuelle forhold, der afgør, hvad det er for et niveau, man skal have, under hensyn til de kvalitetsstandarder, det politiske arbejde i byrådet har givet. Og det må være sådan nu engang. Det er i hvert fald sådan, vi ser det. Så der er vi slet ikke enige. Men vi vil meget gerne indgå i en diskussion omkring styring. Hvem er det, der træffer de her beslutninger? Hvordan laver vi en ældresektor, hvor vi får lagt så stor en beslutningskompetence og økonomisk styring som muligt ud til ledere og væk fra rådhuset og væk fra centraladministration? Det, tror jeg, bliver et spændende tema, og et tema vi kan følge de næste mange år. Det var også et tema, vi har været inde på i forrige periode. Hvordan skaber vi stærke lokalt ledede institutioner med et stærkt budgetansvar og nogen gode mekanismer og dermed også et lokalt råderum for at sikre den pleje, der lige præcis er brug for, det sted man har ansvaret? Den diskussion er der saft og kraft i, og den tror jeg, vi får rigtig mange gode output af. Peter Hegner Bonfils: Det er jo betryggende at høre, at vi ikke var enige. Jeg tror sådan set, det er lidt vigtigt at forstå princippet omkring fleksible minimumsrettigheder, fordi det sådan set også omhandler en del af serviceloven i dag. Pointen er ikke, at der er nogen, der får hevet noget ned over hovedet. Pointen 7

8 er, at du får nogle rettigheder, og dem kan du i øvrigt bytte rundt med, alt efter hvad dit individuelle behov netop er. Så er der lige en kort bemærkning til Liberal Alliance, som jeg næsten tror, jeg hørte sagde, var oppe for grabs i gåseøjne til budgetforhandlinger. Hørte jeg rigtige? Ja. Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at staten holder øje. Så jeg tror ikke, det er så god en idé at være alt for meget op for grabs med ting og sager der. Lars Boje Mathiesen: Jeg kan sige til Enhedslisten, at det er korrekt, at jeg sagde, de er up for grabs. Og når jeg mener det, så mener jeg, der kan justeres på andre områder, når man nu mener, man tilfører 44 millioner på et område. Så kunne det jo være, man kunne finde pengene på et andet område. Der findes ting i Aarhus Kommune, som vi ikke mener, det er hensigtsmæssigt, vi bruger pengene på. Og vi synes, det er væsentligt at bruge penge på ældreområdet. Vi synes, det er et kernevelfærdsområde. Men vi kan sagtens finde andre områder, hvor man kunne spare tilsvarende 44 millioner kroner. Marc Perera Christensen: Det er en pointe, som vi også deler med Liberal Alliance på et vist omfang. De her 44 millioner er ikke up fra grabs. De er fuldstændig målrettet og øremærket ældresektoren. Det er helt fair. Men det betyder så, at vi kan starte ud med at lægge en lille pluspakke på 44 millioner, når vi mødes over flere dage og skal diskutere budgettet, for de er allerede hjemme og kan tage en del af det pres, som der også politisk er blevet italesat på ældreområdet. Og det betyder, at vi til budgettet kan fokusere på de andre magistatsafdelinger og sige, at Sundhed og Omsorg ligesom er på banen nu. Dem kan vi sætte lidt til side og så fokusere på nogle af de udfordringer, der i øvrigt er i Aarhus Kommune. Og det er sådan, vi betragter de 44 millioner. Det er nye penge. Det er en ny finansieringskilde. Men de er med en meget klar adresse på. Men det friholder jo så bare vores pres i forhold til lige Sundhed og Omsorg, og det gør, at vi kan kigge i et bredere perspektiv. Rådmand Thomas Medom: Jeg har nogle enkelte kommentarer. Til diskussionen omkring administration så læser jeg i hvert fald den her indstilling som meget, meget lidt administrationstung. Det er i høj grad mennesker, der bliver ansat, der kommer ud og arbejder i høj grad ude i plejeboligerne men også med enkelte andre opgaver. Der ligger et udviklingsprojekt mellem MSB og MSO, som er et mindre beløb, og hvor der selvfølgelig godt kan være noget administration i at løbe det i gang. Ellers har jeg meget svært ved at se, hvordan der skulle være sådan større administrationsandel på det her. Der hvor debatten ikke har været så meget i dag, selvom vi har været omkring det her med rettigheder, det er jo så forholdet mellem vores kvalitetsstandarder, eller den velfærd der bliver leveret, og så det, der i virkeligheden foregår, og hvor meget der er budget for. Når vi for eksempel har en kvalitetsstandard, der hedder, at man kan komme i bad, når man vil. Det er jo forholdene i Aarhus Kommune. Det er, at man kan komme i bad som ældre, når man har brug for det. Så er det min oplevelse, at det i hvert fald ikke kan lade sig gøre alle steder at komme i bad hver eneste dag, selvom det er kvalitetsstandarden. Så kræver det i hvert fald nogle gange nogle ret 8

9 store omprioriteringer. Så jeg tror på, at den her bevilling, hvor man går ind i aftenvagten, hvor det er der, der er mindst personale i plejeboliger, at man går ind og løfter der, der komme mere overensstemmelse med de politiske vedtagne kvalitetsstandarder, vi har, og så det budget, der er til stede til at gennemføre. Det, synes jeg, er vigtigt. Man kan jo lægge snittet på mange forskellige måder, og jeg har nørdet en del i at se, hvordan kommunerne prioriterer forskelligt med de her penge. Og det er ganske interessant. Jeg synes, at vi går ind et sted omkring caféerne, hvor vi går ind og siger, det er i hjertet. Det tror jeg alle, der har haft berøring med ældreområdet, ved, at det bliver italesat som hjertet på lokalcentrene. Og det slår meget forskelligt det hjerte rundt omkring i Aarhus Kommune. Nogle stedet slår det fint. Men mange steder slår det ude af takt. Det går vi ind og får givet en pacemaker, så det kommer i fin stand igen. Det er der, hvor der er rigtig meget liv, og hvor der sker rigtig meget af det, som har været den gode fortælling på ældreområdet ud over rehabilitering, nemlig at rigtig mange gerne vil være frivillige og styrke det, vi kan der. Det andet store punkt er ind på selve kerneopgaven i forhold til aftenvagten. Hvor det er der, det største behov her. Det har vi hørt hele vejen rundt. Det, synes jeg, er klog. I stedet for at begynde at smøre bredt ud på for eksempel dem, der bor i deres eget hjem, som ja også kan have nogle store behov, men altså ikke på nogen samme slags behov som der i plejeboligerne, eller for den sags skyld på et område, hvor vi er relativt godt med som for eksempel velfærdsteknologi. Theresa Blegvad: Der er ingen tvivl om, at Venstre er glade for at høre, at alle partierne på tværs af partifarve er positive i forhold til at tænke på de ældre og sørge for, de ældre har det godt både i pleje og omsorg. Det synes jeg, vi alle sammen skal huske på, når de kommende budgetforhandlinger ligger, så vi ikke har den her diskussion om 44 millioner, som reelt set er afsat som en pulje til et ekstra løft, men også i driften og i dagligdagen. Så jeg synes, vi skal holde hinanden op på, at de ældre trænger til et løft. Rådmand Jette Skive: Tak til Theresa Blegvad for de fine ord. Vi vil gerne bakke op om, at vi lige husker hinanden på, at de her 44 millioner er kommet, fordi de skal give et løft til ældreområdet. Så er jeg rigtig glad for, at der er kommet det her rigtig gode samarbejde mellem magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og for mig. Og jeg er glad for, at vi har fået åbnet den dør op. Og jeg vil gerne ved samme lejlighed invitere rådmanden for Børn og Unge og rådmanden for Kultur og Borgerservice, for vi har jo også mange felter til fælles, sundheden. Når det er sagt, så lad os få det udbredt. Der er rigtig stor opmærksomhed uden for det rum her omkring de 44 millioner. Det er som om, folk fuldstændig har glemt, at vi i den sidste periode sparede næsten 400 millioner. Men trods det er der rigtig mange mennesker derude, der venter, at de her penge skal komme, og at de skal komme som et løft til de svageste og de ældre i den her by. Det gælder borgerne derude. Og det gælder vores personale. De er alle sammen meget spændte på at få det her op at stå. 9

10 Så spørger Enhedslisten, om det er for mange penge, vi giver til liv i caféer. Men det gør vi jo simpelthen for at bekæmpe ensomheden. Vi vil være meget opmærksomme på, at vi får noget socialt samvær blandt andre. Og så har vi også gjort det, og det ved Peter Bonfils også godt, at vi løfter rengøring ude i plejeboligerne, ude i hjemmeplejen, så der bliver ekstra rengøring derude. Der bliver det, vi kalder hygiejnerengøring. Det er rengøring en gang om ugen på badeværelser og i køkkener. Så der sker virkelig noget også derude i hjemmeplejen. Og de 44 millioner går, som der står skrevet her på papiret, til det, der står. Men jeg kan ikke forestille mig, der er noget af det her, der skal være administration. Men vi svarer specifikt på spørgsmål, som de Radikale har stillet. Det bliver besvaret i udvalget, når vi nu har den til udvalgsbehandling. Og så har jeg jo sagt, at vi har haft en stor besparelse i sidste valgperiode. Så den sidste omgang her med Konservativ og Enhedslisten glædede mig lidt. For jeg hørte lige pludselig Konservative sige, at når man nu fik de her 44 millioner, så kunne man godt hive nogen et andet sted fra i Sundhed og Omsorg. Men jeg er glad for, jeg hørte forkert. Nå, jeg hørte ikke forkert. Så må jeg gøre Konservative opmærksom på, at vi kun får de her penge, hvis vi kan bevise, at det er et løft. Hvis der ikke er et løft, så får vi dem ikke næste gang. Så det kan ikke nytte noget, at vi tager med den ene hånd og giver med den anden. Det holder ikke vand, for så får vi ikke pengene, og så er der ikke det løft. Så jeg synes også, det er rigtig trist, at vi allerede her først på året vi kender overhovedet ikke betingelserne for eller økonomien til budgetforhandlingerne begynder at sidde og sige, at fordi der kommer nogle penge, så behøver man nok ikke så mange et andet sted, og så trækker man dem bare det. Det er en rigtig kedelig måde at diskutere på. Vi skal være glade for, vi får et løft. Det er virkelig tiltrængt. Der er sparet næsten 400 millioner. Men hvis det er sådan, at Konservative mener, at de vil trække de 44 millioner fra de 400 millioner og så forære MSO 356 millioner til budgetforhandlingerne, så siger vi velkommen. Det ser vi gerne. Som Ango Winther siger, så har vi fået en diskussion, så vi tager den en tur i udvalget igen. Det glæder jeg mig til, og så vil jeg meget gerne sige tak for den positive modtagelse her fra et flertal. Borgmesteren: Godt. Med de faldende bemærkninger er sagen sendt til behandling i udvalget. 10