INTRODUKTION TIL OPGAVEN...2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL OPGAVEN...2"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL OPGAVEN...2 Valg af område...2 METODE...2 LITERACY...3 PISA...3 Literacy som social praksis...3 Multiliteracies...5 Affordance...6 Deltagende praksis...7 SMS-LITERACY...8 SMS som magtfaktor i samfundet...8 SMS i sociale fællesskaber...8 Sprogbrug...11 Konfliktoptrapning...12 Udvikling...13 SMS-PÆDAGOGIK...14 Hvorfor er telefonen forbudt i skolen?...14 Hvorfor skal skolen undervise i SMS?...16 SMS-pædagogik...17 KONKLUSION...19 LITTERATURLISTE...21 BILAG...24 Bilag 1: mål for faget...24 Bilag 2: Du er færdig...25 Bilag 3: annonce for VUC...26

2 Introduktion til opgaven Denne opgave knytter sig til faget Tekst og mundtlighed tekst og skriftlighed ved DPUs kandidatuddannelse i Didaktik med henblik på dansk. Valg af område Jeg vil se på SMS som literacy i forhold til folkeskolen. En norsk undersøgelse viser, at de fleste skoler har en politik for mobiltelefoner, og den går oftest ud på at begrænse elevernes brug af telefonen (Skog 2004:8). Jeg har ikke fundet nogen tilsvarende dansk undersøgelse, men jeg vurderer, at det ser tilsvarende ud i Danmark. Mobiltelefonen er ekstremt populær; SMS er verdens største data-applikation (Lasica 2007). Det er paradoksalt, at mobiltelefonen bliver brugt så meget og samtidig er bandlyst af uddannelsessystemet. Problemformulering Hvad er SMS-literacy? Jeg vil undersøge det med perspektiv til en SMS-pædagogik for folkeskolen. Metode Jeg beskriver først teori om literacy, for så at give et bud på en SMS-literacy og til sidst et perspektiv med et forslag til en SMS-pædagogik for folkeskolen. I denne opgave ser jeg kun på SMS. Jeg ser ikke på telefonens øvrige funktioner, med mindre det understøtter en pointe omkring SMS. Der er lavet en del forskning i, hvordan mobiltelefonen forbedrer elevernes almene læseforståelse (Attewell 2003), men det falder uden for denne opgaves afgrænsning. Jeg ser på, om skolen kan støtte elevernes SMSliteracy. Jeg vil hovedsageligt se på unges brug af SMS, da det er de unge, der bruger mediet mest (Lasica 2007), og da det er hensigtsmæssigt i forhold til at formulere en SMSpædagogik. Det er desuden de unge, der som innovative brugere kommer til at definere morgendagens brug af mobiltelefonen. Når jeg har beskrevet, hvad en SMS-literacy omfatter, vil jeg beskrive en SMS-pædagogik for folkeskolen. Telefonerne er i øjeblikket ikke velsete i klasseværelserne. Idet jeg foreslår, at telefonerne skal inddrages i undervisningen (og ikke i bogstavelig forstand), er der nogle barrierer, der skal overvindes. Det er nødvendigt at se på, hvorfor telefonen har fået sin nuværende status i uddannelsessystemet. Det er vigtigt at være bevidst om, hvorfor telefonen er bandlyst, hvis denne beslutning skal omgøres. Jeg har primært valgt at bruge Brian Streets literacy-model, fordi han tager udgangspunkt i, at literacy finder sted i sociale praksisser. Det er oplagt i forhold til, at mobiltelefonen bruges af unge mennesker til at kommunikere. Desuden har Street en opdeling mellem autonom og ideologisk literacy, og han ser på magtforholdene. Det er anvendeligt i forhold til SMS-literacy, Morten Jensen 2

3 at forstå, hvorfor SMS ikke er velset i skolesystemet. Streets literacy-model skal ses i et bredt socialt og kulturelt perspektiv, og det er, hvad jeg har tænkt mig at gøre i min søgen efter en SMS-literacy for unge. New London Group (NLG) er optaget af, hvordan man skaber bro mellem skolen og de ændringer, der sker i samfundet. Jeg bruger NLG til at argumentere for, hvorfor skolen skal have en SMS-pædagogik. Literacy Literacy kan oversættes til læseforståelse. Det er den simpleste definition. At være literate betyder, at man kan læse og skrive. Der er ikke nogen egentlig dansk oversættelse af begrebet. Illiterate oversættes med analfabet. Det ord har vi da. Men literacy betyder mere end blot læseforståelse. PISA Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) definerer literacy i deres Programme for Internation Student Assessment (PISA) som: Reading literacy is understanding, using, and reflecting on written texts, in order to achieve one s goals, to develop one s knowledge and potential, and to participate in society. (OECD 2003:108) PISA lægger vægt på skrevne tekster. Her forstås literacy altså som læsedygtighed med henblik på forståelse, praktisk brug og refleksion af skrevne tekster. Formålet med literacy er at kunne nå sine mål og deltage i samfundet. Jeg går videre for at få en bredere definition af literacy. 1 Literacy som social praksis Der er flere opfattelser af, hvad literacy er, og senere vil jeg give mit eget bud på en SMSliteracy. Flere af de tekster, jeg har læst om literacy, fremstiller først, hvad andre forskere mener, før de selv giver et bud på begrebet (Lankshear 2005, Mifsud 2006, Street 2003, Tyner 1998). Der er altså mange om buddet, og jeg vil støtte mig til et par stykker. 1 Retfærdigvis skal det siges, at selv om PISA har en lidt snæver definition på literacy, så opererer de med fire områder, som de bedømmer (Reading Literacy, Mathematical Literacy, Scientific Literacy og Problem Solving). Særligt Problem Solving indeholder flere af de kompetencer, som jeg vil argumentere for hører under literacy. SMS-literacy, Morten Jensen 3

4 Brian Street skelner mellem to literacy-modeller: den autonome og den ideologiske (Street 2003). Den autonome model bygger på den antagelse, at hvis blot man underviser uoplyste personer, og giver dem literacy, så vil de af sig selv (autonomt) blive klogere, bedre borgere og opleve økonomisk fremgang. Den autonome model er ifølge Street udbredt i udviklingsprogrammer for ulande, og han peger på, at der ikke er en sådan sammenhæng, og beskriver modellen som en slags vestlig kulturimperialisme, der tvinger sin egen forståelse af literacy ned over andre. Den ideologiske literacy-model er den, som Street er fortaler for. Den ideologiske model nedtoner kulturelle antagelser, idet literacy afhænger af konteksten. Præmisset er, at literacy er rodfæstet i socialt konstruerede epistemiske grundregler. Literacy er sociale praksisser. Læring har at gøre med, hvordan man tilegner sig teknikker og værktøjer til at tænke og agere i en given kultur. Literacy er altså ikke et neutralt begreb; det handler om at beherske teknikker, der er vurderet som vigtige i en partikulær kultur eller kontekst. Colin Lankshear kritiserer også den autonome model (Lankshear 2005:8). Han siger, at vi kommer ikke langt med teknikker og færdigheder alene, for de er altid forskellige i forskellige praksisser. Det handler om at læse og skrive med mening i en social praksis, social kontekst eller Diskurs. Hans pædagogiske eksempel er, hvordan den samme tekst (Biblen) kan læses helt forskelligt. Det er jo ikke fordi, at fundamentalistiske grupper ikke har tilstrækkelige læsefærdigheder, når de er uenige med hinanden. De læser i forskellige Diskurser. Præcis brug af termer Street efterlyser større præcision ved brug af termerne omkring literacy 2 (Street 2000). Det er særligt literacy events og literacy practises, der efter hans mening bruges forkert, men også multiple literacies og multi-literacies forveksles ofte. David Barton ser også, at begreberne bruges diffust, men tilføjer dog, at der er tradition og brug for at have både en snæver og en bred forståelse af begreberne 3 : The issue of how far to extend the concept of literacy is not really resolved. This issue of needing both a broad and a narrow sense of literacy runs through the field (Barton 2001:95). Street definerer multi-literacies som en kombination af flere kompetencer, som når man eksempelvis skal afkode symboler, tekst, tegn og billeder for at bruge Microsoft Word, og han er ude med riven efter New London Group for bruge multi-literacies som metafor for kompetence (Street 2000:19). Det har betydning i forhold til min opgave, om der er tale om 2 Ud over de nævnte taler Street også om activities, patterns, strategies, situations, practises, behaviours, dominant literacies og text and practises. 3 Barton argumenter for, at der desuden findes både en bred og en snæver definition af begreberne text, genre, diskurs, kontekst og sprog. SMS-literacy, Morten Jensen 4

5 en kompetence eller literacy. Hvis der er tale om en kompetence falder grundlaget for en SMS-pædagogik bort. De unge mestrer jo allerede SMS til fulde. Hvis der er tale om literacy, forholder det sig anderledes. Literacy afhænger af konteksten i et socialt fællesskab. For SMS betyder det, at der åbnes for at problematisere SMS i forskellige kontekster i en pædagogik. Multiple literacies var en konstruktion, der skulle udfordre idéen om, at der kun findes én autonom literacy. Street advarer mod at bruge begrebet i den forbindelse, at der findes én literacy til én kultur og at summen giver multiple literacies. Street definerer events og practises: Literacy events focus on a particular situation where things are happening and you can see them happening. The concept of literacy practises attempt to handle the events and the patterns of activity around literacy but to link them to something broader of a cultural and social kind. you can photograph literacy events but you cannot photograph literacy practises (Street 2000:21). Man kan altså iagttage en person, der skriver en SMS. Det er en literacy event. Street lægger vægt på, at denne event skal ses i et bredere kulturelt og socialt perspektiv. For at finde frem til en literacy practise ville det blandt andet være relevant at undersøge, hvem der skrives til, på hvilken måde og med hvilket formål. Findes SMS-literacy? Street advarer mod at reificere (tingsliggøre) literacy ved den form den har. Faren ligger i at man glemmer konteksten og de sociale praksisser, der ligger til grund for en given literacy: It is the social practise that give meaning and lead to effects, not the channel itself (Street 2000:20). Han advarer således mod en forkert tilgang til eksempelvis visual literacy, computer literacy eller SMS-literacy. Man kan ikke beskrive en literacy ved at se på kanalen (mobiltelefonen). Det er de sociale praksisser, der giver mening. I forhold til en SMS-literacy skal man se på de unges sociale praksisser, og først hvis de fører til mobiltelefonen, kan man se på, hvordan den bruges. For at finde frem til en SMS-literacy skal man altså se på de meningsgivende sociale praksisser. Barton deler dette syn. Han opfordrer til, at man skelner mellem, om der er tale om literacy eller meaning making means (Barton 2001:95), på samme måde som Street skelner mellem social practise og channel. Multiliteracies Multiple literacies har udspring fra de traditionelle literacies. For at forstå den nye literacy må man se på det felt, hvor literacies mødes og overlapper hinanden: The key to understanding the changing landscape of contemporary literacy is to study the areas where the rationale, skill sets, and purposes of various SMS-literacy, Morten Jensen 5

6 literacies converge and overlap Only then can a new vision of literacy in its myriad forms begin to take shape (Tyner 1998:61). Dette overlap sker ved brug af SMS, som indeholder tekstbaseret traditionel literacy, men SMS indeholder også mundtlighed og bruges i en ny kontekst. Mere herom i beskrivelsen af SMS-literacy. New London Group 4 taler om tre diskursdomæner, der ændrer sig: offentligt, arbejds- og privatliv. Denne ændring medfører, at der er brug for undervisning i ny literacy. NLG definerer formålet med undervisning: to ensure that all students benifit from learning in ways that allow them to participate fully in public, community, and economic life. (NLG 1996) NLG udpeger literacy til at spille en særlig vigtig rolle for at fuldføre denne mission. NLG taler om at literacy-pædagogikken skal tage højde for den kulturelle og sproglige forskellighed i et globaliseret samfund og dets mangfoldighed af texter; de taler om multiliteracies. NLG efterspørger en literacy, der ansporer eleverne til at blive agenter for social forandring; active designers of social futures For at undervisningen bliver relevant, må læreprocesserne optage elevernes subjektive forskelligheder (interesser, intentioner, engagementer). Det er muligvis lettere sagt end gjort. NLG ser et modsætningsforhold mellem undervisning i nutidig literacy, der tager højde for kulturel kontekst, og shrill claims and counterclaims about political correctness, the canon of great litrerature, grammar, and back-to-basics (NLG 1996). Argumentet går på, at literacy ændrer sig med samfundet. Det, der var literacy i 1908, er ikke det samme som i Når det man skal kunne ændrer sig, giver det ikke mening at have en kanon. Tyner siger, at det NLG efterlyser, står I modsætningsforhold til det formelle bureaukratiske uddannelsessystem og fremhæver, at forsøg med multiliteracy finder sted på privatskoler, efterskoler og andre steder, som forholder sig marginalt til lovgivningen (Tyner 1998:82). Affordance Der er mange, der bygger videre på literacy-modellen og forsøger at beskrive en digital literacy 5. Affordance nævnes ofte, og begrebet er vigtigt for at se, hvordan de unge forstår SMS. 4 Navnet dækker over blandt andre Fairclough, Gee og Kress. 5 Eksempelvis computerspil-literacy (Gee), cut-and-paste-literacy (Rasmussen), cut-and-deleteliteracy (Brown og Day), visuel literacy (Kress), informationsintegration (Gilster) eller kritisk literacy (Kist). Se eksempelvis Mifsud for en gennemgang (Mifsud 2006). SMS-literacy, Morten Jensen 6

7 Louise Mifsud bygger på Street og taler om digital literacy i forhold til en norsk syvende klasse med affordance og perception som nøglebegreber i en digital literacy (Mifsud 2006). Forskellen på digitale artefakter (PC, mobiltelefon, PDA) og analoge er, at det digitale tilbyder interaktion til både den, der læser, og den, der skriver: Definitions of digital literacy imply the affordance of the technological functions but do not specifically refer to it. Viewing literacy through the affordance lens means that literacy becomes personal and not universal. Perception is subjective (Mifsud 2006:136). Mifsud bruger et norsk folkeeventyr (den norske pendant til vores Klodshans) som pædagogisk eksempel. Klodshans opfattelse af hvad en gammel træsko kan bruges til, er forskellig fra hans brødres, og han belønnes for sin kreativitet. Ifølge Mifsud handler digital literacy om en kreativ forståelse af de digitale artefakters muligheder og varierer efter kontekst, kultur og individ. I forhold til skolen handler det ikke om, hvorvidt eleverne kan finde ud af at sende en SMS eller ej; der er hele tiden en uendelig række af kontekster, hvor SMS kan indgå og indtage nye positioner. Deltagende praksis Lankshear argumenterer for, at der ikke findes én digital literacy, men mange forskellige (Lankshear 2005). Det er teknikker og færdigheder, der bruges i deltagende social praksis. Lankshear nævner blogs, fanfiction og memes som eksempler. Et af formålene med at have en blog er at have et ansigt udadtil. Det handler om hvordan man ønsker at blive set, og man arbejder aktivt med sin identitet. Memes er også interessante 6 (se lostfrog.org for et eksempel). Hvis man forstår vittigheden, er man med i fællesskabet, og man kan stige i graderne, hvis man selv kan skabe nye tilføjelser. Et billede-meme kræver tekniske færdigheder (billedredigering), men også Klodshansk kreativitet. Sandhed og information giver ikke meget mening i denne forbindelse. I eksemplet med lostfrog.org er det ligegyldigt, hvad den rigtige historie er bag den tabte frø. Det handler om social deltagelse. Lasica siger, at vi forlader informationssamfundet og går ind i en tidsalder, hvor kontekst er nøglebegrebet (Lasica 2007:23). Det er de samme processer, der gør sig gældende i forhold til SMS i forbindelse med kæde-sms, slogans eller vendinger, der opstår og bliver populære og bruges i meddelelser. 6 Meme er eksempelvis en vittighed, der lever sit eget elektroniske liv. SMS-literacy, Morten Jensen 7

8 SMS-literacy Hvordan bruges SMS så i sociale fællesskaber i en bredere social og kulturel kontekst og med hvilke teknikker, færdigheder og kompetencer? Tryghed Når børn får deres første telefon, får de den oftest af deres forældre for at give tryghed, og i flere undersøgelser fra forskellige lande udnævnes telefonen enstemmigt som meget brugbar i nødsituationer (Ling 2004:35ff). Telefonen fungerer altså som forældrenes sikkerhedssnor til deres børn, men telefonen er også en vigtig del af børnenes frigørelse fra hjemmet. Børn får lov til mere med den tryghed, som en telefon i lommen giver forældrene (Ling 2004:119). Selv om telefonen skaber tryghed, så skaber den også farlige situationer. Tænk blot på brug af telefon under kørsel. I USA kædes telefonen sammen med lovovertrædelser. Specielt i forhold til narkokriminalitet og der er indført love, som forbyder mobiltelefoner på skoler (Katz 2005:93), men efter skudepisoder på skolerne er der atter fokus på trygheden, og pres fra forældre har lempet på disse love. I en verden efter 11. september er der også fokus på sikkerheden, og ikke mindst hvem der er ens ligemænd: Hvem kan man stole på? Her er netværk vigtige! SMS som magtfaktor i samfundet SMS kan bruges som et politisk magtmiddel. Det berømte eksempel er den korruptionsanklagede filippinske præsident Estrada, der måtte gå af efter en kæde-sms fik én million demonstranter på gaden (Politiken ). Herhjemme havde SMSer en vigtig rolle i organiseringen af uroligheder på Nørrebro (Information ). Rich Ling tilføjer at græsrodsbevægelser får lettere ved at opstå, da mobiltelefonen giver en kommunikationskanal, der er parallel med den officielle, og derfor kan bruges uden indblanding fra ledere og andre (Ling 2000:4.1). Mobiltelefonen er altså vigtig i forhold til demokratiet. En norsk undersøgelse viser, at unge gerne bruger telefonen til at gøre deres indflydelse gældende; 55 % af alle unge har stemt med SMS til tv-konkurrencen IDOL (Skog 2006). SMS i sociale fællesskaber Praksisfællesskabet er den vigtigste grund til, at mobiltelefonen er så populær, og at SMS er den største data-applikation. En ny stor international undersøgelse blandt teenagere viser, at unge danskere kommunikerer mere med SMS (78 %) og taler mere ansigt til ansigt (81 %) end unge i udlandet (58 % og 74 %). De unge danskere bruger i mindre grad websider som Arto (12 %), (33 %) og taleopkald (50 %) i forhold til unge i andre lande (29 %, 52 % og 59 %) (Markedsføring ). SMS-literacy, Morten Jensen 8

