En vej til flere og billigere energibesparelser

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B8: Aftaleordningen og energieffektivisering og reduktion af CO2 afgiften December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008

3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Indhold 1 Kort beskrivelse af virkemidlet og kritiske forhold Ressourcer og organisering Historisk udvikling Seneste evalueringer Evaluering af aftaleordningen om energieffektiviseringen (COWI, 2005) /8/ Evaluation of the Danish Voluntary agreements on energy efficiency in trade and industry (Karin Erichsson, 2006) /7/ Opfølgning af aftaleordningen - erfaringer fra 20 virksomheder (Energistyrelsen, 2002) /11/ Ældre evalueringer Overlappende aktiviteter Konklusioner Kildeliste Bilag. Tung proceslisten fra Skats hjemmeside: 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 Aftaleordningen giver energiintensive virksomheder mulighed for at få refunderet en del af CO2-afgiften mod at de indgår en energispareaftale. Refusionen udgør pt. årligt ca. 120 mio. kr. Energistyrelsens beskrivelser af ordningen samt evalueringer af ordningen ligger til baggrund for denne beskrivelse. 1 Kort beskrivelse af virkemidlet og kritiske forhold Tankegangen bag aftaleordningen er, at erhvervslivet skal bidrage med at nedbringe CO 2 - udledningen og være energieffektive uden at CO 2 -afgiften har ødelæggende konsekvenser for virksomhedernes internationale konkurrence evne. Hvis alene de danske virksomheder er pålagt en CO 2 -afgift, vil det true deres konkurrenceevne internationalt og måske føre til at virksomhederne flyttes til udlandet, uden at det gavner det fælles miljø. Udvalgte virksomheder har med aftaleordningen mulighed for at få refunderet en del af afgiften mod at de indgår en frivillig aftale om realisering af energibesparelser. Energispareaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder /16/. Virksomheder kan ansøge om at indgå aftale om energieffektivisering, hvis de er på tung proces listen eller opfylder promskriteriet. Endvidere er der mulighed for refusion for rumvarmeafgift ved at indgå aftale om rumvarme i tillæg til en procesaftaleeller en promsaftale./5/ Tung proces: Energiintensiv proces optaget på proceslisten, se bilag Promskriteriet: Virksomhedens nettoafgiftsbetaling skal udgøre over 4 % af virksomhedens værditilvækst. Skatteministeriet administrerer tung proces listen. Virksomheder, der er meget energiintensive, kan få deres proces karakteriseret som tung proces. Energistyrelsen administrerer promskriteriet. Aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet, henvender sig til virksomheder med et stort energiforbrug til proces, der ikke optræder på proceslisten (let proces virksomheder). Aftaleordningen omfattede i april 2008 i alt 282 virksomheder. Den overvejende del af energiforbruget i tung proces virksomheder er omfattet af ordningen /3/. Energistyrelsen administrerer ordningen, og kan enten indgå brancheaftaler eller aftaler med individuelle virksomheder. Brancheaftaler er relevante for brancher med meget ensartede besparelsesmuligheder. Aftalerne er fordelt på følgende måde /2/: En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 Tabel 1: Fordeling af aftaler Individuelle Branche, i alt Gartnerier Mælkekondenseringsfabrikker Teglværker Kartoffelmelsfabrikker - Hotal, camping, feriecenter -Dambrug, fiskeri Total Man kan stille spørgsmålstegn ved omkostningseffektiviteten for ordningen i betragtning af, at man giver tilskud til virksomheder for at indføre energibesparelser som burde være rentable at indføre under alle omstændigheder. Man kan dog modsat argumentere for, at man af konkurrencehensyn alligevel ønsker at kompensere afgiftstyngede virksomheder og derfor får energibesparelserne som en ekstra bonusa. Det afhænger helt af hvad hvilket hovedformål, man evaluerer ordningen efter. I nærværende evaluering ses ordningen som et energibesparelsestiltag og ordningen evalueres derfor på disse præmisser. 2 Ressourcer og organisering Aftaleordningen fungerer sådan, at virksomheder, som indgår aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, kan reducere deres CO2-afgiftsbetaling betydeligt gennem refusion af afgiften fra Energistyrelsen. Til gengæld forpligter virksomhederne sig til, at gennemføre energibesparelser, som har en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år; virksomhederne skal udarbejde og implementere et energiledelsessystem, gennemføre særlige undersøgelser mv. Særlige undersøgelser afdækker f.eks. besparelsespotentialet i virksomhedens kerneprocesser. Aftaler indgås for en treårig periode. Virksomheder med en aftale skal årligt indberette til Energistyrelsen, hvordan det går med energibesparelserne. Energistyrelsen kan ophæve aftalen og kræve refusionen tilbagebetalt, hvis virksomheden ikke opfylder aftalekravene, hvilket er sket få gange. Energiledelsessystemet afprøves årligt af certificeringsselskabet og auditrapporten sendes til Energistyrelsen. Aftalevirksomhederne kan få refusionen allerede ved tilsagn om indgåelse af aftale, og den udbetales i forbindelse med momsregnskabet. Auditrapporten skal dokumentere at aftalen overholdes. a Endvidere kan aftaleordningen, især energiledelsessystemet, have en række afledte positive konsekvenser på forbedret driftssikkerhed, arbejdsmiljø produktkvalitet, vedligeholdelsesomkostninger 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 Aftalekrav: Virksomheden skal etablere, benytte og vedligeholde et energiledelsessystem i overensstemmelse med DS 2403 Energiledelse Kravbeskrivelse og opfylde Energistyrelsens krav til energiledelse i relation til 2403, marts Herunder o o o o o Krav til beskrivelse af system Krav vedr. særlige undersøgelser og projekter Krav vedr. projekter med under fire års tilbagebetalingstid Krav vedr. nøgletal Krav vedr. indberetning Energiledelsessystemet skal være certificeret Afgiftsrefusionen for tung proces har historisk dækket både elektricitet og brændselsforbrug til tunge processer, men ordningen er under revision. Det samlede CO 2 -afgiftslettelse efter aftaleordningen udgør ca. 120 mio. kr. årligt, heraf udgør tilskud til brændsler i den kvoteomfattede del ca. 40 % /2/. 3 Historisk udvikling Aftaleordningen blev indført i Aftaleordningen blev justeret i 1996 på samme tid, som en række energiafgifter og CO 2 -afgifter blev hævet. Ordningen havde til formål, at begrænse omkostningerne for en række virksomheder ved de nye energiafgifter, da det ellers kunne svække virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidig var tanken at industrien skulle bidrage til at nå målet om energibesparelser. Sammenhængen mellem afgifter og konkurrenceevne er nærmere beskrevet i WP3. Siden 2000 har CO 2 -afgiften udgjort ca. 90 kr. pr. ton, dog kun 25 kr. pr. ton for tung proces. Virksomheder kan få reduceret deres afgiftsbetaling med 22 kr. pr. ton, hvis de indgår aftale om energieffektivisering, således at tung proces virksomheder, som indgår aftale, kun betaler 3 kr. i CO 2 afgift på energiforbruget til den tunge proces og let proces virksomheder kan få reduceret deres CO 2 -afgift til 68 kr. pr. ton. Ordningen er gradvist introduceret og ændret løbende. Ordningen blev på baggrund af resultaterne fra en regeringsrapport justeret med virkning fra 2000, dels for at nedbringe administrations-omkostningerne og dels så der blev lagt større vægt på virksomhedernes energiledelsessystem. Folketinget har både i 2004 og 2008 vedtaget ændringer der har betydning for aftaleordningen, herunder bortfald af CO 2 -afgiften for brændsler i den kvoteomfattede sektor, hvilket også betyder bortfald af aftaleordningen for brændsler. Ændringer er dog endnu ikke godkendt af EU og er dermed ikke trådt i kraft. Det vides ikke hvornår dette sker. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 4 Seneste evalueringer 4.1 Evaluering af aftaleordningen om energieffektiviseringen (COWI, 2005) /8/ Der er foretaget en effektevaluering: - udviklingen i virksomheden energiforbrug, CO 2 -udledning samt energieffektiviseringsindsats og en forklarende procesevaluering: - virksomhedernes vurdering af det administrative arbejde og hvordan det kan reduceres. Gartnerier, som udgør 180 af de i alt ca. 280 virksomheder, er efter aftale med Energistyrelsen udeladt. Dette skyldes i flg. Energistyrelsen, at gartneriernes samlede refusion kun udgør ca. 8 % af det totale refusionsbeløb. Samtidig udarbejder gartnerierne en årsrapport. Udgangspunktet for Cowis analyse var oprindeligt data fra aftalevirksomhedernes faktaindberetninger for perioden 1998 til 2003, som er samlet i Energistyrelsens Access database IndustriAftale. Cowi vurderede imidlertid, at databasen ikke havde en kvalitet og fremstillingsform, som gjorde den anvendelig til kvantitative analyser. Dels manglede data fra årene 1998 og 1999, dels var der ufuldstændige indberetninger fra ca. 1/3 af virksomheder (manglende samtidige indberetninger af både omsætning og energiforbrug) og generelt mange fejlbehæftede indberetninger. Samtidig blev det vurderet problematisk at identificere et troværdigt referenceforløb, da det ikke var muligt at opstille en kontrolgruppe bestående af tilstrækkeligt mange sammenlignelige virksomheder. Endelig diskuteres i evalueringen generelt vanskeligheden ved måle sammenhængen mellem aftaleordningen og energibesparelsen, dvs. identifikation af den additionelle effekt. Det blev derfor besluttet at redefinere evalueringen til i højere grad at have et kvalitativt fokus. Der blev foretaget en begrænset effektevaluering baseret på 14 personlige interviews og 14 telefoninterviews, med udgangspunkt i virksomhedernes egne vurderinger af deres energibesparelser. Disse interviews har efterfølgende dannet baggrund for at skønne effekten af hele ordningen. Dette må siges at være et væsentligt svagere metodisk udgangspunkt end den oprindeligt planlagte kvantitative evaluering. Cowi anfører dog også, at effektvurderingen kun kan bruges til en identifikation af tendenser. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 Det vil være relevant at undersøge om databasen i dag har en kvalitet, der gør den velegnet til en kvantitativ analyse, da dette vil kunne give et væsentligt stærkere metodisk resultat. Der er dog stadig de påpegede vanskeligheder med at fastlægge et referenceforløb/kontrolgruppe, som skal overvejes. Cowi konkluderede på baggrund af de 28 interviews med virksomheder, at aftaleordningen i stor udstrækning har haft en effekt i forhold til aftalevirksomheders energiforbrug, samt at effekten er aftagende. Langt de fleste af virksomhederne i ordningen har rent faktisk været aktive i forhold til energiledelse allerede i 1990 erne, hvilket bør give anledning til at stille spørgsmålstegn ved additionaliteten i de vurderede energibesparelser. Virksomhederne vurderer selv, at ca. 40 % af de gennemførte energibesparelser i perioden kan tilskrives aftaleordningen. (Den samlede årlige energibesparelse i perioden var ca. 5 %.) Cowi anfører den generelle betragtning, at aftaleordningen har haft en stor betydning for indsatsen i virksomhederne, men underbygger dog ikke dette på nogen måde. Det kunne være relevant at fokusere en kommende evaluering på additionaliteten i energibesparelser, så der kunne fås et mere sikkert resultat i forhold til hvor meget af den besparelse, der er foretaget, rent faktisk kan henføres til aftaleordningen. Der er ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk vurdering af ordningen, herunder om den er hensigtsmæssig i forhold til øvrige energispareaktiviteter. Cowi har forsøgt snævert at opgøre den økonomiske effekt af aftaleordningen, dels som administrationsomkostninger, investeringsomfang og driftsbesparelser. De administrative omkostninger for virksomhederne vurderes at være relativt store og den generelle konklusion er at virksomhederne skal modtage over kr. i refusion, før det er besværet værd. Energistyrelsens årlige administrationsomkostninger vurderes at være på 4 årsværk, hvilket er en halvering efter justeringen i 2000 (når der tages højde for ændringerne af ordningen). 4.2 Evaluation of the Danish Voluntary agreements on energy efficiency in trade and industry (Karin Erichsson, 2006) /7/ Der er ikke tale om en egentlig evaluering, men en gennemgang af de eksisterende evalueringer samt interview med to embedsmænd i Energistyrelsen. Problemet med at opgøre den additionelle effekt diskuteres i rapporten og resultaterne fra Cowi rapporten vurderes som værende meget usikre pga. af det lave antal interviewede virksomheder. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 Energistyrelsen vurderer det sandsynligt at målet om at reducere CO 2 -emissionerne med 1,8 % for aftale- og tilskudsordningen mellem er nået under henvisning til /15/. Det nævnes, at der ikke er gennemført omkostningseffektivitetsanalyser i de eksisterende evalueringer. Det kritiseres, at kvaliteten af den eksisterende database har været for dårlig, herunder rådgivning i indberetninger mv. Energistyrelsen nævner, at de vil gennemgå og kvalitetssikre databasen i Opfølgning af aftaleordningen - erfaringer fra 20 virksomheder (Energistyrelsen, 2002) /11/ Der er gennemført telefoninterviews med energiansvarlige fra 20 virksomheder efter en spørgeguide. Gartnerier indgår ikke i opfølgningen. Der er spurgt indenfor emnerne: - Særlige undersøgelser vurdering af virksomhedernes kerneprocesser - Energiledelse - Kortlægning - Administrative omkostninger - Overordnet vurdering Ca. 84 % af virksomhederne har gennemført eller planlægger at gennemføre energibesparelser som følge af særlige undersøgelser. Der angives ikke, hvor store energibesparelser der er tale om. Virksomhederne vurderer energiledelsessystemet som meget positivt og 85 % har registeret energibesparelser, som følge heraf. Heraf har ca. halvdelen svaret at det har ført til betydelige/store besparelser og halvdelen at det har ført til ubetydelige/små besparelser. Det angives ikke, hvad disse betegnelser dækker over. Virksomhederne er blevet spurgt om energikortlægningen har ført til ny viden og gennemsnittet i besvarelserne lå på 2,5, hvor 1 var slet ikke og 5 var i høj grad. Dette er kun marginalt lavere end en tidligere undersøgelse af det daværende energisyn, som var væsentligt mere omfattende. Der er ikke en gennemgående trend i forhold til udviklingen i de administrative omkostninger, fem vurderer, at de er blevet dyrere, syv at det er blevet billigere og én at omkostningerne er uændrede. Undersøgelsen er udelukkende kvalitativ og siger intet om hvor store energibesparelser aftaleordningen har medført og dermed heller intet om omkostningseffektiviteten i ordningen. 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 4.4 Ældre evalueringer Regeringen evaluerede i 1999 aftale ordningen (Evaluering af grønne afgifter og erhvervene) /15/. I publikationen henvises til en evaluering foretaget af AKF, m.fl. i Det vurderes her, at aftalevirksomhederne samlet har haft en CO 2 -reduktion på 6 %, hvoraf 40 % vurderes at være en direkte følge af aftaleordningen. Det vurderes ligeledes at indførelse af energiledelsessystemer vil kunne forbedre energieffektiviteten med 0,4-0,5 % årligt. Konklusionen var, at man ved fornyelsen af aftalerne skulle lægge større vægt på energiledelseselementet i aftalerne. Energistyrelsen beregner i /13/ på baggrund af denne evaluering en CO2-skyggepris på 150 kr./tons og med de store usikkerheder på beregningerne vurderes et interval på kr./tons. Særlige undersøgelser: Resultater og udbytte. (Sandvig & Weel & procesinnovation, 2004) /9/ Voluntary approaches: Two Danish cases (Krarup, 2003) /10/ Evaluations of the Danish CO 2 agreement scheme (Johannsen og Togeby, 1999) /14/ Effekten af energiafgifter, frivillige aftaler og tilskud til energibesparelser på industrivirksomheders energiforbrug (Bjørner og Jensen, 2000) /12/ 5 Overlappende aktiviteter De virksomheder, der er omfattet af aftaleordningen vil også kunne være omfattet af energiselskabernes spareindsats, hvor de vil kunne få rådgivning til energibesparende foranstaltninger. Dette vil potentielt kunne betyde, at effekten af at indføre energiledelse vil være mindre. Samtidig har indførelsen af CO2-kvotesystemet betydet et øget incitamentet til at nedbringe energiforbruget, hvilket kan betyde at virksomhederne har større fokus på energibesparelser - også uden aftaleordningen. Spørgsmålet er om aftaleordningen er tilstrækkelig målrettet de barrierer, der trods kvotesystemet stadig måtte være i virksomhederne. 6 Konklusioner Aftaleordningen er i modsætning til en række af de øvrige energispareaktiviteter kendetegnet ved at virksomhederne får et direkte tilskud i form af refusion af en del af CO 2 -afgift. For at få refusionen skal virksomhederne opfylde en række krav, herunder indføre certificeret energiledelse. Virksomhederne forpligter sig til at gennemføre energibesparende foranstaltninger, der har en tilbagebetalingstid på mindre end 4 år. Det kritiske aspekt i ordningen er, at man giver virksomhederne tilskud til at gennemføre foranstaltninger, som ud fra et driftsøkonomisk synspunkt er rentable og derfor teoretisk set burde være gennemført under alle omstændigheder særligt efter indførelsen af CO 2 -kvotesystemet. Der er dog formentlig stadig visse barrierer der gør at virksomhederne ikke gennemfører disse besparelser uden tilskud- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

12 det, f.eks. usikkerhed omkring fremtidig produktion og energipriser. Spørgsmålet er om aftaleordningen i tilstrækkelig grad er målrettet disse barrierer. Der er foretaget en del evalueringer af aftaleordningen, men fælles for dem er, at de hovedsageligt er kvalitative i deres tilgang og generelt savner en god dokumentation af den additionelle effekt i ordningen. Dette betyder også, at omkostningseffektiviteten ikke er belyst. Der er dog foretaget en vurdering af brugeromkostningerne. Cowi har deres rapport estimeret følgende tal. Tabel 2: Fordeling af aftaler. Besparelse pr. år i MWh* Heraf nettoeffekt pr. år i MWh* Investering i perioden i mio. kr.* Driftsbesparelse pr. år i mio. kr.* Virkemiddelomkostning pr. år i mio. kr. * undtaget gartnerier Den eksisterende database, hvor virksomhederne indberetter bl.a. omsætning, produktion og energiforbrug har været mangelfuld og ikke egnet som grundlag til at gennemføre kvantitative analyser. Men dette er forhåbentlig forbedret med Energistyrelsens kvalitetssikring i Det skal derfor undersøges om databasen kan danne grundlag for en evaluering suppleret med interviews, der fokuserer på at afdække additionaliteten. Det ville også være en mulighed at sammenligne virksomhedernes energieffektivitet med lignende virksomheder i andre lande. Det er ligeledes relevant at vurdere, hvordan udviklingen i energibesparelser har været og vil være, da det må antages, at potentialet for energibesparelser er aftagende, forudsat at produktionsprocesserne ikke ændres løbende. 7 Kildeliste /1/: Energistyrelsen hjemmeside om aftaleordningen: ningen+ /2/: Personlig meddelelse; Maj Nielsen, Energistyrelsen. /3/: Personlig meddelelse; Christian Stege, Energistyrelsen. /4/ Skatteministeriet ( 2007) Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter. Arbejdsgruppen om CO2- og energiafgifter. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 /5/ Energistyrelsen (2006): Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering. /6/ Energistyrelsen (2006): Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering. /7/ Erichsen, K. (2006): Evaluation of the Danish Voluntary agreements on energy efficiency in trade and industry. /8/ COWI(2005): Evaluering af aftaleordningen om energieffektivitet. Energistyrelsen. /9/ Sandvig & Weel & procesinnovation (2005): Særlige undersøgelser. Resultater og udbytte /10/ Krarup (2003): Voluntary approaches: Two Danish cases. OECD working paper. /11/ Energistyrelsen (2002): Opfølgning på aftaleordningen - erfaringer fra 20 virksomheder. /12/ Bjørner, T.B, og Jensen, H.H.(2000): Effekten af energiafgifter, frivillige aftaler og tilskud til energibesparelser på industrivirksomheders energiforbrug. AKF forlaget. /13/ Energistyrelsem (2000): Energistyrelsens tilskudsordninger. Beskrivelser og vurderinger. /14/ Johannsen, K. og Togeby, M. (1999): Evaluations of the Danish CO2-agreement scheme. CAVA working paper no 98/11/7. /15/ Finansministeriet m. fl.(1999): Evaluering af grønne afgifter og erhvervene. /16/ Bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder. LBK /77/ En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

14 Bilag. Tung proceslisten fra Skats hjemmeside: F Proceslisten Punkt 1. Punkt 2. Punk t 3. Nedennævnte indeholder en præcis gengivelse af ordlyden i proceslisten for det enkelte punkt. Der er derudover knyttet enkelte bemærkninger til visse af punkterne: "Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m 2 i gartneriet og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg." "Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid." "Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 kwh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kwh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kwh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct." Bestemmelsen, der har haft virkning fra 1. januar 2000, blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999 som erstatning for følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om de foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder." Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963: Der blev ved lovændringen tilstræbt en simplere og billigere administration samt enklere måling for virksomhederne. Efter de dagældende regler kunne virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. (tørmælk, ostepulver mv.), opnå godtgørelse efter reglerne for tung proces af forbruget af brændsler. Derimod var kun en mindre del af forbruget af elektricitet omfat- 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 tet af reglerne for tung proces. Med lovændringene kan der ydes forhøjet godtgørelse (tung proces) for både brændsler og elektricitet, der er anvendt direkte til fremstillingen af produkterne. Derudover kan der ydes forhøjet godtgørelse af rumvarme og varmt vand, som anvendes i de lokaler, hvor selve fremstillingen finder sted. Forbrug af brændsler og elektricitet til øvrige formål i virksomheden er derimod ikke omfattet af den tunge proces. Den forhøjede godtgørelse er begrænset til et maksimalt forbrug af elektricitet og brændsler pr. kilo af de fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den resterende del af det omfattede energiforbrug kan godtgøres efter reglerne for let proces. Energiforbrug omfattet af den tunge proces fremgår af nedenstående skema: Maksimal tung proces pr. kilo færdigvare Maksimal tung proces pr. kilo færdigvare Færdigt produkt tørstofindhold mindst 90 pct. Elektricitet Brændsler Ostepulver 0,1 kwh 7 MJ Kaseiner og kaseinater 0,7 kwh 14 MJ Vallebaserede mælkeprodukter 0,7 kwh 14 MJ Andre mælkebaserede produkter 0,35 kwh 7 MJ Det bemærkes endvidere, at den ny bestemmelse ikke - som den hidtidige - giver adgang til, at virksomheder, der koncentrerer mælk med henblik på fremstilling af tørmælk, men ikke i sig selv fremstiller den færdige tørmælk, kan opnå forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift. Sådanne virksomheder kan med den nye bestemmelse kun opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne for let proces. De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

16 Punkt 4. "Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller o.l. varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kwh pr. t færdigt foderstof." Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, 1, nr. 4. Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963: Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO 2 -afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af foderstoffer. Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmebehandlet og pilleteret foderstof. Baggrunden for ændringen er bl.a., at der som et led i salmonellabekæmpelsen sker varmebehandling af foderstofferne. Det er en forudsætning for at opnå forhøjet godtgørelse for afgiften af elektricitet, at foderstofferne både varmebehandles og pilleteres. Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til selve varmebehandlingen eller pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering af varmebehandlet foderstof. Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af elektricitet til fremstilling af andre varer end varmebehandlet og pilleteret foderstof, uanset at proceslistens pkt. 4 også omfatter anvendelsen af brændsler til fremstilling af andre varer. Til den tunge proces kan højst henregnes op til 15 kwh pr. ton færdigt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kwh, kan der alene ydes forhøjet godtgørelse for det faktiske forbrug. Punkt 5. Punkt 6. De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F "Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position i EU''s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde." "Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kwh pr. t færdigt foderstof." Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 december 1999, 1, nr. 5. Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963: Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO 2 -afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af elektricitet, som anvendes til fremstilling af pilleteret grøntfoder. Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af afgiften af elektricitet, som anvendes til fremstillingen af andre varer omfattet af proceslistens pkt. 6. Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering. Til den tunge proces kan henregnes op til 15 kwh pr. ton færdigt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kwh, kan der alene ydes tung proces for det faktiske forbrug. Punkt 7. Punkt 8. Punkt 9. Punkt 10. Punkt 11. De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F "Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position til og med position i EU's kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer." "Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær." "Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- eller papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring." "Der anvendes direkte ved fremstilling af glas." "Der anvendes direkte ved fremstilling af a. slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger o.l. ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur, b. glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur, c. spånplader, træfiberplader og krydsfiner mv. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomen- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

18 klatur og preskorkplader eller d. plader eller blokke af ekspanderet polystyren. Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår." Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, 4, nr. 3, er efter sidste pkt. (2.pkt.) indsat følgende ny bestemmelse: "Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kwh pr. t isoleringsmateriale." Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393: Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår. Med lovændringen ydes der - udover de i 2. pkt. nævnte anvendelser - endvidere forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, samt til de under litra b nævnte varer (glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU s kombinerede nomenklatur) - for et forbrug på op til 150 kwh elektricitet pr. ton isoleringsmateriale. Punkt 12. De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F "Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil." Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, 4, nr. 4, er bestemmelsen udvidet til også at omfatte fremstilling af porebton. Bestemmelsen har herefter fået følgende ordlyd: "Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton." Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393: Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af brændsler anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til fremstilling af teglsten. Med lovændringen sker en udvidelse af vareområdet i punkt 12 med 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 porebeton, hvorefter fremstilling af porebeton bliver omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift på samme måde som teglsten. Punkt 13. De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F "Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet." Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, 4, nr. 5, er efter sidste pkt. (2.pkt.) indsat følgende ny bestemmelse: "Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kwh pr. t færdigt materiale." Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 393: Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift af varer, undtaget elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning, tørring mv. af blandt andet moler og betonitprodukter. Med lovændringen ydes der endvidere forhøjet godtgørelse af CO 2 - afgift af elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og betonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kwh elektricitet pr. ton færdigmateriale. Punkt 14. Punkt 15. Punkt 16. De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F "Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder mv. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet." "Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat." Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19

20 Punkt 17. Punkt 18. Punkt 19. Punkt 20. Punkt 21. Punkt 22. Punkt 23. Punkt 24. Punkt 25. Punkt 26. til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles." "Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 1701 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør." "Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 1108 i EU''s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct." "Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt." "Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 2201 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens 19 a, stk. 3, anses for én og samme person." "Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af returog affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet." "Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap." "Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes." "Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position og position i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling." "Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 2936 i EU's kombinerede nomenklatur." "Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 3507 i EU's kombinerede nomenklatur." 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

21 Punkt 27. Punkt 28. Punkt 29. Punkt 30. Punkt 31. Punkt 32. Punkt 33. Punkt 34. Punkt 35. Punkt 36. "Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 2937 i EU's kombinerede nomenklatur." "Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf." "Der anvendes direkte til fremstilling af cement." "Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger o.l. varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas." Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 3808 i EU's kombinerede nomenklatur." "Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plastikaffald mv. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald)." "Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under punkt 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kwh pr. tons bortdampet væske." "Der anvendes direkte til blanding mv. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrerede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret." Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, 1, nr. 6, er "blanding" ændret til "blanding mv. "Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af præparater i forbindelse hermed." Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, 1, nr. 21, er som et helt nyt punkt 36 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position i EU s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til kwh pr. ton produceret ammoniakkatalysator, op til kwh pr. ton produceret røgrensningskatalysator, op til kwh pr. ton produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til kwh pr. ton produceret øvrig katalysator. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21

22 udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag. Energiforbrug til at fremstille katalysatorer har hidtil været omfattet af op til 6 forskellige punkter i proceslisten. Punk 37. Nærmere om bestemmelsens ikrafttræden fremgår af F Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, 1, nr. 21, er som et helt nyt punkt 37 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte til fremstilling af aminosyrer ved en aerob fermenteringsproces, dog højst 2 kwh elektricitet pr. kg aminosyrer." Retningslinier for optagelse på proceslisten Følgende afsnit er et uddrag af lovbemærkningerne (ændringsforslag) til bestemmelsen: "Der er en ny virksomhed, der vil få fordel af ændringen. Virksomheden planlægger at producere lysin, der er en aminosyre. Produktionen foregår ved en aerob fermenteringsproces, hvorved fremkommer især aminosyren lysin, men også i en vis udstrækning andre aminosyrer. Produktionen af aminosyren lysin opgøres som målestandard, der benævnes lysin 98,5 pct. HCL, men også de andre aminosyrer, der fremkommer i kombination med lysin, er omfattet af fradraget på 2 kwh el pr. kg aminosyre." Nærmere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F Udgangspunktet for, at en produktionsproces kan komme i betragtning til at blive optaget på proceslisten er, at produktionsprocessen er energiintensiv. Energiintensiteten vurderes ved at betragte den økonomiske belastning af en virksomhed og/eller branche som følge af CO 2 -afgiften. Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en CO 2 -afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en CO 2 -afgift på 50 kr. pr. ton skal således udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen. 22 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter