FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab"

Transkript

1 FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. Dermed ekspliciteres, at det på Sofiendalskolen ikke kun er dansklæreren, der er ansvarlig for læseudviklingen, men at læsning er alles ansvar. Handleplanen skal således betragtes som en hjælp for alle lærere og som en rød tråd gennem læseundervisningen. Handleplanen er inddelt i 10 niveauer, svarende til hvert klassetrin fra klasse. For hvert klassetrin er der opstillet et formål samt en række mål for læsningen i dansk. Disse mål kan anvendes som pejlemærker, så det er let at danne sig et overblik over, hvorhen der styres, og hvor langt eleverne er kommet i læsningens udvikling. Handleplanens formål og mål er vejledende, dog fastsat ud fra Fælles Mål II, men må dog ikke forstås således, at man som lærer kan forvente, at alle elever når målene til de omtalte tidspunkter. Handleplanen tilbyder inspiration til materialer, som kan fremme læsningen, dog særligt med et danskfagligt aspekt. Ud over de danskfaglige mål indeholder handleplanen eksempler på mål og forslag til aktiviteter i en række andre fag. Nye ideer modtages gerne og medtages eventuelt ved revidering af handleplanen, som vi forestiller os sker i forbindelse med ny skoleplan eller med nye ministerielle mål for folkeskolen. Handleplanen for læsning lægger ikke specielt vægt på den it-baserede læsning eller på læseudviklingen for læsesvage børn. Har man brug for hjælp til dette kan man med fordel henvende sig til skolens kompetencecenter eller hos skolens læsevejledere. Handleplanen er udarbejdet af et læseudvalg med inspiration fra eksterne konsulenter fra såvel PPR som skoleforvaltningen. Vi anbefaler, at alle læser afsnittet om læsning; herefter kan man koncentrere sig om det klassetrin, man underviser på, inden man til slut skal læse om evalueringen læseprøverne og årsplanerne. God læselyst INDHOLD OM LÆSNING s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s Læseprøverne og årsplanerne s

2 2 DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFORSTÅESE OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sæter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har deres navne og lyde, og hvis man sætter lydende sammen opstår der ord, som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. På Sofiendalskolen betragter vi det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel, som vi et følgende kort vil gennemgå indholdet af. VIDEN OM VERDEN Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig, at vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis en tekst indeholder viden, vi allerede besidder, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil således være let at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis hele indholdet derimod er nyt for læseren, aktiveres ingen skemaer og læseudbyttet bliver derfor ringe. Til viden om verden hører også evnen til at danne følgeslutninger (danne inferenser) - eller med andre ord læse mellem og bag ved linjerne.

3 3 VIDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsningen af en tekst. Til viden om sprog hører syntaks, semantik samt pragmatik Ved syntaks menes sætningsopbygning. Det giver næsten sig selv, at det er sværere at læse en tekst med lange sætninger fx i form af indskudte sætninger, end en tekst med korte sætninger. Endvidere kan sætninger med meget forvægt eller mange passivkonstruktioner vanskeliggøre læseprocessen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi som lærere skal undgå sådanne tekster, men blot at vi skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Tekstens indholdsmæssige betydning kaldes semantik. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og deres evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. VIDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et bestemt mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlag for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og gå dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise berette eller forklare. Læserens evne til at gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende. BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd og ordkendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

4 4 HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. HVIS DU VIL VIDE MERE. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. På skolebiblioteket findes en række materialer, hvor du kan læse mere om eksempelvis Den interaktive læsemodel og om læsestrategier og -teknikker. Nedenstående kan du se forslag til forskellige materialer. Læseforståelse hvordan og hvorfor af Merete Brudholm. Indeholder bl.a. uddybende teori om Den interaktive Læsemodel samt modeller til forståelsesstrategier både til skøn og faglitteratur Faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Indeholder en teoretisk del om læsning og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning Principper for god læseundervisning af Jørgen Frost. En grundbog om læsning mest for indskolingen

5 5 Begrebsforklaringer I Fælles Mål 2 bruges forskellige begreber i forbindelse med læsning. I faglitteratur om læsning anvendes udtrykkene forskelligt, og for at gøre det klarere følger her en definition af de enkelte begreber, sådan som de anvendes i Fælles Mål 2 og her i handleplanen for læsning. Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? Læsemåder En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. Man kan for eksempel vælge at læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn, eller man kan vælge at læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten.

6 6 0. klasse FORMÅL Formålet er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstaver og skriftformer. DELMÅL I ARBEJDET MED LÆSNING I 0. KLASSE Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form Skelne vokaler og konsonanter Kendskab til tastaturet på computer og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg med bogstaver og ord. At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte. At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger. At forstå en tekst har en oplevelses og meddelsesværdi. At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyden i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn, og talens lyd At rime med ord At finde og skrive eget navn At kunne opdele ord i stavelser Børnestavning, kunne skrive små ord og sætninger DET FORUDSÆTTES: At børnehaveklasselederen anvender materialet Hop om bord i * til bogstavgennemgang. Børnehaveklasselederen samarbejder med kompetencecentret og deltager i danskfagudvalget. Som grundmateriale benyttes På vej til den første læsning* til børnehaveklassen, da dette system fortsættes i 1. og 2. klasse.

7 7 0. klasse FORSLAG OG IDEER MATERIALER Hop om bord i lyd og ord* På vej til den første læsning* Alfabetbogen Min eventyr ABC Klassedyr Den hemmelige kasse Rundkreds fortælle om egne oplevelser, læse/ fortælle en bog, en film eller andet Træne samtale/dialog i forbindelse med fremlæggelse af forskellige produkter Den gode stol Rimebog og klappebog Ugens bogstav, udstilling FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen og andre eventyr Benny Andersen Ole Lund Kirkegaard Astrid Lindgren Rim og remser ANDET Selvproducerede materialer Værkstedsundervisning Kæledyr Trolde Årstiderne Vikingerne Højtider Zoo fra forskellige verdensdele Børn i andre lande Dyr i den danske natur Teater By-leg Skrive huskesedler, indkøbssedler, ønskesedler mv. EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner Obligatorisk sprogtest Tegneiagttagelse DLB test ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå i samtale og dialog Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd

8 8 1. klasse DELMÅL FORMÅL Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer At kunne anvende forskellige elementære læsestrategier At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket til egen læsning At få et begyndende kendskab til digitale tekster MATERIALER ROMAN ANDET Bogstavbogen til Den første læsning Den første læsning 1 Arbejdsbog til Den første læsning 1 Den første læsning 1 frilæsning Kiwi-kassen Selvproducerede materialer FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen Benny Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne EKSTRA MATERIALE TIL DIFFERENTIERING Læs og forstå Søren og Mette Maria og Martin Cecilie Falkenberg Emnearbejde fx: Kæledyr, Cirkus, Andeby, Årstiderne Læseteater Eventyr Værkstedsundervisning (fx med kiwi-kassen) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Makkerlæsning

9 9 1. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner OS64 IL Basis Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet Eleven læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte selv. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

10 10 2. klasse FORMÅL Formålet er at give eleven lyst til og interesse for at læse. At eleven i løbet af 2. klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp. DELMÅL At kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At kunne hente informationer i digitale tekster At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster MATERIALER Den første læsning 2 Arbejdsbog til Den første læsning 2 Den første læsning 2 frilæsning FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen Benny Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard BØGER Cecilie Eken: Mørkebarnet Kim Fupz Aakeson: Mor EKSTRA MATERIALE TIL DIFFERENTIERING Læs og forstå Søren og Mette Maria og Martin Cecilie Falkenberg ANDET Emnearbejde fx: Post, Andeby, Eventyr Læseteater (Skolekom) Værkstedsundervisning (fx med kiwi-kassen) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Makkerlæsning Læsning minutter hver dag Boganmeldelser

11 11 2. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/ læsning (forår) OS120 (februar/marts). Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed - læsningen går forholdsvis langsomt For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Eksempel fra læseplanen i Natur/ teknik Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold Forslag til faglig læsning - differentierende tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Betydningskort til ord/ begrebsforståelse (se under samlemappen: Læsning på intranettet) Elevproduceret ordbog - udlever et hæfte (eller en mappe med en masse uudfyldte betydningskort) til eleverne, hvor de kan notere nye og centrale begreber

12 12 3. klasse FORMÅL Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. DELMÅL At anvende afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle hensigtsmæssige læserutiner At vælge skøn faglitteratur på bibliotek og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk - Over stok og sten Den sikre læsning - læsebog og opgavebog (materialer på biblioteket) Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak: til træning af læsestrategier mv. Ordbogsopslag: Politikkens lille, danske ordbog Faglig læsning: Tæt på dyrene Niveaudelt læsekursus på tværs af klasserne FORFATTERE OG ROMA- NER Ole Lund Kirkegaard: Frode og alle de andre rødder Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora bøgerne ANDET Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: - 1. eller 3. personsfortæller - Personkarakteristik (ydre) - Tid og Sted - Handlingsreferat Eventyr primært folkeeventyr med fokus på: - Gentagelser - Talsymbolik - Begyndelse slutning - Persongalleriet Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Læsning minutter hver dag Boganmeldelser

13 13 3. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner SL60 (februar/marts). Læseren læser nu flydende med god forståelse afkodningen er således automatiseret så de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning Læsemængden er af afgørende betydning for barnets fortsatte læseudvikling ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår hvad) Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Matematik Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra læsevanskelighed, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik (fortsat fra 2. klasse) Betydningskort Elevproduceret ordbog

14 14 4. klasse FORMÅL Formålet er: - At styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. - At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. DELMÅL At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kende forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner At søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk - Med syvmilestøvler på Faglig læsning: Læsedetektiven 2 af Elisabeth Arnbak: Camilla Gellert mfl: Læs til! Gennemgang af biblioteket Hannes blandede kasse Ordbogsopslag: Politikkens lille, danske ordbog De små fagbøger: - Arbejde med stikordsregister - Arbejde med ordforklaringer Niveaudelt læsekursus på tværs af klasserne FORFATTERE OG ROMA- NER Bent Haller: Kaskelotternes sang Astrid Lindgren: Verdens bedste Astrid, Pippi Langstrømpe, Brdr. Løvehjerte Billedromaner Hanne Kvist: Jeg er Frede (gratis undervisningsmateriale på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: - 1. eller 3. persons fortæller - Personkarakteristik (ydre) - Tid og Sted - Handlingsreferat Eventyr primært folkeeventyr med fokus på: - Det overnaturlige - Besjæling - Modsætninger Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Dramatisering Læsning minutter hver dag Boganmeldelser Grønland: De små Grønlandsbøger

15 15 4. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National Test: Dansk/ læsning (forår) SL40 (februar/marts). Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Eksempelvis At læse for at opleve, at læse for at gøre, at læse for at lære. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under og efterlæseaktiviteter. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samlemappe læsning på intranettet.) Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. klassetrin). Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra

16 16 5. klasse FORMÅL Formålet er: - At styrke elevernes lyst til og interesse for at læse. - At eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. - At eleven anvender læsning både i og uden for skolen - At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art DELMÅL At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At gøre brug af forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Det er ganske vist Faglig læsning: Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak: Camilla Gellert : Læs til! Ordbogsopslag: retskrivningsordbogen De små fagbøger - arbejde med nøgleord - arbejde med makkerlæsning og fremlæggelser FORFATTERE OG ROMA- NER H.C. Andersen: Svaneungen Louis Jensen: Forfatterserien Trine May: Eventyrlige fortællinger Dennis Jürgensen Bodil Bredsorff: Børnene i Kragevig Leif Esper Andersen: Heksefeber Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen Bjarne Reuter: En som Hodder Billedromaner Katrine Marie Guldager: Kevins hus Lars Bukdahl:Mars er for tabere (gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller kan findes i Tid til dansk, her arbejdes der med: Start på synsvinkel Personkarakteristik (ydre men med fokus på indre) Tid, sted, tema) Handlingslinjen (hvalen) Kronologi/tilbageblik Skagensmalerne med udgangspunkt i Anna Ancher Anne Franks dagbog Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden Læsning minutter hver dag Læseteater Elektronisk læselog (intranettet)

17 17 5. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner LÆS 5 (februar/marts). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes fortsat med kolonnenotater og tidslinjer. Billednotaterne kan fortsat anvendes af elever, der har behov for at visualisere begivenhederne. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Matematik Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det arbejdes derfor fortsat med, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samlemappe læsning på intranettet.) Det kan være en god idé at lade eleverne understrege, de ord, de ikke forstår i en tekst, så man som lærer har et overblik over, hvilke ord, der volder eleverne problemer. Der kan efterfølgende arbejdes med ordene i fagordbøgerne. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker (se 3. og 4. klassetrin). Procesnotaerne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. og 4. klassetrin). I mange tekster i natur og teknik vil der optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Fx Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan man som lærer lave en mindmap på tavlen for at vise sammenhængen. Herudover er det vigtigt at arbejde med forforståelsen af disse ord/ begreber fx i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin.

18 18 6. klasse FORMÅL At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser (drage følgeslutninger) DELMÅL At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At anvende forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Det bugter sig i bakkedal Faglig læsning: Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak Hanne Fabrin mfl: Læs med! Ordbogsopslag: Nudansk ordbog Søge ordforklaringer i ordbøger og på internettet til forståelse af ord og fagudtryk. Fagligt læsekursus biblioteket Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea: Adam Oehlenschläger FORFATTERE OG ROMA- NER Trine May: Gyselige fortællinger Trine May: Fantastiske fortællinger Else Marie Pedersen: Glasbørnene Lene Kaaberbøl: Skammerens datter Billedromaner Pia Juul: På jagt Jesper Wung Sung: Alamo (gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller kan findes i Tid til dansk, her arbejdes der med: Fortæller (synsvinkel) Personkarakteristik (ydre men med fokus på indre) Tid, sted, tema) Handlingslinjen (hvalen) Kronologi/tilbageblik/ forudgreb Start på fortolkning Start på analyseskema til noveller og romaner (se samlemappen: Læsning på intra) Aviser: artikler finde oplysninger om aktuelle emner Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet)

19 19 6. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/ læsning (forår) TL1 (oktober/november). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Med hensyn til lektielæsningen bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater. Herudover arbejdes der fortsat med, at eleverne skal forholde sig kildekritiske til teksterne. Man kan eksempelvis arbejde med, at eleverne i grupper finder oplysninger om den samme periode i forskellige materialer. Grupperne vil angiveligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, hvorefter man kan samtale om hvorfor oplysningerne er forskellige og hvad der så er mest troværdigt. Matematik Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Det anbefales at fortsætte arbejde med de elevproducerede ordbøger (se evt. 4. og 5. klassetrin). Herudover vil det være en god idé at fokusere på de sproglige kendetegn i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som fx beregn, aflæs, indtegn osv. Her kan det være en god hjælp for eleverne at omformulere sætningerne til nutid. Et andet kendetegn ved matematiksprog er brugen af passivkonstruktioner fx Popcorn sælges i forskellige bægre. Ved salg af popcorn kan udgifterne udtrykkes ved ligningen. Her kan det være en hjælp at omformulere sætninger til fx man sælger popcorn i forskellige bægre eller popcorn bl iver solgt i På længere sigt skal eleverne naturligvis vænne sig til både bydeform og passivkonstruktioner. Vi mener derfor ikke, at man skal bruge for meget energi på at omformulere sætningerne, men blot i en kortere periode hjælpe eleverne på vej til lettere at kunne forstå disse former. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 4. klassetrin). Mange naturfaglige tekster er kendetegnet ved brugen af nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord (i sjældne tilfælde et tillægsord) er omskrevet til et navneord. Sådanne ord kan være vanskelige at have med at gøre, det kan derfor anbefales, at man prøver at tilbagedanne ordet til et udsagnsord.

20 20 7. klasse FORMÅL At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. På 7. klassetrin vil fokus primært være rettet mod læseforståelse, læsestrategier, genrelæsning og faglig læsning. DELMÅL At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad At benytte afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn og faglitteratur At læse tekster flydende op med tydelig artikulation At have et rimeligt overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Luk vinduet op Vild med dansk 7 Tid til norsk og svensk: Självklart Faglig læsning: Betty folino mfl: Projektklar 1 og 2 Hanne Fabrin mfl. Læs på Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea: Folkeviser Kunst og folkeeventyr Ludvig Holberg Genrearbejde: Fra tekst til tekst til tekst: Fokus på dagbøger, breve og taler Lyrik FORFATTERE OG ROMA- NER Forfatterskab: Bjarne Reuter Bjarne Reuter: 7.a Gretelise Holm: Et hjerte til Maria Ina Bruhn: I år er alting anderledes ANDET Analyseskema til noveller og romaner Aktantmodellen Biodigt Resume/referat Ordspind/tankekort Boganmeldelser Fortællingskort Tekstproblemløsningskort (fagtekster) (se samlemappen: Læsning på intra til ovenstående) Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet)

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Handleplan for læsning Gug skole

Handleplan for læsning Gug skole qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan

Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan Læsepolitik på Vestbjerg Skole - en handleplan 1.udgave december 2011 1 Indhold Indledning: side 4 Formål for handleplan for læsning på Vestbjerg Skole: side 5 Formål for læsebåndet på Vestbjerg Skole:

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Handleplan for læsning 2012

Handleplan for læsning 2012 Gl Lindholm Skole Handleplan for læsning 2012 - en skole med F A R T Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Handleplan for læsning/handleplanens struktur s. 3 Hvad er definitionen på læsning s. 4 Den interaktive

Læs mere

Aars Skoles læsepolitik 2010-11

Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej 4 7330 Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf.99603501 Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf.99603800 LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Læsepolitik Klarup Skole 2012

Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Indhold Hvad vil vi med Klarup Skoles læsepolitik?... 4 Hvad er læsning?... 5 Afkodning Læsning Forståelse - Motivation... 5 Hvad er målet for

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011

Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011 Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011 De Nye Fælles Mål med læsning i alle fag - sammenholdt med det faktum, at der løbende sker en udskiftning af personalet, gør, at det er vigtigt at få nedskrevet,

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Årsplan dansk 2015-16

Årsplan dansk 2015-16 Årsplan dansk 2015-16 Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Basis Klassens lærere Kontaktpædagoger Klassen består af 26 elever, 14 drenge og 12 piger. Klassen har 12 ugentlige dansktimer, hvoraf en er afsat til bibliotekstime samt

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere