BRAND & SIKRING. Virksomhedsbrande er alt for store

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRAND & SIKRING. Virksomhedsbrande er alt for store"

Transkript

1 Nr. 4 December 2005 DBI Med fingrene i tyvens værktøjskasse Cigaretter kan redde liv Præmiestigninger og rettidig omhu Færre tjek i forsamlingslokaler Folketinget vil lære af boligselskab Sidste udkald for ATEX De små slukker Leverandørregister Virksomhedsbrande er alt for store Brandvægge skal tjekkes

2 Nr årgang December2005 Udkommer 4 gange årligt: Distribueret oplag: 7665 eks. Ansvarshavende: Peter Johansen, Redaktør: Ole B. Kristensen, Freelancebidrag: Sebastian Swiatecki Fotos: Ole B. Kristensen, Christian Alsing, Gert Blume, Gert Jensen, F&P, Sebastian Swiatecki. Annoncer: Dina Bodnia, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden Utætte vægge og åbne døre er årsag til, at brande i danske virksomheder bliver alt for store og dyre. Det skal en storstilet kampagne hjælpe med at råde bod på. Se side 2. Det er ofte svigt i brandadskillelser, som gør, at virksomhedsbrande bliver store. Virksomheder skal tjekke deres brandvægge Manglende viden om vægge og døres brandmæssige funktion betyder risiko for storbrande i danske virksomheder Utætte vægge og åbne døre er årsag til, at brande i danske virksomheder bliver alt for store og dyre. Det skal der nu gøres noget ved. En storstilet kampagne, som især retter sig mod små og mellemstore virksomheder, skal gøre virksomhederne mere bevidste om betydningen af brandsikre vægge. Ifølge teknisk chef i forsikring & Pension Bo Balschmidt skal kampagnen begrænse omfanget af især de store millionbrande på virksomheder. Han påpeger, at undersøgelser viser, at brandskaderne ved disse brande ville være halveret, hvis væggene og dørene havde fungeret efter hensigten. De fleste erhvervsbygninger er indrettet med brandadskillende vægge og døre, som skal hindre en brand i at brede sig. Problemet er, at mange af disse vægge og døre ikke fungerer som de skal, og en rundspørge til danske virksomheder viser en manglende bevidsthed om, at brandvæggene skal være tætte, og at dørene og portene skal være lukkede eller kunne lukke hvis der opstår brand. IT kan give brandfarlige huller Et af de væsentigste problemer er, ifølge afdelingschef Ib Bertelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), at væggene gennemhulles af håndværkere, som fører rør og kabler igennem. Ikke mindst den stadige udbygning af IT-netværk er årsag til huller, som i mange tilfælde ikke lukkes forsvarligt igen. - Der skal faktisk kun et meget lille hul til, for at ilden kan slippe ind i næste rum eller ind i bygningens konstruktion. Sker det, er væggen stort set værdiløs, og det (Foto: F&P/Gert Jensen) 2

3

4 Bo Balscmidt Ib Bertelsen samme gælder, hvis man har blokeret dørene, så de ikke kan lukke. Hvis væggen er intakt, og dørene er lukkede, vil en brandvæg derimod kunne forhindre en brand i at sprede sig i op til halvanden time, forklarer Ib Bertelsen. Tætte vægge sikrer flugtvejene og giver samtidig brandvæsenet værdifuld ekstra tid til at få ilden under kontrol, så hele virksomheden ikke går til. Derfor er det altafgørende, at væggene er intakte, forklarer Ib Bertelsen, der har set mange eksempler på automatiske branddøre og -porte, der er blokeret ved hjælp af kiler, paller, snore og på andre kreative måder. Vores undersøgelser viser, at ved mange af de store millionbrande ville brandskaderne have været halveret, hvis væggene og dørene havde fungeret efter hensigten, siger Bo Balschmidt, som mener, at virksomhederne har gode incitamenter til at sikre, at væggene er intakte: Katastrofe Der kan blive en katastrofe for en virksomhed, hvis produktions- og lagerbygninger brænder ned. De normale forsikringer rækker ikke, forklarer han, hvis kunderne blive utålmodige og søge nye leverandører. Derfor er der al mulig grund til at virksomhederne får undersøgt, om deres vægge og døre fungerer efter hensigten. Bo Balschmidt anbefaler derfor, at virksomhederne udpeger medarbejdere, som har ansvar for at kontrollere brandadskillelserne. I 2003 var de samlede erstatninger til brandskader i virksomheder 936 mio. kr. Heraf var de 667 mio. kr. erstatninger efter millionbrande, der således udgør over 70 pct. af de samlede erstatninger. Forsikring & Pension står bag kampagnen i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Beredskabsstyrelsen, Dansk Bygningsinspektørforening og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. I forbindelse med kampagnen om brandsikre vægge mv. er der udsendt informationsmateriale til mindre og mellemstore virksomheder. Materialet omfatter blandt andet en praktisk tjekliste, så man kan kontrollere, at brandadskillelserne er i orden. På kan man selv bestille materialet om, hvordan man sikrer sin virksomhed mod større brande. 4

5 Med fingrene i tyvens værktøjskasse Kulturens vogtere slog til deltog aktivt i indbrudsforsøg DBI Det første vindue kunne brækkes op med en skruetrækker, og den første dør kunne åbnes med et velrettet spark. Siden skulle der blive brug for skrappere midler fra tyvens værktøjskasse : Økse, hammer, mukkert, koben, bidetang, boltsaks osv. Så måtte endnu et par døre og vinduer give sig, og et sikkerhedsgitter blev delvist gennembrudt. Men så stoppede indbrudsfesten også. De følgende døre, låsebeslag og gitre var for solide for folk, som normalt arbejder på at sikre landets kulturværdier. Det hele var en øvelse, arrangeret af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) som led i en temadag om sikring af museer, biblioteker og arkiver. Op med skruetrækkeren, af med glaslisten, ud med glasset. Sådan åbnes et vindue på mindre end et halv minut hvis det ikke er sikret. 5

6 Om mennesker, som til daglig sørger for at passe på vore kulturværdier, bærer på en undertrykt destruktionstrang, skal være usagt. Men et par af dem fik mulighed for at få afløb for den eventuelle trang i forbindelse med DBI s temadag. Får indtryk af svaghederne Birger C. Kjærbye, DBI, som stod for arrangementet, siger om formålet med aktiviteten: - Ved at se eller prøve, hvordan det er at arbejde med tyvens værktøj, får man et indtryk af de umiddelbare svagheder ved vinduer, døre, låse osv. Vi ville gerne vise, hvor let det kan være at begå indbrud men også hvor lidt der skal til for at gøre livet besværligt for tyven. Hvis det hele bliver lidt for besværligt, er der stor chance for at tyven giver op eller bliver så forsinket i sit forehavende, at han bliver opdaget eller kun får et begrænset udbytte. Deltagerne fik også lov at prøve kræfter med værdiskabe samt forskellige former for sikkerhedswirer til objektsikring af IT-udstyr mv. Det blev en lærerig eftermiddag for deltagerne, som fik Sikkerhedsgitre kan være mere eller mindre seje. De spektakulære indbrudsforsøg fandt sted i DBI s nye Brand & SikringsCenter, hvor der til lejligheden var opbygget en række bygningspartier, bestående af døre, vinduer og gitre mv. Alle opstillingerne havde en forskellig sikkerhedsstandard med hensyn til konstruktion, materialevalg, låsebeslag og andre sikringsforhold. Nogle af deltagerne havde meldt sig som forsøgstyve og var blevet udstyret med standardtyvens værktøjskasse, hvorefter de fik lov til at gå løs på de forskellige bygningskomponenter. Det Steen Brahe Bonke var dog hverken almindelige kustoder eller kontorfolk, der fik lov at kaste ud i det til tider ret så voldsomme arbejde. Steen Brahe Bonke fra Howeni A/S, som stod for dette indslag i temadagen, tillod kun, at deltagere med en håndværksmæssig baggrund fik lov at deltage i løjerne. Og de blev naturligvis udstyret med den nødvendige sikkerhedspåklædning. et førstehåndsindtryk af, hvad der virker og hvad der ikke virker, når det gælder indbrudssikkerhed. Indledningsvis havde Steen Brahe Bonke redegjort for de forskellige sikringsformer mod tyveri: perimetersikring, skalsikring, cellesikring og objektsikring. Og som afslutning demonstrerede han tågesikring samt lys- og lydgeneratorer udstyr som har til 6

7 formål at gøre livet surt for indbrudstyvene. Kulturens trusselsbillede Claus Friis, som har ansvaret for den fysiske sikring på Det Kongelige Bibliotek (KB) gennemgik en række af de trusler, som kulturinstitutioner især skal være opmærksomme på. Det gælder ikke mindst svind og tyveri. På KB har det vist sig, at de fleste af de stjålne bøger, er fjernet af bibliotekets egne ansatte. Men gæster/brugere, håndværkere, rengøringspersonale og gemene indbrudstyve har også taget for sig af materialerne. Røveri er en faktor, som vi vil komme til at se mere og mere til, mente han. I takt med, at virksomheder og andre sikrer sig mod den slags, er der sandsynlighed for, at røverne vil kaste sig over nogle af de mere bløde mål. Der er et stigende behov for forebyggende foranstaltninger på næsten alle disse områder. Af øvrige trusler mod kulturværdierne, man bør være opmærksom på, pegede Claus Friis på transportsvind og skader, administrativt svind (bøger der bliver stillet forkert), hærværk, bombetrusler og tekniske skader. Han forudså et stigende antal tekniske Tyvens standardværktøj må give op over for dette jalousi. 7

8 En lille rask konkurrence: Hvem kan først åbne et værdiskab, indkøbt billigt i det lokale byggemarked. Opgaven var overkommelig det første skab blev åbnet på mindre end 10 sekunder. skader i fremtiden som følge af forsyningssvigt (især el) og stormskader. En bog, som var placeret i forsøgsbranden, så sådan ud efter slukningsforsøget med vandtåge. Overfladerne var skadet, men indholdet var bevaret. Brand - den største fare - Men i al denne tyverisnak som ikke mindst medierne fokuserer på - må vi må ikke glemme, at brand er langt den største trussel mod vore kulturværdier, pointerede den erfarne vogter af vor nationale bogskat. - Et stjålet kunstværk kan man måske få tilbage, og en våd bog kan oftest reddes men en brændt genstand er tabt for evigt. På kulturinstitutioner skal man især være opmærksom på risici for påsatte brande, elektrisk forårsagede brande og brande som skyldes varmt arbejde i forbindelse med håndværksarbejde. Sidste år afholdt KB en stor evakueringsøvelse, som blandt andet viste, at værdiredningen ikke var effektiv. Hidtil har værdiredningen bl.a. bygget på, at medarbejdere hjalp med at transportere værdifulde bøger ud af bygningen i særlige bærekasser. - Vi fandt ud af, at denne metode er alt for langsom, i stedet har vi nu opbygget et system, hvor bøgerne evakueres gennem redningsstrømper ud ad vinduerne. Samtidig har vi indgået aftale med ISS, som stiller med 50 mand, hvis det brænder på. Claus Friis anbefalede alle kulturinstitutioner at formulere en sikringsplan, som på baggrund af risikobeskrivelser og -vurderinger fastlægger de nødvendige sikringsforanstaltninger, og han opfordrede i den forbindelse til direkte tyveri : - Brug jeres netværk og stjæl idéer fra jeres kolleger, lød rådet fra den ellers lovlydige sikringschef, hvis bemærkning især var møntet på de mindre institutioner med få resurser. Claus Friis redegjorde også om Kulturministeriets Sikringsudvalg, som han er formand for. Udvalget yder rådgivning til Kulturministeriet om sikringsspørgsmål på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet. Rådgivningen omfatter den statslige forsikringsordning (National Indemnity), hvor staten påtager sig den forsikringsmæssige risiko for lån af blandt andet værdifulde udenlandske genstande og værker til udstillinger på danske museer og udstillingssteder. Udvalget bidrager således til at der opnås en sikkerhedsmæssig standard, som gør det muligt at gennemføre udstillinger af høj kunstnerisk og kulturel standard i Danmark. Afsløret af overvågningskameraer Det Kongelige Biblioteks chefsikringsrådgiver Jesper Düring Jørgensen har været ansat på KB siden I den periode har han været involveret i efterforskningen og opklaringen af nogle af bibliotekets mest opsigtsvækkende tyverisager blandt andet det store bogtyveri. Det gav han temadagens tilhørere et medrivende og lærerigt 8

9

10 Kontaktperson: Birger C: Kjærbye, indblik i. At det store bogtyveri først blev optrevlet efter mange år, skyldtes blandt andet, at det tog lang tid at erkende tyveriet, der foregik som et stille svind. Et andet problem var de daværende, mangelfulde registreringer. Det har man nu lært meget af, og i dag er der indført en række sikkerhedsprocedurer, som både berører medarbejdere og besøgende på biblioteket. Overvågningskameraer, som i dag er en helt naturlig del af sikkerheden, har ud over den forebyggende effekt også i flere tilfælde hjulpet med at afsløre tyverier på biblioteket. For nogle år siden blev en rengøringsassistent, som havde fjernet omkring 600 breve og 56 håndskrifter, afsløret på denne måde. Denne sag endte med, at alle de stjålne effekter og kommet tilbage. Slukning med vandtåge Der var også brandslukning på temadagens program. Palle Madsbjerg fra Semco Marine fortalte om vandtågeslukning et Demonstration af vandtågeslukning. slukningssystem, der vinder mere frem, da vandskaderne ikke bliver så store som ved almindelig sprinkling. Desuden kræver systemet et mindre omfattende rørsystem, derfor er systemet særlig interessant for museer, arkiver og biblioteker. Deltagerne fik en smagsprøve på systemet i en af DBI s prøvningsshaller, hvor det blev demonstreret på en opstilling af kunstværker og bøger. Temadagen var den anden inden for godt et år, hvor DBI fokuserede på sikringen af kulturinstitutioner. Og det var næppe den sidste. Spørgelysten viste, at kulturens vogtere bekymrer sig om deres betroede effekter - og de har fortsat behov for at forbedre deres viden. Nyt om navne Gry Birk er ansat som økonomiassistent (barselsvikar) i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Annette Hansen er ansat som økonomiassistent i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Per Gøse er udnævnt til chef for forretningsudvikling og salg i prøvnings- og certificeringsafdelingen hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Stillingen er nyoprettet og omfatter samtidig det daglige ledelsesansvar for komponentprøvning og certificeringsarbejde. Per har en mangeårig baggrund som ingeniør i DBI og har senest haft ansvaret for ITfunktionen. Om kort tid forventer han i øvrigt at afslutte en embauddannelse ved Danmarks Tekniske Universitet. Leverandørregister Den første udgave af Brand & Sikrings leverandørregister bringes bagest i dette nummer af bladet (s.38-39). Registeret, som løbende udbygges, vil være stedet, hvor sikkerhedsbevidste virksomheder finder frem til relevante leverandører af produkter og ydelser på brand- og sikringsområderne. Brand og Sikring distribueres målrettet til flere end nøglepersoner og virksomheder, som er brugere af brand- og sikringsydelser. Nærmere oplysninger om optagelse ved henvendelse til Dina Bodnia, tlf eller 10

11 Kommune åbner kontor for sikringsrådgivning I samarbejde med det lokale nærpoliti har Næstved Kommune åbnet et rådgivningskontor, hvor borgere, virksomheder, foreninger og organisationer kan hente gode råd om sikring og tryghed. Rådgivningskontoret for Sikring & Tryghed er navnet på den nye enhed, som blev åbnet officielt af Næstveds borgmester Henning Jensen den 3. november I den anledning fortalte han, at kontoret sigter meget bredt, når det gælder sikring og forebyggelse. Således vil man både kunne få gode råd om brandsikring og om sikring mod tyveri og indbrud samt graffiti og andet hærværk. Desuden vil rådgivningskontoret også kunne hjælpe med råd om, hvordan man kan forebygge vold og overfald, ligesom terror også er en trussel, man tager alvorligt i den sydsjællandske kommune. Overordnet er det målet, at folk som bor og arbejder i kommunen skal kunne føle sig mere trygge i hverdagen. Som en af sine opgaver er det meningen, at rådgivningskontoret skal tilbyde at arrangere tema-aftener for bolig- og grundejerforeninger samt andre interesserede interessegrupper og organisationer. Disse arrangementer vil kunne afholdes på kommunens undervisningssteder eller på rådgivningskontoret, som har fået lokaler ved det kommunale redningsberedskab på Manøvej 25 i Næstved. Drivkræfterne bag kontorets etablering og drift er kommunens risikokoordinator Steen Nedergaard Jensen, beredskabsinspektør Flemming Nygaard-Jørgensen og kriminalassistent Peter Anker Nielsen fra Næstved nærpoliti. Rådgivningskontoret for Sikring og Tryghed er desuden etableret i samarbejde med Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI), Det Kriminalpræventive Råd, Forsikring & Pension, Næstved Politi, Ruko A/S og SikkerhedsBranchen. Kontoret holder åbent for alle interesserede hver torsdag mellem klokken 17 og 18. Desuden kan man kontakte kontoret for nærmere aftale på telefon Teamet bag Rådgivningskontoret for Sikring og Tryghed (fra venstre mod højre): kriminalassistent Peter Anker Nielsen, risikokoordinator Steen Nedergaard Jensen og beredskabsinspektør Flemming Nygaard- Jørgensen 11

12 Cigaretter kan redde liv Selvslukkende cigaretter breder sig som løbeild i Nordamerika I mange år har uforsigtig tobaksrygning været den væsentligste årsag til, at folk brænder inde. På trods af de dystre tal, som har affødt mange advarsler, er der dog intet, som tyder på, at antallet af denne type brandulykker er faldende i Danmark. I 2004 var tobaksrygning den sandsynlige årsag til 35 dødsbrande med 39 omkomne. Det var det højeste antal, som hidtil er opgjort. I staten New York med omkring 19 mio. indbyggere omkom samme år 28 mennesker i brande, som skyldtes rygning. Dette antal var også usædvanligt men her fordi det var lavere end i de foregående år. Røgen lettede i New York Det faldende antal branddøde i New York skal ses i lyset af, at den amerikanske forbundsstat var det første sted i verden, hvor man indførte lovgivning med krav om, at cigaretter skal være selvslukkende. Da loven sidste år trådte i kraft, var det afslutningen på en årelang, sej kamp, som betød, at modstanderen, den amerikanske tobaksindustri, nødtvungent måtte investere millioner af dollars i produktudvikling og nyt produktionsudstyr. At indsatsen ikke har været forgæves, kunne næsten omgående aflæses i statistikkerne. Efter at det i midten af 2004 var blevet forbudt at sælge almindelige cigaretter i butikkerne, kunne man resten af året, måned for måned, registrere en faldende branddødelighed i New York. Nu står delstatspolitikere fra det øvrige USA i kø for at kopiere og få gennemført tilsvarende love hos sig. Californien og Vermont har allerede vedtaget at følge New Yorks eksempel, mens andre stater er i fuld gang med at forberede lovgivning om de nye fire-safe-cigarettes, som de kaldes i USA. I den forbindelse arbejdes der bl.a. på at sikre, at de lokale lovregler tager udgangspunkt i ensartede prøvningsstandarder. At kalde de nye cigaretter brandsikre er nok at gå for vidt men at de er brandforebyggende, er der næppe tvivl om. New York har valgt at bygge sine krav på et antændelighedskriterium i henhold til en særlig ASTM-standard. Den fagtekniske betegnelse 12

13 for cigaretterne er RIP-cigaretter, idet RIP står for Reduced Ignition Propensity, dvs. nedsat antændelsestilbøjelighed. De selvslukkende cigaretters fremmarch på det nordamerikanske kontinent er nu nået til Canada, der som den hidtil første nationalstat i verden netop har indført krav om det brandforebyggende tobaksprodukt. Next stop kan blive Australien, som er langt fremme med lovgivningsarbejdet og ventes at blive det næste selvslukkende tobaksland. Europa tøver I Europa, og inden for EU-systemet, er spørgsmålet om indførelse af selvslukkende cigaretter kun langsomt ved at blive sat på dagordenen. I Sverige er Räddningsverket og Statens Folkhälsoinstitut gået sammen om at fremme sagen, og man arbejder på flere fronter. Således er man i gang med sonderinger, som skal vise, om der kan skaffes opbakning til etablering af et fælles europæisk regelsæt, eller om Sverige evt. alene kan og vil indføre krav om RIP-cigaretter. Som formand for EU Fire Safety Network har Björn Albinson fra Räddningsverket henvendt sig til EU s kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse Markos Kyprianou og bedt ham se på mulighederne for at indføre et fælles europæisk krav. EU-netværket anbefaler, at man følger den amerikanske ASTM testmetode, idet man frygter, at tobaksindustrien vil forsøge at forsinke processen ved bl.a. at foreslå, at der udvikles nye prøvningsmetoder. I Beredskabsstyrelsen følger man arbejdet som medlem af dette netværk. Peter Hofman- Bang fra Beredskabsstyrelsen er selv af den overbevisning, at selvslukkende cigaretter, sammen med sund fornuft og øget brug af røgalarmer, vil kunne nedbringe antallet af mennesker, der omkommer ved brand i Danmark. 13

14 Hos Skandinavisk Tobakskompagni, som også følger udviklingen, forholder man sig, ifølge vicedirektør Thomas Lindegaard, afventende. Virksomheden har ikke aktuelle planer om at gå ind i en produktion af selvslukkende cigaretter, da man ikke anser dem for at være aktuelle på det europæiske marked foreløbig. Thomas Lindegård oplyser, at alene den begrænsede produktionskapacitet for det særlige cigaretpapir gør, at der ikke umiddelbart er basis for at lancere RIP-cigaretterne på det europæiske marked. Han mener desuden ikke, at der findes tilstrækkelig viden om, hvordan den ændrede kemikalietilsætning i cigaretpapiret påvirker røgens skadelighed. Røgalarmer er ikke nok Administrerende direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Peter Johansen, mener, at selvslukkende cigaretter vil kunne for stor betydning for arbejdet med at nedbringe branddødeligheden i Danmark. - Røgalarmer betragtes af mange som nærmest det eneste svar på, hvordan man kan reducere branddødeligheden. Men de har desværre deres begrænsning over for udsatte grupper som ældre og svagelige samt personer med misbrugsproblemer og påvirkede mennesker i øvrigt. Mange af disse mennesker, som jo er stærkt overrepræsenteret i statistikken, vil ikke kunne nå at reagere tids nok på signalet fra en røgalarm hvis de da har én. Derimod vil de selvslukkende cigaretter kunne få en afgørende effekt her, lyder vurderingen fra Peter Johansen. Endnu er det et åbent spørgsmål, hvornår den selvslukkende røg breder sig til Europa og herunder til Danmark. Hvis sagen for Cigaretpapir med indbygget brandstop Indførelse af lovkrav om selvslukkende cigaretter kræver, at der kan henvises til acceptable standarder, som kan dokumenteres og kontrolleres. Staten New York, som er pioner på området, har valgt at bygge sine krav på et antændelighedskriterium i henhold til en amerikansk ASTM-standard. Den fagtekniske betegnelse for cigaretterne er RIP-cigaretter, idet RIP står for Reduced Ignition Propensity, dvs. nedsat antændelsestilbøjelighed. For at kunne leve op til standarden har tobaksindustrien udviklet en særlig type cigaretpapir med indbyggede ringformede zoner, der fungerer som stopklodser for forbrændingen. I disse stopzoner er papiret gjort en smule tykkere, hvorved ilttilførslen bliver begrænset under rygningen. Desuden er papiret, ifølge det oplyste, mindre po- røst end normalt og uden tilsætning af citronsyre, ligesom der skulle være foretaget mindre ændringer i de øvrige kemikalier, der er tilsat papiret for at bl.a. sikre en jævn forbrænding. RIP-cigaretterne oplyses endvidere at være en anelse tyndere samt rullet lidt løsere end normalt, og de er alle forsynet med filtermundstykke. Efter indførelsen af krav om, at solgte cigaretter i staten New York skal være selvsukkende, har et hold forskere ved Harvard universitetet testet nogle af de mest solgte cigaretmærker i New York og sammenlignet dem med cigaretter, som sælges i andre stater. Testen viste, at mens 99,8 procent af de traditionelle cigaretter brændte helt op efter antændelse, var dette kun tilfældet for hver tiende cigaret, indkøbt i New York. Det er ikke oplyst om der blandt de testede New York-cigaretter kunne være ulovligt solgte produkter, som ikke levede op til de nye krav. Harvard-forskerne har også undersøgt New York-cigaretternes indhold af kemikalier og sammenlignet dem med tilsvarende cigaretter, indkøbt i andre stater. Selv om forskerne konstaterede et let forhøjet kemikalieindhold i cigaretter, indkøbt i New York, konkluderer de, at forskellen næppe vil påvirke den allerede høje skadelige effekt af cigaretrøg. Overalt, hvor man forsøger at indføre krav om de selvslukkende cigaretter, møder det tilsyneladende stærk modstand fra tobaksindustrien. Hvis det er frygten for, at omsætningen skal gå ned, ser det dog ikke ud til, at der er grund til bekymring. Ifølge Harvard-undersøgelserne har indførelsen af lovkravet i New York nemlig ikke påvirket cigaretsalget i staten. 14

15 alvor skal fremmes, vil det kræve, at emnet opnår en vis opinionsmæssig bevågenhed, som følges op af den fornødne politiske opbakning. Det er samtidig en forudsætning, at den forventede forebyggende effekt vurderes som tilfredsstillende, samt at relevante sundhedsmæssige og EU/ markedsmæssige forhold afklares. Standard for børnesikre lightere bruges ikke Det er ikke kun på cigaret-området, at USA er foran Europa, når det gælder indførelse af sikkerhedsregler. Siden 1994 har det været et krav på det amerikanske marked, at engangslightere ikke må kunne tændes af mindre børn. Tilsvarende bestemmelser er indført i Canada, Australien og New Zealand. Den amerikanske kommission for forbrugersikkerhed har vurderet, at kravet har halveret brandulykker, som skyldes børns leg med lightere. Inden for EU blev der gennemført en CEN-standard om børnesikre lightere i 2002, men den frivillige standard har ikke bragt lighterne på markedet. Nu vil EU-kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse undersøge, om det er muligt at indføre standarden som led i Produktsikkerhedsdirektivet. Til det formål har hans generaldirektorat iværksat en undersøgelse af omfanget af ulykker, som skyldes børns leg med lightere. En rapport fra 1997 anslår, at det farlige legetøj årligt var årsag til 1229 brande, 260 sårede og 19 omkomne i de daværende 15 medlemslande. Vi viser vejen... - Sikkerhedsbelysning - Nødstrømsanlæg - Ex materiel Rekvirer katalogmateriale på SafeExIT A/S Herstedøstervej Glostrup Tlf.: Fax.:

16 Præmiestigninger, ledelse og rettidig omhu De senere år har budt på store stigninger i forsikringspræmierne. Men virksomhederne kan selv gøre noget. Karsten Radant: Der er ingen vej uden om risikostyring Morten Storgaard: Præmien påvirkes af, hvad virksomhederne gør Peder Gellers: Rigtig forsikring kan spare penge Forsikringspræmiernes himmelflugt er der nogen, der kalder det. Forsikringsselskaberne mener langt hen ad vejen, at der blot er tale om at justere for et efterslæb, hvor præmierne på skadesforsikring har været for lave. Under alle omstændigheder er der mange virksomheder, som klager deres nød over, at forsikringspræmierne er steget kraftigt siden Spørgsmålet om, hvad man kan gøre ved det, var genstand for et workshop-seminar i forbindelse med efterårets messe Sikring & Sikkerhed 05 i Odense. Karsten Radant, Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) fremhævede betydningen af, at virksomhederne fastlægger en overordnet strategi, som har risikostyring i fokus: - Jeg mener ikke, der er nogen vej uden om risikostyring og systematisk risikohåndtering, hvis danske virksomheder vil dæmme op for den udvikling, vi ser. Foretager man sig ikke noget, vil man i værste fald kunne risikere at få problemer med overhovedet at tegne forsikring, lød hans vurdering. Bestyrelsernes ansvar - Hidtil har risikostyring fyldt for lidt i mange direktioners og bestyrelsernes bevidsthed. Men ledelse og bestyrelse har et ansvar for risikostyring, og derfor må det hilses velkomment, at Nørby-udvalget nu har sat selskabsledelsernes risikoansvar på dagsordenen i Danmark. Udvalget, der blev nedsat i 2001 af den daværende erhvervsminister, har for nylig udsendt sin rapport med anbefalinger om god selskabsledelse. Blandt de forskellige anbefalinger slås det fast, at effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen på bedst mulig måde kan udføre de opgaver, som det påhviler den at varetage. Som et eksempel på, hvad det dybest set handler om, henviste Karsten Radant til den legendariske udmelding fra A. P. Møller, om at Intet tab bør kunne ramme os, som kunne være undgået ved at udvise rettidig omhu. I praksis vil det dog være nødvendigt at omsætte denne holdning til en mere håndgribelig risikopolitik med nogle systematiske rammer, mente han og pegede blandt andet på følgende elementer: analyser, uddannelse, beskrivelser, regler, drifts- og vedligeholdelsesplaner, kontrolsystemer og opfølgning mv. Når og hvis det skulle gå galt, er det desuden vigtigt at have en beredskabsplan klar. Og den skal sikres en god forankring i organisationen, bl.a. ved at følge op med øvelser og løbende opdatering, lød rådene fra Karsten Radant. Morten Storgaard, TrygVesta, begrundede væksten i forsikringspræmierne og de stigende krav til kundernes skadeforebyggelse: - Forsikringsmarkedet har været præget af en hård priskonkurrence, som gennem en periode har presset priserne længere ned, end det var forsvarligt rent forsikringsøkonomisk. Det kunne lade sig gøre, fordi selskaberne samtidig nød godt af fordelagtige kapitalindtægter. Men renten er som bekendt faldet, og det er naturligvis heller ikke forsvarligt at køre med underskud i længere tid, så efter 2001 har selskaberne været tvunget til at hæve præmierne og skærpe betingelserne, forklarede han. 16

17 Sikring & Sikkerhed udstillere var repræsenteret på Sikring & Sikkerhed 05, der fandt sted i Odense Congress Center i dagene oktober Ifølge arrangørerne blev messen blev i løbet af de tre dage besøgt af gæster, hvilket er en lille nedgang i forhold til det forrige arrangement i Trods det faldende besøgstal på Sikring & Sikkerhed var der gennemgående stor tilfredshed med messearrangementet. Ifølge konsulent Lars Møller Pedersen, DBI, skyldes det først og fremmest, at den lukkede fagmesse tiltrak et seriøst publikum. Næste udgave af Sikring & Sikkerhed finder sted fra oktober Brændte kaffebønner var en sikker succes på DBI s stand, hvor menuen naturligvis også stod på brand og sikring. Der var indrettet en italiensk kaffebar på standen, hvor en ægte barista sørgede for friskbrygget cappuccino, caffe latte og espresso, mens en håndfuld DBI-medarbejdere tog sig af de faglige spørgsmål. Brand bør forebygges Derfor er det i dag langt vigtigere, at virksomhederne tager hånd om deres risici ved hjælp af risikovurderinger og risikostyring, lød opfordringen fra Morten Storgaard. Han påpegede, at brand fortsat udgør den største samlede trussel med varmt arbejde, elektriske fejl og påsatte brande som de væsentligste årsager til at det går galt. Præmien påvirkes i dag i høj grad af, hvad den enkelte virksomhed gør, fastslog Morten Storgaard, som blandt andet pegede på følgende oplagte skadesforebyggende tiltag: -Følg DBI s vejledninger om varmt arbejde -Sørg for termografering og vedligeholdelse af eltavler og eludstyr - Placer brændbare oplag sikkert - Undgå kiler i døre Morten Storgaard gjorde opmærksom på, at forebyggelse ofte har en dobbelt effekt, da man ud over at undgå fx brande, samtidig nedsætter risikoen for andre driftsforstyrrelser, og han tilføjede: - Der er gange større chance for at vinde en brand end at vinde i lotto. Send forsikringen til syn Peder Gellers fra forsikringsmæglerselskabet Willis kunne bekræf- 17

18 te, at de danske forsikringspræmier har ligget på et for lavt niveau. Han oplyste, at selskaberne netop har barslet med nye niveauer, hvor der blandt andet opereres med særligt tyvetækkelige varer, som bør sikres særligt. Han mente ikke, at man altid var god nok til at udnyttede den viden og rådgivning, som var tilgængelig. For eksempel ser man nybyggeri, hvor indbrudssikkerheden ikke lever op til dagens standard, så man må ændre døre og låse, når man er flyttet ind. Peder Gellers opfordrede virksomhederne til at fokusere på, hvad der bedst kan betale sig, når man skal investere i forebyggelse. Han pegede for eksempel på, at de største skader i mange virksomheder er autoskader og arbejdsskader. Han anbefalede, at virksomhederne en gang i mellem sendte deres forsikringer til syn for at finde den forsikringsmodel, som passer bedst til virksomheden. Blandt de strenge, man kan spille på, er selvrisici af forskellig størrelse og pool-ordninger, gerne med genforsikring, hvor man går sammen med andre i sit eget forsikringsselskab. Hvis man finder den rigtige model, kan der være mange penge at spare her, lød rådet fra Peder Gellers. Effektiv risikostyring er også et bestyrelsesansvar Nørby-udvalgets anbefalinger om god selskabsledelse indgår nu i oplysningsforpligtelserne til Københavns Fondsbørs God selskabsledelse indebærer også, at virksomhedens bestyrelse sørger for en effektiv risikostyring. Det fastlås i rapporten om Corporate Governance, som er udarbejdet af det såkaldte Nørby-udvalg. Rapporten, der indeholder anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark, er udsendt fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og har i sin endelige, reviderede udgave også fået det blå stempel fra Københavns Fondsbørs. Fondsbørsens bestyrelse har besluttet, at Nørby-udvalgets anbefalinger skal indgå i oplysningsforpligtelserne til børsen, og det er Økonomi- og erhvervsministeren tilfreds med: - Det er min opfattelse, at det gennemarbejdede og afbalancerede grundlag understøtter et sundt og velfungerende kapitalmarked og bidrager til at sikre flere investeringer i dansk erhvervs- liv. Det rammer en meget fin balance mellem hensynet til dansk lovgivning og praksis samt de internationale krav, siger Bendt Bendtsen. I Nørby-udvalgets rapport hedder det blandt andet, at Effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen på bedst mulig måde kan udføre de opgaver, som det påhviler den at varetage. Rapporten anbefaler, at bestyrelsen sørger for, at direktionen etablerer effektive risikostyringssystemer, som bl.a. skal beskrive, hvordan de forskellige risici elimineres, kontrolleres og afdækkes. Risikostyringen skal omfatte procedurer, som indebærer sikring mod fysiske skader, ligesom den skal rette sig mod miljøforhold, arbejdssikkerhed og immaterielle skader. Herunder skal man definere risikoen og beskrive, hvorledes den løbende elimineres, kontrolleres eller afdækkes. Nørby-udvalget blev nedsat af erhvervsministeren i 2001 med følgende medlemmer: Lars Nørby Johansen (formand), Jørgen Lindegaard, Waldemar Schmidt og Mads Øvlisen. Certificering af indbrudsalarmer DBI er blevet akkrediteret af DA- NAK til at certificere automatisk indbrudsalarm-udstyr (AIA-udstyr). DBI er indtil videre det eneste akkrediterede certificeringsorgan på området i Danmark. 18

19 Færre kontroltjek i forsamlingslokaler Forsamlingshuse, som kontrolleres, har fået bedre styr på elsikkerheden Sikkerhedsstyrelsen har besluttet at slække på kravet til, hvor ofte de elektriske installationer i forsamlingslokaler skal kontrolleres. Fremover skal de elektriske installationer kun tjekkes hvert andet år mod hidtil hvert år. Kravet om årlige tjek blev indført i år 2000, efter at Elektricitetsrådet ved en tilsynsrunde på landets diskoteker opdagede både mange og alvorlige fejl på de elektriske installationer. Inspektørerne konstaterede desuden, at mange nød- og panikbelysninger slet ikke fungerede. På den baggrund indførte den daværende by- og boligminister de årlige kontroller. Ordningen gjaldt ikke kun diskoteker, men alle forsamlingslokaler, der var godkendt til over 150 personer - herunder: teatre, biografer, restaurationer, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og lignende. På baggrund af statistikkerne og de indhøstede erfaringer har Sikkerhedsstyrelsen vurderet, at en fordobling af kontrolperioden er forsvarlig. Der er dog den alvorlige hage ved ordningen, at stikprøver viser, at under halvdelen af alle forsamlingslokaler får udført de krævede syn. Skal placeres synligt Det er den, der driver forsamlingslokalet, som skal sikre, at den elektriske installation bliver kontrolleret af en autoriseret elinstallatør. Det kan være såvel ejer som lejer eller forpagter. Kontrolordningen omfatter også gange og flugtveje samt køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale. Når elsikkerheden i lokalet, herunder nød- og panikbelysningen, er gennemgået, og eventuelle fejl er rettet, skal elinstallatøren indrapportere dette på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Herefter kan elinstallatøren automatisk udskrive en elsikkerhedsattest, som den ansvarlige for lokalerne skal anbringe, så den er synlig for stedets gæster. Det er til enhver tid den ansvarlige brugers/ejers ansvar, at de elektriske installationer og apparater er i orden. Det betyder, at fejl eller mangler, som opstår imellem de toårige eftersyn, løbende skal afhjælpes. Eftersynet skal sikre, at elinstallationerne er forsvarlige, og at nød- og panikbelysningen fungerer, så alvorlige brande og elulykker undgås. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1. oktober 2005, hvilket betyder, at alle attester, som er udstedt før denne dato, bevarer den etårige gyldighed. En elsikkerhedsattest skal sidde synligt som denne på musikstedet Baghuset i Ballerup. Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf BRAND Dina Bodnia Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. 19

20 Forstærket indsats mod brandfarligt håndværk Aftale og uddannelse sættes ind i kampen mod brande, som skyldes varmt arbejde. Indgå en aftale eller få selvrisikoen forhøjet. Det er forsikringsbranchens seneste svar på de alt for mange bygningsbrande, som opstår, når håndværkere arbejder med gnist- og varmefrembringende værktøj. Med sit initiativ ønsker branchen at tvinge håndværkere og Varmt arbejde Varmt arbejde omfatter håndværksarbejde mv., som producerer varme, gnister og flammer dvs. arbejde, som ved forkert eller uhensigtsmæssig håndtering kan starte en brand. Typiske former for varmt arbejde er: tagdækning, svejsning, lodning, ukrudtsafbrænding, tørring med varmluftpistol o. lign. samt skæring med vinkelsliber og skærebrænder. Kurser i varmt arbejde DBI udbyder to forskellige kurser i varmt arbejde. Dels et kursus for tagdækkere, dels et kursus for virksomheder og håndværkere, der arbejder med gnistproducerende værktøj. Kurserne, der bygger på de brandtekniske vejledninger, har en varighed af seks timer og gennemføres som virksomhedskurser. Efter gennemført kursus udstedes et bevis, som anerkendes af forsikringsbranchen i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Nærmere oplysninger på telefon bygherrer til i fællesskab at sikre, at bestemmelserne i DBI s brandtekniske vejledninger overholdes. Det er endvidere intentionen, at håndværkerne skal have gennemført et særligt certifikatkursus for at kunne udføre det brandfarlige arbejde. Målet er at undgå så mange som muligt af de omkring årlige brande, som skyldes tagdækning, vinkelslibning, svejsning og skærebrænding mv. Ud over den åbenlyse sikkerhedsrisiko er brande, der opstår på grund af varmt arbejde, meget dyre for forsikringsselskaberne, idet de koster op imod 200 mio. kr. om året. En typisk brand opstår, fordi opsynet med det varme arbejde har været for ringe. Varmeudviklingen eller en gnist kan starte en ubemærket ulmebrand, som først udvikler sig efter at håndværkerne er gået hjem. Det betyder, at disse brande ofte ender som storbrande. Og det er et samfundsproblem, som forsikringserhvervet ønsker at tage stærkere fat i. Varmt arbejde kan være årsag til, at der opstår en voldsom tagbrand. Foto fra demonstration af brand i tagpap. Vilkår skal sikre at vejledninger følges De fleste af brandene kunne undgås ved, at de ansvarlige følger nogle klare brandtekniske vejledninger. Disse vejledninger har eksisteret i mange år, men de bliver åbenbart ikke fulgt, så derfor har vi indarbejdet de brandtekniske vejledninger i nogle nye forsikringsvilkår, som forsikringsselskaberne kan vælge at indføre på bygnings- og ansvarsforsikringerne, fortæller teknisk chef i Forsikring & Pension Bo Balschmidt. Fremover kan forsikringsselskaberne anvende de nye forsikringsvilkår ved nytegninger af bygnings- og ansvarsforsikringer. Ifølge vilkårene skal der indgås en aftale i forbindelse med varmt arbejde. Aftalen skal underskrives af henholdsvis den ansvarlige 20

21 at selskabet har indført en selvrisiko på mellem og 1 mio. kroner - ud over den selvrisiko, som forsikringstageren har i forvejen. HETAG A/S er et af de tagdækkerfirmaer, som sender sine medarbejde på kursus hos DBI. Virksomheden, der for nylig fik afholdt sit syvende DBI-kursus, har hovedafdeling i Hedensted og beskæftiger ca. 250 medarbejdere, heraf omkring 150 tagdækkere. - Vi ønsker kun at beskæftige tagdækkere, som har gennemført dette kursus fortæller virksomhedens sikkerhedschef Henrik Clausen. - Og det er ikke kun HERTAG s egne folk, vi tager med på disse kurser, men også medarbejdere fra vore samarbejdspartnere og datterselskaber. Det er vores ønske og mål at højne brandsikkerheden i branchen, lyder det fra Henrik Clausen. HETAG arbejder over hele landet og får kurserne afholdt både i Jylland og på Sjælland. virksomhedsleder, den udførende håndværker og af en brandvagt. Aftalen omfatter de sikringsopgaver, der skal løses før, under og efter det varme arbejde. Aftaleblanketter DBI forhandler de godkendte blanketter for aftaler om udførelse af varmt arbejde. Blanketten skal udfyldes og underskrives af håndværker, brandvagt og en ansvarlig repræsentant for virksomheden/bygherren. Aftaleblanketten kan bestilles direkte via DBI s netbutik eller ved henvendelse til DBI s forlag på telefon Formularen leveres som en printvenlig pdf-fil og indeholder, ud over selve aftaleskemaet, en tjekliste med de opgaver, som påhviler henholdsvis virksomhed, håndværker og brandvagt. Håndværkercertifikat Herudover vil forsikringsselskaberne lægge op til, at håndværkere, der udfører varmt arbejde, skal have gennemført en certifikatuddannelse om varmt arbejde, siger Bo Balschmidt. Budskabet til virksomhedslederen og til de ansvarlige håndværksmestre er ifølge Bo Balschmidt meget simpelt. De skal indgå en skriftlig aftale, og de skal sørge for, at de, der udfører varmt arbejde, er certificerede til arbejdet. Valgfri selvrisiko Håndværkere og bygningsejere, der vælger ikke at leve op til disse sikkerhedskrav i forbindelse med varmt arbejde, skal betale en særlig selvrisiko, hvis der opstår brand som følge af det varme arbejde. På den måde vælger man altså selv, hvor høj en selvrisiko man ønsker på bygningsforsikringen eller ansvarsforsikringen. Man vælger selv, om der skal indgås en skriftlig aftale, og man vælger selv, om de, der udfører varmt arbejde, er certificerede til arbejdet. Har man ikke opfyldt de to krav, og der opstår brand, så må man betale en højere selvrisiko, fastslår Bo Balschmidt. I forsikringsselskabet Tryg har man allerede for et par år siden indført en ordning efter aftalemodellen for større erhvervskunder. Til bladet Forsikring siger chefingeniør i Tryg Erik Isbrand Møller, Brandtekniske Vejledninger DBI s brandtekniske vejledninger om varmt arbejde har til formål at reducere antallet og omfanget af brande, der forårsages af varmt arbejde. Vejledningerne omfatter en generel vejledning, som primært mod de personer, der har det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet. Desuden er der udarbejdet to specifikke vejledninger om henholdsvis tagdækning og metalbearbejdning (gnistproducerende værktøj mv.). Det drejer sig om følgende vejledninger: - Brandteknisk Vejledning 10 Varmt arbejde - Brandteknisk Vejledning 10 A - Varmt arbejde Tagdækning - Brandteknisk Vejledning 10 B - Varmt arbejde - Metalbearbejdning Entreprenører og arbejdsledere mfl. har, ifølge arbejdsmiljølovgivningen, pligt til at instruere egne håndværkere om brandrisikoforhold og sikring mod brands opståen og udvikling. Tilsidesættelse af vejledningernes retningslinier kan medføre erstatningsansvar, idet der kan ske retsforfølgelse i henhold til Beredskabsloven eller de brandmæssige bestemmelser. Ud over de brandtekniske vejledninger er der udarbejdet informative foldere til håndværkere om henholdsvis tagarbejde, metalarbejde og brug af vinkelslibere samt små sikkerhedskort i lommeformat med de vigtigste råd. Al materialet kan bestilles via DBI s netbutik 21

22 Folketingets boligudvalg vil lære af boligselskab Danskerne er for påholdende, når det gælder brandsikkerhed, mener folketingspolitiker Lisa Mathiasen: Der er behov for øget fokus på brandsikkerhed En af landets største boligadministratorer, boligselskabet Domea, er i gang med en række initiativer, som skal skabe større tryghed og sikkerhed blandt beboerne i selskabets flere end lejligheder. Det nyfusionerede selskab har, som omtalt i sidste nummer af Brand & Sikring, i første omgang taget hul på brandsikkerheden i Domeas mange ejendomme rundt om i landet. Selskabets tiltag har vakt interesse i Folketingets boligudvalg, hvis formand, Lisa Mathiasen (S), hilser initiativet velkommen. Samtidig tilkendegiver hun, at udvalget er interesseret i at følge med i resultaterne af indsatsen. - Jeg tror det er nødvendigt med en øget informationsindsats, hvis vi skal begrænse antallet af dødsbrande og øvrige brandskader i Danmark, lyder det fra formanden, som beklager den begrænsede interesse, der er for brandsikkerhed i Danmark. - Livsstilsmagasinerne og tv s boligprogrammer afspejler, at folk gerne ofrer store beløb på deres boliger, når det gælder ting som køkkener og badeværelser. Desværre ser vi ikke den samme offervilje, når det kommer til forbedring af utidssvarende elinstallationer og andre brandforebyggende tiltag. Selv billige røgalarmer er der mange, som ikke vil ofre penge på at anskaffe og få sat op. Lisa Mathiasen peger på den sporadiske mediedækning af brandulykker som en medvirkende faktor til den manglende interesse. - Tænk hvilket ramaskrig, det ville give, hvis DSB blev udsat for en togulykke, som kostede 80 mennesker livet. Men når 80 dødsbrande kommer drypvist, afføder det desværre ikke den samme bevågenhed. Derfor er vi interesserede i at høre om resultatet af jeres indsats, så vi kan se, om vi kan lære mere om, hvordan vi kan ændre befolkningens adfærd i en mere sikker retning, lyder det fra formanden for Folketingets boligudvalg. Brand topper på skadeslisten En opgørelse over udbetalte forsikringserstatninger til Domeas ejendomme viser, at brandskader, med knap 40 procent af skadesudgifterne, udgør klart den største skadestype i boligselskabet. Af opgørelsen fremgår det endvidere, at de fleste af brandene opstår i gangarealer, kældre, postkasser, papirkurve og nedstyrtningsskakte. Nogle af brandene har været påsatte, mens andre skyldes uforsigtig omgang med ild mv. Ifølge konsulent Uffe Philips fra forsikringsmæglerfirmaet Willis, som har foretaget opgørelsen, kan mange af disse brande forebygges med almindelig forsigtighed og omtanke. - Det drejer sig blandt andet om at rydde op, aflåse lofter, kældre, oplagspladser og affaldscontainere samt sørge for at stille containerne væk fra bygninger, siger han. En række af de tiltag, som Domea nu går i gang med, har da også med disse forhold at gøre. - Det er et privilegium at stille boliger til rådighed for over familier, og derfor vil vi gerne være med til at skabe trygge rammer for dem, fastslår Domeas administrerende direktør Jørn Ravn. - I første omgang fokuserer vi på brand, hvor 550 ejendomsfunktionærer og 26 driftschefer kommer på kursus i brandforebyggelse og førstehjælp. Desuden udarbejder vi manualer for brandsikkerhed, som skal bruges til gennemgang af alle vore ejendomme. I næste fase er det vores plan at fokusere på kriminalitet og indbrud, og endelig vil vi tage fat på at sikre trygheden både i og uden for boligen, herunder på legepladser mv., lyder det fra Jørn Ravn. Domea samarbejder med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som blandt andet står for undervisningen af ejendomsfunktionærer. 22

23 Hver anden lejebolig uden røgalarmer Undersøgelse løfter røgsløret for vores brug af de små livreddere Hvorfor er der nogen, som sætter dem op, og andre som ikke gør det? Bruger vi dem rigtigt, husker vi at tjekke og vedligeholde dem, og hvad mener vi i øvrigt om de små livreddere røgalarmerne? Med en række spørgsmål til danskerne har Beredskabsstyrelsen forsøgt at skabe sig et billede af vores brug og opfattelse af røgalarmer. Svarene kan måske bruges til at få flere til at installere røgalarmer i boligerne og til at behandle dem korrekt. Et af de mere markante resultater af undersøgelsen er, at mange røgalarmer tilsyneladende virker lidt for godt. Blandt de personer, som bor i en bolig med røgalarm, svarer næsten hver anden (44%) ja til, at de har været udsat for, at alarmen gik i gang uden grund. Om det evt. skyldes, at alarmen har været placeret eller behandlet forkert, giver undersøgelsen ikke noget svar på. Men de mange fejlalarmer fået hver tredje af de adspurgte (32%) til på et tidspunkt at sætte en alarm ud af funktion. Hver 20. har haft en alvorlig brand Der er ellers god grund til at have røgalarmer som virker. Fem procent af de adspurgte har været udsat for en ildebrand i boligen, som var så voldsom at brandvæsenet måtte tilkaldes. Og i boliger med røgalarm har fire procent af beboerne oplevet, at alarmen har været med til at forhindre udbredelsen af en brand. Beredskabsstyrelsens interviewundersøgelse går mere i dybden end tidligere undersøgelser på området. Men ellers bekræfter den resultaterne af tidligere undersøgelser, som er udført af Forsikring & Pension, Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) og Duracell. Det er således fortsat nær ved to tredjedele af boligerne (64%), som har installeret røgalarmer. Det er også stadig befolkningsgrupper med en forhøjet dødsbrandrisiko, som er mindst tilbøjelige til at sætte røgalarmer op: Kun godt halvdelen af de adspurgte over 65 år (53%) og knap halvdelen af de personer, som boede i lejeboliger (48%), havde røgalarmer installeret. Tænker ikke på røgalarmer Det er ikke prisen, som afholder folk fra at anskaffe røgalarmer. Blandt de mennesker, som ikke har røgalarm, oplyser 42 procent om årsagen, at de aldrig har tænkt på at anskaffe en, og 18 procent angiver dovenskab og sløseri som årsag. Hver tiende over 65 år siger, at de ikke selv kan installere en røgalarm men det er kun fire procent af de ældre med røgalarm, der har fået den installeret af den kommunale hjemmepleje. Røgalarmer skal testes hyppigt for at man kan være sikker på, at de fungerer. I undersøgelsen svarer mindre end halvdelen (40%), at de har afprøvet deres røgalarm(er) inden for den seneste måned. Beredskabsstyrelsen har tilrettelagt undersøgelsen i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Erhvervs- og Boligstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsikring & Pension samt Sikkerhedsbranchen. Den praktiske del er udført af Rambøll Management, som har spurgt 1047 personer, fordelt efter gængse normer. I Beredskabsstyrelsen vil man nu granske tallene for at se, om de kan give anledning til initiativer, der kan fremme brandsikkerheden i danske boliger. 23

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien DMJX 14-12- 2011 Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien Der er millioner at spare ved at arbejde med risikostyring, men langt fra alle kommuner følger med udviklingen Tekst og foto: Kristoffer

Læs mere

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde Kend sikkerhedsreglerne og din virksomheds ansvar! Ring gerne til os på 70 12 12 22 eller besøg www.if.dk/varmtarbejde Blot en enkelt gnist kan ulme

Læs mere

Varmt Arbejde. Udarbejdet af Bjarne Graversen Illit Forsikringit Agentur A/S

Varmt Arbejde. Udarbejdet af Bjarne Graversen Illit Forsikringit Agentur A/S Varmt Arbejde Udarbejdet af Bjarne Graversen Illit Forsikringit Agentur A/S Varmt Arbejde Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Hvorfor fokus på området? Hvorfor fokus på området? Forsikringsselskaberne udbetaler

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

REGLER FOR VARMT ARBEJDE

REGLER FOR VARMT ARBEJDE SKADESTOP REGLER FOR VARMT ARBEJDE Bliv opdateret og læs mere om, hvordan de ændrede regler kan hjælpe med at forebygge unødvendige skader 1 Skadestop HVORFOR ÆNDRE REGLERNE FOR VARMT ARBEJDE? Hvert år

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Hvad gør du hvis skaden sker?

Hvad gør du hvis skaden sker? Hvad gør du hvis skaden sker? Boligselskabet Det boligselskab som ejer den ejendom du bor i, har tegnet en bygningsforsikring som dækker skader på selve ejendommen. Det indebærer, at enhver skade som f.eks.

Læs mere

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien Juni 2013 Risk Management i Plast-Industrien Topdanmark Risiko-Ingeniør Pia Marsengo - Elektroingeniør Søværnets Materielkommando Våbensikkerhed Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Certificering af

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Domea. dit hjem dit liv 01 2006. Mine ressourcer. Indboforsikring. Storbyferie MAGASINET

Domea. dit hjem dit liv 01 2006. Mine ressourcer. Indboforsikring. Storbyferie MAGASINET dit hjem dit liv 01 2006 MAGASINET Mine ressourcer Portræt af en driftschef Indboforsikring Forsikring af din husstand Storbyferie London lever Magasinet for alle lejere og deres familier Bolig Indretning

Læs mere

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension Februar 2002 Særlige Vejledning sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder Forsikring & Pension Indholdsfortegnelse 000 Indledning 3 10 Alment 3 100 Forskrifter og regler 6

Læs mere

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Hvorfor en Elsikkerhedsattest? SB afsnit 6, 621.1 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler

Læs mere

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1 2 Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri

Læs mere

VARMT ARBEJDE - værd at vide

VARMT ARBEJDE - værd at vide Introduktion Generel indledning Varmt arbejde er skyld i mange brande. Brande, hvoraf langt de fleste kan undgås ved omtanke, større forsigtighed samt kendskab til reglerne for udførelse af varmt arbejde.

Læs mere

Workshop 16. april 2015

Workshop 16. april 2015 Workshop 16. april 2015 Hvem er Contea Contea er i dag den største danskejede, uafhængige forsikringsmæglervirksomhed med 43 medarbejdere og en præmieomsætning på mere end DKR 1,5 mia. Vi samarbejder i

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Per Svensson og Sten Svensson. Grøndalsvej 66, Fællesdel

Elinstallationsrapport for ejendommen. Per Svensson og Sten Svensson. Grøndalsvej 66, Fællesdel for ejendommen Sælger Adresse Postnr. og by Per Svensson og Sten Svensson Grøndalsvej 66, Fællesdel 2000 Frederiksberg Dato 08.10.2015 Udløbsdato 08.10.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed EL:CON Sjælland

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Brandsikring af hoteller. Uffe Philip Afdelingschef & Partner, Willis

Brandsikring af hoteller. Uffe Philip Afdelingschef & Partner, Willis Brandsikring af hoteller Uffe Philip Afdelingschef & Partner, Willis Brandrisiko på Hoteller SPØRGSMÅL Hvorfor er det relevant at fokusere på brandrisici på hoteller??? Hotelbrande Lidt fra nettet Hotelbrande

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK

Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK Udarbejdet 15. januar 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forsikringsmarkedet historisk og p.t.... 2 Hvordan appelleres bedst til markedet... 3 Formål med en risiko- og

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. ThoMa-El ApS Hammerholmen 9-13, port 2 2650 Hvidovre Tlf.: 35816055

Elinstallationsrapport for ejendommen. ThoMa-El ApS Hammerholmen 9-13, port 2 2650 Hvidovre Tlf.: 35816055 for ejendommen Sælger Adresse Postnr. og by Anders & Pia Bruun Trouvillevej 1a 3100 Hornbæk Dato 14.07.2014 Udløbsdato 14.07.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed ThoMa-El ApS Hammerholmen 9-13, port

Læs mere

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl november 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN November 2013 Brandmuren på Solgårdens loft beskytter ikke meget, når der mangler en brandlem. Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl FOREBYGGE SES

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune Forsikrings- og Viborg Kommune Oktober 2015 Side 1 af 5 Forsikrings- og Formål Denne vejledning ligger i naturlig forlængelse af Viborg Kommunes Forsikrings- og risikostyringspolitik. Vejledningen fastlægger

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99 for ejendommen Sælger Helene Hansen Adresse Vorgodvej 12 Postnr. og by 2770 Kastrup Dato 16.04.2013 Udløbsdato 16.04.2014 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.:

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Tryg Bolig værktøjer og

Tryg Bolig værktøjer og Tryg Bolig værktøjer og formidling Dagsorden Kl. 8.00 Morgenmad Kl. 8.30 Præsentation og indledning Kl. 8.45 Undervisning i nye redskaber og procedurer Kl. 10.45 Kaffepause (ca. tid) Kl. 11.00 Fortsat

Læs mere

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation FANE 140 10 Forord 20 Det certificerende organ 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden 40 Krav til dokumentation 50 Ikrafttrædelse, registrering m.m. Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København K

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE KVALITET, KOMPETENCER OG KUNDEN I CENTRUM. Dedikeret til vagt og sikkerhed Vagtservice Danmark er en dedikeret vagt- og sikkerhedsvirksomhed,

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Svend Aage Nielsen. Autoriseret el-installatør A/S Skælskørvej 21 4200 Slagelse Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Svend Aage Nielsen. Autoriseret el-installatør A/S Skælskørvej 21 4200 Slagelse Tlf. for ejendommen Sælger Martin olsen Adresse Strandbjerggårdsvej 23 Postnr. og by 4400 Kalundborg Dato 04.03.2013 Udløbsdato 04.03.2014 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Svend Aage Nielsen. Autoriseret

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Vi våger over dit levebrød

Vi våger over dit levebrød Falck Alarm Forsikringsgodkendt Vi våger over dit levebrød En alarmløsning med en professionel organisation bag Når du vælger en alarmløsning fra Falck, følger der mere end 100 års erfaring med at forebygge,

Læs mere

Tænk BRANDSIKKERHED ind i bedriften - så undgår vi 500 gårdbrande om året

Tænk BRANDSIKKERHED ind i bedriften - så undgår vi 500 gårdbrande om året Tænk BRANDSIKKERHED ind i bedriften - så undgår vi 500 gårdbrande om året 1 HVIS DET ALLIGEVEL GÅR GALT! Ring omgående 1-1 - 2 og oplys: HVOR det brænder. (ved brug af mobiltelefon, oplys nærmeste større

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

VELKOMMEN TIL AALBORG UNIVERSITET

VELKOMMEN TIL AALBORG UNIVERSITET VELKOMMEN TIL AALBORG UNIVERSITET Campus Service Vejledning til eksterne samarbejdspartnere VELKOMMEN Vi byder velkommen til medarbejdere i virksomheder, der arbejder for Campus Service på Aalborg Universitet,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Amagerelektrikeren ApS Kirstinehøj 55 2770 Kastrup Tlf.: 32501499

Elinstallationsrapport for ejendommen. Amagerelektrikeren ApS Kirstinehøj 55 2770 Kastrup Tlf.: 32501499 for ejendommen Sælger Jens Christian Anker Adresse Hyldekær 87 Postnr. og by 2765 Smørum Dato 19.12.2012 Udløbsdato 19.12.2013 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Amagerelektrikeren ApS Kirstinehøj 55

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU Disposition Baggrund for lovgivningen Hvad er et biologisk våben?

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Skadevejledning. for. Randers Kommune

Skadevejledning. for. Randers Kommune for Randers Kommune 06-02-2008 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Inddeling... 3 Anmeldelse af skader... 4 Bygning... 5 Entrepriser... 6 Løsøreforsikring... 7 Motorkøretøj... 8 Ansvar... 9

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00 Andelsboligforeningen Christiansgaarden Christian X s Allé 26-54 & 56 2800 Kongens Lyngby Kontor: 38 Kælderen Telefon: 45 93 09 18 E-mail: info@christiansgaarden.dk 17. november 2014 TIL ANDELSHAVERNE

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Katastrofe! Beredskabet på ARoS. Overordnet, hvad er vores Mål, Strategi og Handling. VIGTIG det er en altid løbende proces..

Katastrofe! Beredskabet på ARoS. Overordnet, hvad er vores Mål, Strategi og Handling. VIGTIG det er en altid løbende proces.. Katastrofe! Beredskabet på ARoS. Overordnet, hvad er vores Mål, Strategi og Handling. VIGTIG det er en altid løbende proces.. 20000 m², Åbent 56 h/uge, 520 000 besøgende / år. Brand, Vand & Storm, Værdiredning,

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

hjælpeguide når ulykken er sket...

hjælpeguide når ulykken er sket... hjælpeguide når ulykken er sket... Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n når skaden er sket Denne guide er tænkt som hjælp i en svær situation efter en brand, hvor du har mistet dine ejendele eller

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Arbejdsgruppen om forebyggelse Opgaver, arbejdet og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Allan Bo Christensen. - født i 1966. Ansat i forsikringsbranchen siden 1984. Baltica. Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. Forsikringshøjskolen

Allan Bo Christensen. - født i 1966. Ansat i forsikringsbranchen siden 1984. Baltica. Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. Forsikringshøjskolen Allan Bo Christensen - født i 1966 Ansat i forsikringsbranchen siden 1984. Baltica Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab Forsikringshøjskolen Amaliegade 10 1256 Kbh. K Formål: At udbrede kendskabet

Læs mere

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens. Risikostyringsstrategi. for

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens. Risikostyringsstrategi. for Willemoesgade 15 5610 Assens for Indholdsfortegnelse Formål 1 Målsætning...3 Politikker.....3 Organisation & kompetencer....4 Økonomi........4 Forebyggelse....5 Budget......7 Side 2 af 9 Formål en har

Læs mere

DBI vejledning 10, del 1

DBI vejledning 10, del 1 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 1 Brandsikringsforanstaltninger Planlægning og gennemførelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning..................................

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Visu-El ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.: 24224159

Elinstallationsrapport for ejendommen. Visu-El ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.: 24224159 for ejendommen Sælger Erik Christensen Adresse Frederiksberg Bakke 5 Postnr. og by 8830 Tjele Dato 07.08.2014 Udløbsdato 07.08.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Visu-El ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg

Læs mere

1 Indledning...3. 2 Baggrund...4. 3 Formål...4. 4 Installationen...4. 5 Brugen af installationen...4. 6 Tilsynet...5. 7 Omfang af kampagnen...

1 Indledning...3. 2 Baggrund...4. 3 Formål...4. 4 Installationen...4. 5 Brugen af installationen...4. 6 Tilsynet...5. 7 Omfang af kampagnen... Forsamlingslokaler Rapport om el-sikkerheden i Forsamlingslokaler. Tilsynsordningen har i perioden 1. november til 15. december 2008 kørt kampagnetilsyn på forsamlingslokaler, og disse tilsyn danner således

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. El:Con Middelfart A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 64410491

Elinstallationsrapport for ejendommen. El:Con Middelfart A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 64410491 for ejendommen Sælger Adresse Postnr. og by Søren Guldfeldt Madsen, Zahnsgade 2, st 6000 Kolding Dato 27.01.2015 Udløbsdato 27.01.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed El:Con Middelfart A/S Ryhavevej

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99 for ejendommen Sælger Leif Søkilde Adresse Hvidovre Enghavevej 59 Postnr. og by 2650 Hvidovre Dato 31.05.2015 Udløbsdato 31.05.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere