Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning"

Transkript

1 Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd kendskab s. 6 Ordkendskab s. 7 Hukommelse og metabevidsthed s. 7 Den centrale meningsskabende funktion s. 7 Faglig læsning/læsning i alle fag s. 8 Læsestrategier s. 9 Afkodningsstrategier s. 9 Læseforståelsesstrategier s. 9 Læseforståelse s. 9 Læseformål s. 9 Læsemåder s. 9 Læseteknikker s.10 Skolebiblioteket (PLC) s.10 Fælles Mål for læsning Hvad skal eleverne kunne? s.12 Efter 2. klasse s.12 Efter 4. klasse s.12 Efter 6. klasse s.13 Efter 9. klasse s.14 Test og evaluering s.14 Oversigt over obligatoriske læse-/stavetest samt nationale læsetest s.15 Nationale test s.16 OS64/OS120 s.17 ST s.17 SL s.17 TL s.18 Læsevanskeligheder s.18 Ordblindhed/dysleksi s.19 2

3 KPC s.20 Kompenserende IT s.20 Læsevejledere s.21 Indsatsområde læsebånd s.22 3

4 Hvorfor læsepolitik Læsning er en uundværlig kompetence i dagens samfund. Vi lever i et samfund med stor skriftlighed. Vi læser af mange forskellige årsager og med forskellige formål. Vi læser for fornøjelsens skyld, vi læser for at holde os orienteret om, hvad der sker i samfundet, vi læser for at blive instrueret og vejledt, og vi læser ikke mindst for at tilegne os ny viden. Bestemte kundskaber eller en bestemt paratviden er ikke tilstrækkelig. Det er en helt central kvalifikation for mennesker i et moderne samfund, at de bliver i stand til effektivt at tilegne sig viden og forholde sig til denne viden. En af folkeskolens fornemste opgaver må derfor være både at undervise eleverne i at lære at læse og ligeledes at undervise eleverne i at læse for at lære. På Gl. Hasseris skole er et af målene med vores handleplan for læsning, at der til stadighed vil være fokus på udviklingen af elevernes læsefærdigheder igennem deres skoleforløb i alle fag. Samtidig skal handleplanen være en vejledning og inspiration for alle de implicerede parter i elevens læseudvikling, her tænker vi på eleven, lærerne, forældrene, skolens læsevejledere, skolens kompetencecenter, PLC, mm. Skolens handleplan for læsning er naturligvis lavet i overensstemmelse med Fælles Mål 2009 for de forskellige fag og Aalborg Kommunes Læsepolitiske retningslinjer 2011, og den vil løbende blive ændret i overensstemmelse med ovennævnte og ny viden om læsning og læsetilegnelse. 4

5 Om læsning Læseforskere har fundet frem til, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Det er lang tid, og det er derfor vigtigt at understrege, at gode læsekompetencer ikke alene kan tilegnes ved undervisning i skolen. Det kræver i høj grad vilje, motivation og tid af den lærende selv, samt et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Med andre ord kommer læsningen ikke af sig selv, men kræver en høj grad af egen indsats. Motivation er derfor et nøgleord i enhver læseproces. Læseforskningen har påvist, at en god læsefærdighed består af to hovedkomponenter afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord, som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelse går det meget langsomt, men med øvelse automatiseres færdigheden. Afkodning har ingen værdi i sig selv. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. På Gl. Hasseris skole arbejder vi ud fra Ehris interaktive læsemodel. Den interaktive læsemodel illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå en god læseforståelse 5

6 Viden om verden Viden om verden handler om den forforståelse, der er nødvendig for at kunne gå i dialog med en tekst. At kunne danne sig indre forestillingsbilleder ud fra sin viden om verden er en del af læseforståelsen. Man kunne også anvende begrebet almen viden. Det er lettere at forstå en tekst, der tager udgangspunkt i en kendt verden / omverden / tid / kultur end en ukendt. Ældre tekster kan derfor være svære at forstå, ligesom tosprogede elever ofte får problemer på dette område. Det er ofte en god ide at aktivere elevens/barnets forforståelse inden en tekst læses. F.eks. ved at tale om billeder i teksten, forklare svære ord/begreber osv. Viden om sprog Viden om sprog er et vigtigt område i læsetilegnelsen. Viden om sprog handler om ordenes betydning, sætningsopbygning og sproganvendelse (pragmatik, syntaks og semantik). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden denne type ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning end man normalt bruger ordet. Ved syntaks menes sætningsopbygning. Det er naturligvis vanskeligere at læse en tekst med lange sætninger fx i form af indskudte sætninger, end en tekst med korte sætninger. Ved semantik forstås tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og deres evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Viden om tekster Det er vigtigt at have kendskab til genrer som fx eventyr, noveller, lyrik, fagtekster, osv. Når en elev har kendskab til genrekonventioner skabes forventninger til teksten. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved en bedre forhåndsviden. Læserens evne til at gennemskue teksttypen har stor betydning, da læserens ud fra genrebestemmelsen, skal vælge hvilken læsemåde, der vil være hensigtsmæssig at anvende på den pågældende tekst. Bogstav-lyd kendskab Dette element handler om evnen til at kunne afkode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale (et ord). En god afkodningsstrategi er et vigtigt fundament i enhver læseproces. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. 6

7 Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankerprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponenter det samlede læseniveau. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne arbejder parallelt samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt, at vi i vores undervisning har fokus på samtlige områder i læsemodellen. 7

8 Faglig læsning/ læsning i alle fag At udvikle elevernes faglige læsning er et anliggende for alle fag og hele lærerteamet omkring en klasse. Den enkelte faglærer er ifølge Fælles Mål og Aalborg kommunes læsepolitiske retningslinjer forpligtet på undervisning i faglig læsning. Således er der ikke i forhold til læsning, som tidligere, udelukkende tale om et danskfagligt arbejde. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Den gode læser iværksætter forskellige mentale aktiviteter for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: forudsiger hvad teksten kan handle om, genlæser hvis teksten ikke blev forstået, kobler informationerne med allerede kendt viden, opsummerer teksten og vender tilbage og læser et afsnit igen, hvis det ikke blev forstået. Den mere utrænede læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten uden forståelse. Det er derfor vigtigt at undervise eleverne i læsestrategier og læseteknikker. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for netop deres fagområde i hele skoleforløbet. Herunder er en forklaring af begreber i forbindelse med læsestrategier og læseteknikker, som beskrevet i Fælles Mål dansk

9 Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsestrategier Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter. Læseforståelsesstrategierne kan intensiveres for begge grupper gennem undervisning. Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? Læsemåder En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. 9

10 Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. Man kan for eksempel vælge at læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn, eller man kan vælge at læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. Skolebiblioteket (pædagogisk læringscenter PLC) Skolens bibliotek er en afgørende faktor i elevernes læseudvikling. Skolens bibliotekarer har skrevet følgende til jer om deres rolle. Velkommen her på skolebiblioteket Når du træder ind på skolebiblioteket, har du mulighed for at tænke tanker. Vi er din TANK(E)STATION. Gammel Hasseris Skoles bibliotek fungerer som et pædagogisk læringscenter (PLC) og er både et være- og lærested for elever, lærere og pædagoger. PLC stiller læringsressourcer til rådighed for undervisningen og vejleder i, hvordan man bruger dem. Ressourcerne er dels fysiske materialer som f.eks. bøger, malerier, Cd-afspillere, hovedtelefoner, film, bærbare computere, diktafoner og kameraer og dels virtuelle læringsmidler 10

11 som f.eks. it-programmer. Læringsressourcerne stilles til rådighed for lærernes undervisning og den enkelte elevs alsidige, faglige udvikling og læring. PLC giver eleverne mulighed for at låne bøger med hjem til fritidslæsning, ligesom vi tilbyder en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst. PLC tilbyder mulighed for at redigere film; at se film og fremlægge projekter i bibliografen; at udstille elevprodukter samt mulighed for at arbejde i det tilknyttede medierum. PLC støtter deltagelse i projekter fra. Entreprenørskabsfonden Young Entreprise og UCN i forbindelse med Multimediefestivalen, ligesom vi tilbyder foredrag af forskellig art. På denne måde får eleverne adgang til omgivende samfund. På Gl. Hasseris Skole har vi planer om, at PLC ud over at være base for skolens bibliotekarer og IT-vejledere også i fremtiden skal være base for skolens øvrige vejledere. På PLC holder Ungdomsskolens lektiecafé til, hvor eleverne i overbygningen kan få hjælp til skolearbejdet af uddannet personale. 11

12 Fælles Mål for læsning - Hvad skal eleverne kunne? Undervisningsministeriet har opstillet følgende Fælles Mål for læsning: Efter 2. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger. Efter 4. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 12

13 kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster. Efter 6. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og Internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster. 13

14 Efter 9. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på Internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Test og evaluering For at sikre os at elevers læsefærdigheder udvikles gennem skoleforløbet og lever op til kravene om læsning i Fælles Mål, er det nødvendigt, at vi som lærere evaluerer elevernes læsefærdigheder. Det gøres på skolen gennem lærerens egne iagttagelser af elevens læseudvikling og gennem forskellige læsetest. Skolens læsevejledere og kompetencecenterlærerne bidrager med vejledning og rådgivning til lærerne i forbindelse med afholdelse og evaluering af testene. 14

15 På Gl. Hasseris skole har vi valgt følgende test: Oversigt over obligatoriske læse-/stavetest samt nationale læsetest på Gl. Hasseris Skole. Klassetrin Test Tidspunkt 0. klasse Tegneiagttagelse Sprogvurderingstest Sprogvurderingstest Oktober September Maj - juni 1. klasse OS 64 Marts - april 2. klasse National læsetest Februar - april 3. klasse ST 2 SL klasse ST 3 National læsetest 5. klasse ST 4 LÆS 5 6. klasse ST 5 National læsetest 7. klasse ST 6 TL 2 8. klasse ST 7 National læsetest August-september Marts april August september Februar - april August september Marts - april August september Februar - april August september Marts - april August september Februar - april 15

16 Nationale test Som det kan ses i ovenstående skema, skal alle elever i folkeskolen gennemføre fire it-baserede test i læsning i løbet af deres skoleforløb national læsetest. Det er muligt at prøve en kort demotest via følgende link: Den nationale læsetest er et redskab til evaluering af elevernes læsefærdigheder, der skal sikre, at først og fremmest læreren (men også elev, forældre og skole) får et godt kendskab til den enkelte elevs og klassens faglige niveau inden for de områder, testen omhandler. Testen måler elevernes færdighed i læsning, og ikke elevens samlede færdighed i faget dansk, som jo er langt mere omfattende end læsedelen. Et af hovedformålene med testene er at bidrage til, at læreren ud fra testens resultater kan reflektere over undervisningen i forhold til, hvad klassen og de enkelte elever er henholdsvis gode og ikke så gode til, og om der er områder, der i undervisningen af hele klassen og de enkelte elever skal fokuseres yderligere på. Testene i læsning er delt ind i tre profilområder, der lægger sig tæt op ad den opdeling, som læseforskningen har påvist, er vigtig for at udvikle en god læsefærdighed. De tre profilområder der testes er: Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Profilområdet sprogforståelse I de nationale læsetest afprøves profilområder sprogforståelse med multiple choice-opgaver i ordforråd (fx hvad betyder varevogn?) og i faste vendinger (fx, hvad vil det sige at være fyr og flamme, samt i at klikke på 2 af 5 billeder, hvoraf 2 billeders navne er ens lydende, men betydningen forskellig (fx drage (drage til leg om efteråret, og en drage fra eventyrets verden). 16

17 Profilområdet afkodning Her afprøves afkodningen (evnen til at identificere skrevne bogstaver og ord) ligeledes med multiple choice-opgaver, hvor almindelige kendte ord og billeder skal parres (fx vises et billede af to stole, og eleven skal udpege ordet stole ud af fem mulige ord), og med ordkædeopgaver, hvor tre ord er skrevet sammen til et, som eleven skal skille ved at sætte to lodrette streger og derved danne tre ord (fx mandkodame mand ko dame). Profilområdet tekstforståelse Opgaverne som tester dette område er enten multiple choice-opgaver eller clozeopgaver. Multiple choiceopgaverne besvares ved afkrydsning af det/de rigtig svar på et eller flere spørgsmål til indholdet af en tekst. Clozeopgaverne består af en tekst, hvor det rigtige ord ud af fire mulige skal vælges (fx pigen var meget træt. Hun ville gerne (hoppe, gå, sove, danse)). Sprogforståelsen og afkodningsfærdigheden er forudsætninger for tekstforståelsen, som er læsningens primære formål. OS64/OS120 (Ordstillelæsningsprøver) OS-prøverne giver en vurdering af børns begyndende læseudvikling. Vurdering af ordlæsning er en god og relevant begyndelse, når det drejer sig om læsevurdering. Prøverne giver pædagogisk relevante oplysninger, som læreren kan drage nytte af i sin klasse. Prøveresultaterne beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. ST (Pædagogisk analyse af stavning) ST-prøverne er et effektivt diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning. Hermed bibringes læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig indsats. SL (sætningslæseprøver) SL-prøverne er udviklet til at vurdere børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen. I prøverne vurderes både læsehastighed og rigtighedsprocent/ læseforståelse. Prøverne er et godt redskab for læreren og eleven med henblik på den fremtidige undervisning. 17

18 TL (Tekstlæseprøver) TL-prøverne er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning. Prøverne vurderer elevens læsekompetence på forskellige genrer. Prøverne er et godt redskab for læreren og eleven med henblik på den fremtidige undervisning. Læsevanskeligheder Der er stor forskel på, hvor hurtigt barnet kommer i gang med læsningen. Enkelte børn fanger hurtigt de grundlæggende elementer i læsningen, mens hovedparten af eleverne bruger nogen tid på at lære at læse. Enkelte børn må kæmpe længe for at lære at læse. Forudsætninger for en god læseudvikling er som tidligere skrevet komponenterne i Ehris læsemodel. Andre faktorer som spiller ind er elevens motivation, ligesom en stabil opbakning i hjemmet er vigtig. På Gl. Hasseris Skole vægter vi den tidlige indsats i forhold til elever med læsevanskeligheder højt. Kompetencecenteret/læsevejlederne /dansklæreren kan således allerede midt i 1. klasse vurdere om en elev har brug for støtte i forhold til at komme godt i gang med læseprocessen. Hvis der vurderes et behov for støtte, kan støtten gives som Læseløft eller en lærer fra kompetencecenteret får tildelt nogle timer til læsehjælp i 1. klasserne, så der bliver ekstra tid til, at en voksen kan træne læsning med de elever, som har behov for dette. Læseløft er inspireret af Reading Recovery programmet udarbejdet af Maria Clay fra New Zealand, men kan ikke sidestilles med Reading Recovery, da arbejdet med dette program kræver en speciel uddannelse. Det enkelte barn tilbydes individuel undervisning ½ lektion 4 x ugentligt i ca. 10 uger. Undervisningen foregår i tæt dialog med forældrene og forældrene inviteres til at overvære en lektion, så de får indblik i, hvorledes de kan hjælpe deres barn hjemme. 18

19 Læseløftet skal ikke ses som specialundervisning, men som en foranstaltning, der har til hensigt at undgå senere behov for specialpædagogisk støtte. Ordblindhed/dysleksi Ordblindhed også kaldet dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte men ikke altid finder man andre i familien med læsevanskeligheder, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive. Er der i hjemmet/skolen mistanke om dysleksi, vil Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blive kontaktet med henblik på en udredning. Skolen kan ikke selvstændigt konkludere dysleksi. 3-5 procent af elever i grundskolen er dyslektikere i varierende grad. Dysleksi er et kommunikationshandicap som har store konsekvenser for håndtering af skriftsprog (læse, stave og skriftlig formulering). It-baserede læse- og staveprogrammer kan være afgørende nødvendige for mennesker med dysleksi. Kendetegn på ordblindhed Tidlige kendetegn i småbørnsalderen er fx: Dysleksi i familien Forsinket taleudvikling Ordmobiliseringsvanskeligheder Udtalevanskeligheder Viser ingen interesse for bogstaver i sit navn eller i bøger Dårlig hukommelse for rim og remser Dårlig lytteopmærksomhed Kendetegn i børnehaveklassen og 1. klasse er fx: Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal Vanskeligheder med at huske ord 19

20 Vanskeligheder med at dele ord i mindre dele Vanskeligheder med at lære alfabetet Vanskeligheder med at omsætte bogstaver til lyd Vanskeligheder med at omsætte bogstavfølger til ord Vanskeligheder med at genkende ord i læsning Vanskeligheder med stavning Kendetegn i senere klasser er fx: Læsevanskeligheder (afkodning af teksten) Stavevanskeligheder Forståelsesvanskeligheder afledt af mangelfuld afkodning KPC (kompetencecenter) Skolen råder over et antal timer, hvor lærere fra skolens kompetencecenter har mulighed for at støtte enkelte elever, hold eller hele klasser med henblik på læseudvikling. Hvis det fx ved evaluering af den almindelige undervisning viser sig, at en elev eller flere har læsevanskeligheder, kan KPC være behjælpelige med at tilrettelægge/gennemføre læseundervisningsforløb. Forud for et sådan forløb kan læreren hente råd og vejledning til et ABC-møde, hvor elevens problemstilling drøftes med fx skolepsykolog, specialundervisningskonsulenten og koordinator fra skolens kompetencecenter. Her kan det også besluttes om prøvetageren fra KPC skal lave individuelle læsetest på en elev. Kompenserende IT Kompenserende IT forstås her som informations- og kommunikationsteknologi, der er udviklet eller tilpasset til at kompensere for elevers evt. læsevanskeligheder. Mange programmer til pc mm. kan dog også med fordel anvendes i den almindelige undervisning, og det benytter vi os af her på skolen. Elever i indskolingen kan således skrive/læse sværere tekster end ellers ved at bruge programmet CD-Ord, og de kan dermed løfte niveauet for deres kunnen. 20

21 Elever med læse- og stavevanskeligheder i dansk, engelsk, tysk og fransk har specielt stort udbytte af at benytte programmet CD-ord, som er tilgængeligt på alle skolens computere. Skolen har en skoleaftale, således at eleverne kan få CD-ord installeret på deres egen computer hjemme. Elever med læse- og stavevanskeligheder får på skolen undervisning i at benytte programmet CDord, så de kan blive selvhjulpne i det daglige læse- og skrivearbejde. Programmet kan bruges til oplæsning af tekst fra Nettet og egne indscannede og skrevne materialer. Ligeledes er det en hjælp ved skrivning og stavning. Eleverne lærer også at hente indscannede materialer på Materialebasen på skolekom. Læsevejledere Gl. Hasseris Skoles to læsevejledere er en ressource mht. læseundervisning på skolen, og de samarbejder med skolens lærere, kompetencecenteret, skolens bibliotekarer og ledelsen mm. Læsevejlederne kan således: Vejlede og rådgive klassens/årgangens lærere om læsefremmende aktiviteter og materialer Vejlede og rådgive klassens /årgangens lærere i forhold til læse- og skriveudvikling Vejlede og rådgive skolens ledelse i forbindelse med valg af skolens indsatsområder for læsning Vejlede i afvikling/evaluering af gruppeprøverne samt de Nationale læsetest Henvise elever med læsevanskeligheder til skolens Kompetencecenter 21

22 Indsatsområde Læsebånd På Gl. Hasseris skole har vi i skoleåret 2011/12 valgt læsebånd, som et af skolens indsatsområder. Læsebånd er et tidsrum på dagen, hvor læsning, skrivning og sprog sættes i fokus. Målet med læsebåndet er at skabe et rum i en travl skoledag, hvor der bliver tid til læsetræning og fokus på sprog, læsestrategier og læseundervisning i fagene. I perioden fra vinterferien til påskeferien skal alle lærere og fag have speciel fokus på faglig læsning i fagene. Alle elever starter skoledagen med 20 minutters faglig læsning, og de fag, som ikke er placeret i morgentimerne, må finde tid i deres timer til speciel fokus på læsning i deres fag. Idrætsfaget er ikke en del af læsebånd. 22

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

En læseindsats. der virker!

En læseindsats. der virker! En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015. Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

SKRIFTSPROGSPOLITIK. inklusiv handleplan for arbejdet med udvikling af læsekompetence [Version 1]

SKRIFTSPROGSPOLITIK. inklusiv handleplan for arbejdet med udvikling af læsekompetence [Version 1] SKRIFTSPROGSPOLITIK inklusiv handleplan for arbejdet med udvikling af læsekompetence [Version 1] Byplanvejens skole, efteråret 2012 INDHOLD I: AFSÆT FOR - OG INTENTION MED EN SKRIFTSPROGSPOLITIK OG HANDLEPLAN

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Baggrunden side 1 Mål for Turbodansk på Aalestrup Realskole side 1 Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Teorien bag Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Turbodansk-lektionen

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Årsplan for dansk Hus A 2013-14

Årsplan for dansk Hus A 2013-14 Årsplan for dansk Hus A 2013-14 Læringsmål Fælles Mål Metode Anvendelse af Evaluering Emner/beskrivelse Trinmål/slutmål Faglige/tværfaglige materialer/ IT "Hvad skal vi Hvorfor? aktiviteter Hvad lære?

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING GRØNVANGSKOLEN HANDLEPLAN FOR LÆSNING JUNI 2013 AF HENRIETTE RASK KÆRE KOLLEGER Når eleverne forlader Grønvangskolen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt

Læs mere

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev

Læs mere