Forord Formål med PPR s ydelseskatalog Præsentation af PPR...3

Transkript

1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Ydellseskatallog

2 Indhold: Forord Formål med PPR s ydelseskatalog Præsentation af PPR Generelt om ydelser og prioriteringer...4 Opgaver, mål og værdier...4 Indstilling til PPR Psykologernes ydelser...5 Kerneydelse...6 Pædagogisk psykologisk vurdering (PPV)...6 Psykologerne: Andre arbejdsopgaver og ydelser...6 Forebyggende arbejde...7 Asylbørn Det tale-hørepædagogiske område...7 Kerneydelser...8 Undervisning...8 Revurdering...8 Talepædagogerne: Andre arbejdsopgaver og ydelser...9 Forebyggende arbejde...9 Rådgivning og vejledning...9 Sprogscreeninger i dagtilbud og skoler...9 Tilbud til forældre om sprogscreening i treårsalderen...9 Obligatorisk sprogscreening ved skolestart Krop- og bevægelsesområdet...10 Kerneydelser...10 Krop og bevægelsesområdet: Andre arbejdsopgaver og ydelser...11 Forebyggende arbejde...11 Sprog og Motorikgrupper...11 Mulige opgaver såfremt, der er tid til det: PPR s fokusområder Evaluering...12 Bilag: - Samarbejdsmodel når skolebørn viser særlige behov - Samarbejdsmodel når småbørn viser særlige behov 2

3 Forord Ydelseskataloget udkom første gang i januar I denne opdaterede udgave er der foretaget mindre ændringer og præciseringer i naturlig forlængelse af udviklingen i praksis. Det skal bemærkes, at proceduren ved indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ikke er ændret. (Illustreret i bilag med den såkaldte Forløbsmodel, i daglig tale ofte kaldet samarbejdsmodellen.) 1. Formål med PPR s ydelseskatalog At give PPR s brugere og samarbejdspartnere en oversigt over hvilke arbejdsopgaver PPR s medarbejdere tager sig af. At medarbejderne internt i PPR har en samlet beskrivelse af arbejdsopgaver. At have et konkret udgangspunkt for fortsat drøftelse og udvikling. I ydelseskataloget beskrives desuden fordeling af ansvar for opgavevaretagelsen mellem PPR og samarbejdspartnere i det fælles arbejde med børn i problemer. Som supplement til dette har PPR efterhånden indgået mere konkrete samarbejdsaftaler med alle skoler og institutioner. 2. Præsentation af PPR PPR er en tværfagligt sammensat funktionsenhed placeret i Børn og Kulturafdelingen, Fredensvej 1, Langeland kommune. I enheden er ansat: 3 psykologer (inkl. PPR-leder). 2 tale-hørepædagoger 1 afspændingspædagog PPR har egen sekretær, som også varetager andre opgaver i Børn og Kultur. Der henvises til for kontaktoplysninger. 3

4 3. Generelt om ydelser og prioriteringer Opgaver, mål og værdier PPR har til opgave at undersøge, rådgive og vejlede, når børn viser tegn på udviklingsvanskeligheder. Udviklingsvanskeligheder kan have mange årsager, og det er ikke altid klart, hvilken form for hjælp, der er behov for. Vi har derfor fundet det nyttigt at udarbejde skematiske modeller på henholdsvis institutions- og skoleområdet, som beskriver mulige afklarings- og handlingsforløb, inden der sker henvisning til PPR. (Se bilagsafsnit til ydelseskataloget.) PPR s kerneydelse er begrundet i Folkeskoleloven. Den består i at foretage vurdering af et barns udviklings- og indlæringsforudsætninger. På baggrund af denne vurdering udfærdiges et foranstaltningsforslag med henblik på at afhjælpe konstaterede vanskeligheder samt give lærere/pædagoger og forældre rådgivning vedr. det videre samspil med barnet. PPR er forpligtet til at følge indstillede børns udvikling i det omfang, de modtager specialundervisning af mere generel karakter eller har behov for talepædagogisk rådgivning og vejledning. Ovennævnte regelsæt gælder også på førskoleområdet. Det kan tilføjes, at vi på talehøreområdet ofte selv er foranstaltningen, nemlig når der iværksættes taleundervisning. I PPR vil vi meget gerne gå på 2 ben således, at der arbejdes både traditionelt med indstillinger, som fører til udredninger og foranstaltningsforslag, og med mere fleksible her-og-nu ydelser. Derfor prioriteres en tidlig/forebyggende og dermed mindre indgribende indsats, hvor der arbejdes uden indstilling. Der vil ofte være tale om drøftelser med de voksne omkring et bekymringsbarn, men også fx kortere afklarende samtaleforløb med barnet. (I senere afsnit om de enkelte faggrupper beskrives sådanne ydelser yderligere.) Den grundlæggende værdi for PPR s arbejde er at fokusere på resurser og det, der fungerer. Vores arbejde tager dog ofte udgangspunkt i et eller flere konstaterede problemer, som det er vigtigt at anerkende. Vi tilstræber at være resursespejdende frem for fejlfindende. Ny udvikling skabes bedst med afsæt i en identifikation af det, der fungerer godt, såvel i barnet selv og i den sammenhæng, som det befinder sig i. Det betyder, at udfordringen ligger i det pædagogiske miljø, som PPR er rådgivende og vejledende for. PPR medvirker til: - At børn, unge, familier og de pædagogiske miljøer robustgøres - så færrest mulige børn og unge udvikler særlige behov. - At børn og unge med særlige behov modtager relevant specialpædagogisk bistand i daginstitutioner og skoler. 4

5 Hvor det findes relevant, vil flere af PPR s fagligheder kunne være inddraget omkring det samme barn i et koordineret samarbejde. Vi indgår i udstrakt grad i et tværfagligt samarbejde med de andre faggrupper i Børn og Kulturafdelingen på såvel det forebyggende som det indgribende niveau. Vi satser stærkt på at arbejde på alle niveauer barn gruppe systemniveau. Derfor har det høj prioritet at deltage aktivt i aktuelle udviklingsprojekter, centrale som decentrale, der sigter på at gøre et godt læringsmiljø endnu bedre. Vi deltager også gerne i netværksgrupper af forskellig karakter til kvalificering af den specialpædagogiske bistand på Langeland. Indstilling til PPR Indstilling til PPR kan laves af pædagog/lærer/sundhedsplejerske m.fl. via skolens/daginstitutionens leder. Indstillingen forudsætter i almindelighed samråd med forældre og elev. Ved indstilling anvendes materiale, som består af 2 dele: Et faktaorienteret indstillingsskema samt et beskrivelsesskema. Materialet skal indeholde en beskrivelse af barnet og den problemstilling, som der ønskes hjælp til. Relevante faglige tests og undervisningsplaner vedlægges. Der ønskes også oplysninger om, hvad der er gjort for at hjælpe barnet frem til indstillingstidspunktet. Vi forventer, at barnet forud for indstillingen har været drøftet med relevant fagperson (psykolog, talehørepædagog eller afspændingspædagog). Forældre kan også selv henvende sig direkte til PPR og anmode om rådgivning. Indstillingsmaterialet findes på Langeland kommunes hjemmeside samt på Fronter. Når PPR modtager indstilling på et barn, oprettes der sag og journal. Der sendes kvitteringsbrev til indstiller og til forældrene. I brevet oplyses hvilke(n) fagperson(er), som har fået sagen. 4. Psykologernes ydelser Psykologen beskæftiger sig primært med barnets indlæringsmæssige, psykiske og sociale funktion, som den kommer til udtryk i daginstitution eller skole. Når personale eller forældre bliver bekymrede, kan det fx være fordi: Der er problemer af indlæringsmæssig karakter. Barnet er aggressivt og udad-reagerende eller for stille og indadvendt. Barnet har svært ved at få kammerater og bliver mere og mere isoleret. 5

6 Kerneydelse Pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) Psykologerne i PPR skal medvirke til at vurdere behovet for specialpædagogisk bistand til både småbørn og skoleelever, der oplever betydelige problemer i deres opvækst eller i skolen. Dette stykke arbejde forudsætter, at der er udfærdiget indstilling til PPR. En PPV kan udarbejdes på baggrund af: Eksisterende dokumenter, beskrivelser fra skole/institution, observationer, samtaler med barnet og netværket omkring barnet, spørgeskemaer til de implicerede mv. Testbaseret undersøgelse typisk ved hjælp af kognitive prøver. Det skal understreges, at en pædagogisk psykologisk vurdering kan hvile på forskellige former for informationer og undersøgelsesredskaber, herunder også helt nødvendige informationer modtaget fra skoler, institutioner og forældre. Det vil fx afhænge af den enkelte sags karakter, om psykologen finder det nødvendigt at foretage testning. En del af undersøgelsen vil bestå i at se barnet, som en del af og påvirket af den kontekst og de relationer, som det indgår i, frem for som et enkeltstående individ. Psykologen vil derfor altid anlægge en synsvinkel, hvor der ses et barn i problemer snarere end et barn med problemer. Ved behov udarbejdes skriftlig vurdering, som formidles til forældre og skole/institution. I vurderingen beskrives barnets faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder. Såfremt det vurderes nødvendigt beskrives forslag til specialpædagogisk bistand. Kompetence til at beslutte om et fremsat forslag til specialpædagogisk foranstaltning følges ligger ikke hos PPR, men hos den enkelte skole/institutionsleder eller i kommunens visitationsudvalg. Psykologerne: Andre arbejdsopgaver og ydelser Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske udtalelser fx i forbindelse med - Optagelse på specialefterskole - Friskolers ansøgninger om støtte i SU-styrelsen - Tvivl om en elev skal fritages for eksamen eller gå til eksamen på særlige vilkår. Kortere procesforløb i samarbejde med netværket omkring elever, der er indstillede. Supervision af personale i dagsinstitution og skole i forhold til indstillede elever. Korterevarende støttende samtaleforløb til ældre børn. Deltagelse i revurdering/ revisitation af elever til specialpædagogisk bistand. Deltagelse i visitation til vidtgående specialundervisning. Henvisninger til eksterne udredninger (OUH, VISO, specialrådgivning mv.). Medvirke ved vurdering af om skolestart skal udsættes. Tovholderfunktion på netværk for specialpædagoger i børnehaverne. 6

7 Forebyggende arbejde En stor del af psykologernes arbejde tilbydes nu som rådgivning uden forudgående indstilling og dermed uden formel sag. Både lærere/pædagoger og forældre kan henvende sig. Det kan dreje sig om principielle, faglige problemstillinger eller om vanskeligheder i forhold til et konkret barn. Det tilstræbes, at flest mulige vanskeligheder søges løst så tidligt som muligt af barnets primærpersoner og uden, at der bliver brug for at gøre det til en egentlig sag. Psykologerne tilbyder sådan tidlig indsats i form af Åben rådgivning til forældre. Afklarende samtaler med barnet/den unge (som hovedregel max. 3). Åben rådgivning for personale på skoler og daginstitutioner. Vejlederfunktion i forhold til LP-grupper. Vi deltager desuden i: Børne- og Kulturafdelingens tværfaglige teams. Børne- og kulturafdelingens omsorgsgruppe, for børn der har mistet nærtstående. Implementeringen af børn og ungepolitikken via kurser og temadage. Asylsøgende børn I forbindelse med Langeland Kommunes overtagelse af drift af Asylcenter Holmegaard har PPR s psykologer fået tillagt supplerende opgaver som følge af, at asylbørn nu placeres i lokal daginstitution eller skole. Det drejer sig om følgende opgaver: Medvirke ved visitation af børn til skole eller daginstitution ved tvivl om placering. Særlig servicering af institutioner/skoler, som optager asylbørn. Ad hoc deltagelse i Holmegaards psyko-sociale team ved behov for at drøfte børn i vanskeligheder i institution eller skole. 5. Det tale-hørepædagogiske område Det tale-hørepædagogiske arbejde består i at yde specialpædagogisk bistand til børn og unge med tale-, sprog-, stemme- og/eller hørevanskeligheder. Dette kan være: Fonologiske vanskeligheder Sprogforståelsesvanskeligheder Pragmatiske og kommunikative vanskeligheder Høretab og andre hørerelaterede problematikker Stammen og/ eller løbsk tale Stemmeproblemer (hæshed, forkert stemmeføring o.a.) Læsp Snøvl Læbe- ganespalte 7

8 Neurologisk betingede tale og/ eller sprogvanskeligheder Der arbejdes med børn i alderen 0 til 18 år. Småbørnsområdet (0-6 år) er det primære indsatsområde. En del af indsatsen er forebyggende og tager afsæt i det enkelte barn såvel som større børnegrupper. Ud fra en pædagogisk tilgang gives rådgivning og vejledning til samarbejdspartnere vedrørende barnets talesproglige og generelle udvikling. Kerneydelser Vurdering/ afdækning - kan bestå af følgende elementer: Observation Tests Samtaler med relevante samarbejdspartnere Indhentning af anden relevant viden Udarbejdelse af handleplaner Førstegangssamtaler med forældre og pædagoger eller lærere med gennemgang af vurdering/ afdækning og foranstaltningsforslag. Vurdering og undervisning af børn med dansk som andetsprog. Undervisning Undervisningen tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov, sproglige niveau og alder. I nogle tilfælde varetages den daglige undervisning af børnehavens sprogpædagog. Ofte udlånes materialer samt råd og vejledning til forældrene, så de kan træne med barnet hjemme. I særlige tilfælde, hvor barnet kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives undervisningen af talepædagogen i hjemmet. Som noget nyt samles fem til seks førskolebørn med ensartede vanskeligheder to gange om ugen i Sprog- og Motorikgrupper i Rudkøbing. Der er tale om et tværfagligt samarbejde mellem talepædagogerne og krop- og bevægelsespædagogen. Grupperne er et projekt, som løber frem til 1. januar Herefter besluttes om projektet skal fortsætte som en fast del af PPR s ydelser. Revurdering Der foretages revurderinger cirka hvert halve år afhængig af vanskelighedernes karakter. Revurderingen følges op af en skriftlig rapport, som kan ledsages af samtaler med forældre og pædagoger/ lærere. Vurdering/afdækning, undervisning og revurdering forudsætter, at barnet er indstillet til PPR. Se afsnittet Indstilling til PPR. 8

9 Talepædagogerne: Andre arbejdsopgaver og ydelser Forebyggende arbejde Det vil være muligt at henvende sig for at få rådgivning uden, der er oprettet en sag. Tilbud om åben anonym rådgivning til personale og forældre. Afklarende samtaler i forhold til eventuelle bekymringer (som hovedregel max 3). Inspiration til fremstilling samt udlån og udlevering af materiale til brug ved den brede sproglige stimulering i dagplejer/ børnehaver. Oplæg for forældre, pædagoger, dagplejere og lærere. Tværfagligt samarbejde om styrkelse af sprogligt arbejde. Rådgivning og vejledning Primært tilbydes rådgivning og vejledning til forældre, dagplejere, pædagoger og lærere. Råd og vejledning gives til de voksne omkring barnet i forhold til det enkelte barns individuelle handleplan eller ud fra mere generelle behov. Tovholderfunktion for netværksgruppe bestående af børnehavernes sprogpædagoger. Nøglepersoner i implementeringen af Sprogpakken, videreuddannelse til personale i daginstitutioner. Sprogscreeninger i dagtilbud og skoler Tilbud til forældre om sprogscreening i treårsalderen I Langeland Kommune tilbydes alle børn mellem 2,10 og 3,4 år en sprogvurdering. Denne foretages af en pædagog i børnehaven og følges op af en samtale med forældrene. I nogle tilfælde indikerer vurderingen, at barnets sprogudvikling er forsinket eller afvigende. I samarbejde mellem institution, forældre og talehørepædagog overvejes her, hvorvidt der er behov for konsultativ bistand eller indstilling til talehørepædagogen. Obligatorisk sprogscreening ved skolestart Fra august 2009 skal alle skoler som et led i undervisningen tilbyde en sproglig vurdering af eleverne. Resultaterne af vurderingen indgår i elevplanen for børnehaveklassen. For enkelte elever kan der være behov for opfølgende talepædagogisk bistand. Her samarbejder talehørepædagogerne med lærerne om udarbejdelse af en handleplan og eventuelt undervisningsforløb for det enkelte barn. 9

10 6. Krop- og bevægelsesområdet Krop- og bevægelsesområdet dækkes af en afspændingspædagog. Afspændingspædagogen samarbejder med forældre og professionelle omkring børn og unge i alderen 0-18 år med specifikke kropslige/ psykomotoriske vanskeligheder. Barnet ses i forhold til sine rammer og relationer, og derfor inddrages de omgivelserne og netværket som en vigtig del af en afspændingspædagogisk vurdering. Afspændingspædagogens arbejde kobler krop og psyke. Det vil sige, at barnet hele tiden vurderes ud fra, hvordan det trives, og hvordan det følelsesmæssigt reagerer på de kropslige opgaver, som det stilles overfor. Hovedvægten for krop- og bevægelsesområdet ligger i arbejdet med førskolebørn. Tiltag med års børn/unge sker typisk i samarbejde med andre faggrupper, hvor afspændingspædagogen ikke er primær person fra PPR. Krop og bevægelsesområdet dækker bl.a.: Hos børn i alderen 0-10 år: vanskeligheder ved at integrere sanser og modulere sanseindtryk grov - og finmotoriske vanskeligheder kropslig uro og koncentrationsbesvær svag kropsoplevelse / kropsbevidsthed hypermobilitet / lav muskelspænding Hos børn og unge i alderen år: kropslig uro og koncentrationsbesvær svag kropsoplevelse / kropsbevidsthed hypermobilitet / lav muskelspænding Kerneydelser Afspændingspædagogens arbejde tager afsæt i at finde barnets kropslige/ psykomotoriske ressourcer samt at afdække og stille forslag om, hvordan barnets vanskeligheder kan afhjælpes. Tanken er at støtte barnets selvforvaltende evne, samt inspirere/støtte de voksne omkring barnet i at skabe hensigtsmæssige rammer for barnet og graduere aktiviteter, så barnet inkluderes naturligt i børnegruppen. Følgende ydelser kræver, at der foreligger en indstilling til PPR. Afdækning iagttagelser, undersøgelser, samtaler med forældre og samarbejdspartnere. 10

11 Vurdering samt udarbejdelse af handleforslag. Denne bruges fx, hvis visitationsudvalget skal søges om supplerende fysioterapeutisk/ergoterapeutisk indsats via servicelovens 11,4 (Sydfynsordningen). Råd og vejledning til primærpersonale og forældre. Opfølgning efter behov. Revurdering iagttagelser, undersøgelser og samtaler med forældre og samarbejdspartnere. Henvisning til ekstern udredning. Krop og bevægelsesområdet: Andre arbejdsopgaver og ydelser Forebyggende arbejde Det vil være muligt at henvende sig for at få rådgivning uden, der er oprettet en sag. Åben rådgivning til forældre. Åben rådgivning for personale i dagpleje, børnehaver og skoler. Tilbud om konsulentbistand ved motorisk screening af førskolebørn og 0.kl. Vejledning vedr. brug af sansemotoriske trænings og legeredskaber. Vejledning vedr. brug af kugledyner og kuglepuder samt kortvarige udlån heraf. Vejledning vedr. fysisk miljø i hjem, dagpleje og institution/skole herunder læringsstilsmiljø og ergonomi. Sprog og Motorikgrupper I et tværfagligt samarbejde mellem talepædagoger og afspændingspædagogen dannes løbende grupper til Sprog -og Motorikhuset i Rudkøbing. I Sprog -og Motorikhuset samles fem - seks førskolebørn med ensartede vanskeligheder to gange om ugen i 10 uger. Afspændingspædagogens rolle er bl.a. at screene sansemotorisk, træne børnene ud fra deres individuelle kropsfunktion samt støtte/guide børnene i fysisk leg/samspil med andre. Sprog og Motorikgrupperne kører som et projekt frem til 1. feb Herefter evalueres projektet og det besluttes, hvorvidt Sprog og Motorikgrupperne skal indgå som en fast del af PPR s ydelser. Mulige opgaver såfremt, der er tid til det: Kortere oplæg eller foredrag om specifikke kropslige / psykomotoriske problemstillinger for forældre og fagpersonale. 11

12 7. PPR s fokusområder PPR s arbejde tager udgangspunkt i Langeland kommunes Børn og ungepolitik, der er udviklet på basis af 5 værdier: Anerkendelse, samhørighed, tryghed, udvikling og rummelighed. Det vil vi fremover søge at udmønte i praksis ved: Deltagelse i og understøttelse af udviklingsprojekter til fremme af inklusion med særligt fokus på LP-projektet i skolerne samt beskrivelses- og handleplansarbejde i daginstitutionerne. Understøtte skolernes bestræbelser på at udvikle den koordinerede indsats rettet mod elever med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Tovholderfunktion i forbindelse med implementering af Sprogpakken i daginstitutioner Fortsat udvikle, afprøve og evaluere sprog- og motorikprojekt på førskoleområdet. 8. Evaluering PPRs ydelseskatalog evalueres og revideres næste gang i august/september

13 Samarbejdsmodel når skoleelever viser særlige behov Når man bemærker, at der er et særligt behov omkring et barn fx: Dårligt læringsudbytte Manglende motivation og lav arbejdsindsats. Begyndende adfærdsproblemer. Hvis der iagttages forhold, der er omfattet af underretningspligt udfærdiges underretning. Fase I Teamet og SFO drøfter indsatsmuligheder; dvs. pædagogik/metode (fx LP-modellen, læringsstile, Cooperative Learning og skolefe). Forældrene inddrages aktivt i fasen. Lederen informeres. Problemerne identificeres, der vælges konkrete fokusområder og mål og lægges en plan. Her udarbejdes skriftlig handleplan. Handleplanen udføres over et aftalt tidsforløb og evalueres undervejs. Udebliver den ønskede effekt/udvikling i forhold til behovet, fortsættes til 2. fase. Fase II Man revurderer planen og overvejer, hvordan den kan kvalificeres yderligere fx via: PPR s åbne rådgivning. Forældre og netværk. Skolens specialpædagogiske ekspertise. Kommunens tværfaglige team. Rådgivning ved socialrådgiver eller sundhedsplejerske. Handleplanen justeres yderligere og udføres over et aftalt tidsforløb og evalueres/justeres undervejs. Udebliver den ønskede effekt/udvikling, drøftes muligheder med PPR/ andre relevante fagpersoner. Der foretages henvisning til rette instans(er): Fase III Ved behov for specialpædagogisk bistand laves indstilling til PPR. Den hidtidige handleplan vedlægges. Ved formodet behov for indsats i forhold til barnets hjemlige situation, laves underretning til børn- og unge socialrådgiver. Ved behov for en sundhedsfaglig bistand rettes kontakten til sundhedsplejerske e.a.. I en eventuel ventetid følges den plan, der hidtil har været lagt og den evalueres/justeres undervejs. 13

14 Samarbejdsmodel når småbørn viser særlige behov Når man bemærker, at der er et særligt behov omkring et barn fx: Bekymring for barnets udvikling. Bekymring omkring barnets trivsel. Begyndende adfærdsproblemer. Hvis der iagttages forhold, der er omfattet af underretningspligt udfærdiges underretning. Fase I Det pædagogiske personale drøfter indsatsmuligheder; dvs. pædagogik/metode og behov for aftaler med hjemmet. Forældrene inddrages aktivt i fasen. Lederen inddrages. Problemerne identificeres, der vælges konkrete fokusområder og mål og lægges en plan. Her udarbejdes skriftlig handleplan. Handleplanen udføres over et aftalt tidsforløb og evalueres undervejs. Udebliver den ønskede effekt/udvikling i forhold til behovet, fortsættes til 2. fase. Fase II Man revurderer indsatsen og overvejer, hvordan den kan kvalificeres yderligere fx via: PPR s åbne rådgivning. Forældre og øvrigt netværk. Institutionens specialpædagogiske ekspertise. Kommunens tværfaglige team. Rådgivning ved socialrådgiver eller sundhedsplejerske. Handleplanen justeres yderligere og udføres over et aftalt tidsforløb og evalueres/justeres undervejs. Udebliver den ønskede effekt/udvikling, drøftes muligheder med PPR/ andre relevante fagpersoner. Der foretages henvisning til rette instans(er): Fase III Ved behov for specialpædagogisk bistand laves indstilling til PPR. Den hidtidige handleplan vedlægges. Ved formodet behov for indsats i forhold til barnets hjemlige situation, laves underretning til børn- og unge socialrådgiver. Ved behov for en sundhedsfaglig bistand rettes kontakten til sundhedsplejerske e.a.. I en eventuel ventetid følges den plan, der hidtil har været lagt og den evalueres/justeres undervejs. 14