Børn og Unge Nyt. SFO fylder 25 år i år - BU Nyt ser tilbage. Den tid vi sparer, kan vi bruge på ungerne

Transkript

1 Børn og Unge Nyt nr. 5, den 8. marts 2012 Børn og Unge Nyt - nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Én vision om inklusion Vi var pionerer SFO 1987 FU og de nye hjemmesider Inklusion på japansk Den tid vi sparer, kan vi bruge på ungerne SFO fylder 25 år i år - BU Nyt ser tilbage FU klar med nye hjemmesider.. Aarhus Kommune 1987: Med henvisning til ledig lokalekapacitet i skolerne og med mulighed for et styrket samarbejde med lærerne og en ny lovgivning i ryggen kunne SFO'erne i 1987 etableres i Aarhus Kommune. Før da have nogle få skoler en 'skoleassistentordning' - et sted hvor børnene kunne være umiddelbart før og efter skoletid. 25 skoler havde ønsket SFO der var bevillinger til seks. Målet med ordningen er at forene to verdener pædagogernes og lærernes, sagde daværende rådmand Thorkild Ibsen ved åbning af SFO en på Gammelgårdsskolen. Læs side 8 Billede venligst udlånt af fhv. SFO-leder Elsebet Herborg Krogh

2 BØRN OG UNGE I MEDIERNE Så mange gange skrev pressen om os: Ifølge Børn og Unges nyhedsleverandør, Infopaq, har Børn og Unge og børn og unge-området optrådt 53 gange i lokalpressens artikler inden for de sidste 14 dage (21/2/2012 5/3/2012). Alle i avisernes trykte udgave. Presseklip Aarhus-elever bedre end gennemsnittet Eleverne på de århusianske folke- og privatskoler er dygtigere end landsgennemsnittet af skoleelever. Ser man alene på udviklingen i Aarhus er eleverne gået frem i næsten alle fag, bortset matematik og biologi. Vi er selvfølgelig tilfredse med fremgangen i dansk og de fleste andre fag, men må konstatere, at tilbagegangen i matematik også sker på landsplan. Men jeg sætter stor lid til det kvalitetsløft af undervisningen, jeg har aftalt med lærerforening, ledere og forældrerepræsentanter, siger Børn og Unge rådmand Kristian Würtz. ( : Århus Stiftstidende, 1. Sektion, side 3) Kvalitets-bureaukrati skal ud af Aarhus SF, De Radikale og Enhedslisten ønsker alle kvalitetsrapporter fjernet fra Børn og Unge i Aarhus Kommune. Kvalitetsrapporterne er aldrig blevet et redskab, der bruges til at skabe en bedre praksis. Derfor vil vi flytte fokus fra dokumentation til tillid, siger Thomas Medom (SF). Rapporterne er i trykken nu, så et eventuelt stop er først gældende for den næste omgang rapporter, der skal være færdige i ( : Lokalavisen Århus Midt, 1. Sektion, side 4) Nyt fra BUportalen Børn og Unge-byrådet høster international omtale Onsdag 7. marts mødes medlemmerne af Aarhus Kommunes Børn og Unge-byråd til dialogmøde med Aarhus Byråd. Forud for mødet har Børn og Unge-byrådet høstet international omtale i European Social Network, et netværk af europæiske ledere støttet af Europakommissionen, der arbejder for positiv inddragelse og medborgerskab blandt europæiske unge. Børn og Unge-byrådet er fremhævet sammen med initiativer fra Island, Spanien, Frankrig og Irland. ( )

3 KOMMUNIKATION - FU Den tid vi sparer, kan vi bruge på ungerne Fritidscentrene i Aarhus kommune har taget deres nye hjemmesider og intranet i brug. Henning Winther, der har været med til at fastlægge rammerne for de nye hjemmesider, er tilfreds med resultatet og mener, at brugerne kan glæde sig til et mere effektivt system. Aarhus Kommunes fritidsklubber er i fuld gang med at lancere deres nye hjemmesider. Ifølge vice FU-leder Henning Winther kan fritidscentrene og deres brugere se frem til et system, der er forbedret på en række områder. Lige som SkoleIntra Det nye system har en meget stærk intranetdel, som forstærker selve hjemmesiden og hele den samlede oplevelse. Alt hvad du laver i Intra kan distribueres direkte videre på hjemmesiden. Så du skal kun lave arbejdet en gang. Administration bliver simpelthen lettere og mere effektivt, og informationerne på hjemmesiden bliver mere tilgængelige og lettere at navigere rundt i, siger Henning Winther. Billede: Vice FU leder Henning Winther De nye hjemmesiders intranet er en tilpasset version af SkoleIntra-systemet. Elever og forældre er derfor på forhånd bekendt med de muligheder brugerfladen indeholder, hvilket selvfølgelig er en fordel, når hjemmesiderne skal introduceres. Det nye Intra er et sikkert system, hvor personfølsomme oplysninger kan behandles sikkert og sendes videre til de unge hvis relevant. Vel og mærke på et system de i forvejen har et stort kendskab til. En anden fordel er, at forældre og elever kommer til at kunne logge ind på SkoleIntra og FU-intra fra samme sted, siger Henning Winther, og tilføjer Og så er der jo hele den integrerede del med de unges online tilmelding til hold og aktiviteter i ungdomsskolerne, der virkelig giver dem godt overblik over de mange muligheder. Mere tid til billigere penge I Midtklubben Nørre Alle i Aarhus C. er man glade for de muligheder, de nye hjemmesider giver. Klubpædagog og it-administrator Anders Bau hæfter sig ved, at administrationen er blevet lettere og kontakten til forældre og unge både billigere og bedre. Alt hvad jeg laver i PersonaleIntra, kan jeg føre direkte over på hjemmesiden. Så det er blevet både nemmere og hurtigere at holde hjemmesiden opdateret. Samtidig får vi nu meget bedre kommunikationsmuligheder. Billede: Klubpædagog Anders Bau, Midbyklubben Når vi skulle i kontakt med forældre og unge før i tiden, måtte vi skrive på opslagstavlen, på facebook og sende breve ud, der kostede 2500 kroner i frimærker. Fremadrettet kan vi nøjes med at sende et nyhedsbrev ud via intranetdelen, siger Anders Bau og uddyber: Den tid vi sparer, kan vi bruge på ungerne i stedet. Forældrene synes også det er fedt. De kan sætte Intra op til at sende en mail til deres mailadresse, når de modtager ny information. På den måde kan de hele tiden holde sig opdateret. (fortsættes) 3

4 KOMMUNIKATION (fortsat: FU udforsker..) Glimt fra Midtbyklubbens nye hjemmeside Fakta: Henning Winther er vice FU-leder i område 9, Gellerup Toveshøj.Han har været med i projektgruppen som it-repræsentant for FU. Og har i processen haft hjemmel til at træffe beslutninger vedrørende hjemmesiden på FU-ledernes vegne. Der er gennemsnitligt cirka logins fra forældre på SkoleIntra pr. måned på Aarhus kommunes 51 kommuneskoler. Se de nye hjemmesider i FU-regi via under Aktiviteter, kurser og tilbud Kontaktperson: Charlotte Houman, Mail: chho@aarhus.dk 4

5 INKLUSION Én vision om inklusion Inklusion. Hvad er det? Blot et nyt ord? Et nyt begreb? Eller en fælles vision om hele mennesker i en splittet verden. To direktører giver deres bud: Lad os udfordre rammerne for, hvordan vi agerer og arbejder. Vi lægger op til en fælles strategi, men vi har brug for hjælp til at sætte det i fokus. Det er en kæmpe forandringsproces og det er en kæmpe udfordring. Direktør Nils Petersen og Erik Kaastrup-Hansen. Direktør Niels Petersen, Børn og Unge og Erik Kaastrup-Hansen, Sociale Forhold og Beskæftigelse præsenterede i sidste uge sammen en fælles vision om inklusion og innovation på børn- og ungeområdet. Det skete, da Det Tværgående Områdesamarbejde mellem børne- og ungeområdet, social- og beskæftigelsesområdet samt politiet i Aarhus Kommune (DTO) satte fokus på inklusion eller rummelighed på normalområdet på dagsordenen på samarbejdets årsmøde. Inklusion er ganske vist ikke noget nyt. Det har været et mål i mange år i det pædagogiske såvel som i det sociale arbejde i Aarhus Kommune. Men der er alligevel grund til at bringe tanken om inklusion op igen, hvis man spørger Nils Petersen og Erik Kaastrup-Hansen. Faktisk har inklusions-tanken næppe været vigtigere, end den er lige nu. Hjælp fra medarbejderne Vi er ikke kommet for at fortælle jer, hvordan I skal gøre. Vi er kommet for at fortælle om, hvad der er vores vision. Og så håber vi på at få nogle ideer til, hvordan vi kan komme derhen, sagde Nils Petersen, da de to direktører præsenterede deres oplæg for ca. 100 ledere fra folkeskolen, daginstitutionerne, socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen og politiet. Erik Kaastrup-Hansen supplerede: Vi har ofte travlt med at fokusere på, hvad andre bør gøre. Men vi skal måske i højere grad kigge på, hvad der er fællesnævnerne for vores visioner. Vi vil jo gerne alle bidrage til, at vi har glade og sunde børn, som er kompetente og har mod på at gribe fremtidens udfordringer. Og som oplever, at de er en del af fællesskabet, sagde social- og beskæftigelses-direktøren med henvisning til visionen i Aarhus Kommunes børn og unge-politik fra Og det står lidt sløjt til med hensyn til det sidste punkt. Atføle sig som en af fællesskabet. I hvert fald for nogen. (fortsættes) 5

6 INKLUSION (fortsat: To direktører - ) Arbejde med holdninger En undersøgelse af børns holdninger til handicappede, som Socialstyrelsen har foretaget i 2011, viser nedslående tal, påpegede Nils Petersen og fremviste nogle centrale pointer. 40 % mener, at det er svært at være venner med en handicappet 18 % ville ikke bryde sig om at sidde ved siden af en blind eller døv i klassen 41,1 % ville ikke bryde sig om at sidde ved siden af en spastiker i toget eller bussen 59 % synes, det ville være pinligt at følges med en kørestolsbruger, hvis de mødte nogen fra skolen Det er jo ikke holdninger, som børnene er født med. Det er noget, som de har lært undervejs, påpegede børn og unge-direktøren for at understrege, at der er behov for at arbejde med holdninger. Udfordre rammerne Og det er der flere grunde til, supplerede Erik Kaastrup-Hansen. Både etiske, politiske, økonomiske og pædagogiske grunde. Forskning viser, at segregering påvirker indlæringen negativt og at eksklusion forringer et menneskes chancer i livet. Det er en trussel mod samfundets sammenhængskraft, og vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får størst mulig glæde af de ressourcer, der nu engang er til rådighed. Og der kommer ikke flere penge til området, understregede de to direktører. Det skal ske indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Og derfor er der brug for, at rammerne bliver udfordret. Vi vil gerne have, at vores to kommunale afdelinger, forældrene og byen som helhed til at være en del af en bevægelse hen imod, at børn og unge bliver i stand til at klare sig selv. Simpelthen fordi det er bedst. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Op ad bakke Et eksempel på, hvor svært det bliver, kan ses af et tv-indslag på TV 2 Østjylland fra den 9. januar. Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) besøgte Lystrup Skole for at høre om skolens arbejde med inklusion. En gruppe forældre stjal imidlertid opmærksomheden, da de mente, at deres børn blev terroriseret af en bestemt dreng i klassen. Er tanken om inklusion dermed gået for vidt? - spurgte forældrene. (Se indslaget her eller i tv2oj s arkiv fra 9. januar.) Forældrene her gør jo i virkeligheden, hvad mange andre forældre vil gøre i den situation. De forsøger at beskytte dem, som de holder allermest af. Det viser, at det er lidt af et minefelt, som vi bevæger os ind i, konkluderede Nils Petersen. Derfor er der brug for en forandringsproces, hvor der arbejdes med holdninger og normer i forholdet mellem medarbejderne og forældrene og i forhold til bysamfundet som helhed. Det vil få stor betydning, hvordan vi selv sætter det i tale, understregede Erik Kaastrup-Hansen. De kommende skridt: De nye ideers univers 12. marts: Repræsentanter fra kommunen og lokale samarbejdspartnere mødes med henblik på at udvikle ideer til lokal udvikling og afprøvning. Budgetkonference, 25. og 26. april: Drøftelse med byrådet om modeller for fremtidens samarbejde Kontakt: Rikke Slot, Pædagogik og Integration. Mail: risl@aarhus.dk 6

7 SPECIALPÆDAGOGIK PÅ JAPANSK Japanske professorer på besøg: Imponerende Trods kulturelle forskelle finder to japanske professorer stor inspiration i aarhusianske institutioner og skoler De er langt væk hjemmefra, de to japanske professorer Tomomi Sanagi og Masahiko Inoue. Både rent fysisk og i pædagogisk forstand. er i Aarhus for at få inspiration til deres arbejde med ABA metoden, der er møntet på at inkludere børn indenfor autismespektret. Metoden er i Børn og Unge blevet brugt i et forsøgsprojekt med otte børn. Projektet sluttede i 2010, men siden har flere deltagere integreret nogle af principperne fra ABA i arbejdet med børn indenfor autismespektret. Det gælder blandt andet børnehaven Frk. Ellen Gade, hvor de to professorer overværede 1-1 træning, hvor barnet med en pædagog træner færdigheder, som det siden kan overføre til samværet i det større sociale fællesskab. En træning, som professorerne var meget imponeret over: Vi bruger ikke denne 1-1 træning på så små børn i Japan. Det var meget imponerende at se, træningen var velorganiseret og afvekslende, så barnet faktisk fastholdt sin koncentration, siger professor Sanagi, som har besøgt Danmark flere gange for at studere vores tilgang til børn med specielle behov. Selvom Danmark er et lille land, så er der stor forskel på, hvordan I organiserer arbejdet med børn med specielle behov. I Japan er arbejdet langt mere centraliseret, siger han, der finder meget inspiration i de danske institutioner og skoler. Forskelle kan også inspirere Tilgangen til børn er uden tvivl kulturelt betinget, så det er umuligt direkte at overføre praksis fra Danmark til Japan. Men vi bliver enormt inspireret og det har stor værdi, at diskutere metoder og udveksle erfaringer, siger Sanagi. Et eksempel på inspiration er børnehaver i Japan, hvor man bruger skoven aktivt. De går under tilnavnet danske børnehaver. Men generelt er der ikke meget i det japanske system, som minder om det danske. Hverken i det interne samarbejde om det enkelte barn eller i samarbejdet på tværs, forklarer professor Inoue:. Et godt eksempel er de japanske lærerværelser, hvor lærerne sidder ved hver deres skrivebord adskilt fra hinanden. Her er det meget, meget svært at have en åben dialog og debat om pædagogik og undervisningsformer. Så der er meget vi kan lære - først når vi får mere åbne lærerværelser, får vi en ny form for skole i Japan. 7

8 25 års jubilæum Aarhus Kommunes første seks SFO er kan fejre 25 års jubilæum til sommer. Samtidig var SFO ens fremtidige opgave i til diskussion, da Århus SFO Ledelses Forum (ÅSLF) var vært ved en konference for knap 120 ledere fra de aarhusianske skolefritidsordninger. På de følgende sider kan du læse et interview med en af de første SFO-ledere og en pædagog - og være med på en husker med billeder tilbage fra starten i Der samarbejdes i Vejlby Skoles SFO. Stillingsopslaget, som Birgit Friis søgte - og fik - som afdelingsleder i Vejlby Skoles SFO. Nyhedsbrev til forældre kort efter skolefritidsordningens start, Vejlby Skole. Materialer venligst udlånt af Birgit Friis.

9 Fem af byens seks første SFO-ledere samlet: Grethe Lauge, SFO Engdalskolen, Henrik Engell, SFO Fjordsgade Skole, Steffen Poulsen, SFO Åby Skole, Birgit Friis,SFO Vejlby Skole, og Elsebet Herborg Krogh, SFO Gammelgårdsskolen. I SFO-leder Henrik Engell i dialog med skoleinspektør Finn Anbo, begge Fjordsgade Skole. Billede udlånt af Erik Hønge I 1991 demonstrerede de fem ledere under parolen De 5 og forliget imod besparelser. De 5 blev budt indenfor af borgmester Thorkild Simonsen... Materiale venligst udlånt af Birgit Friis Glimt fra SFO ernes start. Billeder venligst udlånt af daværende SFO-konsulent Erik Hønge og Pædagogik og Integration, Børn og Unge llånt Om SFO SFO er et fritidspædagogisk pasningstilbud for børn i Klasse. SFO har selvstændigt budget. Der er 49 SFO er i Aarhus Kommune. De første seks begyndte på Gammelgårdsskolen, Engdalskolen, N.J. Fjordsgade Skole, Vejlby Skole, Risskov Skole og Åby Skole. I 2007 fusionerede kommunens fritidshjem med SFO erne. I 1984 fik folkeskolen mulighed for at tilbyde børn mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden. Fra1990 også børn ned til fire år. Kommunalbestyrelsen / byrådet kan oprette en SFO og må i samarbejde med forældrene indrette den, så den lever op til lokale ønsker.

10 Vi var pionerer Uden budget og penge til møbler: En af byens første SFO er startede den 1. juni 1987 i et omklædningsrum på Åby Skole. Vi måtte bestille nye tegninger til vores lokaler og finde andre møbler end de børnehavemøbler, som de havde købt til os. Det fortæller Steffen Poulsen, SFO leder i Åby SFO Midgård siden1987. Her blev han ansat som en af byens seks første SFO-ledere. Byrådet havde åbnet for at skolerne kunne etablere skolefritidsordninger i Aarhus - og Steffen, som kom fra et fritidshjem, havde besluttet sig for at flyve med de nye vinde. Pionerer med spillerum Vi var ugleset, fortæller Jette Møller. Hun blev ansat som første pædagog i Åby SFO og begyndte den 1. august Hun og kollegerne fik to dages uddannelse på forvaltningen og tog så imod 50 børn i SFO en. De første dage var kaotiske. Men vi fik et utroligt sammenhold. Også med forældrene, fortæller hun, Vi var jo pionerer. Vi ville noget. Og fik lov til næsten alt. Vi byggede blandt andet en kæmpe legeplads sammen med forældrene og lavede også en byggelegeplads, husker Steffen Poulsen...så vi klatrede jo i træer når vi byggede. Det var før reglerne blev så rigide, fortsætter Jette Møller, der også fortæller, at forældrene efter nedskæringer på skift lavede mad til 70 børn, Dengang havde vi forældrekaffe hver dag nu holder vi forældrekaffe fire gange om året, opsummerer de to. De beretter om sammenhold blandt personalet, også privat. Om fælles snak og ingen personalemøder. I dag holder de mange møder for at koordinere samarbejdet, Men vi prøver at beholde de gamle dyder vi gør meget ud af det sociale. SFO-leder Steffen Poulsen og nu forhenværende pædagog Jette Møller, SFO Midgård Samarbejde mellem SFO erne I 80 erne mødtes de første SFO-ledere hver måned og etablerede blandt andet en job-bytteordning. Siden er der kommet 43 SFO er til i kommunen. Steffen Poulsen har trukket sig fra det store samarbejde: Vi er blevet for forskellige, siger han. Åby Skoles SFO samarbejder dog stadig med SFO-lederne i Vest de mødes jævnligt og er også mentorer for hinanden. Skolen kom til SFO en SFO ens første 10 år på Åby Skole betegner Steffen Poulsen SFO en som et fritidshjem, placeret på skolen. Med et fint samarbejde med skolen: Fem lærere kom hver uge ned til os med lektioner i praktisk-musiske fag som sløjd. De lærere fik vi et rigtig godt forhold til. Ellers var sjovt, hvad vi fik af kommentarer: En børnehaveklasseleder spurgte os, om vi ikke godt ville lære børnene at sidde stille. Det ville vi ikke. Og en lærer i håndgerning bad Jette sy mindre med børnene, fordi de blev for dygtige til hendes undervisning, smiler SFO-lederen.

11 Nu er det et krav, at SFO en samarbejder med undervisningen. Vi har besluttet at være på forkant og selv være med at designe samarbejdet. Vi har efteruddannet personalet for eksempel i AKT, butterfly, motorik og dansk med andetsprog. Vi samarbejder med undervisningen om fælles elever, om underretninger og er med til at lave handleplaner. SFO med vokseværk I dag er antallet af børn i SFO en steget fra 50 til 320 børn. Den er samtidig vokset til fem afdelinger, som fungerer forskelligt, også pædagogisk, og derfor bruger fælles værdier og mål som pejlemærker. Jette Møller har kunnet mærke, hvordan livet som SFO-pædagog har ændret sig. Før skulle alle gøre tingene på samme måde, man kendte hinanden og lavede alt: Malede, syede til SFO en, lavede mad og vaskede op. Nu der er fokus på at beskæftige børnene, fortæller hun. Den erfarne pædagog gik på pension som 65-årig. Det er fem år siden, men indtil årsskiftet kom hun stadig for at sy med eleverne. Hun havde sin base i Solgården, SFO ens afdeling for 4. Klasser. Jeg var det kreative, kvindelige element derovre. Det har været hyggeligt. Og har givet selvværd, når børnene spurgte efter én, forklarer hun sin vedholdenhed. Steffen Poulsen har også tit ringet til Jette, når det er brændt på: Hun er altid stille og rolig og kan have 40 kyllinger under vingerne derfor ville jeg jo gerne beholde hende, fortæller han. Nye tider i SFO en Nu bliver Jette Møller 70 år. Og det er slut. Hun er stoppet som pædagog. Til sommer venter omstruktureringer i SFO en en effekt af sidste års nedskæringer, fortæller Steffen Poulsen. Det er vist den 12. nedskæring og den 6. omstrukturering i de 25 år, jeg har været leder her. Og det er træls. Heldigvis har både jeg og pædagogerne opdaget, at det altid ender godt. Fakta om Åby SFO Midgård Åby SFO har i dag tre hovedindsatser: Motion, udeliv og ny teknologi Siden 1987 har den knopskudt i blandt andet et biologilokale, et bogdepot og en kælder. Med penge fra blandt andet mini-rull har Åby Skole og SFO sammen sikret eleverne en ny legeplads SFO en har fået positive tilbagemeldinger fra forældrene ved årets tilfredshedsundersøgelse KONTAKT Steffen Poulsen SFO-leder, Åby Skole stpo@aarhus.dk KONTAKT Christian Thaarup Formand for Århus SFO-lederforening chth@aarhus.dk

12 VÆRKTØJ Tænk ledermentor ind i jeres lederudvikling Børn og Unge har etableret et korps af ledermentorer, som stiller sig til rådighed for sparring, overvejelser og drøftelser om rollen som leder i Børn og Unge. Ledermentorordningen kan anvendes som et tilbud til medarbejdere, der i forbindelse med MUS ytrer ønske om en fremtid som leder i Børn og Unge, til nyansatte ledere, som ønsker en at drøfte ledelsesfaglige udfordringer med eller til erfarne ledere, som ønsker en anden leders perspektiv på en aktuel ledelsesmæssig udfordring. Læs mere På Målgruppen for initiativet er: Lederaspiranter. Nyansatte ledere. Omplacerede ledere. Erfarne ledere, som i korte perioder ønsker nogen at vende en aktuel udfordring med. Man aftaler indbyrdes, hvilke temaer man vil drøfte. Temaerne vil dog primært fokusere på ledelsesmæssige udfordringer og spørgsmål, og i mindre omfang på konkrete opgaver og funktioner i jobbet. Kontakt: Søren Boy Larsen, Kommunikation & Arbejdsmiljø. Mail: sbla@aarhus.dk 12

13 FÆLLES PROJEKT Udeliv og Udeleg Projektet Udeliv og Udeleg har to gange i foråret samlet kommunens 3-8 årige børn i og omkring Musikhuset i Aarhus til en buket af ude-aktiviteter. Men hvad er baggrunden for arrangementet? Tovholder på Udeliv og Udeleg, Erik Foged, Børnekulissen: I har arrangeret Udeliv og Udeleg sammen med UNO Friluftscenter, Tandplejen og Børnekulissen, Grønne Guider og Musikskolen Laura. Hvad er baggrunden for jeres initiativ? Udeliv og Udeleg er et arrangement, som udløber af Børnedage i Musikhuset men adskiller sig ved, at det er udendørs og uden tilmelding. Ligheden er, at det er gratis, sjovt for børnene og inspirerende for de voksne. Hvad kan netop I som arrangører tilbyde, som børn i Aarhus Kommune ikke kan opleve i forvejen? Musikhusarrangementerne er et kulturelt læringsrum med forskellige organisationer, som pædagoger kan stifte bekendtskab med uden at det koster institutionen penge. Vi og vores samarbejdspartnere bruger også arrangementerne som et udstillingsvindue overfor de aarhusianske dagtilbud og SFO er. I henvender jer til de 3-8-årige. Hvorfor? I Udeliv og Udeleg har vi samlet udfordringer og oplevelser som matcher børnehave- og SFO-alderen, men vuggestuerne er velkomne til også at kigge forbi. Har I nye arrangementer i støbeskeen? Børnedage i Musikhuset indendørs/udendørs og i tipi. Det kommer igen maj, hvortil man allerede nu kan reservere billetter på Kontakt: Erik Foged, Børnekulissen. Mail: erfog@aarhus.dk 13

14 MEDARBEJDER Kort nyt Tag et kig ind i hverdagen i en anden kommune Deltag i Kommune Crawl og oplev andre kommuners gode ideer og erfaringer med fusioner, social kapital, kompetenceudvikling og trivsel. 109 kommunale arbejdspladser står klar den april. For eksempel med arrangementerne: Drama som metode til involvering af unge; Ung Egedal i Egedal Kommune Er kultur barriere for en god fusion?; Familiebehandlingsinstitutionerne Familiecentret i Aalborg Kommune Kroppen på toppen; Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Småbørnsafsnittet i Aalborg Kommune Den klasseløse skole og et helt nyt perspektiv på undervisning; Buskelundskolen i Silkeborg Kommune. Meld dig til så meget, du har lyst til! Det er gratis! Se mere og meld dig på: Kontakt: Ann Brix Bjerregaard. Tlf.: Mail: annbj@aarhus.dk Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling 2012 Er jeres børn og unge bevidste om alt det affald, som i dag ved en fejl havner i naturen?: Vil I som skole, klasse eller daginstitution deltage? Tilmeld jer senest 16. marts. Ved senere tilmelding får I ikke affaldssække, vejledning og undervisningsmateriale. I tilmelder på Vil I have jeres deltagelse i affaldsindsamlingen til at indgå i et affaldstema i undervisningen, er i velkomne til at bestille undervisning og rundvisning på affaldsforbrændingsanlægget i Lisbjerg. I kan bestille det hos hanra@aarhus.dk eller se mere om det på aarhus.dk/affaldvarme under Om affaldvarme Aarhus > Besøg og Undervisning. Kontakt: Birte Buhl-Hansen, Grøn Guide, Børn og Unge. Tlf Mail. bbuha@aarhus.dk 40 års jubilæum, Børnehaven Kernehuset Den 30. marts 2012 kl Officiel reception Vi håber at du vil komme og hjælpe os med at fejre Kernehusets 40 års jubilæum. Vi vil være vært ved en forfriskning og du kan desuden glæde dig til en særlig oplevelse, hvor der vil være udstilling af børnenes kreativiteter og billede collage af børnehavens historie. Kontakt: Børnehaven Kernehuset, Smedebakken 16, Hjortshøj, dagtilbudsleder Susanne Yde. Mail: suyde@aarhus.dk 14

15 MEDARBEJDER Nyt om navne Har du kolleger eller medarbejdere, som ansættes, har jubilæum, får nyt job i Børn og Unge eller fratræder? Skriv til redaktionen på kommunikation@mbu.aarhus.dk, hvis du har navnestof til nyhedsbrevet. Konstitueret i nyt job Tina Bröner Grimm, AC-fuldmægtig, Fællessekretariatet,er fra 1. marts og året ud konstitueret som administrativ leder på Elsted Skole Lone Udengaard Christensen, administrativ leder på Elsted Skole, medvirker fra 1. marts og året ud til implementering af den nye lønadministration i Børn og Unge. Hun får base i Personale & Udvikling Tak for indsatsen Efter 35 år i klubverden fratræder Bodil Sandberg, sin stilling som fritidsklubleder ved Hårup Fritidsklub 1 april Tak for indsatsen, Bodil KOLOFON Børn og Unge Nyt er et personalenyhedsbrev for de ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune. Udkommer hver 14. dag og udsendes elektronisk til medarbejdere og ledere. Målsætning: Børn og Unge Nyt skal fremme videndeling, dialog og samarbejde på tværs af organisation og fag samt understøtte arbejdet med at styrke trivsel og attraktive arbejdspladser. Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen, HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum, kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk. Næste nr.: 22. marts

16 16