RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009"

Transkript

1 RØGALARMER Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej Birkerød Telefon: Udgivet: December 2009 Sagsnr.: 2008/ Oplag: 1000 (marts 2010) Tryk: Prinfoparitas A/S B: 2159 ISBN: Forsidefoto: Colourbox Rapporten kan hentes på Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde.

3 RØGALARMER Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Generelt om røgalarmer Tidligere undersøgelser om røgalarmer Forekomsten af røgalarmer Befolkningsundersøgelse Resumé Hvor mange har røgalarmer, og hvem har røgalarmer? Alder som parameter Uddannelse og indkomst som parameter Boligtyper, ejerforhold og geografi som parametre Faktorer med mindre eller ingen betydning Antal af røgalarmer og placering Når man ikke har røgalarmer Anskaffelse af røgalarm Test og vedligehold af røgalarmer Virker alarmerne? Batterier og batteriskift samt test af røgalarmer Brugernes erfaringer med røgalarmer Udviklingen i besiddelsen af røgalarmer Effekten af røgalarmer De vigtigste fremtidige indsatsområder Bilag

6

7 1. Resumé Beredskabsstyrelsen gennemførte i 2005 en befolkningsundersøgelse om forekomsten af røgalarmer i private boliger. Denne rapport er baseret på en tilsvarende befolkningsundersøgelse om røgalarmer gennemført i efteråret 2009 og indeholder tillige en belysning af effekten af røgalarmer ud fra tilgængelige kilder. Om forekomsten af røgalarmer viser befolkningsundersøgelsen, at: 71 % af husstandene i Danmark har en eller flere røgalarmer i boligen. Dette er en fremgang på 7 procentpoint i forhold til befolkningsundersøgelsen fra % af dem, der har røgalarm(er) i boligen, angiver, at mindst én virker. Udbredelsen af røgalarmer er størst hos de årige og mindst hos de årige og hos dem over 65 år. Andelen af røgalarmsbrugere stiger, jo større husstandsindkomsten er. Andelen af røgalarmsbrugere er størst hos dem, der bor i ejerbolig. Andelen af røgalarmsbrugere er lavest hos dem, der bor i lejlighed/etageejendom. Der ses en markant stigning i antallet af røgalarmsbrugere hos dem, der bor på kollegium/klubværelse. Antallet af røgalarmer stiger, jo større boligen er. Den mest almindelige placering af røgalarmer er i boligens gang. Den væsentligste årsag til, at man ikke har en røgalarm, er dovenskab/sløseri. Hovedparten udskifter batteriet regelmæssigt, mens kun et mindretal inden for den seneste måned har testet om røgalarmen virker. 46 % af røgalarmsbrugerne har oplevet fejlalarmer, og 31 % af røgalarmsbrugerne har sat røgalarmen ud af funktion på grund af en fejlalarm. Om effekten af røgalarmer belyser rapporten følgende: 5 % har oplevet, at en røgalarm har været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i boligen. Presserapporter bekræfter røgalarmers effektivitet. Uforholdsmæssigt mange branddøde personer havde ikke en røgalarm i boligen. På baggrund af disse resultater vurderes de vigtigste fremtidige indsatsområder at være: Promovering af røgalarmer bør fokuseres mod følgende grupper: o Lavindkomstgrupper o Personer over 65 år o Beboere i etageejendomme o Beboere i leje- og andelsboliger 7

8 Motivere for at anskaffe og opsætte røgalarmer: o Udbredelse af eksempler på, at røgalarmer virker, når de skal o Information om at brand i boligen kan opstå, uanset gode vaner og forsigtighed Gør det nemmere at opsætte røgalarmer: o Revurdering af anbefalingerne om røgalarmers placering o Introduktion af selvklæbende montage af røgalarmerne o Påvirkning af personer til at opsætte røgalarmer hos andre Gør det nemmere at vedligeholde røgalarmer: o Bedre beskyttelse mod tilsmudsning af røgalarmens indre o Information om at røgalarmer med lysnettilslutning eller 10-års batteri er nemmere og billigere i længden o Udpegning af en årlig skift-batteri-i-din-røgalarm-dag Reduktion af andelen af fejlalarmer: o Tekniske forbedringer af røgalarmerne, f.eks. mere selektiv detektion og mulighed for pr. fjernbetjening at teste røgalarmen og at nedsætte følsomheden midlertidigt ( madlavningspause ) o Bedre information om valg af røgalarmers placering o Bedre information om rengøring af røgalarmerne 8

9 2. Indledning Beredskabsstyrelsen gennemførte i 2005 en befolkningsundersøgelse om røgalarmer. Formålet med undersøgelsen var dels at belyse, hvor mange der havde røgalarmer installeret i boligen, dels at få oplysninger om de demografiske forskelligheder, der er afgørende for, om man har røgalarmer eller ej. Der blev i undersøgelsen også spurgt til baggrunden for, at man vælger røgalarmer til eller fra, til graden af vedligehold af allerede installerede alarmer og til befolkningens gode og dårlige erfaringer med røgalarmer. Ud over Beredskabsstyrelsens undersøgelse fra 2005 er der i Danmark gennemført andre undersøgelser om røgalarmer, herunder bl.a. af de danske forsikringsselskaber og af Beredskabsforbundet. Formålet med denne rapport er dels at følge op på Beredskabsstyrelsens befolkningsundersøgelse fra 2005, dels at belyse effekten af røgalarmer. Rapporten er baseret på en befolkningsundersøgelse om røgalarmer, som er blevet gennemført ved telefoninterviews med ca tilfældigt udvalgte personer. Rapporten indeholder endvidere en belysning af effekten af røgalarmer ud fra tilgængelige kilder. Det bemærkes, at der i rapporten ikke er skelnet mellem lysnetforsynede røgalarmer og batteridrevne. Projektet er gennemført ved hjælp af en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer: Teknisk direktør Hasse Larsen (repræsentant for Sikkerhedsbranchen) Beredskabsinspektør Anders Jensen, Horsens Kommune Brand og Redning Konsulent Mogens Palm Hansen, Dansk Varefakta Nævn Fuldmægtig Berit Lumbye Siemer, Beredskabsstyrelsen Overingeniør Peter Hofman-Bang, Beredskabsstyrelsen Specialkonsulent Stine Krone Christensen, Beredskabsstyrelsen Rapporten er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og har været i høring hos Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Sikkerhedsstyrelsen. Det skal bemærkes, at arbejdsgruppens medlemmer og andre fagpersoner udtrykker en vis skepsis over for de relativt høje tal for forekomsten af røgalarmer og for, at så høj en andel af de installerede røgalarmer angives at være virksomme. På den anden side er der mange beretninger om, at røgalarmer har virket, når de skulle og derved har reddet liv og ejendom. Derfor finder arbejdsgruppen det relevant at gengive de resultater, som er kommet ud af den gennemførte befolkningsundersøgelse, ikke mindst fordi de målte udviklingstendenser fra 2005 til 2009 må antages at være retvisende, men også fordi undersøgelsen identificerer hindringer for røgalarmers videre udbredelse, hvilket betragtes som særdeles relevant for den fremtidige promovering af røgalarmer. 9

10 3. Generelt om røgalarmer Røgalarmer fungerer ved at detektere forbrændingsprodukter i luften og afgiver alarmsignal, hvis en fastlagt grænse herfor overskrides. Detekteringen kan udføres ioniserende (ved at måle indholdet af små usynlige ioniserende røgpartikler) eller optisk (ved at måle luftens indhold af synlige røgpartikler). I de ca. 20 år, røgalarmer til private boliger har været på markedet, er der sket en udvikling væk fra de ioniserende røgalarmer (indeholdende en minimal radioaktiv kilde), således at markedet for hjemmerøgalarmer i dag stort set er domineret af optiske røgalarmer. Der findes kombinationer af optiske og ioniserende røgalarmer og i visse sammenhænge anvendes desuden kuliltedetektorer. Røgalarmer bruger strøm, som leveres af et batteri eller ved lysnetforsyning med batteri-backup. De røgalarmer, der anskaffes til private boliger, afgiver normalt kun alarm i boligenheden, men der findes tyverialarmanlæg og nødkaldeanlæg med røgalarmer, som afgiver alarm til den tilsluttede vagtcentral. Egentlige automatiske brandalarmanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet behandles ikke i denne rapport. Røgalarmer hverken forebygger, at brand opstår eller slukker brande. Deres funktion er at afgive et tidligt varsel om, at en brand er opstået, for at give personer mulighed for at reagere i tide. Det følger heraf, at almindelige røgalarmer uden alarmoverførsel er egnede til almindeligt velfungerende mennesker, men har deres begrænsning i forhold til at beskytte mennesker, som af den ene eller anden grund har nedsat opfattelses- eller reaktionsevne. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det i USA er observeret, at mindre børn kan sove fra røgalarmens signal ligesom de kan sove fra andre uvedkommende lyde, uanset om de måtte være meget kraftige 1. Der blev i 2004 indført krav i bygningsreglementerne om installation af røgalarmer i alle nye boliger 2. Kravet er, at nye boliger skal være forsynet med røgalarmer, som er tilsluttet strømforsyningen og forsynet med batteribackup. Kravene gælder i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse samt ved ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelserne i byggeloven eller de i medfør af byggeloven udfærdigede bestemmelser. Endvidere er kravene gældende, hvis der sker en væsentlig ændring i benyttelse af bebyggelse. Af bygningsreglementet fremgår, at brandtekniske installationer, herunder røgalarmanlæg, skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Det fremgår endvidere af de vejledende kommentarer til bygningsreglementet, at et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer, og at røgalarmanlægget i et bygningsafsnit 1 Kilde: Artiklen Børn overhører røgalarmer mors stemme er mere effektiv af 29. juni 2008 på 2 Se tillæg 8 til Bygningsreglement 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri) og tillæg 6 til Bygningsreglement 1998 (Småhuse). Kravet er videreført i BR08. 10

11 alene bør give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen registreres. Det fremgår endvidere, at røgalarmanlægget ikke afgiver alarm til redningsberedskabet 3. Af de vejledende kommentarer til bygningsreglementet fremgår også, at der mindst bør placeres én røgalarm i hver bolig, dog mindst én på hver etage. Det fremgår endvidere, at hvis der placeres mere end én røgalarm i boligen, kan der sikres en hurtig og rettidig alarmering af personerne i den enkelte bolig, og at det er vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for stor. Der henvises i de vejledende kommentarer til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBI s) pjece om røgalarmer i boliger 4. Ud over reglerne i bygningsreglementet gælder der efter byggevaredirektivet 5 et krav om CE-mærkning af røgalarmer. Røgalarmer skal derfor forsynes med CE-mærket: CE-mærkningen betyder, at det pågældende produkt er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse. CEmærkningen er en betingelse for, at produktet må markedsføres, sælges og tages i brug i EU-landene. Røgalarmer er omfattet af standarden EN 14604: 2005, og kravet om CEmærkning af røgalarmer har været gældende siden den 1. august I Danmark kræves der en Varefakta -deklaration (se på ioniserende røgalarmer på grund af det radioaktive indhold. De fleste producenter vælger dog også at Varefakta -deklarere deres optiske røgalarmer. 4. Tidligere undersøgelser om røgalarmer Beredskabsstyrelsen har kendskab til tre tidligere undersøgelser om røgalarmer i Danmark, ud over Beredskabsstyrelsens egen undersøgelse fra I 1998 gennemførte de danske forsikringsselskaber en undersøgelse af danskernes holdninger og adfærd til brand- og tyveririsici i hjemmet. Undersøgelsen indeholdt bl.a. oplysninger om forekomsten af røgalarmer 7. 3 Se 5.4., stk. 1 i BR08 4 Se vejledende kommentar til 5.4., stk. 13 i BR08 5 EU s byggevaredirektiv er implementeret i dansk lov ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar Kilde: 7 Gilling Communications & Consulting: Brandsikring og tyverisikring af private hjem,

12 I 2004 gennemførte analyseinstituttet GfK Danmark for batterivirksomheden Duracell en undersøgelse af danskernes brug af røgalarmer 8, og i 2005 gennemførte Beredskabsstyrelsen som nævnt en befolkningsundersøgelse om røgalarmer i private boliger 9. Endelig har Beredskabsforbundet i december 2008 gennemført en undersøgelse om bl.a. befolkningens anvendelse og erfaringer med røgalarmer 10. Under pkt er resultaterne fra disse undersøgelser og fra Beredskabsstyrelsens undersøgelse fra 2009, jf. pkt. 5 nedenfor, sammenholdt med hinanden, således at der kan gives et billede på udviklingen i besiddelsen af røgalarmer over tid. 5. Forekomsten af røgalarmer For at belyse forekomsten og effekten af røgalarmer iværksatte Beredskabsstyrelsen i efteråret 2009 en befolkningsundersøgelse om røgalarmer. Befolkningsundersøgelsen belyser primært forekomsten af røgalarmer i Danmark set i forhold til forskellige parametre, men indeholder også enkelte oplysninger om effekten af røgalarmer. Resultaterne om forekomsten af røgalarmer er beskrevet under pkt. 5.1., mens effekten af røgalarmer belyses under pkt Befolkningsundersøgelse Beredskabsstyrelsens befolkningsundersøgelse er foretaget af Rambøll og er ligesom i 2005 gennemført ved telefoninterviews med ca tilfældigt udvalgte personer. Undersøgelsen er gennemført i perioden oktober 2009 og omfatter personer alle over 17 år. Respondenterne er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre og mobilnumre. Interviewpersonen er den person i husstanden, der sidst har haft fødselsdag. Der er foretaget op til seks genopkald pr. husstand. De indsamlede data er efterjusteret med hensyn til demografi, hvorefter de er krydset op mod socioøkonomiske forhold m.v. Formålet med undersøgelsen er som i 2005 at måle forekomsten af røgalarmer i forhold til forskellige parametre såsom alder, uddannelse, indkomst, boligtype, ejerforhold og geografi m.v. Målet med undersøgelsen er endvidere at identificere hindringer for anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af røgalarmer samt at belyse udviklingen i besiddelsen af røgalarmer. Derudover er der til forskel fra i 2005 også spurgt til antallet af røgalarmer i boligen og placeringen heraf. Der er således hovedsageligt anvendt de samme spørgsmål som i 2005, dog med enkelte sproglige ændringer. 8 Duracell og GfK Danmark: Undersøgelse af danskernes brug af røgalarmer, september/oktober Beredskabsstyrelsen: Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger, december WEBPOL online markedsanalyse: Kendskab, røgalarmer og førstehjælp, december

13 Resumé Befolkningsundersøgelsen viser følgende: 71 % af husstandene i Danmark har en eller flere røgalarmer installeret i boligen, hvilket er en fremgang på 7 procentpoint i forhold til undersøgelsen fra % af dem, der har røgalarm(er) i boligen, angiver, at mindst én virker. Udbredelsen af røgalarmer er størst hos de årige og mindst hos de helt unge mellem 18 og 25 år og i aldersgruppen over 65 år. Husstandsindkomst er en parameter i relation til udbredelsen af røgalarmer. Undersøgelsen viser, at andelen af røgalarmsbrugere stiger, jo større husstandsindkomsten er. Boligtypen har også betydning for, om man har en røgalarm i boligen eller ej. Andelen af røgalarmsbrugere er lavest hos dem, der bor i lejlighed/etageejendom og størst hos dem, der bor i enfamiliehus eller på en landbrugsejendom/gård. I forhold til undersøgelsen fra 2005 ses en markant stigning på 24 procentpoint i antallet af røgalarmsbrugere, der bor på kollegium/klubværelse. Boligens ejerforhold er en parameter for udbredelsen af røgalarmer. Det er således fortsat respondenter, som bor i en ejerbolig, der oftest har røgalarmer (77 %), mens andelen af røgalarmsbrugere i lejebolig eller andelsbolig er den samme (59 %). Størrelsen af boligen har indflydelse på antallet af røgalarmer i boligen, idet antallet af røgalarmer stiger, jo større boligen er. Den mest almindelige placering af en røgalarm er i boligens gang. Den væsentligste årsag til, at man ikke har en røgalarm, er dovenskab/sløseri. 82 % udskifter batteriet regelmæssigt, så røgalarmen altid virker, men kun 34 % har inden for den seneste måned testet, om røgalarmen virker. 46 % af røgalarmsbrugerne har oplevet, at en røgalarm satte i gang i boligen, uden at der var grund til alarm (fejlalarmer), og 31 % af røgalarmsbrugerne angiver, at de har sat røgalarmen ud af funktion på grund af en fejlalarm Hvor mange har røgalarmer, og hvem har røgalarmer? Af undersøgelsen fremgår, at 71 % af de adspurgte har en eller flere røgalarmer installeret i boligen. Dette er en fremgang i forhold til Beredskabsstyrelsens undersøgelse fra 2005, hvor 64 % havde en eller flere røgalarmer installeret i boligen, se figur 1. Udviklingen i besiddelsen af røgalarmer er i øvrigt nærmere beskrevet under pkt

14 Figur 1: Andel af husstande med en eller flere røgalarmer - Spørgsmål: Hvor mange røgalarmer har du/i i din/jeres bolig? Undersøgelsen skulle bl.a. også belyse, hvad der karakteriserer dem, der har røgalarmer, og dem der ikke har en røgalarm installeret i boligen. Dette er belyst i det følgende, hvor resultaterne ses i forhold til alder, uddannelse og indkomst, boligtyper, ejerforhold og geografi Alder som parameter Udbredelsen af røgalarmer er i 2009 størst hos de årige (76 %) og mindst hos de ældste over 65 år (65 %) og de helt unge mellem 18 og 25 år (65 %), hvilket også var tilfældet i 2005, se figur 2. Undersøgelsen viser dog, at der såvel hos dem, der er over 65 år, som hos de helt unge mellem år er sket en stigning i udbredelsen af røgalarmer, som er større end stigningen i de øvrige grupper. Figur 2: Andel af røgalarmsbrugere efter aldersgrupper 14

15 Uddannelse og indkomst som parameter Udover at alder har betydning for, om man har en røgalarm i boligen eller ej, viste undersøgelsen fra 2005, at parametre som uddannelse og indkomst også har betydning. Dette gør sig også gældende i Undersøgelsen viser, at der i forhold til 2005 er sket en stigning i andelen af røgalarmsbrugere for alle uddannelsesniveauer, se figur % af de respondenter, som har en grundskoleuddannelse, har en eller flere røgalarmer i boligen. Tilsvarende har 73 % af de respondenter, som har en ungdomsuddannelse, en eller flere røgalarmer. For respondenter med en erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse (1-2 år) og respondenter med en mellemlang (3-4 år) eller en lang videregående udannelse er tallene henholdsvis 73 % og 69 %. Figur 3: Andel af røgalarmsbrugere set i forhold til uddannelsesniveau Ser man på forholdet mellem husstandsindkomst og forekomsten af røgalarmer, ses det, at andelen af røgalarmsbrugere stiger med husstandsindkomsten, se figur 4. I husstande med en samlet årsindkomst på under kr. har 57 % af respondenterne en eller flere røgalarmer, i husstande med en samlet årsindkomst fra til kr. har 70 % af respondenterne en eller flere røgalarmer, mens 80 % af respondenterne, hvor husstandens samlede årsindkomst er kr. eller derover, har en eller flere røgalarmer i boligen. 15

16 Figur 4: Andel af røgalarmsbrugere fordelt på husstandsindkomst I 2005 gjorde en tilsvarende tendens sig gældende, idet 51 % af respondenterne med en samlet husstandsindkomst under kr. havde røgalarm, mens 66 % af respondenterne i husstande med en indkomst fra til kr. havde røgalarm. Andelen af røgalarmsbrugere i husstande med en indkomst på kr. eller derover var i 2005 på 74 % Boligtyper, ejerforhold og geografi som parametre I 2005 havde forhold som boligtype, boligens ejerforhold og geografi også betydning for, om man havde en røgalarm eller ej. Ser man på boligtype, er andelen af røgalarmsbrugere i 2009 stadig lavest hos de respondenter, der bor i lejlighed/etageejendom (56 %), om end der er tale om en stigning i antallet af røgalarmsbrugere i denne gruppe set i forhold til undersøgelsen fra Derudover ses en markant stigning i antallet af røgalarmsbrugere hos respondenter, der bor på kollegium/klubværelse, idet der er sket en stigning fra 52 % i 2005 til nu 76 %. Andelen af røgalarmsbrugere er dog stadig størst hos respondenter, der bor på en landbrugsejendom/gård (82 %) eller i en-familiehus (80 %), se figur 5. 16

17 Figur 5: Andel af røgalarmsbrugere fordelt på boligtype I relation til boligens ejerforhold viser undersøgelsen, at det fortsat er andelen af respondenter, som bor i en ejerbolig, der oftest har røgalarmer (77 %), mens andelen af røgalarmsbrugere i lejebolig eller andelsbolig er ens (59 %), se figur 6. I forhold til undersøgelsen fra 2005 ses den største stigning for lejeboliger. Figur 6: Andel af røgalarmsbrugere set i forhold til boligens ejerforhold I forhold til geografi er det fortsat i hovedstadsområdet, at der er færrest røgalarmsbrugere. 38 % af respondenterne fra Region Hovedstaden har således svaret, at de ikke har en røgalarm i boligen. Til sammenligning er det kun 18 % af respondenterne fra Region Nordjylland, som ikke har en røgalarm. I 2005 var der også færrest røgalarmsbrugere i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og Frederiksborg Amt, dog var tallet dengang noget højere, idet 50 % af respondenterne fra dette geografiske område i 2005 svarede, at de ikke havde røgalarm. 17

18 Faktorer med mindre eller ingen betydning Ligesom i 2005 viser undersøgelsen fra 2009, at der er en række forhold, som er af ringe eller uden betydning for, om man har røgalarm i sin bolig eller ej. Køn spiller således heller ikke i 2009 nogen særlig rolle for, om man har røgalarm i sin bolig. Det forhold, at der bliver røget indenfor i boligen, ses heller ikke at have sammenhæng med, om man anskaffer sig en røgalarm. Tværtimod er andelen af røgalarmsbrugere højere i de tilfælde, hvor der ikke bliver røget indenfor i boligen. Derudover ses en lidt større forekomst af røgalarmer blandt respondenter, der har oplevet brand i boligen (76 % mod 71 %) Antal af røgalarmer og placering I undersøgelsen blev der spurgt til antallet af røgalarmer i boligen. Undersøgelsen viste, at 21 % har 1 røgalarm installeret i boligen, 30 % har 2-3 røgalarmer installeret i boligen, mens 20 % har 4 eller flere røgalarmer installeret i boligen, se figur 7. Figur 7: Antal røgalarmer i boligen - Spørgsmål: Hvor mange røgalarmer har du/i i din/jeres bolig? Antallet af røgalarmer i boligen er i figur 8 sat i forhold til boligens antal sove- og opholdsrum. Sammenligningen viser ikke uventet at antallet af røgalarmer stiger, jo større boligen er. 18

19 Figur 8: Antal røgalarmer set i forhold til antal sove- og opholdsrum i boligen Ser man på røgalarmernes placering i hjemmet, viser undersøgelsen, at den hyppigste placering af røgalarmer er i boligens gang (58 %). Herefter kommer stue (48 %), soveværelse (43 %) og køkken/alrum (37 %), se figur 9. Figur 9: Placering af røgalarmer i boligen flere svarmuligheder - Spørgsmål: Hvor er røgalarmerne placeret? Når man ikke har røgalarmer Som det fremgår af figur 1 og figur 7, oplyser 28 % af respondenterne, at de ikke har røgalarm i boligen. For at identificere baggrunden for, at respondenterne har fravalgt røgalarmer, er der ligesom i 2005 spurgt til årsagen til, at man ikke har en røgalarm i boligen. I 19

20 2005 var den væsentligste årsag til, at man ikke havde røgalarm i boligen, at man aldrig havde tænkt over at anskaffe en røgalarm (42 %). I 2009 er billedet markant anderledes, idet den væsentligste hindring for anskaffelse af en røgalarm nu angives som dovenskab/sløseri (46 %), se figur 10. Andelen af respondenter, der angiver, at de aldrig har tænkt nærmere over muligheden for at anskaffe en røgalarm, er derimod faldet til 17 %. Den markante udvikling i valget af disse to svar tolkes som, at kendskabet til røgalarmer er steget væsentligt, således at respondenterne godt ved, at de bør anskaffe røgalarmer. Figur 10: Forklaringer på, at man ikke har røgalarm - Spørgsmål: Hvad er den væsentligste årsag til, at du/i ikke har en røgalarm i din/jeres bolig? Dovenskab/sløseri som årsag til, at der ikke er en røgalarm i boligen, er størst blandt de årige. 66 % af disse har således angivet dovenskab/sløseri som forklaring på, at de ikke har en røgalarm, mens det samme gør sig gældende for 55 % af de årige, se figur

21 Figur 11: Andel af respondenter, der har angivet dovenskab/sløseri, som årsag til manglende røgalarm fordelt på aldersgrupper Andet er af 11 % af respondenterne angivet som begrundelse for, at der ikke er en røgalarm i boligen. I denne kategori blev der bl.a. svaret, at de selv passer på eller vil vågne, hvis det brænder at de ikke ryger at de har en ildslukker at lejligheden har køkkentrappe at boligen er under ombygning at de snart skal flytte/lige er flyttet at der ikke er risiko for brand at røgalarmen gik i gang unødigt Prisen på røgalarmer ses ikke at have større betydning for, om man anskaffer sig en røgalarm eller ej. 0 % har således anført, at den væsentligste årsag til, at de ikke har en røgalarm i boligen er, at røgalarmer er for dyre. Derudover har kun 2 % svaret, at den væsentligste årsag til, at der ikke er en røgalarm i boligen, er, at det ikke anses for at være ens eget ansvar at installere røgalarmer i boligen Anskaffelse af røgalarm Ser man på dem, der har røgalarm, viser undersøgelsen, at langt hovedparten (75 %) selv har indkøbt deres røgalarmer. Der er her tale om et fald fra 79 % ved undersøgelsen i

22 Figur 12: Anskaffelse af røgalarmer flere svarmuligheder - Spørgsmål: Hvordan har husstanden anskaffet røgalarmerne? Til gengæld er andelen af respondenter, der svarer, at røgalarmen allerede var installeret i boligen, steget i forhold til undersøgelsen i I 2009 er der således 15 %, der svarer, at røgalarmen allerede var installeret i boligen mod 11 % i I aldersgruppen år er dette særligt udtalt, idet 37 % i denne aldersgruppe svarer, at røgalarm allerede var installeret i boligen. Dette kan bl.a. være et udtryk for, at der i 2004 i bygningsreglementet blev indført krav om installering af røgalarmanlæg i nyopførte etageboliger, ungdomsboliger, enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse m.v. Unge mennesker flytter oftere end ældre, og der er derfor større sandsynlighed for, at de unge bor i boliger, der er nybyggede eller nyistandsatte, eller hvor der er frivilligt monterede røgalarmer. Det kan også være et udtryk for, at der i f.eks. ældreboliger og på kollegier med mere end 10 soverum, eller som er beregnet til mere end 50 sovepladser, efter bygningsreglementet er krav om installering af automatisk brandalarmanlæg med tilhørende røgdetektorer, og at dette af respondenterne betragtes som en røgalarm, der allerede er installeret i boligen. Sidstnævnte gruppe udgør dog en meget beskeden andel af respondenterne. Af de respondenter, der har røgalarmer, er det i aldersgruppen over 65 år, man finder den største andel, der svarer, at de har fået røgalarmen forærende. 17 % i aldersgruppen over 65 år har således svaret, at de har fået røgalarmen forærende, se figur 13. Dette er positivt, idet kampagner for røgalarmer primært målrettes mod at tage ansvar for de ældre aldersgrupper, jf. f.eks. BrandBevægelsens kampagne Farmor ønsker sig en røgalarm Se og 22

23 Figur 13: Anskaffelse af røgalarmer set i forhold til alder flere svarmuligheder Test og vedligehold af røgalarmer Da graden af vedligehold har betydning for, om en røgalarm virker eller ej, er det relevant at få dette emne nærmere belyst. En del af befolkningsundersøgelsen består derfor af spørgsmål om, hvorvidt røgalarmen virker, om batteriskift og om test af røgalarmer. Derimod er der ikke spurgt til, om røgalarmerne rengøres og støvsuges regelmæssigt, hvilket de fleste leverandører anbefaler Virker alarmerne? I undersøgelsen fra 2005 oplyste hovedparten af respondenterne (89 %), at deres røgalarm(er) virkede. 4 % svarede, at nogle af røgalarmerne virkede, mens 5 % angav, at deres røgalarmer ikke virkede. I 2009 gør en tilsvarende tendens sig gældende, idet 91 % har svaret, at alle deres røgalarmer virker, og 2 % at nogle af deres røgalarmer virker, se figur 14. Ligesom i 2005 an- 23

24 giver 93 % således, at de har fungerende røgalarmer i boligen. Der ses ikke nogen væsentlig variation i alderen af respondenter, der svarer, at de har røgalarmer, som ikke virker. Figur 14: Respondenternes svar på, om alle, nogle eller ingen af deres røgalarmer virker - Spørgsmål: Virker dine røgalarmer? De respondenter, som i undersøgelsen svarede, at ingen af deres røgalarmer virkede, blev spurgt om årsagen hertil. De fleste (57 %) angav som årsag, at batteriet i røgalarmen var fladt. 17 % angav andre problemer som årsag, mens 6 % svarede, at husstanden med vilje havde slået alarmen fra, se figur 15. Figur 15: Årsag til, at røgalarmer ikke virker - Spørgsmål: Hvad er årsagen til, at en eller flere af dine røgalarmer ikke virker? 24

25 Batterier og batteriskift samt test af røgalarmer Da hovedparten af de respondenter, hvis røgalarmer ikke virker, har svaret, at dette skyldes, at batteriet i røgalarmen er fladt, er det vigtigt nærmere at få belyst, om brugere af røgalarmer generelt er opmærksomme på at udskifte batteriet i deres røgalarm. Hertil svarer 82 %, at de udskifter batteriet regelmæssigt, så røgalarmen altid virker, se figur 16, mens 14 % svarer, at de ikke gør det. I forhold til undersøgelsen fra 2005 er der ikke tale om store forskelle. I 2005 svarede 86 % således, at de udskiftede batteriet regelmæssigt, mens 12 % ikke skiftede batteri regelmæssigt. I forhold til alder viser undersøgelsen fra 2009, at det primært er den yngste aldersgruppe de årige som ikke sørger for at udskifte batteriet i røgalarmen regelmæssigt. I denne aldersgruppe svarede 22 %, at de ikke skifter batteriet i røgalarmen regelmæssigt. Der er her tale om en ændring i forhold til undersøgelsen i 2005, hvor det primært var dem over 65 år, der ikke sørgede for at udskifte batteriet regelmæssigt. I denne aldersgruppe er det i 2009 kun 13 %, der svarer, at de ikke udskifter batteriet regelmæssigt, mod 22 % i Figur 16: Udskiftning af batteri i røgalarm - Spørgsmål: Udskiftes batteriet regelmæssigt, så røgalarmen altid virker? Det er ikke kun regelmæssig udskiftning af batteri, som sikrer, at røgalarmen altid virker. Det er også nødvendigt regelmæssigt at teste, at røgalarmen virker. Der er derfor i undersøgelsen spurgt til, om en person i husstanden inden for den seneste måned har testet om røgalarmerne virker. Kun 34 % af respondenterne svarer bekræftende på spørgsmålet, og 41 % har svaret, at det i husstanden inden for den seneste måned ikke er blevet kontrolleret, om røgalarmen fungerer. Der er i forhold til det sidstnævnte tal tale om et fald, idet dette tal i 2005 var 59 %. Dette skal dog sammenholdes med, at analyseinstituttet i 2009-undersøgelsen af egen drift indførte en svarmulighed brandalarmen vibrerer 25

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR til røgsensor Side 1 Introduktion Røgsensoren fra LOCKON bruger en optisk røgdetektor til at registre, om der er røgpartikler i luften. Den afgiver en alarm, hvis antallet af

Læs mere

Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008

Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008 Dødsbrande i Danmark 2007 December 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Telefax: 45 90 60 60 E-mail: csb@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT Dato: August 2014 Ansvarlig: Inge-Lise Stenum, Lisbeth Alstrøm og Visitationen

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Red farmor. Vi ved fra Beredskabsstyrelsen, FOREBYGGE SES STAFET

Red farmor. Vi ved fra Beredskabsstyrelsen, FOREBYGGE SES STAFET marts 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Marts 2013 Red farmor BrandBevægelsens kampagne for flere røgalarmer til de ældre er nu gennemført en eller flere gange i 41 af landets kommuner Af Peter Hofman-Bang,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

LK IHC Control. Komfort og sikkerhed i hjemmet. Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk.

LK IHC Control. Komfort og sikkerhed i hjemmet. Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk. LK IHC Control Komfort og sikkerhed i hjemmet Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk. Lauritz Knudsen A/S Industriparken 32 2750 Ballerup Telefon

Læs mere

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm Vigtig information Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm fumonic 3 røgalarm Varmekontrol A/S er en del af ista-gruppen Sikkerhed til dig og dem du holder af Tillykke med dine nye røgalarmer. Med installationen

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4 Nyhedsbrev fra Vejle Brandvæsen Forebyggelsesafdelingen December 2009 Livsfarlig containerbrand Se side 2 Livsfarlig containerbrand! Se side 2 Forebyg brand i containere Se side 2 Dødsbrande sker oftest

Læs mere

230 VAC netdrevne alarmer med mulighed for sammenkobling, model:

230 VAC netdrevne alarmer med mulighed for sammenkobling, model: Røg- og varmealarm Betjeningsvejledning 230 VAC netdrevne alarmer med mulighed for sammenkobling, model: Kompatibel 2SFW, 2SFWR, 3SFW og 3SFWR Alarmer fra Kidde Danmark øger sikkerheden i hjemmet. Læs

Læs mere

Vores basissæt indeholder det du behøver for at komme i gang!

Vores basissæt indeholder det du behøver for at komme i gang! Vores basissæt indeholder det du behøver for at komme i gang! Vores basissæt indeholder det der skal til for at komme godt i gang med at sikre sit hus. Placeres sensorene strategisk på et sted tyven ikke

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Røgalarm Optic Wireless Model 27730 & 27735

Røgalarm Optic Wireless Model 27730 & 27735 Fig. 2-2 /3 plans beboelse Røgalarm Optic Wireless Model 27730 & 27735 Vi takker Dem for købet af denne røgalarm, som ved rigtig brug kan give Dem og Deres familie tryghed i mange år fremover. Værelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Brandteknisk projektopgave

Brandteknisk projektopgave ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER Brandteknisk projektopgave Master i Brandsikkerhed Institut for Byggeri & Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg) Anders Jensen Studienr. 063627 Januar 2010 Revideret

Læs mere

Det sikre valg. ARGUS røgdetektorer

Det sikre valg. ARGUS røgdetektorer Det sikre valg ARGUS røgdetektorer 2 Det handler om kvalitet Når det gælder menneskers sikkerhed i hjemmet, må man ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derfor introducerer Schneider Electric ARGUS røgdetektorer

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Dødsbrande i Danmark 2000-2005

Dødsbrande i Danmark 2000-2005 eredskabsstyrelsen Dødsbrande i Danmark 2-2 August 26 Indhold Forsidefoto: Kollage af diverse avisudklip Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 46 Birkerød Telefon: 49 6 Fax: 49

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Netdrevne 230V AC-alarmer med mulighed for sammenkobling, model:

Netdrevne 230V AC-alarmer med mulighed for sammenkobling, model: Slick Fit alarm Betjeningsvejledning Netdrevne 230V AC-alarmer med mulighed for sammenkobling, model: 2SF23/9HI, 2SF23/9HIR, 2SF23/9HIRE, 3SF23/9HI, 3SF23/9HIR og 3SF23/9HIRE Alarmer fra KIDDE Fyrnetics

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT

BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT Side 1 til din LOCKON dørkontakt Introduktion Dørkontakten består af en senderenhed og en magnetenhed. Den fungerer sådan, at senderenheden overfører et signal til centralenheden,

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler,

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker NÅR SKADEN ER SKET Denne

Læs mere

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Intelligent bolig uden besvær økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret og tidløst design

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Dobbelt sikkerhed ved måling af både varme- og røgudvikling

Dobbelt sikkerhed ved måling af både varme- og røgudvikling Gira røgalarm Dual / VdS Den første røgalarm til private hjem med dobbelt sikkerhed med to registreringsfunktioner i et produkt: røgregistrering og varmemåling Gira røgalarm Dual / VdS Dobbelt sikkerhed

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

PROFI BRUGER manual Til daglig betjening af systemet

PROFI BRUGER manual Til daglig betjening af systemet PROFI BRUGER manual Til daglig betjening af systemet Indhold: 1 Lysdioder og symboler...3 2 Betjening af systemet...5 2.1 Tilkobling...5 2.2 Frakobling...5 2.3 Overfaldsalarm...6 2.4 Alarmstop...6 2.5

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelser udarbejdet i samarbejde mellem Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og 1. ANLÆGGET

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

NEO GSM nødkaldeapparat. Betjeningsvejledning

NEO GSM nødkaldeapparat. Betjeningsvejledning NEO GSM nødkaldeapparat Betjeningsvejledning Kidde Danmark A/S Kidde Danmark A/S Industriholmen 17-19 Viborgvej 798 2650 Hvidovre 8471 Sabro 3686 9600 8694 8711 info@kidde-danmark.dk info@kidde-danmark.dk

Læs mere

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Udarbejdet af Rasmus Stenshøj studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Emelie Bjerkander studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

To Vejs Motorcykel Alarm System BEEPER X6R

To Vejs Motorcykel Alarm System BEEPER X6R Betjeningsvejledning 1. Både 2-vejs fjernbetjeningen og alarmenheden kan afgive alarmsignal. Du kan både bruge den 2 vejs fjernbetjening og den almindelige fjernbetjening til at overvåge motorcyklen. 2.

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Leg og lær med Futte. lær om BRAND

Leg og lær med Futte. lær om BRAND Leg og lær med Futte 1 lær om BRAND Lærerinformation: Dette opgavehæfte indgår i det samlede materiale Lær om brand. De tre farver (grøn, orange og blå) i opgavehæftet signalerer således samspillet med

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

PDA bluetooth/ wireless LAN

PDA bluetooth/ wireless LAN systemet smart-house bygger på Dupline-systemet, der er et såkaldt bus-system. Det vil sige en installationsbus, der i to ledninger sender signaler rundt i huset til diverse afbrydere, termostater, sensorer,

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere