EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS

Transkript

1 MARTS 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS EVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MARTS 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS EVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MTDJ, ROKR KONTROLLERET HLE GODKENDT MTDJ

4

5 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Konklusioner 9 3 Metode og datagrundlag Effektmål og præsentation 14 4 Ligebehandlingsprincipperne 17 5 Viden om ligebehandling 19 6 Holdninger og adfærd 22 7 Resultater 25 8 Undervisningsforløbet 27 9 Tværgående analyse af institutioner Bemandede legepladser Bomi Parken Kultur Nord Rehabiliteringscenter Bispebjerg Snorretoppen Borgerservice Amager Peder Lykke Centeret Center for kompetence og beskæftigelse Aktivitetscenter Sundholm Samlet vurdering 43

6 6 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS BILAG Bilag A Evalueringsværktøjer med evalueringsdimensioner A.1 Selvevalueringsskema til institutionerne A.2 Spørgeskema til deltagere Bilag B Spørgeskemaer, udprintsvenlige B.1 Selvevalueringsskema til institutionerne B.2 Spørgeskema til deltagere

7 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 7 LigebehandlingKBH Formål Forløb 1 Indledning Københavns Kommune vil gerne sætte fokus på ligebehandling af borgerne og ansatte i kommunen. Derfor har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen søsat projektet LigebehandlingKBH. Projektet er blevet gennemført på 9 udvalgte institutioner i København på tværs af alle forvaltninger. Projektet har inkluderet efteruddannelse af medarbejdere samt en evaluering af ligebehandlingsindsatsen og er blevet gennemført i perioden april april Formålet med LigebehandlingKBH er at sætte fokus på at skabe lige muligheder for alle borgere. Ligebehandling bygger på positiv anerkendelse af, at alle mennesker er forskellige og derfor ikke bør behandles ens. Kravet om ligebehandling betyder, at alle borgere uanset køn, race og etnicitet, religiøs overbevisning og tro, alder, handicap og seksuel orientering skal have lige adgang til og lige mulighed for at deltage i alle dele af samfundslivet og nyde lige beskyttelse. Forløbet har omfattet to workshops på hver af de deltagende institutioner, to kursusgange på tværs af institutionerne samt et afslutningsseminar fælles for alle 9 institutioner. På hver institution er der blevet etableret en action learning-gruppe, hvor deltagerne har haft mulighed for at afprøve ny viden i praksis mellem workshops og kursusgangene i arbejdet med at implementere ligebehandlingsaktiviteter. Hver institution har kunnet deltage med syv medarbejdere gennem hele forløbet, med mulighed for flere deltagere på workshops på institutionerne. De deltagende institutioner inkluderer: Center for Kompetence og Beskæftigelse (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) Snorretoppen (daginstitution, Børne- og Ungdomsforvaltningen) Kultur Nord (bibliotek og kulturhus, Kulturforvaltningen) Aktivitetscenter Sundholm (for socialt udsatte og hjemløse, Socialforvaltningen) Bomi Parken (plejehjem, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen)

8 8 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Peder Lykke Centeret (aktivitetscenter, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) Rehabiliteringscenter Bispebjerg (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) Tre bemandede legepladser (Teknik- og Miljøforvaltningen) Borgerservice Amager (Økonomiforvaltningen). Evaluering Parallelt med efteruddannelsesforløbet er der gennemført en evaluering af ligestillingsprincipperne og institutionernes arbejde med ligebehandling ved hjælp af (primært kvalitative) selvevalueringer fra de deltagende institutioner samt (primært kvantitative) evalueringsskemaer udfyldt af alle deltagere efter hver workshop/kursusgang. Denne evaluering præsenterer den anvendte metode og evalueringsredskaber samt resultater af evalueringen med fokus på fire dimensioner: Reaktion på Københavns Kommunes udkast til ligebehandlingsprincipper Viden om ligebehandling Holdning og adfærd Resultater af ligebehandlingsarbejdet. Læsevejledning Evalureringens konklusioner præsenteres først i kapitel 2. Dernæst følger en beskrivelse af metoden og evalueringsværktøjet i kapitel 3, hvorpå resultaterne af evalueringen præsenteres i de efterfølgende kapitler. Kapitlerne 4-8 indeholder tematiske analyser af hver evalueringsdimension (plus vurdering af selve undervisningen) på tværs af de fem moduler, primært på baggrund af de kvantitative spørgeskemaer udfyldt af alle deltagere. I kapitel 9 analyseres data fra hver institution på baggrund af både kvantitative og kvalitative data. Dette præsenteres institutionsvis. I bilag forefindes evalueringsværktøjerne i form af spørgeskemaerne - i Bilag A i en udgave, hvor evalueringsdimensionerne og vurderingskriterier fremgår; i Bilag B i de udprintsklare udgaver.

9 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 9 Positiv holdning Manglende viden Aha-oplevelser og refleksion 2 Konklusioner Generelt scorer institutioner og medarbejdere højest på holdninger og adfærd i forhold til ligebehandling. Det vil sige, at den gode vilje til at arbejde med og sikre ligebehandling er til stede. Samtidig viser evalueringen, at på trods af at der er kendskab til og oplevelser med diskrimination på arbejdspladserne, så mangler der viden om klageprocedurer og der er i forholdsvis ringe udstrækning etableret retningslinjer og procedurer, der eksplicit adresserer ligebehandlingstematikker. På baggrund af dette forløb må det formodes, at medarbejdere i kommunale institutioner generelt mangler viden om, hvad ligebehandling vil sige, og konkret hvordan man eksempelvis griber klageprocedurer an. Dette er der rykket ved med LigebehandlingKBH, men det er en proces, der som sådan tager tid og kræver en indsats, der rækker ud over et enkelt forløb. Evalueringen indikerer også, at institutionerne i en vis udstrækning håndterer ligebehandlingsrelaterede tematikker under andre overskrifter, såsom inklusion, inddragelse eller respekt. En del har også været af den opfattelse, at man med en generel faglighed og almindelig god opførsel allerede tager hånd om, hvad der måtte være. Således har nogle deltagere ment, at man allerede gjorde, hvad der skulle gøres, og at ligebehandling var en integreret del at de eksisterende rutiner. Det viser sig dog samtidig, at italesættelse af ligebehandlingsproblematikker generer refleksion, diskussion og nye erkendelser, der åbner op for, nogle ting med fordel kan gøres anderledes. Her har konkrete øvelser og praksisnære diskussioner vist sig særligt effektive til at skabe de aha-oplevelser, der skal til for at synliggøre, hvad man ellers ikke ser, og rykke ved et felt, der ellers forsvinder i common senseforståelser om, at ligebehandling er en realitet. Der går således en lige linje fra italesættelse, over refleksion, diskussion og ahaoplevelser til forandring og efterfølgende styrket faglighed og tryghed for personalet i forhold til at håndtere konkrete situationer i dagligdagen. Borgerservice Det er især ligebehandlingsprincipperne knyttet til borgerservice, der har vundet genklang på institutionerne, herunder særligt principperne om respekt for borgernes forskellighed og mainstreaming af ligebehandling. Desuden er oplysning til borgerne om deres rettigheder samt problematikken om sprogligt og digitalt svage

10 10 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS borgere relevante temaer. De forskellige temaer og udfordringer på institutionerne vidner om, at det er gavnligt fortsat at arbejde med et horisontalt perspektiv. Personale og HR Uden at der har været primært fokus på dette på mange institutioner, er personalepolitik og HR også relevant for institutionerne. Her har det især handlet om mangfoldighed i rekruttering og kommunikation på arbejdspladsen, ligesom kompetenceudvikling og efteruddannelse forekommer væsentligt, hvis medarbejderne ikke skal ryge tilbage i 'komfortzonen'. Der har mange steder været et fokus på at rekruttere bredt, men der er også udfordringer med ansøgerpotentialet, idet dette ikke altid er bredt nok i forhold til at matche borgerne, som er målet for mange institutioner. Et konkret resultat fra nogle institutioner er, at ligebehandling nu bliver skrevet ind i personaleplaner og jobbeskrivelser. Der er således initiativer på det niveau i gang på de bemandede legepladser, Kultur Nord, Rehabiliteringscenter Bispebjerg Borgerservice Sundby samt Peder Lykke Centeret. På Center for Kompetence og Beskæftigelse foreligger der en handlingsplan i forhold til kønligestilling. Desuden arbejdes der med borgerinddragelse, men en styrkelse af dette samt en kobling til ligebehandlingspotentiale kunne der også med fordel satses på fremover. Det samme gælder en strategisk udnyttelse af mangfoldige ressourcer på den enkelte arbejdsplads samt øget samarbejde mellem forvaltninger på dette område. Ledelse og ressourcer Synergi Tidsperspektiv Resultater Ledelsesforankring og ressourcer er vigtige elementer. At ligebehandling betyder god udnyttelse af mangfoldige ressourcer og god borgerservice er trods alt et lidt mere langsigtet perspektiv end de ressourcer, der eventuelt skal bruges på kompetenceopbygning og implementering. I lyset heraf forekommer det væsentligt, at forvaltningerne klart markerer og aktivt understøtter ligebehandlingsarbejdet, eller at det bliver en egentlig forpligtelse som en del af kommunens politik. Oplevelsen af ligebehandling som relevant på den enkelte arbejdsplads kunne afgjort styrkes ved, at ligebehandlingsindsatsen prioriteres fra centralt hold og udbredes for at genere viden. Viden er en forudsætning for at generere aktiviteter og dermed resultater. Forankringen styrkes også ved have blik for at få en ligebehandlingsindsats til at fungere i samspil med de processer og aktiviteter, der ellers kører på institutionerne. At udnytte muligheder for synergi er effektivt til at fremme mainstreaming af ligebehandling. Endelig må man konstatere, at ting tager tid. Læringsprocesser og implementering af aktiviteter gøres ikke fra den ene dag til den anden, og ambitionen om dokumentation og effektmåling må tilrettelægges med dette for øje. Konkrete resultater inkluderer blandt andet: Bordfodbold for at tiltrække drenge samt fodbold for piger på de bemandede legepladser En ændret tilgang til sprog på Bomi Parken, hvor der er åbnet op for, at medarbejderne kan tale sammen på deres modersmål Kurser i digitalisering for digitalt svage borgere på Kultur Nord

11 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 11 Øget fokus på at arbejdet med pårørende er en fast fokuspunkt i arbejdet med at sikre ligebehandling af borgere på Rehabiliteringscenter Bispebjerg Ambitioner om at en etableret ligebehandlingsgruppe skal mainstreame ligebehandlingsperspektiver ind i kommende projekter på Snorretoppen Ændring af sproget hos Borgerservice Sundby, hvor man nu fokuserer på den enkelte borgers henvendelsesårsag i stedet for at kategorisere nogle som Ansigt-Til-Ansigt (ATA) borgere, samt udarbejdelsen af en folder om ligebehandling Behovsanalyse, etablering af samarbejdsrelationer internt og eksternt samt dialog med politikere for at skabe mulighed for at lade borgere under 65 benytte tilbud hos Peder Lykke Centeret Planer om at skabe et spil til udfordring af fordomme og stereotyper for både medarbejdere og brugere hos Center for Kompetence og Beskæftigelse Planer om at få udført en tilgængelighedsanalyse og etableret handicap-toilet samt kønsopdelt omklædning hos Aktivitetscenter Sundholm.

12 12 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 3 Metode og datagrundlag Evalueringsgrundlaget Evalueringen er udarbejdes på baggrund af to forskellige spørgeskemaer: 1 Et hurtigt besvaret afkrydsningsskema, som er udfyldt af alle deltagere i kurser og workshops Et lidt mere omfattende kvalitativt skema, hvor ledere fra institutionerne er blevet bedt om at reflektere og formulere lidt tekst om forskellige aspekter vedrørende institutionernes arbejde med ligebehandling. Det kvalitative selvevalueringsskema til institutionerne samt det kvantitative spørgeskema til undervisningsdeltagerne findes i Bilag A. Selvevalueringer er blevet udfyldt to gange: I starten af forløbet, umiddelbart efter undervisningen samt i afslutningen af forløbet mellem modul 3 og modul 4. Evalueringen fokuserer på læring og implementering af ligebehandlingsprincipperne og fokuserer på de niveauer, der er vist i tabellen neden for, og som er uddybet yderligere efterfølgende: 1 Se spørgeskemaer i bilag.

13 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 13 Tabel 1 Testniveauer Niveau Hvad bliver målt? Beskrivelse Effektmål - indikatorer 1 Reaktion Hvad deltagerne synes om ligebehandlingsprincipperne. Vurdering og prioritering af de enkelte principper Måler især på princippernes relevans. 2 Læring/viden Hvad deltagerne ved om ligebehandling og ligebehandlingsprincipperne. Her er det muligt at lave en 'før og efter' måling af vidensniveauet. Måler især effektiviteten af formidling af principperne samt undervisningen i ligebehandling. 3 Holdninger/adfærd Hvad deltagerne mener om ligebehandling, og hvordan de håndterer og arbejder med det i praksis. Spørgsmål på dette niveau er centrale i forhold til forankring af ligebehandlingsprincipperne samt implementering og 'mindsetting' på den enkelte institution. Kendskab til ligebehandlingsprincipper Forståelse af betydning af borgernes forskellighed Kendskab til mainstreaming Viden om klageprocedurer Handlingsplaner udarbejdet og implementeret på institutioner m. målbare indikatorer Personale betragter ligebehandling som relevant Personale betragter ligebehandling som deres ansvar Eksempler i institutionerne på anvendelse af forskellig behandling og ens behandling for at sikre ligebehandling Her er det muligt at lave en 'før og efter' måling af praksis. Spørgsmålene måler især på effektivitet. 4 Resultater Effekten af at arbejde med ligebehandlingsprincipperne gennem forløbet. Spørgsmålene måler især på effekter og indvirkning udover de enkelte deltagere og på perspektiver ift. bæredygtighed. Rekruttering - antal klager over diskrimination Repræsentation - mangfoldighed i personalesammensætning Ligebehandling og antidiskrimination gennemgået i introduktionsforløb Ligebehandling og antidiskrimination indskrevet i jobbeskrivelser Ligebehandling og antidiskriminaiton inkluderet i øvrig efteruddannelse og kompetenceudvikling Nye initiativer igangsat Antal klager over diskrimination (af medarbejdere, fra borgere) (Dokumentation for) information til alle relevante grupper af borgere, inkl. sprogligt og digitalt svage samt nyankomne borgere Især niveau 3 - holdninger og adfærd - er vigtigt i evalueringen af ligebehandlingsprincipperne. Det er på dette niveau, at ligebehandling konkretiseres og integreres som meningsfuldt i det daglige arbejde.

14 14 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Holdninger og adfærd er dog betinget af viden og i forhold til implementering af Københavns Kommunes ligebehandlingsprincipper, er det også nødvendigt at vurdere, hvordan personalet forholder sig til principperne - hvorvidt de forekommer meningsfulde, realistiske og relevante. Niveau 4 - resultater - handler om at se på de konkrete effekter af arbejdet med ligebehandlingsprincipperne. Vi måler her på den proces med at arbejde med ligebehandling i praksis, der er faciliteret via workshops og undervisning. Endelig er der i spørgeskemaerne spurgt ind til deltagernes vurdering af selve undervisningen. 3.1 Effektmål og præsentation Indikatorer eller effektmål som listet i Tabel 1 har både kvalitativ og kvantitativ karakter. Struktureret efter evalueringsniveauerne tager indikatorerne udgangspunkt i kommunens udkast til ligebehandlingsprincipper. Spiderweb Som en del af procesevalueringen udarbejdes Spiderweb-illustration på institutionsniveau - de 4 dimensioner går igen: Reaktion på ligebehandlingsprincipper Viden om ligebehandling Holdning og adfærd Resultater. Der er udvalgt 3-4 spørgsmål til hver dimension, hvor institutioner på hvert spørgsmål scorer på en skala 1-5. Skalaen er operationaliseret således, at en værdi illustrerer, hvor langt institutionen er nået i forhold til at udvikle den givne dimension. Lav score illustrerer, at man ikke er nået så langt, mens en høj score indikerer, at man er nået langt. Institutionens endelig score på dimensionen er afgjort som et gennemsnit af værdierne på de spørgsmål, som hører til skalaen.

15 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 15 Eksempel på skalaer til hver dimension Reaktion: Institution opfatter ikke ligebehandlingsprincipper som relevante - Institution opfatter ligebehandling som meget relevant Viden: Personale har ikke kendskab til ligebehandlingsprincipper, mainstreaming eller klageprocedurer - Personale har kendskab til ligebehandlingsprincipper og klageprocedurer Adfærd: Ligebehandling ikke inkluderet i handlingsplaner - Detaljeret handlingsplan i ligebehandling med foreskrevne procedurer implementeret Resultater: Ligebehandling ikke en del af introduktionsforløb, jobbeskrivelser eller efteruddannelse - Ligebehandling en del af introduktionsforløb, jobbeskrivelser og efteruddannelse Udgangspunktet for den samlede score er beregnet for institutionerne på baggrund af besvarelserne af spørgskemaerne efter sessionerne. Den vil i analysen blive forholdt til de overordnede gennemsnit, så institutionerne placerer sig relativt til hinanden. Sammen med rapporteringen af scoren, er der imidlertid også beskrevet de kvalitative tilbagemeldinger, vi har modtaget undervejs i selvevalueringsskemaerne. Både den kvalitative evaluering samt svar på de kvantitative spørgeskemaer bruges altså til at bedømme arbejdet med ligebehandling i relation til de fire dimensioner og relativt institutionerne i mellem. Oprindeligt var udgangspunktet, at kun de kvalitative tilbagemeldinger skulle indgå i spiderweb formatet. Dog er der en forbedringsfordel ved at medtage de kvantitative besvarelser, da det dels styrker vægten af konklusionerne, at de dækker over flere personer og dels at besvarelserne på selvevalueringsskemaerne i flere tilfælde har været ret korte og svære at omsætte til værdier på en skala. Det ville ikke dække institutionen på en retfærdig vis.

16 16 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Et eksempel på Spiderweb illustrationen er givet herunder: Figur 1 Performance illustration Performance indikatorer for Institution Resultater Reaktion 5 2 4Viden 4 Adfærd Som man kan se af figuren, vil områderne Reaktion og Resultater være der, hvor man kan se rum for forbedringer, idet det er her, at institutionen scorer lavt. Spipresserende indsats- derweb-formatet kan således bidrage til at pin-pointe de mest områder for forbedring af implementeringen af ligebehandling.

17 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 17 4 Ligebehandlingsprincipperne Dette kapitel indeholder en gennemgang og analyse af de kvantitative svar relateret til reaktionsdimensionen - det vil sige, hvordan deltagerne forholder sig ligebehandlingsprincipperne. Skemaerne præsenterer svarene indsamlet efter hvert modul, og viser dermed udviklingen gennem forløbet. Tabel 2 Ligebehandlingsprincippernes relevans for det daglige arbejde Spg 1 Modul I hvilken grad betragter du Københavns Kommunes ligebehandlingsprincipper som relevante for dit daglige arbejde? (værdi fra 1-5) 1. Ikke relevant 3% 2% 0% 0% 2. 6% 4% 6% 2% 3. Relevant 30% 33% 37% 40% 4. 20% 22% 22% 2% 5. Meget relevant 41% 39% 35% 56% Gns. 3,9 3,9 3,9 4,1 Antal besvarelser Der er stor enighed blandt respondenterne på tværs af modulerne om, at ligebehandlingsprincipperne er relevante for det daglige arbejde. Langt størstedelen ser dem som relevante til meget relevante. Medarbejderne opfatter i stigende grad principperne for ligebehandling som relevante for deres daglige arbejde - ved de to sidste moduler er der således ingen, der ikke betragter dem som relevante.

18 18 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Tabel 3 Hvor let er det at anvende ligebehandlingsprincipper? Spg 2 Modul Hvor svært er det at anvende Københavns Kommunes ligebehandlingsprin- cipper i dit daglige arbejde? (værdi fra 1-5) 1. Meget svært 3% 2% 2% 0% 2. 17% 5% 6% 2% 3. 46% 55% 49% 40% 4. 25% 34% 37% 37% 5. Meget let 9% 5% 6% 21% Ikke besvaret Gns. 3,2 3,3 3,4 3,8 Antal besvarelser Vi ser generelt en tendens til, at flere medarbejdere betragter ligebehandlingsprincipperne som lette at anvende i det daglige, som forløbet skrider frem. Det skal sandsynligvis læses i relation til, at medarbejderne efterhånden oparbejder viden og kompetence i forhold til, hvad der ligger i de enkelte principper, og hvordan ligebehandling gøres i praksis. Potentiel usikkerhed i relation til ligebehandlingsforeskrifter ser altså ud til at mindskes i takt med, at deltagerne opnår mere viden og refleksion.

19 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 19 5 Viden om ligebehandling Dette kapitel indeholder en gennemgang og analyse af de kvantitative svar, der omhandler viden om ligebehandling. Skemaerne præsenterer svarene indsamlet efter hvert modul, og viser dermed udviklingen gennem forløbet. Tabel 4 Usikkerhed om ligebehandling i praksis Spg. 3 Modul Er du nogen gange usikker på, hvordan du sikrer ligebehandling i praksis i dit arbejde? (værdi fra 1-5) 1. Slet ikke 3% 4% 14% 14% 2. 23% 28% 31% 23% 3. I nogen grad 52% 59% 39% 47% 4. 17% 4% 14% 12% 5. I høj grad 6% 4% 2% 5% Gns. 3,0 2,8 2,6 2,7 Antal besvarelser Resultaterne viser, at respondenterne er nogenlunde sikre på, hvordan man sikrer ligebehandling i praksis i arbejdet. Adspurgt siger de fleste, at de ligger omkring at de i nogen grad er usikre ned mod slet ikke at være usikre usikre. Samlet set ser det ud til, at de bliver en smule mindre usikre, som modulerne skrider frem.

20 20 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Tabel 5 Kendskab til beskyttelsesgrunde Spg. 4 Modul Ville du kunne nævne de 5 grunde til diskrimination, som man ifølge lovgivningen, er beskyttet imod på arbejdsmarkedet? (værdi fra 1-5) 1. Ingen af dem 11% 0% 0% 2% 2. 5% 2% 4% 2% 3. Nogle af dem 42% 57% 49% 40% 4. 22% 24% 31% 30% 5. Dem alle 20% 17% 16% 26% Ikke besvaret Gns. 3,4 3,6 3,6 3,7 Antal besvarelser Flertallet af respondenterne angiver, at de kender 'nogle' til 'alle' de 5 grunde til diskrimination. Gennemsnittet viser en lille forbedring igennem forløbet, hvor andelen af svar samler sig i svarkategorierne 3-5. Fra andet modul og frem, er der således ingen, der ikke kan nævne nogen diskriminationsgrunde. Tabel 6 Kendskab til klageprocedure Spg. 5 Modul Ville du på stående fod kunne anvise en kollega eller bruger/borger i, hvordan vedkommende klager over diskrimination? (værdi fra 1-5) 1. Nej, slet ikke 38% 15% 6% 7% 2. 30% 35% 22% 17% 3. Kan henvise til rette sted 23% 43% 53% 41% 4. 9% 7% 12% 20% 5. Ja, detaljeret 0% 0% 6% 15% Ikke besvaret Gns. 2,0 2,4 2,9 3,2 Antal besvarelser Tallene viser, at der sker en stor forbedring i evnen til at kunne hjælpe en kollega eller borger med en klage over diskrimination i løbet af projektperioden. Hvor ingen efter 1 modul angiver at kunne anvise detaljer, angiver 6 % at kunne dette efter modul 3 og hele 15 % at kunne dette efter modul 4. Og nok så vigtigt falder andelen, der 'slet ikke' mener at kunne anvise fra 38% til 7% i løbet af processen, og andelen, der ville kunne henvise til rette sted eller anvise detaljeret stiger fra 32% til 76%.

21 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 21 Gennemsnitsberegningen viser en klart stigende tendens over modulerne. Interessant er det, at resultatet peger på, at en stor del af medarbejderne i Københavns Kommune som udgangspunkt ikke har tilstrækkelig viden om klagemuligheder og -procedurer.

22 22 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 6 Holdninger og adfærd Dette kapitel indeholder en gennemgang og analyse af de kvantitative svar, der omhandler holdninger og adfærd i relation til ligebehandling - om deltagerne eksempelvis føler, at ligebehanding er deres ansvar, eller om de indtænker det i deres daglige arbejde. Skemaerne præsenterer svarene indsamlet efter hvert modul, og viser dermed udviklingen gennem forløbet. Tabel 7 Ansvar for ligebehandling Spg. 6 Modul I hvilken udstrækning føler du, at det er en del at dit ansvar at sikre ligebehandling af borgere/brugere og kollegaer? (værdi fra 1-5) 1. Slet ikke 0% 0% 0% 0% 2. 0% 4% 2% 2% 3. I nogen grad 21% 24% 13% 16% 4. 23% 26% 29% 21% 5. I høj grad 56% 46% 56% 60% Ikke besvaret Gns. 4,4 4,1 4,4 4,4 Antal besvarelser Hovedparten af respondenterne mener, at det i nogen til høj grad er deres ansvar at sikre ligebehandling. Omkring halvdelen mener konsistent, at det i høj grad er deres ansvar. Det vidner om en vilje blandt medarbejderne til at arbejde med at sikre ligebehandling.

23 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 23 Tabel 8 Indtænkning af ligebehandlingsprincipper i daglige arbejde Spg. 7 I hvilken udstrækning indtænker du ligebehandlingsprincipper i dit daglige arbejde? (værdi fra 1-5) Modul Slet ikke 3% 2% 0% 0% 2. 5% 2% 2% 0% 3. I nogen grad 34% 33% 31% 28% 4. 28% 35% 35% 33% 5. I høj grad 30% 28% 33% 40% Ikke besvaret Gns. 3,8 3,8 4,0 4,1 Antal besvarelser Resultaterne viser, at godt og vel en tredjedel i høj grad indtænker ligebehandlingsprincipperne. Kun få gør det mindre end i nogen grad. Der er en lidt stigende tendens, hvilket vil sige, at respondenterne i højere grad indtænker principperne i deres daglige arbejde i dag i forhold til før forløbets start. Tabel 9 Aktiv indsats for ligebehandling Spg. 8 Modul I hvilken udstrækning gør din arbejdsplads en aktiv indsats for at sikre ligebe- handling? (værdi fra 1-5) 1. Slet ikke 0% 7% 6% 5% 2. 2% 28% 29% 21% 3. I nogen grad 52% 39% 33% 35% 4. 20% 24% 33% 40% 5. I høj grad 27% 2% 0% 0% Ikke besvaret Gns. 3,7 2,9 2,9 3,1 Antal besvarelser Efter modul 1 vurderer langt de fleste deltagere, at deres arbejdsplads (forstået som institutionen og ikke Københavns Kommune som sådan) i nogen til høj grad sikrer ligebehandling. 27 % angiver, at det i høj grad er tilfældet. Denne positive vurdering falder markant i målingerne efter modul 2 og 3, får så at stige lidt i igen ved modul 4 målingen. Årsagen til det store fald kan ikke direkte ses af tallene, men det må formodes, at undervisningens fokus på fænomener som fordomme og stereotyper, særlige grupper samt eksempler på praksis skaber en bevidsthed om eventuelle 'blind spots' - altså hvad der ikke gøres. Deltagerne får en bredere indsigt, og undervisningen genererer refleksion og handling, og den mere forsigtige vurdering af

24 24 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS institutionerne bør ses i dette perspektiv. Samtidig viser vurderingerne, at der er potentiale for en mere aktiv indsats på tværs af institutioner. Som en af kommentarerne efter modul 2 illustrerer: "Det har været en øjenåbner. Vil fremover være mere obs på mange forskellige ting."

25 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 25 7 Resultater Dette kapitel indeholder en gennemgang og analyse af de kvantitative svar, der handler om, hvilke resultater af en ligebehandlingsindsats - det være sig i form af reduceret diskrimination eller eksisterende retningslinjer og procedurer. Skemaerne præsenterer svarene indsamlet efter hvert modul, og viser dermed udviklingen gennem forløbet. Tabel 10 Oplevet diskrimination på arbejdspladsen Spg. 9 Modul Har du oplevet diskrimination af medarbejdere eller borgere/brugere på din ar- bejdsplads? (værdi fra 1-5) 1. Aldrig 6% 11% 24% 14% 2. 23% 24% 16% 30% 3. Nogle gange 50% 43% 45% 47% 4. 13% 20% 8% 5% 5. Ofte 8% 2% 6% 5% Ikke besvaret Gns. 2,9 2,8 2,6 2,6 Antal besvarelser Overordnet set har de fleste oplevet diskrimination på arbejdspladsen nogle gange. Dog ser det ud til, at der er en faldende tendens i oplevelsen af diskrimination på arbejdspladsen. Ved modul 1 siger 6%, at de aldrig har oplevet det, og 5% at det ofte sker, mens ved modul 4 angiver 14%, at det aldrig sker, og 5%, at det ofte sker. Udsvingene kan hænge sammen med flere ting - dels at det ikke er helt de samme medarbejdere, der har udfyldt skemaerne, dels at de får en bedre forståelse af, hvad diskrimination er, og endelig kan det hænge sammen med, at der sker ændringer i, hvor meget diskrimination, medarbejderne oplever i løbet af perioden. Under alle omstændigheder peger tallene på, at diskrimination er et tema, der bør handles på. Diskriminationen kan både gælde i relation til borgerservice og personale såvel som mellem brugere.

26 26 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Tabel 11 Retningslinjer og procedurer Spg. 10 Modul I hvilken udstrækning er der udarbejdet retningslinjer og procedurer for ligebehandling på din arbejdsplads? (værdi fra 1-5) 1. Slet ikke 19% 4% 4% 2% 2. 26% 20% 23% 15% 3. I nogen grad 23% 33% 42% 34% 4. 21% 37% 17% 24% 5. I høj grad 11% 7% 15% 24% Ikke besvaret Gns. 2,8 3,2 3,1 3,5 Antal besvarelser I begyndelsen ved Modul 1 har ud af 5 arbejdspladser ikke udarbejdet retningslinjer og procedurer for ligebehandling. Dette bliver kraftigt forbedret gennem kurserne, så godt 1 ud af 4 i høj grad har retningslinjer og procedurer ved modul 4. Gennemsnitstællingen viser samme stigende tendens. Igen bør resultatet læses i lyset af den dobbelthed, der ligger i, at der på den ene side sker et stigende aktivitetsniveau (herunder drøftelser og udarbejdelse af retningslinjer) på de enkelte institutioner, og på den anden side bliver medarbejderne også opmærksomme på eventuelle svagheder eller mangler i processen. Under alle omstændigheder peger tallene på, at kommunale institutioner ikke i udgangspunktet kan forventes at have udarbejdet retningslinjer eller procedurer for sikring af ligebehandling. Samtidig viser erfaringen, at de drøftelser, der ligger i en sådan proces, og endelige retningslinjer er med til at sikre tryghed for medarbejderne i forhold til, hvordan man håndterer konkrete situationer i hverdagen.

27 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 27 8 Undervisningsforløbet Dette kapitel indeholder en gennemgang og analyse af de kvantitative svar, der illustrerer deltagernes syn på selve undervisningsforløbet - såsom relevans, sværhedsgrad og undervisernes indsats. Skemaerne præsenterer svarene indsamlet efter hvert modul, og viser dermed udviklingen gennem forløbet. Tabel 12 Relevans Spg. 11 Modul I hvilken udstrækning synes du, at undervisningen var relevant for dig? (værdi fra 1-5) 1. Ikke relevant 2% 0% 0% 2% 2. 0% 0% 8% 2% 3. Relevant 26% 27% 35% 30% 4. 31% 33% 14% 16% 5. Meget relevant 42% 40% 43% 49% Ikke besvaret Gns. 4,1 4,1 3,9 4,1 Antal besvarelser Overordnet set svarer respondenterne, at undervisningen er relevant eller meget relevant for dem. Omkring 40 % angiver konsistent, at den er meget relevant. Der er kun små bevægelser hen over kurset, med undtagelse af modul 4, hvor de 17 respondenter vurderer undervisningen som mere relevant end i de tidligere moduler.

28 28 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Tabel 13 Lært noget nyt? Spg. 12 Modul I hvilken udstrækning har du lært noget nyt om ligebehandling? (værdi fra 1-5) 1. Slet ikke 2% 0% 2% 0% 2. 6% 2% 10% 7% 3. I nogen grad 37% 44% 35% 23% 4. 29% 31% 35% 28% 5. I høj grad 26% 22% 18% 42% Ikke besvaret Gns. 3,7 3,7 3,6 4,0 Antal besvarelser De fleste har lært nyt i nogen til høj grad. Mellem 1 af 4 og 1 af 5 vurderer de i høj grad har lært noget nyt om ligebehandling. Billedet er nogenlunde konsistent på tværs af kurserne med undtagelse af modul 4 hvor der sker en stigning i relevansvurderingen. Kommentarerne fra deltagerne tyder på, at de har forskellige syn på, hvilke dele af undervisningen, der var mest gavnlig - et par eksempler: "Interessant med den juridiske vinkel - oplysende og perspektiverende" "Fint med øvelser i fordomme/associationer etc." "Godt at diskutere med kolleger omkring den mere konkrete udførsel af ligebehandling" En deltager efterlyser desuden mere interaktion med de andre institutioner, og en anden påpeger, at ligebehandlingstematikken kan virke lidt 'fluffy' og efterlyser tættere gennemgang af Kommunens principper.

29 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 29 Tabel 14 Sværhedsgrad Spg. 13 Hvordan vil du vurdere sværhedsgraden af undervisningen? (værdi fra 1-5) Modul Meget let 20% 18% 17% 14% 2. 27% 29% 29% 33% 3. 47% 42% 50% 51% 4. 3% 7% 4% 2% 5. Meget svær 3% 4% 0% 0% Ikke besvaret Gns. 2,4 2,5 2,4 2,4 Antal besvarelser Gennemsnitsigt betragtet holder undervisningens sværhedsgrad sig nogenlunde konstant på tværs af de 4 moduler. Ca. halvdelen af respondenterne finder sværhedsgraden som mellem meget svær og meget let og de resterende ligger sig som hovedregel mod at finde sværhedsgraden lettere. Tabel 15 Undervisernes indsats Spg. 14 Hvordan vil du vurdere undervisernes indsats? (værdi fra 1-5) Modul Meget dårlig 0% 0% 0% 0% 2. 0% 0% 2% 0% 3. 17% 20% 18% 9% 4. 31% 40% 43% 35% 5. Meget god 52% 40% 37% 56% Ikke besvaret Gns. 4,4 4,2 4,1 4,5 Antal besvarelser Der er generelt en meget positiv vurdering af underviserne, som holder sig på et højt niveau. Alle vurderinger har et gennemsnit på over 4 på en skala med 5 point, hvor 5 er den mest positive vurdering.

30 30 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 9 Tværgående analyse af institutioner I det følgende præsenterer og sammenholder vi analysen af det kvantitative og kvalitative data for hver institution. De præsenterede spiderwebs er en illustration af resultaterne af de kvantitative spørgeskemaer udfyldt efter Modul 3 og Modul Bemandede legepladser Figur 2 Bemandede legepladser Bemandede legepladser Reaktion 54, Resultater 2,7 0 3,1 Viden 4,3 Holdninger/adfærd De bemandede legepladser finder ligebehandlingsprincipperne gode og relevante og udviser stor parathed til ligebehandling i praksis. Målt på den kvantitative tilbagemelding scorer legepladserne relativt lavt, men den kvalitative analyse viser, at resultaterne af ligebehandlingsindsatsen i praksis ligger på et højt niveau. Reaktion De bemandede legepladser havde ikke beskæftiget sig med ligebehandlingsprincipperne forud for LigebehandlingKBH. Hvad angår reaktionen på ligebehandlingsprincipperne, så scorer legepladserne 4,0, hvilket er over gennemsnittet på 3,7. Den kvalitative tilbagemelding bekræfter også, at ligebehandlingsprincipperne betragtes som meget relevante for de bemandede legepladser, og det gælder både for

31 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 31 borgerservice, personale/hr og ledelse. Selvevalueringen viser, at arbejdet med principperne har givet personalet en "kritisk blik på egen praksis" og har kvalificeret diskussionerne eksempelvis hvad angår køn og henholdsvis piger og drenges brug af legepladserne. Der er identificeret nogle fysiske (indretningsmæssige) begrænsninger på de enkelte legepladser, der kan gøre dele af principperne vanskelige af honorere i det daglige - eks. hvad angår tilgængelighed. Viden Hvad angår vidensdimensionen, scorer legepladserne 3,1, hvilket er tæt på gennemsnittet på 3.0. De bemandede legepladser har en god forståelse af formålet og perspektiverne ved at arbejde med ligebehandling, og den grundlæggende tilgang med, at ligebehandling kan kræve forskellige indsatser rettet mod forskellige målgrupper. "I løbet af dette projekt er vores indsigt i ligebehandling forandret [ ] I projektperioden har vi brugt meget tid på at diskutere, hvorledes vi kan rumme alle vore brugere, ikke nødvendigvis på den enkelte legeplads men inden for den samlede organisation." Selvevaluering, marts 2013 Holdninger/adfærd Resultater Hvad holdninger og adfærd angår, scorer legepladserne højt - 4.3, hvilket er over det samlede gennemsnit. Personale og ledelse har fra starten været opmærksom på ligebehandling i relation betjeningen af forskellige borgere og HR i form af bestræbelser for en mangfoldig personalesammensætning, og ligebehandling er blevet yderligere aktualiseret igennem processen. Hvad angår resultater, scorer legepladserne med 2,7 lidt lavere end gennemsnittet på 2,9. Det kvalitative input viser imidlertid, at legepladserne reelt scorer højere end det fremgår af den kvantitative tilbagemelding. Siden deltagelsen i LigebehandlingKBH har der været fokus på ligebehandling i introduktionen af nye medarbejdere, og flere konkrete aktiviteter er igangsat eller gennemført - både på de enkelte legepladser såvel som i organisationen som sådan med en nedsat tværgående arbejdsgruppe, der skal udarbejde en målsætning på ligebehandlingsområdet, og planlagt temadag med ligebehandling. For at tiltrække flere drenge har en af legepladserne således søgt og fået midler til bordfodbold samt ophængt fodboldrelaterede plakater. En anden legeplads har eksempelvis fodboldaktiviteter for piger, og den tredje undersøger muligheder for at skabe mulighed for sportsaktiviteter, der appellerer til piger, såsom basketball. Ligeledes oplyses der nu på legepladsernes hjemmeside, på hvilke legepladser, der er handicap-venlige toiletter. Desuden er ligebehandling som princip nu en del af introduktionen til nye medarbejdere.

32 32 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 9.2 Bomi Parken Figur 3 Bomi Parken Bomi Parken Reaktion 5 3, Resultater 3,3 0 3,0 Viden 4,1 Holdninger/adfærd Bomi Parken scorer mindst 3 på alle dimensioner. Vidensniveauet er steget, blandt andet ved at inddrage sprogundervisningen i forløbet. Der er en stærk ledelsesopbakning og resultater især på HR-niveauet. Reaktion Viden Holdninger/adfærd Resultater Med en score på 3,7 rammer Bomi Parken gennemsnittet på reaktionen på ligebehandlingsprincipperne. Her viser indsatsen (også) på Bomi Parken, at formidling, refleksion og praktisk erfaring er væsentlige elementer for arbejdet med ligebehandling. I den kvalitative tilbagemelding fremgår det således, at "vi er blevet enige om, at alle [principper] var nærværende og relevante for os, vi havde bare ikke lige set det." Ligeledes understreges det, at ligebehandlingsprincipperne understøtter det daglige arbejde, da det åbner op for at tage nødvendige snakke, hvilket igen bidrager til at skabe en faglig stolthed i teamet. Også hvad angår vidensdimensionen rammer Bomi Parken gennemsnittet på 3,0. Hvad angår denne dimension er niveauet blevet styrket af, at sprogundervisningen under forløbet er inddraget aktivt til forankring af ligebehandlingsperspektiver, eksempelvis til at gennemgå det kvantitative spørgeskema, og af at hele personalegruppen er blevet inddraget i sprogundervisningen. Der har på Bomi Parken været en forståelse af ligebehandling som vigtigt, og scoren på 4,1 er lige over gennemsnittet på 4,0. Ligebehandlingsindsatsen er i stor udtrækning blevet tænkt ind i sammenhæng med andre eksisterende udviklingsforløb som eksempelvis et om anerkendende dialog., og der er klar ledelsesopbakning om indsatsen. Bomi Parken scorer med 3,3 over gennemsnittet hvad angår resultater. Resultaterne er mest synlige på personalesiden, hvor det angives i selvevalueringen, at der nu er færre/ingen personalesager med konflikter og fejlkommunikation. Det relaterer sig især til sprogkundskaber og kulturelle forforståelser. Bomi Parken har eksempelvis

33 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 33 sprogundervisning, der er åbent for alle medarbejdere. Før LigebehandlingKBH var der en politik om, at man talte dansk med hinanden på arbejdspladsen, men det er blødt op nu, så det i højere grad anerkendes, at medarbejdere også må tale andre sprog med hinanden. Det har blandt andet betydet højere faglig stolthed, da det kan være lettere at italesætte sine egne kompetencer på sit modersmål. Desuden er ligebehandlingsindsatsen tænkt sammen med et forløb om anerkendende dialog, som en anden personale gruppe på Bomi Parken har gennemgået. 9.3 Kultur Nord Figur 4 Kultur Nord Kultur Nord Reaktion 5 3, Resultater 2,9 0 3,1 Viden 3,9 Holdninger/adfærd Reaktion Viden Før ligebehandlingsforløbet har Kultur Nord arbejdet med ligebehandlingsrelaterede problemstillinger uden dog at i talesætte det som sådan. Kultur Nord scorer 3.5 på reaktionen på ligebehandlingsprincipperne, hvilket er ca. gennemsnitligt. Det er særligt ligebehandling i relation til borgerservice, der er relevant for personalet, der arbejder med en mangfoldig brugersammensætning, hvor det særligt er variation hvad angår alder og etnicitet, der aktualiseres i dagligdagen. Principperne vurderes ikke som svære at honorere, omend manglende tid og sproglige barrierer kan fungere som en hæmsko i praksis. Kultur Nord scorer ca. gennemsnitligt i forhold viden om ligebehandling med en score på 3,0. I institutionen har man ikke arbejdet eksplicit med ligebehandling, men alligevel arbejdet med inklusion og ikke-diskrimination som en del af et værdigrundlag. Det anføres i selvevalueringen, at der er en større bevidsthed omkring ligebehandling blandt medarbejderne efter kursets start. Tid og kompetenceudvikling, en ligestillingskonsulent i (kultur)forvaltningen samt en præcisering af principperne nævnes som redskaber eller ressourcer, der kan fremme arbejdet med ligebehandling.

34 34 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Med 3,9 scorer placerer Kultur Nord sig også ca. på gennemsnittet hvad angår holdninger og adfærd i relation til ligebehandling. I praksis betyder de mange forskellige tilbud og mangfoldige brugergrupper, at der er stor vilje til at inkludere arbejde med mangfoldighed. Mangfoldigheden præger også personalegruppen, selvom der ikke arbejdes strategisk med mangfoldig medarbejderrepræsentation ("vi ansætter den bedst kvalificerede"). Resultater Også hvad angår resultater placerer Kultur Nord sig på gennemsnitsscoren med 2,9. At Kultur Nord ikke scorer højere skal nok ses i sammenhæng med, at der kører flere processer og aktiviteter, der nok er mangfoldighedsorienterede, men ikke knyttet eksplicit an til ligebehandling som sådan. Der er i forbindelse med kurset begyndt at blive udarbejdet procedurer for sikring af ligebehandling, omend det ikke er en eksplicit del af introduktion af nye medarbejdere eller i jobbeskrivelser. Der kører aktivitetsforløb knyttet til eksempelvis digitalisering med henblik på at give alle borgere de nødvendige IT-kompetencer til at kunne benytte offentlige services. Desuden er der kursus i konflikthåndtering, der blandt andet handler om, hvordan personalet møder brugere, og håndterer konflikter mellem brugergrupper. Endelig arbejder men aktivt med samarbejde med skoler i lokalområdet. Aktiviteterne i selve huset retter sig imod og repræsenterer en mangfoldighed af borgergrupper. 9.4 Rehabiliteringscenter Bispebjerg Figur 5 Rehabiliteringscenter Bispebjerg Rehabiliteringscenter Bispebjerg Reaktion 53, Resultater 2,9 0 3,1 Viden Holdninger/adfærd 4,3 Reaktion Rehabiliteringscenter Bispebjerg har ikke arbejdet med ligebehandlingsprincipperne forud for dette forløb, men scorer over gennemsnit på reaktionsdimensionen. Ligebehandlingsprincipperne betragtes også som relevante, da de stimulerer til faglige drøftelser, understøtter beslutninger og øger medarbejdernes forståelse af de større sammenhænge, herunder de organisatoriske. De er således med til at styrke fagligheden. Det er særligt principperne angående borgerservice og personalepolitik, der findes relevante.

35 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 35 Viden Holdinger/adfærd Resultater Hvad angår viden i relation til ligebehandling scorer Rehabiliteringscenteret med 3,1 lige over gennemsnittet. I selvevalueringen understreges en mangfoldig medarbejdersammensætning og bevidstheden om, at eks. ulighed i sundhed er vigtigt, når der arbejdes med relativt svage borgere i Nordvest, som tegn på, at medarbejderne er bevidste om betydningen af ligebehandling. Rehabiliteringscenteret scorer også med 4,3 over gennemsnittet på holdninger og adfærd, hvilket understøttes af den kvalitative vurdering, hvor der understreges, at hensyn til forskellighed er en forudsætning for en effektiv plan for rehabilitering. I modsætning hertil kan det generelle fokus på måltal og standardisering i den offentlige sektor virke som en hæmsko. Mangfoldighed i personalesammensætningen ses som en ressource, især hvad angår sprogkompetencer. Med en score på 2,9 placerer Rehabiliteringscenteret sig gennemsnitligt på resultatdimensionen. Der er en handlingsplan med ligebehandlingsperspektiver på vej, og etableret et fokus på, hvordan håndtering af pårørende er en integreret del af at sikre ligebehandling af borgere. Rehabiliteringscenteret har således stillet forslag om, at der afsættes uddannelsesmidler i budget 14 til at uddanne i den rehabiliterende tankegang, hvor pårørende per definition inddrages som en ressource, og hvor pårørende også skrives ind i forløbsbeskrivelser for rehabiliteringsforløb. 9.5 Snorretoppen Figur 6 Snorretoppen Snorretoppen Reaktion 5 3, Resultater 2,7 0 2,9 Viden 3,6 Holdninger/adfærd Reaktion Snorretoppen har ikke beskæftiget sig med ligebehandlingsprincipperne forud for LigebehandlingKBH. Med deres vurdering af ligebehandlingsprincipperne (reaktion) placerer de sig med en score på 3.4 lidt under gennemsnittet. Af den kvalitative analyse fremgår det, at det kan hænge sammen med, at principperne skal "bringes ned i børnehøjde", og at det kan være ressourcekrævende at udvikle og arbejde med differentierede regler både for børn og voksne.

36 36 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS Viden Holdninger/adfærd Resultater Hvad angår viden, scorer Snorretoppen lige under gennemsnittet med 2,9. Der er en grundlæggende forståelse for, at for at behandle mennesker ens, skal de i nogle tilfælde behandles forskelligt, og det kan være en udfordrende øvelse. Snorretoppen har en score på 3,6 på vidensdimensionen, hvilket er under gennemsnittet på 4,0. Ligebehandling betragtes i stor udstrækning som vigtigt og relevant i forbindelse med det daglige arbejde i lyset af, at alle skal kunne være ligeværdige brugere af institutionen. Samtidig opleves et skisma mellem mangfoldighed og behovet for også at have fælles retningslinjer i forhold til eksempelvis beklædning. Der gives udtryk for, at "alle har en holdning til at arbejde med det [ligebehandling], men det er svært at få det sat i ramme" og synliggjort, og der kræver ressourcer på den korte bane. Til gengæld arbejder Snorretoppen med en 'smittemodel', en projektudviklings- og implementeringsmodel for dokumentation, hvor kausaliteter (som delmål og mål) indskrives, og vil implementere et ligebehandlingsperspektiv i denne, således at den kan bruges i projekter for både børn og voksne. Også hvad angår resultater, vurderer medarbejderne på Snorretoppen institutionen lidt lavere end gennemsnittet. Der er ingen decideret strategi ift. mangfoldighed i personalesammensætningen, men der er ambitioner om mainstreaming af ligebehanding via smittemodellen og en ligebehandlingsgruppe, der kan vurdere og kvalificere konkrete projekter. Desuden har Snorretoppen arbejdet med, hvordan man kan balancerer mellem praktiske faglige hensyn og individuelle ønsker hvad angår beklædning. Her har de for eksempel indhentet oplevelser fra børnene om deres oplevelser med at vælge tøj. Der har været en enkelt klage, der handlede om en medarbejders opfattelse af et udsagn som værende stødende. 9.6 Borgerservice Amager Før projektet gik i gang har Borgerservice Amager (BA) ikke beskæftiget sig eksplicit med principperne for ligebehandling. Forud for projektet har de dog været meget opmærksom på behandlingen af borgerne i forhold til at give dem den samme service og har problemstillinger oppe og vende i den forbindelse. Der har dog ikke været så meget fokus på dette i relation til medarbejderne.

37 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS 37 Borgerservice Sundby Reaktion 54, Resultater 3,1 0 2,8 Viden 4,2 Holdninger/adfærd Reaktion I forhold til vurderingen af medarbejdernes reaktion ligger Borgerservice Amager over gennemsnittet for alle. De har en score på 4,0 mod det overordnede gennemsnit på 3,7. Der er en udbredt enighed om at principperne for ligebehandling er meget relevante for medarbejderne i forhold til at give borgerne den rette service. Dog påpeges det, at det kan være svært i den stressede hverdag at holde fokus. Især gælder dette, hvis man skal holde sig samtlige principper for øje løbende under arbejdet, hvorfor en fokusering måske kunne være ønskeligt i forhold til de grupper som medarbejderne skal modtage. Viden Holdninger/adfærd For vidensdimensionen ligger BA en smule under det overordnede gennemsnit med en score på 2,8 mod det overordnede 3. Det vurderes i de kvalitative besvarelser, at medarbejderne forud for projektet ikke har været bevidste om principperne, men snarere har arbejdet med dem på et uformelt plan. De har set et godt resultat af projektet i forhold til at give netop bevidstheden og en fælles ide blandt medarbejderne om, hvad principperne for ligebehandling dækker over. Uden at der kan sættes en konkret finger på hvor, er der blandt nogle af tilbagemeldingerne efterspurgt en generel mulighed for supervision eller mulighed for at skaffe sig viden i forhold til konkrete cases. I forhold til holdninger og adfærd ligger BA en smule over det overordnede gennemsnit for besvarelserne med en score på 4,2 mod den gennemsnitlige på 4. I de kvalitative besvarelser afspejles dette i, at der sker en stor indsats for at møde den mangfoldighed af borgere som kommer ind. Her tyder interviewene på, at de problemstillinger der opleves i forhold til at give borgerne lige muligheder ikke mindst er knyttet til etnicitet og sprog, men også i forhold til fordomme om eksempelvis ældre borgere og deres it-kapacitet. Svaret på problemstillingerne har blandt andet været en bred sammensætning af medarbejderstaben. Udfordringen er at sikre, at alle medarbejdere har samme kompetenceniveau i forhold til at give borgerne service. Ligeledes kan sprogkompeten-

38 38 EVALUERING AF LIGEBEHANDLINGSINDSATS cer være en konkret udfordring. Internt spiller det en rolle, at fagene blandt medarbejderne typisk har været præget af mange kvinder, og at unge kan være svære at tiltrække og fastholde. Resultater I forhold til resultatscoren ligger BA en smule over det samlede gennemsnit med en score på 3,1 mod det overordnede 2,9. Som et konkret resultat er principperne nu indarbejdet i konkrete handlingsplaner, hvilket de ikke har været tidligere og formentlig bliver de også tænkt ind i forhold til jobbeskrivelser. Ligeledes har Borgerservice valgt at stoppe med at benytte kategorien ATA-borger i deres daglige arbejde, da man risikerer at reproducere negative stereotyper. I stedet tages der nu bevidst udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og i stedet for ATA-kategoriseringen taler man nu om 'henvendelsesårsag'. Ligebehandlingsgruppen i Borgerservice Amager er desuden i gang med at udarbejde en folder om ligebehandling. Den skal ligge fremme i Borgerservice og minde både medarbejdere og borgere om ligebehandling i hverdagen. BS har oplevet konkrete tilfælde af borgere som har klaget over diskrimination. Dette både i forhold til handikappede og i forhold til kommunens digitalisering, som udelukker visse borgere. 9.7 Peder Lykke Centeret Peder Lykke Centeret (PLC) har ikke forud for projektet beskæftiget sig med Københavns kommunes ligebehandlingsprincipper, idet de ikke har haft kendskab til disse. Resultater Peder Lykke Centeret 2,9 0 Reaktion 5 3, ,0 Viden Holdninger/adfærd 4,4 Reaktion PLC har en reaktion score som ligger en lille smule over det samlede gennemsnit på 3,8. I forhold til de kvalitative vurderinger hænger dette godt sammen, da de er velreflekterede og ser principperne i fin forlængelse med deres menneskesyn, holdninger og værdier. De ser principperne som relevant og som noget, der implicit indgår i deres arbejdskultur. De ser, at visse af principperne kan være svære at ho-