9 Gruppetilhørsforhold SMS kan som tidligere nævnt bruges til at organisere demonstrationer. Det er de samme processer, der er i brug, når unge skal til fest, viser en norsk undersøgelse (Ling og Yttri 2002). Telefonen bliver brugt til at finde ud af, hvor der er de bedste muligheder for fest; er der mange mennesker? Er det de rigtige mennesker, der er til stede? Telefonen bliver også brugt til at bekræfte, at man tilhører en gruppe (Ling 2002). Det gøres på flere måder. Man sender beskeder uden egentligt indhold blot for at bekræfte, at man er på god fod (Lasica 2007:17). Simon Løvind sammenligner det, i en debat om et moderne dannelsesbegreb, med det at småsnakke om vejret (Løvind 2002). Man kan bekræfte et gruppetilhørsforhold ved korrekt brug af den særlige jargon, der er inden for en gruppe. I forbindelse med et online computerspil har jeg oplevet, at blive kaldt en affe. Ud af konteksten stod det klart, at det ikke var noget pænt, men jeg spurgte alligevel, hvad ordet betød, og fik svaret, at det var sådan en som mig. Jeg forstod altså ikke diskursen og var således ikke en del af det fællesskab. Senere fandt jeg ud af, at der blev refereret til det tyske ord for abe. En tredje måde at bekræfte fællesskab er at simpelthen at sammenligne SMSer (Ling 2000), hvorved man eksempelvis kan bekræfte at have modtaget en festinvitation eller dokumentere personlig popularitet. Sammenligning kan også bruges til at afdække andres hensigter. En kærlighedserklæring mister troværdighed, hvis den er sendt til flere modtagere. Flere steder i landet har Ældresagen arrangeret, at ældre har fået undervisning af unge fra efterskoler og lignende i at sende SMS (Frederiksborg Amts Avis ). De ældre har brug for at kunne SMSe for at kunne kommunikere med familien. Der er flere ting at lægge mærke til. Det er efterskoler, specialklasser og 10. klassecentre, der har været med i samarbejdet. Måske har Ældresagen fravalgt folkeskoler i samarbejdet, men hvis de havde kontaktet folkeskoler, havde reaktionen muligvis været negativ på grund af skolens anstrengte forhold til mobiltelefonen. Det viser også, at SMS er forbundet med positiv social værdi og giver de ældre adgang til sociale fællesskaber (deres familie), som de tidligere har været udelukket fra, men nu har adgang til gennem den kanal, de nu kan anvende. Endelig er det værd at bemærke, at der tegner sig et billede af at SMS bruges i mange forskellige situationer i samfundet, men ikke i skolesystemet. Koordination i magtstrukturer Street ser literacy i forhold til magt. Ling og Yttri argumenterer, at unge mennesker er underlagt to magtstrukturer; familien og ungdomsgrupper (Ling og Yttri 2003). I familien giver telefonen tryghed til forældre, og hermed magt over den unge, og giver muligheder for den unge, der eksempelvis kan forhandle sig til at komme senere hjem fra en fest. I gruppenetværket er der en mere symbolsk magtstruktur (Ling og Yttri 2003:11). Telefonen bruges til at koordinere eksempelvis påklædning. Ling og Yttri argumenter, at den unge må kæmpe sig til en position i begge strukturer; frigørelse fra familien og anerkendelse fra ungdomsgruppen. De to magtstrukturer kan også have modsatte interesser; den unge kan være sammen med familien juleaften, men via SMS holde kontakten til ungdomsgruppen. Hvor hører skolen til i forbindelse med disse magtstrukturer? Skolen indtager en speciel position i denne sammenhæng. Der er ungdomsnetværk på skolerne, både i og uden for SMS-literacy, Morten Jensen 9

10 klasserne, men opbygningen minder meget om familiestrukturen. Lærere og forældre betjener sig begge af befalinger og ordrer i interaktionen med den unge. Skolen afviser under alle omstændigheder denne debat ved at sætte restriktioner op for brugen af mobiltelefoner. Der er mange undersøgelser, der entydigt viser, at eleverne bruger deres telefoner alligevel (Katz 2005, Skog 2004, Stærmose 2005), så i en kamp mellem skolen og ungdomsgruppen er det SMSen fra en kammerat, der vinder elevens opmærksomhed. Mikrokoordination Et dansk studie viser, at unge danskere bruger telefonen til at koordinere deres sociale liv (Barkhuus 2007). Ling bruger ordet mikrokoordination. I et netværk fordrer SMS, at man koordinerer ned i de mindste detaljer. Det er blevet den sociale norm, at man hele tiden holder andre opdateret, hvor man er, hvis man kommer blot en smule for sent til en aftale så som et cafébesøg. Konsekvensen er, at begivenheden (cafébesøget) er i forhandling indtil den indtræffer 7. Det kræver dog at alle, der deltager i begivenheden, har samme normer. Man kan ikke forestille sig, at der forhandles om hvornår en skoledag starter. Mikrokoordinering egner sig altså bedst til mindre grupper. Opbrud med børneflokken NLG taler om changing private lives (NLG 1996:8). Med hjælp fra teknologien er det blevet lettere at finde og skabe sin egen identitet. Som en følge heraf er ingen mennesker kun medlem af ét særegent fællesskab. Det kan sammenlignes med den socialromantiske forestilling om gamle dage, hvor alle kvarterets børn var engagerede i store lege, i modsætning til i dag, hvor de unge sidder i ensomhed og sender SMSer. Det er en forkert opfattelse. Carsten Jessen argumenterer for, at for at det virtuelle fællesskab understøtter de fysiske møder og at mobiltelefonen fastholder kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber i en fragmenteret hverdag (Jessen 2002:228). Det vil sige, at mobiltelefonen i virkeligheden understøtter det fællesskab, den har fået ry for at ødelægge. En undersøgelse viser, at hvis man er løbet tør for taletid, får man ingen SMSer (Ling 2002:13). Det vil sige, at selv om de andre i fællesskabet ved, at en person godt kan læse SMSer, men ikke selv sende, så sender de alligevel ikke SMSer til personen. Det er vigtigt at besvare SMSer; ellers modtager man ikke flere. En anden undersøgelse konkluderer, at hvis man mister sin mobiltelefon, så bliver man udelukket fra fællesskabet og modtager eksempelvis ikke festinvitationer (Bakken 2005:169). Det er simpelthen for besværligt at kommunikere med en person, der ikke har mobiltelefon. Barkhuus går et skridt videre og konkluderer, at SMSens informationsudveksling ikke bare vedligeholder sociale forbindelser, men også direkte muliggør kontakt, da mange vælger at sende en SMS i en situation, hvor de ikke ville ringe eller henvende sig direkte (Barkhuus 2007). SMS overvinder generthed! 7 Ling kalder dette for midcourse adjustment (Ling 2004). SMS-literacy, Morten Jensen 10

11 Sprogbrug Berit Skog trækker på Bourdieu, idet hun hævder, at kendskab til SMS-sproget er en vigtig lingvistisk kapital, der kan give anerkendelse fra andre i det samme sprogsamfund, og dermed kan omformes til symbolsk kapital (Skog 2006). Richard Ling ser også denne forbindelse (Ling 2004:184). Han argumenterer for, at mobiltelefonen på grund af sine karakteristika har en fordel over andre teknologier. Den er hurtig, personlig og mobil og den fordrer både spontan og kontinuerlig interaktion. Ling advarer dog mod forkert eller uhensigtsmæssig brug. En SMS med fødselsdagshilsen til mor udløser ikke ret meget social kapital, hvis den ikke følges op med et opkald, en gave eller et besøg. Smiley Smileys bliver flittigt brugt i SMSer. Den har 5 funktioner (Skog 2006). Den har en pragmatisk funktion, idet den understøtter eller forstærker budskabet i en SMS (eksempelvis god ferie ). Smiley kan bruges som markør af gruppetilhørsforhold. En gruppe kan have sine egne smileys og ved at bruge dem, viser man, at man tilhører gruppen og smiley har således en social funktion. Der findes næsten uendelige muligheder for at sammensætte smileys, og for den innovative er der en kreativ funktion. Smiley kan bruges i en instrumentel funktion, til at vise at en tekst er ironisk ment. Endelig er der en emotionel funktion; man kan vise andre, at man tænker på dem ved at sende en besked, der kun indeholder en smiley. Brud på retskrivningsregler Voksne bruger korrekt retstavning, når de kommunikerer med SMS (Skog 2004). De unge har derimod et særligt sprog, de bruger. Der har været diskussioner om de unges SMSsprog i hele Norden (Hård 2005) og holdningen er, at SMS-sprog er starten til civilisationens undergang med ødelæggelsen af skriftsproget som det første skridt. Der er dog en mening med sproget. SMS-sprog er en blanding af skrift og tale. Det skyldes, at de fleste SMSer sendes til nære venner og fungerer som en slags samtale. Ylva Hård har gennemgået de mest almindelige fejl ved SMS-sprog. Det er manglende tegnsætning, stavefejl og grammatiske fejl. Hård konkluderer, at de fleste fejl er lavet bevidst for at forbedre kommunikationen. Fejlene er en måde at udnytte de 160 karakterer, der er til rådighed, til at få sagt mest muligt. Det kræver gode sprogkundskaber at bryde reglerne uden at blive misforstået. En norsk undersøgelse viser, at de unge varierer deres sprog efter modtager (Skog 2006). En SMS til vennerne indeholder forkortelser, symboler, engelske ord og dialekt. En SMS til voksne vil oftest være på bokmål. Samtaleanalyse af SMS Ditte Laursen har lavet en samtaleanalyse af SMS (Laursen 2005) Den viser, at SMS er dialogisk opbygget som en almindelig samtale. Man skiftes til tur. Hver besked er en reaktion på den forrige. Et svar viser en tolkning af forrige besked og peger samtidig frem mod at fremkalde en handling fra modparten. SMS følger altså et a-b-a-b mønster, som kan fortsætte længe. En kæde kan stoppes med et telefonopkald. Normen er altså, at en SMS skal besvares. Der er få typer SMS, der ikke kræver svar; kæde-sms, godnat-sms, og PSmeddelelser. SMS-literacy, Morten Jensen 11

12 Laursens analyse viser, at man kan måle styrken af et forhold efter svartiden. Gode venner har 3 minutter til at svare i og andre har 1-2 timer. Hvis der går længere tid, er der noget galt. Selv om SMS er en asynkron kommunikationsform, er der altså normer, som dikterer svartider og en turn-taking-struktur, der lægger sig tæt på den synkrone telefonsamtale. Der nævnes fire typer problemer, der kan føre til, at en SMS ikke bliver besvaret (se nedenstående skema). Afsenderen kan ikke vide hvilket problem, der ligger til grund for det manglende svar, men må sætte sig i modtagerens sted og gætte, hvad problemet er. Afsenderen kan så prøve at reparere fejlen, men det er følsomt ifølge Goffman (Goffman 1999), for afsender kan på den måde risikere at udpege en fejl hos modtager, som dermed kommer til at tabe ansigt. Laursen konkluderer, at hvis man følger reglerne for SMS, bliver forholdet, og den kultur man indgår i, styrket, og omvendt er det en trussel mod forholdet, hvis man ikke følger reglerne. Problemtype Eksempel på problem Eksempel på løsning overførselsproblemer SMS er ikke nået frem sender SMS igen modtagerproblemer modtager glemmer at svare hallo er du der? indholdsproblemer modtager bliver stødt over indhold i SMS forklarer hensigt problemer i forholdet for nærgående spørgsmål spørger mere neutralt Konfliktoptrapning Mobiltelefonen bliver brugt til at skabe positiv social værdi (Goffman 1999:306). Ling viser, at man oftest vælger at sende en SMS, hvis man dermed kan undgå en pinlig situation (Ling 2004b). Det kan være en invitation, man vælger at afslå via en SMS, hvor der jo ikke kan stå lange forklaringer i modsætning til en samtale, hvor man skal give (pinlige) undskyldninger i et afslag. Mobiltelefonen er ofte set kædet sammen med mobning, happy-slapping og lignende. En norsk undersøgelse viser, at 10 % af unge har oplevet at blive mobbet med SMS-beskeder og 4 % har oplevet at blive truet (Skog 2006). Her har telefonen et problem. Styrken er som tidligere nævnt, at man tør tage kontakt til mennesker, man ellers ikke vil henvende sig til. Den fraværende ansigt-til-ansigt konfrontation bruges til at tage initiativ, men det manglende fysiske møde kan også føre til konflikt. Undersøgelser viser, at konflikter uundgåeligt optrappes i virtuel kommunikation (Ling 2000). Der er ingen motivation for at nedtrappe en konflikt, og der mangler det fysiske møde, som ifølge Goffman ville nedtone alvorligheden i en truende situation. Resultatet er, at det ikke er ualmindeligt at se avisoverskrifter som SMS-skænderi endte i vold (JydskeVestkysten ). I en gennemgang af 865 SMSer inddeler Ling, Julsrud og Yttri dem efter genrer (Ling 2005). Undskyldninger står nederst på listen. Da SMS overvinder generthed, burde det jo også være lettere at sende en elektronisk undskyldning. SMS-literacy, Morten Jensen 12

13 Udvikling Evolutionen er fuldendt? Der er flere ting, der tyder på, at SMSen har nået et leje, hvor der er ligevægt mellem det teknikken tilbyder og det brugerne ønsker. Det er muligt, at der ikke sker flere tilføjelser til SMS. Den er simpelthen på toppen af sin evolution. Der er flere ting, som understøtter dette. En norsk undersøgelse fra 2004 undersøger, om der er forskel på længden af meddelelser, hvis man bruger ordbog, og dermed har lettere ved at skrive, i forhold til hvis man ikke har ordbog på telefonen (Ling 2004). Undersøgelsen viser, at der ikke er nævneværdig forskel på længden eller antallet af meddelelser. Det tyder på, at brugerne har fundet sig tilpas med den nuværende form. Det, der skal kommunikeres med SMS, fylder ikke mere, end at det kan siges inden for de 160 karakterer. Ling argumenterer, at når et kommunikationsmiddel har nået sit ekvilibrium, så vil nye tekniske tilføjelser kun ændre brugen i mindre grad: Deveplopments in technical mediation only facilitate our ability to communicate; they do not give us the thought, ideas, or inspiration that is communicated (Ling 2004:14). Dette ligger helt på linie med Street, der lægger vægt på den sociale praksis og ikke kommunikationskanalen. Scott Jenson argumenter, at MMS ikke kommer til at vinde indpas i sin nuværende form (Jenson 2005). Han nævner, at MMS er for besværligt at bruge i forhold til den simple sekvensopbyggede SMS. Jenson har en interessant vinkel på teknologi; Legacy Vision handler om, at teknologi bliver opfundet med ét formål (SMS skulle fortælle, at der var besked på telefonsvareren). Derefter tager brugerne teknikken til sig og skaber nye anvendelsesmuligheder. Brugeren definerer teknikkens muligheder. Det er det samme, Street siger med at literacy er social praksis. Det åbner for flere ting i forhold til en SMSpædagogik. Det viser helt afgørende, at det er brugeren, der har kontrol over telefonen. Det er altså ikke interessant at se på teknikken, men menneskene bag, når man skal formulere en SMS-pædagogik. Desuden skal man ikke holde sig tilbage i forventning om, at der kommer nye tiltag, for det bliver kun mindre ændringer. Teknikken vil bestå i sin nuværende form et stykke tid endnu. Men hvor længe? Ling mener, at telefonen bliver den største kommunikationsenhed om 10 år og den eneste i en senere fremtid (Bergstén 2004). Han sammenligner mobiltelefonen med telefonen og TV. Telefonen var 60 år om at nå en udbredelse på 80 %, TVet var 12 år om at nå 80 % udbredelse, men mobiltelefonen var kun 5 år om at nå 100 % udbredelse (Ling 2004). Det viser telefonens hurtige udbredelse, men kan ikke tages til indtægt for, at den vil overtage PCens funktioner. I så fald er der lang vej igen; en session med en mobiltelefon varer i gennemsnit 4 minutter, mens en session med en PC i gennemsnit varer 2 timer (Lasica 2007). Det er ikke realistisk, at telefonen kan dække det behov i nærmeste fremtid. SMS-literacy, Morten Jensen 13

14 Socialcirkler En undersøgelse af franskmænds og japaneres brug af mobiltelefonen (Rivière og Licoppe 2005) viser en markant forskel i deres brug af SMS. Franskmændene skriver stort set kun SMSer til nære venner og familie (første socialcirkel). Det gør japanerne også, men de skriver også til bekendte (anden socialcirkel) og til forretningsforbindelser eller til mennesker, de ikke har mødt, men som de har et tilhørsforhold til gennem en klub, et samfund, en klasse eller lignende (tredje socialcirkel). I forhold til en SMS-pædagogik for folkeskolen er det vigtigt at se i hvilke forbindelser, man bruger SMS. I flere jobannoncer kan man se, at man skal skrive SMS for at komme videre i jobsøgningen (se bilag 2). Det er noget nyt i Danmark og kan tyde på, at SMS finder vej i stadig bredere socialcirkler som i Japan. Det understøtter NLGs krav om, at literacypædagogikken skal tilpasses samfundets ændrede krav til arbejdslivet. Det må være folkeskolens opgave at sikre, at alle elever har de kompetencer, der skal til, for at besvare sådan en jobannonce. En reklame for VUC Nordsjælland sætter helt bogstaveligt ord på, hvor de citerer en kursist i en reklame for undervisningen: Tidligere kunne du tage telefonen, men nu forventes det, at du kan skrive SMS og maile (se bilag 3). SMS-pædagogik Hvorfor er telefonen forbudt i skolen? Hvis mobiltelefonen skal tages til nåde af skolen, er det nødvendigt at have en viden om, hvorfor den røg ud i første omgang. Street er optaget af magtrelationer i forhold til literacy, og han opfordrer til at man problematiserer, hvad der betragtes som literacy ved at spørge whose literacies are dominant and whose are marginalized or resistant (Street 2003). Lankshear og Knobel argumenterer, at magthavere altid vil definere en literacy, som støtter de eksisterende normer og konstituerer eksisterende kulturelle og økonomiske systemer (Lankshear og Knobel 2005). Skolen ses som en agent for printbaseret literacy og SMS falder udenfor definition. Altså en definition der peger bagud. Katz hævder, at klasseværelset er det samme som for 100 år siden (Katz 2005) og gennemgår en amerikansk skole. Strukturen er ikke så forskellig fra folkeskolen. Han hævder, at kontrol er vigtig for undervisningsmiljøet og giver som eksempel, at klasser holdes adskilt fra hinanden, og selv om vi ikke har hall passes i Danmark, gøres der vel ikke noget aktivt for at styrke fællesskaber på langs af klassetrin. NLG ser det som en kamp mellem literacy og en back-to-basics pædagogik (NLG 1996). I folkeskolen kan man se et eksempel på denne kamp med den nye folkeskolesangbog, som bliver kritiseret for at være sort-skole-agtig (Politiken ). Gee ser også denne kamp og argumenterer, at computerspil er bedre pædagogisk opbyggede end skolen. Han siger om spillene: They operate with good principles of learning, principles that are better than those in many of our skill-and-drill, back-to-basics, test-them-untillthey-drop-schools (Gee 2003:205). SMS-literacy, Morten Jensen 14

15 SMS er modstridende med skolens formål Der er en almen forståelse af, at mobiltelefonen har et formål, der går imod skolens mission. Flere peger på, at SMS har en underholdningsfunktion (Barkhuus 2005) eller en spil-lignende struktur (Small 2003). En undersøgelse viser, at selv om kun 4 % elever mener, det er acceptabelt at tale i telefon i timerne, så mener 45 %, at det er i orden at sende SMS i timerne (Katz 2005). Jeg tvivler på, at man kan finde lærere, der deler det synspunkt. Mobiltelefonen arbejder imod centraliseret kontrol. Lærere nævner også frygten for at afgive kontrol, som et argument mod at implementere ny teknologi i undervisningen (Stærmose 2005:209). SMS er privat og personligt Telefonen betragtes som noget privat og personligt og derfor ikke som noget, der berører samfundet og skolen. En undersøgelse viser, at SMS betragtes som den mest utroværdige skriftlige kommunikationsform, og brevet betragtes som mest troværdigt (Höflich og Gebhardt 2005). Det er paradoksalt, eftersom SMS er mest udbredt, og brevet er mindst udbredt. Et andet tegn på, at SMS betragtes som en privatsag, er, at der findes anbefalinger for (offentlig) chat 8, men jeg har ikke set noget lignende for SMS. SMS som færdighed Hvis man ser det at kunne betjene SMS som en færdighed, er der ikke grund til at undervise i det, for det er en færdighed, eleverne allerede har. Færdighederne tages for givet og traditionelt har skolen fokuseret på, hvordan man betjener IT (Mifsud 2006). Et eksempel er min egen telefon. Hvis jeg gerne vil vide, hvordan jeg ringer eller sender en SMS, er der ikke meget hjælp at hente i manualen indledende afsnit Sådan kommer du i gang 9. Den kategoriserer følgende som standardopgaver; at sende s, betjene kameraet, synkronisere med PC, Internetbrowser, videoopkald og andet. Der står ikke noget om at ringe eller om at sende SMS. Det betragtes som selvfølgeligt, at man kan det, selv om man har fået en ny telefon. Manglende didaktik Tyner argumenterer for, at der findes en industri, som leverer læringsprodukter til skolen (Tyner 1998:69). Anklagen går på, at lærerne har lagt deres didaktiske overvejelser i hænderne på forlagene, og nye teknologier er sjældent repræsenteret i deres materialer. Det har måske været gældende tidligere, men i en tid med øgede ministerielle krav til skolerne, kan curriculum ikke være det samme som indholdsfortegnelsen af en grundbog. Lærerne må 8 9 Sådan kommer du i gang korte vejledninger til standardopgaver SMS-literacy, Morten Jensen 15

16 selv vælge og organisere materiale, og det kan give mulighed for at inddrage eksempelvis SMS i undervisningen. Eksamenssnyd Ling siger, at mobiltelefonen underminerer skolens syn på den enkelte elev. Skolens værktøj til at måle den enkelte elev er eksamen. Ling hævder, at det ikke kan lade sig gøre at måle den enkelte elev i en tid, hvor de kan SMSe sig til et bedre resultat: There is no individual track record, rather the evidence showing the strength of one s social network (Ling 2000:4.3). En lærerundersøgelse viser, at lærerne helt afviser, at eleverne bruger telefonen til at snyde ved eksamen (Skog 2004:40), men en elevundersøgelse viser, at det gør de (Ling 2000). Der er mange forskellige typer eksaminer, og der har altid eksisteret kreative måder at snyde på, men der mangler en undersøgelse af, om SMS-snyderi rent faktisk har en effekt på eksamensresultatet, før det kan vurderes, om det er et reelt problem eller ej. Hvorfor skal skolen undervise i SMS? Kontrast mellem uddannelse og hverdagsliv Der er mange grunde til, at eleverne skal undervises i SMS. Street ser på kontrasten mellem den formelle uddannelse og elevernes hverdagsliv. Han nævner Hull og Schultz (Street 2003:82), som ser et misforhold mellem det eleverne lærer i skolen, og det de laver i deres fritid. Street argumenter for, at skolen skal blive bedre til at inddrage og værdsætte det eleverne medbringer hjemmefra og fra deres fællesskaber. Jeg har tidligere citeret NLG for deres syn på et behov for en ændret pædagogik på grund af ændringer i samfundet. NLG mener som Street, at skolen skal inddrage det, eleverne medbringer: To be relevant, learning processes need to recruit, rather than attempt to ignore and erase, the different subjectivities interests, intentions, commitments, and purposes - students bring to learning (NLG 1996). I denne sammenhæng er det mobiltelefonerne, som skolerne prøver at ignorere ved at forbyde dem på skolerne. Jessen trækker på Ziehe og erklærer, at unge vil føle klaustrofobi i skolens lukkede rum, hvor der er slukket for telefoner og chat (Jessen 2002:233). Elever skal have muligheder Lankshear og Knobel advarer mod functional literacy hvor fokus er på konkrete færdigheder, for det nægter modtagerne adgang til magt, succes og tilfredsstillelse (Lankshear og Knobel 2005:17). Jeg har tidligere nævnt, hvordan telefonen er en magtfaktor i samfundet. Angående tilfredsstillelse argumenterer George Strøm for, at trangen til at udtrykke sig er en drift, og at mobiltelefonen er det bedste middel til at udtrykke sig (Strøm 2001). Han henviser til undersøgelser, der viser, at de første 20 sekunder efter man har fået en idé, kan man ikke lade være med at udtrykke sig, og venter man blot få minutter, vælger man oftest at lade være. Jeg har vist, hvordan nye jobannoncer kræver, at man kan bruge SMS for at få mere at vide om jobbet. En undersøgelse fra Danmark Statistik viser, at dårlige IT-kundskaber går i SMS-literacy, Morten Jensen 16

17 arv i familier (Politiken ). For at sikre at alle har adgang til arbejde, er det skolens opgave at sørge for, at alle kan bruge SMS, når nu det er blevet et krav for at læse en jobannonce. Støtte elevernes sociale netværk Det er paradoksalt, at skolerne lukker for elevernes adgang til Arto, mens voksne i stor stil opretter profiler på Facebook, Myspace og Linkedin. Jeg har været inde på, at mobiltelefonen støtter elevernes sociale netværk og både muliggør og umuliggør kontakt, alt efter om den unge er i besiddelse af en mobiltelefon eller ej. Det er i høj grad skolens opgave at sørge for elevernes trivsel, så skolerne skal bruge telefonerne for at støtte op om elevernes sociale netværk. SMS-pædagogik Første trin i en mobilpædagogik er at få tændt for telefonerne. Den første opgave for skolen er at afklare, hvordan man vil håndtere de problemer (så som SMSer i timerne), der vil opstå i forbindelse med de nu tændte telefoner. Der bør formuleres retningslinjer for god brug at mobiltelefonen. SMS mellem skolens aktører Jeg har skrevet om, at telefonen bruges til mikrokoordinering. Det kan skolen også nyde godt af. Et amerikansk forsøg med at give lærere mobiltelefoner (Katz 2005) viser, at mobiltelefoner giver en lang række fordele: mere tid til undervisningen, øget kommunikationen mellem lærere og elever, bedre vejledning i forbindelse med projektarbejde, elevernes fravær mindskes og klassestyring omkring fremmøde og administration er lettere. Lærerne i forsøget oplevede desuden, at kommunikationen med forældre, andre lærere og skolens afdelinger blev forbedret. Skolen skal støtte elevernes netværk. Jeg foreslår, at skoler eksempelvis indfører en standardprocedure, hvor nye elever modtages med en SMS fra de øvrige elever på samme klassetrin. Det vil forbedre elevernes muligheder for at skabe sociale netværk. Jeg har tidligere været inde på, at SMS overvinder generthed, og at man har lettere ved at sige noget med SMS end ansigt til ansigt. Skolers uddannelsesvejledere, AKT-lærere og andre ville få flere (eller nye) henvendelser via SMS. SMS i undervisningen Hvis man skal inddrage telefonen i undervisningen, kan man ikke bruge nogen af de klassiske analysemodeller. Barton ser, at udfordringen ligger i, at SMS ødelægger den simple skelnen mellem det talte og det skrevne sprog: Understanding the language of internet chat, for example, or mobile phone use, or text messaging is more complex that analysing the language and attempting to classify it on a dimension from spoken to written (Barton 2001:99). SMS-literacy, Morten Jensen 17

18 I en analysemodel for SMS er kontekst et nøglebegreb: We re moving out of the information age information is ubiquitous, it s become a commodity and we re moving into an age where the context of what you re communication is key (Lasica 2007:23). Jeg har været inde på, at SMS skal ses som literacy i en praksisfællesskab og ikke en færdighed. Man skal problematisere SMS på samme måde, som litteratur problematiseres i danskundervisningen. I den traditionelle læseforståelse opererer man også med en problematisering 10. Formålet med at problematisere er at udvikle indsigt hos eleverne. SMSen kan synes åbenlys simpel for eleverne. De har en intuitiv tilgang til telefonen, og betragter den som selvfølgelig. Det er lærerens job at gøre den uselvfølgelig og sætte historie og perspektiv på. Da affordance bygger på en individuel forståelse i forhold til en person eller en gruppe, er der ikke nogen facitliste. Man må prøve sig frem. SMS kan sættes ind i en næsten uendelig række af kontekster og muligheder. Her følger seks områder, der er centrale i forhold til undervisning i SMS med eksempler på områder, der kan tages op i undervisningen. 10 Elisabeth Arnbaks argumenterer for dette i Faglig læsning fra læseproces til læreproces som det antydes i bogens titel. SMS-literacy, Morten Jensen 18

19 Område Kulturel selviagttagelse SMS-samtaleanalyse Tekstanalyse Kontekstanalyse Empati Konfliktløsning Centrale spørgsmål i undervisningen Hvordan bruger eleverne SMS? I hvilke sammenhænge bruges SMS? Hvorfor har skolen og forældre et andet forhold til SMS? Hvilke samtaleregler er der for SMS? Hvordan fungerer SMS i forhold til andre medier? Hvilke genrer findes der? Hvilke forkortelser bruger man i SMS? Hvordan bruges smiley? Hvordan formulerer man et budskab inden for 160 karakterer? Hvordan kan man tolke en SMS? Hvordan kan man skabe mening ved at læse tilbage? Hvordan kan man gætte den kontekst en SMS er skrevet i? Hvad er den andens hensigt? Hvilken situation er en SMS skrevet i? Hvad har modtager brug for at vide i en given situation? Hvordan kan man misforstå en SMS? Hvordan nedtrapper man en konflikt? Hvordan formulerer man sig uden at blive misforstået? Konklusion Jeg har nu undersøgt, hvad SMS-literacy indeholder ved at se på en række praksisser og events, hvor der bruges SMS. Det viser sig at handle om andet end blot SMS: Det handler om mennesker, og hvordan SMS bruges i sociale praksisser. Jeg har argumenteret for, hvorfor skolen skal undervise i SMS og givet et bud på, hvordan det kan lade sig gøre. SMS giver adgang til demokrati og kan bruges til give sin mening til kende, til organisering af demonstrationer eller til at skabe interessegrupper på samme måde, som unge bruger SMS til at koordinere og understøtte begivenheder i deres sociale netværk. En begivenhed er i forhandling indtil den indtræffer, men det fungerer kun i mindre grupper; flyafgange er ikke til forhandling. SMS bruges til social deltagelse og fastholder kontakter ved at bekræfte og afgrænse fællesskaber. Det gøres sprogligt med brug af slang, smiley og jargon. Det er vigtigt at sende SMS jævnligt og besvare SMS for at vedligeholde fællesskabet. SMS muliggør kontakt, der ellers ikke ville have fundet sted og bruges til at skabe netværk. SMS er SMS-literacy, Morten Jensen 19

20 forbundet med positiv social værdi. En manglende mobiltelefon kan resultere i udelukkelse fra sociale fællesskaber. Relationer styrkes hvis normerne for SMS følges, og hvis normerne brydes, er det en trussel. Hvis SMS ikke bliver besvaret, må afsender udføre facework for at rette op på fejlen, hvilket er følsomt. Den manglende personlige kontakt gør det muligt at tage nye kontakter uden risiko for pinlige situationer. Bagsiden er, at konflikter lettere opstår og eskalerer. Telefonen giver tryghed og kontrol til forældre, men samtidig bruger unge telefonen til at frigøre sig fra hjemmet og skabe egen identitet. SMSens asynkrone kommunikationsform giver mulighed for, at man kan arbejde bevidst med, hvordan man vil opfattes af andre. SMS-sprog er en blanding af skrift og tale og er dialogisk opbygget som en samtale, men er asynkron i modsætning til samtale, da man har få minutter eller timer til at svare, alt efter hvilken relation afsender og modtager har. De unge varierer deres sprog efter modtager. En SMS til en jævnaldrene indeholder slang, smileys og grammatiske fejl med henblik på at øge informationen inden for de 160 karakterer, der er til rådighed. SMS bruges i store dele af samfundet i både arbejds- og privatlivet, men ikke i skolen. At SMS bruges i stadigt større socialcirkler stiller krav til skolen, som må kvalificere elevernes brug af SMS. I undervisningen skal SMS problematiseres og sættes i perspektiv i forhold til forskellige kontekster. Seks områder er centrale for at forbedre elevernes SMS-literacy; selviagttagelse, tekstanalyse, kontekstanalyse, empati, konfliktløsning og samtaleanalyse. Mobiltelefonen er marginaliseret i skolen. Den anses for privat og personligt, utroværdig, en kilde til uro, useriøs og det er en almen opfattelse, at eleverne i forvejen mestrer mobiltelefonen til fulde. Skolerne kunne vinde meget ved at bruge SMS. Alle professionelle relationer på en skole styrkes, med de muligheder SMS giver. Elevernes sociale relationer styrkes, og skolen kan nyde godt af at bruge de færdigheder, eleverne har i forvejen. Alle gode hensigter på trods tror jeg dog, at telefonerne først bliver tændt, som nye generationer indfinder sig bag katederet. SMS-literacy, Morten Jensen 20

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Generation Facebook netikette for unge

Generation Facebook netikette for unge Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers

FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers www.engagingexperience.dk/empowering.pdf FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk De 21. århundredes

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Er du som leder god nok til intern kommunikation?

Er du som leder god nok til intern kommunikation? 4. november 2010 Er du som leder god nok til intern kommunikation? Aalborg Universitet Vejleder Karsten Niss HA 3. semester Organisatorisk projekt Anslag: 14.911 Marie-Louise Skjoldborg Indholdsfortegnelse

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere