Indhold. Forord Indledning Miljøstyring i Københavns Amt Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005"

Transkript

1 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT

2 Indhold Forord Indledning Miljøstyring i Københavns Amt Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Energi- og vandforbrug i Miljøbelastende aktiviteter i Evaluering af energi- og miljøindsatsen i Energi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover Miljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? Fakta om Københavns Amt Bilag

3 Forord Med Grønt Regnskab 2005 er det femte gang Københavns Amt tegner et billede af amtets samlede miljøbelastning og indsatsen for et bedre miljø. Det grønne regnskab giver et miljømæssigt tilbageblik på det år, der er gået og giver et godt afsæt for at tage stilling til, hvor der skal sættes ind i det kommende år. Amtsrådet vedtog med Miljøpolitik 2001, at vi vil arbejde aktivt for et bedre miljø indadtil overfor amtets ansatte og institutioner, regionalt overfor amtets borgere samt internationalt i forhold til de globale miljøproblemer. Amtsrådet vedtog, som en del af miljøpolitikken, at der skulle indføres miljøstyring i amtet inden Alle institutioner laver nu grønne budgetter, hvor de opsætter mål for, hvad de vil gennemføre. Der følges op på indsatsen i de grønne regnskaber. Omdrejningspunktet for vores aktive miljøindsats er et webbaseret EDB værktøj til energi og miljøstyring, Omega Energi, som vi indførte i Systemet anvendes af alle institutioner til deres egen energi- og miljøstyring, og amtet anvender det til at udarbejde det samlede grønne regnskab og grønne budget. Institutionerne har nu mulighed for at kunne måle deres indsats og resultater samt løbende at følge op på, om de når målene. Institutionerne kan endvidere sammenligne sig med andre lignende institutioner og se om der er områder, hvor det kan gøres bedre. Det generelle billede af det grønne regnskab på miljøområdet er, at det fortsat går godt med at nedsætte vandforbruget. Vandforbruget er i 2005 tre procent lavere end i 2004, svarende til m 3 og forbruget er faldet femten procent set over en femårig periode. På energiområdet er institutionernes varmeforbrug gennem de seneste fem år faldet med 10 procent, og fra 2004 til 2005 er det faldet let. El-forbruget er steget med omkring fire procent fra 2004 til På affaldsområdet er der fra 2004 til 2005 sket en stigning i amtets samlede affaldsmængder. Andelen der går til forbrænding er steget, hvorimod der går mindre til genanvendelse. Det er glædeligt, at institutionernes indsats på miljøområdet bærer frugt på nogle områder, og jeg håber, at arbejdet med miljøstyring på institutionerne fremover vil have positiv indvirkning på institutionernes energiforbrug og miljøpåvirkning. Men det grønne regnskab viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på miljøvenlig drift og indkøb. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester Grønt regnskab

4 4

5 GrøntregnskabIndledning Indledning Grønt Regnskab 2005 for Københavns Amt er, som de tidligere år, en sammenfatning af regnskaber fra amtets institutioner. I 2005 har amtets institutioner for anden gang indberettet deres forbrug via amtets EDB-værktøj til energi- og miljøstyring, Omega Energi. Miljø- og energiparametre fra 2004 er videreført i Institutionerne har i løbet af 2005 inddateret forbrugsdata og for nogles vedkommende er data for 2004 endvidere blevet yderligere kvalitetssikret. Data for 2004, der fremgår af dette regnskab kan derfor afvige fra data trykt i det grønne regnskab for Grønt Regnskab 2005 omfatter fem kapitler. I kapitel 1 Energi- og miljøstyring i Københavns Amt beskrives formålet og processen med energi- og miljøstyring samt den model, der arbejdes efter i amtet. I kapitel 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 præsenteres amtets forbrug på udvalgte energi- og miljøparametre i Herefter beskrives de opstillede miljømål og gennemførte miljøaktiviteter frem til 2005, og der gives en vurdering af, om amtets institutioner har levet op til målene i Grønt Budget I kapitel 3 Energi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover beskrives de aktiviteter, der er gennemført og planlagt til 2006 for at virkeliggøre miljøpolitikken, herunder institutionernes arbejde med at indføre miljøstyring. I kapitel 4 Miljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? beskrives amtets væsentligste miljøpåvirkninger, dvs. de tekniske og sundhedsmæssige årsager til at beskæftige sig med energi- og miljøstyring. I kapitel 5 Fakta om Københavns Amt gives en kort beskrivelse af amtets nøgletal samt de opgaver, amtet løser. Bilaget giver en oversigt over institutionernes forbrug på udvalgte parametre og er taget fra institutionernes grønne regnskaber. Grønt regnskab

6 GrøntregnskabMiljøstyring i Københavns Amt 1 Miljøstyring i Københavns Amt Status Grønt Regnskab Gennemførelse Opfølgning Planlægning Grønt Budget 6 Københavns Amt har som målsætning, at alle amtets institutioner skal have indført miljøstyring inden Det fremgår af Københavns Amts miljøpolitik fra Miljøstyring er en systematisk metode til at arbejde med miljøforbedringer. Københavns Amt har gradvist indført miljøstyring gennem de seneste fem år. Miljøstyring indeholder fire elementer status på miljøbelastningen (det grønne regnskab), opfølgning, planlægning af nye mål (det grønne budget) og gennemførelse. Det er en løbende proces, hvor man med intervaller opgør status over sine resultater og sætter nye mål. Københavns Amt opgør sine resultater og mål en gang om året. Ved årsskiftet gøres der status over amtets forbrug og miljøpåvirkning. Det afrapporteres i nærværende grønne regnskab, som forelægges til politisk behandling sammen med det økonomiske regnskab i maj. De nye mål beskrives i det grønne budget, der formuleres forud for budgetåret og bliver politisk behandlet sammen med det økonomiske budget. Energiforbrug til elektriske apparater, opvarmning og transport har store miljømæssige konsekvenser. Københavns Amt har gennem en længere årrække benyttet samme model til energistyring på institutionerne. For at effektivisere arbejdet med energi- og miljøstyring i Københavns Amt er der fra 2004 indført et nyt EDB-værktøj - Omega Energi, som alle amtets institutioner bruger i deres energi- og miljøstyring. Systemet håndterer indrapportering af energi- og miljødata til amtets samlede grønne regnskab og grønne budgetter. Omega Energi gør det muligt at håndtere energi- og miljøstyring i en stor organisation som Københavns Amt med ca ansatte, samtidig med, at den enkelte institution i amtet kan holde styr på sine egne energi- og miljøforhold og løbende vurdere om forbruget er som forventet. Omega Energi er et brugervenligt system med god overskuelighed.

7 GrøntregnskabKøbenhavns Amts energi- og miljøopgørelse Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 I dette kapitel beskrives status og udviklingen de seneste år indenfor amtets samlede forbrug af energi, vand og miljøbelastende produkter. De benyttede data er indtastet i Københavns Amts database Omega Energi af institutionernes energi- og miljøansvarlige medarbejdere. For 2005 bygger Grønt Regnskab på energi-, miljø- og evalueringsdata fra i alt 114 institutioner. Energi- og miljødata behandles hver for sig. Samtidig skelnes der mellem sygehusenes forbrug og amtets øvrige institutioners forbrug. Det gøres for at øge gennemskueligheden i udviklingen i forbruget generelt. Sygehusene står som institutionsgruppe for langt det største ressourceforbrug. Derfor vil en sådan opdelt fremstilling gøre det nemmere at gennemskue, hvordan forbruget på amtets øvrige institutioner har udviklet sig. Energi- og vandforbrug i 2005 Energi- og vandforbruget er opgjort for 114 institutioner i Københavns Amt. Amtets opgørelse omfatter ikke energi- og vandforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v., men er inklusive procesforbrug på sygehusene. Som tidligere år er der i løbet af 2005 sket ændringer i antallet af institutioner, og energi- og vandforbruget for 2005 er derfor opgjort på baggrund af data fra færre institutioner end i Data omfatter et opvarmet areal på i alt m 2. Varme Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig af udetemperaturen. For at kunne sammenligne data fra år til år, omregnes varmeforbruget derfor til hvad forbruget ville være på et normalt år. Et normalt år har 3112 såkaldte graddage, mens der i 2005 er målt 2864 graddage (ELO skyggegraddage). Detsvarer til at 2005 har været godt 8% varmere end normalåret. Med mindre andet fremgår, er varmeforbrug i dette grønne regnskab omregnet til normalår de er klimakorrigeret. Københavns Amts varmeforbrug i 2005 fremgår af tabel 1. Tabel 1 Samlet klimakorrigeret varmeforbrug i 2005 Øvrige Sygehuse institutioner I alt (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af varme i Grønt regnskab

8 Figur 1 Samlet klimakorrigeret varmeforbrug år MWh Figur 1 viser udviklingen i amtets samlede klimakorrigerede varmeforbrug i perioden fra 2001 til Varmeforbruget er fra 2004 til 2005 faldet med en halv procent. Faldet dækker over et faldende forbrug på sygehusene, men et stigende forbrug på amtets øvrige institutioner. Set over de seneste fem år er varmeforbruget samlet faldet med godt ti procent. Figur 2 Varmeforbrug pr. m 2 år Elektricitet Københavns Amts el-forbrug i 2005 fremgår af tabel 2. Tabel 2 Samlet elforbrug i 2005 Øvrige Sygehuse institutioner I alt (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af elektricitet i Figur 3 Samlet elforbrug % Sygehuse Øvrige inst Figur 2 viser, at varmeforbruget pr. kvadratmeter etageareal er faldende for sygehusene, mens det for de øvrige institutioner ligger konstant Figur 3 viser udviklingen i Københavns Amts samlede elforbrug fra 2001 til Tallene viser, at elforbruget er steget omkring fire procent fra 2004 til Set over en 5-årig periode er elforbruget steget med seks procent. Stigningen kan tænkes at hænge sammen med anskaffelse af flere elforbrugende apparater og byggeaktivitet.

9 Figur 4 Udviklingen i elforbruget pr. m kwh/m er fra 2004 til 2005 reduceret med tre procent svarende til m 3. Besparelsen i vandforbruget sker såvel på sygehusene som på amtets øvrige institutioner. Faldet kan tyde på, at indsatsen for at holde de eksisterende installationer drypfrie og foretrække vandbesparende udstyr ved udskiftning bærer frugt. 40 Figur 6 Vandforbruget pr. årsværk m 3 /årsværk Sygehuse Øvrige inst. 50 Figur 4 viser, at elforbruget pr. kvadratmeter etageareal er steget i forhold til de foregående år. Dette gælder både for sygehusene og øvrige institutioner Vand Københavns Amts vandforbrug i 2005 fremgår af tabel Sygehuse Øvrige inst Tabel 3 Samlet forbrug af vand i 2005 Øvrige Sygehuse institutioner I alt (m 3 ) (m 3 ) (m 3 ) Forbrug af vand i Figur 6 viser, at vandforbruget pr. årsværk på sygehusområdet, der har været stigende de seneste år, nu er begyndt at falde. Desuden fremgår det, at faldet i vandforbruget pr. årsværk fortsætter i de øvrige institutioner. Figur 5 Amtets vandforbrug m Grønt regnskab 2005 Figur 5 viser udviklingen i amtets vandforbrug over en femårig periode. Vandforbruget er faldet med omkring femten procent i perioden. Vandforbruget 9

10 Nøgletal Tabel 4 Nøgletal for amtets forbrug af varme, el og vand i 2004 og 2005 Sygehuse Øvrige institutioner Hele amtet Forbrugsart Enhed Varme kwh/m El kwh/m Vand liter/m Tabel 4 giver en oversigt og nøgletallene for varme-, el-, og vandforbruget i Københavns Amt. Mens nøgletallet for hele amtet for vandforbruget er faldet med fire procent og for varmeforbruget er faldet halvanden procent fra 2004 til 2005, er nøgletallet for el-forbruget steget med fire procent. Miljøbelastende aktiviteter i 2005 Dette afsnit indeholder en opgørelse af amtets miljødata i 2005, dvs. amtets produktion eller forbrug af en række produkter med miljørelaterede effekter. Afsnittet indeholder desuden opgørelser over amtets forbrug gennem de seneste fire år. På nogle områder er der suppleret med nøgletal som forbrug pr. ansat eller pr. kvadratmeter. Da alle institutioner ikke har indberettet forbrug på alle parametre, angives det for hver miljøparameter, hvor mange institutioner, der indgår i den aktuelle opgørelse. 109 institutioner har opgjort hvilke miljødata, de har opstillet miljømål for i 2005, samt hvilke aktiviteter de har gennemført for at nå målene. Affald Amtets affaldsmængder fordelt på forskellige typer affald gennem de seneste fire år er vist i figur Sammenfatning på energi- og vandforbruget i det grønne regnskab På energiområdet er varmeforbruget faldet let i 2005, men el-forbruget er steget med omkring fire procent i forhold til Set over en femårig periode er elforbruget steget med seks procent, mens varmeforbruget er faldet med ti procent. Vandforbruget i amtets institutioner er som helhed fortsat faldende det er i 2005 brugt knap tre procent mindre vand end i 2004 og hele femten procent set over en femårig periode. Efter en årrække, hvor den samlede generering af affald har ligget nogenlunde stabilt med en nedadgående tendens, er der sket en stigning i den samlede mængde affald på 282 tons, fra ton i 2004 til ton i Dagrenovation er langt den største affaldstype, der genereres i amtet. Denne fraktion er på sygehusene steget fra ton i 2004 til ton i På de øvrige institutioner i amtet er dagrenovationen steget fra ton i 2004 til ton i Dagrenovation går til forbrænding. Der er samtidig sket et samlet fald i affaldsmængderne, der går til genanvendelse. Amtet har haft et stigende papirforbrug og genererer meget store mængder pap- og papiraffald. Sygehusene frasorterede større mængder pap- og papiraffald i 2005 end i 2004,

11 Firgur 7 Affaldsmængder fordelt på fraktioner i Olie- og kemikalie (kg) Glas (kg) Elektronikskrot (kg) Batterier (kg) Toner (stk.) mens amtets øvrige institutioner i 2005 frasorterede mindre mængder pap- og papiraffald end i Amtet genererer endvidere meget store mængder køkkenaffald. Sygehusene registrerede imidlertid mindre køkkenaffald til genbrug i 2005 end 2004 i modsætning til de øvrige institutioner, der registrerede en større mængde køkkenaffald til genbrug. Der genereres endvidere stigende mængder elektronikaffald. Tabel 5 Affaldsmængder på sygehuse og øvrige institutioner i Dagrenovation (kg) 2002 Pap (kg) Papir (kg) Køkkenaffald (kg) Klinisk risikoaffald kg 1) 2005 I alt (kg) 2) Forbrænding Antal Øvrige Antal syge- institu- institu- Sygehuse huse tioner tioner Dagrenovation (kg) Olie og Kemikalier (kg) Genbrug Glas (kg) Pap (kg) Papir (kg) Køkkenaffald (kg) Elektronikskrot (kg) Batterier (kg) Toner (styk) Specialbehandling Risikoaffald (kg) ) Risikoaffald fra sygehusene udgør det affald, der går til specialbehandling. I 2004 skete der en korrektion i opgørelsen af affaldsmængden på et af sygehusene. Tallene i regnskabet fra 2004 og 2005 giver et mere retvisende billede. 2) Tonerne indgår ikke i denne opgørelse. Figur 8 viser fordelingen af affald til hhv. forbrænding, genanvendelse og specialbehandling gennem de seneste fire år. Affaldsmængderne der går til forbrænding har gennem en årrække været faldende. I 2005 er der imidlertid sket en stigning i de affaldsmængder, der forbrændes. I 2004 gik således ton til forbrænding, mens der i 2005 gik ton til forbrænding. Til gengæld er der fra 2004 til 2005 sket et fald i de mængder der går til genanvendelse. I 2004 gik 878 ton til genanvendelse, mens der i 2005 gik 824 ton til genanvendelse. Grønt regnskab

12 Figur 8 Fordeling af affald, der går til forbrænding, genanvendelse og specialbehandling Kg En stor affaldstype i Københavns Amt er de tre store sygehuses risikoaffald, der går til specialbehandling. Der er sket et lille fald fra 2004 til 2005 på 4,8 ton. Figur 9 viser den procentvise fordeling af bortskaffet affald i kategorierne genanvendelse, forbrænding, og specialbehandling for Figur 9 Sådan bortskaffes affaldet Specialbehandling 4% 0 Forbrænding Genanvendelse Specialbehandling Forbrænding 83% Genbrug 13% Institutionerne er blevet bedre til at frasortere elektronikskrot. Elektronikskrotfraktionen er steget fra 2004 til Det skyldes dels et større forbrug af elektroniske hjælpemidler og dels at flere institutioner afleverer affaldet til genbrug. Institutionerne er derimod ikke blevet bedre til at sortere pap og papir. Der er således sket et fald på 68 ton i de mængder pap og papir, der sorteres fra til genanvendelse. Dette på trods af, at amtets papirforbrug har været stigende. Den procentvise bortskaffelse af affald viser ligeledes, at der fortsat er behov for at have fokus på sortering af affald, så de genanvendelige fraktioner i højere grad vil blive genbrugt i stedet for at gå til forbrænding. I 2004 blev der bortskaffet 80 procent til forbrænding, mens der i 2005 gik 83 procent til forbrænding. Det er dog stadig mindre end i 2003, hvor 85 procent af affaldet gik til forbrænding. Genanvendelsesprocenten er samtidig faldet fra 16 procent i 2004 til 13 procent i Som det fremgår af nedenstående nøgletal, er der sket en stigning i mængden af affald pr. årsværk fra 2004 til 2005 på såvel amtets sygehuse som amtets institutioner. Tabel 6 Nøgletal for affaldsmængder Sygehuse (kg pr. årsværk) 204,1 199,0 197,1 217,4 Øvrige institutioner (kg pr. årsværk) 207,1 152,4 154,6 161,4 12 Rengøring og vask Københavns Amt har et stort forbrug af rengøringsmidler. I det grønne regnskab opgøres forbruget i tre kategorier: tøjvaskemiddel, opvaskemiddel og øvrige rengøringsmidler. Øvrige rengøringsmidler udgør universalrengøringsmiddel, gulvrengøringsmiddel og toiletrens, idet det netop er inden for disse kategorier amtet har det største forbrug.

13 Af figur 10 kan man se, at specielt amtets forbrug af tøjvaskemiddel er steget fra 2004 til Der kan ligeledes registreres en lille stigning i amtets forbrug af opvaskemiddel. Derimod anvendes der færre øvrige rengøringsmidler i 2005 end i Figur 10 Udviklingen i forbruget af rengøringsmidler fra 2002 til Tøjvaskemiddel (liter) Opvaskemiddel (kg) 2004 Øvrige rengøringsmidler (liter) 2005 Den største stigning i forbruget af tøjvaskemiddel er sket på sygehusene. Det kan ses i tabel 7. I 2004 blev der brugt liter tøjvaskemiddel, hvilket i 2005 var steget til liter. På amtets øvrige institutioner er forbruget af tøjvaskemiddel steget fra liter i 2004 til liter i Anvendelsen af opvaskemiddel er ligeledes steget på amtets sygehuse fra 2004 til 2005, mens forbruget er faldet på amtets øvrige institutioner fra 2004 til Det angivne forbrug af øvrige rengøringsmidler er derimod faldet fra 2004 til 2005 både på sygehusene og på de øvrige institutioner. Opgør man forbruget pr. årsværk, kan man som på tabel 8 se, at der er sket en stigning i forbruget af tøjvaskemiddel og opvaskemiddel, mens der er sket et fald per årsværk i anvendelsen af øvrige rengøringsmidler. Faldet kan skyldes, at der i 2004 var 98 institutioner, der angav deres forbrug af øvrige rengøringsmidler, mens der i 2005 kun var 91 institutioner. Tabel 8 Nøgletal for rengøringsmidler Tøjvaskemiddel (liter/årsværk) 1,4 1,3 1,7 2,0 Opvaskemiddel (kg/årsværk) 0,9 1,6 1,1 1,2 Øvrige rengøringsmidler (liter/årsværk) 0,8 0,9 1,3 1,1 Tabel 7 Forbruget af rengøringsmidler i 2005 Sygehuse Øvrige institutioner Forbrug af rengøringsmidler Antal Forbrug af rengøringsmidler Antal Tøjvaskemiddel (liter) ,3 90 Opvaskemiddel (kilo) ,4 98 Øvrige rengøringsmidler (liter) ,5 91 Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler (antal institutioner) 3 74 Anvender ikke overvejende miljømærkede rengøringsmidler (antal institutioner) 0 24 Grønt regnskab

14 Miljøvenlige rengøringsmidler Tabel 9 nedenfor angiver, hvor mange af Københavns Amts sygehuse og øvrige institutioner, der overvejende bruger miljømærkede rengøringsmidler. Miljømærkede rengøringsmidler er produkter, der er mærkede med EU blomsten eller Svanen. Alle sygehusene anvendte i 2005 overvejende miljømærkede rengøringsmidler. De miljømærkede rengøringsmidler omfatter alle kategorier dvs. tøjvaskemidler, opvaskemidler og øvrige rengøringsmidler. I 2002 og 2003 anvendte alle sygehusene ligeledes miljømærkede rengøringsmidler, mens det i 2001 og 2004 kun var 2 af sygehusene, der overvejende anvendte overvejende miljømærkede rengøringsmidler. Af amtets øvrige institutioner, der angiver om de overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler eller ej, er der en større procentdel, der har angivet, at de bruger miljømærkede rengøringsmidler i 2005 (76 %) end i 2004 (67 %). Siden 2001, hvor Københavns Amt udarbejdede sit første grønne regnskab er der sket en stigning i antallet af institutioner, der anvender miljømærkede rengøringsmidler. I 2001 var der således kun 56 procent af institutionerne, der anvendte miljømærkede produkter. Der er dog stadig behov for oplysning om rengøringsmetoder og -midler for at opnå en højere anvendelse af miljøvenlige produkter. I årene 2002 og 2003 anvendte hhv. 81 og 78 procent overvejende miljømærkede produkter. Papir Udviklingen i papirforbruget samlet for amtet fremgår af nedenstående tabel. Tallene viser, at der er sket en stigning i forbruget af A4-papir og et fald i forbruget af papirhåndklæder fra 2004 til Tabel 10 Årligt forbrug af papir i A4-papirforbrug (kg) Papirhåndklæder (kg) Forbrug af papir fordelt på sygehuse og institutioner i 2005 fremgår af tabel 11. Sygehusenes forbrug af Tabel 9 Forbrug af miljømærkede rengøringsmidler i Tal i parentes er procent Sygehuse, antal Øvrige institutioner, antal (%) Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler (81) 78 (78) 68 (67) 74 (75) Anvender ikke overvejende miljømærkede rengøringsmidler (19) 22 (22) 23 (23) 24 (25) 14

15 øvrige institutioner. Der er stor variation i brugen af miljømærket papir fra institution til institution. På amtsgården er alt A4-papir, der bruges, miljømærket. Tabel 12 Andel af miljømærket papir i procent i 2004 og 2005 Sygehuse Øvrige institutioner Andel af A4-papir der er miljømærket i forhold til det totale forbrug (%) A4-papir var i 2005 på 158 ton, hvilket er 12 ton mere end i A4-papirforbruget i 2005 på amtets øvrige institutioner var på 311 ton, hvilket også er en stigning i forhold til Amtsgården stod i 2005 for knap 25 procent af amtets forbrug af A4- papir. Sygehusene forbruger 84 procent af den samlede mængde papirhåndklæder i amtet. Fra 2004 til 2005 er der sket en stigning i forbruget af papirhåndklæder både på sygehusene og på de øvrige institutioner. Tabel 11 Forbrug af papir i 2005 Sygehuse Papirforbrug Antal Øvrige institutioner Papirforbrug Antal A4-papirforbrug kg kg 84 Papirhåndklæder kg kg 89 Som i 2004 er det i 2005 opgjort, hvor stor en del af det forbrugte papir, der er miljømærket. Ved miljømærket papir forstås papir, der er mærket med EU blomsten eller Svanemærket. Tabel 12 viser, hvor stor en andel af A4-papir, der er miljømærket i forhold til det totale forbrug i 2004 og Der er sket en stigning fra 2004 til 2005 i brugen af miljømærket papir både på sygehusene og på de Økologiske fødevarer Nedenstående figur viser udviklingen i forbruget af økologiske fødevarer. Ved økologiske fødevarer forstås produkter, der er Ø-mærkede. Antallet af institutioner, der angiver, at de bruger økologiske fødevarer i intervallet 0-25 %, er faldet fra 2001 til 2003, hvorefter der er sket en lille stigning fra 2003 til Figur 11 Forbrug af økologiske fødevarer i 2002, 2003, 2004 og ) 4) 5) 2) 0-25 % % % % af den samlede mængde fødevarer ) 9 ud af 60 institutioner har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 2) 10 ud af 48 institutioner har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 3) En institution har angivet, at den bruger økologiske fødevarer, men har ikke opgivet i hvilket interval, forbruget ligger. 4) 2 ud af 56 institutioner har opgivet at de ikke bruger økologiske fødevarer. 5) 5 ud af 55 institutioner har opgivet at de ikke bruger økologiske fødevarer. 3) I alt Grønt regnskab

16 Tabel 13 angiver antallet af sygehuse og øvrige institutioner, der anvender økologiske fødevarer i de anførte intervaller i I alt angiver, hvor mange institutioner der har anvendt økologiske fødevarer. Tabel 13 Forbrug af økologiske fødevarer i 2005 Øvrige Anvender økologiske fødevarer Sygehuse institutioner heraf: antal antal 0-25% af den samlede mængde fødevarer ) 25-50% af den samlede mængde fødevarer % af den samlede mængde fødevarer % af den samlede mængde fødevarer 0 1 Antal institutioner i alt, der bruger økologiske fødevarer ) 5 ud af 52 institutioner har opgivet at de aldrig bruger økologiske fødevarer. 101 institutioner har angivet, om de bruger økologiske fødevarer. Heraf har 31 institutioner svaret, at brug af økologiske fødevarer ikke er relevant for deres institution, og 5 institutioner har svaret, at de aldrig bruger økologiske fødevarer. Transport/kørsel Siden 2004 er miljøbelastningen fra transport/kørsel beskrevet ud fra, hvilke typer nye biler institutionerne har indkøbt. Ud af de 22 biler, institutionerne har indkøbt i 2005, er der 9 benzinbiler og 13 dieselbiler. Kun 5 ud af 22 nyindkøbte biler er i den tungeste energiklasse, mod 11 ud af 21 i Tabel 14 Nyindkøbte biler i 2004 og 2005 Antal biler Antal biler i 2004 i 2005 Antal købte nye personbiler på benzin 8 9 Energiklasse A mindst 18.2 km/l 0 0 Energiklasse B km/l 2 1 Energiklasse C km/l 0 2 Energiklasse D km/l 0 3 Energiklasse E km/l 1 0 Energiklasse F 10, km/l 1 3 Energiklasse G under 10.4 km/l 4 0 Antal købte nye personbiler på diesel Energiklasse A mindst 20.5 km/l 0 1 Energiklasse B Energiklasse C km/l 1 2 Energiklasse D km/l 2 1 Energiklasse E km/l 1 0 Energiklasse F km/l 2 4 Energiklasse G under 11.8 km/l 7 5 Antal købte nye personbiler på diesel med partikelfilter 7 1 Gas til ukrudtsbekæmpelse Tabel 15 Forbrug af gas til ukrudtsbekæmpelse Gas til ukrudtsbekæmpelse kg kg kg kg Tabel 16 Forbrug af gas til ukrudtsbekæmpelse i Sygehuse Øvrige institutioner Forbrug Antal Forbrug Antal Gas til ukrudtsbekæmpelse kg kg 76

17 Lattergas og ilt Forbruget af lattergas er faldet det seneste år mens forbruget af ilt er steget. Tabel 17 Forbrug af lattergas og ilt på amtets sygehuse Antal 2002 Antal 2003 Antal 2004 Antal 2005 Lattergas (kg) Ilt (liter) Tabel 18 Nøgletal for forbrug af lattergas og ilt ) ) ) 2005 Lattergas (kg pr. sengedag) 0,018 0,0197 0,018 0,017 Ilt (liter pr. sengedag) 1,021 0,865 1,006 1,100 1) Antal sengedage er opgjorte regnskabstal for ) Antal sengedage opgjort for ) Antal sengedage budgetteret for 2004 Forbruget af lattergas og ilt per sengedag ligger nogenlunde konstant gennem årene. Kemikalier til røntgen Det fremgår af tabel 19 og 20, at der er sket et fald både i forbruget af film, forbruget af fremkaldervæske og fikservæske fra 2004 til Faldet skyldes bl.a. at man er begyndt at bruge digitale teknikker i forbindelse med røntgen. Tabel 19 Forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske på amtets sygehuse Film (m 2 ) Fremkaldervæske (liter) Fikservæske (liter) Tabel 20 Nøgletal for forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske Film (m 2 pr. sengedag) 0,130 0,132 0,143 0,070 Fremkaldervæske (liter pr. sengedag) 0,049 0,040 0,043 0,021 Fikservæske (liter pr. sengedag) 0,052 0,040 0,044 0,007 Sammenfatning på miljøparametre i det grønne regnskab Det generelle billede af det grønne regnskab på miljøområdet er stagnation eller en tendens til, at det går den forkerte vej. Produktionen af affald stiger og andelen til genanvendelse falder. Med hensyn til økologiske fødevarer er der fortsat en tendens til, at forbruget er faldende på amtets institutioner. På transportområdet viser det sig, at kun en af de nyindkøbte biler i 2005 var i den letteste energiklasse. Forbruget af papir er stigende. Forbruget af vaske- og opvaskemidler er generelt stigende. Grønt regnskab

18 Figur 12 Antal institutioner, der har gennemført miljøaktiviteter inden for de angivne indsatsområder i El Vand Papir Rengøring Varme Forøgelse af genanvendelse af affald Transport Reduktion affaldsproduktion Vandbaseret maling Inventar Økologiske fødevarer Vejsalt Gas til ukrudtsbekæmpelse Kemiske stoffer Miljøvenligt byggeri Andet Opgørelsen bygger på 109, 111, 84, 69 og 84 institutioner for henholdsvis 2005, 2004, 2003, 2002 og 2001, der har gennemført tiltag inden for et eller flere områder. Den samme institution kan godt optræde indenfor flere målområder. Evaluering af energi- og miljøindsatsen 109 institutioner har opgjort hvilke områder, de har opstillet miljømål for i 2005, samt hvilke aktiviteter de har gennemført for at nå målene. Miljømål i Figur 12 viser, hvor mange institutioner, der har gjort en indsats på de forskellige områder gennem de sidste fire år institutioner har gennemført tiltag inden for områderne reduktion af affaldsproduktionen økologiske fødevarer, vejsalt, kemiske stoffer, gas til ukrudtsbekæmpelse og miljøvenligt byggeri. 10 institutioner har gennemført tiltag indenfor uspecificerede områder. Både i 2001, 2002, 2004 og 2005 er det el-området, som flest institutioner har prioriteret. I 2003 havde flest institutioner prioriteret vandområdet. Figuren viser, at det område, hvor flest institutioner (77) har gjort en indsats, er i forhold til elforbruget. Dernæst følger områderne: papir og vand, hvor henholdsvis 71 og 66 institutioner har gjort en indsats. Mange institutioner har endvidere gennemført aktiviteter i 2005 på områderne genanvendelse af affald og varme henholdsvis 57 og 49 institutioner institutioner har gennemført akiviteter i 2005 inden for følgende områder i prioriteret rækkefølge: rengøring, inventar, transport, vandbaseret maling.

19 Gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2005 Af tabel 22 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedsætte vandforbruget, er reparation af gamle toiletter, opsætning af vandsparetoiletter og reparation af gamle vandhaner og brusere. Tabel 22 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2005 Opsætning af vandsparetoiletter 30 Reparation af gamle toiletter 33 Reparation af gamle vandhaner/brusere 28 Udladt at vande udendørs arealer 23 Indførelse af nye vandbesparende vandhaner/brusere 24 Installation af vandbesparende opvaskemaskiner 15 Installation af vandbesparende vaskemaskiner 15 Reduktion af vandforbrug ved at ændre adfærd 18 Indførelse af vandbesparende rengøringsmetoder 16 Opsamling og brug af regnvand til udendørs vanding, toiletskyl eller vask 4 Reetablering af koldtvandsforsyning 3 Indføring af vandfrie urinaler 6 Andet 4 Gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2005 Af tabel 21 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedsætte el-forbruget, er udskiftning af pærer til el-sparepærer og anskaffelse af A-mærket/energibesparende apparater ved nyindkøb. Gennemførte aktiviteter for at nedbringe miljøbelastningen fra forbruget af papir i 2005 Af tabel 23 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedsætte miljøbelastningen fra papirforbruget, er at forøge brugen af s, hyppigere brug af A5 kuverter i stedet for A4 og at forøge brugen af miljømærket papir. Tabel 21 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2005 Udskiftning til elsparepærer 50 Anskaffelse af A-mærket/energibesparende apparater ved nyindkøb 56 Udskiftning til lavenergi-armaturer 31 Indførelse af automatisk styring af lysslukning 24 Opsætning af nyt ventilationssystem 16 Indførelse af manuel slukning af elforbrugende apparater 18 Indførelse af automatisk styring af elforbrugende apparater 7 Opsætning af energimålere 5 Indførelse af tænd- og slukur på ventilationsanlægget 8 Andet 6 Tabel 23 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe miljøbelastningen fra forbruget af papir i 2005 Forøgelse af brugen af s 54 Forøgelse af brugen af miljømærket A4 papir 30 Hyppigere kopiering på begge sider 26 Hyppigere brug af A5 kuverter i stedet for A4 34 Reduktion af brugen af papirhåndklæder 10 Hyppigere printning på begge sider 15 Reduktion af A4 forbrug 20 Andet 5 Grønt regnskab

20 Gennemførte aktiviteter i 2005 i forhold til budgetterede mål Tabel 24 Sammenligning af gennemførte aktiviteter med budget Målområder Antal institutioner Antal institutioner der har budgetteret der har gennemført målet i 2005 tiltag inden for målområdet 2005 El Varme Vand Papir Reduktion af affaldsproduktion Forøgelse af genanvendelse af affald Økologiske fødevarer Transport Inventar Rengøring Andet Med undtagelse af målområderne el, varme vand, reduktion af affald og økologiske fødevarer er der generelt flere institutioner, der har gennemført tiltag inden for de forskellige målområder i 2005, end der var budgetteret i Grønt Budget Inden for målområderne vedrørende rengøring og andet er der langt flere institutioner, der har gennemført aktiviteter i 2005 i forhold til antallet af institutioner, der havde budgetteret dette målområde for I 2005 er mængden af affald, der går til genanvendelse faldet, mens der har været en stigning i affaldsmængden der går til forbrænding. I Grønt Budget 2005 budgetterede 44 institutioner med at gennemføre aktiviteter for at spare på varmen, mens 49 institutioner har gennemført aktiviteter på området i Der kan ikke aflæses noget markant fald i varmeforbruget som følge af disse aktiviteter. På indsatsområdet rengøringsmidler har 44 institutioner gennemført aktiviteter for at spare, hvorimod kun 35 institutioner havde budgetteret med aktiviteter på området. Institutionernes indsats på området har i 2005 medført et fald i mængden af anvendte rengøringsmidler. Forbruget af papir er steget fra 2004 til Dette til trods for at 71 institutioner angiver at have gennemført tiltag for at spare på papirforbruget, og 70 institutioner havde budgetteret med tiltag på papirområdet i På indsatsområdet økologiske fødevarer havde 22 institutioner budgetteret med at ville øge anvendelsen af økologiske fødevarer, mens der reelt kun har været 20 institutioner der har øget brugen af økologiske fødevarer. Antallet af institutioner der bruger økologiske fødevarer er da også faldende. El-området er det målområde, hvor flest institutioner har budgetteret mål og gennemført tiltag. Indsatsen har dog ikke medført at elforbruget samlet set er faldet. For at fremme besparelsestiltag på el-forbrugsområdet vil Københavns Amt i 2006 fortsætte sin el-sparekampagne. På vandområdet har 66 institutioner gennemført aktiviteter for at spare på vandet, mens 75 institutioner havde budgetteret med tiltag på området i Indsatsen på vandområdet har dog bevirket, at amtets vandforbrug er faldende. Generelt har institutionerne gjort en god indsats for at spare på vandet, hvilket afspejles i, at der over en 5-årig periode er sket et fald i vandforbruget på 15 procent. 20 I budget 2005 ville 55 institutioner forøge genanvendelsen af affald, mens 57 har gennemført aktiviteter i 2005 for et forøge genanvendelsen af affald.

21 GrøntregnskabEnergi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover 3 Energi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover I 2001 vedtog Københavns Amtsråd, at amtet inden 2006 skulle indføre miljøstyring og udarbejde grønne mål for amtets forvaltningsområder med tilhørende institutioner. Dette mål er nu nået. Et af det vigtigste redskaber er EDB-programmet Omega energi, som blev implementeret på alle amtets institutioner i Ud over at samle alle registreringer til brug for de grønne regnskaber kan programmet håndtere opstilling af grønne budgetter og vise det månedlige forbrug både for hele amtet, men også for hver enkelt institution. Systemet gør det også muligt at sammenligne forskellige institutionstyper. Systemet er således både et vigtigt værktøj for den enkelte institution og for forvaltningerne i amtet. Grønt Budget 2006 for institutioner i Københavns Amt Institutionerne i Københavns Amt har i 2005 for tredje gang udarbejdet grønne budgetter ved at opstille en række miljømål og angive hvilke aktiviteter, de vil gennemføre for at nå målene. Arbejdet med at opstille mål og udvælge aktiviteter er med til at øge institutionernes fokus på miljøstyring. Det grønne budget for 2006 findes i sin helhed på amtets hjemmeside Elektronisk indberetning af grønne regnskaber Efter at den elektroniske indberetning af grønne regnskaber blev taget i brug i efteråret 2004, kan amtets institutioner nu via amtets intranet indberette energi- og miljødata elektronisk. Det betyder, at institutionerne selv kan måle deres indsats og resultater, samt løbende følge op på, om de når deres miljømål. Systemet administreres af Teknisk Forvaltning, som løbende justerer systemet, så det passer med institutionernes bygninger, målere og brugere. Systemet bruges derudover til at generere data til Grønt Regnskab for hele amtet. Energistyring i Amtet Københavns Amts institutioner brugte i 2005 ca. 170 mio. kr. på energi og vand. Det er derfor nødvendigt at have styr på energiforbruget. Den systematiske energistyring, der har været dagligdag i amtets institutioner gennem 11 år, fortsætter i Energisparekampagne Med henblik på at øge fokus på energisparemulighederne, blev der i december 2005 gennemført en energitemadag for amtets institutioner. Temaerne var de nye energimærkningsregler og metoder til at reducere elforbruget. Temadagen var startskuddet på amtets energisparekampagne og følges op med en elspareworkshop og kampagnemateriale i løbet af Energifonden Energifonden blev oprettet i 1996 for at give amtets institutioner mulighed for at få hjælp til finansiering Grønt regnskab

22 22 af energi- og vandbesparende projekter. Energifonden låner rentefrit penge ud til de mest rentable energibesparende projekter, mod at pengene betales tilbage til fonden med tre fjerdedele af den årlige besparelse. I 2005 blev der anvendt 4,3 mio. kr. til finansiering af energibesparende tiltag på institutionerne. I 2006 forventes ca. 6 mio. kr. anvendt til dette formål. Med amtets salg af NESA-aktier er Energifonden fra 2005 blevet styrket med 35 mio. kr. fordelt over fem år. Der skal for disse midler gøres en særlig indsats på de mest energiforbrugende sygehuse og institutioner i amtet. I 2005 er der arbejdet på at forberede energibesparende investeringer, og i 2006 forventes omkring 15 mio. kr. anvendt. Energi- og miljørigtig projektering For at nedbringe energiforbruget og miljøbelastningen fra amtets bygninger skal energi- og miljøhensyn tænkes ind i om- og nybygninger. I 2005 er amtets nye retningslinier for energi- og miljørigtig projektering blevet indarbejdet i amtets totalentrepriseudbud af bygge- og anlægsopgaver.

23 Økologi på bordet Teknisk Forvaltning har i 2005 afholdt en temadag om økologiske fødevarer. Københavns Kommune fortalte om deres ambitiøse arbejde med at lægge kosten om til økologisk kost på alle institutioner i kommunen. Københavns Kommune tilbød at give råd og vejledning til institutionerne i Københavns Amt. Endvidere tilbød Københavns Kommunes leverandør at levere økologiske fødevarer til institutionerne i Københavns Amt til samme lave pris, som Københavns Kommune har forhandlet sig frem til. Fokus på kemikalier For at øge institutionernes fokus på farlige kemikalier, der omgiver brugere og personale i det daglige, har Teknisk Forvaltning i 2005 afholdt en temadag om kemikalier. Det forventes, at temadagen i 2006 følges op med en workshop, hvor deltagerne skal lære at benytte IT-værktøjer til at vurdere farligheden og finde alternativer til de farlige kemikalier. Miljøstyring Teknisk Forvaltning har også i 2005 afholdt kursus i miljøstyring sammen med Jobkomp. Det har givet institutionerne værktøjer og støtte i arbejdet med at indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber og grønne budgetter. Grønne regnskaber fremover Med udgangen af 2006 ophører Københavns Amts aktiviteter og institutionerne overgår til stat, region og kommuner. Regioner og kommuner skal ifølge den nye planlov lave en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling. Uddrag af Lov om ændring af lov om planlægning; Udmøntning af kommunalreformen, LOV nr. 571 af 24/06/2005 (Gældende): a affattes således:» 33 a. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Stk. 2. Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Uddrag af Bemærkninger til den vedtagne lov om ændring af lov om planlægning: De opgaver, som amtsrådet særligt har varetaget mht. fx miljøstyring, grønne regnskaber, pesticider, pleje af udendørs områder, byøkologi i nybyggeri, grønne indkøb, økologiske fødevarer, diverse oplysningskampagner mv. i amtets egen virksomhed (de forskellige forvaltninger), sygehuse, institutioner og ungdomsuddannelser, kan overføres og videreudvikles i de kommende regioner. Råd og vejledning Teknisk Forvaltning står til rådighed for at besvare spørgsmål og give faglig sparring til de energi- og miljøansvarlige på amtets institutioner. Kontakt Teknisk Forvaltning på telefon Grønt regnskab

24 GrøntregnskabMiljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? 4 Miljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? Arbejdet med Grønt Regnskab sigter mod at nedsætte belastningen af vores omgivende miljø. Det er ikke kun for miljøet skyld, at vi ønsker at reducere belastningen af miljøet, men i lige så høj grad for vores egen skyld. Miljøet påvirker nemlig i høj grad vores sundhed både positivt og negativt. Stadig flere danskere får allergi og sygdomme i luftvejene. Ingen kan svare præcist på, hvad der er årsagen, men det står klart, at en del af forklaringen skal søges i det miljø, der omgiver os. Kemikalier, luftforurening og støj kan gøre os syge og bekymrede, hvilket påvirker vores livskvalitet. Med andre ord kan en miljøbevist forbrugeradfærd både være med til at nedbringe belastningen af miljøet og forbedre vores sundhed. Grøn Regnskab følger udviklingen af en række forbrugsparametre. Parametrene er valgt ud fra hvilke af København Amts aktiviteter, der er mest miljøbelastende. Med drift af sygehuse og et sort antal dagog døgninstitutioner er det især forbrug af vand, el og varme som belaster miljøet, men også affaldsproduktionen og brugen af kemikalier samt rengøringsmidler er miljøbelastende. Det enkelte års forbrug evalueres mod de foregående år og mod målene i budgettet. På den måde får man et godt overblik over amtets miljøpåvirkninger, så man kan søge at reducere miljøbelastningen. Kemi Som forbrugere udsættes vi for kemiske stoffer overalt gennem de produkter vi bruger i dagligdagen, f.eks. fødevarer og rengøringsmidler. Allergi er den sundhedseffekt, der oftest sættes i forbindelse med anvendelsen af kemiske produkter som f.eks. allergi overfor sæbeprodukter. Fødevarer kan indeholde kemiske tilsætningsstoffer, restmængder af pesticider, veterinærmedicin og miljøfremmede aromastoffer. Disse er også under mistanke for at have en påvirkning af vores sundhed i form af allergi, resistens overfor penicillin etc. 24 Miljø og sundhed hænger sammen Belastningen af vores omgivende miljø opstår enten fordi vi forbruger af en begrænset ressource som f.eks. vand, olie eller kul, der ikke gendannes så hurtigt, som vi bruger den, eller fordi vi gennem vores forbrug forurener miljøet f.eks. ved brug af pesticider og miljøfremmede stoffer. Luftforurening Københavns Amt er et byamt, hvilket betyder at luftforureningen her er et større problem end i mindre bebyggede områder. Luftforurening omfatter en række sundhedsskadelige komponenter som partikler, kvælstofoxider, svovldioxid, tungmetaller, ozon samt en rækker andre forbindelser. Forskere vurderer disse komponenter som et betydeligt sundhedsmæssigt problem.

25 Luftforureningen er en af de største kilder til påvirkning af vores sundhed. Undersøgelser viser, at luftforureningen er skyld i, at op mod 20 millioner europæere døjer med luftvejsproblemer herunder kroniske luftvejslidelser. En undersøgelse fra EU- Kommissionen viste, at europæere døde for tidligt i 2000 pga. partikelforurening. Luftforureningen forværrer desuden astma, der er stigende blandt europæiske børn. Indendørs luftforurening og dårligt indeklima giver ligeledes anledning til sundhedsproblemer. En velkendt forureningskilde er tobaksrygning og passiv rygning. Men også stærke parfumedufte samt jordforureninger og afgasning fra boligprodukter kan forværre og udløse de astmatiske luftvejssymptomer. Støj Støj er formentlig den miljøbelastning, som flest byboere påvirkes af i det daglige. Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende og almindelige symptomer på bystøj er søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Af andre registrerede symptomer kan nævnes kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Endelig kan det nævnes, at man er blevet opmærksom på, at det kan være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer. Grønt regnskab

26 GrøntregnskabFakta om Københavns Amt 5 Fakta om Københavns Amt På psykiatri- og socialområdet varetager amtet opgaver inden for behandlings-, bo- og aktivitetstilbud samt medfinansiering af kommunale tilbud og aktiviteter. På psykiatriområdet løser amtet opgaver inden for psykiatrisk behandling af børn, unge og voksne. Desuden driver amtet en række socialpsykiatriske botilbud samt amtstandplejen. Hertil kommer tilbud til misbrugere, hjemløse og revalidender. På det sociale område driver amtet forskellige tilbud til børn og unge med sociale og psykiske tilpasningsproblemer, desuden til udviklingshæmmede børn og voksne samt fysisk handicappede. Endelig medfinansierer amtet en række kommunale tilbud, f.eks. familiepleje og handicaphjælperordninger. Københavns Amt er en af de største virksomheder i Danmark med ca ansatte heraf ca fuldtidsstillinger. Amtet har 135 institutioner, som er placeret i et større antal bygninger med et samlet etageareal på over m 2. Drift af amtets sygehuse udgør den største aktivitet på såvel sundhedsområdet som i amtet som helhed og beskæftiger over halvdelen af amtets ansatte. Amtet driver sygehuse i Gentofte, Glostrup og Herlev. Derudover driver amtet Amager Hospital i samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab. På sundhedsområdet administreres også den offentlige sygesikring. På undervisnings- og kulturområdet løser amtet opgaver med gymnasier og HF, VoksenUndervisnings- Centre (VUC), specialundervisning for børn og voksne samt social- og sundhedsuddannelserne, kulturpolitik, tilskud til teatre, museer, musik mv. På teknik- og miljøområdet varetager amtet opgaver inden for natur, miljø, grundvand, overfladevand, veje samt rådgivning i forbindelse med amtets egen byggevirksomhed. Fra 1. januar 2007 træder Strukturreformen i kraft. Herefter ophører amtets virksomhed og ansvaret for opgaverne overdrages til kommunerne beliggende i amtet, til Region Hovedstaden og til Staten. 26

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4 Grønt regnskab 2003 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord.................................................. 2 Indledning............................................. 3 1 Princippet i miljøstyring..........................

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Indhold. Forord 2. 1. Introduktion 3. 2. Fakta om Københavns Amt 4

Indhold. Forord 2. 1. Introduktion 3. 2. Fakta om Københavns Amt 4 Grønt regnskab 2001 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord 2 1. Introduktion 3 2. Fakta om Københavns Amt 4 3. Miljø- og energikortlægning 5 Energi- og emissionsdata 5 Varme 5 El 6 Vand 6 Nøgletal 6 Energiforbrugets

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Afgrænsning af det grønne regnskab 4 Sammenfatning 5 Fakta om Region Midtjylland 7 Samfundsansvar og bæredygtighed 9 Eksempler på forbedringstiltag 1 Forudsætninger

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Indhold. Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt... 4

Indhold. Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt... 4 Grønt regnskab 2002 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord............................................... 2 Introduktion........................................ 3 Fakta om Københavns Amt...................... 4

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el fsb regnskab miljøberetning var året, hvor alle talte om klima, miljøtiltag og energiforbedringer. FN s klimakonference i København i december gav ikke den internationale, bindende aftale om at reducere

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden

Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2010 Sag nr. 2 Emne: Grønt regnskab 2008-2009 for Region Hovedstaden 1 bilag Region Hovedstaden Grønt regnskab 2008-09 Grønt regnskab 2008-2009

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 20. september 2012 Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Præsentation Hvorfor et offentlig grønt netværk? Hvad er partnerskabet? Hvad er fordele ved partnerskabet

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 Udarbejdet af miljøgruppen ved Børnecenter Randers, februar 2010. Indholdsfortegnelse Præsentation af Børnecenter Randers....................... 3 Miljøpolitik ved Børnecenter Randers.......................

Læs mere