FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab

Transkript

1 FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. Dermed ekspliciteres, at det på Sofiendalskolen ikke kun er dansklæreren, der er ansvarlig for læseudviklingen, men at læsning er alles ansvar. Handleplanen skal således betragtes som en hjælp for alle lærere og som en rød tråd gennem læseundervisningen. Handleplanen er inddelt i 10 niveauer, svarende til hvert klassetrin fra klasse. For hvert klassetrin er der opstillet et formål samt en række mål for læsningen i dansk. Disse mål kan anvendes som pejlemærker, så det er let at danne sig et overblik over, hvorhen der styres, og hvor langt eleverne er kommet i læsningens udvikling. Handleplanens formål og mål er vejledende, dog fastsat ud fra Fælles Mål II, men må dog ikke forstås således, at man som lærer kan forvente, at alle elever når målene til de omtalte tidspunkter. Handleplanen tilbyder inspiration til materialer, som kan fremme læsningen, dog særligt med et danskfagligt aspekt. Ud over de danskfaglige mål indeholder handleplanen eksempler på mål og forslag til aktiviteter i en række andre fag. Nye ideer modtages gerne og medtages eventuelt ved revidering af handleplanen, som vi forestiller os sker i forbindelse med ny skoleplan eller med nye ministerielle mål for folkeskolen. Handleplanen for læsning lægger ikke specielt vægt på den it-baserede læsning eller på læseudviklingen for læsesvage børn. Har man brug for hjælp til dette kan man med fordel henvende sig til skolens kompetencecenter eller hos skolens læsevejledere. Handleplanen er udarbejdet af et læseudvalg med inspiration fra eksterne konsulenter fra såvel PPR som skoleforvaltningen. Vi anbefaler, at alle læser afsnittet om læsning; herefter kan man koncentrere sig om det klassetrin, man underviser på, inden man til slut skal læse om evalueringen læseprøverne og årsplanerne. God læselyst INDHOLD OM LÆSNING s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s KLASSE s Læseprøverne og årsplanerne s

2 2 DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFORSTÅESE OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sæter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har deres navne og lyde, og hvis man sætter lydende sammen opstår der ord, som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. På Sofiendalskolen betragter vi det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel, som vi et følgende kort vil gennemgå indholdet af. VIDEN OM VERDEN Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig, at vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis en tekst indeholder viden, vi allerede besidder, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil således være let at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis hele indholdet derimod er nyt for læseren, aktiveres ingen skemaer og læseudbyttet bliver derfor ringe. Til viden om verden hører også evnen til at danne følgeslutninger (danne inferenser) - eller med andre ord læse mellem og bag ved linjerne.

3 3 VIDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsningen af en tekst. Til viden om sprog hører syntaks, semantik samt pragmatik Ved syntaks menes sætningsopbygning. Det giver næsten sig selv, at det er sværere at læse en tekst med lange sætninger fx i form af indskudte sætninger, end en tekst med korte sætninger. Endvidere kan sætninger med meget forvægt eller mange passivkonstruktioner vanskeliggøre læseprocessen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi som lærere skal undgå sådanne tekster, men blot at vi skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Tekstens indholdsmæssige betydning kaldes semantik. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og deres evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. VIDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et bestemt mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlag for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og gå dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise berette eller forklare. Læserens evne til at gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende. BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd og ordkendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

4 4 HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. HVIS DU VIL VIDE MERE. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. På skolebiblioteket findes en række materialer, hvor du kan læse mere om eksempelvis Den interaktive læsemodel og om læsestrategier og -teknikker. Nedenstående kan du se forslag til forskellige materialer. Læseforståelse hvordan og hvorfor af Merete Brudholm. Indeholder bl.a. uddybende teori om Den interaktive Læsemodel samt modeller til forståelsesstrategier både til skøn og faglitteratur Faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Indeholder en teoretisk del om læsning og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning Principper for god læseundervisning af Jørgen Frost. En grundbog om læsning mest for indskolingen

5 5 Begrebsforklaringer I Fælles Mål 2 bruges forskellige begreber i forbindelse med læsning. I faglitteratur om læsning anvendes udtrykkene forskelligt, og for at gøre det klarere følger her en definition af de enkelte begreber, sådan som de anvendes i Fælles Mål 2 og her i handleplanen for læsning. Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? Læsemåder En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. Man kan for eksempel vælge at læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn, eller man kan vælge at læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten.

6 6 0. klasse FORMÅL Formålet er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstaver og skriftformer. DELMÅL I ARBEJDET MED LÆSNING I 0. KLASSE Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form Skelne vokaler og konsonanter Kendskab til tastaturet på computer og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg med bogstaver og ord. At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte. At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger. At forstå en tekst har en oplevelses og meddelsesværdi. At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyden i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn, og talens lyd At rime med ord At finde og skrive eget navn At kunne opdele ord i stavelser Børnestavning, kunne skrive små ord og sætninger DET FORUDSÆTTES: At børnehaveklasselederen anvender materialet Hop om bord i * til bogstavgennemgang. Børnehaveklasselederen samarbejder med kompetencecentret og deltager i danskfagudvalget. Som grundmateriale benyttes På vej til den første læsning* til børnehaveklassen, da dette system fortsættes i 1. og 2. klasse.

7 7 0. klasse FORSLAG OG IDEER MATERIALER Hop om bord i lyd og ord* På vej til den første læsning* Alfabetbogen Min eventyr ABC Klassedyr Den hemmelige kasse Rundkreds fortælle om egne oplevelser, læse/ fortælle en bog, en film eller andet Træne samtale/dialog i forbindelse med fremlæggelse af forskellige produkter Den gode stol Rimebog og klappebog Ugens bogstav, udstilling FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen og andre eventyr Benny Andersen Ole Lund Kirkegaard Astrid Lindgren Rim og remser ANDET Selvproducerede materialer Værkstedsundervisning Kæledyr Trolde Årstiderne Vikingerne Højtider Zoo fra forskellige verdensdele Børn i andre lande Dyr i den danske natur Teater By-leg Skrive huskesedler, indkøbssedler, ønskesedler mv. EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner Obligatorisk sprogtest Tegneiagttagelse DLB test ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå i samtale og dialog Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd

8 8 1. klasse DELMÅL FORMÅL Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer At kunne anvende forskellige elementære læsestrategier At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket til egen læsning At få et begyndende kendskab til digitale tekster MATERIALER ROMAN ANDET Bogstavbogen til Den første læsning Den første læsning 1 Arbejdsbog til Den første læsning 1 Den første læsning 1 frilæsning Kiwi-kassen Selvproducerede materialer FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen Benny Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne EKSTRA MATERIALE TIL DIFFERENTIERING Læs og forstå Søren og Mette Maria og Martin Cecilie Falkenberg Emnearbejde fx: Kæledyr, Cirkus, Andeby, Årstiderne Læseteater Eventyr Værkstedsundervisning (fx med kiwi-kassen) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Makkerlæsning

9 9 1. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner OS64 IL Basis Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet Eleven læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte selv. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

10 10 2. klasse FORMÅL Formålet er at give eleven lyst til og interesse for at læse. At eleven i løbet af 2. klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp. DELMÅL At kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At kunne hente informationer i digitale tekster At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster MATERIALER Den første læsning 2 Arbejdsbog til Den første læsning 2 Den første læsning 2 frilæsning FORFATTERE (til oplæsning) H.C. Andersen Benny Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard BØGER Cecilie Eken: Mørkebarnet Kim Fupz Aakeson: Mor EKSTRA MATERIALE TIL DIFFERENTIERING Læs og forstå Søren og Mette Maria og Martin Cecilie Falkenberg ANDET Emnearbejde fx: Post, Andeby, Eventyr Læseteater (Skolekom) Værkstedsundervisning (fx med kiwi-kassen) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Makkerlæsning Læsning minutter hver dag Boganmeldelser

11 11 2. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/ læsning (forår) OS120 (februar/marts). Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed - læsningen går forholdsvis langsomt For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Eksempel fra læseplanen i Natur/ teknik Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold Forslag til faglig læsning - differentierende tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Betydningskort til ord/ begrebsforståelse (se under samlemappen: Læsning på intranettet) Elevproduceret ordbog - udlever et hæfte (eller en mappe med en masse uudfyldte betydningskort) til eleverne, hvor de kan notere nye og centrale begreber

12 12 3. klasse FORMÅL Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. DELMÅL At anvende afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle hensigtsmæssige læserutiner At vælge skøn faglitteratur på bibliotek og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk - Over stok og sten Den sikre læsning - læsebog og opgavebog (materialer på biblioteket) Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak: til træning af læsestrategier mv. Ordbogsopslag: Politikkens lille, danske ordbog Faglig læsning: Tæt på dyrene Niveaudelt læsekursus på tværs af klasserne FORFATTERE OG ROMA- NER Ole Lund Kirkegaard: Frode og alle de andre rødder Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora bøgerne ANDET Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: - 1. eller 3. personsfortæller - Personkarakteristik (ydre) - Tid og Sted - Handlingsreferat Eventyr primært folkeeventyr med fokus på: - Gentagelser - Talsymbolik - Begyndelse slutning - Persongalleriet Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Biblioteksbesøg Læsning minutter hver dag Boganmeldelser

13 13 3. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner SL60 (februar/marts). Læseren læser nu flydende med god forståelse afkodningen er således automatiseret så de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning Læsemængden er af afgørende betydning for barnets fortsatte læseudvikling ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår hvad) Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Matematik Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra læsevanskelighed, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik (fortsat fra 2. klasse) Betydningskort Elevproduceret ordbog

14 14 4. klasse FORMÅL Formålet er: - At styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. - At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. DELMÅL At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kende forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner At søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk - Med syvmilestøvler på Faglig læsning: Læsedetektiven 2 af Elisabeth Arnbak: Camilla Gellert mfl: Læs til! Gennemgang af biblioteket Hannes blandede kasse Ordbogsopslag: Politikkens lille, danske ordbog De små fagbøger: - Arbejde med stikordsregister - Arbejde med ordforklaringer Niveaudelt læsekursus på tværs af klasserne FORFATTERE OG ROMA- NER Bent Haller: Kaskelotternes sang Astrid Lindgren: Verdens bedste Astrid, Pippi Langstrømpe, Brdr. Løvehjerte Billedromaner Hanne Kvist: Jeg er Frede (gratis undervisningsmateriale på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: - 1. eller 3. persons fortæller - Personkarakteristik (ydre) - Tid og Sted - Handlingsreferat Eventyr primært folkeeventyr med fokus på: - Det overnaturlige - Besjæling - Modsætninger Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Dramatisering Læsning minutter hver dag Boganmeldelser Grønland: De små Grønlandsbøger

15 15 4. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National Test: Dansk/ læsning (forår) SL40 (februar/marts). Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Eksempelvis At læse for at opleve, at læse for at gøre, at læse for at lære. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under og efterlæseaktiviteter. ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samlemappe læsning på intranettet.) Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. klassetrin). Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra

16 16 5. klasse FORMÅL Formålet er: - At styrke elevernes lyst til og interesse for at læse. - At eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. - At eleven anvender læsning både i og uden for skolen - At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art DELMÅL At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At gøre brug af forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Det er ganske vist Faglig læsning: Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak: Camilla Gellert : Læs til! Ordbogsopslag: retskrivningsordbogen De små fagbøger - arbejde med nøgleord - arbejde med makkerlæsning og fremlæggelser FORFATTERE OG ROMA- NER H.C. Andersen: Svaneungen Louis Jensen: Forfatterserien Trine May: Eventyrlige fortællinger Dennis Jürgensen Bodil Bredsorff: Børnene i Kragevig Leif Esper Andersen: Heksefeber Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen Bjarne Reuter: En som Hodder Billedromaner Katrine Marie Guldager: Kevins hus Lars Bukdahl:Mars er for tabere (gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller kan findes i Tid til dansk, her arbejdes der med: Start på synsvinkel Personkarakteristik (ydre men med fokus på indre) Tid, sted, tema) Handlingslinjen (hvalen) Kronologi/tilbageblik Skagensmalerne med udgangspunkt i Anna Ancher Anne Franks dagbog Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden Læsning minutter hver dag Læseteater Elektronisk læselog (intranettet)

17 17 5. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner LÆS 5 (februar/marts). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes fortsat med kolonnenotater og tidslinjer. Billednotaterne kan fortsat anvendes af elever, der har behov for at visualisere begivenhederne. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Matematik Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det arbejdes derfor fortsat med, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samlemappe læsning på intranettet.) Det kan være en god idé at lade eleverne understrege, de ord, de ikke forstår i en tekst, så man som lærer har et overblik over, hvilke ord, der volder eleverne problemer. Der kan efterfølgende arbejdes med ordene i fagordbøgerne. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker (se 3. og 4. klassetrin). Procesnotaerne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. og 4. klassetrin). I mange tekster i natur og teknik vil der optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Fx Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan man som lærer lave en mindmap på tavlen for at vise sammenhængen. Herudover er det vigtigt at arbejde med forforståelsen af disse ord/ begreber fx i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin.

18 18 6. klasse FORMÅL At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser (drage følgeslutninger) DELMÅL At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At anvende forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Det bugter sig i bakkedal Faglig læsning: Læsedetektiven 3 af Elisabeth Arnbak Hanne Fabrin mfl: Læs med! Ordbogsopslag: Nudansk ordbog Søge ordforklaringer i ordbøger og på internettet til forståelse af ord og fagudtryk. Fagligt læsekursus biblioteket Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea: Adam Oehlenschläger FORFATTERE OG ROMA- NER Trine May: Gyselige fortællinger Trine May: Fantastiske fortællinger Else Marie Pedersen: Glasbørnene Lene Kaaberbøl: Skammerens datter Billedromaner Pia Juul: På jagt Jesper Wung Sung: Alamo (gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) ANDET Noveller kan findes i Tid til dansk, her arbejdes der med: Fortæller (synsvinkel) Personkarakteristik (ydre men med fokus på indre) Tid, sted, tema) Handlingslinjen (hvalen) Kronologi/tilbageblik/ forudgreb Start på fortolkning Start på analyseskema til noveller og romaner (se samlemappen: Læsning på intra) Aviser: artikler finde oplysninger om aktuelle emner Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet)

19 19 6. klasse EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/ læsning (forår) TL1 (oktober/november). ARBEJDET MED LÆSNING SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Med hensyn til lektielæsningen bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater. Herudover arbejdes der fortsat med, at eleverne skal forholde sig kildekritiske til teksterne. Man kan eksempelvis arbejde med, at eleverne i grupper finder oplysninger om den samme periode i forskellige materialer. Grupperne vil angiveligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, hvorefter man kan samtale om hvorfor oplysningerne er forskellige og hvad der så er mest troværdigt. Matematik Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Det anbefales at fortsætte arbejde med de elevproducerede ordbøger (se evt. 4. og 5. klassetrin). Herudover vil det være en god idé at fokusere på de sproglige kendetegn i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som fx beregn, aflæs, indtegn osv. Her kan det være en god hjælp for eleverne at omformulere sætningerne til nutid. Et andet kendetegn ved matematiksprog er brugen af passivkonstruktioner fx Popcorn sælges i forskellige bægre. Ved salg af popcorn kan udgifterne udtrykkes ved ligningen. Her kan det være en hjælp at omformulere sætninger til fx man sælger popcorn i forskellige bægre eller popcorn bl iver solgt i På længere sigt skal eleverne naturligvis vænne sig til både bydeform og passivkonstruktioner. Vi mener derfor ikke, at man skal bruge for meget energi på at omformulere sætningerne, men blot i en kortere periode hjælpe eleverne på vej til lettere at kunne forstå disse former. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 4. klassetrin). Mange naturfaglige tekster er kendetegnet ved brugen af nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord (i sjældne tilfælde et tillægsord) er omskrevet til et navneord. Sådanne ord kan være vanskelige at have med at gøre, det kan derfor anbefales, at man prøver at tilbagedanne ordet til et udsagnsord.

20 20 7. klasse FORMÅL At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. På 7. klassetrin vil fokus primært være rettet mod læseforståelse, læsestrategier, genrelæsning og faglig læsning. DELMÅL At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad At benytte afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn og faglitteratur At læse tekster flydende op med tydelig artikulation At have et rimeligt overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At læse lette norske og svenske tekster MATERIALER Tid til dansk: Luk vinduet op Vild med dansk 7 Tid til norsk og svensk: Självklart Faglig læsning: Betty folino mfl: Projektklar 1 og 2 Hanne Fabrin mfl. Læs på Kanonlitteratur: Kanon i folkeskolen, Alinea: Folkeviser Kunst og folkeeventyr Ludvig Holberg Genrearbejde: Fra tekst til tekst til tekst: Fokus på dagbøger, breve og taler Lyrik FORFATTERE OG ROMA- NER Forfatterskab: Bjarne Reuter Bjarne Reuter: 7.a Gretelise Holm: Et hjerte til Maria Ina Bruhn: I år er alting anderledes ANDET Analyseskema til noveller og romaner Aktantmodellen Biodigt Resume/referat Ordspind/tankekort Boganmeldelser Fortællingskort Tekstproblemløsningskort (fagtekster) (se samlemappen: Læsning på intra til ovenstående) Læsning minutter hver dag Elektronisk læselog (intranettet)