BRAND & SIKRING. Virksomhedsbrande er alt for store

Transkript

1 Nr. 4 December 2005 DBI Med fingrene i tyvens værktøjskasse Cigaretter kan redde liv Præmiestigninger og rettidig omhu Færre tjek i forsamlingslokaler Folketinget vil lære af boligselskab Sidste udkald for ATEX De små slukker Leverandørregister Virksomhedsbrande er alt for store Brandvægge skal tjekkes

2 Nr årgang December2005 Udkommer 4 gange årligt: Distribueret oplag: 7665 eks. Ansvarshavende: Peter Johansen, pj@dift.dk Redaktør: Ole B. Kristensen, obk@dift.dk Freelancebidrag: Sebastian Swiatecki Fotos: Ole B. Kristensen, Christian Alsing, Gert Blume, Gert Jensen, F&P, Sebastian Swiatecki. Annoncer: Dina Bodnia, dbo@techmedia.dk Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dift@dift.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden Utætte vægge og åbne døre er årsag til, at brande i danske virksomheder bliver alt for store og dyre. Det skal en storstilet kampagne hjælpe med at råde bod på. Se side 2. Det er ofte svigt i brandadskillelser, som gør, at virksomhedsbrande bliver store. Virksomheder skal tjekke deres brandvægge Manglende viden om vægge og døres brandmæssige funktion betyder risiko for storbrande i danske virksomheder Utætte vægge og åbne døre er årsag til, at brande i danske virksomheder bliver alt for store og dyre. Det skal der nu gøres noget ved. En storstilet kampagne, som især retter sig mod små og mellemstore virksomheder, skal gøre virksomhederne mere bevidste om betydningen af brandsikre vægge. Ifølge teknisk chef i forsikring & Pension Bo Balschmidt skal kampagnen begrænse omfanget af især de store millionbrande på virksomheder. Han påpeger, at undersøgelser viser, at brandskaderne ved disse brande ville være halveret, hvis væggene og dørene havde fungeret efter hensigten. De fleste erhvervsbygninger er indrettet med brandadskillende vægge og døre, som skal hindre en brand i at brede sig. Problemet er, at mange af disse vægge og døre ikke fungerer som de skal, og en rundspørge til danske virksomheder viser en manglende bevidsthed om, at brandvæggene skal være tætte, og at dørene og portene skal være lukkede eller kunne lukke hvis der opstår brand. IT kan give brandfarlige huller Et af de væsentigste problemer er, ifølge afdelingschef Ib Bertelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), at væggene gennemhulles af håndværkere, som fører rør og kabler igennem. Ikke mindst den stadige udbygning af IT-netværk er årsag til huller, som i mange tilfælde ikke lukkes forsvarligt igen. - Der skal faktisk kun et meget lille hul til, for at ilden kan slippe ind i næste rum eller ind i bygningens konstruktion. Sker det, er væggen stort set værdiløs, og det (Foto: F&P/Gert Jensen) 2

3

4 Bo Balscmidt Ib Bertelsen samme gælder, hvis man har blokeret dørene, så de ikke kan lukke. Hvis væggen er intakt, og dørene er lukkede, vil en brandvæg derimod kunne forhindre en brand i at sprede sig i op til halvanden time, forklarer Ib Bertelsen. Tætte vægge sikrer flugtvejene og giver samtidig brandvæsenet værdifuld ekstra tid til at få ilden under kontrol, så hele virksomheden ikke går til. Derfor er det altafgørende, at væggene er intakte, forklarer Ib Bertelsen, der har set mange eksempler på automatiske branddøre og -porte, der er blokeret ved hjælp af kiler, paller, snore og på andre kreative måder. Vores undersøgelser viser, at ved mange af de store millionbrande ville brandskaderne have været halveret, hvis væggene og dørene havde fungeret efter hensigten, siger Bo Balschmidt, som mener, at virksomhederne har gode incitamenter til at sikre, at væggene er intakte: Katastrofe Der kan blive en katastrofe for en virksomhed, hvis produktions- og lagerbygninger brænder ned. De normale forsikringer rækker ikke, forklarer han, hvis kunderne blive utålmodige og søge nye leverandører. Derfor er der al mulig grund til at virksomhederne får undersøgt, om deres vægge og døre fungerer efter hensigten. Bo Balschmidt anbefaler derfor, at virksomhederne udpeger medarbejdere, som har ansvar for at kontrollere brandadskillelserne. I 2003 var de samlede erstatninger til brandskader i virksomheder 936 mio. kr. Heraf var de 667 mio. kr. erstatninger efter millionbrande, der således udgør over 70 pct. af de samlede erstatninger. Forsikring & Pension står bag kampagnen i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Beredskabsstyrelsen, Dansk Bygningsinspektørforening og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. I forbindelse med kampagnen om brandsikre vægge mv. er der udsendt informationsmateriale til mindre og mellemstore virksomheder. Materialet omfatter blandt andet en praktisk tjekliste, så man kan kontrollere, at brandadskillelserne er i orden. På kan man selv bestille materialet om, hvordan man sikrer sin virksomhed mod større brande. 4

5 Med fingrene i tyvens værktøjskasse Kulturens vogtere slog til deltog aktivt i indbrudsforsøg DBI Det første vindue kunne brækkes op med en skruetrækker, og den første dør kunne åbnes med et velrettet spark. Siden skulle der blive brug for skrappere midler fra tyvens værktøjskasse : Økse, hammer, mukkert, koben, bidetang, boltsaks osv. Så måtte endnu et par døre og vinduer give sig, og et sikkerhedsgitter blev delvist gennembrudt. Men så stoppede indbrudsfesten også. De følgende døre, låsebeslag og gitre var for solide for folk, som normalt arbejder på at sikre landets kulturværdier. Det hele var en øvelse, arrangeret af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) som led i en temadag om sikring af museer, biblioteker og arkiver. Op med skruetrækkeren, af med glaslisten, ud med glasset. Sådan åbnes et vindue på mindre end et halv minut hvis det ikke er sikret. 5

