INTRODUKTION TIL OPGAVEN...2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL OPGAVEN...2 Valg af område...2 METODE...2 LITERACY...3 PISA...3 Literacy som social praksis...3 Multiliteracies...5 Affordance...6 Deltagende praksis...7 SMS-LITERACY...8 SMS som magtfaktor i samfundet...8 SMS i sociale fællesskaber...8 Sprogbrug...11 Konfliktoptrapning...12 Udvikling...13 SMS-PÆDAGOGIK...14 Hvorfor er telefonen forbudt i skolen?...14 Hvorfor skal skolen undervise i SMS?...16 SMS-pædagogik...17 KONKLUSION...19 LITTERATURLISTE...21 BILAG...24 Bilag 1: mål for faget...24 Bilag 2: Du er færdig...25 Bilag 3: annonce for VUC...26

2 Introduktion til opgaven Denne opgave knytter sig til faget Tekst og mundtlighed tekst og skriftlighed ved DPUs kandidatuddannelse i Didaktik med henblik på dansk. Valg af område Jeg vil se på SMS som literacy i forhold til folkeskolen. En norsk undersøgelse viser, at de fleste skoler har en politik for mobiltelefoner, og den går oftest ud på at begrænse elevernes brug af telefonen (Skog 2004:8). Jeg har ikke fundet nogen tilsvarende dansk undersøgelse, men jeg vurderer, at det ser tilsvarende ud i Danmark. Mobiltelefonen er ekstremt populær; SMS er verdens største data-applikation (Lasica 2007). Det er paradoksalt, at mobiltelefonen bliver brugt så meget og samtidig er bandlyst af uddannelsessystemet. Problemformulering Hvad er SMS-literacy? Jeg vil undersøge det med perspektiv til en SMS-pædagogik for folkeskolen. Metode Jeg beskriver først teori om literacy, for så at give et bud på en SMS-literacy og til sidst et perspektiv med et forslag til en SMS-pædagogik for folkeskolen. I denne opgave ser jeg kun på SMS. Jeg ser ikke på telefonens øvrige funktioner, med mindre det understøtter en pointe omkring SMS. Der er lavet en del forskning i, hvordan mobiltelefonen forbedrer elevernes almene læseforståelse (Attewell 2003), men det falder uden for denne opgaves afgrænsning. Jeg ser på, om skolen kan støtte elevernes SMSliteracy. Jeg vil hovedsageligt se på unges brug af SMS, da det er de unge, der bruger mediet mest (Lasica 2007), og da det er hensigtsmæssigt i forhold til at formulere en SMSpædagogik. Det er desuden de unge, der som innovative brugere kommer til at definere morgendagens brug af mobiltelefonen. Når jeg har beskrevet, hvad en SMS-literacy omfatter, vil jeg beskrive en SMS-pædagogik for folkeskolen. Telefonerne er i øjeblikket ikke velsete i klasseværelserne. Idet jeg foreslår, at telefonerne skal inddrages i undervisningen (og ikke i bogstavelig forstand), er der nogle barrierer, der skal overvindes. Det er nødvendigt at se på, hvorfor telefonen har fået sin nuværende status i uddannelsessystemet. Det er vigtigt at være bevidst om, hvorfor telefonen er bandlyst, hvis denne beslutning skal omgøres. Jeg har primært valgt at bruge Brian Streets literacy-model, fordi han tager udgangspunkt i, at literacy finder sted i sociale praksisser. Det er oplagt i forhold til, at mobiltelefonen bruges af unge mennesker til at kommunikere. Desuden har Street en opdeling mellem autonom og ideologisk literacy, og han ser på magtforholdene. Det er anvendeligt i forhold til SMS-literacy, Morten Jensen 2

3 at forstå, hvorfor SMS ikke er velset i skolesystemet. Streets literacy-model skal ses i et bredt socialt og kulturelt perspektiv, og det er, hvad jeg har tænkt mig at gøre i min søgen efter en SMS-literacy for unge. New London Group (NLG) er optaget af, hvordan man skaber bro mellem skolen og de ændringer, der sker i samfundet. Jeg bruger NLG til at argumentere for, hvorfor skolen skal have en SMS-pædagogik. Literacy Literacy kan oversættes til læseforståelse. Det er den simpleste definition. At være literate betyder, at man kan læse og skrive. Der er ikke nogen egentlig dansk oversættelse af begrebet. Illiterate oversættes med analfabet. Det ord har vi da. Men literacy betyder mere end blot læseforståelse. PISA Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) definerer literacy i deres Programme for Internation Student Assessment (PISA) som: Reading literacy is understanding, using, and reflecting on written texts, in order to achieve one s goals, to develop one s knowledge and potential, and to participate in society. (OECD 2003:108) PISA lægger vægt på skrevne tekster. Her forstås literacy altså som læsedygtighed med henblik på forståelse, praktisk brug og refleksion af skrevne tekster. Formålet med literacy er at kunne nå sine mål og deltage i samfundet. Jeg går videre for at få en bredere definition af literacy. 1 Literacy som social praksis Der er flere opfattelser af, hvad literacy er, og senere vil jeg give mit eget bud på en SMSliteracy. Flere af de tekster, jeg har læst om literacy, fremstiller først, hvad andre forskere mener, før de selv giver et bud på begrebet (Lankshear 2005, Mifsud 2006, Street 2003, Tyner 1998). Der er altså mange om buddet, og jeg vil støtte mig til et par stykker. 1 Retfærdigvis skal det siges, at selv om PISA har en lidt snæver definition på literacy, så opererer de med fire områder, som de bedømmer (Reading Literacy, Mathematical Literacy, Scientific Literacy og Problem Solving). Særligt Problem Solving indeholder flere af de kompetencer, som jeg vil argumentere for hører under literacy. SMS-literacy, Morten Jensen 3

4 Brian Street skelner mellem to literacy-modeller: den autonome og den ideologiske (Street 2003). Den autonome model bygger på den antagelse, at hvis blot man underviser uoplyste personer, og giver dem literacy, så vil de af sig selv (autonomt) blive klogere, bedre borgere og opleve økonomisk fremgang. Den autonome model er ifølge Street udbredt i udviklingsprogrammer for ulande, og han peger på, at der ikke er en sådan sammenhæng, og beskriver modellen som en slags vestlig kulturimperialisme, der tvinger sin egen forståelse af literacy ned over andre. Den ideologiske literacy-model er den, som Street er fortaler for. Den ideologiske model nedtoner kulturelle antagelser, idet literacy afhænger af konteksten. Præmisset er, at literacy er rodfæstet i socialt konstruerede epistemiske grundregler. Literacy er sociale praksisser. Læring har at gøre med, hvordan man tilegner sig teknikker og værktøjer til at tænke og agere i en given kultur. Literacy er altså ikke et neutralt begreb; det handler om at beherske teknikker, der er vurderet som vigtige i en partikulær kultur eller kontekst. Colin Lankshear kritiserer også den autonome model (Lankshear 2005:8). Han siger, at vi kommer ikke langt med teknikker og færdigheder alene, for de er altid forskellige i forskellige praksisser. Det handler om at læse og skrive med mening i en social praksis, social kontekst eller Diskurs. Hans pædagogiske eksempel er, hvordan den samme tekst (Biblen) kan læses helt forskelligt. Det er jo ikke fordi, at fundamentalistiske grupper ikke har tilstrækkelige læsefærdigheder, når de er uenige med hinanden. De læser i forskellige Diskurser. Præcis brug af termer Street efterlyser større præcision ved brug af termerne omkring literacy 2 (Street 2000). Det er særligt literacy events og literacy practises, der efter hans mening bruges forkert, men også multiple literacies og multi-literacies forveksles ofte. David Barton ser også, at begreberne bruges diffust, men tilføjer dog, at der er tradition og brug for at have både en snæver og en bred forståelse af begreberne 3 : The issue of how far to extend the concept of literacy is not really resolved. This issue of needing both a broad and a narrow sense of literacy runs through the field (Barton 2001:95). Street definerer multi-literacies som en kombination af flere kompetencer, som når man eksempelvis skal afkode symboler, tekst, tegn og billeder for at bruge Microsoft Word, og han er ude med riven efter New London Group for bruge multi-literacies som metafor for kompetence (Street 2000:19). Det har betydning i forhold til min opgave, om der er tale om 2 Ud over de nævnte taler Street også om activities, patterns, strategies, situations, practises, behaviours, dominant literacies og text and practises. 3 Barton argumenter for, at der desuden findes både en bred og en snæver definition af begreberne text, genre, diskurs, kontekst og sprog. SMS-literacy, Morten Jensen 4

5 en kompetence eller literacy. Hvis der er tale om en kompetence falder grundlaget for en SMS-pædagogik bort. De unge mestrer jo allerede SMS til fulde. Hvis der er tale om literacy, forholder det sig anderledes. Literacy afhænger af konteksten i et socialt fællesskab. For SMS betyder det, at der åbnes for at problematisere SMS i forskellige kontekster i en pædagogik. Multiple literacies var en konstruktion, der skulle udfordre idéen om, at der kun findes én autonom literacy. Street advarer mod at bruge begrebet i den forbindelse, at der findes én literacy til én kultur og at summen giver multiple literacies. Street definerer events og practises: Literacy events focus on a particular situation where things are happening and you can see them happening. The concept of literacy practises attempt to handle the events and the patterns of activity around literacy but to link them to something broader of a cultural and social kind. you can photograph literacy events but you cannot photograph literacy practises (Street 2000:21). Man kan altså iagttage en person, der skriver en SMS. Det er en literacy event. Street lægger vægt på, at denne event skal ses i et bredere kulturelt og socialt perspektiv. For at finde frem til en literacy practise ville det blandt andet være relevant at undersøge, hvem der skrives til, på hvilken måde og med hvilket formål. Findes SMS-literacy? Street advarer mod at reificere (tingsliggøre) literacy ved den form den har. Faren ligger i at man glemmer konteksten og de sociale praksisser, der ligger til grund for en given literacy: It is the social practise that give meaning and lead to effects, not the channel itself (Street 2000:20). Han advarer således mod en forkert tilgang til eksempelvis visual literacy, computer literacy eller SMS-literacy. Man kan ikke beskrive en literacy ved at se på kanalen (mobiltelefonen). Det er de sociale praksisser, der giver mening. I forhold til en SMS-literacy skal man se på de unges sociale praksisser, og først hvis de fører til mobiltelefonen, kan man se på, hvordan den bruges. For at finde frem til en SMS-literacy skal man altså se på de meningsgivende sociale praksisser. Barton deler dette syn. Han opfordrer til, at man skelner mellem, om der er tale om literacy eller meaning making means (Barton 2001:95), på samme måde som Street skelner mellem social practise og channel. Multiliteracies Multiple literacies har udspring fra de traditionelle literacies. For at forstå den nye literacy må man se på det felt, hvor literacies mødes og overlapper hinanden: The key to understanding the changing landscape of contemporary literacy is to study the areas where the rationale, skill sets, and purposes of various SMS-literacy, Morten Jensen 5

6 literacies converge and overlap Only then can a new vision of literacy in its myriad forms begin to take shape (Tyner 1998:61). Dette overlap sker ved brug af SMS, som indeholder tekstbaseret traditionel literacy, men SMS indeholder også mundtlighed og bruges i en ny kontekst. Mere herom i beskrivelsen af SMS-literacy. New London Group 4 taler om tre diskursdomæner, der ændrer sig: offentligt, arbejds- og privatliv. Denne ændring medfører, at der er brug for undervisning i ny literacy. NLG definerer formålet med undervisning: to ensure that all students benifit from learning in ways that allow them to participate fully in public, community, and economic life. (NLG 1996) NLG udpeger literacy til at spille en særlig vigtig rolle for at fuldføre denne mission. NLG taler om at literacy-pædagogikken skal tage højde for den kulturelle og sproglige forskellighed i et globaliseret samfund og dets mangfoldighed af texter; de taler om multiliteracies. NLG efterspørger en literacy, der ansporer eleverne til at blive agenter for social forandring; active designers of social futures For at undervisningen bliver relevant, må læreprocesserne optage elevernes subjektive forskelligheder (interesser, intentioner, engagementer). Det er muligvis lettere sagt end gjort. NLG ser et modsætningsforhold mellem undervisning i nutidig literacy, der tager højde for kulturel kontekst, og shrill claims and counterclaims about political correctness, the canon of great litrerature, grammar, and back-to-basics (NLG 1996). Argumentet går på, at literacy ændrer sig med samfundet. Det, der var literacy i 1908, er ikke det samme som i Når det man skal kunne ændrer sig, giver det ikke mening at have en kanon. Tyner siger, at det NLG efterlyser, står I modsætningsforhold til det formelle bureaukratiske uddannelsessystem og fremhæver, at forsøg med multiliteracy finder sted på privatskoler, efterskoler og andre steder, som forholder sig marginalt til lovgivningen (Tyner 1998:82). Affordance Der er mange, der bygger videre på literacy-modellen og forsøger at beskrive en digital literacy 5. Affordance nævnes ofte, og begrebet er vigtigt for at se, hvordan de unge forstår SMS. 4 Navnet dækker over blandt andre Fairclough, Gee og Kress. 5 Eksempelvis computerspil-literacy (Gee), cut-and-paste-literacy (Rasmussen), cut-and-deleteliteracy (Brown og Day), visuel literacy (Kress), informationsintegration (Gilster) eller kritisk literacy (Kist). Se eksempelvis Mifsud for en gennemgang (Mifsud 2006). SMS-literacy, Morten Jensen 6

7 Louise Mifsud bygger på Street og taler om digital literacy i forhold til en norsk syvende klasse med affordance og perception som nøglebegreber i en digital literacy (Mifsud 2006). Forskellen på digitale artefakter (PC, mobiltelefon, PDA) og analoge er, at det digitale tilbyder interaktion til både den, der læser, og den, der skriver: Definitions of digital literacy imply the affordance of the technological functions but do not specifically refer to it. Viewing literacy through the affordance lens means that literacy becomes personal and not universal. Perception is subjective (Mifsud 2006:136). Mifsud bruger et norsk folkeeventyr (den norske pendant til vores Klodshans) som pædagogisk eksempel. Klodshans opfattelse af hvad en gammel træsko kan bruges til, er forskellig fra hans brødres, og han belønnes for sin kreativitet. Ifølge Mifsud handler digital literacy om en kreativ forståelse af de digitale artefakters muligheder og varierer efter kontekst, kultur og individ. I forhold til skolen handler det ikke om, hvorvidt eleverne kan finde ud af at sende en SMS eller ej; der er hele tiden en uendelig række af kontekster, hvor SMS kan indgå og indtage nye positioner. Deltagende praksis Lankshear argumenterer for, at der ikke findes én digital literacy, men mange forskellige (Lankshear 2005). Det er teknikker og færdigheder, der bruges i deltagende social praksis. Lankshear nævner blogs, fanfiction og memes som eksempler. Et af formålene med at have en blog er at have et ansigt udadtil. Det handler om hvordan man ønsker at blive set, og man arbejder aktivt med sin identitet. Memes er også interessante 6 (se lostfrog.org for et eksempel). Hvis man forstår vittigheden, er man med i fællesskabet, og man kan stige i graderne, hvis man selv kan skabe nye tilføjelser. Et billede-meme kræver tekniske færdigheder (billedredigering), men også Klodshansk kreativitet. Sandhed og information giver ikke meget mening i denne forbindelse. I eksemplet med lostfrog.org er det ligegyldigt, hvad den rigtige historie er bag den tabte frø. Det handler om social deltagelse. Lasica siger, at vi forlader informationssamfundet og går ind i en tidsalder, hvor kontekst er nøglebegrebet (Lasica 2007:23). Det er de samme processer, der gør sig gældende i forhold til SMS i forbindelse med kæde-sms, slogans eller vendinger, der opstår og bliver populære og bruges i meddelelser. 6 Meme er eksempelvis en vittighed, der lever sit eget elektroniske liv. SMS-literacy, Morten Jensen 7

8 SMS-literacy Hvordan bruges SMS så i sociale fællesskaber i en bredere social og kulturel kontekst og med hvilke teknikker, færdigheder og kompetencer? Tryghed Når børn får deres første telefon, får de den oftest af deres forældre for at give tryghed, og i flere undersøgelser fra forskellige lande udnævnes telefonen enstemmigt som meget brugbar i nødsituationer (Ling 2004:35ff). Telefonen fungerer altså som forældrenes sikkerhedssnor til deres børn, men telefonen er også en vigtig del af børnenes frigørelse fra hjemmet. Børn får lov til mere med den tryghed, som en telefon i lommen giver forældrene (Ling 2004:119). Selv om telefonen skaber tryghed, så skaber den også farlige situationer. Tænk blot på brug af telefon under kørsel. I USA kædes telefonen sammen med lovovertrædelser. Specielt i forhold til narkokriminalitet og der er indført love, som forbyder mobiltelefoner på skoler (Katz 2005:93), men efter skudepisoder på skolerne er der atter fokus på trygheden, og pres fra forældre har lempet på disse love. I en verden efter 11. september er der også fokus på sikkerheden, og ikke mindst hvem der er ens ligemænd: Hvem kan man stole på? Her er netværk vigtige! SMS som magtfaktor i samfundet SMS kan bruges som et politisk magtmiddel. Det berømte eksempel er den korruptionsanklagede filippinske præsident Estrada, der måtte gå af efter en kæde-sms fik én million demonstranter på gaden (Politiken ). Herhjemme havde SMSer en vigtig rolle i organiseringen af uroligheder på Nørrebro (Information ). Rich Ling tilføjer at græsrodsbevægelser får lettere ved at opstå, da mobiltelefonen giver en kommunikationskanal, der er parallel med den officielle, og derfor kan bruges uden indblanding fra ledere og andre (Ling 2000:4.1). Mobiltelefonen er altså vigtig i forhold til demokratiet. En norsk undersøgelse viser, at unge gerne bruger telefonen til at gøre deres indflydelse gældende; 55 % af alle unge har stemt med SMS til tv-konkurrencen IDOL (Skog 2006). SMS i sociale fællesskaber Praksisfællesskabet er den vigtigste grund til, at mobiltelefonen er så populær, og at SMS er den største data-applikation. En ny stor international undersøgelse blandt teenagere viser, at unge danskere kommunikerer mere med SMS (78 %) og taler mere ansigt til ansigt (81 %) end unge i udlandet (58 % og 74 %). De unge danskere bruger i mindre grad websider som Arto (12 %), (33 %) og taleopkald (50 %) i forhold til unge i andre lande (29 %, 52 % og 59 %) (Markedsføring ). SMS-literacy, Morten Jensen 8

9 Gruppetilhørsforhold SMS kan som tidligere nævnt bruges til at organisere demonstrationer. Det er de samme processer, der er i brug, når unge skal til fest, viser en norsk undersøgelse (Ling og Yttri 2002). Telefonen bliver brugt til at finde ud af, hvor der er de bedste muligheder for fest; er der mange mennesker? Er det de rigtige mennesker, der er til stede? Telefonen bliver også brugt til at bekræfte, at man tilhører en gruppe (Ling 2002). Det gøres på flere måder. Man sender beskeder uden egentligt indhold blot for at bekræfte, at man er på god fod (Lasica 2007:17). Simon Løvind sammenligner det, i en debat om et moderne dannelsesbegreb, med det at småsnakke om vejret (Løvind 2002). Man kan bekræfte et gruppetilhørsforhold ved korrekt brug af den særlige jargon, der er inden for en gruppe. I forbindelse med et online computerspil har jeg oplevet, at blive kaldt en affe. Ud af konteksten stod det klart, at det ikke var noget pænt, men jeg spurgte alligevel, hvad ordet betød, og fik svaret, at det var sådan en som mig. Jeg forstod altså ikke diskursen og var således ikke en del af det fællesskab. Senere fandt jeg ud af, at der blev refereret til det tyske ord for abe. En tredje måde at bekræfte fællesskab er at simpelthen at sammenligne SMSer (Ling 2000), hvorved man eksempelvis kan bekræfte at have modtaget en festinvitation eller dokumentere personlig popularitet. Sammenligning kan også bruges til at afdække andres hensigter. En kærlighedserklæring mister troværdighed, hvis den er sendt til flere modtagere. Flere steder i landet har Ældresagen arrangeret, at ældre har fået undervisning af unge fra efterskoler og lignende i at sende SMS (Frederiksborg Amts Avis ). De ældre har brug for at kunne SMSe for at kunne kommunikere med familien. Der er flere ting at lægge mærke til. Det er efterskoler, specialklasser og 10. klassecentre, der har været med i samarbejdet. Måske har Ældresagen fravalgt folkeskoler i samarbejdet, men hvis de havde kontaktet folkeskoler, havde reaktionen muligvis været negativ på grund af skolens anstrengte forhold til mobiltelefonen. Det viser også, at SMS er forbundet med positiv social værdi og giver de ældre adgang til sociale fællesskaber (deres familie), som de tidligere har været udelukket fra, men nu har adgang til gennem den kanal, de nu kan anvende. Endelig er det værd at bemærke, at der tegner sig et billede af at SMS bruges i mange forskellige situationer i samfundet, men ikke i skolesystemet. Koordination i magtstrukturer Street ser literacy i forhold til magt. Ling og Yttri argumenterer, at unge mennesker er underlagt to magtstrukturer; familien og ungdomsgrupper (Ling og Yttri 2003). I familien giver telefonen tryghed til forældre, og hermed magt over den unge, og giver muligheder for den unge, der eksempelvis kan forhandle sig til at komme senere hjem fra en fest. I gruppenetværket er der en mere symbolsk magtstruktur (Ling og Yttri 2003:11). Telefonen bruges til at koordinere eksempelvis påklædning. Ling og Yttri argumenter, at den unge må kæmpe sig til en position i begge strukturer; frigørelse fra familien og anerkendelse fra ungdomsgruppen. De to magtstrukturer kan også have modsatte interesser; den unge kan være sammen med familien juleaften, men via SMS holde kontakten til ungdomsgruppen. Hvor hører skolen til i forbindelse med disse magtstrukturer? Skolen indtager en speciel position i denne sammenhæng. Der er ungdomsnetværk på skolerne, både i og uden for SMS-literacy, Morten Jensen 9

10 klasserne, men opbygningen minder meget om familiestrukturen. Lærere og forældre betjener sig begge af befalinger og ordrer i interaktionen med den unge. Skolen afviser under alle omstændigheder denne debat ved at sætte restriktioner op for brugen af mobiltelefoner. Der er mange undersøgelser, der entydigt viser, at eleverne bruger deres telefoner alligevel (Katz 2005, Skog 2004, Stærmose 2005), så i en kamp mellem skolen og ungdomsgruppen er det SMSen fra en kammerat, der vinder elevens opmærksomhed. Mikrokoordination Et dansk studie viser, at unge danskere bruger telefonen til at koordinere deres sociale liv (Barkhuus 2007). Ling bruger ordet mikrokoordination. I et netværk fordrer SMS, at man koordinerer ned i de mindste detaljer. Det er blevet den sociale norm, at man hele tiden holder andre opdateret, hvor man er, hvis man kommer blot en smule for sent til en aftale så som et cafébesøg. Konsekvensen er, at begivenheden (cafébesøget) er i forhandling indtil den indtræffer 7. Det kræver dog at alle, der deltager i begivenheden, har samme normer. Man kan ikke forestille sig, at der forhandles om hvornår en skoledag starter. Mikrokoordinering egner sig altså bedst til mindre grupper. Opbrud med børneflokken NLG taler om changing private lives (NLG 1996:8). Med hjælp fra teknologien er det blevet lettere at finde og skabe sin egen identitet. Som en følge heraf er ingen mennesker kun medlem af ét særegent fællesskab. Det kan sammenlignes med den socialromantiske forestilling om gamle dage, hvor alle kvarterets børn var engagerede i store lege, i modsætning til i dag, hvor de unge sidder i ensomhed og sender SMSer. Det er en forkert opfattelse. Carsten Jessen argumenterer for, at for at det virtuelle fællesskab understøtter de fysiske møder og at mobiltelefonen fastholder kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber i en fragmenteret hverdag (Jessen 2002:228). Det vil sige, at mobiltelefonen i virkeligheden understøtter det fællesskab, den har fået ry for at ødelægge. En undersøgelse viser, at hvis man er løbet tør for taletid, får man ingen SMSer (Ling 2002:13). Det vil sige, at selv om de andre i fællesskabet ved, at en person godt kan læse SMSer, men ikke selv sende, så sender de alligevel ikke SMSer til personen. Det er vigtigt at besvare SMSer; ellers modtager man ikke flere. En anden undersøgelse konkluderer, at hvis man mister sin mobiltelefon, så bliver man udelukket fra fællesskabet og modtager eksempelvis ikke festinvitationer (Bakken 2005:169). Det er simpelthen for besværligt at kommunikere med en person, der ikke har mobiltelefon. Barkhuus går et skridt videre og konkluderer, at SMSens informationsudveksling ikke bare vedligeholder sociale forbindelser, men også direkte muliggør kontakt, da mange vælger at sende en SMS i en situation, hvor de ikke ville ringe eller henvende sig direkte (Barkhuus 2007). SMS overvinder generthed! 7 Ling kalder dette for midcourse adjustment (Ling 2004). SMS-literacy, Morten Jensen 10

11 Sprogbrug Berit Skog trækker på Bourdieu, idet hun hævder, at kendskab til SMS-sproget er en vigtig lingvistisk kapital, der kan give anerkendelse fra andre i det samme sprogsamfund, og dermed kan omformes til symbolsk kapital (Skog 2006). Richard Ling ser også denne forbindelse (Ling 2004:184). Han argumenterer for, at mobiltelefonen på grund af sine karakteristika har en fordel over andre teknologier. Den er hurtig, personlig og mobil og den fordrer både spontan og kontinuerlig interaktion. Ling advarer dog mod forkert eller uhensigtsmæssig brug. En SMS med fødselsdagshilsen til mor udløser ikke ret meget social kapital, hvis den ikke følges op med et opkald, en gave eller et besøg. Smiley Smileys bliver flittigt brugt i SMSer. Den har 5 funktioner (Skog 2006). Den har en pragmatisk funktion, idet den understøtter eller forstærker budskabet i en SMS (eksempelvis god ferie ). Smiley kan bruges som markør af gruppetilhørsforhold. En gruppe kan have sine egne smileys og ved at bruge dem, viser man, at man tilhører gruppen og smiley har således en social funktion. Der findes næsten uendelige muligheder for at sammensætte smileys, og for den innovative er der en kreativ funktion. Smiley kan bruges i en instrumentel funktion, til at vise at en tekst er ironisk ment. Endelig er der en emotionel funktion; man kan vise andre, at man tænker på dem ved at sende en besked, der kun indeholder en smiley. Brud på retskrivningsregler Voksne bruger korrekt retstavning, når de kommunikerer med SMS (Skog 2004). De unge har derimod et særligt sprog, de bruger. Der har været diskussioner om de unges SMSsprog i hele Norden (Hård 2005) og holdningen er, at SMS-sprog er starten til civilisationens undergang med ødelæggelsen af skriftsproget som det første skridt. Der er dog en mening med sproget. SMS-sprog er en blanding af skrift og tale. Det skyldes, at de fleste SMSer sendes til nære venner og fungerer som en slags samtale. Ylva Hård har gennemgået de mest almindelige fejl ved SMS-sprog. Det er manglende tegnsætning, stavefejl og grammatiske fejl. Hård konkluderer, at de fleste fejl er lavet bevidst for at forbedre kommunikationen. Fejlene er en måde at udnytte de 160 karakterer, der er til rådighed, til at få sagt mest muligt. Det kræver gode sprogkundskaber at bryde reglerne uden at blive misforstået. En norsk undersøgelse viser, at de unge varierer deres sprog efter modtager (Skog 2006). En SMS til vennerne indeholder forkortelser, symboler, engelske ord og dialekt. En SMS til voksne vil oftest være på bokmål. Samtaleanalyse af SMS Ditte Laursen har lavet en samtaleanalyse af SMS (Laursen 2005) Den viser, at SMS er dialogisk opbygget som en almindelig samtale. Man skiftes til tur. Hver besked er en reaktion på den forrige. Et svar viser en tolkning af forrige besked og peger samtidig frem mod at fremkalde en handling fra modparten. SMS følger altså et a-b-a-b mønster, som kan fortsætte længe. En kæde kan stoppes med et telefonopkald. Normen er altså, at en SMS skal besvares. Der er få typer SMS, der ikke kræver svar; kæde-sms, godnat-sms, og PSmeddelelser. SMS-literacy, Morten Jensen 11

12 Laursens analyse viser, at man kan måle styrken af et forhold efter svartiden. Gode venner har 3 minutter til at svare i og andre har 1-2 timer. Hvis der går længere tid, er der noget galt. Selv om SMS er en asynkron kommunikationsform, er der altså normer, som dikterer svartider og en turn-taking-struktur, der lægger sig tæt på den synkrone telefonsamtale. Der nævnes fire typer problemer, der kan føre til, at en SMS ikke bliver besvaret (se nedenstående skema). Afsenderen kan ikke vide hvilket problem, der ligger til grund for det manglende svar, men må sætte sig i modtagerens sted og gætte, hvad problemet er. Afsenderen kan så prøve at reparere fejlen, men det er følsomt ifølge Goffman (Goffman 1999), for afsender kan på den måde risikere at udpege en fejl hos modtager, som dermed kommer til at tabe ansigt. Laursen konkluderer, at hvis man følger reglerne for SMS, bliver forholdet, og den kultur man indgår i, styrket, og omvendt er det en trussel mod forholdet, hvis man ikke følger reglerne. Problemtype Eksempel på problem Eksempel på løsning overførselsproblemer SMS er ikke nået frem sender SMS igen modtagerproblemer modtager glemmer at svare hallo er du der? indholdsproblemer modtager bliver stødt over indhold i SMS forklarer hensigt problemer i forholdet for nærgående spørgsmål spørger mere neutralt Konfliktoptrapning Mobiltelefonen bliver brugt til at skabe positiv social værdi (Goffman 1999:306). Ling viser, at man oftest vælger at sende en SMS, hvis man dermed kan undgå en pinlig situation (Ling 2004b). Det kan være en invitation, man vælger at afslå via en SMS, hvor der jo ikke kan stå lange forklaringer i modsætning til en samtale, hvor man skal give (pinlige) undskyldninger i et afslag. Mobiltelefonen er ofte set kædet sammen med mobning, happy-slapping og lignende. En norsk undersøgelse viser, at 10 % af unge har oplevet at blive mobbet med SMS-beskeder og 4 % har oplevet at blive truet (Skog 2006). Her har telefonen et problem. Styrken er som tidligere nævnt, at man tør tage kontakt til mennesker, man ellers ikke vil henvende sig til. Den fraværende ansigt-til-ansigt konfrontation bruges til at tage initiativ, men det manglende fysiske møde kan også føre til konflikt. Undersøgelser viser, at konflikter uundgåeligt optrappes i virtuel kommunikation (Ling 2000). Der er ingen motivation for at nedtrappe en konflikt, og der mangler det fysiske møde, som ifølge Goffman ville nedtone alvorligheden i en truende situation. Resultatet er, at det ikke er ualmindeligt at se avisoverskrifter som SMS-skænderi endte i vold (JydskeVestkysten ). I en gennemgang af 865 SMSer inddeler Ling, Julsrud og Yttri dem efter genrer (Ling 2005). Undskyldninger står nederst på listen. Da SMS overvinder generthed, burde det jo også være lettere at sende en elektronisk undskyldning. SMS-literacy, Morten Jensen 12

13 Udvikling Evolutionen er fuldendt? Der er flere ting, der tyder på, at SMSen har nået et leje, hvor der er ligevægt mellem det teknikken tilbyder og det brugerne ønsker. Det er muligt, at der ikke sker flere tilføjelser til SMS. Den er simpelthen på toppen af sin evolution. Der er flere ting, som understøtter dette. En norsk undersøgelse fra 2004 undersøger, om der er forskel på længden af meddelelser, hvis man bruger ordbog, og dermed har lettere ved at skrive, i forhold til hvis man ikke har ordbog på telefonen (Ling 2004). Undersøgelsen viser, at der ikke er nævneværdig forskel på længden eller antallet af meddelelser. Det tyder på, at brugerne har fundet sig tilpas med den nuværende form. Det, der skal kommunikeres med SMS, fylder ikke mere, end at det kan siges inden for de 160 karakterer. Ling argumenterer, at når et kommunikationsmiddel har nået sit ekvilibrium, så vil nye tekniske tilføjelser kun ændre brugen i mindre grad: Deveplopments in technical mediation only facilitate our ability to communicate; they do not give us the thought, ideas, or inspiration that is communicated (Ling 2004:14). Dette ligger helt på linie med Street, der lægger vægt på den sociale praksis og ikke kommunikationskanalen. Scott Jenson argumenter, at MMS ikke kommer til at vinde indpas i sin nuværende form (Jenson 2005). Han nævner, at MMS er for besværligt at bruge i forhold til den simple sekvensopbyggede SMS. Jenson har en interessant vinkel på teknologi; Legacy Vision handler om, at teknologi bliver opfundet med ét formål (SMS skulle fortælle, at der var besked på telefonsvareren). Derefter tager brugerne teknikken til sig og skaber nye anvendelsesmuligheder. Brugeren definerer teknikkens muligheder. Det er det samme, Street siger med at literacy er social praksis. Det åbner for flere ting i forhold til en SMSpædagogik. Det viser helt afgørende, at det er brugeren, der har kontrol over telefonen. Det er altså ikke interessant at se på teknikken, men menneskene bag, når man skal formulere en SMS-pædagogik. Desuden skal man ikke holde sig tilbage i forventning om, at der kommer nye tiltag, for det bliver kun mindre ændringer. Teknikken vil bestå i sin nuværende form et stykke tid endnu. Men hvor længe? Ling mener, at telefonen bliver den største kommunikationsenhed om 10 år og den eneste i en senere fremtid (Bergstén 2004). Han sammenligner mobiltelefonen med telefonen og TV. Telefonen var 60 år om at nå en udbredelse på 80 %, TVet var 12 år om at nå 80 % udbredelse, men mobiltelefonen var kun 5 år om at nå 100 % udbredelse (Ling 2004). Det viser telefonens hurtige udbredelse, men kan ikke tages til indtægt for, at den vil overtage PCens funktioner. I så fald er der lang vej igen; en session med en mobiltelefon varer i gennemsnit 4 minutter, mens en session med en PC i gennemsnit varer 2 timer (Lasica 2007). Det er ikke realistisk, at telefonen kan dække det behov i nærmeste fremtid. SMS-literacy, Morten Jensen 13

14 Socialcirkler En undersøgelse af franskmænds og japaneres brug af mobiltelefonen (Rivière og Licoppe 2005) viser en markant forskel i deres brug af SMS. Franskmændene skriver stort set kun SMSer til nære venner og familie (første socialcirkel). Det gør japanerne også, men de skriver også til bekendte (anden socialcirkel) og til forretningsforbindelser eller til mennesker, de ikke har mødt, men som de har et tilhørsforhold til gennem en klub, et samfund, en klasse eller lignende (tredje socialcirkel). I forhold til en SMS-pædagogik for folkeskolen er det vigtigt at se i hvilke forbindelser, man bruger SMS. I flere jobannoncer kan man se, at man skal skrive SMS for at komme videre i jobsøgningen (se bilag 2). Det er noget nyt i Danmark og kan tyde på, at SMS finder vej i stadig bredere socialcirkler som i Japan. Det understøtter NLGs krav om, at literacypædagogikken skal tilpasses samfundets ændrede krav til arbejdslivet. Det må være folkeskolens opgave at sikre, at alle elever har de kompetencer, der skal til, for at besvare sådan en jobannonce. En reklame for VUC Nordsjælland sætter helt bogstaveligt ord på, hvor de citerer en kursist i en reklame for undervisningen: Tidligere kunne du tage telefonen, men nu forventes det, at du kan skrive SMS og maile (se bilag 3). SMS-pædagogik Hvorfor er telefonen forbudt i skolen? Hvis mobiltelefonen skal tages til nåde af skolen, er det nødvendigt at have en viden om, hvorfor den røg ud i første omgang. Street er optaget af magtrelationer i forhold til literacy, og han opfordrer til at man problematiserer, hvad der betragtes som literacy ved at spørge whose literacies are dominant and whose are marginalized or resistant (Street 2003). Lankshear og Knobel argumenterer, at magthavere altid vil definere en literacy, som støtter de eksisterende normer og konstituerer eksisterende kulturelle og økonomiske systemer (Lankshear og Knobel 2005). Skolen ses som en agent for printbaseret literacy og SMS falder udenfor definition. Altså en definition der peger bagud. Katz hævder, at klasseværelset er det samme som for 100 år siden (Katz 2005) og gennemgår en amerikansk skole. Strukturen er ikke så forskellig fra folkeskolen. Han hævder, at kontrol er vigtig for undervisningsmiljøet og giver som eksempel, at klasser holdes adskilt fra hinanden, og selv om vi ikke har hall passes i Danmark, gøres der vel ikke noget aktivt for at styrke fællesskaber på langs af klassetrin. NLG ser det som en kamp mellem literacy og en back-to-basics pædagogik (NLG 1996). I folkeskolen kan man se et eksempel på denne kamp med den nye folkeskolesangbog, som bliver kritiseret for at være sort-skole-agtig (Politiken ). Gee ser også denne kamp og argumenterer, at computerspil er bedre pædagogisk opbyggede end skolen. Han siger om spillene: They operate with good principles of learning, principles that are better than those in many of our skill-and-drill, back-to-basics, test-them-untillthey-drop-schools (Gee 2003:205). SMS-literacy, Morten Jensen 14

15 SMS er modstridende med skolens formål Der er en almen forståelse af, at mobiltelefonen har et formål, der går imod skolens mission. Flere peger på, at SMS har en underholdningsfunktion (Barkhuus 2005) eller en spil-lignende struktur (Small 2003). En undersøgelse viser, at selv om kun 4 % elever mener, det er acceptabelt at tale i telefon i timerne, så mener 45 %, at det er i orden at sende SMS i timerne (Katz 2005). Jeg tvivler på, at man kan finde lærere, der deler det synspunkt. Mobiltelefonen arbejder imod centraliseret kontrol. Lærere nævner også frygten for at afgive kontrol, som et argument mod at implementere ny teknologi i undervisningen (Stærmose 2005:209). SMS er privat og personligt Telefonen betragtes som noget privat og personligt og derfor ikke som noget, der berører samfundet og skolen. En undersøgelse viser, at SMS betragtes som den mest utroværdige skriftlige kommunikationsform, og brevet betragtes som mest troværdigt (Höflich og Gebhardt 2005). Det er paradoksalt, eftersom SMS er mest udbredt, og brevet er mindst udbredt. Et andet tegn på, at SMS betragtes som en privatsag, er, at der findes anbefalinger for (offentlig) chat 8, men jeg har ikke set noget lignende for SMS. SMS som færdighed Hvis man ser det at kunne betjene SMS som en færdighed, er der ikke grund til at undervise i det, for det er en færdighed, eleverne allerede har. Færdighederne tages for givet og traditionelt har skolen fokuseret på, hvordan man betjener IT (Mifsud 2006). Et eksempel er min egen telefon. Hvis jeg gerne vil vide, hvordan jeg ringer eller sender en SMS, er der ikke meget hjælp at hente i manualen indledende afsnit Sådan kommer du i gang 9. Den kategoriserer følgende som standardopgaver; at sende s, betjene kameraet, synkronisere med PC, Internetbrowser, videoopkald og andet. Der står ikke noget om at ringe eller om at sende SMS. Det betragtes som selvfølgeligt, at man kan det, selv om man har fået en ny telefon. Manglende didaktik Tyner argumenterer for, at der findes en industri, som leverer læringsprodukter til skolen (Tyner 1998:69). Anklagen går på, at lærerne har lagt deres didaktiske overvejelser i hænderne på forlagene, og nye teknologier er sjældent repræsenteret i deres materialer. Det har måske været gældende tidligere, men i en tid med øgede ministerielle krav til skolerne, kan curriculum ikke være det samme som indholdsfortegnelsen af en grundbog. Lærerne må Sådan kommer du i gang korte vejledninger til standardopgaver SMS-literacy, Morten Jensen 15

16 selv vælge og organisere materiale, og det kan give mulighed for at inddrage eksempelvis SMS i undervisningen. Eksamenssnyd Ling siger, at mobiltelefonen underminerer skolens syn på den enkelte elev. Skolens værktøj til at måle den enkelte elev er eksamen. Ling hævder, at det ikke kan lade sig gøre at måle den enkelte elev i en tid, hvor de kan SMSe sig til et bedre resultat: There is no individual track record, rather the evidence showing the strength of one s social network (Ling 2000:4.3). En lærerundersøgelse viser, at lærerne helt afviser, at eleverne bruger telefonen til at snyde ved eksamen (Skog 2004:40), men en elevundersøgelse viser, at det gør de (Ling 2000). Der er mange forskellige typer eksaminer, og der har altid eksisteret kreative måder at snyde på, men der mangler en undersøgelse af, om SMS-snyderi rent faktisk har en effekt på eksamensresultatet, før det kan vurderes, om det er et reelt problem eller ej. Hvorfor skal skolen undervise i SMS? Kontrast mellem uddannelse og hverdagsliv Der er mange grunde til, at eleverne skal undervises i SMS. Street ser på kontrasten mellem den formelle uddannelse og elevernes hverdagsliv. Han nævner Hull og Schultz (Street 2003:82), som ser et misforhold mellem det eleverne lærer i skolen, og det de laver i deres fritid. Street argumenter for, at skolen skal blive bedre til at inddrage og værdsætte det eleverne medbringer hjemmefra og fra deres fællesskaber. Jeg har tidligere citeret NLG for deres syn på et behov for en ændret pædagogik på grund af ændringer i samfundet. NLG mener som Street, at skolen skal inddrage det, eleverne medbringer: To be relevant, learning processes need to recruit, rather than attempt to ignore and erase, the different subjectivities interests, intentions, commitments, and purposes - students bring to learning (NLG 1996). I denne sammenhæng er det mobiltelefonerne, som skolerne prøver at ignorere ved at forbyde dem på skolerne. Jessen trækker på Ziehe og erklærer, at unge vil føle klaustrofobi i skolens lukkede rum, hvor der er slukket for telefoner og chat (Jessen 2002:233). Elever skal have muligheder Lankshear og Knobel advarer mod functional literacy hvor fokus er på konkrete færdigheder, for det nægter modtagerne adgang til magt, succes og tilfredsstillelse (Lankshear og Knobel 2005:17). Jeg har tidligere nævnt, hvordan telefonen er en magtfaktor i samfundet. Angående tilfredsstillelse argumenterer George Strøm for, at trangen til at udtrykke sig er en drift, og at mobiltelefonen er det bedste middel til at udtrykke sig (Strøm 2001). Han henviser til undersøgelser, der viser, at de første 20 sekunder efter man har fået en idé, kan man ikke lade være med at udtrykke sig, og venter man blot få minutter, vælger man oftest at lade være. Jeg har vist, hvordan nye jobannoncer kræver, at man kan bruge SMS for at få mere at vide om jobbet. En undersøgelse fra Danmark Statistik viser, at dårlige IT-kundskaber går i SMS-literacy, Morten Jensen 16

17 arv i familier (Politiken ). For at sikre at alle har adgang til arbejde, er det skolens opgave at sørge for, at alle kan bruge SMS, når nu det er blevet et krav for at læse en jobannonce. Støtte elevernes sociale netværk Det er paradoksalt, at skolerne lukker for elevernes adgang til Arto, mens voksne i stor stil opretter profiler på Facebook, Myspace og Linkedin. Jeg har været inde på, at mobiltelefonen støtter elevernes sociale netværk og både muliggør og umuliggør kontakt, alt efter om den unge er i besiddelse af en mobiltelefon eller ej. Det er i høj grad skolens opgave at sørge for elevernes trivsel, så skolerne skal bruge telefonerne for at støtte op om elevernes sociale netværk. SMS-pædagogik Første trin i en mobilpædagogik er at få tændt for telefonerne. Den første opgave for skolen er at afklare, hvordan man vil håndtere de problemer (så som SMSer i timerne), der vil opstå i forbindelse med de nu tændte telefoner. Der bør formuleres retningslinjer for god brug at mobiltelefonen. SMS mellem skolens aktører Jeg har skrevet om, at telefonen bruges til mikrokoordinering. Det kan skolen også nyde godt af. Et amerikansk forsøg med at give lærere mobiltelefoner (Katz 2005) viser, at mobiltelefoner giver en lang række fordele: mere tid til undervisningen, øget kommunikationen mellem lærere og elever, bedre vejledning i forbindelse med projektarbejde, elevernes fravær mindskes og klassestyring omkring fremmøde og administration er lettere. Lærerne i forsøget oplevede desuden, at kommunikationen med forældre, andre lærere og skolens afdelinger blev forbedret. Skolen skal støtte elevernes netværk. Jeg foreslår, at skoler eksempelvis indfører en standardprocedure, hvor nye elever modtages med en SMS fra de øvrige elever på samme klassetrin. Det vil forbedre elevernes muligheder for at skabe sociale netværk. Jeg har tidligere været inde på, at SMS overvinder generthed, og at man har lettere ved at sige noget med SMS end ansigt til ansigt. Skolers uddannelsesvejledere, AKT-lærere og andre ville få flere (eller nye) henvendelser via SMS. SMS i undervisningen Hvis man skal inddrage telefonen i undervisningen, kan man ikke bruge nogen af de klassiske analysemodeller. Barton ser, at udfordringen ligger i, at SMS ødelægger den simple skelnen mellem det talte og det skrevne sprog: Understanding the language of internet chat, for example, or mobile phone use, or text messaging is more complex that analysing the language and attempting to classify it on a dimension from spoken to written (Barton 2001:99). SMS-literacy, Morten Jensen 17

18 I en analysemodel for SMS er kontekst et nøglebegreb: We re moving out of the information age information is ubiquitous, it s become a commodity and we re moving into an age where the context of what you re communication is key (Lasica 2007:23). Jeg har været inde på, at SMS skal ses som literacy i en praksisfællesskab og ikke en færdighed. Man skal problematisere SMS på samme måde, som litteratur problematiseres i danskundervisningen. I den traditionelle læseforståelse opererer man også med en problematisering 10. Formålet med at problematisere er at udvikle indsigt hos eleverne. SMSen kan synes åbenlys simpel for eleverne. De har en intuitiv tilgang til telefonen, og betragter den som selvfølgelig. Det er lærerens job at gøre den uselvfølgelig og sætte historie og perspektiv på. Da affordance bygger på en individuel forståelse i forhold til en person eller en gruppe, er der ikke nogen facitliste. Man må prøve sig frem. SMS kan sættes ind i en næsten uendelig række af kontekster og muligheder. Her følger seks områder, der er centrale i forhold til undervisning i SMS med eksempler på områder, der kan tages op i undervisningen. 10 Elisabeth Arnbaks argumenterer for dette i Faglig læsning fra læseproces til læreproces som det antydes i bogens titel. SMS-literacy, Morten Jensen 18

19 Område Kulturel selviagttagelse SMS-samtaleanalyse Tekstanalyse Kontekstanalyse Empati Konfliktløsning Centrale spørgsmål i undervisningen Hvordan bruger eleverne SMS? I hvilke sammenhænge bruges SMS? Hvorfor har skolen og forældre et andet forhold til SMS? Hvilke samtaleregler er der for SMS? Hvordan fungerer SMS i forhold til andre medier? Hvilke genrer findes der? Hvilke forkortelser bruger man i SMS? Hvordan bruges smiley? Hvordan formulerer man et budskab inden for 160 karakterer? Hvordan kan man tolke en SMS? Hvordan kan man skabe mening ved at læse tilbage? Hvordan kan man gætte den kontekst en SMS er skrevet i? Hvad er den andens hensigt? Hvilken situation er en SMS skrevet i? Hvad har modtager brug for at vide i en given situation? Hvordan kan man misforstå en SMS? Hvordan nedtrapper man en konflikt? Hvordan formulerer man sig uden at blive misforstået? Konklusion Jeg har nu undersøgt, hvad SMS-literacy indeholder ved at se på en række praksisser og events, hvor der bruges SMS. Det viser sig at handle om andet end blot SMS: Det handler om mennesker, og hvordan SMS bruges i sociale praksisser. Jeg har argumenteret for, hvorfor skolen skal undervise i SMS og givet et bud på, hvordan det kan lade sig gøre. SMS giver adgang til demokrati og kan bruges til give sin mening til kende, til organisering af demonstrationer eller til at skabe interessegrupper på samme måde, som unge bruger SMS til at koordinere og understøtte begivenheder i deres sociale netværk. En begivenhed er i forhandling indtil den indtræffer, men det fungerer kun i mindre grupper; flyafgange er ikke til forhandling. SMS bruges til social deltagelse og fastholder kontakter ved at bekræfte og afgrænse fællesskaber. Det gøres sprogligt med brug af slang, smiley og jargon. Det er vigtigt at sende SMS jævnligt og besvare SMS for at vedligeholde fællesskabet. SMS muliggør kontakt, der ellers ikke ville have fundet sted og bruges til at skabe netværk. SMS er SMS-literacy, Morten Jensen 19

20 forbundet med positiv social værdi. En manglende mobiltelefon kan resultere i udelukkelse fra sociale fællesskaber. Relationer styrkes hvis normerne for SMS følges, og hvis normerne brydes, er det en trussel. Hvis SMS ikke bliver besvaret, må afsender udføre facework for at rette op på fejlen, hvilket er følsomt. Den manglende personlige kontakt gør det muligt at tage nye kontakter uden risiko for pinlige situationer. Bagsiden er, at konflikter lettere opstår og eskalerer. Telefonen giver tryghed og kontrol til forældre, men samtidig bruger unge telefonen til at frigøre sig fra hjemmet og skabe egen identitet. SMSens asynkrone kommunikationsform giver mulighed for, at man kan arbejde bevidst med, hvordan man vil opfattes af andre. SMS-sprog er en blanding af skrift og tale og er dialogisk opbygget som en samtale, men er asynkron i modsætning til samtale, da man har få minutter eller timer til at svare, alt efter hvilken relation afsender og modtager har. De unge varierer deres sprog efter modtager. En SMS til en jævnaldrene indeholder slang, smileys og grammatiske fejl med henblik på at øge informationen inden for de 160 karakterer, der er til rådighed. SMS bruges i store dele af samfundet i både arbejds- og privatlivet, men ikke i skolen. At SMS bruges i stadigt større socialcirkler stiller krav til skolen, som må kvalificere elevernes brug af SMS. I undervisningen skal SMS problematiseres og sættes i perspektiv i forhold til forskellige kontekster. Seks områder er centrale for at forbedre elevernes SMS-literacy; selviagttagelse, tekstanalyse, kontekstanalyse, empati, konfliktløsning og samtaleanalyse. Mobiltelefonen er marginaliseret i skolen. Den anses for privat og personligt, utroværdig, en kilde til uro, useriøs og det er en almen opfattelse, at eleverne i forvejen mestrer mobiltelefonen til fulde. Skolerne kunne vinde meget ved at bruge SMS. Alle professionelle relationer på en skole styrkes, med de muligheder SMS giver. Elevernes sociale relationer styrkes, og skolen kan nyde godt af at bruge de færdigheder, eleverne har i forvejen. Alle gode hensigter på trods tror jeg dog, at telefonerne først bliver tændt, som nye generationer indfinder sig bag katederet. SMS-literacy, Morten Jensen 20