SEPTEMBER NR. 9 I S S N TEMANUMMER. Fremtidens forsikring og ønsker til Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPTEMBER 2015 - NR. 9 I S S N 2246-7378 TEMANUMMER. Fremtidens forsikring og ønsker til Christiansborg"

Transkript

1 NU SEPTEMBER NR. 9 I S S N TEMANUMMER Fremtidens forsikring og ønsker til Christiansborg

2 Mariane Dissing, adm. dir. FA Mødet med virkeligheden På FA s uddannelsespolitiske konference i sidste uge kunne en af repræsentanterne fra uddannelsessektoren berette, at en sjællandsk uddannelsesinstitution for nylig havde sendt nogle af sine undervisere i erhvervspraktik. Efter en uge vendte underviserne noget overraskede hjem og gik straks i gang med en gennemgribende revision af deres uddannelsesplaner. Nu er historien måske en anelse mere nuanceret end som så, men den illustrerer meget fint vigtigheden af, at erhvervslivet og undervisningssektoren er i tæt dialog. Finanssektoren beskæftiger nu over medarbejdere med lange videregående uddannelser, og der bliver flere af dem i de kommende år. Derfor er det af stigende betydning, at de kommende dimittender har modtaget uddannelser, der matcher de kompetencer, som de finansielle virksomheder efterlyser. FA har en ønskeliste på det uddannelsespolitiske område til den nye regering og Folketingets partier. Listen efterlader ingen tvivl om FA s generelle ønske om at koble alle uddannelser fra folkeskole til universitet tættere til arbejdsmarkedet og virksomhederne. Og så skal sammenhængen i uddannelserne styrkes, ikke mindst mellem de private uddannelser og det offentlige uddannelsessystem. Uddannelsesministeren og undervisningsministeren har for nyligt bekendtgjort, at hele uddannelsesområdet skal spare to procent årligt fra FA støtter gerne besparelser på de offentlige udgifter, så længe de sker med omtanke, og hvis de giver uddannelsesinstitutionerne det nødvendige incitament til at spare. Her foreslår FA konkret en reform af det nuværende taxametersystem, så uddannelsesstederne i højere grad bliver belønnet for at øge kvaliteten i uddannelserne og prioritere de uddannelser, hvor der er lav ledighed blandt dimittenderne. Til gavn for statens finanser, uddannelsesinstitutionerne, de studerende og virksomhederne. Mariane Dissing Adm. direktør 2

3 FA N U SE PTE M B E R 2015 En guidet tur rundt i fremtidens forsikring Ny teknologi og ny adfærd hos kunderne vil i løbet af få år udfordre forsikringsbranchen og dens medarbejdere. FA og DFL tog første skridt på en ny rejse ind i fremtiden Den nuværende overenskomst har alene fokus mod medarbejderne. I fremtiden skal vi også tænke virksomhedernes mål og formål ind i overenskomsterne. Der skal fokus på vores kunder og på fleksibilitet til at betjene kunderne, som de ønsker. Det gælder i forhold til tid, sted og form. Det kan man kalde et klart standpunkt, som kan diskuteres, og det blev det faktisk også, da godt 40 repræsentanter fra FA og FA s medlemsvirksomheder samt fra Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, DFL, mødtes 4. september til et såkaldt inspirationsseminar. Tænk ud af boksen Formålet med seminaret var at inspirere deltagerne til at tænke ud af boksen i forhold til forsikringsbranchen, dens kunder og medarbejdere. Og succeskriteriet var klart: Deltagerne skulle efter dagen have en fælles fornemmelse af, hvordan fremtidens forsikringsbranche kommer til at se ud. Hvilke trends og udviklinger, bliver de vigtigste. Bag seminaret ligger også et ønske om, at Inspirationsseminaret gav deltagerne tid og rum til at tænke højt 3

4 Specialisterne kommer. En særlig fremtidsapp ledte deltagene gennem dagen kan sagtens FA og DFL tager hul på en længere diskussion om, hvorvidt det er muligt at modernisere de nuværende overenskomster, så de i højere grad tilgodeser virksomhedernes og medarbejdernes behov i den fremtid, der venter. Men først og fremmest var anledningen til seminaret at skabe tid og rum til at tænke højt, hvilket FA s formand, Torben Laustsen også slog til lyd for, da han bød velkommen. Jeg håber, vi går ind til seminaret med et åbent sind, at vi er åbne over for nye ideer og overfor fremtidens muligheder. Dagen i dag er i modsætning til overenskomstforhandlingerne en særlig anledning, hvor vi har lov til at tænke højt uden at bordet fanger, betonede Torben Laustsen. Den kronede fremtid Seminaret blev ledet af partner Liselotte Lyngsø fra FutureNavigator, og til beroligelse for de deltagere, der kunne tænkes at være nervøse for fremtiden, erklærede hun indledningsvis, at Forsikringsbranchen går en kronet fremtid i møde. Ganske vist betyder udviklingen af ny teknologi, at det bliver nemmere at forebygge skader og kriminalitet. Eksempelvis er ny teknologi på vej ind i biler med ekspresfart. Det mindsker risikoen for uheld, og i nær fremtid er flere og flere biler førerløse, hvilket også åbner helt nye perspektiver. Men det betyder ikke nødvendigvis, at forsikringsselskabernes marked bliver mindre, det bliver snarere anderledes, forudså Liselotte Lyngsø. Der vil fortsat være mange og nye forretningsområder, hvor der skal skabes tryghed mellem mennesker. Og så tror jeg, at de etiske spørgsmål kommer til at udgøre de helt store dilemmaer, sagde Liselotte Lyngsø. 4

5 Fra ord til action Det var nu ikke så meget etiske dilemmaer, der kom til at udfordre deltagerne. Det var i højere grad deres evne til at forholde sig til fremtiden og at se, hvilke muligheder ny teknologi, nye behov og ny adfærd hos kunderne åbner for forsikringsbranchen. Deltagerne blev guidet rundt i fremtiden og blev tvunget til at forholde sig til, hvilke tendenser, branchen selv kan påvirke og udnytte. Spørgsmålene og dilemmaerne var mange undervejs. Hvordan vil den ny teknologi udvikle sig, og hvad vil den betyde for de menneskelige relationer? Vil vores fællesskaber ændre sig, og vil vi fx være mindre sammen? Og hvad sker der med vores boligformer? Hvordan udvikler demografien, altså befolkningens sammensætning sig? Vil vi se nye uddannelser, og vil de unges karriere forløbe anderledes end de karriereveje, som vi kender i dag? Deltagerne blev sendt på minikursus i at udforske fremtiden, og de blev i høj grad tvunget til at spekulere over, hvad ændringerne kommer til at betyde for forsikringsbranchen, medarbejdernes opgaver og arbejdsliv. Vi går fra at være forbrugere til i højere grad at være investorer. Det vil sige, at vi i fremtiden køber færre, men dyrere forbrugsgoder, og når vi ikke bruger dem, lejer vi dem ud. Og de goder, vi ikke selv ejer, lejer vi af andre. Det bliver i høj grad privat drevet, fordi hvis det er offentligt, gider vi ikke den nye økonomi bliver en tillidsøkonomi. Det må alt andet lige få en betydning for forsikringsbranchen, lød påstanden fra Liselotte Lyngsø. De første fælles skridt Det var nærmest en historisk begivenhed, da arbejdsgiverne og lønmodtagerne i forsikringsbranchen mødtes 4. september til inspirationsseminar, bemærkede forsikringsfunktionærernes formand, Charlotte Haugaard, da hun bød velkommen til seminaret. Men måske er det ikke sidste gang. I hvert fald har FA og DFL et fælles ønske om at fortsætte dialogen for at styrke den fælles forståelse for, hvad fremtiden bringer for virksomheder og medarbejdere i forsikringsbranchen. Den fælles forståelse kan i givet fald føre til en mere konkret drøftelse af en modernisering af overenskomsten på området. FA gennemførte sammen med Finansforbundet et tilsvarende seminar i foråret. Efter seminaret har parterne planlagt at holde workshops, der skal belyse de nuværende rammer for overenskomsten, og som skal se på mulighederne for at opstille en fælles vision om indholdet i fremtidens overenskomst. Hvis der er enighed så langt, vil parterne herefter arbejde med en række udvalgte temaer. Det forventes, at dette arbejde vil strække sig langt ind i

6 En af deltagerne, HR Chef, Lars Novrup, Forsikringsselskabet Danica, så tilbage på en god dag, og sendte en kraftig opfordring til at indstille sigtekornet på konkret handling. Vi kan i dag alle blive enige om de store linjer, og vi er også åbne overfor den fremtid, der kommer. Men hvis vi ikke tør tænke nyt og bevæge os i forhold til den virkelighed, der er på vej, sker der ikke noget. I min virksomhed har jeg 125 sider papir, der fortæller mig, hvordan vi skal arbejde. Der er behov for, at vi begynder på en blank side, sagde Lars Novrup. Netop ønsket om at sætte handling bag ordene bar DFL s landsformand, Charlotte Hougaard videre, da hun konkludere på seminarets indhold. Dagen i dag har åbnet vores mindset og vist, at vi har fælles udfordringer, og den svære øvelse er nu at omsætte tankerne til praksis. Men det glæder mig, at vi begynder ved et udgangspunkt, hvor forsikringsbranchen har en kronet fremtid, og jeg håber, at dagen i dag bliver første skridt på en lang fælles rejse. Og Torben Laustsen fulgte op: I min verden er det ikke vejen frem, at lønmodtagere og arbejdsgivere står på hver sin side. Vi skal sammen skabe et fælles fundament, og derfor er det vigtigt, at den inspiration, vi har givet hinanden i dag, bliver bragt ind i de sammenhænge, hvor vi færdes til daglig. På jagt efter fremtiden. Kan mit nye produkt til kunden tåle et virkelighedstjek? 6

7 Tendenser på vej Forud for inspirationsseminaret blev deltagerne bedt om at give deres bud på fremtidens trends inden for forsikring og arbejdsmarked. Hvilke tendenser vil være gamechangere, lød spørgsmålet. Her er et uddrag af de mange svar der kom. Tidsjonglering - Arbejdsliv og privatliv vil flyde sammen. De nuværende arbejdstidsregler passer ikke ind i den måde, som familier lever og arbejder på. Der er behov for en ny måde at tænke arbejdstid på. Specialisterne kommer - Teknologien vil fjerne meget arbejde. Kunderne vil blive selvbetjente og vores rolle som forsikringsansatte vil gå fra administration til specialistrådgivning, som vil kræve en ny type medarbejdere. Omgående påskønnelse - Sociale medier har lært os, at ros og påskønnelse og kritik ikke er noget, man venter på. Vi vil ikke længere vente på MUS eller evalueringsmøder for at få vores påskønnelse. Personlig rådgivning dør - Det bliver slut med at få en fagudlært assurandør hjem til en snak om pensionsordningen. Kunden kommer selv til at søge oplysninger om forsikringsudvikling på nettet. Fantastisk eller frustration. Teknologien vinder - Din mobiltelefon og bil vil være to uundværlige partnere for fremtidens forsikring. Du betaler, bestiller og anmelder skader på din forsikringsapp. Du kan også tage kontakt via computeren i din bil. Nemt og hurtigt, tak - Forsikringerne skal være gennemskuelige og enkle til konkurrencedygtige præmier og foregå digitalt. Enkel, effektiv og hurtig skadebehandling kræves. Dronepilot søges - Da et stigende antal kunder ønsker at gøre brug af vores droneordning både ved indtegning og risikovurdering og skadeopgørelse, søger vi erhvervscertificerede dronepiloter. Fra eje til leje Deleøkonomien tager form, og det betyder, at vi i fremtiden ikke har særlig mange ejendele. Det bliver kun personforsikringer, der bliver penge i, for vi har ikke brug for forsikringer af ting. Ny bilisme I løbet af de næste ti år vil skellet mellem privat bilisme og offentlig transport viskes ud. Der vil opstå en helt ny form for transport, som vil få stor betydning for måden, vi forsikrer os på. Skadesfrekvensen på bilparken vil falde dramatisk. Forsikringssnyd til livs I dag indrømmer hver fjerde forsikringssnyd. I fremtiden bliver det ikke muligt at snyde, fordi alt logges og monitoreres, og det gør, at branchen kommer til at se fuldstændig anderledes ud. Internet of Things Biler, huse, værdigenstande bliver digitale. Elektronik overvåger vandskader, styrer biler mv., og risikoen for skader bliver mindre. Traditionelle forsikringer vil derfor falde i pris. En ny type ældre Vi lever længere og er raske i længere tid. Vi vil se en ny type ældre, som ikke lever eller føler sig som gamle. De er online, leger med ny teknologi og holder sig fysisk og mentalt friske. Forsikringsplejehjemmet Fremtidens pensionister ønsker bedre velfærdsydelser, og derfor vil pensionsselskaberne tilbyde nye produkter. Kunderne vil betale for at kunne bo på nye plejehjem finansieret af pensionsselskaberne. 7

8 FA ønsker mere kvalitet i gymnasiet Adgangen til gymnasierne skal begrænses, uddannelsen skal styrkes, og undervisningen skal tættere på virkeligheden. Kvaliteten i undervisningen på gymnasierne skal styrkes væsentligt på flere områder, mener FA. I dag fortsætter næsten 75 procent af afgangseleverne i folkeskolen i gymnasiet, og det er efter FA s opfattelse for mange. Gymnasieuddannelserne er et springbræt til de videregående uddannelser. Men fremtidens arbejdsmarked har slet ikke brug for så mange akademikere. Desuden kan vi se, at næsten hver tiende af studenterne ikke videreuddanner sig, og at mange er nødt til at supplere deres gymnasieuddannelse for at få adgang til deres drømmestudie. Derfor mener vi, at færre skal lukkes ind i gymnasiet, og at det faglige niveau skal have et løft, siger adm. direktør Mariane Dissing, FA. FA foreslår derfor, at alle, der ønsker adgang til gymnasiet, skal have mindst 4 i dansk og matematik i grundskolen. Det vil betyde, at ca. ti procent af folkeskoleeleverne i stedet vil søge over i andre ungdomsuddannelser, der i højere grad matcher deres evner og behov. Erhvervsskolerne har allerede fået et løft gennem EUD-reformen og er blevet mere attraktive. Nu er det gymnasiernes tur. Et adgangskrav til gymnasierne vil både betyde, at færre gymnasieelever i fremtiden falder fra, og at det faglige niveau bliver løftet. Efter FA s opfattelse vil det give en bedre balance på arbejdsmarkedet, som på den ene side får nogle bedre uddannede medarbejdere - og på den anden siden også vil få adgang til flere faglærte. 8

9 Taxametersystemet er forældet Taxametersystemet trænger til et serviceeftersyn, vurderer FA. Som systemet er nu, belønner det læreanstalterne efter hvor mange studerende, de får gennem uddannelserne. Det gav god mening dengang, hvor det drejede sig om at få flere unge til at tage en uddannelse. Antallet af uddannelser og studerende er da også eksploderet, men samtidig er studieintensiteten og undervisningskvaliteten for lav og dimittendledigheden for høj. Derfor drejer det sig ikke længere om kvantitet, men om at øge kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser. Det skal taxametersystemet også bidrage til, og det gør det ikke i dag. Derfor har vi brug for et nyt taxametersystem, som i stedet belønner uddannelsesinstitutionerne for høj kvalitet i uddannelserne og lav dimittendledighed. Det vil give institutionerne et øget incitament til at fastlægge optaget og uddannelsernes indhold efter arbejdsmarkedets behov. Det vil være en langt bedre løsning end central dimensionering af optaget. Men også på gymnasierne er der brug for ændringer af taxametersystemet, mener FA. Der har i flere år ikke været nogen rationel grund til at fastholde forskellen i taxametertilskuddet til STX og de øvrige gymnasiale uddannelser, herunder HHX. FA opfordrer derfor, til at den forskel bliver udlignet, når regeringen alligevel skal i gang med et serviceeftersyn af hele taxametersystemet. 9

10 Studiefremdriftsreformen og retskravet skal blødes op De studerende skal have bedre muligheder for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet undervejs i studierne Livet er for kort til evighedsstudier. Derfor er intentionerne bag studiefremdriftsreformen - der skal sikre, at de studerende kommer hurtigere gennem deres studie - gode nok. Men kravene er simpelthen blevet for stramme. Det er til skade for både de studerende og erhvervslivet, og derfor bør reformen blødes op, lyder anbefalingen fra FA. I dag tvinger reformen de studerende til at gennemføre deres studie på normeret tid. Det gør det svært for de studerende at opnå kendskab til arbejdsmarkedet og dets behov undervejs i studierne. Dermed modvirker reformen det udbredte ønske om, at universitetsuddannelserne skal tættere på den praktiske verden. Derfor foreslår FA, at reformen lempes, så det bliver fast standard, at de højere læreanstalter kan tillade studerende at gå ud over normeret tid i op til to år, hvis de ønsker at supplere deres studier med dokumenteret studierelevant arbejde eller praktikophold. Det vil også åbne mulighed for såkaldte erhvervskandidatuddannelser, hvor arbejde og studier kombineres sideløbende over fx fire år. Friere tøjler til universitetsbachelorerne Også universitetsbachelorerne skal have mere fleksible vilkår, mener FA. I dag har en universitetsbachelor kun retskrav på den tilhørende kandidatuddannelse, hvis han eller hun går i gang med det samme. Det afholder mange bachelorer fra at søge ud på arbejdsmarkedet af frygt for at blive afvist på kandidatuddannelsen senere. FA foreslår, at universitetsbachelorerne i fremtiden kan vælge et par år i job og samtidig bevare deres ret til kandidatuddannelsen. Det vil give flere bachelorer mod på at afprøve arbejdsmarkedet for at se, om deres uddannelse er tilstrækkelig, eller om de skal supplere med en kandidatuddannelse. Det vil sikre en mere effektiv udnyttelse af både uddannelsessystemet og uddannelsesressourcerne. Det vil også reducere den alt for høje dimittendledighed, vurderer FA. Kandidatuddannelserne vil nemlig i højere grad kunne komme til at afspejle arbejdsmarkedets behov, hvis de studerende forinden har stiftet grundigt bekendtskab med den praktiske virkelighed, de skal ud i som færdige kandidater. Her har vidensmedarbejdere ikke adgang De offentlige kasser er smækket i, når det gælder efteruddannelse af medarbejdere med videregående uddannelser. Den offentlige støtte er fuldt og helt koncentreret om at løfte ufaglærte og faglærte via voksen- og efteruddannelsessystemet. Ønsker virksomhederne at opkvalificere deres vidensmedarbejdere må enten de, eller medarbejderne, selv til lommerne. Det ønsker FA at gøre op med. Offentlig støtte bør også tilgodese efteruddannelse af vidensmedarbejdere, som spiller en stadig større strategisk rolle i erhvervslivet. Det vil være et vigtigt bidrag til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne, væksten og beskæftigelsen, mener FA. 10

11 Private uddannelser skal kortlægges og anerkendes Medarbejdernes kompetencer fra private uddannelser tæller ikke altid med, hvis de søger ind på en offentlig uddannelse. FA efterlyser ens vilkår og ønsker en kortlægning af de private uddannelser Samfundet, virksomhederne og lønmodtagerne spilder i dag megen tid og mange ressourcer, fordi der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem de private uddannelser og det offentlige uddannelsessystem. Problemet er udbredt i mange brancher, og ikke mindst i den finansielle sektor. Hvis fx en bankuddannet medarbejder med tyve års anciennitet undervejs i sin karriere kun har videreuddannet sig på Finanssektorens Uddannelsescenter, har han eller hun formelt set alene sin tyve år gamle elevuddannelse at henvise til, hvis vedkommende vil søge job uden for branchen eller vil ind på en offentlig uddannelse. Det skyldes, at der ikke findes en offentlig anerkendelse af de kompetencer, som de private uddannelser giver. Problemet er blevet forstærket efter finanskrisen, hvor mange medarbejdere med korte uddannelser har måttet forlade sektoren. Det skaber også usikkerhed hos arbejdsgiverne i den finansielle sektor, hvis sådanne medarbejdere ønsker at videreuddanne sig inden for det offentlige uddannelsessystem. Det er nemlig uklart, hvor meget merit medarbejderne kan få for deres private uddannelser og dermed, hvad det koster i tid og penge for arbejdsgiveren af videreuddanne dem. I dag er det den enkelte offentlige uddannelsesinstitution, der fra gang til gang vurderer ansøgernes uddannelser og erfaringer, og der er store forskelle på, hvordan de private uddannelser bliver vurderet. Det skaber uklarhed, usikkerhed og spild af ressourcer. Derfor ønsker vi, at de private uddannelser og uddannelsesinstitutioner bliver vurderet efter de samme krav, som man stiller til de offentlige, så de kan anerkendes på lige fod, forklarer afdelingschef Lars Djernæs, FA. FA foreslår derfor, at en offentlig myndighed kortlægger de private uddannelser, vurderer dem i forhold til disse krav og samler resultaterne i en offentligt tilgængelig database over anerkendte private uddannelser. Det vil også bidrage til anerkendelsen af private uddannelser, at de private uddannelsesinstitutioner akkrediteres på linje med offentlige uddannelsesinstitutioner evt. i et parallelt akkrediteringssystem. Endelig er der brug for, at realkompetencevurdering og meritgivning foretages af en offentlig myndighed, hvor der i forvejen er stor viden om uddannelser, så der indføres en langt højere grad af standardisering og gennemsigtighed på dette område. Formålet er, at både virksomheder, medarbejdere og de offentlige uddannelsesinstitutioner dermed kan danne sig et langt klarere billede af, hvad medarbejderens/ansøgerens private uddannelser svarer til i det offentlige uddannelsessystem, og hvad de kan give af merit. 11

12 FA ønsker større åbenhed om helbred Der er et stort behov for at koordinere reglerne om beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap med reglerne i helbredsoplysningsloven. Lige nu hænger det slet ikke sammen. Forskelsbehandlingsloven forbyder diskrimination på grund af blandt andet handicap. En arbejdsgiver har pligt til at tage hensyn til en medarbejders handicap, ved fx at indrette arbejdspladsen på en særlig måde, tilbyde deltidsansættelse eller stille særlige hjælpemidler til rådighed. Hvis arbejdsgiveren ikke gør det, kan han komme til at betale økonomisk for det. Og en arbejdsgiver må fx ikke afskedige en medarbejder på grund af dennes handicap. Gør arbejdsgiveren det, risikerer han at skulle betale en betydelig godtgørelse til medarbejderen. Og det kan være helt rimeligt, mener underdirektør Merete Preisler, forudsat at arbejdsgiveren har viden om medarbejderens handicap, og at dette handicap er den reelle grund til arbejdsgiverens ageren. Problemet er imidlertid, at mange arbejdsgivere ikke har kendskab til medarbejderens helbred eller et eventuelt handicap. Et handicap behøver jo ikke være synligt. Det kan være hjerteproblemer, psykiske problemer, medicinske sygdomme m.v. Efter lovgivningen har arbejdsgiveren heller ikke ret til at få noget at vide om det. Lønmodtageren har heller ikke pligt til at fortælle om det. Helbredsoplysningsloven bestemmer, at en arbejdsgiver ved ansættelse og under ansættelse alene må anmode om helbredsoplysninger (som) vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Merete Preisler: Det kræver ikke den store matematikprøve at indse, at reglerne giver problemer Lønmodtageren har efter loven en tilsvarende oplysningspligt men den gælder kun ved ansættelsen! Det betyder, at en lønmodtager, der under ansættelsesforholdet får konstateret et handicap, ikke har pligt til at oplyse arbejdsgiveren om det. Det kræver ikke den store matematikprøve at indse, at det må give problemer. Og det gør det - typisk hvis en medarbejder med et handicap, som arbejdsgiveren ikke har kendskab til, afskediges på grund af meget langt sygefravær, siger Merete Preisler. Det er i sagens natur ikke rimeligt hverken set fra den ene eller den anden side. Dansk lovgivning kan ikke på den ene side kræve, at arbejdsgiverne tager særlige hensyn til handicappede, og indfører strenge bevisog sanktionsregler og så på den anden side forbyde arbejdsgiveren at få indsigt i medarbejderens helbredsforhold. Helbredsoplysningsloven bør derfor ændres. Der er brug for en regel om, at lønmodtagerne har pligt til på alle tidspunkter under et ansættelsesforhold at informere arbejdsgiveren om helbredsforhold, som er relevante for ansættelsesforholdet generelt og ikke kun for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde, siger underdirektør Merete Preisler, FA. 12

13 Ny regel sætter ældre lønmodtageres værdighed på spil Fra 1. januar 2016 kan arbejdsgivere og medarbejdere ikke længere indgå aftale om, at medarbejderen skal fratræde ved det fyldte 70. år og gældende aftaler bliver ugyldige. Der er fortsat brug for ældre medarbejdere, men de nye regler har nogle meget uheldige konsekvenser, anfører FA. Den bestemmelse blev afskaffet på et forkert grundlag, lyder den kontante vurdering fra underdirektør Merete Preisler i FA. Bestemmelsen findes i forskelsbehandlingsloven, som den tidligere regering ændrede kort før valget. Ændringen betød, at arbejdsgivere og medarbejdere ikke længere kan aftale en fratrædelsesalder på 70 år, og at de gældende aftaler herom bliver ugyldige. Det er, fordi en aldersbetinget fratrædelse på 70 år er aldersdiskrimination, mente den daværende regering, men det er bare ikke rigtigt, pointerer Merete Preisler. 70 års-aftalen har intet med diskrimination at gøre. Det har EU-Domstolen i flere sammenhænge bekræftet. Det er et stort problem, at ændringen forringer arbejdsgivernes og lønmodtagernes mulighed for at afslutte et arbejdsliv på værdig vis, mener Merete Preisler. Uden en automatisk fratrædelsesalder, er afskedigelse det eneste alternativ, når en arbejdsgiver har brug for at afslutte et ansættelsesforhold. Den situation er hverken en 70-årig lønmodtager eller en arbejdsgiver tjent med. Og naturligvis har vi da brug for mange 70-årige på arbejdsmarkedet, men der er jo intet der forhindrer en arbejdsgiver i at forlænge en 70 års aftale til fx 72 eller 75 år, siger Merete Preisler. Den nye lov tager i øvrigt ikke højde for de økonomiske konsekvenser af de nye tilstande. Det hænger sammen med, at funktionærlovens regler om ret til fratrædelsesgodtgørelse også er blevet ændret. Det betyder, at 70-årige funktionærer, der afskediges, har ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Efter planen ophører 70 års-reglen pr. 1. januar Der er derfor behov for action fra regeringen nu, siger Merete Preisler. 13

14 Lønstatistik sammenligner æbler og pærer Den 1. januar i år blev lov om lige løn til mænd og kvinder ændret. Det betyder, at endnu flere virksomheder fra og med 2016 skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker, at statistikkerne skal vise lønforskelle for langt mindre grupper af medarbejdere, og at nogle lønforskelle i statistikkerne er for usammenlignelige grupper af medarbejdere. Målet med loven var at kaste lys over eventuelle ligelønsproblemer på arbejdsmarkedet, men de nye regler kan i mange tilfælde føre til misvisende resultater. Derfor foreslår FA allerede nu at ændre de nye regler. Det væsentligste problem i den nye statistik er, at den viser lønforskelle for jobfunktioner, der ikke kan sammenlignes. Det vil sige, at de resultater, der kommer frem, i endnu mindre grad end tidligere viser, om der er ligeløn eller ej i virksomheden. Efter de gamle regler var det desuden kun virksomheder med over 35 medarbejdere, der skulle indberette efter køn til lønstatistikken, men efter ændringen af loven, er virksomheder med ned til 10 medarbejdere også omfattet. Men jo mindre en virksomhed er, jo større sandsynlighed er der for, at statistikken kun indeholder oplysninger for grupper, der ikke kan sammenlignes. FA foreslår derfor, at loven ændres, så statistikken kun viser tal for grupper, der kan sammenlignes. Reglerne for personalegoder bør forenkles Når en virksomhed indfører personalegoder, bliver de som regel godt modtaget af de fleste ansatte, men hos kollegerne i administrationen giver de ofte anledning til ekstra arbejde og flere grå hår. Merarbejdet opstår, fordi personalegoder efterhånden er blevet et kompliceret og tidskrævende byrde for en arbejdsgiver, når goderne skal indberettes til Skat. Især store virksomheder er nødt til at oprette særlige administrative procedurer, som også skal understøttes af it-systemer for at virksomheden kan opfylde de indviklede regler og indberetningspligter. Området er især kompliceret, fordi der er forskellige regler for de enkelte personalegoder, og der er forskellige bagatelgrænser. Fx skal et jubilæumsgratiale indberettes som A-indkomst, mens blomster, vin og chokolade er B-indkomst og kun skal indberettes, hvis værdien overstiger kr. Bespisning ved overarbejde er også B-indkomst, men skal ikke indberettes, hvis værdien er under kr. FA peger på, at der er stort behov for at rydde op i virksomhedernes administrative byrder. Oprydningen kan blandt andet ske ved at forenkle reglerne, så Skat i fremtiden opdeler området i færre personalegoder, anvender færre bagatelgrænser og færre vurderinger. Og så bør området i højere grad understøttes af digitale løsninger. 14

15 NYT FRA FA Ændringer i medlemskredsen Udmeldelser: DiBa Bank A/S pr. 30. Juni 2015 fusioneret med Sydbank Hals Sparekasse pr. 31. Juli 2015 fusioneret med Sparekassen Vendsyssel Pr. 1. september 2015 har FA 182 medlemsvirksomheder Navneændring Skandinavisk Data Center A/S til SDC A/S 15

16 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K TELEFON FAX

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Guide til kønsbalance i finanssektoren

Guide til kønsbalance i finanssektoren Guide til kønsbalance i finanssektoren Indhold Indledning 2 Statistik og redegørelse 4 Kønstjek på personalepolitikken 5 Kønsbalanceret rekruttering 6 Karriereudvikling for M/K 7 Mentorordning 9 Netværk

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 AHK@ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1 Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer Metode &mål Metode Ø Udefraà ind Ø Medlemmet i centrum professionelt og personligt

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Politikker og indsatsområder 2012-2014

Politikker og indsatsområder 2012-2014 Politikker og indsatsområder 2012-2014 DFL s vision og de fem missioner: DFL placerer sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

OKTOB E R 2014. N R. 3. I S S N 19 0 2-19 9 2 TEMANUMMER

OKTOB E R 2014. N R. 3. I S S N 19 0 2-19 9 2 TEMANUMMER NU OKTOB E R 2014. N R. 3. I S S N 19 0 2-19 9 2 TEMANUMMER D E T F I N A N S I E L L E A R B E J D S M A R K E D I TA L Mariane Dissing, adm. dir. FA Det finansielle arbejdsmarked i tal Det finansielle

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

6.000 individer med fælles rytme

6.000 individer med fælles rytme dma et fagligt interessefællesskab dansk markeds- og akademiforening et fagligt interessefællesskab 6.000 individer med fælles rytme DMA Dansk Markeds- og Akademiforening er et fagligt interessefællesskab

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.

Læs mere