6 Om mennesker, som til daglig sørger for at passe på vore kulturværdier, bærer på en undertrykt destruktionstrang, skal være usagt. Men et par af dem fik mulighed for at få afløb for den eventuelle trang i forbindelse med DBI s temadag. Får indtryk af svaghederne Birger C. Kjærbye, DBI, som stod for arrangementet, siger om formålet med aktiviteten: - Ved at se eller prøve, hvordan det er at arbejde med tyvens værktøj, får man et indtryk af de umiddelbare svagheder ved vinduer, døre, låse osv. Vi ville gerne vise, hvor let det kan være at begå indbrud men også hvor lidt der skal til for at gøre livet besværligt for tyven. Hvis det hele bliver lidt for besværligt, er der stor chance for at tyven giver op eller bliver så forsinket i sit forehavende, at han bliver opdaget eller kun får et begrænset udbytte. Deltagerne fik også lov at prøve kræfter med værdiskabe samt forskellige former for sikkerhedswirer til objektsikring af IT-udstyr mv. Det blev en lærerig eftermiddag for deltagerne, som fik Sikkerhedsgitre kan være mere eller mindre seje. De spektakulære indbrudsforsøg fandt sted i DBI s nye Brand & SikringsCenter, hvor der til lejligheden var opbygget en række bygningspartier, bestående af døre, vinduer og gitre mv. Alle opstillingerne havde en forskellig sikkerhedsstandard med hensyn til konstruktion, materialevalg, låsebeslag og andre sikringsforhold. Nogle af deltagerne havde meldt sig som forsøgstyve og var blevet udstyret med standardtyvens værktøjskasse, hvorefter de fik lov til at gå løs på de forskellige bygningskomponenter. Det Steen Brahe Bonke var dog hverken almindelige kustoder eller kontorfolk, der fik lov at kaste ud i det til tider ret så voldsomme arbejde. Steen Brahe Bonke fra Howeni A/S, som stod for dette indslag i temadagen, tillod kun, at deltagere med en håndværksmæssig baggrund fik lov at deltage i løjerne. Og de blev naturligvis udstyret med den nødvendige sikkerhedspåklædning. et førstehåndsindtryk af, hvad der virker og hvad der ikke virker, når det gælder indbrudssikkerhed. Indledningsvis havde Steen Brahe Bonke redegjort for de forskellige sikringsformer mod tyveri: perimetersikring, skalsikring, cellesikring og objektsikring. Og som afslutning demonstrerede han tågesikring samt lys- og lydgeneratorer udstyr som har til 6

7 formål at gøre livet surt for indbrudstyvene. Kulturens trusselsbillede Claus Friis, som har ansvaret for den fysiske sikring på Det Kongelige Bibliotek (KB) gennemgik en række af de trusler, som kulturinstitutioner især skal være opmærksomme på. Det gælder ikke mindst svind og tyveri. På KB har det vist sig, at de fleste af de stjålne bøger, er fjernet af bibliotekets egne ansatte. Men gæster/brugere, håndværkere, rengøringspersonale og gemene indbrudstyve har også taget for sig af materialerne. Røveri er en faktor, som vi vil komme til at se mere og mere til, mente han. I takt med, at virksomheder og andre sikrer sig mod den slags, er der sandsynlighed for, at røverne vil kaste sig over nogle af de mere bløde mål. Der er et stigende behov for forebyggende foranstaltninger på næsten alle disse områder. Af øvrige trusler mod kulturværdierne, man bør være opmærksom på, pegede Claus Friis på transportsvind og skader, administrativt svind (bøger der bliver stillet forkert), hærværk, bombetrusler og tekniske skader. Han forudså et stigende antal tekniske Tyvens standardværktøj må give op over for dette jalousi. 7

8 En lille rask konkurrence: Hvem kan først åbne et værdiskab, indkøbt billigt i det lokale byggemarked. Opgaven var overkommelig det første skab blev åbnet på mindre end 10 sekunder. skader i fremtiden som følge af forsyningssvigt (især el) og stormskader. En bog, som var placeret i forsøgsbranden, så sådan ud efter slukningsforsøget med vandtåge. Overfladerne var skadet, men indholdet var bevaret. Brand - den største fare - Men i al denne tyverisnak som ikke mindst medierne fokuserer på - må vi må ikke glemme, at brand er langt den største trussel mod vore kulturværdier, pointerede den erfarne vogter af vor nationale bogskat. - Et stjålet kunstværk kan man måske få tilbage, og en våd bog kan oftest reddes men en brændt genstand er tabt for evigt. På kulturinstitutioner skal man især være opmærksom på risici for påsatte brande, elektrisk forårsagede brande og brande som skyldes varmt arbejde i forbindelse med håndværksarbejde. Sidste år afholdt KB en stor evakueringsøvelse, som blandt andet viste, at værdiredningen ikke var effektiv. Hidtil har værdiredningen bl.a. bygget på, at medarbejdere hjalp med at transportere værdifulde bøger ud af bygningen i særlige bærekasser. - Vi fandt ud af, at denne metode er alt for langsom, i stedet har vi nu opbygget et system, hvor bøgerne evakueres gennem redningsstrømper ud ad vinduerne. Samtidig har vi indgået aftale med ISS, som stiller med 50 mand, hvis det brænder på. Claus Friis anbefalede alle kulturinstitutioner at formulere en sikringsplan, som på baggrund af risikobeskrivelser og -vurderinger fastlægger de nødvendige sikringsforanstaltninger, og han opfordrede i den forbindelse til direkte tyveri : - Brug jeres netværk og stjæl idéer fra jeres kolleger, lød rådet fra den ellers lovlydige sikringschef, hvis bemærkning især var møntet på de mindre institutioner med få resurser. Claus Friis redegjorde også om Kulturministeriets Sikringsudvalg, som han er formand for. Udvalget yder rådgivning til Kulturministeriet om sikringsspørgsmål på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet. Rådgivningen omfatter den statslige forsikringsordning (National Indemnity), hvor staten påtager sig den forsikringsmæssige risiko for lån af blandt andet værdifulde udenlandske genstande og værker til udstillinger på danske museer og udstillingssteder. Udvalget bidrager således til at der opnås en sikkerhedsmæssig standard, som gør det muligt at gennemføre udstillinger af høj kunstnerisk og kulturel standard i Danmark. Afsløret af overvågningskameraer Det Kongelige Biblioteks chefsikringsrådgiver Jesper Düring Jørgensen har været ansat på KB siden I den periode har han været involveret i efterforskningen og opklaringen af nogle af bibliotekets mest opsigtsvækkende tyverisager blandt andet det store bogtyveri. Det gav han temadagens tilhørere et medrivende og lærerigt 8

9

10 Kontaktperson: Birger C: Kjærbye, indblik i. At det store bogtyveri først blev optrevlet efter mange år, skyldtes blandt andet, at det tog lang tid at erkende tyveriet, der foregik som et stille svind. Et andet problem var de daværende, mangelfulde registreringer. Det har man nu lært meget af, og i dag er der indført en række sikkerhedsprocedurer, som både berører medarbejdere og besøgende på biblioteket. Overvågningskameraer, som i dag er en helt naturlig del af sikkerheden, har ud over den forebyggende effekt også i flere tilfælde hjulpet med at afsløre tyverier på biblioteket. For nogle år siden blev en rengøringsassistent, som havde fjernet omkring 600 breve og 56 håndskrifter, afsløret på denne måde. Denne sag endte med, at alle de stjålne effekter og kommet tilbage. Slukning med vandtåge Der var også brandslukning på temadagens program. Palle Madsbjerg fra Semco Marine fortalte om vandtågeslukning et Demonstration af vandtågeslukning. slukningssystem, der vinder mere frem, da vandskaderne ikke bliver så store som ved almindelig sprinkling. Desuden kræver systemet et mindre omfattende rørsystem, derfor er systemet særlig interessant for museer, arkiver og biblioteker. Deltagerne fik en smagsprøve på systemet i en af DBI s prøvningsshaller, hvor det blev demonstreret på en opstilling af kunstværker og bøger. Temadagen var den anden inden for godt et år, hvor DBI fokuserede på sikringen af kulturinstitutioner. Og det var næppe den sidste. Spørgelysten viste, at kulturens vogtere bekymrer sig om deres betroede effekter - og de har fortsat behov for at forbedre deres viden. Nyt om navne Gry Birk er ansat som økonomiassistent (barselsvikar) i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Annette Hansen er ansat som økonomiassistent i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Per Gøse er udnævnt til chef for forretningsudvikling og salg i prøvnings- og certificeringsafdelingen hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Stillingen er nyoprettet og omfatter samtidig det daglige ledelsesansvar for komponentprøvning og certificeringsarbejde. Per har en mangeårig baggrund som ingeniør i DBI og har senest haft ansvaret for ITfunktionen. Om kort tid forventer han i øvrigt at afslutte en embauddannelse ved Danmarks Tekniske Universitet. Leverandørregister Den første udgave af Brand & Sikrings leverandørregister bringes bagest i dette nummer af bladet (s.38-39). Registeret, som løbende udbygges, vil være stedet, hvor sikkerhedsbevidste virksomheder finder frem til relevante leverandører af produkter og ydelser på brand- og sikringsområderne. Brand og Sikring distribueres målrettet til flere end nøglepersoner og virksomheder, som er brugere af brand- og sikringsydelser. Nærmere oplysninger om optagelse ved henvendelse til Dina Bodnia, tlf eller dbo@techmedia.dk. 10

11 Kommune åbner kontor for sikringsrådgivning I samarbejde med det lokale nærpoliti har Næstved Kommune åbnet et rådgivningskontor, hvor borgere, virksomheder, foreninger og organisationer kan hente gode råd om sikring og tryghed. Rådgivningskontoret for Sikring & Tryghed er navnet på den nye enhed, som blev åbnet officielt af Næstveds borgmester Henning Jensen den 3. november I den anledning fortalte han, at kontoret sigter meget bredt, når det gælder sikring og forebyggelse. Således vil man både kunne få gode råd om brandsikring og om sikring mod tyveri og indbrud samt graffiti og andet hærværk. Desuden vil rådgivningskontoret også kunne hjælpe med råd om, hvordan man kan forebygge vold og overfald, ligesom terror også er en trussel, man tager alvorligt i den sydsjællandske kommune. Overordnet er det målet, at folk som bor og arbejder i kommunen skal kunne føle sig mere trygge i hverdagen. Som en af sine opgaver er det meningen, at rådgivningskontoret skal tilbyde at arrangere tema-aftener for bolig- og grundejerforeninger samt andre interesserede interessegrupper og organisationer. Disse arrangementer vil kunne afholdes på kommunens undervisningssteder eller på rådgivningskontoret, som har fået lokaler ved det kommunale redningsberedskab på Manøvej 25 i Næstved. Drivkræfterne bag kontorets etablering og drift er kommunens risikokoordinator Steen Nedergaard Jensen, beredskabsinspektør Flemming Nygaard-Jørgensen og kriminalassistent Peter Anker Nielsen fra Næstved nærpoliti. Rådgivningskontoret for Sikring og Tryghed er desuden etableret i samarbejde med Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI), Det Kriminalpræventive Råd, Forsikring & Pension, Næstved Politi, Ruko A/S og SikkerhedsBranchen. Kontoret holder åbent for alle interesserede hver torsdag mellem klokken 17 og 18. Desuden kan man kontakte kontoret for nærmere aftale på telefon Teamet bag Rådgivningskontoret for Sikring og Tryghed (fra venstre mod højre): kriminalassistent Peter Anker Nielsen, risikokoordinator Steen Nedergaard Jensen og beredskabsinspektør Flemming Nygaard- Jørgensen 11

12 Cigaretter kan redde liv Selvslukkende cigaretter breder sig som løbeild i Nordamerika I mange år har uforsigtig tobaksrygning været den væsentligste årsag til, at folk brænder inde. På trods af de dystre tal, som har affødt mange advarsler, er der dog intet, som tyder på, at antallet af denne type brandulykker er faldende i Danmark. I 2004 var tobaksrygning den sandsynlige årsag til 35 dødsbrande med 39 omkomne. Det var det højeste antal, som hidtil er opgjort. I staten New York med omkring 19 mio. indbyggere omkom samme år 28 mennesker i brande, som skyldtes rygning. Dette antal var også usædvanligt men her fordi det var lavere end i de foregående år. Røgen lettede i New York Det faldende antal branddøde i New York skal ses i lyset af, at den amerikanske forbundsstat var det første sted i verden, hvor man indførte lovgivning med krav om, at cigaretter skal være selvslukkende. Da loven sidste år trådte i kraft, var det afslutningen på en årelang, sej kamp, som betød, at modstanderen, den amerikanske tobaksindustri, nødtvungent måtte investere millioner af dollars i produktudvikling og nyt produktionsudstyr. At indsatsen ikke har været forgæves, kunne næsten omgående aflæses i statistikkerne. Efter at det i midten af 2004 var blevet forbudt at sælge almindelige cigaretter i butikkerne, kunne man resten af året, måned for måned, registrere en faldende branddødelighed i New York. Nu står delstatspolitikere fra det øvrige USA i kø for at kopiere og få gennemført tilsvarende love hos sig. Californien og Vermont har allerede vedtaget at følge New Yorks eksempel, mens andre stater er i fuld gang med at forberede lovgivning om de nye fire-safe-cigarettes, som de kaldes i USA. I den forbindelse arbejdes der bl.a. på at sikre, at de lokale lovregler tager udgangspunkt i ensartede prøvningsstandarder. At kalde de nye cigaretter brandsikre er nok at gå for vidt men at de er brandforebyggende, er der næppe tvivl om. New York har valgt at bygge sine krav på et antændelighedskriterium i henhold til en særlig ASTM-standard. Den fagtekniske betegnelse 12

13 for cigaretterne er RIP-cigaretter, idet RIP står for Reduced Ignition Propensity, dvs. nedsat antændelsestilbøjelighed. De selvslukkende cigaretters fremmarch på det nordamerikanske kontinent er nu nået til Canada, der som den hidtil første nationalstat i verden netop har indført krav om det brandforebyggende tobaksprodukt. Next stop kan blive Australien, som er langt fremme med lovgivningsarbejdet og ventes at blive det næste selvslukkende tobaksland. Europa tøver I Europa, og inden for EU-systemet, er spørgsmålet om indførelse af selvslukkende cigaretter kun langsomt ved at blive sat på dagordenen. I Sverige er Räddningsverket og Statens Folkhälsoinstitut gået sammen om at fremme sagen, og man arbejder på flere fronter. Således er man i gang med sonderinger, som skal vise, om der kan skaffes opbakning til etablering af et fælles europæisk regelsæt, eller om Sverige evt. alene kan og vil indføre krav om RIP-cigaretter. Som formand for EU Fire Safety Network har Björn Albinson fra Räddningsverket henvendt sig til EU s kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse Markos Kyprianou og bedt ham se på mulighederne for at indføre et fælles europæisk krav. EU-netværket anbefaler, at man følger den amerikanske ASTM testmetode, idet man frygter, at tobaksindustrien vil forsøge at forsinke processen ved bl.a. at foreslå, at der udvikles nye prøvningsmetoder. I Beredskabsstyrelsen følger man arbejdet som medlem af dette netværk. Peter Hofman- Bang fra Beredskabsstyrelsen er selv af den overbevisning, at selvslukkende cigaretter, sammen med sund fornuft og øget brug af røgalarmer, vil kunne nedbringe antallet af mennesker, der omkommer ved brand i Danmark. 13

14 Hos Skandinavisk Tobakskompagni, som også følger udviklingen, forholder man sig, ifølge vicedirektør Thomas Lindegaard, afventende. Virksomheden har ikke aktuelle planer om at gå ind i en produktion af selvslukkende cigaretter, da man ikke anser dem for at være aktuelle på det europæiske marked foreløbig. Thomas Lindegård oplyser, at alene den begrænsede produktionskapacitet for det særlige cigaretpapir gør, at der ikke umiddelbart er basis for at lancere RIP-cigaretterne på det europæiske marked. Han mener desuden ikke, at der findes tilstrækkelig viden om, hvordan den ændrede kemikalietilsætning i cigaretpapiret påvirker røgens skadelighed. Røgalarmer er ikke nok Administrerende direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Peter Johansen, mener, at selvslukkende cigaretter vil kunne for stor betydning for arbejdet med at nedbringe branddødeligheden i Danmark. - Røgalarmer betragtes af mange som nærmest det eneste svar på, hvordan man kan reducere branddødeligheden. Men de har desværre deres begrænsning over for udsatte grupper som ældre og svagelige samt personer med misbrugsproblemer og påvirkede mennesker i øvrigt. Mange af disse mennesker, som jo er stærkt overrepræsenteret i statistikken, vil ikke kunne nå at reagere tids nok på signalet fra en røgalarm hvis de da har én. Derimod vil de selvslukkende cigaretter kunne få en afgørende effekt her, lyder vurderingen fra Peter Johansen. Endnu er det et åbent spørgsmål, hvornår den selvslukkende røg breder sig til Europa og herunder til Danmark. Hvis sagen for Cigaretpapir med indbygget brandstop Indførelse af lovkrav om selvslukkende cigaretter kræver, at der kan henvises til acceptable standarder, som kan dokumenteres og kontrolleres. Staten New York, som er pioner på området, har valgt at bygge sine krav på et antændelighedskriterium i henhold til en amerikansk ASTM-standard. Den fagtekniske betegnelse for cigaretterne er RIP-cigaretter, idet RIP står for Reduced Ignition Propensity, dvs. nedsat antændelsestilbøjelighed. For at kunne leve op til standarden har tobaksindustrien udviklet en særlig type cigaretpapir med indbyggede ringformede zoner, der fungerer som stopklodser for forbrændingen. I disse stopzoner er papiret gjort en smule tykkere, hvorved ilttilførslen bliver begrænset under rygningen. Desuden er papiret, ifølge det oplyste, mindre po- røst end normalt og uden tilsætning af citronsyre, ligesom der skulle være foretaget mindre ændringer i de øvrige kemikalier, der er tilsat papiret for at bl.a. sikre en jævn forbrænding. RIP-cigaretterne oplyses endvidere at være en anelse tyndere samt rullet lidt løsere end normalt, og de er alle forsynet med filtermundstykke. Efter indførelsen af krav om, at solgte cigaretter i staten New York skal være selvsukkende, har et hold forskere ved Harvard universitetet testet nogle af de mest solgte cigaretmærker i New York og sammenlignet dem med cigaretter, som sælges i andre stater. Testen viste, at mens 99,8 procent af de traditionelle cigaretter brændte helt op efter antændelse, var dette kun tilfældet for hver tiende cigaret, indkøbt i New York. Det er ikke oplyst om der blandt de testede New York-cigaretter kunne være ulovligt solgte produkter, som ikke levede op til de nye krav. Harvard-forskerne har også undersøgt New York-cigaretternes indhold af kemikalier og sammenlignet dem med tilsvarende cigaretter, indkøbt i andre stater. Selv om forskerne konstaterede et let forhøjet kemikalieindhold i cigaretter, indkøbt i New York, konkluderer de, at forskellen næppe vil påvirke den allerede høje skadelige effekt af cigaretrøg. Overalt, hvor man forsøger at indføre krav om de selvslukkende cigaretter, møder det tilsyneladende stærk modstand fra tobaksindustrien. Hvis det er frygten for, at omsætningen skal gå ned, ser det dog ikke ud til, at der er grund til bekymring. Ifølge Harvard-undersøgelserne har indførelsen af lovkravet i New York nemlig ikke påvirket cigaretsalget i staten. 14

15 alvor skal fremmes, vil det kræve, at emnet opnår en vis opinionsmæssig bevågenhed, som følges op af den fornødne politiske opbakning. Det er samtidig en forudsætning, at den forventede forebyggende effekt vurderes som tilfredsstillende, samt at relevante sundhedsmæssige og EU/ markedsmæssige forhold afklares. Standard for børnesikre lightere bruges ikke Det er ikke kun på cigaret-området, at USA er foran Europa, når det gælder indførelse af sikkerhedsregler. Siden 1994 har det været et krav på det amerikanske marked, at engangslightere ikke må kunne tændes af mindre børn. Tilsvarende bestemmelser er indført i Canada, Australien og New Zealand. Den amerikanske kommission for forbrugersikkerhed har vurderet, at kravet har halveret brandulykker, som skyldes børns leg med lightere. Inden for EU blev der gennemført en CEN-standard om børnesikre lightere i 2002, men den frivillige standard har ikke bragt lighterne på markedet. Nu vil EU-kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse undersøge, om det er muligt at indføre standarden som led i Produktsikkerhedsdirektivet. Til det formål har hans generaldirektorat iværksat en undersøgelse af omfanget af ulykker, som skyldes børns leg med lightere. En rapport fra 1997 anslår, at det farlige legetøj årligt var årsag til 1229 brande, 260 sårede og 19 omkomne i de daværende 15 medlemslande. Vi viser vejen... - Sikkerhedsbelysning - Nødstrømsanlæg - Ex materiel Rekvirer katalogmateriale på SafeExIT A/S Herstedøstervej Glostrup Tlf.: Fax.:

16 Præmiestigninger, ledelse og rettidig omhu De senere år har budt på store stigninger i forsikringspræmierne. Men virksomhederne kan selv gøre noget. Karsten Radant: Der er ingen vej uden om risikostyring Morten Storgaard: Præmien påvirkes af, hvad virksomhederne gør Peder Gellers: Rigtig forsikring kan spare penge Forsikringspræmiernes himmelflugt er der nogen, der kalder det. Forsikringsselskaberne mener langt hen ad vejen, at der blot er tale om at justere for et efterslæb, hvor præmierne på skadesforsikring har været for lave. Under alle omstændigheder er der mange virksomheder, som klager deres nød over, at forsikringspræmierne er steget kraftigt siden Spørgsmålet om, hvad man kan gøre ved det, var genstand for et workshop-seminar i forbindelse med efterårets messe Sikring & Sikkerhed 05 i Odense. Karsten Radant, Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) fremhævede betydningen af, at virksomhederne fastlægger en overordnet strategi, som har risikostyring i fokus: - Jeg mener ikke, der er nogen vej uden om risikostyring og systematisk risikohåndtering, hvis danske virksomheder vil dæmme op for den udvikling, vi ser. Foretager man sig ikke noget, vil man i værste fald kunne risikere at få problemer med overhovedet at tegne forsikring, lød hans vurdering. Bestyrelsernes ansvar - Hidtil har risikostyring fyldt for lidt i mange direktioners og bestyrelsernes bevidsthed. Men ledelse og bestyrelse har et ansvar for risikostyring, og derfor må det hilses velkomment, at Nørby-udvalget nu har sat selskabsledelsernes risikoansvar på dagsordenen i Danmark. Udvalget, der blev nedsat i 2001 af den daværende erhvervsminister, har for nylig udsendt sin rapport med anbefalinger om god selskabsledelse. Blandt de forskellige anbefalinger slås det fast, at effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen på bedst mulig måde kan udføre de opgaver, som det påhviler den at varetage. Som et eksempel på, hvad det dybest set handler om, henviste Karsten Radant til den legendariske udmelding fra A. P. Møller, om at Intet tab bør kunne ramme os, som kunne være undgået ved at udvise rettidig omhu. I praksis vil det dog være nødvendigt at omsætte denne holdning til en mere håndgribelig risikopolitik med nogle systematiske rammer, mente han og pegede blandt andet på følgende elementer: analyser, uddannelse, beskrivelser, regler, drifts- og vedligeholdelsesplaner, kontrolsystemer og opfølgning mv. Når og hvis det skulle gå galt, er det desuden vigtigt at have en beredskabsplan klar. Og den skal sikres en god forankring i organisationen, bl.a. ved at følge op med øvelser og løbende opdatering, lød rådene fra Karsten Radant. Morten Storgaard, TrygVesta, begrundede væksten i forsikringspræmierne og de stigende krav til kundernes skadeforebyggelse: - Forsikringsmarkedet har været præget af en hård priskonkurrence, som gennem en periode har presset priserne længere ned, end det var forsvarligt rent forsikringsøkonomisk. Det kunne lade sig gøre, fordi selskaberne samtidig nød godt af fordelagtige kapitalindtægter. Men renten er som bekendt faldet, og det er naturligvis heller ikke forsvarligt at køre med underskud i længere tid, så efter 2001 har selskaberne været tvunget til at hæve præmierne og skærpe betingelserne, forklarede han. 16

17 Sikring & Sikkerhed udstillere var repræsenteret på Sikring & Sikkerhed 05, der fandt sted i Odense Congress Center i dagene oktober Ifølge arrangørerne blev messen blev i løbet af de tre dage besøgt af gæster, hvilket er en lille nedgang i forhold til det forrige arrangement i Trods det faldende besøgstal på Sikring & Sikkerhed var der gennemgående stor tilfredshed med messearrangementet. Ifølge konsulent Lars Møller Pedersen, DBI, skyldes det først og fremmest, at den lukkede fagmesse tiltrak et seriøst publikum. Næste udgave af Sikring & Sikkerhed finder sted fra oktober Brændte kaffebønner var en sikker succes på DBI s stand, hvor menuen naturligvis også stod på brand og sikring. Der var indrettet en italiensk kaffebar på standen, hvor en ægte barista sørgede for friskbrygget cappuccino, caffe latte og espresso, mens en håndfuld DBI-medarbejdere tog sig af de faglige spørgsmål. Brand bør forebygges Derfor er det i dag langt vigtigere, at virksomhederne tager hånd om deres risici ved hjælp af risikovurderinger og risikostyring, lød opfordringen fra Morten Storgaard. Han påpegede, at brand fortsat udgør den største samlede trussel med varmt arbejde, elektriske fejl og påsatte brande som de væsentligste årsager til at det går galt. Præmien påvirkes i dag i høj grad af, hvad den enkelte virksomhed gør, fastslog Morten Storgaard, som blandt andet pegede på følgende oplagte skadesforebyggende tiltag: -Følg DBI s vejledninger om varmt arbejde -Sørg for termografering og vedligeholdelse af eltavler og eludstyr - Placer brændbare oplag sikkert - Undgå kiler i døre Morten Storgaard gjorde opmærksom på, at forebyggelse ofte har en dobbelt effekt, da man ud over at undgå fx brande, samtidig nedsætter risikoen for andre driftsforstyrrelser, og han tilføjede: - Der er gange større chance for at vinde en brand end at vinde i lotto. Send forsikringen til syn Peder Gellers fra forsikringsmæglerselskabet Willis kunne bekræf- 17

18 te, at de danske forsikringspræmier har ligget på et for lavt niveau. Han oplyste, at selskaberne netop har barslet med nye niveauer, hvor der blandt andet opereres med særligt tyvetækkelige varer, som bør sikres særligt. Han mente ikke, at man altid var god nok til at udnyttede den viden og rådgivning, som var tilgængelig. For eksempel ser man nybyggeri, hvor indbrudssikkerheden ikke lever op til dagens standard, så man må ændre døre og låse, når man er flyttet ind. Peder Gellers opfordrede virksomhederne til at fokusere på, hvad der bedst kan betale sig, når man skal investere i forebyggelse. Han pegede for eksempel på, at de største skader i mange virksomheder er autoskader og arbejdsskader. Han anbefalede, at virksomhederne en gang i mellem sendte deres forsikringer til syn for at finde den forsikringsmodel, som passer bedst til virksomheden. Blandt de strenge, man kan spille på, er selvrisici af forskellig størrelse og pool-ordninger, gerne med genforsikring, hvor man går sammen med andre i sit eget forsikringsselskab. Hvis man finder den rigtige model, kan der være mange penge at spare her, lød rådet fra Peder Gellers. Effektiv risikostyring er også et bestyrelsesansvar Nørby-udvalgets anbefalinger om god selskabsledelse indgår nu i oplysningsforpligtelserne til Københavns Fondsbørs God selskabsledelse indebærer også, at virksomhedens bestyrelse sørger for en effektiv risikostyring. Det fastlås i rapporten om Corporate Governance, som er udarbejdet af det såkaldte Nørby-udvalg. Rapporten, der indeholder anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark, er udsendt fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og har i sin endelige, reviderede udgave også fået det blå stempel fra Københavns Fondsbørs. Fondsbørsens bestyrelse har besluttet, at Nørby-udvalgets anbefalinger skal indgå i oplysningsforpligtelserne til børsen, og det er Økonomi- og erhvervsministeren tilfreds med: - Det er min opfattelse, at det gennemarbejdede og afbalancerede grundlag understøtter et sundt og velfungerende kapitalmarked og bidrager til at sikre flere investeringer i dansk erhvervs- liv. Det rammer en meget fin balance mellem hensynet til dansk lovgivning og praksis samt de internationale krav, siger Bendt Bendtsen. I Nørby-udvalgets rapport hedder det blandt andet, at Effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen på bedst mulig måde kan udføre de opgaver, som det påhviler den at varetage. Rapporten anbefaler, at bestyrelsen sørger for, at direktionen etablerer effektive risikostyringssystemer, som bl.a. skal beskrive, hvordan de forskellige risici elimineres, kontrolleres og afdækkes. Risikostyringen skal omfatte procedurer, som indebærer sikring mod fysiske skader, ligesom den skal rette sig mod miljøforhold, arbejdssikkerhed og immaterielle skader. Herunder skal man definere risikoen og beskrive, hvorledes den løbende elimineres, kontrolleres eller afdækkes. Nørby-udvalget blev nedsat af erhvervsministeren i 2001 med følgende medlemmer: Lars Nørby Johansen (formand), Jørgen Lindegaard, Waldemar Schmidt og Mads Øvlisen. Certificering af indbrudsalarmer DBI er blevet akkrediteret af DA- NAK til at certificere automatisk indbrudsalarm-udstyr (AIA-udstyr). DBI er indtil videre det eneste akkrediterede certificeringsorgan på området i Danmark. 18

19 Færre kontroltjek i forsamlingslokaler Forsamlingshuse, som kontrolleres, har fået bedre styr på elsikkerheden Sikkerhedsstyrelsen har besluttet at slække på kravet til, hvor ofte de elektriske installationer i forsamlingslokaler skal kontrolleres. Fremover skal de elektriske installationer kun tjekkes hvert andet år mod hidtil hvert år. Kravet om årlige tjek blev indført i år 2000, efter at Elektricitetsrådet ved en tilsynsrunde på landets diskoteker opdagede både mange og alvorlige fejl på de elektriske installationer. Inspektørerne konstaterede desuden, at mange nød- og panikbelysninger slet ikke fungerede. På den baggrund indførte den daværende by- og boligminister de årlige kontroller. Ordningen gjaldt ikke kun diskoteker, men alle forsamlingslokaler, der var godkendt til over 150 personer - herunder: teatre, biografer, restaurationer, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og lignende. På baggrund af statistikkerne og de indhøstede erfaringer har Sikkerhedsstyrelsen vurderet, at en fordobling af kontrolperioden er forsvarlig. Der er dog den alvorlige hage ved ordningen, at stikprøver viser, at under halvdelen af alle forsamlingslokaler får udført de krævede syn. Skal placeres synligt Det er den, der driver forsamlingslokalet, som skal sikre, at den elektriske installation bliver kontrolleret af en autoriseret elinstallatør. Det kan være såvel ejer som lejer eller forpagter. Kontrolordningen omfatter også gange og flugtveje samt køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale. Når elsikkerheden i lokalet, herunder nød- og panikbelysningen, er gennemgået, og eventuelle fejl er rettet, skal elinstallatøren indrapportere dette på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Herefter kan elinstallatøren automatisk udskrive en elsikkerhedsattest, som den ansvarlige for lokalerne skal anbringe, så den er synlig for stedets gæster. Det er til enhver tid den ansvarlige brugers/ejers ansvar, at de elektriske installationer og apparater er i orden. Det betyder, at fejl eller mangler, som opstår imellem de toårige eftersyn, løbende skal afhjælpes. Eftersynet skal sikre, at elinstallationerne er forsvarlige, og at nød- og panikbelysningen fungerer, så alvorlige brande og elulykker undgås. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1. oktober 2005, hvilket betyder, at alle attester, som er udstedt før denne dato, bevarer den etårige gyldighed. En elsikkerhedsattest skal sidde synligt som denne på musikstedet Baghuset i Ballerup. Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf BRAND Dina Bodnia Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. 19

20 Forstærket indsats mod brandfarligt håndværk Aftale og uddannelse sættes ind i kampen mod brande, som skyldes varmt arbejde. Indgå en aftale eller få selvrisikoen forhøjet. Det er forsikringsbranchens seneste svar på de alt for mange bygningsbrande, som opstår, når håndværkere arbejder med gnist- og varmefrembringende værktøj. Med sit initiativ ønsker branchen at tvinge håndværkere og Varmt arbejde Varmt arbejde omfatter håndværksarbejde mv., som producerer varme, gnister og flammer dvs. arbejde, som ved forkert eller uhensigtsmæssig håndtering kan starte en brand. Typiske former for varmt arbejde er: tagdækning, svejsning, lodning, ukrudtsafbrænding, tørring med varmluftpistol o. lign. samt skæring med vinkelsliber og skærebrænder. Kurser i varmt arbejde DBI udbyder to forskellige kurser i varmt arbejde. Dels et kursus for tagdækkere, dels et kursus for virksomheder og håndværkere, der arbejder med gnistproducerende værktøj. Kurserne, der bygger på de brandtekniske vejledninger, har en varighed af seks timer og gennemføres som virksomhedskurser. Efter gennemført kursus udstedes et bevis, som anerkendes af forsikringsbranchen i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Nærmere oplysninger på telefon bygherrer til i fællesskab at sikre, at bestemmelserne i DBI s brandtekniske vejledninger overholdes. Det er endvidere intentionen, at håndværkerne skal have gennemført et særligt certifikatkursus for at kunne udføre det brandfarlige arbejde. Målet er at undgå så mange som muligt af de omkring årlige brande, som skyldes tagdækning, vinkelslibning, svejsning og skærebrænding mv. Ud over den åbenlyse sikkerhedsrisiko er brande, der opstår på grund af varmt arbejde, meget dyre for forsikringsselskaberne, idet de koster op imod 200 mio. kr. om året. En typisk brand opstår, fordi opsynet med det varme arbejde har været for ringe. Varmeudviklingen eller en gnist kan starte en ubemærket ulmebrand, som først udvikler sig efter at håndværkerne er gået hjem. Det betyder, at disse brande ofte ender som storbrande. Og det er et samfundsproblem, som forsikringserhvervet ønsker at tage stærkere fat i. Varmt arbejde kan være årsag til, at der opstår en voldsom tagbrand. Foto fra demonstration af brand i tagpap. Vilkår skal sikre at vejledninger følges De fleste af brandene kunne undgås ved, at de ansvarlige følger nogle klare brandtekniske vejledninger. Disse vejledninger har eksisteret i mange år, men de bliver åbenbart ikke fulgt, så derfor har vi indarbejdet de brandtekniske vejledninger i nogle nye forsikringsvilkår, som forsikringsselskaberne kan vælge at indføre på bygnings- og ansvarsforsikringerne, fortæller teknisk chef i Forsikring & Pension Bo Balschmidt. Fremover kan forsikringsselskaberne anvende de nye forsikringsvilkår ved nytegninger af bygnings- og ansvarsforsikringer. Ifølge vilkårene skal der indgås en aftale i forbindelse med varmt arbejde. Aftalen skal underskrives af henholdsvis den ansvarlige 20

21 at selskabet har indført en selvrisiko på mellem og 1 mio. kroner - ud over den selvrisiko, som forsikringstageren har i forvejen. HETAG A/S er et af de tagdækkerfirmaer, som sender sine medarbejde på kursus hos DBI. Virksomheden, der for nylig fik afholdt sit syvende DBI-kursus, har hovedafdeling i Hedensted og beskæftiger ca. 250 medarbejdere, heraf omkring 150 tagdækkere. - Vi ønsker kun at beskæftige tagdækkere, som har gennemført dette kursus fortæller virksomhedens sikkerhedschef Henrik Clausen. - Og det er ikke kun HERTAG s egne folk, vi tager med på disse kurser, men også medarbejdere fra vore samarbejdspartnere og datterselskaber. Det er vores ønske og mål at højne brandsikkerheden i branchen, lyder det fra Henrik Clausen. HETAG arbejder over hele landet og får kurserne afholdt både i Jylland og på Sjælland. virksomhedsleder, den udførende håndværker og af en brandvagt. Aftalen omfatter de sikringsopgaver, der skal løses før, under og efter det varme arbejde. Aftaleblanketter DBI forhandler de godkendte blanketter for aftaler om udførelse af varmt arbejde. Blanketten skal udfyldes og underskrives af håndværker, brandvagt og en ansvarlig repræsentant for virksomheden/bygherren. Aftaleblanketten kan bestilles direkte via DBI s netbutik eller ved henvendelse til DBI s forlag på telefon Formularen leveres som en printvenlig pdf-fil og indeholder, ud over selve aftaleskemaet, en tjekliste med de opgaver, som påhviler henholdsvis virksomhed, håndværker og brandvagt. Håndværkercertifikat Herudover vil forsikringsselskaberne lægge op til, at håndværkere, der udfører varmt arbejde, skal have gennemført en certifikatuddannelse om varmt arbejde, siger Bo Balschmidt. Budskabet til virksomhedslederen og til de ansvarlige håndværksmestre er ifølge Bo Balschmidt meget simpelt. De skal indgå en skriftlig aftale, og de skal sørge for, at de, der udfører varmt arbejde, er certificerede til arbejdet. Valgfri selvrisiko Håndværkere og bygningsejere, der vælger ikke at leve op til disse sikkerhedskrav i forbindelse med varmt arbejde, skal betale en særlig selvrisiko, hvis der opstår brand som følge af det varme arbejde. På den måde vælger man altså selv, hvor høj en selvrisiko man ønsker på bygningsforsikringen eller ansvarsforsikringen. Man vælger selv, om der skal indgås en skriftlig aftale, og man vælger selv, om de, der udfører varmt arbejde, er certificerede til arbejdet. Har man ikke opfyldt de to krav, og der opstår brand, så må man betale en højere selvrisiko, fastslår Bo Balschmidt. I forsikringsselskabet Tryg har man allerede for et par år siden indført en ordning efter aftalemodellen for større erhvervskunder. Til bladet Forsikring siger chefingeniør i Tryg Erik Isbrand Møller, Brandtekniske Vejledninger DBI s brandtekniske vejledninger om varmt arbejde har til formål at reducere antallet og omfanget af brande, der forårsages af varmt arbejde. Vejledningerne omfatter en generel vejledning, som primært mod de personer, der har det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet. Desuden er der udarbejdet to specifikke vejledninger om henholdsvis tagdækning og metalbearbejdning (gnistproducerende værktøj mv.). Det drejer sig om følgende vejledninger: - Brandteknisk Vejledning 10 Varmt arbejde - Brandteknisk Vejledning 10 A - Varmt arbejde Tagdækning - Brandteknisk Vejledning 10 B - Varmt arbejde - Metalbearbejdning Entreprenører og arbejdsledere mfl. har, ifølge arbejdsmiljølovgivningen, pligt til at instruere egne håndværkere om brandrisikoforhold og sikring mod brands opståen og udvikling. Tilsidesættelse af vejledningernes retningslinier kan medføre erstatningsansvar, idet der kan ske retsforfølgelse i henhold til Beredskabsloven eller de brandmæssige bestemmelser. Ud over de brandtekniske vejledninger er der udarbejdet informative foldere til håndværkere om henholdsvis tagarbejde, metalarbejde og brug af vinkelslibere samt små sikkerhedskort i lommeformat med de vigtigste råd. Al materialet kan bestilles via DBI s netbutik 21

22 Folketingets boligudvalg vil lære af boligselskab Danskerne er for påholdende, når det gælder brandsikkerhed, mener folketingspolitiker Lisa Mathiasen: Der er behov for øget fokus på brandsikkerhed En af landets største boligadministratorer, boligselskabet Domea, er i gang med en række initiativer, som skal skabe større tryghed og sikkerhed blandt beboerne i selskabets flere end lejligheder. Det nyfusionerede selskab har, som omtalt i sidste nummer af Brand & Sikring, i første omgang taget hul på brandsikkerheden i Domeas mange ejendomme rundt om i landet. Selskabets tiltag har vakt interesse i Folketingets boligudvalg, hvis formand, Lisa Mathiasen (S), hilser initiativet velkommen. Samtidig tilkendegiver hun, at udvalget er interesseret i at følge med i resultaterne af indsatsen. - Jeg tror det er nødvendigt med en øget informationsindsats, hvis vi skal begrænse antallet af dødsbrande og øvrige brandskader i Danmark, lyder det fra formanden, som beklager den begrænsede interesse, der er for brandsikkerhed i Danmark. - Livsstilsmagasinerne og tv s boligprogrammer afspejler, at folk gerne ofrer store beløb på deres boliger, når det gælder ting som køkkener og badeværelser. Desværre ser vi ikke den samme offervilje, når det kommer til forbedring af utidssvarende elinstallationer og andre brandforebyggende tiltag. Selv billige røgalarmer er der mange, som ikke vil ofre penge på at anskaffe og få sat op. Lisa Mathiasen peger på den sporadiske mediedækning af brandulykker som en medvirkende faktor til den manglende interesse. - Tænk hvilket ramaskrig, det ville give, hvis DSB blev udsat for en togulykke, som kostede 80 mennesker livet. Men når 80 dødsbrande kommer drypvist, afføder det desværre ikke den samme bevågenhed. Derfor er vi interesserede i at høre om resultatet af jeres indsats, så vi kan se, om vi kan lære mere om, hvordan vi kan ændre befolkningens adfærd i en mere sikker retning, lyder det fra formanden for Folketingets boligudvalg. Brand topper på skadeslisten En opgørelse over udbetalte forsikringserstatninger til Domeas ejendomme viser, at brandskader, med knap 40 procent af skadesudgifterne, udgør klart den største skadestype i boligselskabet. Af opgørelsen fremgår det endvidere, at de fleste af brandene opstår i gangarealer, kældre, postkasser, papirkurve og nedstyrtningsskakte. Nogle af brandene har været påsatte, mens andre skyldes uforsigtig omgang med ild mv. Ifølge konsulent Uffe Philips fra forsikringsmæglerfirmaet Willis, som har foretaget opgørelsen, kan mange af disse brande forebygges med almindelig forsigtighed og omtanke. - Det drejer sig blandt andet om at rydde op, aflåse lofter, kældre, oplagspladser og affaldscontainere samt sørge for at stille containerne væk fra bygninger, siger han. En række af de tiltag, som Domea nu går i gang med, har da også med disse forhold at gøre. - Det er et privilegium at stille boliger til rådighed for over familier, og derfor vil vi gerne være med til at skabe trygge rammer for dem, fastslår Domeas administrerende direktør Jørn Ravn. - I første omgang fokuserer vi på brand, hvor 550 ejendomsfunktionærer og 26 driftschefer kommer på kursus i brandforebyggelse og førstehjælp. Desuden udarbejder vi manualer for brandsikkerhed, som skal bruges til gennemgang af alle vore ejendomme. I næste fase er det vores plan at fokusere på kriminalitet og indbrud, og endelig vil vi tage fat på at sikre trygheden både i og uden for boligen, herunder på legepladser mv., lyder det fra Jørn Ravn. Domea samarbejder med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som blandt andet står for undervisningen af ejendomsfunktionærer. 22

23 Hver anden lejebolig uden røgalarmer Undersøgelse løfter røgsløret for vores brug af de små livreddere Hvorfor er der nogen, som sætter dem op, og andre som ikke gør det? Bruger vi dem rigtigt, husker vi at tjekke og vedligeholde dem, og hvad mener vi i øvrigt om de små livreddere røgalarmerne? Med en række spørgsmål til danskerne har Beredskabsstyrelsen forsøgt at skabe sig et billede af vores brug og opfattelse af røgalarmer. Svarene kan måske bruges til at få flere til at installere røgalarmer i boligerne og til at behandle dem korrekt. Et af de mere markante resultater af undersøgelsen er, at mange røgalarmer tilsyneladende virker lidt for godt. Blandt de personer, som bor i en bolig med røgalarm, svarer næsten hver anden (44%) ja til, at de har været udsat for, at alarmen gik i gang uden grund. Om det evt. skyldes, at alarmen har været placeret eller behandlet forkert, giver undersøgelsen ikke noget svar på. Men de mange fejlalarmer fået hver tredje af de adspurgte (32%) til på et tidspunkt at sætte en alarm ud af funktion. Hver 20. har haft en alvorlig brand Der er ellers god grund til at have røgalarmer som virker. Fem procent af de adspurgte har været udsat for en ildebrand i boligen, som var så voldsom at brandvæsenet måtte tilkaldes. Og i boliger med røgalarm har fire procent af beboerne oplevet, at alarmen har været med til at forhindre udbredelsen af en brand. Beredskabsstyrelsens interviewundersøgelse går mere i dybden end tidligere undersøgelser på området. Men ellers bekræfter den resultaterne af tidligere undersøgelser, som er udført af Forsikring & Pension, Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) og Duracell. Det er således fortsat nær ved to tredjedele af boligerne (64%), som har installeret røgalarmer. Det er også stadig befolkningsgrupper med en forhøjet dødsbrandrisiko, som er mindst tilbøjelige til at sætte røgalarmer op: Kun godt halvdelen af de adspurgte over 65 år (53%) og knap halvdelen af de personer, som boede i lejeboliger (48%), havde røgalarmer installeret. Tænker ikke på røgalarmer Det er ikke prisen, som afholder folk fra at anskaffe røgalarmer. Blandt de mennesker, som ikke har røgalarm, oplyser 42 procent om årsagen, at de aldrig har tænkt på at anskaffe en, og 18 procent angiver dovenskab og sløseri som årsag. Hver tiende over 65 år siger, at de ikke selv kan installere en røgalarm men det er kun fire procent af de ældre med røgalarm, der har fået den installeret af den kommunale hjemmepleje. Røgalarmer skal testes hyppigt for at man kan være sikker på, at de fungerer. I undersøgelsen svarer mindre end halvdelen (40%), at de har afprøvet deres røgalarm(er) inden for den seneste måned. Beredskabsstyrelsen har tilrettelagt undersøgelsen i samarbejde med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Erhvervs- og Boligstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsikring & Pension samt Sikkerhedsbranchen. Den praktiske del er udført af Rambøll Management, som har spurgt 1047 personer, fordelt efter gængse normer. I Beredskabsstyrelsen vil man nu granske tallene for at se, om de kan give anledning til initiativer, der kan fremme brandsikkerheden i danske boliger. 23