MiFID II. Kontakt Claus A. Herschend Telefon: Mobil: Af Claus A. Herschend, januar 2013

Transkript

1 MiFID II Har du styr på det forventede regelsæt i MiFID II (forslag til revision af Markets in Financial Instruments Directive )? Her får du et samlet overblik over MiFID II s målgruppe og bestemmelser. Kontakt Claus A. Herschend Telefon: Mobil: che@pwc.dk Af Claus A. Herschend, januar 2013 Formålet med MiFID er at skabe et fælles og skærpet regelsæt for værdipapirhandel og beskyttelse af den enkelte investor på tværs af landegrænserne i EU. EU forhandler om et forslag til revision af det gældende MiFID-direktiv et forslag som Europa-Kommissionen fremsatte i MiFID II er en af nøglereformerne i EU s håndtering af den finansielle sektor, og PwC forventer, at direktivet vil være omsat til dansk lovgivning i 2014 med ikrafttrædelse i I denne PDF får du en nærmere gennemgang af direktivets målgruppe og bestemmelser PricewaterhouseCoopers. Denne artikel indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af artiklen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i artiklen.

2 Indhold 1. Nyheder og skærpelser i revideret MiFID-direktiv Direktivets og forordningens hovedindhold Direktivet... 5 Væsentlig styrkelse af investorbeskyttelsen (overvejende over for detailkunder).. 5 Nye bestemmelser om corporate governance... 7 Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument... 8 Børsernes forpligtelser ved handel med råvarederivater... 8 Begrænsning af undtagelsesmuligheder for aktører, der handler med råvarederivater... 9 Introduktion af en ny børstype benævnt en organiseret handelsfacilitet (OHF)... 9 Introduktion af en ny type multilateral handelsfacilitet (MHF) som et vækstmarked Bestemmelser om højfrekvenshandel (HFT high frequency trading) Rapporter om kvaliteten af ordreudførelse og offentliggørelse af en top 5-liste over anvendte handelssteder Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser Værdipapirhandleres ret til at benytte tilknyttede agenter gøres obligatorisk Adgang for investeringsvirksomheder fra tredjelande til det europæiske værdipapirmarked Øgede sanktionsmuligheder, herunder etablering af en whistleblower-ordning Forordningsforslaget Før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier Systematisk internalisering (udførelse af kundeordrer uden om en børs mod egenbeholdning) Øgede krav til indberetning af handelstransaktioner over for tilsynsmyndighederne Børspligt for standardiserede OTC-derivater Øget rolle til den nationale tilsynsmyndighed og det internationale tilsyn ESMA ved tilsynet med værdipapirhandel i EU Administrative konsekvenser af forslaget for erhvervslivet Forventninger til dansk implementering af forslaget

3 1. Nyheder og skærpelser i revideret MiFID-direktiv Europa-Kommissionen har i oktober 2011 fremsat forslag om revision af gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter, som trådte i kraft 1. november 2007 (MiFID). Efterfølgende er forslaget blevet debatteret på EU-niveau, og en række kompromisforslag har været fremsat, ligesom forslaget i oktober 2012, hvor det blev godkendt som ændret, er blevet førstebehandlet i Europa-Parlamentet og henvist til fornyet behandling. Forslaget (MiFID II) tager afsæt i de erfaringer, der er gjort siden MiFID-direktivets indførelse, herunder særligt erfaringerne fra den globale finansielle krise og den seneste teknologiske udvikling med blandt andet lynhurtige handler foretaget af computere, hvilket kan give og har givet anledning til betydelige markedsforstyrrelser. Forslaget er fremsat som reaktion på G20-landenes målsætning om en øget gennemsigtighed og reguleringsgrad af handelsmarkeder, herunder derivatmarkedet, samt om en øget investorbeskyttelse. Forslaget består af et udkast til direktiv og en forordning, der har til formål at gøre finansmarkederne mere effektive, modstandsdygtige og gennemsigtige samt at øge investorbeskyttelsen. Generelt udvides området for MiFID, og der forventes derfor at komme flere virksomheder under tilsyn, ligesom en øget regulering vil medføre, at der skal føres tilsyn med flere bestemmelser. Forslaget angår følgelig en stor del af aktørerne på det finansielle marked. Forslagets målgruppe er: Markedspladserne Markedsaktørerne Detailkunder Forslaget indeholder en væsentligt større harmonisering, og det er Europa- Kommissionens mål, at forslaget bliver et væsentligt skridt i retning af at få etableret et fælles regelsæt på tværs af landegrænserne i EU. 3

4 Dette viser sig bl.a. ved, at større dele af reguleringen flyttes fra direktivet (MiFID) til forordningen (MiFIR) for at sikre en totalharmonisering mellem medlemslandene. Fordelene herved er særligt, at det fjerner regulatoriske og omkostningsmæssige handelsbarrierer for et fælles marked, men omvendt vil de omfattede aktører kunne opleve mindre rum for nationale særhensyn og fleksibilitet. Kommissionens direktiv- og forordningsforslag omhandler overordnet: Handel med finansielle instrumenter generelt Rådgivning af investorer i forbindelse med køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbeviser mv. Handelsoplysningsforpligtelser over for kunder og tilsynsmyndigheder Krav til værdipapirhandlere og børsoperatører. Forslaget indeholder i forhold til gældende direktiv en række nyheder og skærpelser som følger: Væsentlig styrkelse af investorbeskyttelsen, herunder: o o o o o o Udvidelse af området for finansielle instrumenter, hvorefter strukturerede indlån omfattes Udvidelse af området for komplekse instrumenter, hvorefter strukturerede UCITS (strukturerede investeringsbeviser m.fl.) omfattes Øgede informationer til kunder om egnethed af anbefalet produkt, herunder om realkreditfinansiering Regler for, hvornår en rådgivning kan anses som uafhængig Forbud mod præmiering fra tredjemand ved porteføljepleje Regler om optagelse og opbevaring af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation ved kundeordrer. Nye bestemmelser om corporate governance Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument Børsernes forpligtelser ved handel med råvarederivater Begrænsning af undtagelsesmuligheder for aktører, der handler med råvarederivater Introduktion af en ny børstype benævnt en organiseret handelsfacilitet (OHF), hvorved alle handelsplatforme omfattes af direktivet Introduktion af en ny type multilateral handelsfacilitet (MHF) som et vækstmarked for små og mellemstore virksomheder Bestemmelser om højfrekvent computerbaseret automatisk handel (algoritmestyret handel) Offentliggørelse af rapportering om kvalitet af ordreudførelse og top 5- anvendelse af handelssteder Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser Regulering af adgangen for virksomheder til det europæiske værdipapirmarked fra tredjelande 4

5 Værdipapirhandlers ret til at benytte tilknyttede agenter gøres obligatorisk Øgede sanktionsmuligheder og etablering af en whistleblower-ordning Krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter end aktier Regler for systematisk internalisering (værdipapirhandlere, der uden om en børs handler op mod egenbeholdning) Øgede krav til indberetning over for tilsynsmyndigheder af handelstransaktioner Børspligt for standardiserede OTC-derivater Øget rolle til de nationale tilsynsmyndigheder og den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) ved tilsynet med værdipapirhandel i EU. 2. Direktivets og forordningens hovedindhold 1 I det følgende redegøres der for væsentlige dele af direktivets og forordningens nyheder og væsentlige skærpelser. 2.1 Direktivet Væsentlig styrkelse af investorbeskyttelsen (overvejende over for detailkunder) Udvidelse af området for omfattede finansielle instrumenter Forslaget indebærer, at strukturerede indlån, hvortil der er knyttet en option på investering i et underliggende aktivs indlån, omfattes af finansielle instrumenter med det formål at øge investortilliden og beskyttelsen. Udvidelse af området for komplekse instrumenter Forslaget indebærer, at strukturerede UCITS (strukturerede investeringsforeningsbeviser m.fl.) skal betragtes som komplekse produkter på samme måde, som andre strukturerede produkter. Det betyder, at UCITS-produkttypen, der hidtil har været betragtet som ikkekompleks, opdeles i en kompleks og en ikke-kompleks del. Når et produkt skal betragtes som komplekst, er værdipapirhandleren forpligtet til at sikre sig, at kunden, der ønsker at handle uden forudgående rådgivning har den nødvendige erfaring med instrumentet, inden vedkommende investerer. Dette sker ved at gennemføre en hensigtsmæssighedstest af kunden, hvor værdipapirhandleren skal sikre sig, at kunden har det nødvendige kendskab til og erfaring med det pågældende investeringsprodukt. Komplekse instrumenter kan således ikke handles som execution only, dvs. uden at der foretages nævnte hensigtsmæssighedstest. 1 Erhvervs- og Vækstministeriet, Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 16. november

6 Dette vanskeliggør forbrugernes adgang til strukturerede (komplekse) UCITS, men sikrer til gengæld en højere beskyttelse af forbrugeren. Information af kunder supplerende krav til gældende egnethedstest Forslaget indebærer, at værdipapirhandlerne ved investeringsrådgivning pålægges at specificere over for kunden, hvordan det konkrete investeringsforslag passer til kundens omstændigheder og karakteristika. Forslaget har til hensigt at anspore investeringsrådgiveren til at forholde sig konkret til og godtgøre over for kunden, hvordan det anbefalede produkt passer til kunden. Kravet fremstår således som et supplement til de nuværende regler, hvor investeringsrådgiveren gennem en egnethedstest er forpligtet til at basere sin rådgivning på informationer om kundens investeringsformål, risikoprofil, finansielle situation og erfaring på investeringsområdet. Begrænsning af undtagelse om oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtelser i forbindelse med realkreditfinansiering et supplerende krav til gældende egnethedstest Forslaget indebærer, at den nugældende undtagelse for oplysningskrav og informationsindsamlingsforpligtelser i forbindelse med virksomheders rådgivning om realkreditfinansiering indsnævres, således at virksomhederne fremadrettet kun vil være undtaget fra at skulle oplyse om omkostninger mv., når dette er omfattet af anden EU-lovgivning. Den nugældende undtagelse skyldes, at realkreditten er omfattet af en standard, hvorved informationer om kundens økonomi allerede indsamles i forbindelse med lånerådgivningen. Med forslaget vil værdipapirhandlere fremadrettet blive pålagt at gennemføre en egnethedstest af kunden, når der rådgives om realkreditfinansiering. Der er således tale om et yderligere informationsindsamlingskrav, som i et vist omfang overlapper med de eksisterende informationsindsamlingskrav, som gælder i forbindelse med lånerådgivningen. Uafhængig investeringsrådgivning Forslaget indebærer, at finansielle formidlere skal pålægges at oplyse investoren om, på hvilket grundlag investeringsrådgivningen ydes, dvs. om den kan betegnes som uafhængig eller ej over for investoren. Konkret skal uafhængighed sikres ved, at der rådgives om en tilpas stor mængde værdipapirer, både hvad angår type og udsteder, samt ved et forbud mod at modtage præmiering fra tredjepart. Reglerne tænkes udmøntet sådan, at den samme virksomhed kan yde både uafhængig og ikke-uafhængig rådgivning (i skemaet nedenfor benævnt begrænset investeringsrådgivning ), når blot kunden informeres om, på hvilket grundlag rådgivningen ydes. I de nuværende regler er der ikke nogen specifikke kriterier for fastsættelse af uafhængighed. Generelt gælder det dog for værdipapirhandlere og investeringsrådgivere, at de er forpligtet til at handle i overensstemmelse med kundens bedste interesse og at oplyse om modtagelse af provisioner betalt af tredjepart ved formidling af værdipapirer, samt at oplyse om eventuelle interessekonflikter. Forslaget vil således skærpe og konkretisere reglerne med det formål, at kunden bedre kan sikre sig, at rådgiveren reelt handler i kundens interesse. 6

7 Forbud mod præmiering fra tredjepart ved porteføljepleje Forslaget indebærer, at der indføres forbud mod, at værdipapirhandlere modtager provision fra tredjepart i forbindelse med porteføljeplejeaftaler. Porteføljepleje er, hvor kunden og værdipapirhandleren indgår en aftale om, at værdipapirhandleren træffer investeringsbeslutninger for en kunde og udfører handlerne uden kundens forudgående godkendelse. Kunden har således en begrænset kontrolmulighed, og forbuddet har til hensigt at sikre, at værdipapirhandleren ikke varetager egne interesser på bekostning af kundens interesser. Investeringsservice Beskyttelse Forudgående information Præmiering Porteføljepleje Egnethedstest (ingen ændringer) Ingen ændringer Forbudt Uafhængig investeringsrådgivning Egnethedstest (ingen ændringer) Oplyse, at rådgivning er uafhængig Oplyse, om der foretages løbende egnethedsvurdering Forbudt Begrænset investeringsrådgivning Egnethedstest (ingen ændringer) Oplyse, at rådgivning ikke er uafhængig Oplyse, om der foretages løbende egnethedsvurdering Ingen ændringer Overblik over dele af MiFID II s investorbeskyttelsesregler 2 Optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedrørende kundeordrer Med henblik på at styrke investorbeskyttelsen og forbedre markedsovervågningen indebærer forslaget, at telefonsamtaler og elektronisk kommunikation, der involverer kundeordrer (som minimum tjenesteydelser i form af modtagelse og formidling af ordrer), eller omfatter transaktioner i forbindelse med handel for egen regning, optages og opbevares i 3 år. Dette er en valgmulighed i gældende direktiv, men er antageligvis allerede i dag implementeret i større udstrækning i Danmark. Nye bestemmelser om corporate governance Kommissionen udsendte i 2010 to grønbøger om corporate governance: én for finansielle virksomheder og én for børsnoterede selskaber. Med baggrund i grønbøgerne og respons herpå indeholder forslaget konkrete forslag til styrkelse af værdipapirhandlernes ledelser med fokus på bestyrelserne. Forslaget indebærer følgende forhold: 2 Moalem Weitemeyer Bendtsen, MiFID II, et kig i krystalkuglen, oktober

8 a. En begrænsning i antallet af bestyrelsesposter, hvorefter en person maksimalt må påtage sig enten en direktionspost og to bestyrelsesposter, eller varetage fire bestyrelsesposter (poster inden for samme koncern betragtes imidlertid som en post), ligesom den nationale tilsynsmyndighed kan foretage en individuel vurdering af dette loft b. Den samlede bestyrelse skal have den nødvendige viden, evner og erfaring til at varetage sine opgaver, og der skal afsættes ressourcer til oplæring af bestyrelsesmedlemmerne (hvilket allerede er et krav i dag i Danmark) c. Virksomhederne skal tage hensyn til og udarbejde en politik, der fremmer diversitet på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence i bestyrelsessammensætninger (hvilket er et krav for større virksomheder fra 2013 i Danmark) d. Krav om etablering af nomineringskomiteer, der blandt andet skal vurdere bestyrelsens sammensætning og kompetence, og kravet vil være afhængig af selskabets størrelse og forretningsområdernes kompleksitet. Desuden stilles der i EU-direktiv om øgede krav til kapital i finansielle virksomheder yderligere krav til corporate governance, eksempelvis krav om etablering af et over for bestyrelsen rådgivende risikoudvalg. For ledelsespersoner hos operatører af et reguleret marked stilles lignende krav, således at der er tilstrækkelige færdigheder, viden og tid samt forståelse for de risici, som virksomhedernes aktiviteter indebærer. Reklassifikation af emissionstilladelser som finansielt instrument Emissionstilladelser (CO2-kvoter) er på nuværende tidspunkt ikke klassificeret som et finansielt instrument og er således ikke omfattet af MiFID. Derimod er derivataftaler vedrørende emissionstilladelser klassificeret som finansielle instrumenter og omfattes af MiFID. Kommissionen finder, at der i handlen med emissionstilladelser er opstået uhensigtsmæssigheder, der kan underminere tilliden til kvotehandelssystemet for emissionstilladelser. På baggrund heraf forslås det, emissionstilladelser defineres som værende finansielle instrumenter, således at handlen med emissionstilladelser bliver reguleret af MiFID og markedsmisbrugsreglerne. Herudover vil der være krav om offentliggørelse og indberetning vedrørende positioner i emissionstilladelser. Børsernes forpligtelser ved handel med råvarederivater Et råvarederivat er et værdipapir (terminskontrakt eller terminsret), der tillader handel med en given råvare med afvikling (med eller uden levering) ude i fremtiden. For at øge gennemsigtigheden, styrke tilsynet samt mindske risikoen for markedsmisbrug, uhensigtsmæssige prisbevægelser og afviklingsfejl foreslås det, at en markedsplads, hvorpå råvarederivater handles, skal: kunne indføre begrænsninger i de positioner i råvarederivater, som en handlende må opbygge, eller andre tiltag med samme virkning 8

9 underlægges krav om offentliggørelse og indberetning til myndighederne af oplysninger om positioner opbygget af enten finansielle eller kommercielle aktører. Baggrunden for forslaget er, at råvarederivater (futures) oprindeligt blev udviklet for at give landmænd en vedtaget pris for deres produkter, før de blev høstet. Investorer udnyttede imidlertid dette finansielle instrument i spekulationsøjemed til ugunst for samfundsøkonomien i en række lande. Begrænsning af undtagelsesmuligheder for aktører, der handler med råvarederivater Forslaget indebærer ændringer til reguleringen af råvarederivater, dvs. optioner, futures, swaps mv., hvor det underliggende instrument er en råvare; f.eks. olie, fødevarer, metaller o.l. I dag kan virksomheder, der handler med råvarer, være undtaget, når de handler for egen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater til deres kunder under forudsætning af, at virksomhedens investeringsservice er en mindre væsentlig aktivitet i den samlede koncern. Forslaget indebærer derfor, at undtagelserne begrænses, hvorved flere virksomheder vil blive omfattet og komme under tilsyn, herunder virksomheder, der ikke anvender markederne for råvarederivater til afdækning af risici, men tværtimod er specialiseret i handel med råvarer og råvarederivater. For fortsat at være undtaget fra direktivet er det afgørende, om investeringsservicen alene er accessorisk til virksomhedens ikke-finansielle hovederhverv. Introduktion af en ny børstype benævnt en organiseret handelsfacilitet (OHF) I dag er ikke alle handelsplatforme omfattet af direktivet. Det gældende MiFID indeholder regulering af to typer af markedspladser: Regulerende markeder Multilaterale handelsfaciliteter (MHF). Forslaget introducerer en tredje kategori af markedspladser benævnt en organiseret handelsfacilitet (OHF). Forslaget indebærer, at virksomheder, der i dag opererer svarende til en OHF, fremover vil skulle have særskilt licens og vil være afskåret fra at udføre handler mod egne bøger for at beskytte investorerne mod interessekonflikter. Der findes imidlertid andre handelsplatforme, som ligeledes ønskes omfattet af forslaget. Forslaget definerer derfor organiserede handelsfaciliteter bredt og er således en opsamlingskategori, der sikrer, at alle organiserede handelspladser fremover bliver omfattet af MiFID-reguleringen. Med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår vil de tre børstyper efter forslaget være underlagt samme krav med hensyn til før- og efterhandelsgennemsigtighed, og 9

10 bestemmelserne om børstypernes organisation og handelsovervågning vil i al væsentlighed være ens. Introduktion af en ny type multilateral handelsfacilitet (MHF) som et vækstmarked Det foreslås, at en operatør af en multilateral handelsfacilitet på visse betingelser skal kunne ansøge om at få MHF en godkendt som et vækstmarked for små og mellemstore virksomheder. Dette skal bidrage til at synliggøre sådanne markedspladser og derved forbedre de små og mellemstore virksomheders mulighed for at rejse kapital og samtidig sikre en høj grad af investorbeskyttelse. Markedspladserne vil herefter bestå af fire ovennævnte kategorier. Bestemmelser om højfrekvenshandel (HFT high frequency trading) Udviklingen inden for den computerstyrede handel med værdipapirer, hvor computere ud fra programmerede instrukser benævnt algoritmer foretager et særdeles stort antal lynhurtige handler (kaldet HFT high frequency trading), har medført et behov for nye regler og mere tilsyn for at sikre børsernes ordentlige virkemåde. De nye regler omfatter også handler, hvor to kunders ordrer matches digitalt, og handel med derivater. Muligheden for at gennemføre digitale transaktioner (algoritmestyret handel) har givet anledning til væsentlige markedsforstyrrelser, og forslaget forsøger derfor at begrænse disse skadevirkninger og tydeliggøre markedsdeltagernes ansvar. Forslaget indebærer, at handelssystemerne på markedspladser gøres robuste, herunder bliver tilstrækkeligt bæredygtige på tidspunkter med spidsbelastning af ordrer og handler. Handelssystemerne skal desuden være testede, og der skal være foranstaltninger til at opretholde eller genetablere driften ved mindre eller større uforudsete hændelser. Markedspladsen skal endvidere være i stand til at: afvise ordrer, der afviger fra forudbestemte niveauer for pris og antal eller er klart fejlagtige standse handlen midlertidigt ved usædvanlige prisbevægelser i markedet samt i sjældne tilfælde kunne rette eller aflyse en handel sørge for, at de virtuelle robotter ikke skaber eller bidrager til uro i markedet, herunder ved at kontrollere og begrænse antallet af ordrer. Markedspladsen skal ligeledes have passende regler og kontroller for ikke-regulerede personers direkte adgang til markedet (via et medlem af markedet). Endelig skal markedspladsens regler og priser for medlemmers handelssystemer i nærheden af markedspladsens egen platform være klare, rimelige og ens for alle. På samme måde stilles krav til værdipapirhandlere vedrørende deres systemer og kontroller for at forhindre fejlagtige ordrer og anden ikke-ordentlig handel, herunder markedsmisbrug. Der er desuden krav om, at automatiske handelssystemer i hele børsåbningstiden holdes i gang. 10

11 En værdipapirhandler, der tilbyder direkte adgang til en børs, skal foretage en ordentlig vurdering og overvågning af de personer, der anvender denne tjeneste, samt fastsætte passende begrænsninger i deres handelsmuligheder, f.eks. begrænsning af størrelsen af handler eller antal handler. Endvidere skal værdipapirhandlere, der tilbyder afviklingstjenester, have effektive systemer og kontroller samt passende betingelser for disse tjenester. Rapporter om kvaliteten af ordreudførelse og offentliggørelse af en top 5-liste over anvendte handelssteder Forslaget indebærer, at alle handelssteder, dvs. en børs eller en værdipapirhandler, der udfører handler mod egenbeholdningen, mindst én gang årligt gratis skal offentliggøre data over kvaliteten af handler gennemført hos sig. Derudover skal værdipapirhandlerne offentliggøre en top 5 over handelssteder, som virksomheden benytter til at handle værdipapirer på inden for hver type finansielt instrument. Hensigten med forslaget er at styrke værdipapirhandlernes mulighed for at efterleve deres forpligtelser vedrørende ordreudførelse, da det bliver nemmere at evaluere, om de handelssteder, der benyttes, er tilstrækkeligt effektive. Derudover bliver kunden med denne information ligeledes bedre i stand til at vurdere kvaliteten af de handelspladser, som kundens værdipapirhandler benytter sig af. Offentliggørelsesordninger og samlede handelspriser Med skabelsen af et regime for offentliggørelse af handler via godkendte offentliggørelsesordninger og af overordnede priser via leverandører af samlede handelspriser sigter forslaget på at gøre handelsdata i EU bedre og billigere samt at give markedsdeltagerne et større overblik. Formålet med dette initiativ er at fjerne størstedelen af de problemer, som markedsfragmenteringen efter indførelsen af MiFID har givet anledning til. Børser vil efter forordningen (nævnt senere) samtidig blive underlagt et krav om at gøre efterhandelsinformationen tilgængelig straks på rimelige kommercielle vilkår og tilgængelig gratis 15 minutter efter transaktionens gennemførelse. Værdipapirhandleres ret til at benytte tilknyttede agenter gøres obligatorisk Forslaget indebærer, at værdipapirhandlere skal kunne vælge at benytte tilknyttede agenter. En tilknyttet agent er en fysisk eller juridisk person, der under det fulde og ubetingede ansvar fra én værdipapirhandler udfører investeringsservices på vegne af denne. Med forslaget vil Kommissionen, for at sikre level playing field, afskaffe medlemsstaternes mulighed for at afskære værdipapirhandlere fra at benytte tilknyttede agenter. En vedtagelse vil betyde, at de medlemslande, der har benyttet sig af undtagelsesmuligheden, fremover vil skulle have tilknyttede agenter under tilsyn. 11

12 Adgang for investeringsvirksomheder fra tredjelande til det europæiske værdipapirmarked Forslaget indebærer, at adgangen for tredjelandes investeringsvirksomheder til EUmarkederne harmoniseres. I dag kan f.eks. amerikanske investeringsvirksomheder, der udfører tjenesteydelser med værdipapirer, få adgang til at udøve aktiviteter i et medlemsland uden nødvendigvis at skulle overholde de samme regler, som europæiske investeringsvirksomheder skal, idet det er op til det enkelte medlemsland at fastsætte kravene til aktører fra tredjelande, der ønsker at udøve aktiviteter i det pågældende medlemsland. Forslaget indebærer, at opnåelse af tilladelse i et EU-land efter de harmoniserede regler giver adgang til hele EU. Som en del af harmoniseringen foreslås det, at der stilles krav om, at et tredjelands investeringsvirksomhed skal etablere en filial i et medlemsland, såfremt virksomheden ønsker at tilbyde tjenesteydelser til detailkunder på EU-markederne. Såfremt kravene til filialetablering opfyldes, og der etableres en filial i et medlemsland, kan virksomheden tilbyde investeringsservice til kunder i andre medlemsstater uden yderligere filialetableringer ved notifikation til relevante tilsynsmyndigheder (såkaldt europæisk pas ). Forslaget opererer med en overgangsordning for eksisterende tredjelandes virksomheder, der allerede opererer i medlemsstaterne, på 4 år, fra direktivet træder i kraft. Finanstilsynet har givet enkelte investeringsvirksomheder fra Canada og USA tilladelse til grænseoverskridende virksomhed i Danmark. Levering af investeringsservice til godkendte modparter kræver ikke etablering af en filial, men er underlagt nærmere bestemmelser i forordningen om forudgående ækvivalensvurdering. Øgede sanktionsmuligheder, herunder etablering af en whistleblower-ordning Forslaget indebærer en række elementer i forhold til styrkelse og en indbyrdes tilnærmelse af rammerne for sanktioner. Det bemærkes, at der ligeledes er indført sådanne bestemmelser i anden finansiel regulering, herunder i revisionen af kapitalkravsdirektivet. Dette indebærer blandt andet, at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum af administrative sanktionsmuligheder. Desuden indføres et minimumsloft for administrative bøder samt præcisering af kriterier, der skal lægges vægt på ved udmåling af administrative bøder for at sikre et proportionalitetsprincip. Der indføres samtidig et maksimumloft, hvorefter virksomheder kan blive pålagt bøder på op til 10% af omsætningen, og fysiske personer kan blive pålagt bøder på op til EUR 5 mio. Hertil kommer, at eventuelle sanktioner over for virksomheder som udgangspunkt vil skulle offentliggøres. Endvidere skal der indføres procedurer for indberetning af overtrædelser af lovgivningen. Medlemsstaterne skal sikre, at den relevante myndighed etablerer og driver effektive mekanismer, hvortil personer kan anmelde regelbrud en whistleblower-ordning. Med whistle-blowing forstås en ordning, hvor ansatte i virksomhederne får adgang til og tilskyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af reguleringen til den relevante myndighed. Mekanismen skal sikre procedurer for modtagelse og 12

13 opfølgning på anmeldelser, passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, som anmelder virksomhedens brud på lovgivningen, samt beskyttelse af persondata for såvel anmelderen som for personen, der anmeldes. Derudover skal de finansielle virksomheder etablere procedurer, så ansatte internt kan rapportere brud på lovgivningen. 2.2 Forordningsforslaget Før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier Forslaget indebærer en udvidelse af reglerne om handelsgennemsigtighed til andre værdipapirer end aktier, dvs. obligationer, strukturerede produkter, derivater og emissionstilladelser. Disse finansielle instrumenter vil blive omfattet af krav om førog efterhandelsgennemsigtighed, der som udgangspunkt vil være de samme som for aktier. Dette regelsæt for handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier vil blive nærmere fastlagt i gennemførelsesforanstaltninger udarbejdet af ESMA og vedtaget af Kommissionen. Der vil i den forbindelse ske en kalibrering af reglerne om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forhold til de forskellige typer af instrumenter, således at der f.eks. fastsættes forskellige oplysningskrav for aktier, obligationer og derivater, herunder hvor der lægges vægt på, hvor likvide instrumenterne er. Kommissionen har i den forbindelse bl.a. nævnt, at det på markeder for stats- og realkreditobligationer kan risikere at begrænse likviditeten, hvis man går for langt med disse krav. Formålet er at øge overblikket for tilsynsmyndighederne og styrke konkurrencen mv. De nuværende gennemsigtighedsregler i MiFID omfatter som nævnt alene aktier optaget til handel på et reguleret marked. MiFID giver dog mulighed for, at en medlemsstat kan anvende direktivets krav vedrørende før- og efterhandelsgennemsigtighed på andre finansielle instrumenter end aktier. Danmark har benyttet denne mulighed i form af krav om efterhandelsgennemsigtighed for visse typer obligationer, herunder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, erhvervsobligationer og andele i kollektive investeringsordninger, der er optaget til handel på et dansk reguleret marked. Kun få medlemsstater ud over Danmark har benyttet denne mulighed i forskellige former, herunder Tyskland, Italien og Sverige. Systematisk internalisering (udførelse af kundeordrer uden om en børs mod egenbeholdning) Der lægges op til visse kvantitative tærskler for, hvornår en værdipapirhandler udøver virksomhed som systematisk internalisator for bedre at kunne skelne mellem systematisk internalisering og almindelig lejlighedsvis handel for kunder uden for en børs. En systematisk internalisator er en værdipapirhandler, der handler op imod sin egenbeholdning uden om børsen hvilket svarer til den tidligere betegnelse strakshandler. Men en systematisk internalisator vil fremover skulle følge et særskilt sæt regler om før- og efterhandelsgennemsigtighed, der ligestiller denne form for organiseret værdipapirhandel med børserne. 13

14 De pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der udfører kundeordrer mod egne bøger, vil derfor blive klassificeret som systematisk internaliseret og dermed blive omfattet af ovennævnte før- og efterhandelsgennemsigtighed. Øgede krav til indberetning af handelstransaktioner over for tilsynsmyndighederne Forslaget indebærer en styrkelse af myndighedernes overvågning og efterforskning af muligt markedsmisbrug ved at øge kravene til indberetningen af transaktioner. Alle handler med værdipapirer, der handles på en børs, eller der har relation til værdipapirer, der handles på en børs, vil skulle indberettes. Derudover indeholder forslaget en ny forpligtelse for børser, hvorefter det kræves, at transaktionsdata skal opbevares i mindst 5 år. Børspligt for standardiserede OTC-derivater Med henblik på at øge handelsgennemsigtigheden og markedsstabiliteten stiller forslaget krav om, at handlen med et derivat, der kun handles uden for en børs (såkaldt OTC-handel over the counter -handel), flyttes over på en børs, hvis det pågældende derivat er tilstrækkeligt standardiseret. Operatøren af et reguleret marked skal sikre, at transaktioner med derivater, der er omfattet af clearingsforpligtelsen i henhold til forslaget til forordning om OTCderivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), cleares af en central modpart, når disse indgås på et reguleret marked. Øget rolle til den nationale tilsynsmyndighed og det internationale tilsyn ESMA ved tilsynet med værdipapirhandel i EU Kommissionen foreslår, at tilsynet med produkter og services øges, ved at de nationale kompetente myndigheder i koordination med ESMA tillægges beføjelse til at udstede permanente forbud mod markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansielle instrumenter, finansielle aktiviteter eller fremgangsmåder. Endvidere foreslås det, at ESMA kan udstede midlertidige forbud på området. Bestemmelserne angiver specifikke betingelser, der alle skal være opfyldt, inden udstedelse af forbud kan eksekveres. Disse betingelser er bl.a. knyttet til trusler mod investorbeskyttelse, markedets funktion eller stabiliteten af det finansielle system. Med hensyn til positioner i derivater giver forslaget endvidere de kompetente myndigheder ret til at indhente information og gribe ind i handlen, herunder om nødvendigt i forhold til størrelsen af en position, mens ESMA gives ret til permanent at begrænse størrelsen af en position. 14

15 3. Administrative konsekvenser af forslaget for erhvervslivet 3 En konsekvensanalyse fra Europa-Kommissionen 4 viser, at forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger i størrelsesordenen EUR mio. og løbende årlige omkostninger i størrelsesordenen EUR mio. Dette svarer til engangsomkostninger på 0,10-0,15% og løbende omkostninger på 0,06-0,12% pr. år af de totale omkostninger i den europæiske banksektor. De mest omkostningstunge poster vurderes at være: Etablering af en organiseret handelsfacilitet ny børstype (OHF) Optagelse af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation vedrørende ordrer, særligt i forbindelse med etablering af et teknisk system for de virksomheder, der ikke allerede har indført dette Uafhængig rådgivning, særligt for de virksomheder, der for at kunne betegne sig som uafhængige, skal afdække et større antal investeringsprodukter Udspecificering af, hvordan investeringsforslaget passer til kunden, særligt i forbindelse med tilpasning af virksomhedernes forretningsgange for rådgivning og anvendte it-systemer Regelsæt for dataleverandører, primært i forhold til omstillingsbyrder Ændrede krav og definition af systematisk internalisering Effektive og sikre børser og deres forpligtelser ved handel med råvarederivater Handelsgennemsigtighed for andre værdipapirer end aktier Udvidelse af indberetningspligten af værdipapirhandelstransaktioner Etablering af en whistleblower-ordning, særligt i forbindelse med etablering af sikre indrapporteringssystemer samt udarbejdelse af procedurer for indsamling og håndtering af interne anmeldelser. 4. Forventninger til dansk implementering af forslaget MiFID er en af nøglereformerne i EU s håndtering af den finansielle sektor 5, hvilket bl.a. afspejler sig i de intense diskussioner, der fortsat pågår mellem Rådet og Europa-Parlamentet, bl.a. afledt af det forhold, at en væsentlig del af MiFID-reguleringen flyttes fra direktivet til forordningen og dermed i væsentlig større udstrækning bliver direkte gældende i EU-landene uden større muligheder for nationale særhensyn og fleksibilitet. 3 Erhvervs- og Vækstministeriet, Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 16. november Erhvervs- og Vækstministeriet, Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 16. november PwC, Har du styr på MiFID II?, 1. oktober 2012 (http: // 15

16 Et væsentligt punkt er ligeledes den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed, ES- MA s øgede rolle og adgangen for tredjelandes investeringsvirksomheder til EUværdipapirmarkederne. Desuden skal Europa-Kommissionen og ESMA fastlægge tekniske standarder og vejledninger mv., der skal understøtte implementeringen af det reviderede MiFIDdirektiv. Det er vores vurdering, at forslaget antageligvis først omsættes til dansk lovgivning i 2014 med en mulig implementering i 2015, men implementeringen kan eventuelt blive yderligere udskudt (oprindelig plan 2012/2013), eksempelvis som følge af forsinkelser i den øvrige omfangsrige implementering af finansiel EU-lovgivning, der skal gennemføres over de kommende fire år. 16