Seksualitet, køn og normer
|
|
- Else Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard
2 TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet, køn og normer Det er vigtigt, at skolen arbejder imod en ensidig forståelse af, hvad der er normalt og forsøger at nuancere elevernes mulighedsrepertoire i forhold til identitetsdannelsen. Det kan være ved at arbejde med at udvide, hvad der opfattes som normalt og måske endda stille spørgsmålstegn ved normalitetsbegrebet. For hvad betyder det at være normal? Når seksuel orientering er til debat, er det ofte homoseksualitet, som bliver genstand for diskussion. Mens at normen heteroseksualitet betragtes som en selvfølge, hvis underliggende præmisser og dominans, der sjældent sættes spørgsmålstegn ved. Hvilke normer - udtalte såvel som uudtalte skal piger og drenge leve op til i deres dagligdag og identitetsdannelse? Hvad er en rigtig dreng, og hvad er en rigtig pige? Og hvorfor har vi en idé om, at piger altid skal forelske sig i drenge og omvendt? Hvis man som pige mod alle forventningerne forelsker sig i en anden pige, bryder man med normerne og de uskrevne regler for, hvad det vil sige at være en pige. Det er de færreste unge, som i skolen finder et trygt rum til at undersøge deres seksuelle præferencer, hvis den ikke passer ind i normalitetens skarpe opdeling af normalt og unormalt. Det er vigtigt, at skolen arbejder for at skabe et mangfoldigt rum, hvor der er mulighed for at afsøge og antage køns- og seksuelle identiteter, som ligger udenfor stereotyperne. Undervisningsmaterialet er opbygget af to dele. Det første omhandler heteroseksualitet, homoseksualitet og normer og er tænkt som et forberedende materiale. Materialet kan også bruges selvstændigt. Anden del af materialet er specifikt i forhold til de to svenske film Fucking Åmål (1999) og Lucky Blue (2007). Filmene vises på Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival. Efter hver filmvisning vil der være oplæg og debat med repræsentanter fra vores samarbejdspartnere LBL, Sex og Samfund. Filmene kan desuden rekvireres på dvd til visning i klassen hos Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival på cglff.dk Pædagogiske og didaktiske anvisninger til undervisningsmaterialet 2
3 TIL LÆREREN Undervisningsmaterialet indeholder en lærervejledning med information om temaerne, pædagogiske overvejelser og didaktiske anvisninger samt elevmateriale med opgaver til, hvordan man kan arbejde med film i undervisningen med temaerne: Seksualitet, køn og normalitet. Undervisningsmaterialet består af 2 dele: 1) Et materiale, som kan bruges til det indledende arbejde inden filmvisningerne eller som selvstændigt materiale. 2) Et materiale, der retter sig mod 2 af de skolevisningsfilm, som CGLFF viser i 2007: Lucky Blue, Fucking Åmål, og som kan bruges til det opfølgende analysearbejde efter filmvisningerne. Målgruppe og sværhedsgrad Materialet henvender sig til skolens udskoling. Der er stor forskel på både klassers og elevens individuelle niveau, og det er derfor op til læreren at vurdere, hvilke opgaver, der passer til elevernes modenhed og kendskab til tematikkerne. Temaerne og opgaverne lægger op til differentieret refleksion fra et introducerende niveau til et mere analytisk reflekteret plan. Fag, indhold og metode Undervisningsmaterialet om køn og seksualitet retter sig mod skolens seksualundervisning og danskundervisning. Materialet vil også kunne bruges i skolens samfundsfag og til tværfaglige forløb og projektopgaver om fx seksualitet, minoriteter, kulturmøder, køn og stereotyper. Undervisningsmaterialet skal tage afsæt i elevernes forforståelser og lægge op til debat og refleksion både gennem individuelt arbejde, opgaver løst i grupper og i plenum i klassen. De danskfaglige discipliner består blandt andet af filmanalyse, skriftlige opgaver og dramarelaterede øvelser. Udover det faktuelle stof, består undervisningsmaterialet primært af holdningsudfordrende opgaver, og det er derfor vigtigt at understrege også overfor eleverne at der ikke er ét svar, men mange spørgsmål, som man skal forholde sig til. Det er tilladt at have forskellige holdninger og synspunkter. Undervisningsmaterialets mål Undervisningsmaterialet har som mål at begrebsafklare og skærpe elevernes viden, stillingtagen og handlekompetence til tematikker omkring seksualitet, køn og normalitet. Eleverne kan få indsigt i samfundets normative diskurser ved at diskutere normer for blandt andet seksualitet, køn og normalitet. Eleverne skal få blik for nuancerne og mangfoldigheden og nedbryde stereotype barrierer beslægtet til tematikkerne. Opgaverne handler om at få øje på sine egne og/eller samfundets forestillinger, forventninger omkring hetero- og homoseksualitet. Det er derfor oplagt at arbejde med elevernes forforståelser som indgang til emnerne fx via fælles brainstorm eller mindmaps og som afsluttende evaluering, for at eleverne kan revurdere deres holdninger og indsigt. Til de respektive filmforløb er der konkrete didaktiske anvisninger. Til det introducerende forløb er det op til læreren at vurdere om opgaverne skal løses individuelt, i par, i grupper eller fælles i klassen. Samt hvorvidt opgaverne skal besvares ved fx: - Diskussion - Hurtigskrivning - Interview - Rollespil - Vurderingsøvelser (se Bedreseksualundervisning.dk) 3
4 Seksualitet, køn og normer
5 Ordforklaringer Læs teksten Heteroseksualitet betyder, at man bliver seksuelt tiltrukket af og forelsket i det modsatte køn. Homoseksualitet betyder, at man bliver seksuelt tiltrukket af og forelsket i personer af éns eget køn. Piger kaldes ofte for lesbiske, drenge for bøsser. Biseksualitet betyder, at man kan blive seksuelt tiltrukket af og forelsket i både personer af det modsatte og éns eget køn. At springe ud betyder at sætte ord på følelserne og fortælle andre, at man er homoseksuel eller biseksuel. Normer er de uskrevne regler, som bestemmer vores forestilling om, hvad der er normalt og rigtigt. Heteronormativitet består af to ord: heteroseksuel og normal. Ordet betegner de normer, vi har for, hvordan piger og drenge helst skal være hvad der er en rigtig pige og en rigtig dreng. F.eks. at det er naturligt, at piger bliver forelskede i drenge og omvendt. Heteronormativitet betyder også, at man som udgangspunkt altid tror, at folk er heteroseksuelle medmindre de eksplicit giver udtryk for noget andet. Queer er et syn på verden, hvor man stiller spørgsmålstegn ved normerne omkring køn og seksualitet. Er det f.eks. naturligt, at man kun må være enten dreng eller pige, og ikke bådeog? Hvordan kan det være, at kun heteroseksualitet opfattes som normalt? Homofobi betyder en frygt for og uvilje mod homoseksuelle. Homofobi kan komme til udtryk på mange måder, bl.a. gennem diskrimination og mobning, eller ved at man bruger ordet bøsse som skældsord. Hate crimes er den form for forbrydelse, hvor nogle overfaldes på grund af deres race, tro, seksuelle orientering eller andet, der gør, at de skiller sig ud fra flertallets normer. I Sverige har hver 3. homoseksuelle oplevet en hate crime. Det er formentlig det samme i Danmark. 2
6 Normalitet Læs teksten NORMAL? Ordet normer betyder alt det, vi opfatter som normalt. Normer kan være de ideer og forestillinger, som bestemmer, hvordan vi opfører os overfor hinanden. Vi er altid omgivet af normer, som udtrykker, hvad vi kan og ikke kan. Det kan være at huske at sige tak for mad, eller at opføre sig ordentligt, tage en uddannelse, men også mere grundlæggende ting omkring forholdet til sine venner, kærester og familien. De allerfleste normer tilpasser vi os uden overhovedet at skænke det en tanke. Hvis en pige fortæller, at hun er blevet kæreste med en dreng, er der sandsynligvis ingen, der vil tænke videre over det. Men hvis nu pigen fortæller, at hun er blevet kæreste med en anden pige? Så bryder hun med normerne for, hvad man kan som pige. Normerne bliver ofte først synlige, når man bryder med dem - når der er noget, som ikke passer ind. Og faktisk skal der ikke altid så meget til, at man bryder med normerne for, hvordan en pige eller dreng skal eller bør være. Normer forandrer sig gennem tiden. Gennem historien kan man se, at forestillingen om normalitet altså hvad der opfattes som normalt, er noget, der forandrer sig. Hvad der var normalt for 100 år siden, eller måske for bare 30 år siden, bliver i dag opfattet som gammeldags og mærkeligt. En norm som findes i dag er forestillingen om, at piger skal forelske sig i drenge og omvendt. Hvis man bryder med den norm, risikerer man at blive holdt udenfor eller blive mobbet i skolen. For dem, der passer ind i normen, kan det være svært at se, hvordan normen fungerer. Måske tvivler man på, om normen overhovedet findes? Som et gammel kinesisk ordsprog siger: Fisk er de sidste, der opdager havet. Der er sjældent fokus på heteroseksualitet det er ligesom bare en selvfølge, at man er heteroseksuel. Man behøver ikke engang at springe ud som heteroseksuel det forventes bare, at man er det. Løs opgaverne Nedenståede øvelser handler om at få øje på sine egne eller samfundets forestillinger og regler omkring heteroseksualitet. Almindeligvis er det de personer, som bryder med reglerne, eksempelvis homoseksuelle, som bliver diskuteret. Men her er pointen at fokusere på normen, det vil sige de ting, som vi netop tager for givet. DISKUTER - Hvad vil det sige at være normal? Er normal og almindelig det samme? - Beskriv nogle af de uskrevne regler, der gælder for piger og drenge, som du kan komme i tanke om. Det kan eksempelvis være udseende, væremåde, seksualitet. - Forestil dig, at det var normalt, at man inddelte folk efter hårfarve. Prøv at finde andre mulige eller umulige inddelinger, som kunne være den normale måde at kategorisere mennesker på. Hvordan ville samfundet så se ud? 3
7 Heteroseksualitet & homoseksualitet Læs teksten Heteroseksualitet At være heteroseksuel betyder, at man bliver tiltrukket af en person af det modsatte køn. Det kan være en følelsesmæsig eller en seksuel tiltrækning. Éns seksualitet udvikler sig ofte i løbet af hele livet, og mange vil opleve, at det kan skifte, hvad og hvem man forelsker sig i og bliver tiltrukket af. Det gælder både heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle. Heteroseksualitet regnes for at være normalt, og derfor behøver man ikke at springe ud. Som udgangspunkt tror man nemlig, at alle er heteroseksuelle. Den mest grundlæggende uskrevne regel indenfor kælighed er, at den er mellem en pige og en dreng. I film, reklamer, børnebøger, i børnehaven og skolen udstilles denne regel. Prøv engang selv at lægge mærke til, hvor ofte det er. Når noget handler om kærlighed, ser man altid et billede af en dreng og en pige eller en kvinde og en mand. Løs opgaverne DET HANDLER JO BARE OM KÆRLIGHED... Homoseksualitet At være homosekuel betyder, at man bliver tiltrukket af en person af sit eget køn. Det kan være en følelsesmæssig eller en seksuel tiltrækning. Nogle oplever det første gang som børn eller teenagere, andre senere i livet. At springe ud betyder, at man fortæller andre, at man er homoseksuel eller biseksuel. Det kan være, man fortæller det til sine forældre, til en ven eller i skolen. Om man har lyst til at fortælle eksempelvis sine forældre om det, afhænger ofte af, hvilket forhold man i øvrigt har til sine forældre. Snakker man sammen om personlige ting til hverdag, eller vil man helst have en sin seksualitet for sig selv? Nogle homoseksuelle fortæller det til alle, andre holder deres seksualitet skjult, og andre igen vælger noget midtimellem. For de fleste unge betyder det at springe ud nogle store overvejelser over, hvem de er, og hvordan de vil leve deres liv. Og måske kræver det endda, at man gør op med det, som man har lært, er det rigtige og det normale. DISKUTER - Lav en kasse til heteroseksualitet og en kasse til homoseksualitet og skriv dine associationer til ordene inden i. - Find eksempler på, hvor i det offentlige rum, den heteroseksuelle norm udstilles, f.eks. i reklamer eller billboards ved busstoppestederne. - Hvem ville du sige det til, hvis du var homoseksuel? - Hvad ville der ske, hvis én fra klassen åbent fortalte, at han / hun var homosekuel? Kunne man bare fortælle det i klassen? - Hvordan ville du selv reagere, hvis din bedste ven fortalte, at han var homoseksuel? - Hvorfor tror du, det kan være svært at springe ud som bøsse eller lesbisk? 4
8 Homofobi Læs definitionen på homofobi i ordforklaringerne på side 2. Nedenfor er en tekst, der handler om at åbne blikket for de fordomme og barrierer, man som homoseksuel kan møde i samfundet. Teksten er fra bladet, Queer Jihad og er skrevet af en ung bøsse, der hedder Mads. Du kan se det som et tankeeksperiment. Læs teksten Kære Hetero Hjælp mig med at bekæmpe homofobi. Brug tid og energi på at sætte dig ind i, hvordan det føles at være homo i vores samfund. Tal med en homo. Spørg ham/hende om, hvad der gør ham/hende glad og ked af det i forhold til hans/hendes seksualitet. Spring ud som homo overfor din familie, dine venner og i skolen. Hvis du ikke har lyst til at gøre det, så overvej, hvorfor du ikke har lyst. Tænk grundigt over, hvad du eventuelt kunne miste, hvad du sætter på spil. Forestil dig, hvordan dine forældre ville reagere, dine venner, hvordan du selv ville reagere. Tag en af dine heterovenner af samme køn i hånden og gå en tur ned af gaden. Overvej hvordan det føles. Prøv at gøre det forskellige steder på forskellige tidspunkter. Når du kysser din heterokæreste i bussen, så prøv at forestille dig, at din kæreste var af samme køn som dig. ViIle du så stadig kysse ham/hende i bussen? Vær ærlig! Ville du? Queer Jihad 2006 Løs opgaverne DISKUTER - Hvad tænker du, når du læser teksten? - Kunne du forestille dig at gøre, som han foreslår? Begrund dit valg. - Hvilke fordomme er der overfor homoseksualitet? - På hvilke måder tror du, at man kunne bekæmbe homofobi? 5
9 Antidiskriminationsloven Læs teksten Alle mennesker har ret til lighed for loven og beskyttelse mod diskrimination. I Danmark har vi en lov, der hedder Antidiskriminationsloven, som skal forebygge forskelsbehandling og diskrimination. Loven blev i 1987 udvidet til også at gælde homoseksuelle. Homofobi er diskriminerende og kan resultere i forskelsbehandling af homoseksuelle. Se mere om antidiskriminationsloven på: I Antidiskriminationsloven står der, at man ikke må diskriminere på baggrund af: Race Hudfarve Religion Politisk anskuelse Seksuel orientering National, social eller etnisk oprindelse. Det betyder i praksis, at man ikke må forskelsbehandle eksempelvis heterosekuelle og homoseksuelle på baggrund af deres seksualitet. Eller at det er ulovligt, hvis man ikke lukker indvandrere ind på et diskotek. Man skelner mellem tre typer af diskrimination: Direkte diskrimination At man mobber en homoseksuel i klassen. At en dørmand ikke vil lukke en indvandrer eller en bøsse ind på et diskotek. At lesbiske kvinder ikke kan få lov til at adoptere, mens enlige heteroseksuelle kvinder gerne må. Indirekte diskrimination Er ofte et resultat af normer, omgangsformer og værdier. Indirekte diskrimination kan være: Når man bruger ordet bøsse eller lesbisk som skældsord. At man tænker, at det er mere okay at være heteroseksuel end homoseksuel. At man ikke mere har lyst til at være sammen med en ven, fordi hun er lesbisk. Saglig diskrimination Betyder en sagligt begrundet forskelsbehandling. For at noget skal kunne kaldes for saglig diskrimination, skal der være en objektiv begrundelse for forskelsbehandlingen. Ofte kan man diskutere, om en begrundelse er saglig eller ej. Et eksempel på saglig diskrimination er, at børn ikke har stemmeret. Løs opgaverne DISKUTER - Har du oplevet at blive forskelsbehandlet på baggrund af din seksualitet, dit køn eller etniske oprindelse? - Hvad kan man gøre for at afhjælpe diskrimination af homoseksuelle i din klasse? Hvordan kan du være med til at skabe et mere fordomsfrit miljø? - Er det nødvendigt at lovgive omkring diskrimination? Hvis der nu ikke var nogen lovgivning, hvad ville der så ske? Diskuter i klassen. 6
10 Det inkluderende samfund Læs teksten I januar 2007 vedtog 22 organisationer, der repræsenterer alle områderne alder, handicap, køn, race og etnicitet, tro og religion samt seksuel orientering en fælles erklæring, som formulerer en fælles forståelse af og vej til et inkluderende samfund. Alle mennesker har ret til lighed for loven og beskyttelse mod diskrimination. Det er et fundamentalt menneskeretligt princip, at intet menneske må udsættes for diskrimination på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro, seksuel orientering mv. Ikke- diskriminationsprincippet og ligebehandlingsprincippet er fundamentale principper i både menneskeretten og i EU-retten. De optræder i såvel FN s menneskerettighedskonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som i EU-reguleringer. Diskrimination forhindrer en fredelig udvikling af et velfungerende samfund, hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Et inkluderende demokratisk samfund skal bekæmpe og eliminere diskrimination for at fremme ligebehandling for alle borgere på tværs af alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, seksuel orientering, mv. - At inkludere betyder at omfatte eller medregne nogen som en del af noget. - At ekskludere betyder at holde nogen udenfor eller ikke at medregne nogen som en del af noget. - At diskriminere betyder at forskelsbehandle. - At eliminere betyder at bortskaffe eller fjerne noget fuldstændigt. Løs opgaverne DISKUTER - Hvad er forskellen på et inkluderende og et ekskluderende samfund? Hvordan ville samfundet forandre sig, hvis det blev et inkluderende samfund? - Prøv at identificere nogle af de problemer et ekskluderende samfund afstedkommer. Lav efterfølgende en prioriteret liste over, hvad du synes bør løses først. 7
11 ÆGTESKAB Danmark var det første land i verden, der indførte registreret partnerskab for homoseksuelle i På billedet ses Axgil og Eigil, som var de første, der blev viet. Siden har Norge, Sverige, Grønland, Island, Holland, Frankrig, Tyskland, Finland og Schweiz fulgt trop. HOMOSEKSUELLE FAMILIER Mange homoseksuelle får børn ligesom heteroseksuelle. I Danmark kan man som lebsisk blive insemineret, men man kan ikke få lov til søge om adoption. Sverige, Nederlandene, Belgien, Storbritannien og Spanien har fulde adoptionsrettigheder.
12 TIL LÆREREN Nedenstående øvelse stammer fra Sex og Samfunds hjemmeside bedreseksualundervisning.dk. VURDERINGSØVELSE, fra stol til stol Om køn og normalitet. - Det er rart at have en kæreste - Det kan være svært at fortælle, at man er forelsket - Piger og drenge er altid forskellige - Alle drenge er ens - Piger skal helst have langt hår, drenge kort. - Drenge gider ikke tale om følelser - Piger snakker kun om følelser - Drenge tænker kun på sex - Piger kan ikke bede om en drengs mobilnummer - Det er vigtigt, at éns venner kan lide éns kæreste - Det er vigtigt, at éns forældre kan lide éns kæreste - Det er nemmere at være heteroseksuel end homoseksuel - Det er vigtigt at være normal - Det er vigtigt at være ligesom de andre - Det er vigtigt at være sig selv - Man kan både føle sig som pige og dreng på samme tid - Det er helt okay at have kærester af begge køn Fælles diskussion efter vurderingsøvelsen: var der steder, hvor I var tvivl / ikke var i tvivl? (hvorfor)
Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag
1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mereDen hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Læs mereTil læreren. historie
historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet
Læs mereHadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold
1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som
Læs mereDen lille grønne om LGBT
Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:
Læs mereHomo, bi og trans i medierne
1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave
Læs mereSÆT SPot på homofobi med din klasse
AMNESTY INTERACTIVE SÆT SPot på homofobi med din klasse Redigeret og udarbejdet af: Amnesty International Karen Ewers Udgivet: 2012 Amnesty International Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K Tlf. 33 45
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereHvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe
02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereC O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N 2 0 0 8. Fucking Åmål. Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard.
C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Fucking Åmål Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard. TIL LÆREREN Lærervejledning til Fucking Åmål Undervisningsmaterialet
Læs mereTil læreren. Samfundsfag
Samfundsfag Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at eleverne opnår viden om samfundsnormer om køn og seksualitet, at eleverne kan forholde sig kritisk til disse
Læs mereInklusionsradet o R D O MK A E T I
Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereEt skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold
1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereEtnohomoerne på spring og på vej
Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereFamilie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011
Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.
Læs mereVÆRDIER I UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSFORLØB
VÆRDIER I UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSFORLØB Samfund og sundhed (GF 1), Arbejdspladskultur (GF 1), samfundsfag, psykologi, idræt (GF 2) INDHOLD 1. introduktion.......................................................................3
Læs mereGallup for Sex og Samfund
Gallup for Sex og Samfund Projekt nr. 63181 Bjarne Lindemose 29.06 2018 Topline resultater - I Generelt ses der en større accept og forståelse for homoseksuelles vilkår og problemstillinger blandt de respondenter,
Læs mereFag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består
Læs mereFA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I
FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har
Læs mereTil underviseren. Formålet med Sex er Guds idé
Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne
Læs mereMål for undervisningen Vejledning til brug af materialet
Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige
Læs mere- Om ligestilling for bøsser, lesbiske og biseksuelle på arbejdsmarkedet
Det handler ikke om sex - Om ligestilling for bøsser, lesbiske og biseksuelle på arbejdsmarkedet Landsforeningen for bøsser og lesbiske, april 2003 Forord På det moderne arbejdsmarked stilles der stadig
Læs mereDET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereInspiration til undervisning
Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs merebegrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel
Læs mereJeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie
1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler
Læs mereDen underligste oplevelse 1
Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv
Læs mereFag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet
Læs mereEt trygt rum for alle!
Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival Et trygt rum for alle! 7. - 10. klasse Kolofon Dette undervisningsmateriale er udarbejdet som en del af skolevisningerne på Gay & Lesbian Film Festival og er blevet
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereDansk og seksualundervisning
Dansk og seksualundervisning Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at eleverne styrkes i fremstilling, fortolkning og kommunikation og at de i den sammenhæng kan udtrykke
Læs mereDanmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination
Danmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination Indflydelsen af international ret på danske LGBT-forhold Internationale konventioner og de tilhørende instrumenter er
Læs mereMIXSKOLEFILM SKOLEFILM*+$$ Undervisningshæfte
PIXIMIX / 1. 0. / $.., $$ + * ') ( #' &!"#"$%!" #"$ %& #'( MIXSKOLEFILM SKOLEFILM*+$$ Undervisningshæfte '(')*+$$,-.$./.0.-1/ '),-.$./.0.- 2 Undervisningsmateriale introduktion MIX Copenhagen er Danmarks
Læs mereDialog i det multietniske klasserum
Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereKærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:
Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereMangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund
Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På
Læs mereDet Inkluderende Samfund
Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereUGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE
UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer
Læs mereMed friske øjne. Side 1 af 6. Indsigt, inspiration og redskaber om køn, mangfoldighed og arbejdspladskultur TIL LÆREREN
Side 1 af 6 TIL LÆREREN Indledning Elever på erhvervsskolerne har brug for at se muligheder, ikke begrænsninger. De har brug for at se, at mænd godt kan være frisører og kvinder godt kan være i byggebranchen.
Læs mereKan du være DIG SELV. på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
homopjece:layout 1 09/08/07 9:38 Side 1 Kan du være DIG SELV på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Indledning I Danmark har vi alle
Læs mereAf Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer
Af Merete Holm Dalsgaard Kapitel 4 Kropsidealer 2. klasse 5. klasse SEKSUALUNDERVISNING I 0.-6. KLASSE Kropsidealer - 5. klasse SIDE 1 BESKRIVELSE Dette læringsforløb på fire lektioner handler om kropsglæde,
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereFOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede
FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder
Læs mereLGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale
TYVE S E TI N C AMNTERA I LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER et undervisningsmateriale til filmen Misfits Især for 7.-10. klasser Udarbejdet og redigeret af: Amnesty International og Karen Ewers Haahr Udgivet:
Læs mereIntegrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1 Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Daniel
Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereTalepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereFællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer
0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?
Læs mereKontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM
Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Præsentation og dagsorden Præsentation af kontroverser i specialet Konklusioner
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereTrans kønnet vestit person mand kvinde
Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.
Læs mereSundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03
Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereYEGO UGE UGE 45, NOVEMBER Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego.
YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER 2016 Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego. Netop dette materiale er tilpasset gruppen, og kan enten bruges som inspiration,
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mere