Indhold. Forord Indledning Miljøstyring i Københavns Amt Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Transkript

1 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT

2 Indhold Forord Indledning Miljøstyring i Københavns Amt Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Energi- og vandforbrug i Miljøbelastende aktiviteter i Evaluering af energi- og miljøindsatsen i Energi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover Miljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? Fakta om Københavns Amt Bilag

3 Forord Med Grønt Regnskab 2005 er det femte gang Københavns Amt tegner et billede af amtets samlede miljøbelastning og indsatsen for et bedre miljø. Det grønne regnskab giver et miljømæssigt tilbageblik på det år, der er gået og giver et godt afsæt for at tage stilling til, hvor der skal sættes ind i det kommende år. Amtsrådet vedtog med Miljøpolitik 2001, at vi vil arbejde aktivt for et bedre miljø indadtil overfor amtets ansatte og institutioner, regionalt overfor amtets borgere samt internationalt i forhold til de globale miljøproblemer. Amtsrådet vedtog, som en del af miljøpolitikken, at der skulle indføres miljøstyring i amtet inden Alle institutioner laver nu grønne budgetter, hvor de opsætter mål for, hvad de vil gennemføre. Der følges op på indsatsen i de grønne regnskaber. Omdrejningspunktet for vores aktive miljøindsats er et webbaseret EDB værktøj til energi og miljøstyring, Omega Energi, som vi indførte i Systemet anvendes af alle institutioner til deres egen energi- og miljøstyring, og amtet anvender det til at udarbejde det samlede grønne regnskab og grønne budget. Institutionerne har nu mulighed for at kunne måle deres indsats og resultater samt løbende at følge op på, om de når målene. Institutionerne kan endvidere sammenligne sig med andre lignende institutioner og se om der er områder, hvor det kan gøres bedre. Det generelle billede af det grønne regnskab på miljøområdet er, at det fortsat går godt med at nedsætte vandforbruget. Vandforbruget er i 2005 tre procent lavere end i 2004, svarende til m 3 og forbruget er faldet femten procent set over en femårig periode. På energiområdet er institutionernes varmeforbrug gennem de seneste fem år faldet med 10 procent, og fra 2004 til 2005 er det faldet let. El-forbruget er steget med omkring fire procent fra 2004 til På affaldsområdet er der fra 2004 til 2005 sket en stigning i amtets samlede affaldsmængder. Andelen der går til forbrænding er steget, hvorimod der går mindre til genanvendelse. Det er glædeligt, at institutionernes indsats på miljøområdet bærer frugt på nogle områder, og jeg håber, at arbejdet med miljøstyring på institutionerne fremover vil have positiv indvirkning på institutionernes energiforbrug og miljøpåvirkning. Men det grønne regnskab viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på miljøvenlig drift og indkøb. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester Grønt regnskab

4 4

5 GrøntregnskabIndledning Indledning Grønt Regnskab 2005 for Københavns Amt er, som de tidligere år, en sammenfatning af regnskaber fra amtets institutioner. I 2005 har amtets institutioner for anden gang indberettet deres forbrug via amtets EDB-værktøj til energi- og miljøstyring, Omega Energi. Miljø- og energiparametre fra 2004 er videreført i Institutionerne har i løbet af 2005 inddateret forbrugsdata og for nogles vedkommende er data for 2004 endvidere blevet yderligere kvalitetssikret. Data for 2004, der fremgår af dette regnskab kan derfor afvige fra data trykt i det grønne regnskab for Grønt Regnskab 2005 omfatter fem kapitler. I kapitel 1 Energi- og miljøstyring i Københavns Amt beskrives formålet og processen med energi- og miljøstyring samt den model, der arbejdes efter i amtet. I kapitel 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 præsenteres amtets forbrug på udvalgte energi- og miljøparametre i Herefter beskrives de opstillede miljømål og gennemførte miljøaktiviteter frem til 2005, og der gives en vurdering af, om amtets institutioner har levet op til målene i Grønt Budget I kapitel 3 Energi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover beskrives de aktiviteter, der er gennemført og planlagt til 2006 for at virkeliggøre miljøpolitikken, herunder institutionernes arbejde med at indføre miljøstyring. I kapitel 4 Miljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? beskrives amtets væsentligste miljøpåvirkninger, dvs. de tekniske og sundhedsmæssige årsager til at beskæftige sig med energi- og miljøstyring. I kapitel 5 Fakta om Københavns Amt gives en kort beskrivelse af amtets nøgletal samt de opgaver, amtet løser. Bilaget giver en oversigt over institutionernes forbrug på udvalgte parametre og er taget fra institutionernes grønne regnskaber. Grønt regnskab

6 GrøntregnskabMiljøstyring i Københavns Amt 1 Miljøstyring i Københavns Amt Status Grønt Regnskab Gennemførelse Opfølgning Planlægning Grønt Budget 6 Københavns Amt har som målsætning, at alle amtets institutioner skal have indført miljøstyring inden Det fremgår af Københavns Amts miljøpolitik fra Miljøstyring er en systematisk metode til at arbejde med miljøforbedringer. Københavns Amt har gradvist indført miljøstyring gennem de seneste fem år. Miljøstyring indeholder fire elementer status på miljøbelastningen (det grønne regnskab), opfølgning, planlægning af nye mål (det grønne budget) og gennemførelse. Det er en løbende proces, hvor man med intervaller opgør status over sine resultater og sætter nye mål. Københavns Amt opgør sine resultater og mål en gang om året. Ved årsskiftet gøres der status over amtets forbrug og miljøpåvirkning. Det afrapporteres i nærværende grønne regnskab, som forelægges til politisk behandling sammen med det økonomiske regnskab i maj. De nye mål beskrives i det grønne budget, der formuleres forud for budgetåret og bliver politisk behandlet sammen med det økonomiske budget. Energiforbrug til elektriske apparater, opvarmning og transport har store miljømæssige konsekvenser. Københavns Amt har gennem en længere årrække benyttet samme model til energistyring på institutionerne. For at effektivisere arbejdet med energi- og miljøstyring i Københavns Amt er der fra 2004 indført et nyt EDB-værktøj - Omega Energi, som alle amtets institutioner bruger i deres energi- og miljøstyring. Systemet håndterer indrapportering af energi- og miljødata til amtets samlede grønne regnskab og grønne budgetter. Omega Energi gør det muligt at håndtere energi- og miljøstyring i en stor organisation som Københavns Amt med ca ansatte, samtidig med, at den enkelte institution i amtet kan holde styr på sine egne energi- og miljøforhold og løbende vurdere om forbruget er som forventet. Omega Energi er et brugervenligt system med god overskuelighed.

7 GrøntregnskabKøbenhavns Amts energi- og miljøopgørelse Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 I dette kapitel beskrives status og udviklingen de seneste år indenfor amtets samlede forbrug af energi, vand og miljøbelastende produkter. De benyttede data er indtastet i Københavns Amts database Omega Energi af institutionernes energi- og miljøansvarlige medarbejdere. For 2005 bygger Grønt Regnskab på energi-, miljø- og evalueringsdata fra i alt 114 institutioner. Energi- og miljødata behandles hver for sig. Samtidig skelnes der mellem sygehusenes forbrug og amtets øvrige institutioners forbrug. Det gøres for at øge gennemskueligheden i udviklingen i forbruget generelt. Sygehusene står som institutionsgruppe for langt det største ressourceforbrug. Derfor vil en sådan opdelt fremstilling gøre det nemmere at gennemskue, hvordan forbruget på amtets øvrige institutioner har udviklet sig. Energi- og vandforbrug i 2005 Energi- og vandforbruget er opgjort for 114 institutioner i Københavns Amt. Amtets opgørelse omfatter ikke energi- og vandforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v., men er inklusive procesforbrug på sygehusene. Som tidligere år er der i løbet af 2005 sket ændringer i antallet af institutioner, og energi- og vandforbruget for 2005 er derfor opgjort på baggrund af data fra færre institutioner end i Data omfatter et opvarmet areal på i alt m 2. Varme Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig af udetemperaturen. For at kunne sammenligne data fra år til år, omregnes varmeforbruget derfor til hvad forbruget ville være på et normalt år. Et normalt år har 3112 såkaldte graddage, mens der i 2005 er målt 2864 graddage (ELO skyggegraddage). Detsvarer til at 2005 har været godt 8% varmere end normalåret. Med mindre andet fremgår, er varmeforbrug i dette grønne regnskab omregnet til normalår de er klimakorrigeret. Københavns Amts varmeforbrug i 2005 fremgår af tabel 1. Tabel 1 Samlet klimakorrigeret varmeforbrug i 2005 Øvrige Sygehuse institutioner I alt (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af varme i Grønt regnskab

8 Figur 1 Samlet klimakorrigeret varmeforbrug år MWh Figur 1 viser udviklingen i amtets samlede klimakorrigerede varmeforbrug i perioden fra 2001 til Varmeforbruget er fra 2004 til 2005 faldet med en halv procent. Faldet dækker over et faldende forbrug på sygehusene, men et stigende forbrug på amtets øvrige institutioner. Set over de seneste fem år er varmeforbruget samlet faldet med godt ti procent. Figur 2 Varmeforbrug pr. m 2 år Elektricitet Københavns Amts el-forbrug i 2005 fremgår af tabel 2. Tabel 2 Samlet elforbrug i 2005 Øvrige Sygehuse institutioner I alt (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af elektricitet i Figur 3 Samlet elforbrug % Sygehuse Øvrige inst Figur 2 viser, at varmeforbruget pr. kvadratmeter etageareal er faldende for sygehusene, mens det for de øvrige institutioner ligger konstant Figur 3 viser udviklingen i Københavns Amts samlede elforbrug fra 2001 til Tallene viser, at elforbruget er steget omkring fire procent fra 2004 til Set over en 5-årig periode er elforbruget steget med seks procent. Stigningen kan tænkes at hænge sammen med anskaffelse af flere elforbrugende apparater og byggeaktivitet.

9 Figur 4 Udviklingen i elforbruget pr. m kwh/m er fra 2004 til 2005 reduceret med tre procent svarende til m 3. Besparelsen i vandforbruget sker såvel på sygehusene som på amtets øvrige institutioner. Faldet kan tyde på, at indsatsen for at holde de eksisterende installationer drypfrie og foretrække vandbesparende udstyr ved udskiftning bærer frugt. 40 Figur 6 Vandforbruget pr. årsværk m 3 /årsværk Sygehuse Øvrige inst. 50 Figur 4 viser, at elforbruget pr. kvadratmeter etageareal er steget i forhold til de foregående år. Dette gælder både for sygehusene og øvrige institutioner Vand Københavns Amts vandforbrug i 2005 fremgår af tabel Sygehuse Øvrige inst Tabel 3 Samlet forbrug af vand i 2005 Øvrige Sygehuse institutioner I alt (m 3 ) (m 3 ) (m 3 ) Forbrug af vand i Figur 6 viser, at vandforbruget pr. årsværk på sygehusområdet, der har været stigende de seneste år, nu er begyndt at falde. Desuden fremgår det, at faldet i vandforbruget pr. årsværk fortsætter i de øvrige institutioner. Figur 5 Amtets vandforbrug m Grønt regnskab 2005 Figur 5 viser udviklingen i amtets vandforbrug over en femårig periode. Vandforbruget er faldet med omkring femten procent i perioden. Vandforbruget 9

10 Nøgletal Tabel 4 Nøgletal for amtets forbrug af varme, el og vand i 2004 og 2005 Sygehuse Øvrige institutioner Hele amtet Forbrugsart Enhed Varme kwh/m El kwh/m Vand liter/m Tabel 4 giver en oversigt og nøgletallene for varme-, el-, og vandforbruget i Københavns Amt. Mens nøgletallet for hele amtet for vandforbruget er faldet med fire procent og for varmeforbruget er faldet halvanden procent fra 2004 til 2005, er nøgletallet for el-forbruget steget med fire procent. Miljøbelastende aktiviteter i 2005 Dette afsnit indeholder en opgørelse af amtets miljødata i 2005, dvs. amtets produktion eller forbrug af en række produkter med miljørelaterede effekter. Afsnittet indeholder desuden opgørelser over amtets forbrug gennem de seneste fire år. På nogle områder er der suppleret med nøgletal som forbrug pr. ansat eller pr. kvadratmeter. Da alle institutioner ikke har indberettet forbrug på alle parametre, angives det for hver miljøparameter, hvor mange institutioner, der indgår i den aktuelle opgørelse. 109 institutioner har opgjort hvilke miljødata, de har opstillet miljømål for i 2005, samt hvilke aktiviteter de har gennemført for at nå målene. Affald Amtets affaldsmængder fordelt på forskellige typer affald gennem de seneste fire år er vist i figur Sammenfatning på energi- og vandforbruget i det grønne regnskab På energiområdet er varmeforbruget faldet let i 2005, men el-forbruget er steget med omkring fire procent i forhold til Set over en femårig periode er elforbruget steget med seks procent, mens varmeforbruget er faldet med ti procent. Vandforbruget i amtets institutioner er som helhed fortsat faldende det er i 2005 brugt knap tre procent mindre vand end i 2004 og hele femten procent set over en femårig periode. Efter en årrække, hvor den samlede generering af affald har ligget nogenlunde stabilt med en nedadgående tendens, er der sket en stigning i den samlede mængde affald på 282 tons, fra ton i 2004 til ton i Dagrenovation er langt den største affaldstype, der genereres i amtet. Denne fraktion er på sygehusene steget fra ton i 2004 til ton i På de øvrige institutioner i amtet er dagrenovationen steget fra ton i 2004 til ton i Dagrenovation går til forbrænding. Der er samtidig sket et samlet fald i affaldsmængderne, der går til genanvendelse. Amtet har haft et stigende papirforbrug og genererer meget store mængder pap- og papiraffald. Sygehusene frasorterede større mængder pap- og papiraffald i 2005 end i 2004,

11 Firgur 7 Affaldsmængder fordelt på fraktioner i Olie- og kemikalie (kg) Glas (kg) Elektronikskrot (kg) Batterier (kg) Toner (stk.) mens amtets øvrige institutioner i 2005 frasorterede mindre mængder pap- og papiraffald end i Amtet genererer endvidere meget store mængder køkkenaffald. Sygehusene registrerede imidlertid mindre køkkenaffald til genbrug i 2005 end 2004 i modsætning til de øvrige institutioner, der registrerede en større mængde køkkenaffald til genbrug. Der genereres endvidere stigende mængder elektronikaffald. Tabel 5 Affaldsmængder på sygehuse og øvrige institutioner i Dagrenovation (kg) 2002 Pap (kg) Papir (kg) Køkkenaffald (kg) Klinisk risikoaffald kg 1) 2005 I alt (kg) 2) Forbrænding Antal Øvrige Antal syge- institu- institu- Sygehuse huse tioner tioner Dagrenovation (kg) Olie og Kemikalier (kg) Genbrug Glas (kg) Pap (kg) Papir (kg) Køkkenaffald (kg) Elektronikskrot (kg) Batterier (kg) Toner (styk) Specialbehandling Risikoaffald (kg) ) Risikoaffald fra sygehusene udgør det affald, der går til specialbehandling. I 2004 skete der en korrektion i opgørelsen af affaldsmængden på et af sygehusene. Tallene i regnskabet fra 2004 og 2005 giver et mere retvisende billede. 2) Tonerne indgår ikke i denne opgørelse. Figur 8 viser fordelingen af affald til hhv. forbrænding, genanvendelse og specialbehandling gennem de seneste fire år. Affaldsmængderne der går til forbrænding har gennem en årrække været faldende. I 2005 er der imidlertid sket en stigning i de affaldsmængder, der forbrændes. I 2004 gik således ton til forbrænding, mens der i 2005 gik ton til forbrænding. Til gengæld er der fra 2004 til 2005 sket et fald i de mængder der går til genanvendelse. I 2004 gik 878 ton til genanvendelse, mens der i 2005 gik 824 ton til genanvendelse. Grønt regnskab

12 Figur 8 Fordeling af affald, der går til forbrænding, genanvendelse og specialbehandling Kg En stor affaldstype i Københavns Amt er de tre store sygehuses risikoaffald, der går til specialbehandling. Der er sket et lille fald fra 2004 til 2005 på 4,8 ton. Figur 9 viser den procentvise fordeling af bortskaffet affald i kategorierne genanvendelse, forbrænding, og specialbehandling for Figur 9 Sådan bortskaffes affaldet Specialbehandling 4% 0 Forbrænding Genanvendelse Specialbehandling Forbrænding 83% Genbrug 13% Institutionerne er blevet bedre til at frasortere elektronikskrot. Elektronikskrotfraktionen er steget fra 2004 til Det skyldes dels et større forbrug af elektroniske hjælpemidler og dels at flere institutioner afleverer affaldet til genbrug. Institutionerne er derimod ikke blevet bedre til at sortere pap og papir. Der er således sket et fald på 68 ton i de mængder pap og papir, der sorteres fra til genanvendelse. Dette på trods af, at amtets papirforbrug har været stigende. Den procentvise bortskaffelse af affald viser ligeledes, at der fortsat er behov for at have fokus på sortering af affald, så de genanvendelige fraktioner i højere grad vil blive genbrugt i stedet for at gå til forbrænding. I 2004 blev der bortskaffet 80 procent til forbrænding, mens der i 2005 gik 83 procent til forbrænding. Det er dog stadig mindre end i 2003, hvor 85 procent af affaldet gik til forbrænding. Genanvendelsesprocenten er samtidig faldet fra 16 procent i 2004 til 13 procent i Som det fremgår af nedenstående nøgletal, er der sket en stigning i mængden af affald pr. årsværk fra 2004 til 2005 på såvel amtets sygehuse som amtets institutioner. Tabel 6 Nøgletal for affaldsmængder Sygehuse (kg pr. årsværk) 204,1 199,0 197,1 217,4 Øvrige institutioner (kg pr. årsværk) 207,1 152,4 154,6 161,4 12 Rengøring og vask Københavns Amt har et stort forbrug af rengøringsmidler. I det grønne regnskab opgøres forbruget i tre kategorier: tøjvaskemiddel, opvaskemiddel og øvrige rengøringsmidler. Øvrige rengøringsmidler udgør universalrengøringsmiddel, gulvrengøringsmiddel og toiletrens, idet det netop er inden for disse kategorier amtet har det største forbrug.

13 Af figur 10 kan man se, at specielt amtets forbrug af tøjvaskemiddel er steget fra 2004 til Der kan ligeledes registreres en lille stigning i amtets forbrug af opvaskemiddel. Derimod anvendes der færre øvrige rengøringsmidler i 2005 end i Figur 10 Udviklingen i forbruget af rengøringsmidler fra 2002 til Tøjvaskemiddel (liter) Opvaskemiddel (kg) 2004 Øvrige rengøringsmidler (liter) 2005 Den største stigning i forbruget af tøjvaskemiddel er sket på sygehusene. Det kan ses i tabel 7. I 2004 blev der brugt liter tøjvaskemiddel, hvilket i 2005 var steget til liter. På amtets øvrige institutioner er forbruget af tøjvaskemiddel steget fra liter i 2004 til liter i Anvendelsen af opvaskemiddel er ligeledes steget på amtets sygehuse fra 2004 til 2005, mens forbruget er faldet på amtets øvrige institutioner fra 2004 til Det angivne forbrug af øvrige rengøringsmidler er derimod faldet fra 2004 til 2005 både på sygehusene og på de øvrige institutioner. Opgør man forbruget pr. årsværk, kan man som på tabel 8 se, at der er sket en stigning i forbruget af tøjvaskemiddel og opvaskemiddel, mens der er sket et fald per årsværk i anvendelsen af øvrige rengøringsmidler. Faldet kan skyldes, at der i 2004 var 98 institutioner, der angav deres forbrug af øvrige rengøringsmidler, mens der i 2005 kun var 91 institutioner. Tabel 8 Nøgletal for rengøringsmidler Tøjvaskemiddel (liter/årsværk) 1,4 1,3 1,7 2,0 Opvaskemiddel (kg/årsværk) 0,9 1,6 1,1 1,2 Øvrige rengøringsmidler (liter/årsværk) 0,8 0,9 1,3 1,1 Tabel 7 Forbruget af rengøringsmidler i 2005 Sygehuse Øvrige institutioner Forbrug af rengøringsmidler Antal Forbrug af rengøringsmidler Antal Tøjvaskemiddel (liter) ,3 90 Opvaskemiddel (kilo) ,4 98 Øvrige rengøringsmidler (liter) ,5 91 Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler (antal institutioner) 3 74 Anvender ikke overvejende miljømærkede rengøringsmidler (antal institutioner) 0 24 Grønt regnskab

14 Miljøvenlige rengøringsmidler Tabel 9 nedenfor angiver, hvor mange af Københavns Amts sygehuse og øvrige institutioner, der overvejende bruger miljømærkede rengøringsmidler. Miljømærkede rengøringsmidler er produkter, der er mærkede med EU blomsten eller Svanen. Alle sygehusene anvendte i 2005 overvejende miljømærkede rengøringsmidler. De miljømærkede rengøringsmidler omfatter alle kategorier dvs. tøjvaskemidler, opvaskemidler og øvrige rengøringsmidler. I 2002 og 2003 anvendte alle sygehusene ligeledes miljømærkede rengøringsmidler, mens det i 2001 og 2004 kun var 2 af sygehusene, der overvejende anvendte overvejende miljømærkede rengøringsmidler. Af amtets øvrige institutioner, der angiver om de overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler eller ej, er der en større procentdel, der har angivet, at de bruger miljømærkede rengøringsmidler i 2005 (76 %) end i 2004 (67 %). Siden 2001, hvor Københavns Amt udarbejdede sit første grønne regnskab er der sket en stigning i antallet af institutioner, der anvender miljømærkede rengøringsmidler. I 2001 var der således kun 56 procent af institutionerne, der anvendte miljømærkede produkter. Der er dog stadig behov for oplysning om rengøringsmetoder og -midler for at opnå en højere anvendelse af miljøvenlige produkter. I årene 2002 og 2003 anvendte hhv. 81 og 78 procent overvejende miljømærkede produkter. Papir Udviklingen i papirforbruget samlet for amtet fremgår af nedenstående tabel. Tallene viser, at der er sket en stigning i forbruget af A4-papir og et fald i forbruget af papirhåndklæder fra 2004 til Tabel 10 Årligt forbrug af papir i A4-papirforbrug (kg) Papirhåndklæder (kg) Forbrug af papir fordelt på sygehuse og institutioner i 2005 fremgår af tabel 11. Sygehusenes forbrug af Tabel 9 Forbrug af miljømærkede rengøringsmidler i Tal i parentes er procent Sygehuse, antal Øvrige institutioner, antal (%) Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler (81) 78 (78) 68 (67) 74 (75) Anvender ikke overvejende miljømærkede rengøringsmidler (19) 22 (22) 23 (23) 24 (25) 14

15 øvrige institutioner. Der er stor variation i brugen af miljømærket papir fra institution til institution. På amtsgården er alt A4-papir, der bruges, miljømærket. Tabel 12 Andel af miljømærket papir i procent i 2004 og 2005 Sygehuse Øvrige institutioner Andel af A4-papir der er miljømærket i forhold til det totale forbrug (%) A4-papir var i 2005 på 158 ton, hvilket er 12 ton mere end i A4-papirforbruget i 2005 på amtets øvrige institutioner var på 311 ton, hvilket også er en stigning i forhold til Amtsgården stod i 2005 for knap 25 procent af amtets forbrug af A4- papir. Sygehusene forbruger 84 procent af den samlede mængde papirhåndklæder i amtet. Fra 2004 til 2005 er der sket en stigning i forbruget af papirhåndklæder både på sygehusene og på de øvrige institutioner. Tabel 11 Forbrug af papir i 2005 Sygehuse Papirforbrug Antal Øvrige institutioner Papirforbrug Antal A4-papirforbrug kg kg 84 Papirhåndklæder kg kg 89 Som i 2004 er det i 2005 opgjort, hvor stor en del af det forbrugte papir, der er miljømærket. Ved miljømærket papir forstås papir, der er mærket med EU blomsten eller Svanemærket. Tabel 12 viser, hvor stor en andel af A4-papir, der er miljømærket i forhold til det totale forbrug i 2004 og Der er sket en stigning fra 2004 til 2005 i brugen af miljømærket papir både på sygehusene og på de Økologiske fødevarer Nedenstående figur viser udviklingen i forbruget af økologiske fødevarer. Ved økologiske fødevarer forstås produkter, der er Ø-mærkede. Antallet af institutioner, der angiver, at de bruger økologiske fødevarer i intervallet 0-25 %, er faldet fra 2001 til 2003, hvorefter der er sket en lille stigning fra 2003 til Figur 11 Forbrug af økologiske fødevarer i 2002, 2003, 2004 og ) 4) 5) 2) 0-25 % % % % af den samlede mængde fødevarer ) 9 ud af 60 institutioner har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 2) 10 ud af 48 institutioner har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 3) En institution har angivet, at den bruger økologiske fødevarer, men har ikke opgivet i hvilket interval, forbruget ligger. 4) 2 ud af 56 institutioner har opgivet at de ikke bruger økologiske fødevarer. 5) 5 ud af 55 institutioner har opgivet at de ikke bruger økologiske fødevarer. 3) I alt Grønt regnskab

16 Tabel 13 angiver antallet af sygehuse og øvrige institutioner, der anvender økologiske fødevarer i de anførte intervaller i I alt angiver, hvor mange institutioner der har anvendt økologiske fødevarer. Tabel 13 Forbrug af økologiske fødevarer i 2005 Øvrige Anvender økologiske fødevarer Sygehuse institutioner heraf: antal antal 0-25% af den samlede mængde fødevarer ) 25-50% af den samlede mængde fødevarer % af den samlede mængde fødevarer % af den samlede mængde fødevarer 0 1 Antal institutioner i alt, der bruger økologiske fødevarer ) 5 ud af 52 institutioner har opgivet at de aldrig bruger økologiske fødevarer. 101 institutioner har angivet, om de bruger økologiske fødevarer. Heraf har 31 institutioner svaret, at brug af økologiske fødevarer ikke er relevant for deres institution, og 5 institutioner har svaret, at de aldrig bruger økologiske fødevarer. Transport/kørsel Siden 2004 er miljøbelastningen fra transport/kørsel beskrevet ud fra, hvilke typer nye biler institutionerne har indkøbt. Ud af de 22 biler, institutionerne har indkøbt i 2005, er der 9 benzinbiler og 13 dieselbiler. Kun 5 ud af 22 nyindkøbte biler er i den tungeste energiklasse, mod 11 ud af 21 i Tabel 14 Nyindkøbte biler i 2004 og 2005 Antal biler Antal biler i 2004 i 2005 Antal købte nye personbiler på benzin 8 9 Energiklasse A mindst 18.2 km/l 0 0 Energiklasse B km/l 2 1 Energiklasse C km/l 0 2 Energiklasse D km/l 0 3 Energiklasse E km/l 1 0 Energiklasse F 10, km/l 1 3 Energiklasse G under 10.4 km/l 4 0 Antal købte nye personbiler på diesel Energiklasse A mindst 20.5 km/l 0 1 Energiklasse B Energiklasse C km/l 1 2 Energiklasse D km/l 2 1 Energiklasse E km/l 1 0 Energiklasse F km/l 2 4 Energiklasse G under 11.8 km/l 7 5 Antal købte nye personbiler på diesel med partikelfilter 7 1 Gas til ukrudtsbekæmpelse Tabel 15 Forbrug af gas til ukrudtsbekæmpelse Gas til ukrudtsbekæmpelse kg kg kg kg Tabel 16 Forbrug af gas til ukrudtsbekæmpelse i Sygehuse Øvrige institutioner Forbrug Antal Forbrug Antal Gas til ukrudtsbekæmpelse kg kg 76

17 Lattergas og ilt Forbruget af lattergas er faldet det seneste år mens forbruget af ilt er steget. Tabel 17 Forbrug af lattergas og ilt på amtets sygehuse Antal 2002 Antal 2003 Antal 2004 Antal 2005 Lattergas (kg) Ilt (liter) Tabel 18 Nøgletal for forbrug af lattergas og ilt ) ) ) 2005 Lattergas (kg pr. sengedag) 0,018 0,0197 0,018 0,017 Ilt (liter pr. sengedag) 1,021 0,865 1,006 1,100 1) Antal sengedage er opgjorte regnskabstal for ) Antal sengedage opgjort for ) Antal sengedage budgetteret for 2004 Forbruget af lattergas og ilt per sengedag ligger nogenlunde konstant gennem årene. Kemikalier til røntgen Det fremgår af tabel 19 og 20, at der er sket et fald både i forbruget af film, forbruget af fremkaldervæske og fikservæske fra 2004 til Faldet skyldes bl.a. at man er begyndt at bruge digitale teknikker i forbindelse med røntgen. Tabel 19 Forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske på amtets sygehuse Film (m 2 ) Fremkaldervæske (liter) Fikservæske (liter) Tabel 20 Nøgletal for forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske Film (m 2 pr. sengedag) 0,130 0,132 0,143 0,070 Fremkaldervæske (liter pr. sengedag) 0,049 0,040 0,043 0,021 Fikservæske (liter pr. sengedag) 0,052 0,040 0,044 0,007 Sammenfatning på miljøparametre i det grønne regnskab Det generelle billede af det grønne regnskab på miljøområdet er stagnation eller en tendens til, at det går den forkerte vej. Produktionen af affald stiger og andelen til genanvendelse falder. Med hensyn til økologiske fødevarer er der fortsat en tendens til, at forbruget er faldende på amtets institutioner. På transportområdet viser det sig, at kun en af de nyindkøbte biler i 2005 var i den letteste energiklasse. Forbruget af papir er stigende. Forbruget af vaske- og opvaskemidler er generelt stigende. Grønt regnskab

18 Figur 12 Antal institutioner, der har gennemført miljøaktiviteter inden for de angivne indsatsområder i El Vand Papir Rengøring Varme Forøgelse af genanvendelse af affald Transport Reduktion affaldsproduktion Vandbaseret maling Inventar Økologiske fødevarer Vejsalt Gas til ukrudtsbekæmpelse Kemiske stoffer Miljøvenligt byggeri Andet Opgørelsen bygger på 109, 111, 84, 69 og 84 institutioner for henholdsvis 2005, 2004, 2003, 2002 og 2001, der har gennemført tiltag inden for et eller flere områder. Den samme institution kan godt optræde indenfor flere målområder. Evaluering af energi- og miljøindsatsen 109 institutioner har opgjort hvilke områder, de har opstillet miljømål for i 2005, samt hvilke aktiviteter de har gennemført for at nå målene. Miljømål i Figur 12 viser, hvor mange institutioner, der har gjort en indsats på de forskellige områder gennem de sidste fire år institutioner har gennemført tiltag inden for områderne reduktion af affaldsproduktionen økologiske fødevarer, vejsalt, kemiske stoffer, gas til ukrudtsbekæmpelse og miljøvenligt byggeri. 10 institutioner har gennemført tiltag indenfor uspecificerede områder. Både i 2001, 2002, 2004 og 2005 er det el-området, som flest institutioner har prioriteret. I 2003 havde flest institutioner prioriteret vandområdet. Figuren viser, at det område, hvor flest institutioner (77) har gjort en indsats, er i forhold til elforbruget. Dernæst følger områderne: papir og vand, hvor henholdsvis 71 og 66 institutioner har gjort en indsats. Mange institutioner har endvidere gennemført aktiviteter i 2005 på områderne genanvendelse af affald og varme henholdsvis 57 og 49 institutioner institutioner har gennemført akiviteter i 2005 inden for følgende områder i prioriteret rækkefølge: rengøring, inventar, transport, vandbaseret maling.

19 Gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2005 Af tabel 22 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedsætte vandforbruget, er reparation af gamle toiletter, opsætning af vandsparetoiletter og reparation af gamle vandhaner og brusere. Tabel 22 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2005 Opsætning af vandsparetoiletter 30 Reparation af gamle toiletter 33 Reparation af gamle vandhaner/brusere 28 Udladt at vande udendørs arealer 23 Indførelse af nye vandbesparende vandhaner/brusere 24 Installation af vandbesparende opvaskemaskiner 15 Installation af vandbesparende vaskemaskiner 15 Reduktion af vandforbrug ved at ændre adfærd 18 Indførelse af vandbesparende rengøringsmetoder 16 Opsamling og brug af regnvand til udendørs vanding, toiletskyl eller vask 4 Reetablering af koldtvandsforsyning 3 Indføring af vandfrie urinaler 6 Andet 4 Gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2005 Af tabel 21 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedsætte el-forbruget, er udskiftning af pærer til el-sparepærer og anskaffelse af A-mærket/energibesparende apparater ved nyindkøb. Gennemførte aktiviteter for at nedbringe miljøbelastningen fra forbruget af papir i 2005 Af tabel 23 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedsætte miljøbelastningen fra papirforbruget, er at forøge brugen af s, hyppigere brug af A5 kuverter i stedet for A4 og at forøge brugen af miljømærket papir. Tabel 21 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2005 Udskiftning til elsparepærer 50 Anskaffelse af A-mærket/energibesparende apparater ved nyindkøb 56 Udskiftning til lavenergi-armaturer 31 Indførelse af automatisk styring af lysslukning 24 Opsætning af nyt ventilationssystem 16 Indførelse af manuel slukning af elforbrugende apparater 18 Indførelse af automatisk styring af elforbrugende apparater 7 Opsætning af energimålere 5 Indførelse af tænd- og slukur på ventilationsanlægget 8 Andet 6 Tabel 23 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe miljøbelastningen fra forbruget af papir i 2005 Forøgelse af brugen af s 54 Forøgelse af brugen af miljømærket A4 papir 30 Hyppigere kopiering på begge sider 26 Hyppigere brug af A5 kuverter i stedet for A4 34 Reduktion af brugen af papirhåndklæder 10 Hyppigere printning på begge sider 15 Reduktion af A4 forbrug 20 Andet 5 Grønt regnskab

20 Gennemførte aktiviteter i 2005 i forhold til budgetterede mål Tabel 24 Sammenligning af gennemførte aktiviteter med budget Målområder Antal institutioner Antal institutioner der har budgetteret der har gennemført målet i 2005 tiltag inden for målområdet 2005 El Varme Vand Papir Reduktion af affaldsproduktion Forøgelse af genanvendelse af affald Økologiske fødevarer Transport Inventar Rengøring Andet Med undtagelse af målområderne el, varme vand, reduktion af affald og økologiske fødevarer er der generelt flere institutioner, der har gennemført tiltag inden for de forskellige målområder i 2005, end der var budgetteret i Grønt Budget Inden for målområderne vedrørende rengøring og andet er der langt flere institutioner, der har gennemført aktiviteter i 2005 i forhold til antallet af institutioner, der havde budgetteret dette målområde for I 2005 er mængden af affald, der går til genanvendelse faldet, mens der har været en stigning i affaldsmængden der går til forbrænding. I Grønt Budget 2005 budgetterede 44 institutioner med at gennemføre aktiviteter for at spare på varmen, mens 49 institutioner har gennemført aktiviteter på området i Der kan ikke aflæses noget markant fald i varmeforbruget som følge af disse aktiviteter. På indsatsområdet rengøringsmidler har 44 institutioner gennemført aktiviteter for at spare, hvorimod kun 35 institutioner havde budgetteret med aktiviteter på området. Institutionernes indsats på området har i 2005 medført et fald i mængden af anvendte rengøringsmidler. Forbruget af papir er steget fra 2004 til Dette til trods for at 71 institutioner angiver at have gennemført tiltag for at spare på papirforbruget, og 70 institutioner havde budgetteret med tiltag på papirområdet i På indsatsområdet økologiske fødevarer havde 22 institutioner budgetteret med at ville øge anvendelsen af økologiske fødevarer, mens der reelt kun har været 20 institutioner der har øget brugen af økologiske fødevarer. Antallet af institutioner der bruger økologiske fødevarer er da også faldende. El-området er det målområde, hvor flest institutioner har budgetteret mål og gennemført tiltag. Indsatsen har dog ikke medført at elforbruget samlet set er faldet. For at fremme besparelsestiltag på el-forbrugsområdet vil Københavns Amt i 2006 fortsætte sin el-sparekampagne. På vandområdet har 66 institutioner gennemført aktiviteter for at spare på vandet, mens 75 institutioner havde budgetteret med tiltag på området i Indsatsen på vandområdet har dog bevirket, at amtets vandforbrug er faldende. Generelt har institutionerne gjort en god indsats for at spare på vandet, hvilket afspejles i, at der over en 5-årig periode er sket et fald i vandforbruget på 15 procent. 20 I budget 2005 ville 55 institutioner forøge genanvendelsen af affald, mens 57 har gennemført aktiviteter i 2005 for et forøge genanvendelsen af affald.

21 GrøntregnskabEnergi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover 3 Energi- og miljøarbejdet i Københavns Amt i 2005 og fremover I 2001 vedtog Københavns Amtsråd, at amtet inden 2006 skulle indføre miljøstyring og udarbejde grønne mål for amtets forvaltningsområder med tilhørende institutioner. Dette mål er nu nået. Et af det vigtigste redskaber er EDB-programmet Omega energi, som blev implementeret på alle amtets institutioner i Ud over at samle alle registreringer til brug for de grønne regnskaber kan programmet håndtere opstilling af grønne budgetter og vise det månedlige forbrug både for hele amtet, men også for hver enkelt institution. Systemet gør det også muligt at sammenligne forskellige institutionstyper. Systemet er således både et vigtigt værktøj for den enkelte institution og for forvaltningerne i amtet. Grønt Budget 2006 for institutioner i Københavns Amt Institutionerne i Københavns Amt har i 2005 for tredje gang udarbejdet grønne budgetter ved at opstille en række miljømål og angive hvilke aktiviteter, de vil gennemføre for at nå målene. Arbejdet med at opstille mål og udvælge aktiviteter er med til at øge institutionernes fokus på miljøstyring. Det grønne budget for 2006 findes i sin helhed på amtets hjemmeside Elektronisk indberetning af grønne regnskaber Efter at den elektroniske indberetning af grønne regnskaber blev taget i brug i efteråret 2004, kan amtets institutioner nu via amtets intranet indberette energi- og miljødata elektronisk. Det betyder, at institutionerne selv kan måle deres indsats og resultater, samt løbende følge op på, om de når deres miljømål. Systemet administreres af Teknisk Forvaltning, som løbende justerer systemet, så det passer med institutionernes bygninger, målere og brugere. Systemet bruges derudover til at generere data til Grønt Regnskab for hele amtet. Energistyring i Amtet Københavns Amts institutioner brugte i 2005 ca. 170 mio. kr. på energi og vand. Det er derfor nødvendigt at have styr på energiforbruget. Den systematiske energistyring, der har været dagligdag i amtets institutioner gennem 11 år, fortsætter i Energisparekampagne Med henblik på at øge fokus på energisparemulighederne, blev der i december 2005 gennemført en energitemadag for amtets institutioner. Temaerne var de nye energimærkningsregler og metoder til at reducere elforbruget. Temadagen var startskuddet på amtets energisparekampagne og følges op med en elspareworkshop og kampagnemateriale i løbet af Energifonden Energifonden blev oprettet i 1996 for at give amtets institutioner mulighed for at få hjælp til finansiering Grønt regnskab

22 22 af energi- og vandbesparende projekter. Energifonden låner rentefrit penge ud til de mest rentable energibesparende projekter, mod at pengene betales tilbage til fonden med tre fjerdedele af den årlige besparelse. I 2005 blev der anvendt 4,3 mio. kr. til finansiering af energibesparende tiltag på institutionerne. I 2006 forventes ca. 6 mio. kr. anvendt til dette formål. Med amtets salg af NESA-aktier er Energifonden fra 2005 blevet styrket med 35 mio. kr. fordelt over fem år. Der skal for disse midler gøres en særlig indsats på de mest energiforbrugende sygehuse og institutioner i amtet. I 2005 er der arbejdet på at forberede energibesparende investeringer, og i 2006 forventes omkring 15 mio. kr. anvendt. Energi- og miljørigtig projektering For at nedbringe energiforbruget og miljøbelastningen fra amtets bygninger skal energi- og miljøhensyn tænkes ind i om- og nybygninger. I 2005 er amtets nye retningslinier for energi- og miljørigtig projektering blevet indarbejdet i amtets totalentrepriseudbud af bygge- og anlægsopgaver.

23 Økologi på bordet Teknisk Forvaltning har i 2005 afholdt en temadag om økologiske fødevarer. Københavns Kommune fortalte om deres ambitiøse arbejde med at lægge kosten om til økologisk kost på alle institutioner i kommunen. Københavns Kommune tilbød at give råd og vejledning til institutionerne i Københavns Amt. Endvidere tilbød Københavns Kommunes leverandør at levere økologiske fødevarer til institutionerne i Københavns Amt til samme lave pris, som Københavns Kommune har forhandlet sig frem til. Fokus på kemikalier For at øge institutionernes fokus på farlige kemikalier, der omgiver brugere og personale i det daglige, har Teknisk Forvaltning i 2005 afholdt en temadag om kemikalier. Det forventes, at temadagen i 2006 følges op med en workshop, hvor deltagerne skal lære at benytte IT-værktøjer til at vurdere farligheden og finde alternativer til de farlige kemikalier. Miljøstyring Teknisk Forvaltning har også i 2005 afholdt kursus i miljøstyring sammen med Jobkomp. Det har givet institutionerne værktøjer og støtte i arbejdet med at indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber og grønne budgetter. Grønne regnskaber fremover Med udgangen af 2006 ophører Københavns Amts aktiviteter og institutionerne overgår til stat, region og kommuner. Regioner og kommuner skal ifølge den nye planlov lave en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling. Uddrag af Lov om ændring af lov om planlægning; Udmøntning af kommunalreformen, LOV nr. 571 af 24/06/2005 (Gældende): a affattes således:» 33 a. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Stk. 2. Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Uddrag af Bemærkninger til den vedtagne lov om ændring af lov om planlægning: De opgaver, som amtsrådet særligt har varetaget mht. fx miljøstyring, grønne regnskaber, pesticider, pleje af udendørs områder, byøkologi i nybyggeri, grønne indkøb, økologiske fødevarer, diverse oplysningskampagner mv. i amtets egen virksomhed (de forskellige forvaltninger), sygehuse, institutioner og ungdomsuddannelser, kan overføres og videreudvikles i de kommende regioner. Råd og vejledning Teknisk Forvaltning står til rådighed for at besvare spørgsmål og give faglig sparring til de energi- og miljøansvarlige på amtets institutioner. Kontakt Teknisk Forvaltning på telefon Grønt regnskab

24 GrøntregnskabMiljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? 4 Miljøpåvirkninger hvorfor spare på ressourcerne? Arbejdet med Grønt Regnskab sigter mod at nedsætte belastningen af vores omgivende miljø. Det er ikke kun for miljøet skyld, at vi ønsker at reducere belastningen af miljøet, men i lige så høj grad for vores egen skyld. Miljøet påvirker nemlig i høj grad vores sundhed både positivt og negativt. Stadig flere danskere får allergi og sygdomme i luftvejene. Ingen kan svare præcist på, hvad der er årsagen, men det står klart, at en del af forklaringen skal søges i det miljø, der omgiver os. Kemikalier, luftforurening og støj kan gøre os syge og bekymrede, hvilket påvirker vores livskvalitet. Med andre ord kan en miljøbevist forbrugeradfærd både være med til at nedbringe belastningen af miljøet og forbedre vores sundhed. Grøn Regnskab følger udviklingen af en række forbrugsparametre. Parametrene er valgt ud fra hvilke af København Amts aktiviteter, der er mest miljøbelastende. Med drift af sygehuse og et sort antal dagog døgninstitutioner er det især forbrug af vand, el og varme som belaster miljøet, men også affaldsproduktionen og brugen af kemikalier samt rengøringsmidler er miljøbelastende. Det enkelte års forbrug evalueres mod de foregående år og mod målene i budgettet. På den måde får man et godt overblik over amtets miljøpåvirkninger, så man kan søge at reducere miljøbelastningen. Kemi Som forbrugere udsættes vi for kemiske stoffer overalt gennem de produkter vi bruger i dagligdagen, f.eks. fødevarer og rengøringsmidler. Allergi er den sundhedseffekt, der oftest sættes i forbindelse med anvendelsen af kemiske produkter som f.eks. allergi overfor sæbeprodukter. Fødevarer kan indeholde kemiske tilsætningsstoffer, restmængder af pesticider, veterinærmedicin og miljøfremmede aromastoffer. Disse er også under mistanke for at have en påvirkning af vores sundhed i form af allergi, resistens overfor penicillin etc. 24 Miljø og sundhed hænger sammen Belastningen af vores omgivende miljø opstår enten fordi vi forbruger af en begrænset ressource som f.eks. vand, olie eller kul, der ikke gendannes så hurtigt, som vi bruger den, eller fordi vi gennem vores forbrug forurener miljøet f.eks. ved brug af pesticider og miljøfremmede stoffer. Luftforurening Københavns Amt er et byamt, hvilket betyder at luftforureningen her er et større problem end i mindre bebyggede områder. Luftforurening omfatter en række sundhedsskadelige komponenter som partikler, kvælstofoxider, svovldioxid, tungmetaller, ozon samt en rækker andre forbindelser. Forskere vurderer disse komponenter som et betydeligt sundhedsmæssigt problem.

25 Luftforureningen er en af de største kilder til påvirkning af vores sundhed. Undersøgelser viser, at luftforureningen er skyld i, at op mod 20 millioner europæere døjer med luftvejsproblemer herunder kroniske luftvejslidelser. En undersøgelse fra EU- Kommissionen viste, at europæere døde for tidligt i 2000 pga. partikelforurening. Luftforureningen forværrer desuden astma, der er stigende blandt europæiske børn. Indendørs luftforurening og dårligt indeklima giver ligeledes anledning til sundhedsproblemer. En velkendt forureningskilde er tobaksrygning og passiv rygning. Men også stærke parfumedufte samt jordforureninger og afgasning fra boligprodukter kan forværre og udløse de astmatiske luftvejssymptomer. Støj Støj er formentlig den miljøbelastning, som flest byboere påvirkes af i det daglige. Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende og almindelige symptomer på bystøj er søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Af andre registrerede symptomer kan nævnes kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Endelig kan det nævnes, at man er blevet opmærksom på, at det kan være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer. Grønt regnskab

26 GrøntregnskabFakta om Københavns Amt 5 Fakta om Københavns Amt På psykiatri- og socialområdet varetager amtet opgaver inden for behandlings-, bo- og aktivitetstilbud samt medfinansiering af kommunale tilbud og aktiviteter. På psykiatriområdet løser amtet opgaver inden for psykiatrisk behandling af børn, unge og voksne. Desuden driver amtet en række socialpsykiatriske botilbud samt amtstandplejen. Hertil kommer tilbud til misbrugere, hjemløse og revalidender. På det sociale område driver amtet forskellige tilbud til børn og unge med sociale og psykiske tilpasningsproblemer, desuden til udviklingshæmmede børn og voksne samt fysisk handicappede. Endelig medfinansierer amtet en række kommunale tilbud, f.eks. familiepleje og handicaphjælperordninger. Københavns Amt er en af de største virksomheder i Danmark med ca ansatte heraf ca fuldtidsstillinger. Amtet har 135 institutioner, som er placeret i et større antal bygninger med et samlet etageareal på over m 2. Drift af amtets sygehuse udgør den største aktivitet på såvel sundhedsområdet som i amtet som helhed og beskæftiger over halvdelen af amtets ansatte. Amtet driver sygehuse i Gentofte, Glostrup og Herlev. Derudover driver amtet Amager Hospital i samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab. På sundhedsområdet administreres også den offentlige sygesikring. På undervisnings- og kulturområdet løser amtet opgaver med gymnasier og HF, VoksenUndervisnings- Centre (VUC), specialundervisning for børn og voksne samt social- og sundhedsuddannelserne, kulturpolitik, tilskud til teatre, museer, musik mv. På teknik- og miljøområdet varetager amtet opgaver inden for natur, miljø, grundvand, overfladevand, veje samt rådgivning i forbindelse med amtets egen byggevirksomhed. Fra 1. januar 2007 træder Strukturreformen i kraft. Herefter ophører amtets virksomhed og ansvaret for opgaverne overdrages til kommunerne beliggende i amtet, til Region Hovedstaden og til Staten. 26