FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab"

Transkript

1 FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. Dermed ekspliciteres, at det på Sofiendalskolen ikke kun er dansklæreren, der er ansvarlig for læseudviklingen, men at læsning er alles ansvar. Handleplanen skal således betragtes som en hjælp for alle lærere og som en rød tråd gennem læseundervisningen. Handleplanen er inddelt i 10 niveauer, svarende til hvert klassetrin fra klasse. For hvert klassetrin er der opstillet et formål samt en række mål for læsningen i dansk. Disse mål kan anvendes som pejlemærker, så det er let at danne sig et overblik over, hvorhen der styres, og hvor langt eleverne er kommet i læsningens udvikling. Handleplanens formål og mål er vejledende, dog fastsat ud fra Fælles Mål II, men må dog ikke forstås således, at man som lærer kan forvente, at alle elever når målene til de omtalte tidspunkter. Handleplanen tilbyder inspiration til materialer, som kan fremme læsningen, dog særligt med et danskfagligt aspekt. Ud over de danskfaglige mål indeholder handleplanen eksempler på mål og forslag til aktiviteter i en række andre fag. Nye ideer modtages gerne og medtages eventuelt ved revidering af handleplanen, som vi forestiller os sker i forbindelse med ny skoleplan eller med nye ministerielle mål for folkeskolen. Handleplanen for læsning lægger ikke specielt vægt på den it-baserede læsning eller på læseudviklingen for læsesvage børn. Har man brug for hjælp til dette kan man med fordel henvende sig til skolens kompetencecenter eller hos skolens læsevejledere. Handleplanen er udarbejdet af et læseudvalg med inspiration fra eksterne konsulenter fra såvel PPR som skoleforvaltningen. Vi anbefaler, at alle læser afsnittet om læsning; herefter kan man koncentrere sig om det klassetrin, man underviser på, inden man til slut skal læse om evalueringen læseprøverne og årsplanerne. God læselyst INDHOLD OM LÆSNING s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s Læseprøverne og årsplanerne s

2 2 DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFORSTÅESE OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sæter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har deres navne og lyde, og hvis man sætter lydende sammen opstår der ord, som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. På Sofiendalskolen betragter vi det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel, som vi et følgende kort vil gennemgå indholdet af. VIDEN OM VERDEN Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig, at vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis en tekst indeholder viden, vi allerede besidder, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil således være let at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis hele indholdet derimod er nyt for læseren, aktiveres ingen skemaer og læseudbyttet bliver derfor ringe. Til viden om verden hører også evnen til at danne følgeslutninger (danne inferenser) - eller med andre ord læse mellem og bag ved linjerne.

3 3 VIDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsningen af en tekst. Til viden om sprog hører syntaks, semantik samt pragmatik Ved syntaks menes sætningsopbygning. Det giver næsten sig selv, at det er sværere at læse en tekst med lange sætninger fx i form af indskudte sætninger, end en tekst med korte sætninger. Endvidere kan sætninger med meget forvægt eller mange passivkonstruktioner vanskeliggøre læseprocessen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi som lærere skal undgå sådanne tekster, men blot at vi skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Tekstens indholdsmæssige betydning kaldes semantik. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og deres evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. VIDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et bestemt mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlag for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og gå dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise berette eller forklare. Læserens evne til at gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende. BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd og ordkendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

4 4 HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. HVIS DU VIL VIDE MERE. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. På skolebiblioteket findes en række materialer, hvor du kan læse mere om eksempelvis Den interaktive læsemodel og om læsestrategier og -teknikker. Nedenstående kan du se forslag til forskellige materialer. Læseforståelse hvordan og hvorfor af Merete Brudholm. Indeholder bl.a. uddybende teori om Den interaktive Læsemodel samt modeller til forståelsesstrategier både til skøn og faglitteratur Faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Indeholder en teoretisk del om læsning og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning Principper for god læseundervisning af Jørgen Frost. En grundbog om læsning mest for indskolingen

5 5 Begrebsforklaringer I Fælles Mål 2 bruges forskellige begreber i forbindelse med læsning. I faglitteratur om læsning anvendes udtrykkene forskelligt, og for at gøre det klarere følger her en definition af de enkelte begreber, sådan som de anvendes i Fælles Mål 2 og her i handleplanen for læsning. Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? Læsemåder En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. Man kan for eksempel vælge at læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn, eller man kan vælge at læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten.

6 6 0. klasse FORMÅL Formålet er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstaver og skriftformer. DELMÅL I ARBEJDET MED LÆSNING I 0. KLASSE Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form Skelne vokaler og konsonanter Kendskab til tastaturet på computer og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg med bogstaver og ord. At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte. At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger. At forstå en tekst har en oplevelses og meddelsesværdi. At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyden i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn, og talens lyd At rime med ord At finde og skrive eget navn At kunne opdele ord i stavelser Børnestavning, kunne skrive små ord og sætninger DET FORUDSÆTTES: At børnehaveklasselederen anvender materialet Hop om bord i * til bogstavgennemgang. Børnehaveklasselederen samarbejder med kompetencecentret og deltager i danskfagudvalget. Som grundmateriale benyttes På vej til den første læsning* til børnehaveklassen, da dette system fortsættes i 1. og 2. klasse.

7 7 0. klasse FORSLAG OG IDEER MATERIALER Hop om bord i lyd og ord* På vej til den første læsning* Alfabetbogen Min eventyr ABC Klassedyr Den hemmelige kasse Rundkreds fortælle om egne oplevelser, læse/ fortælle en bog, en film eller andet Træne samtale/dialog i forbindelse med fremlæggelse af forskellige produkter Den gode stol Rimebog og klappebog Ugens bogstav, udstilling FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen og andre eventyr Benny Andersen Ole Lund Kirkegaard Astrid Lindgren Rim og remser ANDET Selvproducerede materialer Værkstedsundervisning Kæledyr Trolde Årstiderne Vikingerne Højtider Zoo fra forskellige verdensdele Børn i andre lande Dyr i den danske natur Teater By-leg Skrive huskesedler, indkøbssedler, ønskesedler mv. EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner Obligatorisk sprogtest Tegneiagttagelse DLB test ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå i samtale og dialog Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd

8 8 1. klasse DELMÅL FORMÅL Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer At kunne anvende forskellige elementære læsestrategier At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket til egen læsning At få et begyndende kendskab til digitale tekster MATERIALER ROMAN ANDET Bogstavbogen til Den første læsning Den første læsning 1 Arbejdsbog til Den første læsning 1 Den første læsning 1 frilæsning Kiwi-kassen Selvproducerede materialer FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen Benny Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne EKSTRA MATERIALE TIL DIFFERENTIERING Læs og forstå Søren og Mette Maria og Martin Cecilie Falkenberg Emnearbejde fx: Kæledyr, Cirkus, Andeby, Årstiderne Læseteater Eventyr Værkstedsundervisning (fx med kiwi-kassen) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Makkerlæsning

9 9 1. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner OS64 IL Basis Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet Eleven læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte selv. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

10 10 2. klasse FORMÅL Formålet er at give eleven lyst til og interesse for at læse. At eleven i løbet af 2. klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp. DELMÅL At kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At kunne hente informationer i digitale tekster At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster MATERIALER Den første læsning 2 Arbejdsbog til Den første læsning 2 Den første læsning 2 frilæsning FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen Benny Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard BØGER Cecilie Eken: Mørkebarnet Kim Fupz Aakeson: Mor EKSTRA MATERIALE TIL DIFFERENTIERING Læs og forstå Søren og Mette Maria og Martin Cecilie Falkenberg ANDET Emnearbejde fx: Post, Andeby, Eventyr Læseteater (Skolekom) Værkstedsundervisning (fx med kiwi-kassen) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Makkerlæsning Læsning minutter hver dag Boganmeldelser

11 11 2. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/ læsning (forår) OS120 (februar/marts). Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed - læsningen går forholdsvis langsomt For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Eksempel fra læseplanen i Natur/ teknik Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold Forslag til faglig læsning - differentierende tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Betydningskort til ord/ begrebsforståelse (se under samlemappen: Læsning på intranettet) Elevproduceret ordbog - udlever et hæfte (eller en mappe med en masse uudfyldte betydningskort) til eleverne, hvor de kan notere nye og centrale begreber

12 12 3. klasse FORMÅL Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. DELMÅL At anvende afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle hensigtsmæssige læserutiner At vælge skøn faglitteratur på bibliotek og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk - Over stok og sten Den sikre læsning - læsebog og opgavebog (materialer på biblioteket) Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak: til træning af læsestrategier mv. Ordbogsopslag: Politikkens lille, danske ordbog Faglig læsning: Tæt på dyrene Niveaudelt læsekursus på tværs af klasserne FORFATTERE OG ROMA- NER Ole Lund Kirkegaard: Frode og alle de andre rødder Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora bøgerne ANDET Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: - 1. eller 3. personsfortæller - Personkarakteristik (ydre) - Tid og Sted - Handlingsreferat Eventyr primært folkeeventyr med fokus på: - Gentagelser - Talsymbolik - Begyndelse slutning - Persongalleriet Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Læsning minutter hver dag Boganmeldelser

13 13 3. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner SL60 (februar/marts). Læseren læser nu flydende med god forståelse afkodningen er således automatiseret så de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning Læsemængden er af afgørende betydning for barnets fortsatte læseudvikling ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår hvad) Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Matematik Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra læsevanskelighed, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik (fortsat fra 2. klasse) Betydningskort Elevproduceret ordbog

14 14 4. klasse FORMÅL Formålet er: - At styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. - At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. DELMÅL At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kende forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner At søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk - Med syvmilestøvler på Faglig læsning: Læsedetektiven 2 af Elisabeth Arnbak: Camilla Gellert mfl: Læs til! Gennemgang af biblioteket Hannes blandede kasse Ordbogsopslag: Politikkens lille, danske ordbog De små fagbøger: - Arbejde med stikordsregister - Arbejde med ordforklaringer Niveaudelt læsekursus på tværs af klasserne FORFATTERE OG ROMA- NER Bent Haller: Kaskelotternes sang Astrid Lindgren: Verdens bedste Astrid, Pippi Langstrømpe, Brdr. Løvehjerte Billedromaner Hanne Kvist: Jeg er Frede (gratis undervisningsmateriale på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: - 1. eller 3. persons fortæller - Personkarakteristik (ydre) - Tid og Sted - Handlingsreferat Eventyr primært folkeeventyr med fokus på: - Det overnaturlige - Besjæling - Modsætninger Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Dramatisering Læsning minutter hver dag Boganmeldelser Grønland: De små Grønlandsbøger

15 15 4. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National Test: Dansk/ læsning (forår) SL40 (februar/marts). Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Eksempelvis At læse for at opleve, at læse for at gøre, at læse for at lære. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under og efterlæseaktiviteter. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samlemappe læsning på intranettet.) Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. klassetrin). Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra

16 16 5. klasse FORMÅL Formålet er: - At styrke elevernes lyst til og interesse for at læse. - At eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. - At eleven anvender læsning både i og uden for skolen - At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art DELMÅL At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At gøre brug af forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Det er ganske vist Faglig læsning: Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak: Camilla Gellert : Læs til! Ordbogsopslag: retskrivningsordbogen De små fagbøger - arbejde med nøgleord - arbejde med makkerlæsning og fremlæggelser FORFATTERE OG ROMA- NER H.C. Andersen: Svaneungen Louis Jensen: Forfatterserien Trine May: Eventyrlige fortællinger Dennis Jürgensen Bodil Bredsorff: Børnene i Kragevig Leif Esper Andersen: Heksefeber Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen Bjarne Reuter: En som Hodder Billedromaner Katrine Marie Guldager: Kevins hus Lars Bukdahl:Mars er for tabere (gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller kan findes i Tid til dansk, her arbejdes der med: Start på synsvinkel Personkarakteristik (ydre men med fokus på indre) Tid, sted, tema) Handlingslinjen (hvalen) Kronologi/tilbageblik Skagensmalerne med udgangspunkt i Anna Ancher Anne Franks dagbog Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden Læsning minutter hver dag Læseteater Elektronisk læselog (intranettet)

17 17 5. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner LÆS 5 (februar/marts). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes fortsat med kolonnenotater og tidslinjer. Billednotaterne kan fortsat anvendes af elever, der har behov for at visualisere begivenhederne. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Matematik Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det arbejdes derfor fortsat med, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samlemappe læsning på intranettet.) Det kan være en god idé at lade eleverne understrege, de ord, de ikke forstår i en tekst, så man som lærer har et overblik over, hvilke ord, der volder eleverne problemer. Der kan efterfølgende arbejdes med ordene i fagordbøgerne. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker (se 3. og 4. klassetrin). Procesnotaerne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. og 4. klassetrin). I mange tekster i natur og teknik vil der optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Fx Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan man som lærer lave en mindmap på tavlen for at vise sammenhængen. Herudover er det vigtigt at arbejde med forforståelsen af disse ord/ begreber fx i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin.

18 18 6. klasse FORMÅL At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser (drage følgeslutninger) DELMÅL At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At anvende forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Det bugter sig i bakkedal Faglig læsning: Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak Hanne Fabrin mfl: Læs med! Ordbogsopslag: Nudansk ordbog Søge ordforklaringer i ordbøger og på internettet til forståelse af ord og fagudtryk. Fagligt læsekursus biblioteket Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea: Adam Oehlenschläger FORFATTERE OG ROMA- NER Trine May: Gyselige fortællinger Trine May: Fantastiske fortællinger Else Marie Pedersen: Glasbørnene Lene Kaaberbøl: Skammerens datter Billedromaner Pia Juul: På jagt Jesper Wung Sung: Alamo (gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller kan findes i Tid til dansk, her arbejdes der med: Fortæller (synsvinkel) Personkarakteristik (ydre men med fokus på indre) Tid, sted, tema) Handlingslinjen (hvalen) Kronologi/tilbageblik/ forudgreb Start på fortolkning Start på analyseskema til noveller og romaner (se samlemappen: Læsning på intra) Aviser: artikler finde oplysninger om aktuelle emner Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet)

19 19 6. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/ læsning (forår) TL1 (oktober/november). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Med hensyn til lektielæsningen bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater. Herudover arbejdes der fortsat med, at eleverne skal forholde sig kildekritiske til teksterne. Man kan eksempelvis arbejde med, at eleverne i grupper finder oplysninger om den samme periode i forskellige materialer. Grupperne vil angiveligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, hvorefter man kan samtale om hvorfor oplysningerne er forskellige og hvad der så er mest troværdigt. Matematik Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Det anbefales at fortsætte arbejde med de elevproducerede ordbøger (se evt. 4. og 5. klassetrin). Herudover vil det være en god idé at fokusere på de sproglige kendetegn i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som fx beregn, aflæs, indtegn osv. Her kan det være en god hjælp for eleverne at omformulere sætningerne til nutid. Et andet kendetegn ved matematiksprog er brugen af passivkonstruktioner fx Popcorn sælges i forskellige bægre. Ved salg af popcorn kan udgifterne udtrykkes ved ligningen. Her kan det være en hjælp at omformulere sætninger til fx man sælger popcorn i forskellige bægre eller popcorn bl iver solgt i På længere sigt skal eleverne naturligvis vænne sig til både bydeform og passivkonstruktioner. Vi mener derfor ikke, at man skal bruge for meget energi på at omformulere sætningerne, men blot i en kortere periode hjælpe eleverne på vej til lettere at kunne forstå disse former. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 4. klassetrin). Mange naturfaglige tekster er kendetegnet ved brugen af nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord (i sjældne tilfælde et tillægsord) er omskrevet til et navneord. Sådanne ord kan være vanskelige at have med at gøre, det kan derfor anbefales, at man prøver at tilbagedanne ordet til et udsagnsord.

20 20 7. klasse FORMÅL At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. På 7. klassetrin vil fokus primært være rettet mod læseforståelse, læsestrategier, genrelæsning og faglig læsning. DELMÅL At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad At benytte afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn og faglitteratur At læse tekster flydende op med tydelig artikulation At have et rimeligt overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Luk vinduet op Vild med dansk 7 Tid til norsk og svensk: Självklart Faglig læsning: Betty folino mfl: Projektklar 1 og 2 Hanne Fabrin mfl. Læs på Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea: Folkeviser Kunst og folkeeventyr Ludvig Holberg Genrearbejde: Fra tekst til tekst til tekst: Fokus på dagbøger, breve og taler Lyrik FORFATTERE OG ROMA- NER Forfatterskab: Bjarne Reuter Bjarne Reuter: 7.a Gretelise Holm: Et hjerte til Maria Ina Bruhn: I år er alting anderledes ANDET Analyseskema til noveller og romaner Aktantmodellen Biodigt Resume/referat Ordspind/tankekort Boganmeldelser Fortællingskort Tekstproblemløsningskort (fagtekster) (se samlemappen: Læsning på intra til ovenstående) Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet)

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Stolpedalsskolens læseplan. Formål

Stolpedalsskolens læseplan. Formål Stolpedalsskolens læseplan Formål Når eleverne forlader Aalborg Kommunale Skolevæsen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Handleplan for læsning Gug skole

Handleplan for læsning Gug skole qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk 1 Faglig årsplan for 5. klasse Formål for faget dansk: Undervisningen i dansk i 5. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles Mål. I 5. klasse skal de elementære skrive- læse-

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus Undervisningen i dansk i 4. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål. I 4. klasse skal

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

" Mål for læsning på Vinding Skole."

 Mål for læsning på Vinding Skole. Februar 1999. I forbindelse med " Skoleplanen for Vinding Skole 98/99 " blev det besluttet at udarbejde " Mål for læsning på Vinding Skole." En arbejdsgruppe bestående af Lauge Høj, Vibeke Kristensen og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Seminarieskolen Læsepolitik

Seminarieskolen Læsepolitik Seminarieskolen Læsepolitik Gennem de seneste år har PISA undersøgelserne vist, at danske børn læser dårligere, end børn fra de lande vi normalt sammenligner os med. Udover dette er der sket ændringer

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK 1 KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Kongsbjergskolen Læsepolitik og handleplan INDHOLDSFORTEGNELSE: Læsepolitik s. 2 Handleplan s.7-41 Læsning i 0. klasse s. 7 Læsning i 1. klasse s. 9 Læsning i 2. klasse s.12 Læsning i 3. klasse s.15 Læsning

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik

Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole:... 4 Læsning på hvert klassetrin... 5 Læsning i børnehaveklassen...

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse II.del Læsehandlingsplan Mellemtrin 4.til 6..klasse Læsehandlingsplan for mellemtrin, 4. til 6. Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Handleplan for læsning på Holmsland Skole Handleplan for læsning på Holmsland Skole Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere