inspiration til ligebehandling kbh Cases fra seks institutioner i København
|
|
- Viggo Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 inspiration til ligebehandling kbh Cases fra seks institutioner i København
2
3 3 Indhold Ligebehandling i København 5 Alder ingen hindring 6 LigebehandlingKBH ændrede sproget i Borgerservice 9 Det, vi giver opmærksomhed, får liv 10 De pårørende skal være en del af løsningen 13 Bedre fysiske rammer på Sundholmen 14 Mangfoldigheden er en ressource 17
4
5 5 Ligebehandling i København Københavns Kommune arbejder målrettet med ligebehandling af borgerne og ansatte i kommunen. Derfor har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen søsat projektet LigebehandlingKBH, der er blevet gennemført på 9 udvalgte institutioner i København på tværs af alle forvaltninger. Projektet har inkluderet efteruddannelse af medarbejdere samt en evaluering af ligebehandlingsindsatsen, og projektet er blevet gennemført i perioden april april Formålet med LigebehandlingKBH er at sætte fokus på at skabe lige muligheder for alle borgere. Ligebehandling bygger på positiv anerkendelse af, at alle mennesker er forskellige og derfor ikke bør behandles ens. Kravet om ligebehandling betyder, at alle borgere uanset køn, race og etnicitet, religiøs overbevisning og tro, alder, funktionsevne, seksuel orientering og social oprindelse skal have lige adgang til og lige mulighed for at deltage i alle dele af samfundslivet og nyde lige beskyttelse. Forløbet har omfattet to workshops på hver af de del tagende institutioner, to kursusgange på tværs af institutionerne samt et afslutningsseminar fælles for alle 9 in stitutioner. På hver institution er der blevet etableret en action learning-gruppe, hvor deltagerne har haft mulighed for at afprøve ny viden i praksis mellem workshops og kursusgangene i arbejdet med at implementere ligebehandlingsaktiviteter. Med ligebehandling af alle borgere opnår kommunen både bedre kvalitet og service i kontakten med borgerne og mere inkluderende arbejdspladser med plads til forskellighed og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. Erfaringerne viser, at mange af kommunens ansatte allerede gør en stor indsats for at skabe ligebehandling af de borgergrupper, som de arbejder med. Samtidigt har vi alle blind spots og har derfor brug for inspiration og aha-oplevelser, der udfordrer vores praksisser og skaber refleksion og diskussion på arbejdspladsen. Som det fremgår af nærværende katalog, er det præcis refleksion, diskussion og ændret praksis, som LigebehandlingKBH har ført til. Kataloget præsenterer seks udvalgte cases. God læselyst!
6 6 Alder ingen hindring Peder Lykke Centret på Amager har sat alder på ligebehandlingsplakaten. Filosofien er, at borgere, der bor i området og har behov for at komme på centret, ikke skal diskrimineres på grund af alder. Jeg kan godt lide at komme her i Peder Lykke Centret, få en kop kaffe, tale med de andre og eventuelt hjælpe de ældre, som ikke er så it-vante, med at komme på nettet. Jeg kan selv gå herned, fordi jeg kun bor 50 meter herfra. Jeg får noget motion, og der bliver taget godt imod mig. Jeg syntes ikke, at det er et problem, at alle de andre er ældre end mig. Forskellene er krydderiet, konstaterer Sune. Umiddelbart lyder Sune blot som en glad bruger af aktivitetscentret i Urbanplanen. Men historien er ikke helt rosenrød. Sune, som er spastiker, er nemlig kun 41 år og dermed alt for ung til at være berettiget til at komme i aktivitetscentret, som er forbeholdt borgere, der er fyldt 65 år. Undersøgelse blandt brugerne Sunes historie og lignende eksempler på borgere, der er for unge til at være berettiget til at bruge aktivitetscentret, har fået leder Kirsten Wahl til at sætte ligebehandling allerøverst på ligebehandlingsdagsordenen. Alder blev et af de områder, som Peder Lykke Centret besluttede at arbejde med i forbindelse med LigebehandlingKBH. LigebehandlingKBH fik os jo endnu engang til at tænke over, hvad det vil sige at behandle folk lige. Det satte spot på problemet med at udelukke borgere, der ifølge en faglig vurdering har et behov, fra at komme her og være en del af fællesskabet. Den mangel på ligebehandling, der ligger i at udelukke folk på grund af alder, stod jo for alvor og blinkede set i lyset af LigebehandlingKBH. Det var helt tydeligt for os, at når vi taler ligebehandling, er vi også nødt til at tale alder, siger Kirsten Wahl. Kirsten Wahl lavede derfor som et led i ligebehandlingsprojektet en undersøgelse af brugernes holdning til at være flere generationer sammen i aktivitetscentret. Vi havde spørgsmålet om, hvorvidt det er retfærdigt, at vi tilbyder vores aktiviteter til borgere med behov under 65 oppe på et husmøde. Der var ca brugere til mødet, og kun 2-3 syntes, at det var uretfærdigt at give vores tilbud til brugere under 65 år. Resten syntes, at det giver liv, at vi er forskellige - også når det gælder alder. Projektet har vist, at vores brugere har et åbent sind. Nu vil vi godt have lavet reglerne om, så de er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincipperne, fastslår Kirsten Wahl. Jeg vil gerne betale min del Sune sidder og nikker. Han er glad for at kunne komme på centret men ked af, at han ikke har retten og ikke kan betale kontingent: Jeg er naturligvis glad for, at brugerundersøgelsen viste, at de andre ikke syntes, at alder er en hindring. Men jeg vil egentlig bare gerne være solidarisk med de andre og betale min del via et kontingent og på den måde være helt med i fællesskabet. Inklusion af borgere under 65 år Peder Lykke Centret har bragt emnet alder og inklusion af borgere under 65 år op på husmøde. De har også rejst diskussionen på andre centre. Endelig har centret lavet en lille undersøgelse blandt potentielle brugere under 65 år for at afdække behovet. Der er tale om at ca brugere har et behov hvert år.
7 7
8 8
9 9 LigebehandlingKBH ændrede sproget i borgerservice Borgerservice Amager satte sproget under lup som følge af LigebehandlingKBH. Det har blandt andet betydet, at den måde medarbejderne betegner borgerne på, er blevet mere neutral. Borgerservice Amager flyttede for ca. et år siden i nye lokaler i Amagercentret. I den forbindelse blev digitaliseringen af borgerservice sat øverst på dagsordenen. Borgerservice har således - som mange andre institutioner - stort fokus på, at borgerne skal kunne begå sig digitalt, og at de borgere, som ikke kan, skal have hjælp. I kommunen er begrebet ATA-borger, som betyder Ansigt-Til-Ansigt-borger, udbredt. En ATA-borger er en borger, som skal have hjælp til det digitale. Da vi i ligebehandlingsgruppen begyndte at tale om den måde, som vi betegner borgerne på, kunne vi se, at en ATA-borger blev opfattet som en svag borger. Kigger man på det i et ligebehandlingsperspektiv, er det jo en stigmatisering, siger sagsbehandler i Borgerservice Amager Dorte Solberg. Fra ATA-borger til henvendelsesårsag LigebehandlingKBH var som sendt fra himlen, fordi vi er midt i en forandringsproces på grund af flytningen, og projektet i den grad fik os til at tænke over, hvordan vi ligebehandler borgerne. De nye fysiske rammer gør, at vi skal møde borgeren på en ny måde, og der kommer ligebehandling ind, forklarer Dorte Solberg og fortsætter: Sproget betyder noget for vores forestillinger og fordomme om folk. Vi har derfor besluttet, at vi ikke taler om ATA-borgere, fordi det sender et signal om, at borgeren er svag. Vi taler i stedet om en henvendelsesårsag. Det er langt mere neutralt. Alle har en henvendelsesårsag. Forankring og udbredelse Ligebehandlingsgruppen i Borgerservice Amager er i gang med at udarbejde en folder om ligebehandling. Den skal ligge fremme i Borgerservice og minde både medarbejdere og borgere om ligebehandling i hverdagen. Vi skal til stadighed være opmærksomme på ligebehandling. LigebehandlingKBH har gjort, at vi er meget mere bevidste om det end tidligere, og det vil vi gerne holde fast i. Folderen skal gengive hovedpunkterne i det, som vi har arbejdet med, og vi håber, at den også vil inspirere andre institutioner i kommunen, fastslår Dorte Solberg. Sproget skaber virkeligheden Borgerservice Amager har blandt andet brugt LigebehandlingKBH til at kigge nærmere på den måde, som borgerne betegnes. Centret har haft god nytte af helt konkret at vurdere en bestemt sprogbrug i et ligebehandlingsperspektiv for at blive mere bevidst om det, der ofte er ubevidst.
10 10 Det, vi giver opmærksomhed, får liv Tre af Københavns Kommunes bemandede legepladser har deltaget i LigebehandlingKBH. Processen har bidraget til fælles fodslag og et nyt blik på spørgsmålet om ligebehandling af borgerne. Ligebehandling tænkes nu systematisk ind i de tilbud, som legepladserne giver deres brugere. De tre bemandede legepladser Husum Parken, Wesselsgade, Hulgårds Plads, som har indgået i Ligebehandling KBH, havde først i forløbet vanskeligt ved at identificere et fælles problem med manglende ligebehandling af brug erne. Til gengæld betød projektet, at ligebehandling blev et fælles diskussionsemne, som gjorde personalet på de respektive legepladser i stand til at arbejde målrettet med ligebehandling. "Vores brugere består af børn fra vuggestuealderen til teenageårene, så der var ikke ét problem. Hver legeplads kortlagde derfor i stedet, hvad deres udfordringer med ligebehandling er, og hvilke aktiviteter de hver især skulle sætte i gang for at gøre noget ved problemet," siger viceområdechef Kellis Domsten. Pigefodbold i Nørrebrohallen Legepladsen på Hulgårds Plads oplevede et problem med at tiltrække og fastholde pigerne. Legepladsens personale opstillede derfor en målsætning om at gøre noget specifikt for at løse det problem. "Vi ville gerne tilbyde de stille piger noget for at få dem inkluderet. Vi har iværksat et samarbejde med kulturhuset, så pigerne kan gå med det kvindelige personale i kulturhuset med jævne mellemrum for at lave projekter. Vi tilbyder også pigefodbold i Nørrebrohallen hver mandag. Det er meget populært," forklarer pædagogisk fagansvarlig på Hulgårds Plads Brian G. Hansen, som ikke er i tvivl om, at ligebehandlingstiltaget har båret frugt: "Det lykkes bedre at tiltrække og fastholde pigerne, og vi kan også se, at pigerne får lov til flere ting for deres forældre nu. Vi har skrevet ligebehandling ind i vores årsplan for at fortsætte med at arbejde systematisk med det." Fodboldplakater og bordfodbold I Husum Parken er det drengene, som er vanskelige at tiltrække. I forbindelse med LigebehandlingKBH fik personalet et andet blik på pladsens fysiske rammer. "Det gik op for os, at indretningen ikke rigtig inviterede drengene indenfor. Nu har vi hængt fodboldplakater op i huset, og vi har søgt og fået midler til at opstille udendørs bordfodbold. Vi kan allerede nu konstatere, at drengene stopper op foran plakaterne, og det er nemmere at falde i snak med drengene," siger legepladspædagog Ruqia Rana. På legepladsen i Wesselsgade er der også en kønsproblematik, som dog er lidt vanskeligere at gøre noget ved. "Når vi tager ligebehandlingsbrillerne på, kan vi godt se, at en del af vores legeplads ikke signalerer hygge, og vi derfor alene på grund af det fysiske udtryk kan have svært ved at tiltrække pigerne. Samtidig er vi på Nørrebro også i konkurrence med rigtig mange gode tilbud til vores målgruppe," forklarer legepladspædagog i Wesselsgade Mikkel S. Nordentoft, som oplyser, at pladsen nu har søgt midler til at få et stort hjørne af pladsen genindrettet med henblik på at imødekomme pigerne bedre. Ledelsesmæssig opbakning Alle i gruppen er enige om, at den ledelsesmæssige opbakning er helt afgørende for at få udbredt ligebehandlingsprincipperne til alle 22 bemandede lege pladser i kommunen. "Vi kan se god effekt af det her, og vi planlægger en fælles temadiskussion om ligebehandling for personale på alle bemandede legepladser. Som pædagoger har vi jo arbejdet meget med inklusion og anerkendelse, men ligebehandlingsprincipperne er en skærpelse, og det har fungeret godt i forhold til at få sat konkrete aktiviteter i gang," siger Kellis Domsten, der bakkes op af Mikkel S. Nordentoft: "Vi kan jo konstatere, at det, vi giver opmærksomhed, får liv."
11 11 Arbejd konkret og strategisk med ligebehandling De bemandede legepladser i Københavns Kommune anbefaler, at man går meget konkret til værks, når man arbejder med ligebehandling. Det er vigtigt at tage ud gangspunkt i de aktuelle problemer og tage initiativ til helt konkrete handlinger for at gøre noget ved problemerne. Samtidig er den ledelsesmæssige opbakning helt afgørende, og det er centralt at få skrevet ligebehandling ind i årsplanerne for institutionen, så fokus fastholdes.
12 12
13 13 De pårørende skal være en del af løsningen Rehabiliteringscenter Bispebjerg har i regi af LigebehandlingKBH haft fokus på pårørende. Det har åbnet op for en erkendelse af, at de pårørende i stigende grad er en del af løsningen også i fremtidens velfærdssamfund. I forbindelse med LigebehandlingKBH har vi i perso na le gruppen fået talt om, hvordan vi forholder os til pårørende. Det er vigtigt, at alle patienter bliver behandlet lige, også selvom de ikke har ressourcestærke pårørende, der kæmper for at tiltrække tid og ressourcer til lige netop dem. Det er jo en kendt sag i det offentlige, at ressourcestærke borgere ofte trækker flere ressourcer og mere opmærksomhed end mindre ressourcestærke. Det er vi blevet mere opmærksomme nu, fastslår centerleder Anette Steen Madsen. Hun forklarer, at ligebehandling i forhold til pårørende også handler om god kommunikation: Processen har øget vores bevidsthed om, hvad kommunikationen og klar forventningsafstemning med de pårørende betyder for samarbejdet. Et af vores mål i projektet har været at definere de pårørende ind i opgaven - de pårørende er en opgave i sig selv. Udbredes til hele forvaltningen Rehabiliteringscenter Bispebjerg har arbejdet for at få forvaltningen til at tydeliggøre, at de pårørende også er et vigtigt element, der skal defineres ind i opgaveløsningen. Anette Steen Madsen har stillet forslag om, at der afsættes uddannelsesmidler i budget 14 til at uddanne i den rehabiliterende tankegang, hvor pårørende per definition inddrages som en ressource, og hvor pårørende også skrives ind i forløbsbeskrivelser for rehabiliteringsforløb. Pårørende er jo ikke kun et fokusområde for os. Det er relevant for hele forvaltningen - også i forhold til at få et kompetenceløft, siger Anette Steen Madsen. De pårørende er en vigtig ressource Anette Steen Madsen peger på, at krisen i Danmark understreger behovet for, at vi revurderer vores måde at arbejde på. Inddragelse af pårørende øger medborgerskab og medansvar i den offentlige opgaveløsning. Riget fattes penge, og de pårørende er en vigtig ressource og en del af løsningen. Måske er det ikke så ringe, at vi er tvunget til at tage os lidt bedre af vores nærmeste, fastslår Anette Steen Madsen. Personalet og de pårørende Mangfoldighed i personalegruppen er vigtigt, når pårørende skal inddrages mere. Rehabiliteringscenter Bispebjerg har gode erfaringer med, at medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk på grund af deres evne til at tale de pårørendes sprog kan tage vare på dialogen med pårørende, der har samme etniske tilhørsforhold. Det bidrager bl.a. til at skabe tryghed for denne gruppe af pårørende.
14 14 Bedre fysiske rammer på Sundholmen Medarbejderne på Aktivitetscenteret på Sundholmen har sat de fysiske rammer under lup i forbindelse med LigebehandlingKBH. Et handicaptoilet og kønsopdelt omklædning var et par af de emner, som dukkede op i forløbet. Aktivitetscenteret på Sundholmen omfatter både et beskæftigelsestilbud og en café for hjemløse borgere i København. Begge afdelinger har haft medarbejdere repræsenteret i LigebehandlingKBH-gruppen. De fysiske rammer - både for brugerne og for medarbejderne - har været et fælles tema for gruppen i arbejdet med ligebehandling. I dagligdagen har vi rigtig meget fokus på brugerne, og vi taler meget om, hvordan vi møder og kommunikerer med brugerne. Derfor var det en positiv overraskelse for mig, at repræsentanterne i LigebehandlingKBH-gruppen også havde fokus på forhold for medarbejderne og bragte emner op som omklædningsforhold, der egentlig handler om arbejdsmiljø, siger leder af Aktivitetscentret på Sundholmen June Baasch, som peger på, at det er nemt at gøre noget ved den kønsopdelte omklædning. Et sted at tale fortroligt Ligebehandlingsgruppen har også peget på, at brugerne af cafeen har behov for et sted at tale fortroligt med en medarbejder. Helst et sted med niveaufri adgang, så der er lige adgang for alle. Gruppen peger på et vigtigt område, som vi har afsat penge til at gøre noget ved. Vi overvejer at lave en café i cafeen. Og der skal naturligvis være niveaufri adgang, så brugere med et handicap også har adgang til en fortrolig snak, forklarer June Baasch. Et andet af gruppens ønsker er et handicaptoilet for brugerne. Det er der også afsat penge til, forklarer June Baasch. Ligebehandling en nøgle til det gode møde LigebehandlingKBH handler om med emner, som medarbejderne på Sundholmen beskæftiger sig med hele tiden i mødet med ofte meget udsatte borgere. Vi kalder det lidt andre ting. Vi taler om ligeværdighed og det professionelle møde. Men man kan sige, at hvis vi ikke lykkes med det gode og professionelle møde med borgeren, så lykkes vi slet ikke med vores opgave. Så vi er hele tiden i spil som personer, og vores evne til at ligebehandle og møde borgeren ligeværdigt er helt afgørende, fastslår June Baasch. ligebehandling på tværs Aktivitetscentret på Sundholmen organiserede sig sådan, at den gruppe som arbejdede med LigebehandlingKBH er sammensat på tværs af de to meget forskellige afdelinger. Det har haft indflydelse på de emner, som er blevet drøftet. Emnerne har handlet meget om arbejdsmiljø, som er et fælles anliggende for de to afdelinger.
15 15
16 16
17 17 Mangfoldigheden er en ressource Plejecentret BOMI-Parken arbejder målrettet med ligebehandling i forhold til alle grupper på centret - beboerne, pårørende, medarbejderne og de frivillige. Ligebehandling og anerkendende kommunikation er blevet fælles begreber og fælles sprog. Og netop sprog har været et af de væsentlige emner, der er blevet drøftet på plejecentret i forbindelse med arbejdet med lige behandling. BOMI-Parken har sat mange aktiviteter i gang, der har fokus på den anerkendende dialog og ligebehandling af alle. I personalegruppen har der især været fokus på sprog. Der er sprogundervisning af alle medarbejdere, der har et behov, og sprog - også andre sprog end dansk - bliver i høj grad betragtet som en ressource. Tidligere sagde vi, at her i BOMI-Parken taler vi dansk. Det var aldrig ment fuldstændig kategorisk, men det kunne måske godt opfattes sådan. Nu har vi blødt meget mere op på det med at tale dansk. Nu må man godt tale sit eget sprog, hvis det gør tingene nemmere, forklarer køkkenleder Gitte Senderovitz, og fortsætter: Man skal naturligvis anerkende, at de fleste beboere ikke taler fremmedsprog, og man må derfor ikke tale på et andet sprog end dansk, når man er i selskab med beboerne. Medarbejderne bliver instrueret i at spørge igen, hvis der er noget, som de ikke forstår eller få en kollega til at oversætte. Det har vist sig at have kæmpe betydning for personalet, at de nu kan få lov at tale deres eget sprog. I serviceteamet var der et eksempel på en medarbejder, som langt bedre blev i stand til at forklare sin faglighed, da han kunne kommunikere på sit eget sprog. Det åbnede op for, at han følte langt større selvtillid og tilfredshed med jobbet. Muligheder frem for begrænsninger Gitte Senderovitz betragter det som en ressource, at personalet er så mangfoldigt, som det er i BOMI-Parken. I vores introduktionsprogram til nye medarbejdere skriver vi, at vi på BOMI-Parken ser muligheder frem for begrænsninger. Det er muligvis en lidt fortærsket floskel, men det er ikke desto mindre rigtigt, at din tilgang betyder rigtig meget for, hvad du får ud af dit personale. Mang foldigheden er i mine øjne en ressource, man slet ikke kan undervurdere. Jeg har f.eks. aldrig problemer med at lægge en ferieplan og få medarbejdere til at tage jul og påske, konstaterer Gitte Senderovitz med et skævt smil. Ligebehandling er paraplyen BOMI-Parken arbejder med mange forskellige tiltag, som alle relaterer sig til ligebehandling. Det gælder også beboerne. Plejecentret har et program under navnet Fra passiv til aktiv, som skal bidrage til at inddrage beboerne i stigende grad i hverdagsakti vi teterne.
18 Inspiration til ligebehandlingkbh Cases fra ni institutioner i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Indholdet er udarbejdet for ligebehandlingkbh af Camilla Rosengaard og Mads Ted Drud-Jensen, COWI A/S Layout: Maria Seistrup, COWI A/S Foto: istockphoto
INSPIRATION TIL LIGEBEHANDLING KBH. Cases fra ni institutioner i København
INSPIRATION TIL LIGEBEHANDLING KBH Cases fra ni institutioner i København 3 INDHOLD LIGEBEHANDLING I KØBENHAVN 5 ALDER INGEN HINDRING 6 LIGEBEHANDLING ER NOGET VI PRAKTISERER 8 FLERE DIMENSIONER PÅ HISTORIEN
Læs mereIndholdsfortegnelse Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Trine Dencker Christensen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT 02-01-2014 Sagsnr. 2014-0000465 Dokumentnr. 2014-0000465-1 Sagsbehandler Trine Dencker Christensen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES STRATEGI FOR FREMME AF LIGE MULIGHEDER
KØBENHAVNS KOMMUNES STRATEGI FOR FREMME AF LIGE MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Inklusionsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse Bernstorffsgade 17, 1. 1577 København V Udgivet
Læs mereIndholdsfortegnelse Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Trine Dencker Christensen. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse 09-10-2013 Sagsnr. 2013-0192516 Dokumentnr. 2013-0192516-2 Sagsbehandler Trine Dencker Christensen
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereEVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS
MARTS 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS EVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereElba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker
Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker af Frida Nøddebo Nyrup Illustrationer: Crystal Buchanan Falck og Frida Nøddebo Nyrup Redaktion: Frederik
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereMangfoldighedsindsatsen kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler
Læs mereLigestillingspolitik
Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende
Læs mereBLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereOrdførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)
Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereHvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A
Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Jeg elsker den brogede verden Jeg elsker den brogede Verden, trods al dens Nød og Strid;
Læs mereHVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereDialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs merePerspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen
Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen Nye rammer, nye muligheder, nye dagsordener Frem mod 2020 vil den digitale omstilling af
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereDet gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereForandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000
Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereTALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND
TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs merePædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej
Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej Institutionsnavn: Wagnersvej Konsulent: Dato for faglig dialog:3.5. 2019 Deltagere: (Pædagog), (Fysioterapeut (Pædagog), (forælder), (Forælder), (pædagogisk
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereInklusionsradet o R D O MK A E T I
Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereGODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereKontaktforum for handicap, 4. juni Brugertilfredshedsundersøgelser i regi af det tværregionale kvalitetsarbejde på socialområdet
Kontaktforum for handicap, 4. juni 2019 Brugertilfredshedsundersøgelser i regi af det tværregionale kvalitetsarbejde på socialområdet Hvordan afdækkes brugeroplevet kvalitet? Gennemført 11 brugertilfredshedsundersøgelser
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mere