Risikoanalyse af Turismen i Sisimiut Kommune Kursus 11422, Arktisk Teknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoanalyse af Turismen i Sisimiut Kommune Kursus 11422, Arktisk Teknologi 2006-12-04"

Transkript

1 Risikoanalyse af Turismen i Sisimiut Kommune Kursus 11422, Arktisk Teknologi Billedet er fra Grønlandsposten, der valgte at skrive en artikel om projektet, se Bilag VII (Billedet er taget af Vivi Petersen fra Århus Universitet). Af Morten Bille Adeldam S002334

2

3 Forord Dette projekt er udarbejdet for kursus 11422, Arktisk Teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet som afsluttende opgave på kurset. Projektet har til formål at give et kort overblik over Grønlands natur, byer og bygder. Projektets hovedformål er at risikoanalysere turismen i Grønland, primær med fokus på turismen i Sisimiut kommune. Grundlaget for risikoanalysen er baseret på turismen i Grønland i sin helhed. Data er indhentet fra interviews med Grønlands politi, informationer fra Sisimiuts hospitalsvæsen, folk der har vandret i området, personlige erfaringer og turistselskaberne i Kangerlussuaq. Hovedvægten af data er opsamlet i Kangerlussuaq, der med sin status som Grønlands internationale lufthavn og transferpoint for resten af Grønland må betragtes som Grønlands mest turistede område. Kangerlussuaqs rige natur og dyreliv tæt liggende ved både indlandsisen og fjorden kan byde på alt, hvad man typisk som turist forbinder med Grønland. Dette projekt tager udgangspunkt i de risicis, man som person kan forvente at møde, når man rejser i Grønlands natur. 1

4 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 TABELLISTE... 3 RESUMÉ... 4 ABSTRAKT... 4 GRØNLAND... 5 Grønlands natur... 5 Naturen i Sisimiut kommune... 6 Grønlands geologi og morfologi... 8 Grønlands klima... 8 Grønlands politiske historie... 9 Hjemmestyret... 9 TURISMEN I GRØNLAND Turist erhvervet Turismen og befolkningen Turismens indflydelse på sig selv og naturen RISIKO ANALYSE HVAD ER RISIKOANALYSE? METODER I EN RISIKOANALYSE Hvad kan der ske? Hvor sandsynligt er det og hvad er konsekvensen? Hvordan kan vi forbedre det? Hvad er prisen og hvor meget bedre vil det blive? Hvilke tiltag er umagen værd at implementere? RISIKOANALYSE AF TURISMEN I SISIMIUT KOMMUNE FORMÅL AKTIVITETERNES FUNKTION Vandre turisme, gruppe Indlandsisen, ikke professionel, gruppe Indlandsisen, professionel DATA Turismen i tal Generelle data FAREIDENTIFICERING Fareområder, der kan have indflydelse på personen Gruppe 1 (vandre turisme) Gruppe 2 (Indlandsisen, ikke professionel turisme) Gruppe 3 (Indlandsisen, professional) SANDSYNLIGHED OG KONSEKVENS Konsekvens klassificering GRUPPE 1, (VANDRE TURISME) Vejret Procedure Operatøren # personer i gruppen Området Erfaring Gruppe 2, Indlandsisen ikke professional Vejret, 2,a Vejret, 2,b Procedure 2,a Procedure 2,b Operatøren 2,a Operatøren 2,b Personen 2,a

5 Personen 2,b Gruppe 3, Indlandsisen professional FUNKTIONS ANALYSE AF SIGNIFIKANTE RISIKOER Gruppe Gruppe 2,a Gruppe 2,b MODELLERING AF DE SIGNIFIKANTE RISIKOER- BAYESIAN NETWORK Gruppe skade, der kræver læge hjælp Flere til skade kommende Dødsfald Gruppe 2,a skade, der kræver læge hjælp Flere skadet Dødsfald Gruppe 2,b Dødsfald/1 til skade kommen SAMLET RESULTATER AF BAYESIAN NETWORK ANALYSE HVAD KAN DER GØRES BEDRE? Gruppe Gruppe 2,a Gruppe 2,b EFFEKT AF SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Gruppe Gruppe 2,a Gruppe 2,b DISKUSSION OG ANBEFALINGER KONKLUSION KILDEFORTEGNELSE BILAG Bilag I, II & VIII. Findes på vedlagt CD Bilag III, interviews Bilag IV, tabel værdier Bayesian Neywork Bilag V, Weather data from DMI Bilag VI, Hugin output Bilag VII Bilag IX, Grønlands politiske historie Bilag X, Uddrag fra Grønlands statistik, rednings aktioner Bilag XII, mail liste Bilag XIII, Spørgeskema Bilag XIV, Figurliste Tabelliste TABEL 1: FOREKOMSTEN AF LANDPATTEDYR I GRØNLAND... 6 TABEL 2: PLANTESAMFUND I SISIMIUT KOMMUNE [ALBRETHSEN 1980] TABEL 3: PROCENTVIS FORDELING AF LØNMODTAGER MED INDKOMST OVER KR. ÅRLIGT, FORDELT PÅ BRANCHE. ERHVERV BERØRT AF TURISME MARKERET MED RØDT [GRØNLANDS STATISTIK] TABEL 4: TURISME I 1972, FORVENTET TURISME 1980, [LJUNGDAHL 1978] TABEL 5: FAREIDENTIFICERING OG KATEGORISERING, GRUPPE TABEL 6: FAREIDENTIFICERING OG KATEGORISERING, FOR GRUPPE 2,A TABEL 7: FAREIDENTIFICERING OG KATEGORISERING, FOR GRUPPE 2,B TABEL 8: FAREIDENTIFICERING OG KATEGORISERING, FOR GRUPPE TABEL 9: KONSEKVENS KLASSIFICERING.FREKVENS KLASSIFICERING TABEL 10: FREKVENS KLASSIFICERING.DATA OPSAMLING, GROV RISIKO ANALYSE TABEL 11: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE, VANDRE TURISME

6 TABEL 12: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE, VANDRE TURISME TABEL 13: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., VANDRE TURISME TABEL 14: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., VANDRE TURISME TABEL 15: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., VANDRE TURISME TABEL 16: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., VANDRE TURISME TABEL 17: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., VANDRE TURISME TABEL 18: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., VANDRE TURISME TABEL 19: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,A TABEL 20: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,A TABEL 21: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,A TABEL 22: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,A TABEL 23: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,A TABEL 24: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,B TABEL 25: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,B TABEL 26: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,B TABEL 27: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE, IKKE PROFESSIONAL 2,B TABEL 28: UDDRAG AF GROV RISIKO ANALYSE., INDLANDSISEN, IKKE PROFESSIONAL GRUPPE 2,B Resumé Risicis ved at færdes i den grønlandske natur som turist er analyseret i denne rapport. Analysen er fortaget med henblik på at finde farerne for den enkelte person og dermed komme med række anbefalinger til forbedring af sikkerheden i Grønland. Der er benyttet en Bayesian Network analyse til at identificere de faktorer, der har den største indflydelse på risiciene for den enkelte person. På baggrund af denne analyse er det fundet, at sikkerheden for turister kan øges væsentligt ved simple tiltag såsom generel skiltning. Sådanne tiltag kan gøres med relativt få økonomiske midler. Resultatet af denne risiko analyse må betragtes som en succes, idet det er fundet muligt at øge den generelle sikkerhed signifikant for turisterne i Grønland uden større investeringer. Abstrakt The risk associated with travelling in Greenland is analysed in this report. The purpose of the analysis is carried out in order to identify the danger for the individual tourist while travelling in Greenland. The risk analysis results in a number of recommendations for improving the safety when travelling in Greenland. To identify the most significant factors for the individual tourist a Bayesian Network was constructed. On the basis of this analysis it was found that the safety of tourists can be improved significantly by putting up general warning signs. These precautions can be carried out by relatively low-cost investments. The result of this risk analysis is considered a success, since it is concluded that the safety of the tourists in Greenland is improved significantly without any large investments. 4

7 Grønland Grønland verdensstørste ø har mange navne: Kalaallit Nunaat (Menneskets Land), Nunarput (Vores Land) og ligeså har de grønlandske byer og bygder også både grønlandske og danske navne. I denne rapport vil de grønlandske navne for byer, bygder og områder så vidt muligt blive anvendt. For fjorde, søer og selve Grønland vil de danske navne blive benyttet, med mindre andet er angivet. De følgende to sektioner er udarbejdet for at danne et generelt indtryk af de mekanismer, der driver turismen i Grønland og derved få et overblik over, hvilke risicis, som kan opstå for turister i Sisimiut kommune. Grønlands natur Grønland strækker sig fra Odaap Qeqertaa på 83 40N til Nunap Isua på 59 46N og dækker en nord til syd strækning på 2670 kilometer. På det bredeste sted er Grønland 1050 km bred. Grønland er det landområde i verdenen, der ligger tættest på Nordpolen [Sommer 2005]. Grønlands største turistattraktion, og det de fleste forbinder med Grønland, er indlandsisen. Indlandsisen dækker ca. 80 % af Grønland og gør også Grønland til verdens mest udpræget højlands område, ved at ca. 65 % af indlandsisen ligger mere end 2000 meter over havets overflade. Dette område svarer til ca. 1.1 mio. km 2 is. Isen i Grønland dækker i alt et område på ca. 1.7 mio. km 2 [Taagholt]. Den Grønlandske indlandsis dannes ved at, fugtig luft dannet over havet bæres ind over land, hvor luften nedkøles og derved mister evnen til at indeholde den optagede mængde fugt. Denne fugt falder så som sne, som på grund af den geografiske placering af Grønland bliver liggende. Den faldende mængde af sne komprimeres ved at nysne akkumuleres over tid og derved dannes der glacial is. Glacial is dannes efter ca. 100 års sammentrykning af isen [Taagholt]. Det højeste punkt af den grønlandske Indlandsis findes nær ved Kangerlussuaq. Dette skyldes den globale cirkulation i atmosfæren. Polarfronten, som er grænsen mellem den varme luft i syd og den kolde luft mod nord har tendens til at ligge stationært over Sisimiut kommune, hvilket gør at passagen af lavtryk ofte finder sted over Sisimiut kommune [Dingman, 2002]. Dette resulterer i at enorme nedbørsmængder falder i dette område og dermed er den årlige glacial is akkumulation øget i området nær Kangerlussuaq. Den årlige nedbørsmængde på indlandsisen, skaber et gennemsnitlig årligt islag på ca. 35 cm. Denne forøgelse af is svarer til en total årlig is-tilførsel på ca. 600 km 3 is pr år. Dette ville udgøre en voldsom forøgelse af isen, men det skønnes at, af de 600 km 3 omsættes ca. 300 km 3 ved fordampning og ca. 300 km 3 vil blive afsæt ved kælvende gletschere [Taagholt]. Grønlands øvrige natur byder på et rigt dyreliv, hvor landpattedyrene er få med kun syv arter, der fast lever og yngler i landet. Disse syv arter kan opleves i forskellige regioner af landet, se Tabel 1. Derudover findes Jærven, som kun kan opleves i Thule området og Polarræven, der kan opleves i Nordøstgrønland [Sommer 2005]. Desuden findes der et stort antal fuglearter. Der er observeret 235 arter af fugle i Grønland, hvoraf ca. 66 % kun er observeret nogle enkelte gange. Det vil sige, der findes ca. 80 fuglearter, hvoraf 75 % er ynglende i Grønland og de resterende 25 % er trækfugle [Sommer]. 5

8 Den Grønlandske kyst er også en stor turistattraktion med de mange havpattedyr. Der er rig mulighed for at se både hvaler og sæler i farvandene omkring Grønland. Habitat Halsbåndslemmingen nordøst Grønland Hermelin Isbjørn Polarræv Snehare Rensdyr Moskusokse nordøst Grønland Østkysten og Sydgrønland Hele landet Hele landet undt. Sydøstgrønland Tabel 1: Forekomsten af landpattedyr i Grønland Vestkysten nord og den nordlige halvdel af Østkysten Den grønlandske natur er også præget af en frodig flora, som ændrer sig både fra de højarktiske områder i nord til de lavarktiske områder i syd, samt fra kysten og ind til indlandsisen. Naturen i Sisimiut kommune Sisimiut kommunes placering på kanten af polarcirklen skaber basis for et af Grønlands mest alsidige flora, hvorfor kommunen også er opdelt i to regioner, Oceanisk region og Kontinental region, se Figur 1. Et eksempel på Sisimiut kommunes specielle placering genspejles i for eksempel den samtidige forekomst af de tre arter af bunke (Deschampsia): Spæd bunke (Deschampsia pumila, en Højarktisk kontinental art, som findes i fjeldet ved isen), Fjeld bunke (Deschampsia alpina, der er en Lavarktisk, oceanisk art, som findes i kyst områderne) og endelig Bølget bunke (Deschampsia flexuosa, der er en skovbundsbunke, der på grund af Grønland høje luftfugtighed, kan findes så nordligt som Sisimiut kommune i kyst områderne). Den førstnævnte art har sin sydgrænse i Sisimiut kommune og de to sidstnævnte har deres nordgrænse i Sisimiut [Albrethsen 1980]. Figur 1: Opdeling af Sisimiut kommune, Oceanisk region og Kontinental region. 6

9 Der findes i Sisimiut kommune ca. 300 arter af blomster og bregner. Disse fordeler sig over hele kommunen med ca. 200 arter i den kontinentale region og ca. 165 arter i den oceaniske region [Albrethsen 1980]. De mange plantesamfund i kommunen fordeler sig på følgende måde se Tabel 2. Plantesamfund Pilekrat Urtelier Dværgbuskhede Græs- og halvgræs samfund Fjeldmark Lavhede Sneleje Kær eller moser Saltjorde og strandenge Søer Beskrivelse Buske i knæhøjde til 5 meters højde. Der er en frodig undervegetation af græsser eller urter Artsrige samfund på sydvendte skråninger med rigeligt vandforsyning og et beskyttende lag af sne om vinteren Det mest udbredte, domineret af mosebølle, dværgbirk og revling Der er en steppelignende hede på tørre sydvendte skråninger Der er vind udsatte plantesamfund med lav vegetation af blomsterplanter Der er hede domineret af laver, med spredt vegetation af blomsterplanter Sneleje kaldes de plantesamfund, der har en sne fri vækstperiode på måneder I de fleste kær spiller moser en stor rolle, de karakteriseres ved lav- til forholdsvis høj næringsrigt stillestående vand Der er et arts fattigt samfund, saltjorde findes i Kangerlussuaq og Itillinnguaq De mange indsøer indeholder bundplanter og har i øvrigt et rigt plante liv Tabel 2: Plantesamfund i Sisimiut kommune [Albrethsen 1980]. Dyrelivet i Sisimiut kommune er i Grønlandske termer også utroligt rigt og afvekslende (biodiversiteten i Arktis er under normale omstændigheder begrænset). Det afvekslende dyreliv er af stor økonomisk interesse for både turismen i Grønland og de grønlandske fangere. Det vigtigste landpattedyr for de grønlandske fangere i Sisimiut er renen (tuttu), som forekommer i mangfoldighed i netop Sisimiut kommune. Dette skyldes igen Sisimiut kommunes placering og frodighed, hvor vintergræsning foregår i kystområderne og sommergræsning ved Indlandsisen [Albrethsen 1980].. Moskusoksen (umimmak) har stor betydning både som turistattraktion og for fangere samfundet. Det er dog aldrig lykkes for moskusoksen at indvandre til Vestgrønland, derfor blev der i 1960 erne udsat 27 moskusokser ved Kangerlussuaq [Albrethsen 1980]. Disse moskusokser drives og er i dag vokset til en betydelig bestand. Der optræder mange andre landpattedyr i Sisimiut kommune såsom sneharen (ukaleg), polarræven (terianniaq) og meget sjældent kan isbjørnen (nanoq) opleves [Albrethsen 1980]. 7

10 På havet ses et lige så alsidigt havpattedyr miljø som dyrelivet på land. Dette rige dyreliv i havet har selvfølgelig fra gammel tid været drivkraften for alle byer og bygder. I dag bruges livet i havet både til fangst og turisme. Man kan i Sisimiut kommune opleve sæler, hvalros, spækhugger og andre hvaler. Der findes også andre dyr i kommunen såsom havfugle, landfugle, fisk osv. Fiskeri danner grundlag for en voksende fisketurisme. Grønlands geologi og morfologi Det Grønlandske landskab er præget af grundfjeld med en stor del vådområder. I den sydlige del af Grønland består landet af granitter og gnejser fra Prækambrium, som er 4,5 mia. 600 mio. år siden, hvor den ældste del (den gamle kerne) kan dateres til ca. 3,7 2,5 mia. tilbage. Den gamle kerne findes primært på vestkysten syd for Sisimiut kommune. På sydspidsen af Grønland findes Ketiliderne, der er dateret til 1,8 1,5 mia. år. Det øvrige Grønland består primært af Nagssugtoqiderne, som har ca. samme alder som Ketiliderne [Sommer 2005]. Dette vil sige, Sisimiut kommune er placeret mellem den ældste del og Nagssugtoqiderne og samtidig findes Indlandsisens højeste punkt ud for Kangerlussuaq. I kommunen ses et utroligt afvekslende landskab med søer, floder, smeltevandssletter, fjeld, hav, saltsøer og fjorde, hvilket selvfølgelig tiltrækker en stor mængde vandreturister. Grønlands klima Det følgende er baseret på informationer fra Grønlands hjemmestyre og DMI (Danmarks Metrologiske Institut). Indlandsisens størrelse og temperatur indflydelse gør, at hele Grønland kan betragtes som værende en del af Arktis. Arktis defineres her som følgende: En maksimal middeltemperatur på 10 C i årets varmeste måned. Der er dog en stor variation i klimaforholdende i Grønland både fra nord til syd, på grund af landets store udstrækning men også fra kystområderne til Indlandsisen. Variationen fra kysten til Indlandsisen er præget af det åbne hav i kystområderne, hvor havet om sommeren nedkøler luften og om vinteren opvarmer luften, derfor observeres de mindste temperaturudsving ved kystområderne i det sydlige Grønland. Temperatur variation er derfor mindre i de nordlige egne og inde i landet. Sommertemperaturen er dog relative ens i hele landet på grund af den relative store indstråling fra solen i sommermånederne, se Figur 2. Figur 2: Grønlands sommertemperaturer 1998 og natur_og_veterinaerforhold/klima.aspx?lang=da 8

11 Nedbørsforholdende varierer også betydeligt i landet, hvor byerne langs kysten kan få op til 1400 mm nedbør om året. Områderne inde i landet og i de nordlige egne får langt mindre nedbør på grund af kølingen af luften, hvorved den mister sin evne til at indeholde fugt, se Figur 3. Figur 3: Nedbør- og temperaturforhold ved; Station Nord, Kangerlussuaq og Nuuk anno Den store forskel i nedbøren gør at nogle af Grønlands nordlige områder kan betragtes som arktisk ørken. Grønlands politiske historie Grønlands lange historie som isoleret samfund, uden kontakt til den øvrige verden, blev første gang ændret i 1500 tallet, hvor den første kontakt blev skabt med Europa. Denne kontakt blev skabt af de Grønlandske hvalfangere i de Nederlandske farvande. Koloniseringen af Grønland startede i 1721, hvor præsten Hans Egede missionerede i grønland med Nuuk som hovedstad og en endelig handel med Grønland startede. Der er frem til i dag sket en løbende udvikling af Grønlandsstyre med grundlovsændringen i 1954, hvor grønlændere blev medtaget som danske statsborger til oprettelsen af hjemmestyret i 1979 (se Bilag IX) og endelig hejses det grønlandske flag første gang d. 21. juni Hjemmestyret Det Grønlandske hjemmestyre, der trådte i kraft d. 1. maj 1979, består af to folkevalgte forsamlinger, landstinget og landsstyret. Hjemmestyret er underlagt den danske grundlov 19 stk. 1, som medfører, at alt udenrigspolitik føres af den danske regering under ansvar for folketinget og alt indenrigspolitik føres af hjemmestyret [Sommer 2005]. Landstingets medlemmer vælges hvert fjerde år og disse udgør det grønlandsk parlament. Landstinget består af 31 medlemmer, 26 valgt på et kredsmandat og 5 på tillægsmandater. For at

12 deltage i valget af landstingsmedlemmer skal man være dansk statsborger og være fyldt 18 år, derudover skal man have været bosat i Grønland i mindst 6 måneder 4. Landstinget er Grønlands lovgivende forsamling, der samles to gange årligt. Landstinget er den forsamling, hvor landets love debatteres og vedtages. Derudover nedsætter landstinget en række udvalg, hvoraf tre er faste. De tre faste udvalg er, finansudvalget, der bl.a. behandler det årlige finanslovsforslag og behandler landsstyrets ansøgninger om bevillinger, landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg og landstingets udvalg til revision af landskassens regnskab. Udover de tre faste udvalg nedsætter landstinget øvrige udvalg til behandling af f.eks. fredning og miljø forslag 4. Landsstyret er politisk ansvarligt for hjemmestyrets daglige drift og er i dag opdelt i otte landsstyreområder. Vær område er ledet af en minister udpeget af landsstyreformanden, der selv er udpeget af landstinget. Landsstyreområderne varetager den daglige forvaltning i de respektive områder, hvor ministrene har det politiske ansvar, som kontrolleres af landstinget 4. Landsstyret består i dag af otte medlemmer. Fire medlemmer fra partiet Siumut, to fra partiet Inuit Ataqatigiit og to fra partiet Atassut. Denne sammensætning af landstyret er dannet den 25. november Turismen i Grønland I 1960 erne startede de første forsøg på, at etablere et endeligt turisterhverv i Grønland. Det samtidige selskab, Aero Loyd, forsøgte sig med mindre charterture, men det viste sig, at folks forventninger til service, som de havde oplevet den i middelhavsområdet, ikke kunne opfyldes bl.a. på grund af den besværede indenrigstrafik. Der blev gjort flere forsøg på, at skabe et samarbejde med lokal befolkningen og oprette et turistmål i Grønland gennem 1960 erne og 1970 erne, som i dag har skabt basis for den moderne turisme vi ser i Grønland [Ljungdahl 1978]. Turist erhvervet Turisterhvervet i dag er blevet et af Grønlands større erhverv (se Tabel 3). Turisterhvervets nutidige størrelse kan man takke hjemmestyrets målrettede indsats for. Disse har medvirket til at etablere turismen i Grønland, som et bære dygtigt erhverv i dag

13 Tabel 3: Procentvis fordeling af lønmodtager med indkomst over kr. årligt, Fordelt på branche. Erhverv berørt af turisme markeret med rødt [Grønlands statistik]. Hjemmestyret fik i starten af 1990 erne udarbejdet en rapport af et konsulent firma, som anbefaler, at turisterhvervet etableres som et bæredygtigt erhverv indenfor en 10 års periode. Denne rapport medførte at hjemmestyret i 1992 danner Greenland tourism 6. Greenland tourism er grønlands nationale turistråd og er ejet af Grønlands hjemmestyre. Greenland tourism står for rådgivning, produktudvikling, markedsføring, uddannelse, organisering, planlægning og servicering af turist erhvervet og turisterne i Grønland 5. Det politiske mål for turismen i Grønland har siden 1996 været at få turister årligt og en omsætning på 500 millioner kr. årligt. Denne målsætning blev dog dømt urealistisk af konsulent firmaet Hoff & Overgaard, Sulisa a/s og økonomen Lise Lyck, som mente at et mere realistisk bud vil sætte et årligt antal turister til henholdsvis og til besøgende i 2005, hvilket har vist sig at være et utroligt godt bud på virkeligheden i dag, der har vist sig at ligge omkring besøgende (se Figur 4). Den månedlige fordeling af turismen i Grønland på regionerne kan ses i Figur 5, hvor det ses at region midt og Disko har den største andel af turister fordelt over månederne maj til september

14 Figur 4: Antal hotelovernattende gæster i Grønland fra 2001 til 2005 [Tal fra Grønlands statistik, se bilag I]. Figur 5: Månedlig fordeling af turister på regionerne i Grønland [Tal fra Grønlands statistik, se bilag I]. Turismens størrelse i Grønland var på ca til 7000 turister årligt frem til starten af 1990 erne 6. Til sammenligning med talene fra starten af 1990 erne, kan man kigge på de forventninger man havde i starten af 1970 erne til den, på det tidspunkt voksende turisme (se Tabel 4)

15 Prognose for antallet af turister i Grønland omkring Ca (ingen landingsbaner) Ca (landingsbaner anlagt) Besøgende Fjeldvandre Endags ophold Hotelturisme I alt Tabel 4: Turisme i 1972, forventet turisme 1980, [Ljungdahl 1978] Turismen og befolkningen Det er i høj grad den grønlandske natur der danner grundlaget for den grønlandske turisme, hvad enten det er fiske-, vandre- eller krydstogt turister, som ankommer til Grønland har de et billede af en uberørt Arktisk natur. Også den grønlandske befolkning er blevet lanceret som et folk i pagt med naturen, der lever efter ældgamle kulturnormer og på det nærmeste fremstår som et urfolk. Denne skildring af befolkningen, skabt af reklamefremstød for at skabe vækst i turistbranchen, sætter nogle store krav til den grønlandske befolkning. Denne skildring af befolkningen og naturen i grønland kan have en negativ effekt, da det ikke altid er oplevelsen af uberørt natur og folk i pagt med naturen man oplever, når man ankommer til Grønland. Derfor er det i høj grad op til den enkelte grønlænder at tage et ansvar for den ekspanderende turisme. Dette kan dog være problematisk, da ikke alle grønlænder ønsker en øget turisme og en del grønlænder føler, at hele turistindustrien styres af udefra kommende personer og at de ingen indflydelse selv har. Turismens indflydelse på sig selv og naturen Turismen er naturdestruktiv, hermed menes at en voksende tilgang i turisme vil medføre en mindsket interesse for at besøge stedet, se Figur 6. Dette udsagn er selvfølgelig meget groft og der er da også måder at værne om turismeerhvervet og derved finde en ligevægt, hvor både natur, erhverv og befolkningen tilgodeses. 13

16 Flere Turister Færre Turister Bedre faciliteter Mindre attraktionsværdi Større investeringer Ændring af attraktioner Økonomisk gevinst Pres på ressourcer Flere Turister Figur 6: Turismens dilemma [Sommer 2005]. Denne ligevægt synes næsten at være opnået i Grønland, hvor det ses, at der har været en øget turisme efterfulgt af en faldende turisme, som nu er stigende igen. Ses denne svingning som et udtryk for turisterhvervets kapacitet, kan det tolkes, som en næsten opnået ligevægt. Denne ligevægts tilgang er illustreret i Figur 7 [Petersen 2000]. Figur 7: Markeds ligevægt. Den grønlandske natur er altså den vigtigste faktor for tiltrækningen af turister til landet. Naturen i Grønland er meget følsom overfor mængden af turister og har dermed en medvirkende effekt på mængden af turister til landet. Mængden af turister til Grønland synes at bevæge sig mod en ligevægt med de nuværende investeringer, som derfor kræver øget investeringer i turisterhvervet for at industrien kan ekspandere yderligere. Eksempel på nye investeringer kunne være tiltag i 14

17 servicefag som restauranter og hoteller. Et sådan tiltag vil også være medvirkende til at hæve turisterhvervets placering som et af Grønlands største erhverv. Risiko analyse I det følgende afsnit vil en gennemgang af processerne i en risikoanalyse blive gennemgået. Efterfølgende beskrives resultaterne fra selve risikoanalysen. Hvad er risikoanalyse? Hvad er risikoanalyse? Risikoanalyse er en analyse med henblik på en optimering af sikkerheden for mennesker, aktiver og miljø. Derfor er det vigtigt at definere, hvem eller hvad det er man vil analysere. Det vil sige, er det risikoen for naturen givet af mennesker eller er det risikoen for mennesker givet af naturen og dernæst er det vigtigt at forstå hvad risiko er: Generel definition For hændelser der gentages RISK= The expected Loss Over Time RISK= Frequency x Consequences x Time En risiko analyse kan generelt beskrives som en struktureret gennemgang af et system med henblik på at identificere, hvilke uønskede hændelser, der kan opstå, hvilke årsager der er til de uønskede hændelser og hvilke konsekvenser disse hændelser har og derved implementere en barriere, som kan reducere risikoen for systemet. Metoder i en risikoanalyse Når man starter på en risikoanalyse er der en række sekvenser man skal igennem. Disse sekvenser skal klar gøre, hvilke scenarier der har interesse, deres tilhørrende hyppighed og hvilke af disse scenarier, der har interesse for en videre analyse. Denne proces skulle gerne ende med et forslag på forbedringer. Processen er skematisk illustreret på. De forskellige sekvenser i risikoanalysen kan løses på mange forskellige måder og i kombinationer af forskellige metoder, der supplerer hinanden. De forskellige metoder vil blive gennem gået i det følgende. 15

18 Hvad kan der ske? Hvor sandsynligt er det og hvad er konsekvensen? Hvordan kan vi forbedre det? Hvad er prisen og hvor meget bedre vil det blive? Hvilke tiltag er umagen værd at implementere? Figur 8: Sekvenser i risikoanalysen. Hvad kan der ske? Det første skridt i risikoanalysen, er at finde ud af hvad der kan ske. Her er det vigtigt at definere, hvilket problem det er vi kigger på. Der kan i en risikoanalyse være flere for skellige problemer at tage stilling til f.eks. vandre-, fiske- og faglig turisme i Grønland. Her er der altså tale om tre problemstilling indenfor en analyse af turisme i Grønland. Problemstillingerne af interesse i en given risikoanalyse kan identificeres ved: 1) Identificering af de hændelser der er sket 2) Dialog med eksperter på området 3) En Hazard identifikations proces 1) og 2) baserer sig på erfaring og historiske fakta for at identificere problemstillingerne, hvor 3) er en systematisk gennem gang af tidligere hændelser og mulige hændelser, processen er illustreret i Figur 9. 16

19 Input Output Database Bidragende analyse Hazard Identifikation Erfaring Inspektion Systemets procedure Bedømmelse og udvælgelse af mulige hændelser Sikkerheds procedure Antagelser Figur 9: Hazard identifikationsmodel. Der er flere metoder til at lave selve Hazard identifikationen nogle af disse kræver flere personer i et team og andre kan udføres af enkelt personer. I denne rapport er What If metoden benyttet, der er en kvalitative brain storming metode, der skal identificere alle tænkelige fare. Hvor sandsynligt er det og hvad er konsekvensen? Når alle de mulige hændelser er identificeret udføres en Coarse Risk Analysis, som er en grov analyse af de udvalgte hændelser, hvor frekvensen og konsekvensen af de forskellige hændelser estimeres. Når frekvenserne og konsekvenserne af de givende hændelser er estimeret, er det muligt at udvælge de væsentlige hændelser. Dette gøres i praksis ved analyse i en Risk Matrix, der gør det muligt hurtigt at identificere de uønskede hændelser visuelt. Risk matrix en udføres i praksis ved at klassificere1) frekvensen af en hændelse på et kvalificeret gæt og 2) hændelsens konsekvens. Et eksempel på en Risk Matrix kan ses i Figur 10, hvor A1 til A4 definerer konsekvensen af en hændelse (A4 er den værste) og F1 til F4 definerer frekvensen (F1 som den hyppigst forekommende). Analysen i Figur 10 vil medføre en videre analyse af hændelserne SM3 og SM6, der selv om de ikke forekommer som de hyppigste, er klassificeret til at have en høj konsekvens. 17

20 Risk Matrix Frequency\Acceptance A1 A2 A3 A4 F1 SM1 F2 SM5 SM3 SM6 F3 F4 SM2 Figur 10: Eksempel på en Risk Matrix. Hvordan kan vi forbedre det? Når de udvalgte hændelser er analyseret grundigt analytisk igennem, kan vi begynde at se på hvilke barriere, der er til stede for at undgå den uønskede hændelse og kan der implementeres ny og bedre eller flere barrierer, som sikrer optimal sikkerhed for en given hændelse. Denne del af analysen foregår i praksis ved at se på, hvad der er gjort, hvad andre gør og hvad kan der gøres i det specifikke scenarium. Det kan illustreres på et event diagram, se Figur 11, der gør det nemmere at få et overblik over hvilke begivenheder, der leder til den uønskede hændelse og der ved gør det nemmere at finde en løsning, som gør den uønskede hændelse mindre sandsynlig. SM4 Figur 11: Event diagram, der viser sekvensen af hændelser, som leder til den uønskede hændelse [Fra forelæsning noter i risk analysis af Peter Friis Hansen, DTU, MEK). Hvad er prisen og hvor meget bedre vil det blive? Når alle hændelser og barrierer er identificeret er det muligt, at analysere om de fundene barrierer er coast benefit effektive. Det vil sige, har de den forventet indflydelse på systemet eller kan ressourcerne benyttes bedre. Denne kontrol gøres ved at introducere nye barriere og analysere risikoen igen. Hvilke tiltag er umagen værd at implementere? Det er i mange situationer nødvendigt at analysere om de tiltag analysen er fremkommet med er fornuftige. Her menes kan pengene bruges andre steder, er det for dyrt at gøre noget osv? Når man foretager denne videre analyse kan man i nogle situationer være nødsaget til at sætte en pris på menneskeliv, hvilket kan være svært for nogen. Det skal her siges at man for at opnå den 18

21 bedste analyse er nød til at sætte en pris på menneskeliv for at have en fælles målestok og derudover viser det sig også, at det kan medvirke til at løfte et samfunds sikkerhed. I praksis findes denne pris ved at sætte et liv i forhold til landets Brutto National Produkt pr. indbygger og er givet ved LQI, Life Quality Index: w G w 1 LQI E G er Brutto national produktet E er forventet leve tid ved fødselen w er arbejdes timer Som eksempel på det ovenstående scenario kan vi se på en boreplatform, hvor der findes et safehouse, der skal kunne modstå brand i 24 timer, et sådan rum kan sikre en mindre mængde mennesker og er meget dyr. Derfor valgte en leverandør af boreplatforme, som skulle levere en platform til et mindre afrikansk land, i samarbejde med regeringen at bygge to hospitaler med ustyr og penge til uddannelse og derimod blev platformen leveret uden et safehouse. Her ses et tydeligt eksempel på en fornuftig brug af prissætning på menneskeliv. Efter denne del af analysen kan der fremlægges en række mulige tiltag, som kan implementeres til fordel for systemet. Risikoanalyse af turismen i Sisimiut kommune. Formål Formålet med denne risikoanalyse er at beskrive risikoen i Sisimiut kommune ved generelle data fra den grønlandske turisme og derved vurdere, hvilke tiltag, der kan gøres for at udbygge sikkerheden i området. Risiko analysen er for overskuelighedens skyld delt i tre hovedgrupper: 1) Vandre turisme 2) Indlandsisen, ikke professionelt 3) Indlandsisen, professionelt For at forstå hvilke mekanismer, der driver disse grupper er en kort gennemgang aktiviteterne nødvendig og vil derfor blive gjort i det følgende. Aktiviteternes funktion Aktiviteternes funktion skal opfattes som en kort gennemgang af aktivitetens mål og struktur. 19

22 Vandre turisme, gruppe 1 Vandre turismen foregår både som guidet ture, hvor et lokale turistselskab planlægge turen og udlåner udstyr, men det er også frit for de enkelte turister at tage ud på egen hånd. Indlandsisen, ikke professionel, gruppe 2 Ture til Indlandsisen fra Kangerlussuaq kan gøres med et af de lokale turistselskaber i terrængående biler eller på egen hånd til fods eller på cykel. Der findes to gængse turist mål ved Indlandsisen nær Kangerlussuaq, Russel gletscheren, der kan besøges i bil, til fods eller på cykel og punkt 660, som kun kan besøges på egen hånd til fods eller på cykel. Ved Russel gletscheren ser man forkanten af isen på vej ind i landskabet og der er mulighed for at opleve gletscherkælvning. Turen til punkt 660 giver mulighed for at gå på selve Indlandsisen. Begge ture kan i den sne fri periode gøres ved at følge en vejstrækning, der føre frem til turist målende. I perioder med sne foretages turen i bælte køretøj. Denne gruppe er underopdelt i grupperne 2,a Russel Gletscheren og 2,b Punkt 660. Indlandsisen, professionel Der er i dag flere operatører, der arbejder på Indlandsisen. Fælles for disse operatører er, at de alle benytter mekaniseret udstyr, der kræver energi, personalet er på stedet i længere perioder (dage, uger osv.), de er til tider afskåret fra omverdenen, transporten omkring disse steder kan hurtigt vanskelig gøres af vejret og de har en målsætning for at være på isen. Da det kunne være interessant for turister at besøge disse steder, hvor arbejde og forskning er i gang på Indlandsisen foretages analysen med udgangspunkt i de professionals arbejde og kan der efter overføres på turisterne. Data Dette afsnit skal kort summere de indsamlede data, som ligger til grund for risiko analysen. Det vil sige, at data benyttes som retningslinie og inspiration for de risikoer man kan forvente. Med retningslinie menes, at fordi noget ikke er sket betyder det ikke, at det ikke vil ske. Turismen i tal Grønland har årligt ca overnattende turister, hvor region midt, der omfatter Sisimiut kommune, har ca gæster om måneden, se Bilag I. Der fortages årligt ca. 133 eftersøgninger og redningsaktioner af det Grønlandske politi, hvor de ca. 10 foretages i Sisimiut kommune, se bilag X. Disse redningsaktioner dækker både turister og Grønlænder, se interview med flyvecenter Bilag III. Turister der kræver ambulant behandling i Sisimiut kommune er estimeret til at være ca. 10 årligt. Disse 10 tilfælde kan både være vabler og brækket ben, se interview med Sisimiut Hospital Bilag III. Dødsfald i forbindelse med turisme i Grønland er meget sjældent. Der er historier om to døde i forbindelse med, at Russell Gletscheren kælvede. Disse personer var gået tæt på bredden mod 20

23 gletscheren og blev ramt af den eksploderende is, det har dog ikke været muligt at bekræfte denne historie, men den er efter alt sandsynlighed sand. Derudover har der været et dødsfald, på Indlandsisen på grund af et hjerte tilfælde, se interview med VECO Polar resources, Bilag III. Der har i forbindelse med turist trafikken til Russell gletscheren og punkt 660 været to punkteringer af Kangerlussuaq Tourism s biler, se Bilag III. Kangerlussuaq Tourism er i dag det største turist selskab i Kangerlussuaq. Generelle data Den sektion skal afdække de generelle informationer, som er registreret under opholdet på Grønland og give læseren et indblik i de grønlandske forhold. Under opholdet på Grønland foregik en del af tiden i Sisimiut, hvor tiden gik med at snakke med de lokale og med studerende og deres forhold til den omkring liggende natur og de turister der færdes i området. Derudover var der arrangeret en overlevelse/vandre -tur på ca. 12 kilometer. De lokale Grønlæders opfattelse af turisterne i området er meget forskellige, men generelt godt og de fleste har indtryk af at de turister der vandre i området omkring Sisimiut gør det forsvarligt. Det var ikke muligt for nogen at komme i tanke om en situation, hvor en turist var kommet alvorligt til skade. Efter opholdet i Sisimiut foregik de næste fire dag i ødemarken på en geofysisk feltopgave, hvor holdet, på fire personer, blev sat af med helikopter og vandrede en strækning på ca. 10 kilometer. Under denne tur blev det klart at det Grønlandske fjeld er meget forskellig beskaffenhed, nogle steder er det fast og stærkt fjeld, der bliver meget klat når det er vådt. Andre steder er fjeldet så forvitret at det knækker når man betræder det. Derudover er der store vådområder med varierende terræn af små søer, sten og jordhøje (tuer), se Figur 12 og Figur 13. Det blev også klart at tåge er en væsentlig factor i fjeldet, den kommer hurtigt og er tæt, se Figur 14. Selv en kort strækning på 10 kilometer med stor oppakning bliver hurtigt en prøvelse. Strækningen på 10 kilometer blev for os til godt 30 kilometers vandring, da vi på grund af den store vægt var nød til at gå frem med lejeren og dernæst hente måle udstyret. Figur 12: Forvitret fjeld (Billedet er taget af Vivi Petersen, geofysisk felt opgave). 21

24 Figur 13: Vådområde (Billedet er taget af Vivi Petersen, geofysisk felt opgave). Figur 14: Tæt tåge (Billedet er taget af Vivi Petersen, geofysisk felt opgave). Da den geofysisk feltopgave var afsluttet blev størstedelen af den resterende tid brugt i og omkring Kangerlussuaq, med ture til både punkt 660 og Russell gletscheren. Vejen ind til Russell gletscheren kan betragtes som tre vejstykker. Den første del er af relativ god stand og føre også videre til Punkt 660. Den første del af vejen kan nemt køres uden den store erfaring i terræn kørsel, se Figur 15. Dernæst deler vejen sig og det næste stykke vej foregår på en smeltevands slette, hvor aflejringerne fra isen har skabt et sanddække, der flere steder bliver krydset af smeltevands floder, se Figur 16. Det sidste stykke vej er igen på grus dog kræver dette stykke vej at man er mere opmærksom på sin kørsel. Figur 15: Første del af vejstrækningen til Punkt 660 og Russell gletscheren. 22

25 Figur 16: Anden del af vejen til Russell gletscheren. Vejen til Punkt 660 kan deles i to det første stykke kan køres i bil af alle. Vejen er det sidste stykke ind til Punkt 660 spærret af en bom, se Figur 17. Her fra er det kun muligt at fortsætte til fods eller på cykel. Det sidste stykke vej ind til Punkt 660 er etableret af volkswagen og har været brugt til at bringe deres biler op på isen, hvor de foretog en række test af deres biler. Vejen er en relativ dårlig stand, se Figur 18. Figur 17: Bommen på vejen ind til Punkt 660. Figur 18: Det sidste stykke vej ind til Punkt

26 Ved Punkt 660 er det muligt at komme op på isen ved at forcere to små broer, se Figur 19 og Figur 20. Der er ikke nogen skiltning af nogen art der advare mod fare på isen, såsom smeltevandshuller osv. Der udover kan broen, ifølge en lokal guide kun bære to personer. På selve Indlandsisen ved Punkt 660 er terræn meget svært fremkommeligt og ekstremt klat i de varmere perioder, se Figur 21. Figur 19: Første bro ved Punkt 660. Figur 20: Anden bro ved punkt 660. Figur 21: Billede af Indlandsisen ved Punkt

27 Ved Russell gletscheren er det muligt at se gletscheren kælve og komme meget tæt på isen. Der er her heller ikke nogen skiltning der advare mod de fare der kan være ved at komme for tæt på isen, hvilket medføre at alle, der er ikke har forståelse for isens natur vil gå så tæt som det er muligt, hvilket kan være ekstremt farligt, se Figur 22. Figur 22: Russell gletscheren, billedet giver en god ide om, hvad der vil ske hvis man står tæt på gletscheren og et større stykke kælves. Fareidentificering En hver form for aktivitet kan forbindes med en risiko, der er defineret ved en sandsynlighed og en konsekvens eller fare. Derfor kan vi betragte faren som udgangspunktet for en uønsket hændelse. Målet med denne del af analysen er at afdække alle de fare der leder til den uønsket hændelse, person skade. Fareområder, der kan have indflydelse på personen Identificeringen af fare områderne er baseret på personlige oplevelser i Grønland og interviews med turistselskaber, forskere, turister, politi og hospitalet i Sisimiut. De følgende fare for de tre grupper er identificeret og grupperet som illustreret i Figur

28 Gruppe 1 vejret Erfaring Procedure Området Operatøren # Personer Gruppe 2 Person skade Gruppe 3 Procedure Operatøren Vejret Vejret Operatøren Procedure Personen Udstyr # Personer Erfaring Området Figur 23: Overordnende fare diagram, gruppe inddelt. Det er klart at dårligt vejr ikke altid er årsagen til en ulykke, men det kan være årsagen, eller den indledende hændelse til en række begivenheder der leder til en uønsket hændelse. Derfor er der fortaget en kvalitativ brain storm for de tre grupper med henblik på at afdække mulige fare og kategorisere disse efter hoved og under -grupperne, illustreret i Figur 23. De fundet fare for hvert enkelt gruppe er vist i Tabel 5, Tabel 6, Tabel 7 og Tabel 8. De enkelte undergrupper skal forstås på følgende måde: Vejret hændelser, hvor vejret er primær driver for en uønsket hændelse. Procedure Rutiner og forløb man kan forvente. Operatøren autoritære institutioner med indflydelse på turismen. Personen Persons erfaring og personens ansvar for sig selv, man kan ikke gardere sig imod dumdristige personer. # personer Antal personer i gruppen øger både erfaring og sandsynligheden for at der er en der agere korrekt i en krise situation Området områderne kan være af forskellig beskaffenhed, der vil medføre forskellige risikoer. 26

29 Erfaring Erfaring er en vigtig factor, der har indflydelse på både procedure, personen og udstyr. Udstyr det rigtig udstyr i den situation man befinder sig i er vigtig. Gruppe 1 (vandre turisme) Kategorisering efter hoved årsag: a) Vejret b) Procedure c) Operatøren d) # personer e) Området f) Erfaring Gruppe 1 Nr. Fareidentificering Kategori a b c d e f 1 Fodtøj X 2 Rygsæk X 3 Telt X 4 Vejrskift X 5 Førstehjælpskasse X 6 Person førstehjælp X 7 Kort kvalitet X 8 Kompas X 9 GPS X 10 Vejrudsigt X 11 Erfaring i gruppen X 12 Fysisk form X 13 Vind X 14 Tåge X 15 Kvalificeret guide X 16 Regn X 17 Kulde X 18 Rute X 19 Markering af ruten X 20 Kommunikation i gruppen X 21 Fjeldet X 22 Vådt/Tørt område X 23 Fladt/Stejlt område X 24 Årstiden X 25 Guide/ikke guide X 26 Guidens uddannelse X 27 Kommunikation til omverdenen X Tabel 5: Fareidentificering og kategorisering, gruppe 1. 27

30 Gruppe 2 (Indlandsisen, ikke professionel turisme) Gruppe 2 er underopdelt i to grupper, undergruppe 2,a, der dækker over turisme ved Russell gletscheren og undergruppe 2,b, der dækker over turisme ved Punkt 660. Kategorisering efter hoved årsag: g) Vejret h) Procedure i) Operatøren j) personen Gruppe 2,a Nr. Fareidentificering Kategori g h i j 1 Årstiden X 2 Vejrskift X 3 Vejens beskaffenhed X 4 Afstand til gletscheren X 5 Dagstidspunktet X 6 Transport X 7 Transportmidlets stand X 8 Tøj X 9 Erfaring / oplysning X 10 Smeltevands søer/huller X 11 Skred X 12 Afstand til smeltvandsflod X 13 Tabel 6: Fareidentificering og kategorisering, for gruppe 2,a. Gruppe 2,b Nr. Fareidentificering Kategori g h i j 1 Transportmiddel X 2 Transportmidlets stand X 3 Årstiden X 4 Dagstidspunktet X 5 Vejrskift X 6 Alder X 7 Antal besøgende X 8 Erfaring / oplysning X 9 Fodtøj X 10 Afstand til kanten X 11 Overgang til isen X 12 Kontakt til omverden X Tabel 7: Fareidentificering og kategorisering, for gruppe 2,b. 28

31 Gruppe 3 (Indlandsisen, professional) Kategorisering efter hoved årsag: k) Vejret l) Procedure m) Operatøren n) # personer o) Området p) Erfaring q) Udstyr Gruppe 3 Nr. Fareidentificering Kategori k l m n o p q 1 Vejrskift X 2 Årstid X 3 Antal personer X 4 Udstyrstype X 5 Betjening af udstyr X 6 Placering af udstyr X 7 Transport tid / placering på isen X 8 Personale uddannelse X 9 Beboelse X 10 Afstand til ekstern transport X 11 Første hjælp X 12 Arktisk uddannelse af personale X 13 Tøj X 14 Forplejning X 15 Intern transport X 16 Opgaven X Tabel 8: Fareidentificering og kategorisering, for gruppe 3. Sandsynlighed og konsekvens De identificerede fare vil nu blive nærmere analyseret ved systematisk, at gennemgå den enkelte fare. For at analysere de fundene fare og deres konsekvens foretages der en grov risiko analyse, der skal gøre det klart hvilke hændelser, der er interessante for den videre analyse. For at foretage en grov risiko analyse er det nødvendigt at opstille en klassificering af hændelserne i en logaritmisk skala, der gør det muligt at opstille en risk matrix og derved visuelt identificere hvilke hændelser der er interessante. 29

32 Konsekvens klassificering Klassificeringen af konsekvenserne af en hændelse opstilles efter, hvilke hændelser der vil være negligerbare, acceptable, uønsket osv. Derudover estimeres en pengemæssig værdi til de enkelte konsekvenser der anskuelig gør værdien i mulige forbedringer. Nedfor i Tabel 9 ses den anvendte konsekvens klassificering, det skal dog her nævnes at analysen kun ser på den enkelte persons skader (first party) og derfor indeholder analyse ikke third party, material og environment. Tabeller og beregninger findes i Bilag II. Label none small Significant Serious Critical Catastrophic Abbre Consequence viatio class n First and second party PD Skrammer og mindre skader, der ikke kræver indlæggel se / lægehjælp 1 skade, der kræver indlæggelse / lægehjælp flere tilfælde, der kræver indlæggelse / lægehjælp mange tilfælde, der kræver indlæggels e / lægehjælp. Invaliditet hos mere end omkomne Flere end 10 omkomne Monetary value Acceptability Unacceptab Unacceptabl Negligible Tolerable Unwanted Unacceptable per year le e Tabel 9: Konsekvens klassificering.frekvens klassificering Frekvensen af hændelserne klassificeres efter antal per år f.eks. mere end 1 hændelse, mere end 10 osv. Den anvendte tabel ses nedfor i Tabel 10. Frequency class Label More than X incidents per year 2 Daglig Måned 10 1 Måned-år år 0, år 0, år 0, år 0, år 0, > år 0, Tabel 10: Frekvens klassificering.data opsamling, grov risiko analyse Gruppe 1, (vandre turisme) De identificerede fare i Tabel 5 indsættes i program, coarse risk analysis, efter undergruppe og de estimerede frekvens og konsekvenser indføres, se Bilag II. 30

33 Fra den grove risiko analyse findes en række signifikante risikoer ud fra den tilknyttede risk matrix (ID numrene er tilknyttet risiko vurderings tabellerne i Bilag II). Vejret Der blev fundet to signifikante risikoer for undergruppen vejret, se Figur 24 og Bilag II: 1) Høj vindstyrke, med resulterende chil factor (ID 1.7) 2) Vejrfast uden kontakt til omverden (ID 1.18) Derudover blev der i undergruppe vejret identificeret syv risikoer, der bør undersøges nærmere, se Figur 24 og Bilag II. 1) Forkert påklædning, på grund af omskifteligt vejr (ID 1.1) 2) Længere gå tider, på grund af omskifteligt vejr (ID 1.2) 3) Vindretning, placering at udstyr i hård vind (ID 1.8) 4) Piteraq vind, den kraftige gravitations vind fra Indlandsisen (ID 1.9) 5) Sigtbarhed, tåge (ID 1.10) 6) Fremkommenendelighed, tåge (ID 1.13) 7) Længere gå tider, regn i vådområder (ID 1.16) Figur 24: Risk matrix, gruppe 1, undergruppe Vejret. 31

34 Procedure Der blev i undergruppen procedure identificeret to risikoer, der bør undersøges nærmere, se Figur 25 og Bilag II: 1) Brækket knogler, førstehjælp (ID 2.3) 2) Ingen orientering, kompas (ID 2.4) Figur 25: Risk matrix, gruppe 1, undergruppe Procedure. 32

35 Operatøren Der blev i undergruppen operatør identificeret to signifikante risikoer, se Figur 26 og Bilag II: 1) Dårlig rute, kort kvalitet (ID 3.1) 2) Vandretur over evne, kvalificeret guid (ID 3.3) Ydermere blev der fundet to risikoer, der bør undersøges nærmere, se Figur 26 og Bilag II: 1) Høj sværhedsgrad af terræn, markering af rute (ID 3.5) 2) Ingen hjælp, kommunikation til omverden (ID 3.6) Figur 26: Risk matrix, gruppe 1, undergruppe Operatøren. 33

36 # personer i gruppen I undergruppen antal personer i gruppen, blev der identificeret to signifikante risikoer, se Figur 27 og Bilag II: 1) Mangel på første hjælp, det er svært at yde første hjælp på sig selv (ID 4.1) 2) Dårligt valg af udstyr, erfaring i gruppen (ID 4.4) Derudover blev der identificeret to risikoer, der bør undersøges nærmere i undergruppen antal personer i gruppen, se Figur 27 og Bilag II: 1) Dårligt valg af rute, erfaring i gruppen (ID 4.2) 2) Ingen respekt for vejret, erfaring i gruppen (ID 4.5) Figur 27: Risk matrix, gruppe 1, undergruppe # personer i gruppen. 34

37 Området Der blev i undergruppen området identificeret en signifikant risiko, se Figur 28 og Bilag II: 1) Skred, fjeldet (ID 5.3) Derudover blev der identificeret fire risikoer der bør undersøges nærmere, se Figur 28 og Bilag II: 1) Længden af ruten, rute (ID 5.1) 2) Nedfald af klippe stykker, fjeldet (ID 5.2) 3) Overbelastning, fladt/stejlt område (ID 5.6) 4) Skred, fladt/stejlt område (ID 5.7) Figur 28: Risk matrix, gruppe 1, undergruppe Området. 35

38 Erfaring I undergruppen erfaring blev der identificeret en signifikant risiko, se Figur 29 og Bilag II: 1) Overbelastning, fodtøj (ID 6.3) Derudover blev der identificeret tre risikoer, der bør undersøges nærmere, se Figur 29 og Bilag II: 1) Vabler, fodtøj (ID 6.1) 2) Kolde føder, fodtøj (ID 6.2) 3) Overbelastning, rygsæk (ID 6.4) Figur 29: Risk matrix,,gruppe 1, undergruppe Erfaring. Gruppe 2, Indlandsisen ikke professional De identificerede fare i Tabel 6 og Tabel 7 indsættes i program, coarse risk analysis, efter undergruppe og de estimerede frekvens og konsekvenser indføres, se Bilag II. Fra den grove risiko analyse findes en række signifikante risikoer ud fra den tilknyttede risk matrix (ID numrene er tilknyttet risiko vurderings tabellerne i Bilag II). 36

39 Vejret, 2,a Der blev ikke fundet nogen signifikante risikoer for vejret. Der blev identificeret to risikoer, der bør undersøges nærmere: 1) Længere travel time, vejrskift (ID 2,a 1,1). 2) Vejrfast, vejrskift (ID 2,a 1,3). Figur 30: Risk matrix, gruppe 2,a undergruppe Vejret. 37

40 Vejret, 2,b Der blev fundet en signifikant risiko for vejret. 1) Regn, vejrskift (ID 2,b 3,1) Der blev identificeret to risikoer der bør under søges nærmere: 1) Stærkvind, vejrskift (ID 2,b 1,1)( 2) Nedsat sigtbarhed, vejrskift (ID 2,b 1,2) Figur 31: Risk matrix, gruppe 2,b undergruppe Vejret. 38

41 Procedure 2,a Der blev identificeret en signifikant risiko procedure: 1) Fald og sammenstyrtning, smeltevandshuller (ID 2,a 3,3) Derudover bør de øvrige identificerede risikoer undersøges nærmere: 1) Nedsat sigtbarhed, dagtidspunktet (ID 2,a 3,1) 2) Temperatur fald, dagstidspunktet (ID 2,a 3,2) Figur 32: Risk matrix, gruppe 2,a undergruppe Procedure. 39

42 Procedure 2,b Der blev identificeret en signifikant risiko ved procedure: 1) Fald, fodtøj (ID 2,b 2,1) Derudover blev der fundet en risiko der bør undersøges nærmere: 1) Ingen hjælp, kontakt til omverden (ID 2,b 2,2) Figur 33: Risk matrix, gruppe 2,b undergruppe Procedure. 40

43 Operatøren 2,a Der blev identificeret en signifikant risiko for operatøren: 1) Længere travel time, ikke guidede ture, transportmidlets stand (ID 2,a 2,8) Derudover blev der identificeret to rikoer, der bør undersøges nærmere: 1) Afsporing, cykel, vejens beskaffenhed (ID 2,a 2,2) 2) Vejrfast, ikke guidede ture, transportmidlets stand (ID 2,a 2,3) Figur 34: Risk matrix, gruppe 2,a undergruppe Operatøren. 41

44 Operatøren 2,b Der blev fundet en signifikant risiko ved Operatøren: 1) Sammenstyrtet/ beskadiget bro, overgang til isen (ID 2,b 3,5) Der blev identificeret to risikoer der bør undersøges nærmere: 1) Vejrfast ikke guide ture, transportmidlets stand (ID 2,b 3,2) 2) Orientering, dagstidspunktet (ID 2,b 3,3) Figur 35: Risk matrix, gruppe 2,b undergruppe Operatøren. 42

45 Personen 2,a Der blev i undergruppen Personen identificeret tre signifikante risikoer: 1) Spræng farlig kælvning, afstand til gletscheren (ID 2,a 4,1) 2) Forkert rute, erfaring/ oplysning (ID 2,a 4,5) 3) For lang rute, erfaring/ oplysning (ID 2,a 4,6) Risikoer, der bør undersøge nærmere: 1) Kulde, tøj (ID 2,a 4,3) 2) Ingen kontakt til omverden, erfaring/ oplysning (ID 2,a 4,4) 3) Flod ulykke, afstand til smeltevands flod (ID 2,a 4,9) Figur 36: Risk matrix, gruppe 2,a under gruppe Personen. 43

46 Personen 2,b Der blev identificeret to signifikante risikoer ved undergruppen Personen: 1) Smeltevandshuller, alder (ID 2,b 4,1) 2) Fald, afstand til kanten (ID 2,b 4,5) Der blev også fundet to risikoer der bør undersøges nærmere: 1) Fald, alder (ID 2,b 4,2) 2) Smeltevandshuller, afstand til kanten (ID 2,b 4,4) Figur 37: Risk matrix, gruppe 2,b undergruppe Personen. Gruppe 3, Indlandsisen professional Der blev udført en grov overfladisk risikoanalyse for den professionele turisme på Indlandsisen, der også findes i Bilga II. Mangelene data og dermed en forståelse for systemt er årsagen til at denne del af analysen er gjort så kort og vil derfor ikke indgå i den videre analyse. Data blev opsøgt hos forskere på Københavns Universitet og hos amerikanske virksomheder og forskere. Der var desvære ikke interesse for analysen hvorfor data mængden har været ekstremt begrænset. 44

47 Funktions analyse af signifikante risikoer De signifikante risikoer vil nu blive analyseret nærmere, med fokus på hændelse forløbet og derved skabe basis for implementering af barriers og skabelsen af et Bayesian Network, der vil blive gennem gået senere. Risikoerne vil blive rangeret, med den mest alvorlige i pengemæssige termer som den første osv. Gruppe 1 Scenarium: Vandre turisme, ukvalificeret guide (ID 1-3,3) Pengemæssigt tab kr. Tabel 11: Uddrag af grov risiko analyse, vandre turisme. Figur 38: Hændelses diagram, vandre turisme, ukvalificeret guide. Scenarium: Vandre turisme, mangel på første hjælp (ID 1-4,1) Pengemæssigt tab kr. Tabel 12: Uddrag af grov risiko analyse, vandre turisme. Figur 39: Hændelses diagram, vandre turisme, mangel på første hjælp. 45

48 Scenarium: Vandre turisme, Høj vindstyrke (ID 1-1,7) Pengemæssigt tab kr. Tabel 13: Uddrag af grov risiko analyse., vandre turisme. Figur 40: Hændelses diagram, vandre turisme, høj vindstyrke. Chill factor Wind velocity [m/s] Temparature [Celsius] Figur 41: Chill factor [www.danbbs.dk/~erikoest/chillfct.htm]. 46

49 Scenarium: Vandre turisme, vejrfast (ID 1-1,18) Pengemæssigt tab kr. Tabel 14: Uddrag af grov risiko analyse., vandre turisme. Figur 42: Hændelses diagram, vandre turisme, vejrfast. Scenarium: Vandre turisme, dårlige rute (ID 1-3,1) Pengemæssigt tab kr. Tabel 15: Uddrag af grov risiko analyse., vandre turisme. Figur 43: Hændelses diagram, vandre turisme, dårlig rute. 47

50 Scenarium: Vandre turisme, dårlige rute (ID 1-4,4) Pengemæssigt tab kr. Tabel 16: Uddrag af grov risiko analyse., vandre turisme. Figur 44: Hændelses diagram, vandre turisme, dårligt udstyr. Scenarium: Vandre turisme, skred (ID 1-5,3) Pengemæssigt tab kr. Tabel 17: Uddrag af grov risiko analyse., vandre turisme. Figur 45: Hændelses diagram, vandre turisme, skred. Scenarium: Vandre turisme, overbelastning (ID 1-6,3) Pengemæssigt tab kr. Tabel 18: Uddrag af grov risiko analyse., vandre turisme. 48

51 Figur 46: Hændelses diagram, vandre turisme, overbelastning. Gruppe 2,a Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, længere travel time, ikke guide ture (ID 2,a- 2,8) Pengemæssigt tab kr. Tabel 19: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a. Figur 47: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, Længere travel time. Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, nedfald og sammenstyrtning (ID 2,a- 3,3) Pengemæssigt tab kr. Tabel 20: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a. 49

52 Figur 48: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, nedfald og sammenstyrtning. Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, spræng farlig kælvning (ID 2,a- 4,1) Pengemæssigt tab kr. Tabel 21: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a. Figur 49: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, spræng farlig kælvning. Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, forkert rute (ID 2,a- 4,5) Pengemæssigt tab kr. Tabel 22: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a. 50

53 Figur 50: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, forkert rute. Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, forkert rute (ID 2,a- 4,6) Pengemæssigt tab kr. Tabel 23: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a. Figur 51: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, forlang rute. 51

54 Gruppe 2,b Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, regn (ID 2,b- 1,3) Pengemæssigt tab kr. Tabel 24: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b. Figur 52: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, regn. Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, fald (ID 2,b- 2,1) Pengemæssigt tab kr. Tabel 25: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b. Figur 53: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, fald. 52

55 Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, overgang til isen (ID 2,b- 3,5) Pengemæssigt tab kr. Tabel 26: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b. Figur 54: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,a, overgang til isen. Scenarium: Turisme på Indlandsisen, ikke professional (punkt 660), alder (ID 2,b- 4,1) Pengemæssigt tab kr. Tabel 27: Uddrag af grov risiko analyse, ikke professional 2,b. 53

56 Figur 55: Hændelses diagram, turisme på Indlandsisen ikke professional, alder. Scenarium: Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, fald (ID 2,b- 4,5) Pengemæssigt tab kr. Tabel 28: Uddrag af grov risiko analyse., Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b. Figur 56: Hændelses diagram, Indlandsisen, ikke professional gruppe 2,b, fald. Modellering af de signifikante risikoer- Bayesian Network Bayesian Network er et modellerings værktøj, der bruges til at modellere et domæne af sammenhængende sandsynligheder. Et Bayesian Network er velegnet til at modellere systemer eller domæner med en vis usikkerhed tilknyttet sandsynlighederne. Det vil sige, de statistiske 54

57 begrundelser er kan være baseret på kvalitative fortolkninger og ikke kun på data. Dette kan skyldes ufuldkommen viden om systemet, mangel på tid til data opsamling eller ukendt variable i systemet. Den grafiske modellering i et Bayesian Network gør det nemmere at overskue sammenhængen mellem de indbyrdes hændelser og de tilknyttede sandsynligheder i forhold til mere traditionelle værktøjer som event tree og fault tree metoderne, dette er illustreret i Figur 57, hvor der i den øverste del vises et event tree diagram og nederst det tilsvarende Bayesian Network. Figur 57: Event tree vs. Bayesian Network [Undervisnings noter i Risiko analyse og beslutnings teori, Peter Friis Hansen]. 55

58 Det Bayesian sk netværk er opbygget af en række knuder der hver har en sandsynligheds funktion tilknyttet, der kan være diskret eller kontinuert. Knuderne kan så forbindes og der ved skabes de sammenhængende sandsynligheder for en hændelse, der er ellers ville kræve et veludviklet overblik at modellere med traditionel sandsynlighedsregning. De følgende Bayesian Network s har udgangspunkt i funktion analysen. De indførte diskrete variable til de enkelte hændelser er estimeret ud fra litteratur studier og personlige oplevelser og interviews i Grønland, se Bilag III. De indførte tabel værdier findes i Bilag IV. Til modellering af turist systemet er Hugin lite 6.7 benyttet. De enkelte faktorer for de forårsagende hændelser er gennem gået punktvis for at skabe en bedre forståelse af processerne. Overbelastninger 7 : Almindelig overbelastning også kaldet træningsømhed, der opstår ved uvant øget fysisk aktivitet. Smerterne ved træningsømhed vil typisk vise sig en til to dage efter den øget aktivitet. Skader forårsaget af overbelastning er i, denne sammenhænge også vrid og forstuvninger osv. Forstuvet fod: En forstuvning er, når der i forbindelse med et vrid i anklen opstår en skade på ledbåndene i ankelen. Forstuvningen ledsages som regel af en hævelse samt smerter ved støtte på foden. Symptomerne varer fra en til fire uger, afhængig af skadens sværhedsgrad. Der kan være gener ved større belastninger i op til tre måneder. Forstuvningen sker, når man vrider rundt på foden. De fleste skader opstår skaden ved en indad vridning i foden. Da det er ledbåndene på den udvendige side af ankelen, der tager skade. Fibersprængning: En fibersprængning er en fiber der sprænges eller rives over. For at forstå dette nærmere må man først se på, hvad en fiber er. De fleste har en fornemmelse af, at en muskel er en stor 'kødet sag'. En muskel består af en masse fibre af forskellig størelse. En fibersprængning føles som en skarp smerte, der pludselig opstår i en muskel. Man kan få følelsen af, at en elastik der sprænges. Hvis fibersprængningen sker i forbindelse med løb, vil skaden som regel, være placeret ret overfladisk i musklen og kun omfatte få fibre. Hvis skaden sker ved en kortvarig kraftig belastning, kan der ske større skader og helt overrivning af muskelen. Ved mindre overfladiske fibersprængning, kan man godt bruge musklen. Ved overrivning er man ude af stand til at bruge musklen. Ved total overrivning kan man som regel både se og føle en defekt, og der kan komme en voldsom hævelse bagefter

59 Korsbånds skade: knæet er udstyret med to korsbånd, det forreste og det bageste -korsbånd. Korsbåndende er sammen med menisker, ydre ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet. Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive ustabilt, således at skinnebenet kan skride fremad i forhold til lårbenet. Ustabilitet kan opleves i forbindelse med vridebevægelser ved idræt, men i nogle tilfælde også ved almindelige daglige aktiviteter. Ved overrivning af det bageste korsbånd, vil skinnebenet kunne glide bagud i forhold til lårbenet. Symptomerne på en forreste korsbåndsskade 1) Ofte vil man kunne fornemme et smæld i knæet, efterfulgt af smerter. 2) Knæet hæver kraftigt op på grund af blødning fra korsbåndet. 3) Der vil være smerter og hævelse i knæet i de efterfølgende dage/uger Forfrysninger 8 : Når kroppens varmeproduktion ikke længere kan dække, det varmetabet sker der en sænkning af legemstemperaturen, dvs. en underafkøling. Symptomer på underafkøling: 1) Kulderystelse 2) Åndsfravær 3) Passivitet 4) Eufori 5) Mangel på dømmekraft Førstehjælp: 1) Hindre yderligere varmetab ved at pakke den pågældende ind. Der findes nogle udmærkede "overlevelsestæpper" som kan medbringes i en lomme. 2) Giv varme drikke (ikke kaffe). 3) Undgå at gnide eller massere, det øger kun varmetabet. Man skal umiddelbart søge lægehjælp, da det er en livsfarlig tilstand. 4) Forfrysninger: lokalt temperaturfald som følge af at de små blodårer trækker sig sammen for at mindske varmetabet. Specielt udsatte er fingre, tæer, ører og ansigt 8 57

60 Skader viser sig ved: Forfrysninger af 1. grad 1) Rødme 2) Irritation Forfrysninger af 2. grad 1) Blærer på huden (vævet er dødt) Forfrysninger af 3. grad 1) Følelsesløshed 2) Sorte fingre eller tæer 3) Sår 4) Koldbrand Lynfrysning: opstår i hård blæst. Viser sig som hvide pletter på især kindben og næse. 1) Undgå: at gnide. 2) Afskærm stedet hvorefter det underliggende væv vil optø pletten. Undgå varmetab og følger ved varmetab ved: 1) Løs beklædning 2) Ingen kontakt med koldt metal 3) Anvend ikke-vandbaseret creme 4) Rygning medfører sammentrækning af de små kar 5) Vindhastigheden øger risikoen (se skema) Sammenhæng mellem vindhastighed: Sammenhæng mellem vindhastighed og temperatur er vist i Figur 41. Sandsynligheden for at få forfrysninger kan betragtes som; 1) Øget, temperatur mellem -15 til -30 grader Celsius 2) Betydelig, temperatur mellem -30 til -45 grader Celsius 3) Overhængende, temperatur mellem -45 til -.. grader Celsius Gruppe 1 De Bayesian Network s, der er udarbejdet for Gruppe 1 i opdelt efter de forventet konsekvenser. Dette er gjort for overskuelighedens skyld. 58

61 1 skade, der kræver læge hjælp Figur 58: Bayesian Network, vandre turisme, 1 skade. Resultater (se Bilag VI) 1) Ved at give folk erfaring inden de bevæger sig ud på vandre ture kan risikoen for enkelte til skade kommende reduceres med omkring 10% 2) Øge folks opmærksomhed på deres valg af udstyr vil reducere risikoen for enkelte til skade kommende med omkring 10% 3) Folks generelle opmærksomhed i fjeldet kan øges. Gøres dette vil det kunne reducere risikoen med omkring 15% Flere til skade kommende Figur 59: Bayesian Network, vandre turisme, flere til skade kommende. 59

62 Resultater (se Bilag VI) 1) Ved at sikre guiderne en uddannelse vil risikoen reduceres med omkring 2%, dette er med en antagelse af at de ikke uddannet guider er erfarende i Arktiske egne. 2) Det er muligt at reducere risikoen for flere til skade kommende ved en sikring af kontakten til omverden med 5% Dødsfald Figur 60: Bayesian Network, vandre turisme, dødsfald. Resultater (se Bilag VI) 1) Ved at sikre at folk kun bevæger sig ud i felten i grupper på minimum to personer reduceres risikoen med omkring 15% 2) Ved at sikre at der er kontakt til omverden reduceres risikoen med omkring 80% Gruppe 2,a Analysen i Bayesian Network s er opdelt efter konsekvenser. Konsekvensen dødsfald indeholder også en konsekvens af flere til skade kommende. 60

63 1 skade, der kræver læge hjælp Figur 61: Bayesian Network, gruppe2,a. 1 skade. Resultater (se Bilag VI) 1) Oplysning af vejens beskaffenhed, fornuftige bevægelses områder og generel information vil kunne reducere risikoen med omkring 20% 2) De fleste ulykker vil ske om efteråret. Flere skadet Figur 62: Bayesian Network, gruppe2,a, flere skadet. 61

64 Resultater (se Bilag VI) 1) Oplysning omkring vejen, fornuftige bevægelses områder og generel information vil kunne reducere risikoen for flere til skade kommende, med omkring 20% Dødsfald Figur 63: Bayesian Network, gruppe 2,a, dødsfald/flere til skade kommende. Resultater (se Bilag VI) 1) Oplysning af farende ved at besøge gletscheren vil reducere risikoen for dødsfald og flere til skade kommende med ca. 0,5% 62

65 Gruppe 2,b Analysen i Bayesian Network s er modelleret som et sammenhængende system af konsekvenser. Dødsfald/1 til skade kommen Figur 64: Bayesian Network, groppe 2,a, dødsfald/1 skade der kræver læge. Resultater (se Bilag VI) 1) Oplysning til turisterne omkring forholdne på isen vil reducere risikoen for dødsfald med ca. 7% og risikoen for 1 skade der kræver læge med ca. 10% 2) Det rigtige udstyr vil reducere riskoen for 1 skade der kræver læge med ca. 5% Samlet resultater af Bayesian Network analyse Analysen i Bayesian Network har identificeret en række signifikante faktorer, der har indflydelse på sikkerheden af turismen i Sisimiut kommune. Da analysen er foretaget i konsekvens opdelte funktioner, kan en samlet effekt af de enkelte faktorer ikke direkte vurderes. Derfor er de mest signifikante og gentagende faktorer udvalgt. De valgte risiko faktorer er listet nedenfor, med forklarende tekst: 1) Oplysning: Oplysning dækker over skiltning, generel information og områder f.eks. vandre ruter, byens indkøbs mulighed, placering af hospital, hvor får man læge hjælp, hvem skal man kontakte ved diverse ulykker, hvem skal man kontakte i hvilket områder (På havet, i fjeldet, på fjorden osv.), udlejnings muligheder af udstyr og transport midler osv. 63

66 2) Kontakt til omverden:: Kontakt til omverden er kontakt via satellit telefon, mobil telefon, radio, forventet hjemkomst, hvilket område befinder man sig, nødblus osv. 3) Udstyr: Udstyr er både vandrestøvler, rygsæk, kompas, GPS, sovepose, telt, påklædning osv. 4) Opmærksomhed: opmærksomhed er knyttet til personen, der må forventes at have en mindre opmærksomhed i takt med fornemmelse for fare. De ovenstående faktorer er de valgte parametre der har størst indflydelse og er relative nemme at justere. Hvad kan der gøres bedre? Gruppe 1 I dag er der meget lidt information i Grønland omkring naturforhold og de fare man kan forvente i naturen. Der er ingen skiltning af vandre ruternes længde og sværhedsgrad. Er man ude og vandre er det sparsomt med varder til identifikation af ruten. Derudover er det umuligt at komme i kontakt med omverden uden satellit telefon eller nødblus. Skiltning i lufthavne med generelle vandre tips og fare i området vil øge folks opmærksomhed og de vil dele deres viden med andre. Derfor vil et sådan tiltag både være mærkbart og billigt. På Svalbard er alle værelser udstyret med en udførlig sikkerhedsvejledning og et resumé, der sikre at man er opmærksom på sine omgivelser, se Bilag VII. Det samme tiltag kunne man nemt indføre på Grønland, både på hoteller, vandrehjem og kollegier. Det vil have meget præventiv effekt og det kunne gøres yderligere bedre, ved at kræve en underskrift på den revideret udgave. Det ville være fornuftig at skilte udfor byerne, ved kortlagte vandre ruter med længden af ruten, forventet tid til gennemførelse af rute (for turister), sværhedsgrad og anbefaling af udstyr der bør med bringes. Et sådan tiltag kan gøres billigt. Sikkerheden kunne øges yderligere ved at placere radiomaster i fjeldet, der vil gøre det muligt at komme i kontakt med f.eks. turist kontoret. Placering af masterne vil være dyrt, men det vil gøre det signifikant mere sikkert at vandre og det vil være billigt for turisterne at erhverve en radiosender/modtager. Den lave pris på radiosender/modtager vil gøre det acceptabelt at indføre et krav fra de lovgivende institutioner, der indebære at man skal have radiosender/modtager med når man vandre. Gruppe 2,a Når man i dag besøger Russell Gletscheren er der ikke nogen form for skiltning der indikere vejen til gletscheren, der kan være svær at finde, da man skal køre to forskellige veje for af komme frem, hvis man er i bil. Vælger man den forkerte vej og ikke er erfaren i at køre i kuperet terræn, kan det hurtigt resultere i at køretøjet sidder fast eller en dissideret ulykke. Ved Russell gletscheren er der en naturlig udsigtspost med adgang ned til smeltevandsfloden, der bringer en tæt på gletscheren og hvis man bevæger sig ligt op i baglandet vil man få adgang til smeltehuler. Der er ikke skiltet med faren ved at komme tæt på gletscheren eller den risiko man tage 64

67 ved at gå ind i selve gletscheren. Oplysninger omkring faren ved at opholde sig ved gletscheren vil afholde de fleste for at udsætte sig selv for disse fare. Oplysning af farende kunne gøres ved skiltning ved selve gletscheren og postere i f.eks. lufthavnen, der også vil have en reklamemæssig effekt. Det vil også være fornuftig med skiltning af vejens beskaffenhed, der vil øge opmærksomheden. Gruppe 2,b Punkt 660 kan man som turist vælge at besøge på en guidet tur eller tage turen selv til fods eller på cykel, det er ikke muligt at komme til punkt 660 med bil uden en officiel person eller ved udlevering af nøgle til den afskærende bom. Dette er et fornuftigt sikkerheds foranstaltning da vejen efter bommen er meget dårlig, se Figur 18. Ved selve Indlandsisen er der en bro der bringer turisterne over på isen. Broen kan max bære to personer, dette er ikke skiltet. På isen kan man hurtigt blive overrasket af, hvor glat den er, de fleste har et billede af at Indlandsisen er en snedækket slette, hvilket ikke er tilfældet i rand området. Bevæger man sig langt ind på isen er der mulighed for at se smeltevands huller. Smeltevands huller er utrolig farlige, hvis man ikke er opmærksom på deres tilstedeværelse. Man kan finde smeltevands huller ved at se efter tilbage løbende vand (vand der løber ind mod isen). Se tilbageløbende vand skal man være meget agtpågivende. Derfor vil det være fornuftigt at sikre turisternes opmærksomhed på netop dette fænomen. Det vil derfor være et godt tiltag at øge folks opmærksomhed omkring farende på isen. Dette kan gøres ved skiltning ved isen og posters i Kangerlussuaq. Effekt af sikkerhedsforanstaltninger Ved at implementere de ovenstående sikkerhedstiltag i den grove risiko analyse kan en pengemæssig gevinst funderes. Den pengemæssige gevinst skal ses i forhold til samfundet som helhed dvs. reklame, indkøb, udgifter, jobs, pris på menneskeliv osv. Gruppe 1 Den pengemæssige gevinst ved at implementere sikkerhedsforanstaltninger som skiltning guidelines for sikkerhed i naturen med et krav om underskrift efter gennemlæsning vil gevinsten være endnu større og posters er vurderet til at være kr/år, se Bilag VIII. Gruppe 2,a Den pengemæssige gevinst ved at indføre posters i Kangerlussuaq og skiltning langs ruten og ved Russell gletscheren vurderes til at være kr/år, se Bilag VIII. Gruppe 2,b Den pengemæssige gevinst ved at indføre posters i Kangerlussuaq, skiltning langs ruten til gletscheren og ved isen vurderes til at være kr/år, se Bilag VIII. 65

68 Diskussion og anbefalinger Det har generelt været svært at skaffe data fra Grønland. Som eksempel på denne problem stilling kan det nævnes, at de offentlige institutioner ikke føre statistik på ulykkers omfang, art og redningsaktioners type. Der til kommer at turist bureauerne har interesse i at fremstille Grønland så en sikker rejse destination for turister og dermed under interviews (se Bilag III) har udtalt, at der aldrig sker person skader, hvilket jeg finder utroværdigt. Derudover blev der sendt omkring 30 mails til personer og virksomheder (se Bilag XII), der arbejder i og med Grønland, hvoraf kun en person valgte at svare på det ved hæftet spørgeskema (se Bilag XIII). Den manglende information har gjort det svært at få en forståelse for dele af turismen i Grønland, hvilket bl.a. har medført at en grundig analyse af den professionelle turisme på Indlandsisen er undladt i denne analyse. Oftest bruges risikoanalyse i forbindelse med f.eks. kemiske fabriker, hvor det er mekaniske systemer, der analyseres. Ved en sådan analyse ville man normalt se på risicis for første person, anden person, tredje person og miljøet, hvor sandsynlighederne for fejl findes i det mekaniske system og den menneskelige faktor kun spiller en lille rolle i det overordnede system. Det har derfor været en udfordring at overføre de risikoanalytiske teorier til at omfatte et system, der hovedsageligt er styret af menneskelige faktorer. Der til kommer at der så vidt vides aldrig tidligere er udført en risikoanalyse af turismen i Grønland. I denne opgave er der taget udgangspunkt i risikoen for mennesker der opholder sig i den Grønlandsk natur. En lige så spændende opgave kunne være at udvide problemstillingen til at omfatte menneskers indflydelse på naturen og menneskers indbyrdes vekselvirkninger, ud fra et risikoanalytisk synspunkt. Også en multivariant statistisk faktoranalyse ville være interessant for at se, hvilken forklaringsgrad f.eks. antal af danske turister har på ulykker i Grønland. En sådan udvidelse af analysen ligger langt over omfanget af denne opgave. Der blev igennem analysen fundet fire hovedpunkter, med den største indflydelse på risiciene i Grønland, oplysning, Kontakt til omverden, udstyr og opmærksomhed. De fire hovedpunkter fandtes at kunne løse ved konsekvent skiltning og posters på alle større offentlige områder Det anbefales derfor, at man implementerer de fundene sikkerhedsforanstaltninger og der indføres registrering af ulykker og skader på turister, der vil gøre det nemmere at løbende finde forbedringer på sikkerheden i Grønland. 66

69 Konklusion Hensigten med rapporten var at skabe et overblik over risiciene for turismen i Grønland, finde de signifikante faktorer, der har indflydelse på turisterne og dermed komme med en række anbefalinger, som vil forbedre sikkerheden i Grønland. Der er udført en lang række interviews af folk i Grønland for at få indblik i, hvor stort et problem ulykker og skader med turister er i dag og hvilke sikkerheds procedure man bruger for at sikre turisterne. Desuden er der indhentet data fra Grønlandsstatistik, med oplysninger omkring antal årligt besøgende, besøgte områder og redningsaktioner. Selve analysen blev udført via en grov risiko analyse, til identificering af signifikante risicis i Excel regneark. Efterfølgende blev de signifikante risicis videre analyseret for at finde de styrende faktorer, ved brug af Bayesian Network metoden i programmet Hugin Lite 6.7. Ud fra udførte risikoanalyse kan det konkluderes at der ved brug af relativ få økonomiske midler kan sikkerhedsniveauet øges signifikant. Der anbefales at skilte i samtlige lufthavne, ved vandre stier, på de relativt få gader og veje. Skiltningen skal gøre turister opmærksomme på de fare der findes i Grønland og i den grønlandske natur. 67

70 Kildefortegnelse Albrethsen, Svend Erik et al, 1980, Holdsteinsborg Sisimiut kommune Natur- og kulturforhold.udvalget vedrørende Fredningslov for Grønland, Ministeriet for Grønland. Dingman, S. Lawrence, 2002, Physical Hydrology, 2. edition, Prentice Hall Ljungdahl, Bjarne, 1978, Turisme i Grønland, Århus Universitet, afd. for Grønlandsk.. Petersen, Kurt et al, 2000, Økonomisk Teori i Internationalt Perspektiv, 5. udgave, Jurist- og økonomforbundets forlag. Sommer, Anna Nyboe, 2005, Turisme i Kangerlussuaq, Aalborg Universitet, Geografi Taagholt, Jørgen; Indlandsisen, Dansk Polar Center. 68

71 Bilag Bilag I, II & VIII. Findes på vedlagt CD Bilag III, interviews Flyvecenter/ Redningscentralen, interview med Martin d. 14/ Redningscentrale fungerer primært som en koordinerende instans, der koordiner den samlet indsats ved forulykket fly og tager kontakt til den øvrige flytrafik. Der udover koordinere flyvecenteret også rednings trafikken, hvis der skal redes f.eks. syge sømand, i både Dansk, Canadisk, Islandsk og Norsk farvand, så den nærmeste redningstjeneste kan rykke ud til undsætning dvs. der er et internationalt samarbejde mellem de lande der har aktiviteter i og omkring Grønland, f.eks. har Canada igen nordlige redningsstation, derfor er det normalt for den Dansk redningstjeneste at operere i det Canadisk territorium. Den endelige redningsaktion, på søsiden, varetages af Grønlandskommandoen i Kangillinnguit, Grønnedal, hvor alle redningsaktioner indenskærs varetages af det grønlandske politi, dvs. redningsaktioner indenfor 12 sømil fra kystlinien, dvs. på Indlandsisen, i fjeldet og i fjordene. Flyvecenteret er underlag de internationale search and rescue regler, SAR og de internationale maritime search and rescue regler, IAMSAR. Flyvecenteret registrer også nødsignaler, fra ekspeditioner, der registreres via satellit og videre sendes til flyvecenteret. Flyvecenteret fungerer også som koordinator ved større redningsaktioner, hvis det Grønlandske politi ønsker det. Interview med Kangerlussuaq Tourism A/S, Jens Laursen d. 15/ Kangerlussuaq Tourism har mange forskellige aktiviteter der afhænger af årstiden. Aktiviteterne iværksættes ud fra, hvilke turister der er i byen på det givende tidspunkt. For at sikre de folk der deltager på de guidet ture til Russel Gletscheren og punkt 660, har Kangerlussuaq Tourism deres eget VHF radio system, med 3 rapid stationer placeret langs ruten ind til Indlandsisen. Med dette, radio system er det muligt at holde radio kontakt både ind på isen og ud i fjorden. Da de fleste turister er i Kangerlussuaq for en kortere periode, timer, er det vigtigt for Kangerlussuaq Tourism, at sikre deres kunder kommer frem og tilbage fra deres ture i den afsatte tidsramme. Dette sikres ved at have biler stående standby til afhentning af passagerne, derudover har Kangerlussuaq Tourism deres eget værksted, der servicere deres biler. 69

72 Der har på turende til Indlandsisen kun været 2 punkteringer og ellers har Kangerlussuaq Tourism ikke oplevet nogle uheld, med biler eller turister..igen forstuvet angler eller minimale uheld. Derudover kunne Kangerlussuaq Tourism oplyse at vejen ind til Indlandsisen er afskåret for alm. trafik med en boom, der kræver nøgle for, at forcere. Interview med Veco Polar resource d.15/8 Der har ikke været nogle alvorlige ulykker i forbindelse med de amerikanske ekspeditioner. De ulykker der har været af mindre alvorlig karakter, såsom ømme muskler efter at have brugt en skovl og af den karakter, der har dog været et dødsfald på grund af et hjertetilfælde. Der er på de amerikanske ekspeditioner alt tid tilknyttet personer der har gennemgået et medicinsk uddannelses forløb. De præcise tal kan ikke oplyses, på grund af de amerikanske forsikrings forhold og ansvarsplacering. Interview med. Læge sekretær Birgit Olsen d. 18/ Der føres ikke statistik på ambulante til skade kommende. Der er generelt omkring 10 tilfælde af til skade kommende turister på årsbasis. Disse tilfælde er inkl. vabler, ømme ankler og brækket ben. Interview med Kurt Krusse Hansen, ved politimester embedet d. 14/ (321448). Rednings aktioner med politiet involveret, det er ikke muligt at skellene typen af ulykken uden afgang til hver enkel sag: Politiets-Redningsaktioner Upernavik 5 5 Ilulissat Uummannaq Qasigiannguit 3 1 Aasiaat 10 4 Sisimiut 9 13 Maniitsoq 9 11 Nuuk Paamiut 6 1 Narssaq 10 3 Qaqortoq 8 11 Nanortalik 11 7 Tasiilaq 6 21 Illoqqortoormiut 1 1 Qaanaaq 2 Indlandsisen 2 I alt

73 Bilag IV, tabel værdier Bayesian Neywork Tabel værdier gruppe 1, 1 skade, der kræver læge Tabel værdier gruppe 1, flere til skade kommende 71

74 Tabel værdier gruppe 1, Dødsfald 72

75 Tabel værdier gruppe 2,a, 1 skade, der kræver læge 73

76 Tabel værdier gruppe 2,a, flere skadet 74

77 Bilag V, Weather data from DMI February 2006 February 2005 February

78 February 2003 February 2002 February

79 Weather Probability Wind speed Feb Probability m/s m/s below 10 m/s Temperature Feb Probability -10 to to below above

80 Bilag VI, Hugin output Gruppe 1 1 skade, der kræver læge Erfaring Udstyr Opmærksomhed 78

81 Flere til skade kommende Udannelse af guider Kontakt til omverden 79

82 Dødsfald Gruppe størrelse Kontakt til omverden 80

83 Gruppe 2,a 1 skade, der kræver læge Oplysning Flere til skade kommende Oplysning 81

84 Udstyr Gruppe 2,b Udstyr 82

85 Opmærksomhed Oplysning 83

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 100 deltagere

Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 100 deltagere Inspiration Rejsemål: Kangerlussuaq Baseret på 100 deltagere Kangerlussuaq (da. Søndre Strømfjord) er en by i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn. Kangerlussuaq er Grønlands største

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

8-dags rundrejse i Sydgrønland

8-dags rundrejse i Sydgrønland 8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Grønland Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Grønland Hovedstad Indbyggere Sprog Nuuk 57.773 Grønlandsk, dansk Religion Valuta Areal Protestantisme Dansk krone Herunder kan du læse

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren.

Danmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren. Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen CWT MEETINGS & EVENTS Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen Verden er fuld af skønne hoteller og restauranter med fine Michelin-stjerner og hippe kokke, der forkæler deltagerne under konferencen

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Brand! 16 Matematiske Horisonter. Matematiske Horisonter

Brand! 16 Matematiske Horisonter. Matematiske Horisonter Brand! 16 17 Af Professor Steen Markvorsen, DTU Matematik Hver sommer indløber beretninger om voldsomme skovbrande især i det sydlige Europa, USA, Canada og Australien. De seneste år har navnlig Spanien,

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Familieeventyr i Grønland

Familieeventyr i Grønland Familieeventyr i Grønland Tag 4 dage ud af kalenderen og saml din familie til en unik og uforglemmelig oplevelse i Grønland ved kanten af Indlandsisen. Kun 4,5 timers flyvning fra København kan I begynde

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Sange fra Ilulissat Teenagedrømme i Grønland En dokumentar af Lotte Andersen Undervisningsmateriale Tema: Unge og deres fremtidsdrømme Klassetrin: 7. 10. klasse Marie Louise Lund Henriksen Kære Underviser

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland 1 Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Udgivet af Kvalitetskontoret Planlægning, Kvalitet og Analyse Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere