Samfundsbeskrivelse A. Program: Hovedpointer fra sidste gang Nationalregnskab nøgletal forklaringer 3 Næste gang OPS
|
|
- Agnete Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundsbeskrivelse A Program: Hovedpointer fra sidste gang Nationalregnskab nøgletal forklaringer 3 Næste gang OPS 1
2 Figur 3.2. Bidrag til vækst i BNP Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport Figur 3.3. Bidrag til vækst i BNP Pct Bidrag fra nettoeksport Bidrag fra indenlandsk efterspørgsel BNP Anm.: De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NAHL2 og NAH1 (eller NAN1). 2
3 Indenlandsk efterspørgsel Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport Indenlandske efterspørgsel = + privat forbrug + investeringer + offentlig forbrug Privat forbrug = husholdningernes forbrug og NPISH forbrug 3
4 Figur 6.9. Væksten i det offentlige forbrug (i faste priser) Offentlig forbrug (G) Politisk bestemt, dog også adfærdsmæssige/demografiske faktorer OBS! Offentlige forbrug offentlige overførsler Figur 6.9. Det reale offentlige forbrug Pct. 6 Mia. 21-kr Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NAH1 (eller NAN1)
5 Indenlandsk efterspørgsel Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport Indenlandsk efterspørgsel = + privat forbrug + investeringer + offentlig forbrug Privat forbrug = husholdningernes forbrug (ca. 97 pct.) og NPISH forbrug (ca. 3 pct.) 5
6 Husholdningernes forbrug Sammenhæng: (Danske) Husholdningernes forbrug i alt + Turistindtægter ( eksport ) udenlandske turister i DK - Turistudgifter ( import ) danske turister i udlandet = Husholdningernes forbrug på dansk område I forhold til tidligere er NPISH udskilt fra det private forbrug. Derfor husholdningernes forbrug. Opdeles på hovedformål (Fødevarer, anskaffelse af køretøjer m.v.) Nogle er konjunkturfølsomme (Anskaffelse af køretøjer) Andre ikke konjunkturfølsomme (Fødevarer) Andre igen er skønnede udgifter (boligbenyttelse) 6
7 Nationalregnskabets nøgletal 3 Væsentligste forklaringsfaktorer Y + M = C + I + G + X (åben økonomi) Tilgang = Anvendelse Y = C + I + G + (X-M) 7
8 De benyttede forklaringerne vedr. forsyningsbalancen tager udgangspunkt i SMEC SMEC er vismændenes model 8
9 Privat forbruget forklares af + indkomsten (primær) og + forbrugskvoten (sekundær) Figur 6.1. Det reale private forbrug (inkl. NPISH) Pct Mia. 21-kr Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NAH1 (eller NAN1). 9
10 Indkomsten forklares af: + Formue-/kapitalstigninger Formue/kapitalstigninger som følge af fx rentefald, der medfører stigning i obligationskurserne, stigning i ejendomspriserne (evt. som følge af rentefald) samt stigning i aktiekurserne. Figur 6.3. Stigningen i de nominelle og reale huspriser Pct Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: tabel PRIS8 og EJEN6/5 samt ADAMBK. Nominel pris Real pris + Beskæftigelse Stigning i beskæftigelsen giver dels stigende indkomst som følge af flere i beskæftigelse, dels som følge af at indkomst ved ordinær beskæftigelse (normalt) vil være højere end overførelsesindkomst. Figur 3.4. Den samlede beskæftigelse (ekskl. personer på orlov) 1. personer Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse personer 285 Anm.: Den røde linie viser den gennemsnitlige årlige stigning, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NIO5 og ADAMBK
11 Forbrugskvote =>husholdningernes forbrugskvote (adfærd) Skattelettelserne i 24: Ekspansiv finanspolitik. Finanskrisen Skattelettelser, SPudbetaling og udbetaling af efterløn har kun haft mindre effekt. Større Yd har især ført til større opsparing S og kun i mindre grad større forbrug C
12 Husholdningernes forbrugskvote forklares af: + formue/kapitalstigning Stigning i formue eller kapital betyder, at der ikke er det samme behov for opsparing, fx huset har fordoblet værdien. Figur 6.3. Stigningen i de nominelle og reale huspriser Pct Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: tabel PRIS8 og EJEN6/5 samt ADAMBK. Nominel pris Real pris - arbejdsløshed Når arbejdsløsheden falder eller er lav vil folk være mere optimistiske med hensyn til den fremtidige indkomst. Figur 4.5. Ledigheden 1. personer Anm.: De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Bruttoledige før 27 er beregnede tal fra ADAMBK. Kilde: tabel AULAAR og AUL1. Nettoledige Bruttoledige 12
13 Husholdningernes forbrugskvote kan også forklares af den forventede realrente efter skat Et fald i den forventede realrente efter skat (nominel rente efter inflation og skat) gør det mere attraktivt at forbruge pengene nu evt. stifte gæld. Når beslutningen om opsparing / gældsætning træffes kendes kun den nominelle rente, hverken inflation eller skatte- forhold kendes. Adfærdsmæssige forklaringer: forbrugeradfærden (C-kvote) den store joker ved prognoser Figur 8.1. Højeste værdi af rentefradrag og højeste marginalbeskatning for lønindkomst (i en gennemsnitskommune) Pct Marginalskat på lønindkomst Værdi af rentefradrag Anm.: De lilla linjer markerer periodens 4 store skattereformer. Fra 212 er vist værdien af rentefradraget for høje nettorenteudgifter. Kilde: 13
14 1996M1 1996M5 1996M9 1997M1 1997M5 1997M9 1998M1 1998M5 1998M9 1999M1 1999M5 1999M9 2M1 2M5 2M9 21M1 21M5 21M9 22M1 22M5 22M9 23M1 23M5 23M9 24M1 24M5 24M9 25M1 25M5 25M9 26M1 26M5 26M9 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 215M5 215M9 216M1 216M5 216M9 Forbrugerforventningerne 3 2 Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag 1 Forbrugertillidsindikatoren -1-2 Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag -3 Kilde: statistikbanken.dk, FORV1 14
15 26M1 26M4 26M7 26M1 27M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 213M1 213M4 213M7 213M1 214M1 214M4 214M7 214M1 215M1 215M4 215M7 215M1 216M1 216M4 216M7 Forbrugerforventningerne Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Kilde: statistikbanken.dk, FORV1 15
16 Hvad er forbrug/investering? Det er anvendelsen der afgør om en varer er et forbrug (C) eller en investering (I) Bil til persontransport af familien = forbrug (C) Bil til transport af varer fra en virksomhed (fx pizzaer fra et pizzeria) = investering (I) 16
17 Hvorfor er investeringer vigtige? Eksempel 1 Eksempel 2 17
18 Hvorfor er investeringer vigtige? Eksempel 3 Konklusion: Et lands investeringer (I) foregår på bekostning af det umiddelbare forbrug. I mindsker Cnu&her, men skaber grundlag for et større C i fremtiden. 18
19 Indenlandske efterspørgsel = +offentlig forbrug +privat forbrug + investeringer Investering = bruttoinvesteringer = + faste bruttoinvesteringer + lagerforøgelse Investeringer er et led i tilpasningen af en eksisterende beholdning hen imod en ønsket størrelse af den pågældende beholdning fx produktionsapparatet, boligmassen og lagerne (acceleratormekanismen) Faste investeringer bør klart opdeles i boligbyggeri (faste) og erhvervsinvesteringer (faste) 19
20 Figur 6.6. Væksten i de faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer (i faste priser) Erhvervsinvesteringer = faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer Figur 6.6. De reale faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer. Pct Mia. 21-kr Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NAHI (eller NAN1)
21 Erhvervsinvesteringer kan forklares af: + produktion (ændringer og niveau) Jo større produktionen er, jo større kapitalapparat er der behov for (acceleratormodellen). Såfremt kapacitetsydelsen i forvejen er som ønsket, og produktionen stiger, er der behov for et større kapitalapparat og dette medfører investeringer. Er kapacitetsudnyttelsen derimod lav i udgangssituationen, vil produktionen kunne stige, uden at dette udløser noget investeringsbehov. + indtjening/forventning til indtjening I en markedsøkonomi producerer virksomhederne for at tjene et overskud, og det er kun hvis det forventede afkast af en investering overstiger omkostningerne, at investeringen bliver gennemført. - rente/kapitalomkostninger Kapitalomkostningerne er relativt vigtige ved erhvervelsen af kapitalapparat, heraf er renten den vigtigste. Alt andet lige gælder, at des lavere rente des større investeringer. Omvendt gælder, at des større forventet indtjening des større investeringer. Figur 9.1. Renten for 1-årige statsobigationer Pct. p.a Danmark Tyskland Kilde: OECD, Economic Outlook No 99.
22 Boliginvesteringer = boligbyggeri (en del af de faste bruttoinvesteringer) Figur 6.4. De reale boliginvesteringer Pct Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse Mia. 21-kr Figur 6.5. Påbegyndt boligbyggeri Antal boliger Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NAHI (eller NAN1) Anm.: Tallet for 215 er foreløbigt. Den røde linie viser det gennemsnitlige antal påbegyndte boliger. De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. 22 Kilde: tabel BYGV3/V99 og Statistisk Tiårsoversigt 1984, s. 77.
23 Boliginvesteringer Investeringer = + erhvervsinvesteringer + boligbyggeri + lagerforøgelse Boligbyggeri (delmængde af faste bruttoinvesteringer) afhænger af forholdet mellem omkostningerne ved nybyggeri og prisen på eksisterende boliger. Tobins formel: Q = pris eksisterende boliger/omkostning nybyggeri For støttet boligbyggeri (fx almennyttige boliger) også 23 af kvoten.
24 pris eksisterende boliger Q = omkostning nybyggeri Prisen for eksisterende boliger afhænger af: 1. udviklingen i indkomsterne og forventningerne til den fremtidige indkomstudvikling (arbejdsløshed). 2. finansieringsomkostninger (rente, regler for finansiering i forbindelse med ejerskifte, og skatteregler) Omkostningerne ved nyt boligbyggeri afhænger af: 1. opførelsesomkostningerne (løn, pris/byggematerialer og produktivitet) 2. finansieringsomkostninger (rente, regler for lånoptagelse og skatteregler) 24
25 Hvad påvirker boligpriserne? OBS1. Landet under ét - København for sig. OBS2. Beholdning/udbud er relativt statisk. Konjunktur: Høj konjunktur = stigende indtægter = stigende priser Markedet: Faldende rente = stigende priser Adfærd: Forældrekøb, mange vil bo i København. Øvrige: Spekulation Demografi: Vi bliver flere. Institutionel: Ændrede låneregler (afdragsfrie lån), skattereformer og skattestop (ejendomsvurdering) 25
26 Indeks 1992 = 1 1. kr. Boligpriserne og forbrugerpriserne Boligpriser og inflation København og hele landet Enfamilie 35 Enfamilie DK Enfamilie KBH Ejerlejlighed DK Ejerlejlighed KBH 4 35 Ejerlejligheder Forbrugerpriserne Statistikbanken: EJEN11 og EJEN
27 Ca beboede boliger i København Kollegier 3% Udlejningsboliger 11% Uoplyst 7% Ejerboliger 6% Ejerlejligheder 1% Ejerlejjligheder med lejer 6% Almene boliger 2% Andelslejligheder 37% 27
28 Ændring af regler for boligfinansiering påvirker boligpriserne 1986: Indførelse mix-lån stramning 199 erne: 3-årige lån (fra 2-årige) + igen annuitetslån + Flexlån (F1 m.v.) lempelse 23: Afdragsfrilån - lempelse Figur 6.3. Stigningen i de nominelle og reale huspriser Pct Ændring lånefinansiering Nominel pris Real pris Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: tabel PRIS8 og EJEN6/5 samt ADAMBK. 28
29 Figur 8.1. Højeste værdi af rentefradrag og højeste marginalbeskatning for lønindkomst (i en gennemsnitskommune) Ændring af skatteregler og skattestoppet påvirker boligpriserne 1987: Paradigmeskift rentefradrag 21: Skattestop Figur 8.1. Højeste værdi af rentefradrag og højeste marginalbeskatning for lønindkomst (i en gennemsnitskommune) Pct Marginalskat på lønindkomst Værdi af rentefradrag Anm.: De lilla linjer markerer periodens 4 store skattereformer. Fra 212 er vist værdien af rentefradraget for høje nettorenteudgifter. Kilde: 29
30 Eksempel på hvorfor afdragsfrie lån og skattestop har betydet højere boligpriser Lån med og uden afdrag Familie råd til 7. kr. i boligydelse pr. måned Lån med afdrag: Ca. 2.. kr. Lån uden afdrag: Ca. 5.. kr. (Kilde: boligregner.dk 3-årigt F1 lån) Ejendomsværdiskat før og efter skattestop Ejendomsværdi pr : 3.. kr. Ejendomsværdiskat: 1 pct. op til ca. 3.. kr. 3 pct. af beløb over. Pris på bolig stiger til 4.5. kr. Skattestigning pr. år før skattestop: 45. kr. Skattestigning pr. år efter 3 skattestop: kr.
31 Lagerforøgelse = lagerinvestering Figur 6.8. Lagerinvesteringernes bidrag til væksten i BNP Pct. 2 1 På kort sigt hænger ændringerne i lagrene snævert sammen med ændringerne i produktionen. Ved produktions- /omsætningsforøgelse stiger behovet for lagre (buffer) og omvendt, når produktionen/omsætningen falder Anm.: De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: tabel NAHL2 og NAH1 (eller NAN1). Omvendt vil lagerne (på endnu kortere sigt f.eks. kvartalvis) begynde at stige, hvis omsætningen falder, men produktionen er uændret - virksomhederne producere til lager (måske i håb om senere afsætning). 31
32 Næste gang Nationalregnskabet: Eksport og import Nationalregnskabet: Sammenhæng opsparing, investeringer og nettofordringserhvervelsen. Læs kapitel 7 i Danmarks Økonomi siden 198 Læs noter 32
Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes
Læs mereNationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4
Læs mereDansk økonomi i fremgang flere job i 2014
Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereFremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015
Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts marts 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts 30. marts Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereaug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet
Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs merefeb. 19 Konjunkturbarometer for DI Digital
Konjunkturbarometer for DI Digital Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport) er
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereDI s efterårsprognose:
Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs merePressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009
Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereNationalregnskab Juni-version
Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab
Læs mereUdfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien
Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien Branchedirektør Flemming Larsen Træets Arbejdsgivere Møbelindustrien - udfordringer og muligheder Udfordringer Meget svagt hjemmemarked hæmmer afsætningsmuligheder
Læs mereKonjunkturNYT - uge 22
KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet
Læs mereKonjunkturNYT - uge 36
KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let
Læs mereMarts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereDanmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012
Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereØjebliksbillede. 3. kvartal 2013
Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs meremaj 16 Konjunkturbarometer for bilbranchen
Konjunkturbarometer for bilbranchen Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms, er således ikke med i
Læs mereKonjunkturNYT uge februar 2017
KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereFlere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereStort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer
Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for
Læs mereLanderapport for Danmark
Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2014
Status på udvalgte nøgletal november 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi træder vande i disse måneder, og derfor er der ikke nogen entydig
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereHåndværksrådets Konjunkturvurdering
Håndværksrådets Konjunkturvurdering Om Håndværksrådet Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereKonjunkturNYT - uge 48
KonjunkturNYT - uge 8. november. november Danmark Stigning i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Uændret ledighedsprocent i oktober Konjunkturbarometre: Stigning i serviceerhverv, detailhandel og industri,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mere