Tidsregistrering - kom godt i gang!
|
|
- David Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidsregistrering - kom godt i gang! Lige til historiebøgerne, hvorfor er det nu vi skal til at tidsregistrere? Det skal vi, fordi regnedrengene m/k i Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) var mere end almindeligt onde i sulet på vores gamle arbejdstidsaftale. Før OK 13 var der via undervisningsbekendtgørelsen og overenskomsten en logisk sammenhæng mellem antal elever, mængden af undervisning, antallet af lærer-løntimer og dermed udgiften. Denne sammenhæng var et problem for regnedrengene i Finansministeriet. De har en fast tro på, at alle organisationer mindst kan effektivisere 2 % hvert år. Logikken er, at når en bilfabrik hvert år kan rationalisere, så den kan producere det samme antal biler med 98 % af det arbejdstidsforbrug den brugte året før, kan man selvfølgelig skabe samme rationaliseringsgevinst i den offentlige sektor og dermed også på en skole. Finansministeriets problem med det gamle system var, at kravet om en sådan løbende 2 % rationaliseringsgevinst kun kunne gennemføres via åbent at skære i taxameteret for den enkelte elev. Besparelsen ville blive alt for tydelig; derfor skulle der for enhver pris ske et total opgør med den gamle arbejdstidsaftale. Med den klare besparelses-dagsorden, der lå bag Finansministeriet krav, kan det undre, at Rektorforeningen spillede med på melodien om det nødvendige opgør med den gamle arbejdstidsaftale. I et fælles brev med Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen som optakt til OK 13 skriver formanden for Retorforeningen, at den meget stærke sammenhæng mellem undervisning og forberedelse bør ændres, og senere i brevet står der om vores gamle arbejdstidsaftale-system Det er ikke tilstrækkeligt effektivt eller ambitiøst, og det kræver alt for meget administration og bureaukrati at få det hele til at virke. GL synes den gamle aftale gav et godt værn mod besparelser og en god og ukompliceret ramme for organiseringen af vores arbejdstid. Men som indgrebet, eller snarere overgrebet, mod folkeskolelærerne med al tydelighed viste, var Finansministeriet og politikerne villige til at gå hele vejen i opgøret med de gamle arbejdstidsaftaler på skoleområdet. Derfor står vi i dag med en arbejdstidsaftale, hvor tidsregistrering er det eneste værn mod den besparelsesdagsorden vi står overfor. Pixi-udgave af KOM GODT I GANG MED TIDSREGISTRERING Trin 1. Tjek din årsarbejdsplan. Ser den ud til at ramme 1680 timer (den gamle norm/akkord for en fuldtidsstilling), når opgaver og evt. afspadseringstimer fra sidste skoleår er lagt sammen? Hvis det er tilfældet - gå til trin 3. (Er du usikker på, hvorvidt din årsarbejdsplan rammer 1680 timer, går du til mig, så tager vi et tjek). Hvis du synes din årsarbejdsplan ser lidt for ambitiøs ud og snarere ligner 1780 timer end 1680 timer, når opgaverne gøres op efter det gamle system - gå til trin 2. 1
2 Trin 2. Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet har gentagne gange slået fast, at OK 13 ikke er en spareøvelse. Vi skal ikke arbejde mere, end vi plejer, det skal bare planlægges og opgøres på en ny måde. Vi skal normaliseres. Derfor er det ikke meningen, at det arbejde, der før blev opgjort til 1780 timer med OK 13, skal klemmes ned på 1680 timer. Hvis ledelsen i forbindelse med udarbejdelsen af årsarbejdsplanen udmærket har været klar over, at den har været overfyldt, er der måske allerede indregnet merarbejde i planen. Hvis der er indregnet 100 timers merarbejde i årsplanen, skal man i planlægningen af en arbejdstid sigte efter at lande på 1780 timer. Hvis der ikke på forhånd er indgået en sådan aftale, må sigtemålet stadig være de samme 1780 timer, da OK 13 som sagt ikke er en spareøvelse. Gå til trin 3. Trin 3. En ting er at vide, at man i løbet af et skoleår skal arbejde et vist antal timer, noget andet er at vide, hvor meget man skal arbejde hver dag. Ofte taler vi om 7,4 time pr. dag, men dette tal er et rent regnskabstal. I praksis vil dette tal variere efter, om man har afspadsering med over fra sidste skoleår, om man har aftale om merarbejde, hvordan man vil arbejde i de undervisningsfrie perioder, der er i løbet af skoleåret. I et tidligere brev har jeg forsøgt at redegøre for denne sammenhæng. Her kommer det igen: En metode til at få tidsregistreringen til at fungere er mere bevidst at se på, hvor meget arbejdet skal fylde. Man kender sit årlige arbejdstimetal, og man kender den periode, der skal arbejdes i. Hvis man ikke har afspadsering eller andet, der skal trækkes fra, skal man arbejde 1680 timer, da alle kollektivt afholder den 6. ferieuge, bliver de reelle tal ca (ca. fordi tallet fremover bliver påvirket af, hvordan søgne- /helligdagene falder). Skolen har på forhånd lagt den 6. ferie uge, så disse dage registreres med 7.4 timer pr. dag. Ens årlige arbejdstimetal kan herefter divideres med antallet af uger, der er i skoleåret. Her skal man selv vælge, hvordan de undervisningsfrie uger skal behandles. Hvis man kun står på ski i uge 7, skal den ikke tælles med, og omvendt skal den tælles med, hvis det er den uge, man plejer at rette ekstra mange opgaver. Eksamensperioden er selvfølgelig en dark horse i dette regnskab. Hvis man kan forudse en mindre arbejdsbelastning end i ens normale undervisningsperioder, skal man tage det med i ens planlægning, så der skal arbejdes lidt flere timer i de andre uger af skoleåret, og omvendt hvis man kan forudse en ekstra arbejdsbelastning i eksamensperioden, skal der lægges færre timer på i resten af skoleåret. Et regnskab for lærer X kunne se sådan ud: 1640 timer 120 timer til eksamen og vagter i juni måned (4 uger). Det giver 1520 timer til perioden uge 33 til uge 22, (41 uger). Læreren vil spise sild og drikke snaps i dagene omkring jul og nytår samt stå på ski i uge 7, men vil arbejde halvt i efterårsferien og i påsken (4 ugers arbejdsfri). Derfor lyder regnskabet på 1520 divideret med 37 uger = 41 timer om ugen eller godt 8 timer om dagen på hverdage eller knap 6 2
3 timer på alle ugens 7 dage. Dette tal er godt at skrive sig bag øret, selv om man selvfølgelig skal være bevidst om, at vores arbejde ofte kommer i klumper (SRP, ATforløb m.m.) Hvis man har overført timer fra skoleåret (afspadsering), skal disse timer selvfølgelig med i regnskabet. Hvis man har overført 110 timer, vil det i ovenstående tilfælde betyde, at den ugentlige arbejdstid i de 37 (normal uger) blive = 1410 divideret med 37 uger = 38 timer om ugen. Hvis man på grund af ovenstående er kommet godt i gang med tidsregistreringen, og timeforbruget ser fornuftigt i.f.t. årsarbejdsplanen, så gå til trin 7. Hvis dette ikke er tilfældet, kommer her et par bud på, hvilket trin man så skal gå til. 1. Jeg vil ikke tidsregistrere. Jeg har nok at lave i forvejen, jeg har ikke brug for endnu en bureaukratisk arbejdsopgave! Gå til trin Jeg kan godt forstå logikken i, at vi skal tidsregistrere, men i praksis arbejder jeg ikke på en måde, så jeg med nogen fornuft kan opgøre mit arbejde i timer og minutter. Arbejdet er især derhjemme en kreativ proces, hvor ide og inspiration ofte er til stede i situationer, hvor jeg ikke sidder bag en PC. Hen ad vejen falder det hele på plads, og jeg kan sætte mig bag PC en og på relativ kort tid få ideerne og planen ned på skrift. Men hvor lang tid har jeg så været på arbejde? Hele ideen med at blive gymnasielærer var netop, at job og det man brænder for kunne forenes i en proces. Med tidsregistreringen føler jeg, at man vil lave mig om til en fabriksarbejder fra det forrige århundrede! Så selv om jeg godt kan se argumenterne for at det er nødvendigt at registrere, kan jeg ikke i praksis, desværre. Gå til trin Jeg er begyndt at tidsregistrere, og det ser helt vildt ud. Jeg var godt klar over, at mit arbejde fyldte meget, men efter jeg er begyndt at opgøre det konkret, er det blevet tydeligt, at der løber helt vildt mange timer på. Gå til trin Jeg er begyndt at tidsregistrere, og der løber faktisk færre timer på, end jeg havde troet, og mindre end årsplanen planlægger med. Gå til trin 5. Trin 4. Der kan være mange argumenter for ikke at give sig i kast med tidsregistrering af ens arbejde. Men der er ét argument for tidsregistrering, der slår alle disse argumenter af banen, og det er, at din arbejdsgiver siger, du skal. Med Septemberforliget i 1899 blev det slået fast, at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet. Den ret gælder stadig! Så når arbejdsgiveren siger, vi skal tidsregistrere, så gør vi det. Nu ved jeg godt, at nogle skoler ikke har været helt klare i spyttet omkring kravet om tidsregistrering, men det har Moderniseringsstyrelsen til gengæld. Der skal tidsregistres, og de skoler, der ikke har forstået det, vil blive banket på plads. Det var det hårde kontante argument, her kommer det mere pædagogiske. 3
4 Fremover vil det ikke være tildelingen af opgaver, der giver vores samlede arbejdstid. Det vil være registreringen af den tid, man bruger på at løse opgaverne, der giver vores samlede arbejdstid. Det betyder, at hvis man ikke tidsregistrerer, vil ens samlede arbejdstid ved skoleårets slutning være 0 timer. Nu ved ens arbejdsgiver jo godt, at det ikke er tilfældet og vil sikkert forsat udbetale løn, selvom der på papiret ikke er præsteret noget arbejde. Problemet med ikke at tidsregistrere er altså ikke i første omgang, at man bliver fyret. Problemet er, at uden tidsregistrering bliver det umuligt at registre merarbejde. Som et tænkt eksempel kan vi have en skole, hvor medarbejder A registrerer tid, og medarbejder B ikke gør det. Når medarbejder A i løbet af skoleåret får ekstraopgaver, der ikke var taget højde for i årsarbejdsplanen (vikartimer, ekstra SRP-opgaver, flere 8. klasse-besøg end planlagt osv.), vil det resultere i, at der registreres flere timer end forudset. Timer, der i dialog med ledelsen skal afspadseres eller behandles som merarbejde. Medarbejder B har ved ikke at tidsregistrere afskrevet sig muligheden for en sådan dialog. Hvis vi forsætter det tænkte eksempel, vil ledelsen på skolen stå i den situation, at når den skal fordele ekstraopgaver, vil en tildeling til A kunne ende op med en udgift til merarbejde, mens en tildeling af opgaver til B vil være gratis. Hermed ikke antydet at skolerne systematisk vil tildele ekstraopgaverne skævt, men det vil nok, i en besparelsestid, være lidt for naivt helt at se bort fra denne økonomiske logik. Sat på spidsen kan man sige, at hvis man siger nej tak til tidsregistrering, har man sagt ja tak til det grænseløse arbejde. Håber disse argumenter er nok til, at du, om ikke vil komme til at elske tidsregistrering, så dog komme til at leve med den. Gå til trin 7. Trin 5 Hvis der løber for få timer på, er du åbenbar super effektivt til at løse dine opgaver. Du får dermed faktisk løn for timer, du ikke præsterer. Det går ikke, så i en dialog med ledelsen må du løse nogle flere opgaver. Alternativt kunne du også overveje, om du løser nogle af dine opgaver lidt for effektivt. Nogle af dine undervisningsforløb trænger måske til en opdatering. Det kunne også være, at der var kommet et nyt Internet-bog-system, der kunne undersøges. Det kunne også være nogle af opgaverne, der ligger uden for undervisningen, der kunne opprioriteres, fx et udvalg, der skulle pustes liv i. Gå til trin 7. Trin 6 I det nye system kan der groft sagt være to grunde til, at der løber for mange timer på. Der kan være tale om planlagt merarbejde, der, dermed på forhånd, er godkendt af ledelsen. Der kan også være tale om timer, som læreren mener, det har været nødvendigt at yde, for at man forsvarligt har kunnet løse sine opgaver. I den første situation er der sådan set ingen ko på isen, med mindre der er stor forskel på det aftalte merarbejde, og så det reelle merarbejde, der registreres. 4
5 I den anden situation er det mere spændende! Et markant merforbrug vil selvfølgelig blive taget op i den løbende dialog med ledelsen om tidsforbruget og opgavetildelingen. Hvis man i denne dialog kan påvise, at man har løst flere opgaver end planlagt i en årsarbejdsplan, eller at ens årsarbejdsplan fra begyndelsen lå over normen, har man selvfølgelig nogle gode argumenter på plads. Hvis man pludselig får et større vikariat, kan man jo sige, at det ville have været uforsvarligt, hvis der ikke var løbet flere timer på. Hvis det er svært ud fra ens opgaveportefølje direkte at påvise en grund til, at der er løbet flere timer på, bliver dialogen selvfølgelig endnu mere spændende. En ung uerfaren lærer vil bedre kunne argumentere for, at de første skriftlige opgavesæt tager lang tid at udforme og rette end en gammel erfaren rotte. En gammel erfaren rotte kan selvfølgelig også løbe ind i nye opgaver, fx it-krav, hvor erfaringen ikke er til megen hjælp. Generelt må mønstret dog være, at ledelsens forventning til, at højuddannet akademisk arbejdskraft selv kan administrere deres arbejdstid i.f.t. de opgaver, der skal løses, vil stige med medarbejdernes erfaring. Som det fremgår, kan en dialog om tid sikkert blive en spændende øvelse. En øvelse der forhåbentlig netop skal være dialog og ikke konfrontation. For at sikre det - gå til trin 7. Trin 7 Uanset hvordan du er endt på dette trin, er det klart for alle, at indførelsen af et helt nyt arbejdstidssystem ikke bliver nogen let øvelse. Derfor er det, i de første år, vigtigt med dialog. Dialog mellem ledelse og lærere og dialog mellem lærere internt. Vi har brug for at snakke sammen som et kollektiv, som faggrupper og bare lærer og lærer imellem. Vi løser ofte de samme opgaver, men har indtil nu, sikkert ikke systematisk talt om, hvor lang tid vi bruger på de enkelte opgaver. En sådan mere systematisk erfaringsudvekling er vi nødt til at opprioritere. Dialog på alle planer og massiv erfaringsudveksling, også med andre skoler, er vejen frem. Søren Baattrup TR på Frederiksværk Gymnasium og lokalformand i Nordsjælland. 5
12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN
11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder
Læs mereForord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler
STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.
Læs mereSkoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.
Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning
Læs mereVejledning, 2. udgave
Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereIndkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium
Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium Mandag d. 30. juni 2014 kl. 16.00 ca. 18.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat fra møde 0 er godkendt og underskrevet ved rundsendelse af referatet.
Læs mereTR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015
TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering
Læs mereRegistrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST
Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Formål med tidsregistreringen... 2 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 2 1.3 Øvrige
Læs mereDet er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b.
Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som tileller fratræder midt i et skoleår, jf. Arbejdstidsaftale 08 bilag 5 punkt 1, litra b I forbindelse med de centrale parters drøftelser
Læs mereOK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse
Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. Maj SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område Maj 2017 09-05-2017 SIDE 1 Indhold Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde 09-05-2017
Læs mereTidsregistrering på gymnasier
Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer 10
Læs mereArbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer
Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes
Læs mereRungsted september 2013 Kære alle Hermed den endelige Arbejdstidsbeskrivelse for skoleåret 2013/2014.
1 Rungsted september 2013 Kære alle Hermed den endelige Arbejdstidsbeskrivelse for skoleåret 2013/2014. Fra ledelsens side ved vi jo udmærket, at der er tale om et første skridt til at implementere OK
Læs mereHvad siger reglerne? Hvordan gør vi her? Er vores
10. august 2018 Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden Hvad siger reglerne? Hvordan gør vi her? Er vores opgørelser i orden? Arbejdstiden Fuld tid for en lærer svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på
Læs mereForståelsespapir for skoleåret 2015/16
Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds
Læs mereOK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft
OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...
Læs mereDet er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b.
Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som tileller fratræder midt i et skoleår, jf. Arbejdstidsaftale 08 bilag 5 punkt 1, litra b I forbindelse med de centrale parters drøftelser
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1
ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan
Læs mereArbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale
Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir
Læs mereÅbent medlemsmøde i Syd-regionen Den maj 2014
Åbent medlemsmøde i Syd-regionen Den 2.-3. maj 2014 Lov 409 arbejdet foregår som udgangspunkt på skolen man har fri, når man går hjem man skal løse sine arbejdsopgaver i arbejdstiden kan man ikke nå sine
Læs mereFå svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.
Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med
Læs mereTR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier
1 TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier Djøf, DM og IDA har som et led i opfølgningen med Styrelsen for Videregående Uddannelser af indførelsen af årsnorm og tidsregistrering ved
Læs mereBilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.
Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse
Læs mereSTUDERENDE I PRAKTIK
STUDERENDE I PRAKTIK KÆRE STUDERENDE I PRAKTIK Velkommen til faget. Velkommen til det faglige fællesskab - vi håber, du får en god og udbytterig praktik! Som studerende i lønnet praktik er du en del af
Læs mereForståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl.
1 Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl. Folkeskolereformen, Lov 409 om arbejdstidsregler og OK15 for lærere/børnehaveklasseledere
Læs mereHvad indebærer OK 13?
OK 13 Hvad indebærer OK 13? Bortfald af aftaleretten Der skal ikke aftales med TR, men drøftes med hver enkelt ansat Aldersreduktionen bortfalder for dem, der ikke er fyldt 58 inden 1.4 En lønstigning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 0
Quickguide Indholdsfortegnelse 1. Navigering i MinTid - generel beskrivelse... 1 2. Fanen MinTid... 2 3. Fanen Ønsker... 3 3.1 Generelt om ønsker... 3 3.2 Se dine ønsker og afdelingens behov... 6 3.3
Læs mereArbejdstid på offentlige arbejdspladser
Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: aj/pz/dep Sagsnr.: 10/25165
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Til: Regnskab 2010 - Skolernes ØD-resultat Familie- og Uddannelsesudvalget Dato: 25. marts 2011 Sagsbeh.: aj/pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Ved regnskabsafslutningen
Læs mereArbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune
Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereArbejdstid og merarbejde
HR OG KOMMUNIKATION Arbejdstid og merarbejde Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL Oktober 2014 Indhold 1. Opgørelse af arbejdstid (AC, CO10 og LC s forhandlingsområde)...3 1.1 Merarbejde
Læs mereForord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening
STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereI Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:
Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes
Læs mereVELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA
VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA 01.04.2016 PRÆSENTATION Faglig sagsbehandler Gitte Rahbek FORVENTNINGER Hvad forventninger har i til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvor gælder aftalen?? Vigtigt
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereFrie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereArbejdstidsregistrering
Arbejdstidsregistrering Arbejdstidsregistrering 1 Arbejdstidsregistrering på gymnasierne 1.1 1.2 1.3 1.4 1. Baggrund 4 2. Vejledning i registrering af arbejdstid på CELF 6 3. Statistik 14 4. Support og
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereArbejdstidsaftale kort fortalt
Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereOpgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014
Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af
Læs mereUddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:
Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Læs mereYdelse Hvem vælger mellem de givne muligheder? 5 Afspadsering af den Lederen præsterede arbejdstid + 50 % Omlægning af tjenesten
Oversigt over de enkelte ydelser/tillæg, idet der dog administration af disse henvises til selve arbejdstidsaftalen, ligesom reglerne for kan ses i arbejdstidsaftalen: Overarbejde (pålagt eller nødvendigt
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal
Læs mereDen ny ferielov. Indhold. Samtidighedsferie
Den ny ferielov Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Hovedformålet med den nye ferielov er, at medarbejdere kan holde ferie samtidig med, at den optjenes. Det kaldes for samtidighedsferie.
Læs mereTillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.
Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune
Læs mereKOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN
KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN Indledende bemærkninger Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3
Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.
Læs mere17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere
Læs mereREGISTRERING AF ARBEJDSTID PÅ EUD OG KURSUSOMRÅDET
REGISTRERING AF ARBEJDSTID PÅ EUD OG KURSUSOMRÅDET 1 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Formål med tidsregistreringen... 3 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 3 1.3 Hvordan får jeg
Læs mereRevideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15
Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening
Læs mereTAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03
Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og
Læs mereFAQ om betalt spisepause
FAQ om betalt spisepause Organisationerne i CFU har i fællesskab udarbejdet en række svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende ekspliciteringen af den betalte spise-pause på det statslige område. Har
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mereArbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne
Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne KL Dansk Jernbaneforbund HK/KOMMUNAL HK Trafik og Jernbane Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Afgrænsning... 3 1. Hvem er omfattet...3 Kapitel
Læs mereFlemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen
Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag
Læs mereFælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
Læs mereTimeGuru. Kom godt fra start med opsætning af: Medarbejdere
TimeGuru Kom godt fra start med opsætning af: Medarbejdere Indholdsfortegnelse Forberedelse... 3 Korrekt opsætning af medarbejder... 3 Feltet startdato... 4 Feltet Beregn flekstid fra... 4 Feltet timer
Læs merePÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
Læs mereArbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler
Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241
Læs mereLokalaftale indgået mellem Socialpædagogerne Kreds Østjylland og Aarhus Kommune, Bofælleskabet Vintervej
Vejledning til lokalaftalen Det skal understreges at de 4 aftaler kan vælges til eller fra helt uafhængig af hinanden, de er af praktiske årsager samlet på det samme stykke papir. Lokalaftale indgået mellem
Læs mereUndersøgelse af arbejdstid 2015
Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs meretrine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv
trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en
Læs mereFAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet
FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereNy arbejdstidsaftale et overblik
Ny arbejdstidsaftale 2016 - et overblik De væsentligste ændringer Nu: Fra 1/8 2016: Kun undervisningstiden opgøres og kendes. Læreren råder selv over den arbejdstid, som ligger i gummi-. Al arbejdstid
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs merePrincipper for opgavefordeling for lærere på VHG i skoleåret 2015-16
Principper for opgavefordeling for lærere på VHG i skoleåret 2015-16 Nærværende principper ligger til grund for ledelsens fordeling af opgaver for alle lærere på Vesthimmerlands Gymnasium og HF for skoleåret
Læs mereNy struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk
Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,
Læs merePrincipper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14
Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb
Læs mereVejledning om frihed til nyuddannede akademikere. September 2018
Vejledning om frihed til nyuddannede akademikere September 2018 Indhold 1. Vejledning om frihed til nyuddannede 4 1.1 Hvem er omfattet af retten til fem fridage for nyuddannede? 4 1.2 Hvad betyder det,
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereKursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013
Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,
Læs mereMål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere
Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg
Læs mereIndlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde
Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne
Læs mereVejledning. Om merarbejde og frihed for ansatte med ukontrollabel tjeneste
Vejledning Om merarbejde og frihed for ansatte med ukontrollabel tjeneste 1. Hvornår er man ukontrollabel 2. Tidsregistrering 3. Anvendelse af konto 9001 og 9002: Mertid og frihed 4. Muligheder for merarbejdsgodtgørelse
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af
Læs mereResultatet for alle statsansatte
Bilag 7a OK 08 Resultatet for alle statsansatte Den samlede ramme på statens område (CFU-forliget) bliver på 12,80 % over tre år: Stigninger i % 2008 2009 2010 OK08 April Okt. April Okt. April Okt. I alt
Læs mereSådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen
Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:
Læs mereAskov Efterskole, 9. kl. projekt.
Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer
Læs mereTEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand
TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereUdvalgsoversigt. Hjørring Gymnasium og HF-kursus
Udvalgsoversigt Hjørring Gymnasium og HF-kursus Udvalg side Bygningsudvalg 1 Holdoprettelsesudvalget 2 IT-udvalget 3 HF-udvalget 4 Fællestimeudvalget 5 Efteruddannelsesudvalget 6 AT-udvalget 7 Morgensamlingsudvalget
Læs mereBilag 1 Referat af bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium
Bilag 1 Referat af bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium Mandag d. 30. juni 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere: Rune Wisbech Carstensen, Peter Hansen, Malene Gram, Leon Sebbelin, Susan Vonsild, Steen Madsen,
Læs mereEn fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune
En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed
Læs mereUndersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport
Undersøgelse om studiejob Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 93% (N=1733)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 486 Kvinde 1247 Svar i alt 1733 14 Er du: 12 1 8 6 1247 4 2 486 Mand Kvinde Hvor gammel er du?
Læs mereI dette forår indsamles krav til næste års overenskomstforhandlinger, og også her skal vi fortsat arbejde fokuseret.
1 Ane Søegaard Formand I de 2 år, jeg har været formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, har jeg haft som mål at styrke foreningens position og indflydelse overalt, hvor vi færdes. Vi er som faggruppe
Læs mereDette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.
Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...
Læs mereElevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Læs mere