Kortlægning og pædagogisk analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning og pædagogisk analyse"

Transkript

1 Urere Kortlægning og pædagogisk analyse Pædagogiske medarbejdere i dagtilbud Thomas Nordahl 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Problemstilling og dataindsamling... 3 Målsætning... 4 Dataindsamling og indhentning af information... 5 Problemformulering... 5 Analyse af opretholdende faktorer... 7 Tre grundlæggende perspektiver i pædagogisk analyse Eksempel på pædagogisk analyse Udvikling af tiltag Eksempel på valg af pædagogiske tiltag Gennemførelse af tiltag Evaluering Litteraturliste

3 Problemstilling og dataindsamling Pædagogisk analyse er en model til at analysere forskellige typer af udfordringer eller problemer i dagtilbud (Nordahl, 2012a). Principperne i pædagogisk analyse er forskningsbaseret, og det er veldokumenteret, at kollektiv og systematisk anvendelse af disse principper har en positiv effekt på børns sproglige og sociale læring, samt deres trivsel i dagtilbuddet. Pædagogisk analyse er udviklet for at kunne analysere data på forskellige niveauer i dagtilbud. Analysen skal foretages kollektivt i professionelle læringsfællesskaber, og er velegnet til at strukturere datainformerede samtaler (DuFour & Marzano, 2011). Analysemodellen indeholder ikke en metode eller forslag til en bestemt pædagogisk aktivitet som beskriver hvad, der skal gøres i de enkelte situationer, hvor dagtilbuddets pædagogiske personale møder udfordringer i dagplejens, vuggestuens eller børnehavens hverdag. Det er en metode til analyse, i hvilken hensigten er at få en eksplicit forståelse af de faktorer som udløser, påvirker og opretholder læringsproblemer og andre udfordringer i dagtilbuddet. På dette grundlag kan der så igennem brug af modellen udvikles og gennemføres tiltag og strategier, som bidrager til, at udfordringerne bliver mindre og resultaterne bedre. Denne pædagogiske analysemodel bygger i høj grad på de samme principper som Respons på Intervention (Mitchell, 2014) 1. Principperne for pædagogisk analyse kan ses som en forudsætning for senere at kunne iværksætte specifikke og virksomme tiltag i dagtilbuddet. Modellen kan anvendes på en række forskellige udfordringer i den pædagogiske praksis og hverdag. Eksempler på dette er: Mangelfuld sproglig udvikling eller manglende sociale færdigheder hos børn i dagtilbuddet Lav trivsel hos børn i dagtilbuddet Dårlige og lidt inkluderende læringsmiljøer, i dette også konflikter mellem børn 1 Respons på Intervention (RtI) indebærer blandt andet, at man følger alle børns fremgang og udvikling, og at man med udgangspunkt i dette identificere de børn som ikke viser fremgang i fx deres læring. Der igangsættes forskellige grader af tiltag (interventioner) og disse vurderes løbende og sættes op i intensitet, der hvor de medfører den ønskede effekt (se mere her: 3

4 Uro og støj i dagtilbuddet Systematikken i pædagogisk analyse udtrykker, hvordan man bør gå frem for at komme frem til, hvad der skal gøres, valg af tiltag og senere evaluering af disse tiltag. Modellen er inddelt i forskellige faser og dele, og det er afgørende, at analysedelen er gennemført, før man starter arbejdet med tiltagsdelen. Modellen kan opstilles på følgende måde: Analysedel Målsætning Dataindsamling og indhentning af information Problemformulering Tiltagsdel Valg af pædagogiske strategier og tiltag Gennemførelse af strategier og tiltag Evaluering Analyse af opretholdende faktorer Målsætning Forbedring af den pædagogiske praksis i det enkelte dagtilbud skal tage udgangspunkt i dagtilbuddets overordnede mål. De fleste målsætninger, som fx arbejdet med de seks læreplanstemaer, er vedtaget på nationalt plan, og således er det enkelte dagtilbud forpligtet til at realisere disse mål. Men samtidigt vil det være nødvendigt med lokale prioriteringer, konkretisering af mål og der kan også findes mere lokalt udformede målsætninger i det enkelte dagtilbud og den enkelte kommune. Både de pædagogiske medarbejdere og ledelsen i dagtilbud, samt den overordnede kommunale ledelse må arbejde med hver deres tolkning og konkretisering af de målsætninger, der sættes for den pædagogiske praksis i dagtilbud. En fælles satsning i kommunen forudsætter derfor, at der er god dialog mellem disse niveauer, hvor der må skabes en fælles forståelse eller betydning for målsætningerne (Qvortrup, 2011; Robinson, 2014). Den canadiske delstat Ontario er et af flere eksempler på, hvordan et helt uddannelsessystem har prioriteret få målsætninger, samt arbejdet langsigtet og fælles om disse. I Ontario har de, de sidste tolv år arbejdede de med målsætninger knyttet til grundlæggende færdigheder i literacy 2 og øget gennemførelse i gymnasium/hf. I denne periode har de både i dagtilbud og skole arbejdet med overordnede målsætninger, som knytter sig til 2 Literacy svarer i høj grad til det vi kender som grundlæggende færdigheder i læsning og skrivning. 4

5 grundlæggende færdigheder i læsning og regning samt børn og unges trivsel. Dette har resulteret i en bemærkelsesværdig positiv udvikling. Disse overordnede mål bliver i Ontario tolket og konkretiseret ned til den pædagogiske praksis i det enkelte dagtilbud og skole. I Danmark er målsætningerne for dagtilbud er omfattende, og der er behov for at prioritere, hvad det enkelte dagtilbud skal samle sin opmærksomhed om. Det er ikke sådan, at alt er lige vigtigt, og prioriteringer i det enkelte dagtilbud vil være nødvendigt. En vigtig rettesnor for at arbejde med disse prioriteringer er viden om børns trivsel og læring. Dataindsamling og indhentning af information Viden om børns trivsel og læring bør sammen med dagtilbuddets målsætninger være drivkraften for videre udvikling af den pædagogiske praksis. Hvis dagtilbuddet har viden om, at børnene ikke trives og har et meget lidt inkluderende læringsmiljø, kan dette være udgangspunkt for analyse og udvikling af tiltag. Hvis dagtilbuddet har en viden om mangelfuld sproglig eller social udvikling hos nogle eller mange børn, kan det være udgangspunkt for en analyse og udvikling af tiltag rettet mod forbedringer af den pædagogiske praksis (Nordahl, 2015). Hvert dagtilbud har adgang til viden om børns læring og trivsel, for eksempel: Resultater og oplysninger fra kortlægningsundersøgelser i dagtilbud Tests tilknyttet børns sproglige udvikling Observationer og brug af video Dokumentation fra den pædagogiske praksis i dagtilbuddet Samtaler med barn og forældre Resultater og oplysninger fra trivselsundersøgelser Informationer som disse skal sammen med de overordnede målsætninger for det enkelte dagtilbud være afsæt for en problemformulering. Problemformulering Udgangspunktet for en problemformulering kan være en udfordring, som det ud fra data er ønskeligt at gøre noget ved. Det er dem, som står direkte overfor udfordringerne i det 5

6 enkelte dagtilbud, som skal definere og formulere hvad disse består i. Det vil sjældent være hensigtsmæssigt at begynde med det største problem eller de mest udfordrende situationer i den pædagogiske praksis. Udgangspunktet bør i stedet være noget, der med sandsynlighed kan være med til at reducere udfordringen og dermed forbedre børns læring og trivsel i det enkelte dagtilbud. Flere betingelser skal være opfyldt, før noget kan kaldes en udfordring eller et problem, som analysemodellen kan anvendes på. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er noget, der ønskes forandret, men det skal være ukendt, hvorfor der er opstået afvigelse mellem nuværende og ønsket situation. Det vil sige, at hvis der hersker enighed blandt ansatte om både beskrivelse af og forklaring på problemet, så er det ikke en udfordring eller et problem i denne sammenhæng. Men hvis vi åbner op for, at vi ikke fuldt ud kender til, hvad det er, der opretholder udfordringen, kan vi anvende pædagogisk analyse som arbejdsform. Dette indebærer, at vi i udgangspunktet ikke låses fast i bestemte forklaringer på de udfordringer, vi står overfor. Der skal eksistere en undersøgende indstilling til den enkelte udfordring (Timperley, Wilson, Barrar, & Fung, 2007). Hvis måden at forstå og forklare udfordringer/problemer på er fastlåste, endimensionale eller kun individorienterede, er der stor sandsynlighed for, at de bagvedliggende mekanismer ikke lader sig afdække. Børns læring og handlinger har stort set altid en sammenhæng med betingelserne eller omgivelserne i det enkelte dagtilbud (Nordahl 2010). Dette er den grundlæggende forudsætning for arbejdet med pædagogisk analyse. Allerede i denne første fase i analysemodellen, hvor vi formulerer udfordringer eller problemer, som vi vil arbejde med, er det med andre ord afgørende, at vi er åbne for nye perspektiver. Det er også vigtigt at formulere udfordringer eller problemer så tydelige og konkrete, at man senere kan arbejde med dem. Dette indebærer, at der under fasen med valg og formulering af problemstillinger bør afsættes noget tid til refleksion og spørgsmål. Det kan dreje sig om, hvad vi ved, hvilke data vi har, hvem denne information kommer fra og lignende. 6

7 Analyse af opretholdende faktorer I brugen af modellen skal analysen være en specifik og klart afgrænset fase i drøftelserne. Denne fase af analysemodellen danner grundlag for de strategier og tiltag, som senere skal iværksættes. Det indebærer, at der her ikke skal drøftes hvilke pædagogiske tiltag, der bør iværksættes for at reducere problemerne. Hensigten er, at komme frem til hvilke faktorer som opretholder de udfordringer, de pædagogiske medarbejdere står overfor. I analysen anvendes begrebet opretholdende faktor. En opretholdende faktor er en faktor i den pædagogiske situation, som med stor sandsynlighed bidrager til, at udfordringer i dagtilbuddets hverdag forekommer over tid. Et vigtigt arbejdsredskab i analysefasen er det, vi kalder sammenhængscirklen (se nedenfor), hvorpå hensigten er at komme frem til, hvilke faktorer i situationen der udløser og opretholder barnets, børnegruppens eller dagtilbuddets udfordringer. Dette skal sikre, at udfordringen bliver sat ind i sammenhæng med andre forhold i det enkelte dagtilbud eller børnegruppen (Bernhardt, 2013). I sammenhængscirklen kan vi indsætte og beskrive de forskellige opretholdende faktorer. Ved at have fokus på hvilke faktorer, der opretholder de udfordringer, børn har i dagtilbuddet, vil fokus trækkes væk fra et traditionelt individperspektiv med vægt på, at der er noget i vejen med barnet. Vi vil dermed få en mere konstruktiv og undersøgende tilgang, hvor vi spørger om, hvad det er i denne situation, der gør, at børn handler og udvikler sig som de gør. Opretholdende faktor Opret- holdende faktor Udfordring/ problem Opret- holdende faktor Opret- holdende faktor Opret- holdende faktor Figur: Sammenhængscirkel for analyse af 7

8 I analysefasen skal de pædagogiske medarbejdere identificere de aktuelle opretholdende faktorer. Det vil sige, de forhold som sandsynligvis bidrager til, at udfordringerne vedvarer. Fokus skal være på den situation og det samspil, som foregår, der hvor problemet eller udfordringen eksisterer. I dette ligger der, at det er afgørende at analysere de ting vi kan gøre noget ved, og ikke bruge energi på det vi ikke kan ændre, som for eksempel forhold i hjemmet eller egenskaber ved barnet. I praksis er det ofte vanskeligt at finde frem til hvilke faktorer, der er opretholdende i forhold til den enkelte udfordring. Det hænger sammen med, at de opretholdende faktorer vi ser, er afhængige af, hvad vi ser efter, og den position vi er i. Derfor vil forskellige pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddet kunne se og vurdere den samme situation på forskellige måder. Teamets arbejde med pædagogisk analyse er derfor en af de måder hvorpå vores individuelle positioner og perspektiver både kan forstyrres og beriges. Hensigten er at se ting på nye måder, og at være åbne for nye perspektiver og tilgange. I udgangspunktet bør vi holde fast i de opretholdende faktorer, vi mener mest sandsynligt påvirker de udfordringer eller problemer, vi står overfor. Der skal foreligge klare pædagogiske argumenter for, at sammenhængene er, som vi tror. I analysen er det ikke tilstrækkeligt at have en personlig hypotese om sammenhænge. Senere tiltag og strategier skal baseres på de mest holdbare eller bekræftede antagelser, baseret på data, grundig refleksion og drøftelser mellem de ansatte. Hvis vi skaffer os god oversigt over disse forhold, kan vi i næste omgang ændre læringsmiljøet og dermed en vigtig forudsætning for børns læring og trivsel ved at fjerne eller forandre de faktorer, som opretholder de uønskede situationer. De pædagogiske medarbejdere bør på en grundig og seriøs måde i fællesskab diskutere de kortlagte sammenhænge mellem udfordringerne og de opretholdende faktorer i situationen. Samtidigt er det væsentligt at få afsluttet denne fase, og gå videre i forhold til at udvikle tiltag og strategier. Erfaringer fra brug af analysemodellen viser, at mange bruger for lang tid på denne analyse, og at de dermed får store problemer med at realisere nødvendige pædagogiske tiltag (Nordahl, 2015). Tre grundlæggende perspektiver i pædagogisk analyse. Der er tre væsentlige perspektiver som bør anvendes, for at skabe grundlag for at få forståelse for de udfordringer vi står overfor i dagtilbuddet: kontekstperspektivet, aktørper- 8

9 spektivet og individperspektivet (Nordahl, 2015). Disse tre perspektiver indebærer til en vis grad en konkretisering af, hvad systemperspektivet indebærer i dagtilbuddet, og samlet vil de give et bedre grundlag for at forstå interaktionen mellem børnenes trivsel og læring og omgivelserne i dagtilbuddet. Perspektiverne vil sammen kunne fange kompleksiteten i pædagogisk praksis. Det børn gør og ikke gør i dagtilbuddet, kan forstås i lyset af de tre perspektiver, og de vil være væsentlige at anvende, hvis vi ønsker at korrigere adfærd eller bidrage til læring, udvikling og trivsel og det bedst mulige læringsmiljø. Aktørperspektivet Børn er som voksne, i stand til at foretage egne valg og udtrykke egne meninger. De er ikke kun formbare objekter, de former også sig selv. Alle børn forsøger også at styre deres eget liv og skabe mening i tilværelsen, også når de er i dagtilbud. Det er børnene selv som lærer, de konstruerer selv deres viden, erfaring og mening. Børnene både er og skal blive til noget, de deltager aktivt her og nu, og forsøger, ud fra egne forudsætninger at påvirke deres fremtid. Børn som har udfordringer i dagtilbud er ikke problematiske hele tiden. De har også en række positive sider og vil fungere godt i de fleste situationer. I forståelsen af barnet som aktør er det vigtigt, at vi også ser disse sider. I nogle tilfælde kan børns handlinger også begrundes i et mål og et ønske om at opnå eller undgå noget. For at forstå børnenes intentioner, adfærdsmønstre og mestringsstrategier, skal vi først og fremmest vælge at se børnene som aktører i deres eget liv, og prøve at forstå de mål eller ønsker, som ligger bag deres handlinger (Nordahl, 2010). 9

10 Kontekstperspektivet Begrebet kontekst skal her forstås som de omgivelser og den sociale sammenhæng, som forskellige hændelser foregår indenfor. Det indebærer, at alle forhold i dagtilbuddet som børnenes handlinger og læring foregår indenfor, er at betragte som børnenes kontekst. Et kontekstuelt perspektiv indebærer, at vurdere børnenes læring og adfærd ud fra de kontekstuelle betingelser som eksisterer i de situationer, handlingen kommer til udtryk i. Her vil det være særligt hensigtsmæssigt at have fokus på relationelle forhold i læringsmiljøet som relationer mellem børn og relationer mellem børn og voksne. Udgangspunktet i et kontekstuelt perspektiv er, at vi alle er i en interaktion med vores omgivelser. Det er sjældent, at vi handler helt uafhængigt af de omgivelser eller den kontekst, vi befinder os indenfor. Hvis vi skal kunne etablere bedst mulige betingelser for børns læring og trivsel, er det vigtigt at analysere, hvilke sammenhænge der er mellem denne mangfoldighed af kontekstuelle betingelser i det enkelte dagtilbud og børnenes læring og trivsel. Individperspektivet Den betydning, som her er tillagt det kontekstuelle perspektiv og aktørperspektivet på barnets handlinger i dagtilbuddet, indebærer ikke, at andre individuelle forhold er irrelevante eller uden betydning. Der eksisterer også en række individuelle variabler, som er væsentlige for at kunne forklare og forstå det som foregår i dagtilbuddet. Individperspektivet adskiller sig fra aktørperspektivet ved, at vi her ser på forudsætninger hos barnet, som barnet ikke kan styre selv. Dette kan være barnets læringsforudsætninger i form af funktionsnedsættelser, vanskeligheder og hjemmeforhold (Nordahl, 2012a). Faktorer i individperspektivet kan som regel ikke forandres i sig selv. De kan imidlertid være udgangspunkt for kompenserende tiltag, som kan føre til, at for eksempel en funktionsnedsættelse i praksis ikke bliver en faktor, som påvirker barnets læring eller trivsel i negativ forstand. Et eksempel er, at vi i dag har gode kompensatoriske tiltag for børn der er svagsynede, og at selve funktionsnedsættelsen derfor i mindre grad er en opretholdende faktor for vanskeligheder i læring end tidligere. 10

11 Eksempel på pædagogisk analyse Når et dagtilbud får resultater, der ikke er helt som ønsket, er det almindeligt at diskutere, hvad der kan gøres, for at resultaterne kan forbedres. Men der foretages sjældnere en analyse af, hvorfor resultaterne er som de er (Bernhardt, 2013). En sådan analyse er afgørende, hvis der senere skal iværksættes pædagogiske tiltag, som forbedrer resultaterne. Dette kan sammenlignes med, at en læge altid stiller en diagnose, før en behandling bestemmes. Nedenfor er vist et eksempel på problemformulering og analyse af opretholdende faktorer ud fra data. Problemformulering Hvorfor har vi i vores dagtilbud dårligere resultater i sprogvurderinger af de ældste børn? Analyse af opretholdende faktorer Ingen forpligtende og struktureret sprogpædaogisk praksis Manglende sprogstimuleren de artefakter i læringsmiløet Dårlige resultater i sprogvurderinger af de ældste børn Manglende fokus på at stille børnene åbne spørgsmål Mange børn bliver ikke tilstrækkeligt sprogstimuleret derhjemme Ingen systematisk opfølgning på sprogvurdering af de 3 årige 11

12 Udvikling af tiltag Analysen er af lille betydning, hvis den ikke omsættes til ny pædagogisk praksis. Det er den pædagogiske praksis og læringsmiljøet, som børn møder i dagtilbuddet, som er afgørende for børns læring, udvikling og trivsel. Dette understreger, at forbedring i børnenes læring og udvikling kun kan nås igennem en ny og forbedret praksis. Med ny og forbedret pædagogisk praksis menes der, at der skal vælges tiltag og strategier, der har god sandsynlighed for, at børnene eksempelvis forbedrer deres sproglige, sociale og personlige udvikling. Disse valg af pædagogiske tiltag bør være baseret på to grundlæggende forhold. 1. De skal være knyttet til den kontekst tiltagene skal realiseres indenfor. 2. Tiltagene skal bygge på forskningsbaseret viden. Tilknytningen til den aktuelle kontekst sikres bedst gennem indsamling og analyse af data, som tidligere beskrevet i denne tekst. Gennem analysen kommer teamet frem til, hvilke opretholdende faktorer som bør ændres, og teamet skal yderligere udvikle tiltag, som skal ændre disse opretholdende faktorer. Der er ikke tvivl om at et dagtilbud med godt kendskab til forskningsbaseret viden og god viden om egen kontekst baseret på data, vil have de bedste forudsætninger for at vælge og iværksætte en pædagogisk praksis, som vil give yderligere forbedringer. Vi kan sige, at dette er dagtilbud med stor forbedringskapital. Dagtilbud som i lille grad er orienteret mod at anvende forskningsbaseret viden, og som heller ikke indsamler eller forholder sig til data om eget dagtilbud, vil have meget dårlige forudsætninger for at iværksætte det forbedringsarbejde, som giver effekt på fx børns læring (Bernhardt, 2013). Ud fra et forskningsmæssigt ståsted er det i dag veldokumenteret, at nogle tilgange og strategier i forhold til den pædagogiske praksis giver bedre resultater end andre. Der er de seneste år sket en empirisk drejning i pædagogikken. Både pædagogisk forskning og pædagogisk praksis bygger mere på empiri end tidligere, og den ideologisk orienterede pædagogik er ikke længere så fremtrædende. Vi ved i dag, at ikke al pædagogisk praksis giver lige gode resultater for børns læring, udvikling og trivsel. 12

13 Det er ikke sådan, at forskning automatisk og direkte kan anvendes i praksis. Der er lang vej fra forskningsbaseret viden til pædagogisk praksis, og denne vej er ikke nødvendigvis lineær og rationel. Forskningsbaseret viden vil i sig selv ikke give direkte svar og enkle anvisninger i forhold til den pædagogiske praksis, og det er heller ikke hensigten med empirisk baseret pædagogisk forskning. Forskning kan ikke give enkle pædagogiske løsninger, men er et godt grundlag for intelligent problemløsning i dagtilbud (Hattie, 2009). Forskningsbaseret viden må læses og drøftes, og i denne drøftelse er det vigtigt at stille spørgsmål som; Hvad indebærer denne viden fra forskningen i vores dagtilbud og vores pædagogiske praksis? Eksempel på valg af pædagogiske tiltag Nedenfor bliver der ud fra forskningsmæssig viden valgt pædagogiske tiltag og strategier til eksemplet på pædagogisk analyse. Opretholdende faktorer/ forklaringer Ingen systematisk opfølgning på sprogvurdering af de 3 årige Manglende fokus på at stille børnene åbne spørgsmål Mange børn bliver ikke tilstrækkeligt sprogstimuleret derhjemme Pædagogiske tiltag og strategier Der udvikles en systematik hvor der sættes mål for det enkelte sprogvurderede barns sproglige udvikling. Evalueringen af disse mål er et fast punkt på gruppemøder. Pædagogerne er opmærksomme på at de i samtalen med det enkelte barn eller børnegruppen stiller åbne spørgsmål der inviterer til dialog Børns sproglige udvikling sættes på som fast punkt på det årlige forældremøde, samtidig udvikles en lille inspirationsfolder med idéer til sprogstimulering derhjemme, som uddeles til alle nye børns forældre. Forskningsmæssigt grundlag/reference Sprogkortlægning er vigtig, for at kunne følge sprogudviklingen op (Klem, 2014) Barnets stimuleres sprogligt af at de voksne stiller åbne spørgsmål (Gjems, 2011) Sproglige kompetencer styrkes især i tætte og nære relationer til forældre og pædagoger og særligt i situationer forankret i fælles opmærksomhed (Thomsen og Clausen 2009; Hansen, 2013) Manglende sprogstimulerende artefakter i læringsmiljøet Der købes og lånes flere bøger til dagtilbuddet. Bøger og aviser gøres let tilgængelige for børnene i områder indrettet med særlig fokus på et stimulerende sprogmiljø. Dagtilbuddets indretning og artefakter understøtter et sprogligt læringsmiljø (Morrow 1990) 13

14 Ingen forpligtende og struktureret sprogpædagogisk praksis Pædagogerne vil i den kommende periode arbejde med dialogisk læsning. Dialogisk læsning styrker barnets sproglige udvikling (Whitehurst et al. 1994) Gennemførelse af tiltag Den vigtigste og mest udfordrende del af et datainformeret forbedringsarbejde er at gennemføre en ny pædagogisk praksis. Handlinger er afgørende for, at der skal blive en ny praksis og igennem disse, forbedret læring og trivsel for børnene. Pædagogiske medarbejdere i dagtilbud må vise et stærkt moralsk imperativ, hvis data skal blive til ny og forbedret pædagogisk praksis. Med moralsk imperativ menes at have en stærk og forpligtende overordnet hensigt, som skal ligge til grund for handlinger. Det moralske imperativ knyttet til dagtilbuddet vil dreje sig om at realisere potentialet for læring og trivsel hos alle børn, ikke som et motto eller smart slogan, men som en realitet. Grundlaget for videre uddannelse, arbejde og sundhed skabes i høj grad i dagtilbuddet. Det indebærer, at den pædagogiske praksis som foregår her og det læringsmiljø som det enkelte barn møder, bliver afgørende for dets læring og udvikling (Hargreaves & Fullan, 2012). Implementering af ny praksis kræver stor kollektiv kapacitet og gøres bedst, når der er et samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere. Det er nemmere at ændre praksis, i samarbejde med andre. Dette samarbejde kan karakteriseres som et professionelt læringsfællesskab, hvor egen praksis og børnenes udvikling og læring kan drøftes og analyseres med kollegaer (Timperley & Alton-Lee, 2008). Der bør udarbejdes en kort og sammenfattet plan for den praksis eller de tiltag og strategier, som skal implementeres. Hensigten med en sådan plan er at bidrage til, at arbejdet bliver systematisk, at det foregår over en vis tid, og at det ansvarliggør de pædagogiske medarbejdere (Fullan, 2013). I planen bør målsætningerne udtrykkes, og den nye praksis i form af tiltag og strategier skal beskrives. Yderligere bør det være klart, hvem der skal iværksætte strategier og tiltag, hvornår og i hvilket omfang det skal foregå, og hvilke ressourcer der er knyttet til dette. Det er desuden afgørende at beskrive, hvordan evaluering af tiltag skal foregå. Implementering af ny praksis indebærer, at de ansatte selv må bidrage til forandringsarbejdet, og selv være aktive i udvikling af egen pædagogisk praksis. I dette ligger der også, at der må trænes og øves, for at tiltag og strategier kan udøves på bedst mulige måde 14

15 Ud fra de beskrivelser som er foretaget af den nye praksis, eller de tiltag og strategier som skal gennemføres, bør der foretages observation og vejledning. Observation og vejledning er den mest kraftfulde måde at ændre praksis på (Marzano, Simms, Roy, Heflebower, & Warrick, 2013). Men det forudsætter, at der er en beskrivelse, en standard eller en model at observere og vejlede ud fra. Yderligere skal den som observerer, have tillid hos den der observeres og ikke mindst i en vejledningssituation kunne beskrive god pædagogisk praksis. Et nyttigt hjælpemiddel til observation og vejledning er brug af video. Videooptagelser gør det mulig at se på pædagogisk praksis sammen, og igennem dette få en bedre fælles forståelse for, hvad der fungerer godt, og hvad der er behov for at arbejde mere med. Evaluering Forbedringsarbejde i dagtilbud handler om, at der skal etableres en forskel, og det nødvendiggør at evaluere, om vi opnår den forskel vi ønsker. Når vi evaluerer, er der to grundlæggende forhold vi skal have i fokus. Kan praksis gennemføres i overensstemmelse med det vi har planlagt? Opnår vi de resultater vi ønsker med den nye pædagogiske praksis? Under gennemførelsen skal pædagogiske medarbejdere forpligte sig til at iværksætte tiltag eller strategivalg på en struktureret og systematisk måde, indenfor en bestemt tidsramme. Indenfor forskning om implementering kaldes dette ofte for tiltagsintegritet (Nordahl, 2015). Forskning viser, at denne integritet er afgørende for de resultater, som kan opnås. Det er ikke nødvendigvis sådan, at tiltag som mislykkes er dårlige eller uhensigtsmæssige, men det er ofte gennemførelsen eller handlingerne, som ikke har været systematiske nok. Dette indebærer, at en del af evalueringen skal indeholde overvejelser, om de pædagogiske tiltag er gennemført i overensstemmelse med det, der er valgt og bestemt. Det er først når vi ved, at praksis er gennemført på en systematisk måde over tid, at vi kan drage nogle konklusioner om eventuelle resultater for børnenes læring, udvikling og trivsel. Hvis vi igennem evalueringen ser, at praksis ikke har ændret sig således som det var planlagt, er det vigtigt at drøfte hvorfor, og eventuelt fjerne de faktorer der bidrog til, at praksis ikke blev ændret. 15

16 Udgangspunktet for kortlægning af resultater skal være den målsætning, vi har haft for arbejdet. Når vi skal evaluere, om den nye pædagogiske praksis har givet resultater, vil det være smart, at bruge de samme måleinstrumenter som vi brugte, da dataene oprindeligt blev indsamlet (Nordahl, 2015). Herudover er det fornuftigt at anvende egne kortlægninger af resultater igennem brug af tests eller andre undersøgelser. Yderligere kan vi ved brug af egne undersøgelser gå mere specifikt ind på områder, som der er arbejdet med. Når evalueringer viser, at vi når de mål, der er sat, eller at vi er godt på vej, bør dette synliggøres og fejres. Forbedringer bør markeres, fordi det skaber entusiasme og sammenhold, og det vil samtidig bidrage til at fortsat forbedringsarbejde kan gennemføres. Det giver motivation, måske særligt hos dem i et team af pædagogiske medarbejdere, som ikke har været blandt de mest ivrige for at benytte data. Litteraturliste Aasen, A. M., & Søby, K. E. (2011). "Vi ser at det funker": en kvalitativ og kvantitativ evaluering av arbeidet med LP-modellen (LP3) (Vol. nr ). Elverum: Høgdagtilbud. Bernhardt, V. L. (2013). Data analysis for continuous school improvement DuFour, R., & Marzano, R. J. (2011). Leaders of learning: how district, school, and classroom leaders improve student achievement. Bloomington, Ind: Solution Tree Press. Fullan, M. (2013). Motion leadership in action; more skinny on becoming change savvy. (Vol. 28). Hargreaves, A., & Fullan, M. (2012). Professional Capital: Transforming Teaching in Every School. New York: Teacher college press. Hattie, J. (2009). Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. Laursen, P. F. (2015). Er Hattie & co gyldige i Danmark? Paideia, Marzano, R. J., Simms, J. A., Roy, T., Heflebower, T., & Warrick, P. (2013). Coaching classroom instruction. Bloomington, Ind: Marzano Research Laboratory. 16

17 Mitchell, D. (2014). Hvad der virker i inkluderende undervisning: evidensbaserede undervisningsstrategier. Frederikshavn: Dafolo. Nordahl, T. (2010). Eleven som aktør : fokus på elevens læring og handlinger i dagtilbud (2. utg. ed.). Oslo: Universitetsforlaget. Nordahl, T. (2012a). Pedagogisk analyse: beskrivelse av en pedagogisk analysemodell til bruk i grunndagtilbud. Oslo: Gyldendal akademisk. Nordahl, T. (2012b). Resultater af brug af LP-modellen i danske folkeskoler: evaluering af arbejdet med LP-modellen Frederikshavn: Dafolo. Nordahl, T. (2013). Pedagogisk analyse : beskrivelse av en pedagogisk analysemodell for å møte utfordringer i barnehagen (Vol. [nr. 2013]). Hamar: Høgdagtilbud i Hedmark, Senter for praksisrettet utdanningsforskning. Nordahl, T. (2015). Datainformeret forbedringsarbejde i dagtilbud. Fredrikshavn: Dafolo. Nordenboe, S. E. (2008). Lærerkompetanser og barns læring i barnehage og skole: et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo (2. opl. ed.). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Qvortrup, L. (2011). Det ved vi om skoleledelse. Frederikshavn: Dafolo. Robinson, V. (2014). Elevsentrert skoleledelse. Oslo: Cappelen Damm akademisk. Timperley, H., & Alton-Lee, A. (2008). Reframing Teacher Professional Learning: An Alternative Policy Approach to Strengthening Valued Outcomes for Diverse Learners. Review of Research in Education, 32(1), Timperley, H., Wilson, A., Barrar, H., & Fung, I. (2007). Teacher professional learning and development : best evidence synthesis iteration [BES]. Wellington: Ministry of Education. 17

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Vuggestuen Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA Samarbejde og vurdering 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA litteraturgrundlag Thomas Nordahl: Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP modellen kapitel 3 s. 46 60 Terje Overland

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Team et som professionelt læringsfællesskab

Team et som professionelt læringsfællesskab Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og

Læs mere

Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold 10-04-2013. Lærernes og pædagogernes:

Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold 10-04-2013. Lærernes og pædagogernes: Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen Bent B. Andresen Aarhus Universitet Aalborg den 10. april 2013 Indhold Lærernes og pædagogernes: 1. Kompetenceløft

Læs mere

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU SPU TEAMGUIDE Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer 1 Indhold SPU-princippet SPU-modellens grundlag Systemteori Tre perspektiver Teamets opgaver Tovholderens ansvar Model til analyse af pædagogiske

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Dagens program : Kaffe og rundstykke : Velkommen og fælles start for teamkoordinatorer i dagtilbud

Dagens program : Kaffe og rundstykke : Velkommen og fælles start for teamkoordinatorer i dagtilbud 2. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet November 2015 1 Dagens program 8.45 9.00: Kaffe og rundstykke 9.00 9.15: Velkommen og fælles

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring)

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Social, faglig og oplevet inklusion for forskellige elevgrupper i skolen.

Social, faglig og oplevet inklusion for forskellige elevgrupper i skolen. Social, faglig og oplevet for forskellige elevgrupper i skolen. Thomas Nordahl, Professor og Anne-Karin Sunnevåg 1, Førstelektor ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) Høgskolen i Hedmark,

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere