Hvorfor skal det have et navn? Bachelor om køn- og seksualitetsforståelse blandt årige

Transkript

1 Hvorfor skal det have et navn? Bachelor om køn- og seksualitetsforståelse blandt årige Navn: Jonna Louise Christensen Cprnr: Studienr: Syd Hold nr: 50 Professionshøjskolen UCC Sydhavn Vejleder: Sara Wondie Antal anslag: Afleverings dato:

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Metode og teori...3 Kønsforståelser...5 Sådan er det...5 Sådan kan det være...7 Kønsblindhed og kønsneutralitet...8 Queer...9 Seksualitet og seksualiteter...9 Anerkendelse Kategorisering og stereotyper Hvorfor skal det have et navn? Riddere i kjole og prinsesser i rustning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger: E-bog: Artikler: Hjemmesider: Besøg til interview Billeder Bilag Abstract... 36

3 Indledning I Danmark er køn ikke skrevet ind i institutionslovgivningen, ligesom i Sverige og Norge. Vi kender til hvordan de har skabt et tredje køn og bruger dette i stedet for han/hun, som er deres kønsneutrale pædagogiske praksis. Men fordi det ikke står nogen steder, så har de fleste institutioner ikke en plan for hvordan de arbejder med køn, ligesom de har når de skal arbejde med de 6 læreplanstemaer eller dokumentation. Seksualundervisningen i folkeskolen er dog en lille undtagelse, da der i januar 2016 udkom nye fællesmål for seksualundervisningen og det lader til at køn er et emne der bliver debatteret meget i Danmark og nu er det også blevet en del af undervisningen på pædagoguddannelsen der startede For at understrege dette, så er det blevet bestemt at transkønnet nu skal fjernes fra listen over psykiske sygdomme, ligesom homoseksualitet blev for over 50 år siden, og det tyder på, at Danmark er begyndt at indse, at køn er noget som kan være svært ikke at diskutere og forholde sig til. Forståelser af køn og især også seksualitet er, efter min egen erfaring, noget man snakker om hverdag, især blandt de unge. Det kan være alt fra, om man har en kæreste, hvem det er og om de kommer fra samme skole. Jeg har også erfaret at det er noget der optager meget af deres ungdom og det er også med til at sætte en identitet på hvem de er og hvordan andre gerne skulle se hvem de er, og det gør de bl.a. ved at udtrykke dem selv på bestemte måder. Nogle vælger et udtryk der stemmer overens med det køn de er, andre afviger lidt fra normen og så er der nogle der er lidt usikre på hvordan de skal gøre det, fordi de ikke er helt sikre på hvem de er. Kønsforståelser blandt de unge er interessant fordi, det netop er i den alder man udforsker meget og vil gøre sig selv og de andre glade og opmærksomme på hvem man er. Men hvordan forstår de unge egentlig køn og seksualitet, og hvor åbne er de overfor når man afviger fra normen, fordi der er situationer hvor der har været en dreng der blev ekskluderet fordi han ikke var helt som de andre drenge, eller en pige som ikke kunne være med i nogen grupper fordi hun ikke helt kunne passe ind nogen steder. Der kan være mange grunde til dette, men i denne opgave ser jeg på hvordan nogle unge giver udtryk for deres forståelser af køn og seksualiteter og hvordan man som pædagog kan være med til at bidrage til deres mangfoldige forståelse eller bidrage til at de kan få en mangfoldig forståelse af køn. Der er bl.a. Queer pædagogikken som man kan bruge som redskab og rammer for hvordan man kan arbejde med de unge og få en forståelse af hvordan de ser køn og seksualitet. Derfor er jeg kommet frem til følgende problemformulering: 2

4 Problemformulering Hvordan kommer årige klubbørns forståelser af køn og seksualitet til udtryk, og hvordan kan pædagoger bidrage til mangfoldighed? Metode og teori For at kunne svare på den første del af min problemformulering, valgte jeg at interviewe børn i en klub på Amager, hvor jeg tidligere har været i praktik. Jeg gjorde mange overvejelser omkring hvordan jeg skulle stille spørgsmålene og hvilke metoder jeg ville bruge. Jeg ville gerne have, at spørgsmålene var forståelige for børn på år og det er grunden til at spørgsmålene 6-8 er formuleret på denne måde. Jeg kunne godt have formuleret dem på en måde, som ville være ud fra et Queer synspunkt, som jeg beskriver senere i opgaven. Jeg kunne f.eks. have spurgt: Hvad er en heteroseksuel?, eller, Hvorfor er man heteroseksuel? eller Hvordan er kærlighed?, for at få fokus på normen i stedet for det der afviger fra normen, men der var jeg i tvivl om, at børnene ville kunne forstå hvad jeg mente, samtidig ønskede jeg også at mine tidligere kollegaer kunne stå indenfor, de spørgsmål jeg havde med. Derudover er jeg klar over, at spørgsmålene til tider kunne være ledende, og derved give et mere lukket og ensporede svar, som jeg selvfølgelig tager højde for og forholder mig kritisk til. Som skrevet tidligere, så reflekterede meget over formuleringen, og der var mange andre formuleringer undervejs, f.eks. Hvad er en drenge hobby? / Hvad er en pige hobby?, eller Hvad interesserer drenge sig mest for? / Hvad interesserer piger sig mest for?. Jeg ville heller ikke blive for personlig i spørgsmålene, derfor spurgte jeg dem ikke Hvad er dine hobbier? eller Hvad laver du mest når du er i klubben?, derfor endte spørgsmålene ud med et ja/nej svar og derefter fulgte jeg op med et evt. hvorfor hvis de ikke uddybede af sig selv. Men der følte jeg, at jeg virkelig delte kønnene op for meget og ikke fik svar på hvordan børnene så på køn på tværs af hinanden. Interviewene var anonyme, dvs. der ikke er blevet nævnt nogle navne, kun alder og om de var drenge eller piger. Da jeg interviewede børnene havde jeg dem inde som par og nogen som enkeltvis, alt efter hvordan de havde det med situationen. Jeg gjorde det klart for dem, at de ikke skulle svare på spørgsmålene hvis de ikke havde lyst til det og hvis de synes det var et ubehageligt spørgsmål kunne de sagtens fortælle mig det, for så sprang vi bare det spørgsmål over. Det kan være fordi de kender mig i forvejen, og gerne ville fortælle mig hvad jeg ville høre, men det kan også skyldes, at det var det de oprigtigt mente. 3

5 For at undersøge det sidstnævnte lavede jeg også observationer i de forskellige aktiviteter i klubben, hvor jeg ikke så noget der skulle stride imod hvad de havde svaret. For at analysere på de svar jeg fik fra de 10 børn jeg interviewede bruger jeg Susanne V. Knudsens teorier om kønsforståelser fra bogen Køn i skolen, Noona Elisabeth Jensens pædagogiske teorier på kønsforståelser samt hendes teorier om ligestilling i pædagogisk praksis fra bogen Pædagogikbogen. Jeg bruger bogen Åbne og lukkede døre, som kommer ind på Queer pædagogik, kønsblindhed, kønsneutralitet og seksualitet. Derudover, for at kunne være sikker på, at både jeg og læser har samme forståelse af seksualitet og forskellige seksuelle minoriteter, f.eks. homoseksualitet, biseksualitet og transkønnede, har jeg valgt at redegøre disse begreber. De fleste ved godt hvad homoseksualitet er, men fordi ordet homo bliver brugt som et skældsord for, for det meste, bøsser, har jeg valgt at redegøre for dette, for at vise at det ikke kun er mænd der er homoseksuelle men også kvinder, derfor spurgte jeg børnene, da jeg ville se hvordan de forstod homoseksualitet. Biseksualitet er med, da det er et ungt og nyt begreb og man ser flere og flere virker til at springe ud som biseksuelle. Til sidst er transkønnet med, da det er meget fremme i forskellige medier og er med til at sætte spørgsmålstegn ved de traditionelle kønsforståelser. Jeg bruger ordet transkønnet, da jeg har erfaret ordet transperson kan gøre folk, der er i denne situation, stødte eller føle sig set ned på. Ordet transseksuel bliver ikke brugt i denne forståelse, da transkønnet tit og ofte ikke skifter seksualitet, og selve ordet seksuel virker malplaceret i denne forbindelse. Derudover bruger jeg Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, herefter kaldet LGBT Danmark, og deres bog Den lille Grønne. Denne bog har en Queer synsvinkel og har mange informationer omkring de seksuelle minoriteter der findes og sætter spørgsmålstegn ved normen. 4 For at kunne besvare den sidste del af min problemformulering, som er: hvordan kan pædagoger bidrage til mangfoldighed? har jeg valgt at bruge rapporten Flere end to slags børn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven, fra 2008 som er bestilt af ministeren for ligestilling samt Børnehaver med plads til Pippirprinser og Piratprinsesser, for at belyse hvordan man som pædagog kan planlægge eventuelle kønsneutrale aktiviteter. Jeg vil også komme ind på vigtigheden af at være kønsbevidst samtidig med at man er kønsneutral.

6 Jeg vil bruge Undervisningsministeriets Fælles mål for faget sundheds- og seksualundervisning, for at belyse pædagogernes nye rolle i folkeskolen og hvordan man kan arbejde med seksualundervisning som pædagog, og familiekunst og LGBT Danmarks Den lille Grønne. Derudover vil jeg diskutere kønsblindhed kontra kønsbevidsthed i det pædagogiske arbejde og komme ind på det anerkendende i pædagogisk arbejde og hvordan anerkendelse er i et samfundsperspektiv, fra Noona Elisabeth Jensens bog Pædagogkbogen og Marianne Skyttes teorier om kategoriseringer. Jeg har valgt alt det ovenstående fordi det giver mig en bred viden om kønsforståelser og seksualitet og hvordan man ville kunne bruge det i pædagogisk praksis. Det giver mig også mulighed for, at kunne sætte mig mere ind i hvordan de unge forstår og skaber køn i deres hverdag samtidighed med, at det giver mig mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved min egen pædagogiske praksis og kønsforståelse. I min perspektivering vil jeg komme ind på Disney film, fordi de er en stor del af mange børns opvækst og kan have en stor indflydelse på dem, bl.a. hvordan de leger og ser køn. Jeg kommer meget ind på Disney s film Frozen og vil sammenligne den med nogle af de lidt ældre film for at se hvordan Disney er med til at skabe og gøre køn og seksualitet. 5 Kønsforståelser I dette afsnit kommer jeg ind på de forskellige måder at se, skabe og forstå køn. Man kan se på køn med biologiske briller, socialkonstruerede briller eller se på det som en blanding af de to. At vide, hvordan man ser og gør køn kan bidrage til en mere rummelig og accepterende hverdag som pædagog. Sådan er det Når man ser køn ud fra kroppen, kroppens funktioner og kropsforskellige, så har man en biologisk kønsforståelse, ifølge Susanne V. Knudsen. Kønnene bliver identificeret ud fra kroppen og de kønsdele barnet har; kort sagt, hvis barnet har en penis er barnet en dreng og hvis det har en vagina, er det en pige.

7 Susanne V. Knudsen påpeger også de forskellige roller og egenskaber kønnet bliver pålagt, f.eks. så bliver piger og kvinder pålagt egenskaber som omsorg, moderskab og moderlighed. 1 I denne forståelse er køn noget man er og det er ud fra det, som man bygger og udvikler sin identitet. Noona Elisabeth Jensen kommer med en pædagogisk synsvinkel på den biologiske kønsforståelse. Når man arbejder med køn ud fra det biologiske så vil man, først og fremmest prøve at tage hensyn til, at der er forskelle på drenge og piger og hvordan hverdagen kan tilrettelægges ud fra disse forskelligheder. Hun mener, at denne kønsforståelse har et dobbeltfokus 2 på forskelle og ligheder. Forskelle bliver fremhævet ved at se på drenge og piger, deres adfærd, interesser, følelser, udtryk, påklædning osv. Når man kigger på ligheder i denne forståelse, ser man på de ligheder der er i pige-og drengegruppen. Det er ikke ligheder mellem de to grupper men ligheder og fællestræk der opstår i grupperne. Man prøver derved, at møde piger og drenge inden for normen. Kroppen er ikke det eneste man ser på, for at identificere kønsforskelle, man kan også se på hvordan hjernen udvikler sig. Christian Gerlach har, igennem sin forskning om kønsforskelle i en kognitiv forstand vist, at der ikke er nogen betydelig eller generelle forskelle er i potentialer hos drenge og piger. 3 Han mener, at der er forskelle på drenge og piger med hensyn til deres adfærd, derimod er der ingen kognitiv kønsforskelle. Han understreger, at forskellen på hjernens volumen hos mænd og kvinder ikke har noget at gøre med det kognitive mellem de to køn. Der er dog forskelle på hvordan hjernen udvikler sig, for pigernes hjerne udvikler sig tidligere end drengenes. Derimod accelerer drengenes hjerner hurtigere, men betydningen for denne forskel er endnu uklar Knudsen, Susanne V - Køn i skolen, 2010, s Jensen, Noona Elisabeth Pædagogikbogen, 2014, s, Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie Åbne og lukkede døre, 2010, s Gerlach, Christian Kønsforskelle, hjerne og kognition, 2008

8 Sådan kan det være Ser man på kønnet som noget der bliver skabt igennem opdragelse og sociale påvirkninger, har man en socialkonstrueret kønsforståelse. Derved kan den franske eksistentialist Simone de Beauviors udtryk One is not a woman, one is not born a woman, one becomes a woman 5 være meget passende til dette. Legetøj og påklædning er en stor del af denne dannelse. Man kan understrege sit barns køn ved at klæde det i lyserødt eller blåt, som er det stereotype farver for piger og drenge. Det socialkonstruerede køn kan vise kønnet som noget, der har eller kan have en stor betydning for livet. Den måde man ser og forstår sig selv på, kan være et produkt af det sociale og det afspejles i vores adfærd. Det samme gør vores forventninger til andre. De førnævnte normer og værdier er med til at sætte visse rammer for hvordan man udlever sit køn, og hvis man vælger at afvige fra dem kan det have konsekvenser. Dog er det ikke nødvendigvis noget man er bevidst om. Det er ikke alle der er bevidste om hvor stort det omfang er når vi tænker køn på en bestemt måde. Det kan være fordi, det er sådan man selv har lært det igennem sin egen opvækst, men derfor er man med til at skabe kønnet. F.eks. hvis man, som forælder, vælger at klæde deres datter i anden farve end lyserød, kan man blive usikker på hvordan man kan tale med forældrene om barnet. For er det så en dreng eller en pige, der ligger der i barnevognen? 6 Noona Elisabeth Jensen kommer også ind på, at det ikke kun er voksne der er med til at skabe køn og har forventninger til kønnet. Hun gengiver Jan Kampmanns 7 teori om, at børn selv har en central betydning i og hvordan kønnet bliver afspejlet. Piger og drenge har ofte selv faste forestillinger og forventninger om kønnet i deres afkodninger af hinandens adfærd. De bruges som grundlag for leg, f.eks. hvem der er med og hvem der ikke er. 8 Her kan man også inddrage LGBT Danmark og deres formulering af denne kønsforståelse, eller kønsidentitet. De kalder det det udtrykte køn 9, som er den måde man udtrykker sig på; påklædning, navn, adfærd og de kropslige kønsudtryk. Dette kan være hvordan man sætter sit hår eller om man bruger make up eller ej, eller hvordan man bruger det. 7 5 de Beauvior, Simone The second Sex, 1998, s Havskov Kirk, Ane Åbne og lukkede døre, 2010, s Jensen, Noona Elisabeth Pædagogikbogen, 2014, s,284 8 ibid 9 Laursen, Søren, LGBT Danmark, S Den lille Grønne, 2009

9 LGBT Danmark har et begreb de kalder for oplevet køn. Det har de forklaret i deres bog Den lille Grønne på denne måde: Det oplevede køn er det køn, den enkelte føler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket køn vi tilhører. 10 LGBT Danmark gør det meget klart, at det biologiske køn, det oplevede køn og det udtrykte køn kan være kvindeligt, mandligt og blandet eller uklart. På engelsk er der to udtryk for køn, nemlig gender, som er for det sociale køn og sex som betegner det biologiske køn. Sverige bruger ordet genus, som også her betegner det sociale køn. Her i Danmark har vi kun ét ord som skal rumme begge betegnelser, nemlig ganske kort er køn. Kønsblindhed og kønsneutralitet Kønsneutralitet og kønsblindhed kan forstås på mange måder og det har været svært, at finde et helt konkret svar på dem, derfor vil dette afsnit belyse én måde at forstå det på, og det vil så være det jeg henviser til når jeg bruger begreberne senere i opgaven. Som udgangspunkt er kønsneutralitet i daginstitutioner positivt. Man gør aktiviteter kønsneutrale, f.eks. så har man ikke en målmand eller en målpige, men man har en målpasser, og man har ikke bestemte farver eller navne til små kroge på stuen. De fleste steder har en dukkekrog, hvor der ofte er lyserød farve på væggen, fordi det er til piger, men når man er kønsneutral så hedder det ikke dukkekrog længere, men måske slappe-afhjørnet eller hygge-hjørnet, og det har ikke en bestemt farve, og det er okay for både drenge og piger at være der. Kønsneutralitet kan dog blive for overdrevet, så man slet ikke ser kønnet og underkender at der er køn, for det er der. Man skal også give plads til, at man vil udtrykke sig og derved blive anerkendt for hvem man er, om man så udtrykker sig som pige eller som dreng. Kønsblindhed er når man ikke ser kønnet, men man ser på personen bag kønnet. Det er personen man tager stilling til, og ikke hvordan personen udtrykker sit køn. Et eksempel på dette, er når man er panseksuel, der forelsker man sig ikke i et bestemt køn men mennesket. Man er stadig klar over, at partneren har et køn, men det er ikke dét man bliver tiltrukket af ibid

10 Queer Personer der har en anden seksuel orientering end normen, homoseksuelle, transkønnede, biseksuelle osv., bliver ofte mobbet og diskrimineret, ikke kun i Danmark men verden over, netop fordi de afviger fra de dominerende samfundsnormer der er inden for køn og seksualitet. Selve begrebet queerpædagogik blev udviklet i Sverige og det går ud på at undersøge heteronormen på et kritisk punkt 11. Man sætter derved spørgsmålstegn ved hvorfor det netop er heteroseksualiteten der anses for at være det eneste normale og rigtige og hvorfor mennesker deles op i to afgrænsede kasser mænd og kvinder. Fokusset på LGBT-personer 12 bliver derfor flyttet til der i stedet kommer fokus på normen og bliver til et normkritisk perspektiv. Dette perspektiv vil undersøge selve de strukturer og normer som skaber det normale og det unormale. 13 Det skal ikke være et spørgsmål om, at blive tolereret eller accepteret, for selvom man tilhører en seksuel minoritet er man stadig et menneske, som alle andre. Det er et spørgsmål om, at man ikke længere skal ses i forskellige grupper som os og dem og at man ikke skal undersøges nøje eller forklare sin seksualitet eller kønsidentitet. Der skal ikke være spørgsmål som hvorfor er du homoseksuel eller hvorfor er du heteroseksuel. 9 Seksualitet og seksualiteter For at kunne besvare den første del af min problemformulering: Hvordan kommer årige klubbørns forståelser af køn og seksualitet til udtryk har jeg valgt at definere de seksuelle minoriteter der er mest kendt i samfundet i det næste afsnit, da det nu også ser ud til at skulle være en del af seksualundervisningen i de danske folkeskoler. Grunden til, at seksualitet i folkeskolen er med i denne opgave er fordi pædagoger nu er mere inde over skolen, og derfor kan man som pædagog komme ud for, måske at skulle have noget seksualundervisning, og det er derfor også hjælpe til den pædagogiske praksis. 11 Braatheen, Vanja & Ingemann, Fie Åbne og lukkede døre, 2010, s Lesbian, gay, bisexual and transgender 13 Braatheen, Vanja & Ingemann, Fie Åbne og lukkede døre, 2010, s. 184

11 Begrebet seksualitet er bredt, og det dækker stort set alt der har med kønsliv og kønsdrift at gøre. Seksualitet kan have biologiske, fysiske, emotionelle eller spirituelle aspekter. Seksualitet påvirker og er påvirket af kulturelle, politiske, lovmæssige og filosofiske aspekter af livet. 14 Den Store Danske, den samme hjemmeside jeg har fundet ovenstående definition fra, har også defineret homoseksualitet, biseksualitet og transkønnede. Homoseksualitet er, ifølge Den Store Danske, en tiltrækning til personer af samme køn og at være homoseksuel betegnes ved et menneske, som har romantiske følelser for eller foretrækker at have sex med personer af sit eget køn 15 Ifølge Den Store Danske, så er biseksualitet en seksuel, romantisk og/eller følelsesmæssig tiltrækning mod mere end blot ét køn 16. LGBT Danmark har et begreb der hedder ciskønnet, som bruges for mennesker der ikke er i transkategorien. Billede1 Til sidst er der Den Store Danskes redegørelser for transkønnede. 17 En transkønnet, er en person hvis kønsidentitet- og udtryk, ikke stemmer overens med hans eller hendes biologiske køn. Ofte ønsker personen en behandling med hormoner og at få foretaget en kønsskifteoperation. 18 Her bruger LGBT Danmark, en anden formulering til transkønnede. I stedet for, at bruge kønsidentitet- og udtryk der ikke stemmer overens med hans eller hendes biologiske køn, bruger de denne formulering:...et andet køn end det vi blev tillagt ved fødslen 19. De har også en anderledes måde, at definere den seksuelle orientering på. Det er den enkeltes oplevede køn i forhold til den andens udtrykte køn, der kan definere den seksuelle orientering Jeg har valgt at bruge ordet transkønnet i stedet for transperson Laursen, Søren, LGBT Danmark, S Den lille Grønne, ibid

12 Køn og seksualitet har en kobling der er vigtig 21. Samfundet har visse forventninger til kønnet og hvilken seksuel orientering man så har. Normen er, at man som mand er tiltrukket seksuelt af kvinder og man som kvinde er seksuelt tiltrukket af mænd. Der er også forventninger til drenge og pigers opførsel. F.eks. forventes det ofte, at piger snakke om drenge, eller ældre drenge, fnise men også, at snakke alvorlige emner. Det forventes ofte, at drenge højtråbende, larme, løbe rundt i klassen og kaste med ting. Seksualundervisningen i skolen kommer ofte til at bygge på de forskellige forventninger der er til piger og drenge og derigennem lærer de hvordan man er en rigtig pige og en rigtig dreng. Dog er der kommet mere fokus på mangfoldigheder i folkeskolen. På undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde færdigheds- og vidensmål for hvad eleverne efter 3, 6 og 9. klassetrin for Sundsheds- og seksualundervisning og familiekundskab. I bogen, Åbne og lukkede døre fortæller Karen Ewers, Karoline Siemen og Fie Ingemann, at Undervisningsministeriets Fælles mål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekunst ikke har andre former for seksualiteter repræsenteret 22. Det er, som skrevet lige før, ændret nu. Bogen er fra 2010 og den nye plan er fra Januar Eleverne skal igennem forløbet udvikle deres kendskab til forskellige former for seksualitet, herunder homo-, bi- og heteroseksualitet. Eleverne skal vide, at seksualitet ikke blot handler om biologi, men også har psykologiske, kulturelle og sociale dimensioner 23. Det er obligatorisk at have disse emner i folkeskolen, men der er stadig ikke et fastlagt timetal. 11 Alle har ret til anerkendelse. Det er noget man hører mange steder, ikke kun i den pædagogiske praksis. Der er noget om den udtalelse, da alle på sin vis gerne vil føle sig anerkendt for den man er. Det kan også være et spørgsmål om accept for hvem man er, for man er stadig et individ selvom man afviger en smule fra normen. Det er pædagogens opgave at kunne videregive denne følelse, derfor vil det næste afsnit handle om anerkendelse og kategorisering. 21 Havskov Kirk, Ane Åbne og lukkede døre, 2010, s Ewers, Karen, Siemen, Karoline & Ingemann, Fie Åbne og lukkede døre, 2010, s Læseplan for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, 2016, s. 9

13 Anerkendelse Anerkendelse er et ideal for hvordan deltager og agerer og det er en beskrivelse af den gode praksis. 24 Noona Elisabeth Jensen understreger, at der kan være en bagside ved denne anerkendelse, nemlig magten til at kunne bestemme hvad der er værd at anerkende. Man kan se anerkendelse på mange måder, en af disse måder er den samfundsmæssige, der giver opmærksomhed til medborgerskab, rettigheder, lighedsideologi og forholdene mellem majoriteter og minoriteter. 25 Noona Elisabeth Jensen gengiver den tyske socialfilosof, Axel Honneths, teori om anerkendelse. Honneth har fokus på anerkendelse i samfundet, hvilket passer godt ind i denne opgave. Han inddeler anerkendelse ind i tre sfærer: Privatsfæren, som er familie, venskab og kærlighed Den retslige sfære, som er rettigheder som lovgrundlag Den solidariske sfære, som er kulturelt, politisk og arbejdsmæssigt fællesskab. 26 Den sidste sfære, den solidariske sfære, tager udgangspunkt i relationen til en gruppe, fællesskab eller samfundet, hvor den enkeltes tilstedeværelse og deltagelse anerkendes som et bidrag til det gode fællesskab. 27 Det er her den enkelte har muligheden for at blive set som et individ der indgår i en meningsfuld sammenhæng og kan erfare sig i det solidariske fællesskab. Det skaber en værdsættelse af sig selv Jeg tager kun udgangspunkt i den sidste sfære, da den er den mest relevante for opgaven og min problemformulering. Jeg kommer en smule ind på den første sfære, men det er den sidste der er den primære. 24 Jensen, Noona Elisabeth - Pædagogikbogen, 2014, s ibid 26 Jensen, Noona Elisabeth - Pædagogikbogen, 2014, s Jensen, Noona Elisabeth - Pædagogikbogen, 2014, s ibid

14 Kategorisering og stereotyper Kategorisering er noget man møder hver dag. Mennesker har en tendens til at sætte folk i kasser med overskrifter, for så er det nemmere at forholde sig til. Disse overskrifter kan være, køn, alder, klasse, arbejde, familie, venner, nationalitet mm. 29 Disse kasser kommer også med en form for instruktioner for hvordan den enkelte skal handle, hvordan den enkelte kan forvente de andre skal handle, det er både socialt men også følelsesmæssigt. Der kan være vanskeligheder ved disse kasser og overskrifter, for hvad hvis man møder en person der ikke kan identificeres og sættes i en kasse? F.eks. kan en transperson, for nogle, være svær at placere i en kasse. Det udtrykte køn kan være kvindelig, men selve ansigtets form og struktur kan være maskulin, og for nogle hænger dette ikke sammen og derved kan det være svært at vide, hvor denne person skal placeres. Det er dog gennem de sociale kategoriseringer at den enkelte kan skabe sig egen sociale identitet. Man ser sig selv i forhold til de andre og sætter sig selv op mod dem. f.eks. kvinde vs. mand, ung vs. gammel, heteroseksuel vs. homoseksuel osv. 30 Det er nødvendigt, at bringe kategorisering på banen og kunne håndtere dem, især i det pædagogiske felt. En kommentar omkring udseende eller adfærd, kan hurtigt blive tolket positivt eller negativt. Også selvom kommentaren egentlig ikke havde en negativ hensigt. 13 Hvorfor skal det have et navn? For at kunne besvare den første del af min problemformulering, som er hvordan kommer årige klubbørns forståelser af køn og seksualitet til udtryk, har jeg været ude i en klub på Amager, hvor jeg tidligere var i praktik. Jeg valgte denne klub, da jeg kender børnene og personalet og fordi jeg havde et godt praktikforløb. Jeg formulerede nogle spørgsmål 31 til børnene som jeg interviewede og lavede nogle få observationer. Selve interviewene varede mellem 7-10 minutter, da vi kom i snak om emnet og spørgsmålene. Børnene var blandede i alder og der var stort set lige antal med drenge og piger. Da jeg skulle formulere spørgsmålene, havde jeg mange overvejelser om hvordan jeg skulle gøre det. Det var bl.a. for, at børnene skulle kunne forstå spørgsmålene men også så mine tidligere kollegaer også kunne stå inde for dem. I dette afsnit vil jeg analysere på de svar som jeg fik, ved at bruge den teori jeg har her i opgaven. 29 Skytte, Marianne Samfundet i pædagogisk arbejde. 2012, s Skytte, Marianne Samfundet i pædagogisk arbejde. 2012, s Se Bilag

15 Det første spørgsmål var: Kan piger og drenge have samme hobbier? Dette spørgsmål kunne jeg have formuleret mere åbnet, for at få mere uddybende svar fra børnene, men det kom de selv med. Alle svarede stort set ens på dette spørgsmål, nemlig: Ja, det kan de sagtens. Der er ikke noget galt i, at en pige spiller fodbold og at en dreng sidder og tegner eller går til ridning. De forholder sig meget, til hvad de kan se og hvad de ved. I klubben kan man lære, at ride, og der er også drenge der er med til det. Jeg er klar over, at mange af spørgsmålene er lukkede spørgsmål med ja/nej svar. De næste spørgsmål, Hvad er en rigtig dreng? og Hvad er en rigtig pige? glædede jeg mig til at få svar på. Her kom, alle med det samme svar, som var: Der er ikke noget der sådan er en rigtig dreng eller rigtig pige. Man er som man er. Der er ingen der er perfekte. For mig var det interessant, at høre disse svar, fordi der kan være mange forskellige meninger på disse spørgsmål. Jeg havde nogle forforståelser og nogle forventninger til hvordan de ville svare, men jeg blev positivt overrasket over, at de ikke levede op til disse forventninger. Jeg havde en forventning til, at drengene ville have nogle forventninger til pigerne, men de kom ikke til udtryk. Grunden til mine forforståelser og forventninger, var så jeg kunne forholde mig normkritisk til min egen praksis og børnenes forståelser. Mine forventninger var meget inde i den biologiske kønsforståelse, men som sagt, kun for at have fokus på normen frem for det der afvigende, og så blive overrasket over børnenes svar. De giver udtryk for, at de har en accept for dem der afviger fra normen, men det er ikke ensbetydende for, at de vil handle anderledes hvis de står i en situation, hvor de oplever noget der afviger fra normen. De har nødvendigvis ikke en socialkonstrueret forståelse af køn, men eftersom jeg kun har deres udsagn at tage udgangspunkt i, så kan jeg kun komme med dette. Hvis man afviger fra normen, så gav de udtryk for at det ville være helt okay, fordi det er sådan man er. Hvis man, som pige, meget hellere vil være med til at spille fodbold eller computer, sammen med drengene, så ville det bare være sejt. Igen, kan man analysere på hvordan de svare, for man ved jo, at der er mobberi, og det går ofte ud over dem der afviger fra normen, så er det noget som de siger, fordi de gerne vil give mig det svar de tror jeg vil have, eller er det virkelig hvad de mener? Jeg kan ikke tale for deres vegne, og derfor kan jeg kun komme frem med disse punkter. 14

16 Som et sidespørgsmål, spurgte jeg drengene, om de synes det er sjovt at spille og lege sammen med pigerne, svarede de, at det ikke skete så tit, men når det gjorde så kunne det godt blive sjovt. Det kom lidt an på hvem det var. Her kunne man så spørge ind til, hvorfor der var forskel på hvilke piger det var, men det ville blive for personligt. Jeg valgte derfor at fortolke det som at de har nogle venner i de piger som de spiller med, og som de kender bedre end andre, og derfor er det sjovere at spille med dem, end med andre de ikke kender så godt. For at undersøge det, gik jeg ud til fodboldbanen, for de heldigvis spillede, både drenge og piger. De løber rundt, griner og giver udtryk for at det er et godt spil. Jeg hører de sædvanlige tilråb: Kom så! Lige i mål! Deres målmand er dårlig!. Der ser jeg, at det er nogle af pigerne fra deres klasse og kan derfor få bekræftet, at det er fordi de kender hinanden bedre. Det er godt, at de accepterer at pigerne er med til spille fodbold og generelt er mere med til hvad der bliver set som drenge aktiviteter, men hvad hvis man vender det om? Ville børnene stadig vise accept og tolerance hvis det var en mere konkret situation, f.eks. hvis det var en dreng der udviste stor interesse for at danse ballet eller make up? Det er begge noget man forbinder med piger. Hvordan ville de reagere på, at en dreng, måske en af deres venner, kommer en dag og har make up på? En dreng der går op i make up og bruger det, kan blive pålagt en seksualitet som bøsse, da mange forbinder bøsse med noget feminint. Hvis en dreng giver udtryk for at kunne lide noget som piger kan lide, kan han blive ekskluderet og set ned på, da det afviger meget fra normen. Ville børnene stadig være tolerante og accepterende, hvis dette havde været tilfældet? Jeg har ikke et svar fra børnene med hensyn til dette, så er det er kun spekulationer og gæt. 15 Ud fra disse udsagn, kan man konkludere, at de udviser en accept og forståelse for folk der afviger fra normen. Det er okay, at man ikke er som de andre, fordi man er som man er, og ikke alle er perfekte, men det er kun ud fra deres udsagn fra noget de kan forholde sig til og derved kender til. Hvis jeg havde bragt make up op i interviewet kunne svarene have set meget anderledes ud.

17 For at vende tilbage til de forskellige kønsforståelser, så gav deres svar mig en fornemmelse af, at det er sådan de ser og gør køn. De ser det som en blanding af både den biologiske og socialkonstruerede forståelse, da det er det de kender til og kan forholde sig til, da de formulerer deres svar ud fra, hvad drenge normalt kan lide og lave og hvad piger normalt kan lide at lave, men de fortæller også at det ikke gør dem noget at det ikke altid er sådan. Der var en pige der svarede på en anderledes måde. Hun gik meget op i farver, specielt de to farver sort og lyserød. Til spørgsmålene rigtige drenge og piger, svarede hun, at: en dreng kan sagtens gå i lyserød og så kan en pige godt gå i sort. En pige behøver ikke at elske alt der er lyserødt og har noget med prinsesser. Dette er interessant, da hun klart giver udtryk for, at man ikke skal kunne lide alt det de andre kan lide, og at man godt må være som man selv synes. Men det er interessant, at hun bruger farverne sort og lyserød. Lyserød, er den farve man normalt ser bliver tildelt piger, og som bliver forbundet med noget feminint, derfor kan jeg godt forstå hvorfor hun bruger denne farve, men at hun bruger farven sort til drengene er anderledes, i mine øjne. Der havde jeg, ud fra normen og hvordan man ser små drengebørn blive klædt i blåt, at hun ville vælge blå. Det er interessant, at se på hvad der gjorde at, hun vælger sort som drengefarve. Det ville jeg gerne undersøge nærmere og derfor gik jeg rundt i hele klubben og så på alles tøj, både drenge og piger. Og sjovt nok, var der ikke mange piger der havde noget tøj hvor lyserød var grundfarven, lige den dag. Der var nogle enkelte hvor farven blev brugt som pynt i nogle blomster eller lign. Den sorte farve, var meget dominerende i tøjet. Alle, både drenge og piger, havde sort på. Jeg fik ikke dannet mig et fuldt overblik, men ud fra hvad jeg nåede at observere, så var der lige mange drenge og piger der havde sort tøj på. Det er interessant, at se på tøjet. Er der en grund til, at de fleste går i sort tøj? Er det fordi, det er en trend lige på Amager, at have sort, eller er der helt andre grunde? Jeg fik desværre ikke spurgt ind til pigens svar omkring det sorte tøj, men ud fra hendes svar om piger og drenge, kan det tyde på, at hun har en blanding af de to kønsforståelser. Grunden til, at jeg kommer frem til dette, er fordi hun netop ikke bruger lyserød og blå, som man normalt bruger for at dele drenge og piger op, men bruger farven sort i stedet. Det havde hun brugt de to normale farver, kunne man argumentere for, at hun så på køn ud fra den biologiske forståelse, for det er sådan man, i denne forståelse identificere kønnet ud fra bl.a. påklædning. 16

18 Men fordi hun bruger farven sort, som nemt kan identificeres og ikke rigtig tilhører et køn, så kan derfor tyde på, at hun også har en socialkonstrueret forståelse af kønnet og hun ser farverne sort og lyserød som noget der efterhånden er blevet farver som alle kan gå med. For at samle op, kan man se at der var enighed omkring, at drenge og piger, sagtens kan lave de samme ting, have de samme interesser og endda bruge de samme farver på deres tøj, og det ville der ikke være noget galt i. Børnene lader også til, at være enige om at der ikke findes noget der hedder rigtige drenge og piger mere. Dette kan komme ud af, hvordan det var jeg stillede spørgsmålene på en måde, så de var ledende og de så gav mig de svar jeg gerne ville have og fordi de kender mig. Havde det været en ude fra, som de ikke havde nogen relation til, og som har mere erfaring inden for dette område, så kunne det have endt anderledes. Der kunne være kommet anderledes meninger frem og de kunne måske have reageret anderledes på spørgsmålene. Dette leder mig videre til de næste spørgsmål, som er omkring seksualitet. Her havde jeg også nogle forventninger, som igen er med til at jeg kunne forholde mig normkritisk til min egen praksis og hvordan de ser på seksualitet. Det var spørgsmålet omkring homoseksuelle, jeg var mest spændt på at høre svar på. Her kunne jeg, for at få mere ud af børnene, end bare deres udsagn, have vist dem nogle billeder af forskellige billeder. F.eks. af folk der kysser, både samme-køn par og dreng-pige par, for at få en reaktion ud af børnene. Hvornår sagde de ad, hvis de gjorde, og hvornår ville de grine. Dette gjorde jeg desværre ikke, og derfor har jeg kun deres udsagn at gå ud fra. Jeg havde spørgsmål vedrørende om to drenge kunne være kærester, og om to piger kunne være kærester, og for at få deres svar uddybet, spurgte jeg ville det være mærkeligt?. Jeg brugte ordet mærkeligt, som kunne have et negativ ladning, for at se hvordan de ville svare. Ville de bruge det samme ord eller bruge et helt andet ord? Igen blev jeg overrasket, for alle brugte ordet specielt. Der var ingen der svarede med ordet mærkeligt, men nemlig at, se to drenge eller to piger være kærester, ville være specielt men at det jo også er helt normal kærlighed. Her kunne man tage fat i denne formulering normal kærlighed. Hvad kunne dette betyde? Hvad er normal kærlighed efter deres mening? Det kan være både godt og ondt, som det nu hedder, at spørge på denne måde, for ved børn på år hvad kærlighed er? 17

19 Er det ud fra det heteronorme perspektiv eller ser de kærlighed som noget helt normalt, som bare sker? Det kunne tyde på, at de ser på det ud fra det heteronorme, da det er det de kender til, og derfor bruger de ordet specielt, for at understrege at det netop ikke er normen, at det er to piger, som er i et forhold med hinanden. Grunden til, at de ser det som normen, så er det, som skrevet ovenfor, fordi det er det de kender til. De fleste børn har mand-kvinde forældre, og det er også der de ser i tv og nogle af pædagogerne i klubben er lige blevet gift, og er derfor blevet kone og mand. Det er her de ser normen, og det er sådan de danner deres billeder og forståelser af, hvad der er normalt og hvad der er specielt, som de selv siger. Det tyder på, at børnene har en accept og tolerance for, at man viger fra det normale, i hvert fald i dette tilfælde. Det kan være et tegn på, at børnene på Amager, har et mere åbent sind og ikke deler så meget op i piger og drenge. Der kan være situationer hvor de siger noget andet og opfører sig anderledes, det er ikke til at vide. Jeg kan kun konkludere dette ud fra de svar jeg har fået og de observationer jeg har lavet. Det kan også være, at de siger dette, fordi de tror det er det jeg gerne vil høre fordi de gerne vil hjælpe mig. Det er ulempen ved, at kende børnene så godt som jeg gør. 18 Til spørgsmålet omkring homoseksualitet, var der en dreng, der svarede: Hvis en dreng ikke synes der er noget spændende ved en pige, så kan han da godt være med en anden dreng. Det var noget der satte sig fast, da jeg synes det er en speciel men åben måde, at udtrykke sig. Det kan tyde på, at han ser seksualitet som kærlighed og følelser, men også ud fra interesse. Især fordi han bruger ordene spændende. Han ser stadig på to drenge i et forhold som noget der ikke er helt normalt, for han stiller det stadig op i et heteroseksuelt forhold i starten, og hvis der så ikke er noget, så kan man godt vælge noget andet. Det er interessant, at se på hvad det er der driver hans udsagn, og det jeg kan komme frem til er, at det er interessen i den anden person, er det der er det vigtigste. Det er meget over i den positive forståelse af kønsblindhed, som kan tyde på det panseksuelle, men stadig ikke helt. For denne dreng, på 11 år, så er det nødvendigvis ikke et spørgsmål om, at man er til drenge eller til piger, eller begge køn. For ham er det personen der er de vigtige og den affektion man har for den person.

20 Der var en anden, denne gang en pige på 12 år, der også havde et Queer perspektiv på dette emne. Jeg kom til spørgsmålene omkring seksualitet og det første hun sagde var: Hvorfor skal det have et navn? Hvorfor skal det absolut have et navn? Jeg kan ikke forstå det!. Det fangede min interesse, og jeg spurgte ind til hvad hun mente med det, og hun svarede: Man burde bare forelske sig i, dem man nu vil. Det er underligt, at det skal have et navn. Ligesom drengen på 11 år, har denne pige, på 12, et syn på køn og seksualitet som noget der bare sker. Her er det ikke et spørgsmål om det er underlige, er at man er homoseksuel eller heteroseksuel, det underlige for hende er at det har et navn. Uden, at hun selv ved det, har hun et Queer forståelse af seksualitet, for hun sætter nemlig fokus på normen, og normen er at give navn til noget. Det er nemmere at forholde sig til, når det har et navn. Så er kan det virke mindre skræmmende men stadig fremmedgjort. Det er stadig noget der afviger fra normen, men det er ikke det pigen her ser. Det er normalt og helt naturligt for mennesker at sætte mærkater og kategorier på andre, for så er det nemmere at forholde sig til den enkelte. For hende er man bare kærester, man er forelskede og man er glad. Det er ikke vigtigt, for hende, at man skal have et stempel eller en kategori at putte folk ind i på denne måde, fordi man nu kan lide en person. Når hun kommer med sådan et udsagn er det meget spændende og interessant at gå i dybden med. Jeg kunne have taget hende til side, og spurgt mere ind til hvad hun mente, desværre kom jeg først på dette senere, og der var det for sent. Hun sagde det samme omkring heteroseksualitet, nemlig at det er underligt at havde det navn. Queer er normkritisk og stiller spørgsmålstegn ved normen, og det lader til, at pigen her gør lidt det samme, for hun forstår ikke hvorfor det er normen, at man skal være det ene eller det andet og at man ikke bare kan være kærester. Hun stiller spørgsmålet; hvorfor skal det have et navn. Det er normen, der er med til at udpege det der afgiver og giver det navn, og det er netop det hun giver udtryk for er mærkeligt. Her kan man også se, at de er meget anerkendende. Hun anerkender de forskellige personer for dem de er, og hvem de kan lide. Der er ikke den samme form for accept, som de gav udtryk for. Her sætter hun direkte spørgsmålstegn ved normen. Ud fra Honneths 3 sfære, så anerkender hun folk for hvem de er, ud fra den solidariske sfære, da hun ser mennesker som værende en bidragelse til det gode fællesskab, lige meget hvem de er og hvem deres kæreste nu måtte være. 19

21 Der var mest snak omkring spørgsmålene omkring seksualitet, og de fleste af børnene vidste godt, at homoseksualitet, er når man er sammen med et samme køn. Og jeg lagde mærke til, at alle, undtagen én, brugte ordet forelsket i deres svar. Det var det, ord de brugte til at beskrive seksualitet ved, nemlig forelskelse. Den ene der ikke brugte det ord, var en dreng på 11, som brugte ordet sex. Han svarede, til homoseksualitet, at det er når en mand har sex med en anden mand. Det er der sådan set ikke noget galt i. Fordi, det er sådan set rigtigt. Jeg fortalte ham så, at det er det samme med piger og hans reaktion, var at smile og svare: Når! Jamen se, der lærte jeg noget nyt. Jeg havde ikke et indtryk af, at han syntes det var mærkeligt, hverken med drenge eller piger, men mere hen af at det var specielt, ligesom de andre svarede. Det er heller ikke sikkert, at det indtryk jeg fik af hans svar, er korrekt, for jeg kan jo ikke komme ind i hans hoved og læse hans virkelig tanker omkring det, men ud fra svaret, smilet og tonen i hans svar, fik jeg det indtryk, nemlig at det skam ikke var noget mærkeligt. Er det så en Queer tilgang? Eller er det en af de andre forståelser ud fra køn? Det er ikke helt entydigt i denne situation, men uden at jeg kan vide det med sikker hed, så kunne det tyde på, at han kun kender ordet homo ud fra det slang, eller skældsord man bruger om bøsser. For, det er sjældent jeg høre om lesbiske eller piger der er blevet kaldt for homo, det er for det meste bøsser og drenge. Det kunne tyde på, at det var derfor han ikke vidste, at homoseksualitet også kan gælde for piger. Det bringer mig til det sidste spørgsmål, som var: Er ordene bøsse og lesbisk positive eller negative? Der svarede alle, at selve ordene ikke var negative, men at de har fået en negativ betydning. De var alle enige om, at de selv så det som noget der var positivt, fordi man er som man er, men at ordene er blevet gjort negative. Jeg spurgte hvad de mente med det og de svarede alle sammen, at det var samfundet der var med til det. Der var endda dreng der kom ind på, at man brugte det som et skældsord, især det med at være bøsse. Han synes så også, at det var et underligt ord at bruge. Så hellere bare sig, fuck dig. Det var jeg så ikke helt enig i, men jeg forstod det han mente, som var at bøsse ikke burde være et skældsord. Det kan tyde på, en socialkonstrueret forståelse, da de giver udtryk for, at det er samfundet og kulturen der er med til at skabe kønnet og skabe hvad der er hvad. Samfundet og kulturen har været med til at gøre ordet bøsse og homo som et skældsord og derfor er bliver det også brugt sådan. 20

22 Det skal så siges, at i klubben bliver der arbejdet hårdt med sproget og hvordan børnene taler til hinanden. Det kan være en faktor til, at de ikke ser som homo, bøsse eller lesbisk, som noget der er negativt, men at de godt ved det er et skældsord og som ikke burde siges til andre. Ud fra Queer, kan man sige, at det er sådan set rigtigt nok, men når man ser på det ud fra dette perspektiv så har de taget ordene til sig og bruger det positivt om sig selv. Det kan perspektiveres en smule til, at man i vennegrupper der har en anden etnisk baggrund end dansk, kan kalde sig selv for perkere, uden at det bliver brugt som negativt, eller det berømte citat I am black and I am proud! så tager Queer ordene til sig, og bruger dem med stolthed og sætter i stedet fokus på normen. Ordene homo, lebbe og bøsse bliver tit og ofte brugt som skældsord, men nu tager de ordene til sig og bruger det i kampagner. Der er endda Gay Pride Parade, som er en stor succes og fejre mangfoldigheden i Danmark og hvor man udtrykker sig som den man er og elsker det. Det at de bruger ordene Gay og Pride sammen, udviser at de har taget ordene til sig og bruger dem som noget positivt. For at samle op igen, kan man se, at der er nogle få der ser ud til, at have et Queer perspektiv, da de sætter spørgsmålstegn ved normen. Især pigen på 12 år. Hun kunne ikke forstå hvorfor de forskellige seksualiteter skulle have navne, fordi det er kærlighed, og kærlighed er for alle. Ud fra hvad børnene svarede, kan det også siges at, de i alderen år, ikke tænker så meget på sex, men derimod følelser, især fordi de bruger ordet forelskelse som en del af deres besvarelse. 21 Efter interviewet var forbi kunne jeg ikke lade være med at fortælle at vi, som mennesker, på latin hedder homosapiens. Det fik mange af børnene til at grine, fordi det lyder sjovt, sikkert også fordi ordet homo optræder. Der var også en der sagde, at homoseksuel og homosapiens lyder meget som det samme, hvilket jo også er sandt. Jeg fortalte, at ordet homo betyder ensartet, og derfor, hedder det også homoseksuel, hvorefter der kom et efterfølgende aaah fra børnene. Der kom en sjov kommentar fra en af pigerne, som jeg gerne vil tage med her, fordi det egentlig passer meget godt. Jamen, så hvis der er nogen der griner og siger haha, så er du en homo! så kan man da bare grine igen og sige det er du da også og så har man jo ret. Det giver jo på sin vis mening, at sige sådan og det er en anden måde at understrege på, at de børn jeg interviewede ikke kun ser køn og seksualitet ud fra den ene eller den anden forståelse.

23 For ikke, at glemme nogle spørgsmål, så vil jeg til sidst komme ind på spørgsmålet om biseksualitet og transkønnet. Der var nogen der ikke vidste hvad det var. Pigen, der ikke syntes at seksualitet skulle have et navn, sad faktisk og stirrede på mig i et par sekunder før hun udbrød: Det vidste jeg slet ikke der var noget der hed! Så lærte jeg også noget nyt i dag!. Bagefter gentog hun sin kommentar fra tidligere, om at det igen er mærkeligt at det skulle have et navn. Der var mange der gav udtryk for, at biseksualitet var lidt specielt, men de syntes ikke at det var forkert. Igen bruger de ordet specielt. En af drengene sagde endda, at det var fedt, for så havde man flere at vælge imellem. Det kunne tyde på, at det er blevet en anden måde at sige mærkelig på, da speciel lyder mere positivt. Når man er speciel, så har det en god klang og det efterlader en behagelig følelse. Transkønnet, som lige nu er meget omtalt på nettet, var noget de fleste af børnene havde hørt om, men de var ikke 100% sikre på at de vidste hvad det var. De fleste svarede i spørgsmålsform med er det ikke?. De fleste svarede at det er en der ønsker at være det modsatte køn eller en der føler sig forket og gerne vil skifte køn. Når man svare med et spørgsmål, så kan det være et tegn på, at man ikke er sikker på det man siger, som skrevet ovenfor. De fleste havde en idé om hvad det var, men de ville være sikre på at de svarede rigtigt. Jeg understregede for dem, at det skulle være hvad de troede og syntes det var, ikke hvad jeg ville have det skulle være. Igen, en ulempe ved at de kender mig og sikkert meget gerne ville hjælpe mig med min opgave. Der var en dreng på 11, som svarede med er det ikke en der både har en tissemand og en tissekone. Der måtte jeg så rette ham, og fortælle at det var en hermafrodit, men at jeg godt kunne forstå hvorfor han forvekslede dem. Som sagt, er transkønnet ret nyt for mange, men mange har hørt om hermafroditter, og derfor kan jeg godt forstå den hurtige forveksling. Uden at jeg behøvede at spørge dem, fortalte børnene mig også at de synes det er modigt, at de transkønnede gør det. De gav udtryk for, at det var noget de ville støtte op om, hvis en af deres venner fortalte dem det, både piger og drenge. For dem er det ikke et spørgsmål om kønnet, men et spørgsmål om hvem personen er. 22

24 Riddere i kjole og prinsesser i rustning Situationen om kjolen i dette afsnit er en videre digtning af en episode jeg havde som praktikant i en børnehave. Det er sandt nok, at der var en dreng der ville have kjole på, men der blev ikke gjort noget ud af det, derfor kommer videre digtningen. Navnene på børnene er opdigtede navne. Ligestillingen i den pædagogiske praksis er ikke længere omkring den mandlige eller kvindelige pædagog, den er også blandt børnene. Der er mange aspekter i ligestillingen, men fordi denne opgave, jo går ud på køn og seksualitet, så er det dette vi tager fat på. For at kunne besvare den sidste del af min problemformulering, om hvorvidt man som pædagog kan bidrage til mangfoldighed, så vil jeg komme ind på ligestilling, mangfoldighed, kønsblindhed og kønsneutralitet, samt Queer i dette afsnit. For pædagoger er en vigtig del af børnenes hverdag og hvordan de ser, skaber og gør køn og hvor mangfoldige de er ift. dette. Køn er ikke skrevet ind i Danmarks institutionslov, og det kan tyde på kønsneutralitet. I denne forstand, kan dog det betyde at Danmark ikke har taget stilling til dette, ligesom de har i Sverige og Norge. Der har de skrevet kønnet ind i lovgivningen, og har kønsneutralitet. Ved at skrive det ind i lovgivningen, så viser de, at de har taget stilling til dette, og den stilling de har står så i lovgivningen. I 2008 blev der lavet en rapport omkring det, efter opfordring af ministeren for ligestilling, Karen Jespersen. Ifølge ministeren så skal børn og voksne have mulighed for at udfolde sig og derved skal samfundets, forventninger til kønnene ikke begrænse det frie valg for udfoldelse for den enkelte Som pædagog er det vigtigt, at vide hvordan man er med til at skabe og gøre køn og være opmærksom på hvordan dette kommer til udtryk i praksis. Det er bl.a. også derfor rapporten er vigtig for dette afsnit. Den klassiske diskussion i, f.eks. en børnehave er, hvorvidt det er okay for lille Tobias at vælge den blå Askepot kjole, frem for den hvide ridder i rustning, når der leges med udklædning. Men så kan man også vende blikket om, og spørge om hvorvidt det så er okay, at lille Anna vælger kjolen. 32 Olesen, Jesper. Flere end to slags børn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven, 2008, s. 3

25 Hvorfor er det okay, at hun vælger at tage kjolen på og ikke vælger at være ridder? Mange steder ville svaret være Fordi Anna er en pige, ligesom Askepot og så går de jo med kjoler eller den helt korte Fordi Anna er en pige. Der kommer ikke nogen helt konkrete argumenter for hvorfor, andet end at de tilfører samme køn. Så har vi Tobias, som så gerne vil have Askepot kjolen på og løbe rundt sammen med de andre børn og lege og danse til Åh Abe. Men hvorfor er det så forkert? Er det forkert, at Tobias kan lide kjolen og gerne vil have den på når de leger klæd ud? Mange ville sige ja. Er det forkert, at grunden til at han kan lide kjolen, er fordi den er blå? Det kan der være delte meninger om, fordi blå er den typiske drenge farve. Er det forkert, at han kan lide den fordi Askepost er hans yndlingsprinsesse? Der ville mange også svare, ja. Men hvorfor? Hvorfor stilles der spørgsmålstegn ved dette? For ville man stille de samme spørgsmål til hvorfor Anna vælger kjolen? Nej. Men lad os prøve: Er det forkert, at Anna kan lide kjolen og gerne vil have den på når de leger klæd ud? Nej da. Er det forkert, at grunden til at hun kan lide kjolen, er fordi den er blå? Nej. Er det forkert, at hun kan lide den fordi Askepot er hendes yndlingsprinsesse? Nej. Jeg er enig i, at det ikke er forkert for Anna at kunne lide kjolen, men på den anden side så er det heller ikke forkert for Tobias at kunne lide den. Grunden til, at mange ikke ville synes det var okay for Tobias at klæde sig ud i kjolen, er fordi det afviger fra hvad der er normalt for en dreng at vælge som udklædning, derved kommer vigtigheden af de 3 P ere ind her, for i denne situation kan det være en god idé at sætte den personlige del lidt i baggrunden og have den professionelle del i forgrunden og lade den tage kontrol og være kønsneutral og anerkendende over for Tobias. Jeg kan ikke vide, hvad der går igennem folks hoveder i sådanne situationer, men efter hvad jeg har erfaret, starter det altid med Hvad nu hvis..?. Hvad nu hvis hvad? Der er mange slutninger på den sætning, og en af dem kunne være han bliver drillet af de andre børn?. Som pædagog kan man være med til at mindske dette. Det kan diskuteres om hvorvidt man kan komme til det livs, men det kan mindskes. Hvis hverdagen for børnene er mangfoldig og viser børnene, at det der skam ikke er noget forkert i at gå i kjole som dreng, eller at en pige vælger at være ridder i rustning. Det er vigtigt, at vi pædagoger er opmærksomme på vores praksis. Hvordan håndterer vi dette og fortæller vi Tobias, at vi synes han skal finde noget andet, måske en ninja, pirat eller en ridder. Hvad gør vi når han ikke vil? Finder vi et alternativ til det? Måske et andet kostume der også er blå? Men hvad så hvis han stadig gerne vil beholde kjolen på? Opgiver vi eller fortæller vi Tobias, at så kan han ikke være med? 24

26 Forhåbentlig ikke! Igen er det vigtigt, at tænke professionelt og lade det personlige og private træde et skridt tilbage. Det ville vi heller ikke gøre med Anna. Vi ville ikke prøve at, overbevise hende op, at ninja dragten er bedre end prinsesse kjolen, hvis hun så gerne vil have den på. Nej, vi stiller ikke engang spørgsmålet om hun er sikker på om det skal være kjolen. Så kan der måske opstå et helt andet problem; hvad nu hvis både Anna og Tobias vil have kjolen på men der er kun den ene. Hvem giver vi lov til at tage den på? Anna eller Tobias? Og hvorfor? Normen ville være, at fortælle Tobias at det er Anna der skal have kjolen, fordi hun er en pige. Det kan være med til, at få Tobias til at føle sig forkert fordi han er en dreng og kan lide kjolen. Hvorfor må han ikke have kjolen på, fordi han er en dreng? Man kan som udgangspunkt blive enige om, at det ikke er pædagogens mening, at få Tobias til at føle sig forkert, tværtimod. Man vil gerne have, at han har det godt og er tilpas i det han vælger. Man kunne i stedet, tage alle kjolerne ud og så spørge både Tobias og Anna om der var en anden kjole, som de hellere ville have på, da de jo ikke kan have den på begge to, og så kunne de lege prinsesser sammen. Man kunne tage fat i Askepot og måske så sige, at man er to Askepotter, den ene er blå og den anden er måske gul, rød eller lilla? Man kunne også spørge om de ville dele den, men denne løsning kan være svær, da man som pædagog skal sidde og tage tid og være sikker på, at de begge to får lige meget tid med kjolen. På denne måde er man imødekommende over for både Anna og Tobias, man imødekommer deres ønske om at ville have kjole på og kommer med løsninger til hvordan det kan lade sig gøre. Det er vigtigt her, at pædagogen er anerkendende over for Tobias og Anna hvad de gerne vil klædes ud som. Anerkendelse er noget alle pædagoger kender til og de får af vide, at de skal være anerkendende og arbejde ud fra det. Når man anerkender Tobias og at han er en dreng der bare gerne vil have den blå Askepot kjole på, så anerkender man, at det er en del af ham. Igen, det skal ikke være et spørgsmål om hvorvidt om det er rigtigt eller forkert, for hvem er det der bestemmer det? 25 Hvis man tager dette og fører det længere op i alderen, 10-13, så ses denne situation på en helt anden måde. F.eks. til fastelavn eller en anden lejlighed til udklædning, så er det sjovt hvis en dreng klæder sig ud som prinsesse eller pige. Og jo bedre udført det er, jo sjovere er det også. Jeg kan selv huske hvor godt det blev modtaget i min folkeskole- og gymnasie tid.

27 Nu er det ikke længere et problem, at Tobias tager den blå Askepot kjole på, og hvis han endda har make up og en paryk på der passer til, er det endnu bedre. Så mødes han af bifald, latter og tilråb. Hans venner synes det er fedt at han gør det og han får ros af pædagogerne. Det er nu det stik modsatte end hvad Tobias oplevede i børnehaven, nemlig at det var underligt og måske ikke helt okay, selvom det egentlig bare var fordi han klædte sig ud. Når han så klæder sig ud som prinsesse som 12 årig, så er det sjovt, fedt og sejt. Pædagoger klapper i hænderne, griner med og roser Tobias for at gøre det, for det er modigt. Jo, det er det da. Men hvorfor er det okay nu hvor han er 12 år, men lidt underligt da han var 4? Det er her pædagoger igen skal tænke over deres praksis. Mangfoldighed er ikke kun noget der skal være til stede når børnene kommer i teenage alderen. Det er noget der burde komme helt tilbage fra de små af. Mange institutioner arbejder med at børnene skal lære at være rummelige og accepterende, fordi alle er forskellige. Det er en god ting, det skal så arbejdes på gennem hele livet, det er det der er pædagogernes opgave. Vi er en stor del af børnenes liv, og derfor er det vigtigt, at man virkelig tager fat i de ting som kan være en lille smule svære at tale om. For jo, det kan da være et chok at se Tobias i en kjole, for det er man ikke vant til, og det var første gang han gav udtryk for at ville det. Men det stadig ikke til noget forkert, fordi det er nyt. Som pædagog kunne man så smile og sige, at det var en fin kjole han havde fundet dér. For det er en kjole han har på. Man burde ikke underkende at det er en kjole, og så kalde det en dragt eller udklædning. For så er ser man stadig ikke Tobias som den han er. Det kan diskuteres hvor meget man kan gå i dybden med dette emne, for er det overhovedet nødvendigt? Ja, det ville jeg mene, for hvis man bare ser hen over det, kan det tyde på at man tager afstand til det og ikke det kan ende ud i den negative ende af kønsblindhed, hvor man overser at der er forskelle på drenge og piger og at det er okay. Det kan ende med, at man ikke giver børnene lov til at udtrykke sig ud fra køn og man går for meget op i, at det skal være kønsneutralt og der til sidst ikke er plads til forskellighed og mangfoldighed. Selvfølgelig er det ikke hensigten, men det kommer også an på hvordan den enkelte pædagog og institution håndterer kønnet. 26

28 For at føre den videre fra den 12 årige Tobias og Anna, så kan man tage fat i folkeskolen også. Som skrevet i afsnittet omkring seksualitet så er mangfoldighed nu blevet en del af seksualundervisningen i folkeskolen, hvilket er nyt. Førhen var det ikke et krav at de unge skulle have en mangfoldig viden omkring seksualitet, men i januar 2016 udkom de nye fællesmål og det er nu et krav. Billede2 Billedet ovenover, er fra folkeskolens fællesmål omkring seksualundervisning for hvad eleverne skulle kunne efter 3.klasse. Det er altså allerede i 3 klasse de bliver klar, at selvom man afviger en smule fra normen så er det faktisk også normalt. I dette tilfælde er det omkring kroppen og kroppens forskelligheder, men det er et godt skridt på vejen til mangfoldighed. Billede3 Det næste billede er hvad eleverne skulle kunne efter 6 klasse. Det er nu et krav, at eleverne lærer om seksuelle mangfoldigheder, hvilket betyder at der som minimum nok kommer et og andet omkring homoseksualitet. Det er en god ting, at der er mere fokus på mangfoldighed generelt, da man godt ved, at alle ikke er ens. Men hvordan underviser man så i denne mangfoldighed? Det kan jeg desværre ikke svare, på, da det er op til den enkelte lærer eller pædagog som er ansvarligt for seksualundervisningen. Der findes mange forskellige foredrag som man kan booke til skolen, der kommer en ud for at fortælle hvordan det er at være homoseksuel og så kan eleverne stille spørgsmål. Men, hvis man ser på det med Queer-briller så ville man vende det om og stille spørgsmålstegn ved det. For ville man bede en om at komme og fortælle om hvordan det er at være heteroseksuel? Det er i hvert fald ikke noget jeg har set, men det kunne være interessant. Som pædagog skal man også passe på, at det ikke bliver for abstrakt, for jo det kunne være interessant at undervise ud fra Queer pædagogikken så er det måske ikke alle der ville kunne forstå det. Seksualitet og køn går tit hånd i hånd, for der er forventninger til kønnets seksualitet. Det er nok ikke nogen overraskelse, at man forventer at drenge bliver tiltrukket af piger og piger bliver tiltrukket af drenge. Jeg kender desværre ikke til så meget til pædagogens arbejde i skolen, men jeg ville mene at det er en mulighed at bruge den understøttende undervisning til noget seksualundervisning med samarbejde med den lærer der har ansvaret for klassen. 27