FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet"

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet

2 INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 5 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF fysisk inaktivitet 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG 11 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 12 Sundhedsstyrelsens Generelle anbefalinger for fysisk aktivitet 14 anbefalinger 16 RAMMER 16 TILBUD 20 INFORMATION OG UNDERVISNING 22 TIDLIG OPSPORING 23 implementering og opfølgning 24 KOMPETENCER 24 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 25 MONITORERING OG INDIKATORER 26 DIMENSIONERING AF DE ANBEFALEDE INDSATSER 26 litteratur OG henvisninger 27 FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 3

3 Fakta Formålet med forebyggelsespakken om fysisk aktivitet er at understøtte kommunens arbejde for, at borgere får gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet for derved at forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og understøtte god trivsel. Befolkningens forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet er forskellige. Derfor er det en fordel, hvis indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt, således at hele befolkningen har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet. Udover at have fokus på forskellige tilbud om sport, idræt og motion både til borgerne generelt og til særligt udsatte grupper, er det vigtigt, at rammerne, de steder hvor børn, unge, voksne, ældre og særligt udsatte grupper færdes og opholder sig i løbet af dagen, understøtter muligheden for at være fysisk aktiv. Forebyggelsespakken har for børn, udover fysisk aktivitet, også fokus på motorik. Gode motoriske færdigheder hænger sammen med lyst til bevægelse og fysisk aktivitet hos børn. Derudover har gode motoriske færdigheder en række andre væsentlige positive effekter, bl.a. for barnets selvværd og sociale kompetencer 1. Definitioner og afgrænsninger Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, dvs. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet 2. Fysisk aktivitet indeholder således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og hård motion til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, en gåtur, cykling som transport, at tage trappen mm. Forebyggelsespakken omhandler fysisk aktivitet som primær forebyggelse. Genoptræning og fysisk træning som sygdomsbehandling indgår således ikke i pakken. Fysisk aktivitet som primær forebyggelse adskiller sig fra både genoptræning og fysisk træning som behandling, da syge borgere særligt i starten oftest har behov for individuelt tilrettelagt superviseret træning med lægelig henvisning og opfølgning. Selvom forebyggelsespakken omhandler primær forebyggelse, vil nogle af de anbefalede indsatser, fx gode muligheder for aktiv transport, også kunne anvendes af fx personer med kronisk sygdom. Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. Sygdomme, hvor der er sikker viden om fysisk aktivitets forebyggende effekt, omfatter hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft 2. Udover den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet bidrager især idræt med sociale fællesskaber, almen dannelse og kropslige erfaringer. 4 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

4 Forekomst Blandt årige er det procent af pigerne og procent af drengene, der dyrker hård motion mindst fire timer om ugen i fritiden 3. Blandt de årige dyrker 50 procent konkurrence- eller motionsidræt mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større for drenge (60 procent) end piger (39 procent) 4. Blandt voksne danskere er 28 procent moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større for mænd (35 procent) end kvinder (22 procent) og falder for begge køn med stigende alder. For beskæftigede er andelen 31 procent, for førtidspensionister ni procent og for arbejdsløse 20 procent. Der er en mindre andel af personer med ikke-vestlig baggrund (19 procent), der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden sammenlignet med personer med dansk (29 procent) eller anden vestlig baggrund (26 procent) 5. Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil 6. Blandt indskolingsbørn har otte procent motoriske vanskeligheder, viser tal fra kommuner i Region Hovedstaden 7. Børn, der er fysisk aktive mindre end én time dagligt, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder (ca. 22 procent) end børn, der er aktive mere end én time dagligt (ca. syv procent) 7. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 5

5 Tabte leveår som følge af fysisk inaktivitet Hvis fysisk inaktive danskere som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre knap færre dødsfald i Danmark svarende til syv til otte procent af alle dødsfald 8. Der ville dog være endnu større gevinster, hvis alle inaktive fik et højt aktivitetsniveau. Dermed er potentialet større end det, der angives her. Det gør sig også gældende for estimaterne for tabte gode leveår og tab i middellevetid, og for estimaterne i afsnittet Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet. Dødsfaldene relateret til fysisk inaktivitet giver årligt anledning til tabte gode leveår 8. Et dødsfald relateret til fysisk inaktivitet sker godt år for tidligt for både mænd og kvinder 8. Tabet i middellevetid for fysisk inaktive i forhold til aktive er fem til seks år 8. 6 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet Hvis fysisk inaktive som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre: 2,6 mio. færre henvendelser til almen praksis 8 Ca færre hospitalsindlæggelser 9 3,1 mio. færre fraværsdage fra arbejdet 8 Ca færre tilfælde af førtidspension 9 I 2005 blev sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet opgjort til mio. kr. I 2012-priser svarer det til mio. kr. Hvis man tager højde for befolkningstilvækst, estimeres de årlige nettoomkostninger for sundhedsvæsenet til mio. kr. 9. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 7

7 tal på sundhed i kommunen På baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil og Skolebørnsundersøgelsen vil der i en gennemsnitskommune med indbyggere, hvoraf indbyggere er år, og indbyggere er 16 år eller derover, være ca.: Y Y Y Y Y børn i alderen år, som laver hård fysisk aktivitet mindst fire timer om ugen 240 børn i alderen år, der ikke dyrker hård fysisk aktivitet 370 børn i alderen år, som bliver kørt til skole i bil borgere på 16 år eller derover, som er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen borgere på 16 år eller derover, som primært er stillesiddende i fritiden heraf ønsker at være mere fysisk aktive 8 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

8 Kommunale omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet Ved at benytte 2012-modellen for den kommunale medfinansiering svarer det til, at kommunerne i alt afholder mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet. For gennemsnitskommunen svarer det til 9,6 mio. kr. årligt 9. Det skal bemærkes, at ovenstående omkostningsestimater ligger lavt, da beregningerne er baseret på, at fysisk inaktive bliver mindst moderat aktive, men ikke nødvendigvis får et højt aktivitetsniveau. Der ville være endnu større gevinster, hvis alle inaktive får et højt aktivitetsniveau og endnu større, hvis de fastholder det gennem hele livet. Dermed er potentialet større end det, der angives her. Der er betydelige gevinster ved, at de fysisk inaktive bliver fysisk aktive. Det gælder både for det enkelte individ, som vil opnå flere leveår, men også for samfundet i form af en reducering i udgifter til behandling og andre offentlige ydelser. Den største udfordring er at fastholde et øget fysisk aktivitetsniveau på lang sigt. Viden om, hvordan dette kan gøres, er fortsat mangelfuld. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 9

9 Lovgivning på området Overordnet danner sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 udgangspunkt for arbejdet med forebyggelse i kommunerne. Den lovgivning, der har betydning for fysisk aktivitet, er dog skrevet ind i andre lovgivninger, som kan deles op i lovgivning, der vedrører rammerne for fysisk aktivitet, og lovgivning, der giver borgerne visse rettigheder. Det drejer sig om følgende love: Planloven (lovbekendtgørelse nr. 937), hvor der via kommune- og lokalplaner fastsættes retningslinjer for opførelse af faciliteter for fysisk aktivitet og planlægning af indretning af omgivelserne til fysisk aktivitet, herunder udlægning af rekreative arealer til natur- og friluftsliv. Folkeoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 854), som sikrer tilskud til bl.a. idrætsforeninger, og som fastslår, at kommunen har pligt til at stille faciliteter til rådighed for foreningerne. Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998), der sikrer, at den enkelte elev modtager undervisning i bl.a. idræt og sundhed. Byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1185), som sikrer, at ejendommes ubebyggede arealer indeholder tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne. Dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668) og serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904), som tilsammen definerer en ramme for indsatser, der kan indeholde tilbud om fysisk aktivitet målrettet børn og unge med særlige behov, handicappede, psykisk syge og ældre. 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

10 Evidens og vidensgrundlag De anbefalede indsatser i forebyggelsespakken er baseret på forskellige typer af evidens, som spænder fra systematiske litteraturgennemgange af kontrollerede studier til publikationer, som anvender et bredere evidensbegreb, og hvor konsensusudtalelser og erfaringsopsamlinger også indgår som vidensgrundlag. Således bygger nærværende forebyggelsespakke på Cochrane reviews, NICE Public Health Guidances og WHO-publikationer, samt på danske publikationer, der opsummerer viden om og kommer med anbefalinger til fremme af fysisk aktivitet. Derudover indgår der anbefalinger, hvor vidensgrundlaget er spinkelt, men hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er et behov for udvikling af indsatser. Disse vil primært være placeret på udviklingsniveau for at understrege vigtigheden af monitorering og effektevaluering. Den nuværende viden om effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet er beskeden, og evidens i form af kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet er sparsom Mere specifikt peger litteraturen på, at: Evidensen for effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet blandt førskolebørn er begrænset 10 Der er god evidens for, at skolebaserede indsatser har en positiv effekt på bl.a. fysisk aktivitet og kondition også for de elever, der er fysisk inaktive 2, Litteraturen tyder dog på, at der skal forholdsvis meget fysisk aktivitet ind i skoledagen for at opnå en markant effekt 2. Evidensen er spinkel for indsatser rettet mod voksne, som omfatter en eller anden form for direkte kontakt til den enkelte person med henblik på fremme af fysisk aktivitet 16. Der er en vis evidens for effekt af indsatser til fremme af fysisk aktivitet blandt ældre. En systematisk litteraturgennemgang viser, at både gruppebaserede og undervisningsbaserede indsatser er effektive på kort sigt, mens hjemmebaseret træning ikke ser ud til at have en effekt 10. De fysiske omgivelser spiller en rolle for det fysiske aktivitetsniveau 17, 18. De store gevinster, der er ved at fremme befolkningens fysiske aktivitetsniveau, gør det klart, at det er afgørende, at der igangsættes effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet. Sparsom viden om effektive indsatser skal ikke være en hindring for, at der iværksættes forebyggelsesindsatser på området. Der er fortsat stort behov for, at indsatser følges op med effektevaluering og monitorering for at kvalificere det videre arbejde med fremme af fysisk aktivitet fx i samarbejde med forskningsmiljøer. Eftersom skolebaserede indsatser er et velundersøgt område med god evidens, er der grund til at prioritere disse. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 11

11 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats I kommunerne er der i de seneste år gennemført mange forskellige projekter med fokus på at fremme borgernes fysiske aktivitet. Der er oparbejdet en betydelig praktisk erfaring med, hvad der virker i konkrete kontekster både i forhold til politik- og praksisniveau. Konkret kan nævnes erfaring med bl.a. idrætsskoleprojekter, ældreidræt, bevægelsespolitik for dagtilbud, skolefritidsordning og skoler, cykelpolitik, tildeling af fysisk træning i stedet for hjælp på ældreområdet og udvikling af indsatser for fysisk inaktive børn i samarbejde med idrætsforeninger. I forhold til anlæg af faciliteter og omgivelser har kommunerne i en årrække arbejdet med anlæg af cykel- og gangstier, grønne områder og parker, legepladser i skoler og institutioner samt offentlige pladser. Selvom kommunerne har stor erfaring med fysisk aktivitet i forhold til tilbud og anlæg af traditionelle rammer for fysisk aktivitet, er der fortsat mulighed for, at kommunerne kan styrke indsatsen gennem øget fokus på følgende områder: Dokumentation, evaluering og vidensdeling Kommunerne kan bidrage til at gøre evidensen for effektive indsatser for fysisk aktivitet mere solid. Det kan fx ske ved at indgå dokumentations-, interventions- og monitoreringsfællesskaber i samarbejde med regioner og forskningsinstitutioner. Da der er meget erfaringsbaseret viden i kommunerne, er der et solidt grundlag for kommunale fællesskaber, hvor der arbejdes med vidensdeling, systematisering af tilbud, anlæg af faciliteter og indretning af omgivelser. Tilbud Synlige og let tilgængelige tilbud til de målgrupper, som ikke benytter sig af idrætsforeningernes aktiviteter. Borger- og brugerinddragelse Inddragelse af borgerne er væsentligt ved anlæggelse af faciliteter eller ændring af omgivelser, fx i forbindelse med byfornyelse. Flere af disse inddragelsesprocesser er fastsat ved lov og omfatter høringer (planloven lovbekendtgørelse nr. 937). Det er vigtigt, at kommunerne systematisk arbejder med at inddrage borgerne i udviklingen af fysiske aktivitetstilbud, så man opnår viden om, hvordan rammerne kan udformes, så de indbyder til fysisk aktivitet, samt at man indgår i dialog om, hvad der skal til for, at faciliteterne bliver anvendt. Når der skal udvikles nye tilbud, kan det være en god ide, at tage brugerne af tilbuddet med på råd, så de tilrettelægges på en måde hvor de understøtter brugernes behov. 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

12 Tværsektorielt samarbejde Der kan med fordel gennemføres tværsektorielle indsatser, når indsatsen for fysisk aktivitet skal styrkes, da en række forhold, som har betydning for fysisk aktivitet, hører under andre områder end sundhedsområdet. Det gælder særligt planområdet, skoleområdet, ældreområdet og fritidsområdet. Det betyder, at andre områder er væsentlige for opfyldelse af sundhedsområdets mål for fysisk aktivitet. Omvendt kan fysisk aktivitet også bidrage til at opfylde andre områders mål: Planområdet: Her er der fx mulighed for at skabe mere attraktive boligmiljøer, hvor de ubebyggede arealer indrettes, så de skaber rum til at være fysisk aktiv. Skoleområdet: Fysisk aktivitet kan være med til at fremme præstationen i de boglige fag og øge elevernes koncentrationsevne 2. Social-/arbejdsmarkedsområdet: Fysisk aktivitet kan være med til at styrke udsatte og sårbare borgeres tro på, at de selv kan skabe noget og kan desuden have positiv indflydelse på udsatte borgeres generelle trivsel og overskud 19. Ældreområder: Fysisk aktivitet kan forbedre funktionsniveauet samt medvirke til at reducere antallet af faldulykker og derigennem bidrage til en større livskvalitet for den enkelte borger 2. Fritidsområdet: Et tættere samarbejde mellem det frivillige foreningsliv, interesseorganisationer og sundhedsområdet kan muligvis bidrage til udvikling af tilbud, som appellerer til grupper, der ikke normalt gør brug af tilbuddene i idrætsforeninger, fx socialt udsatte og børn, unge og ældre med særlige behov, herunder psykisk syge borgere. Det er vigtigt at fokusere på, hvordan det tværsektorielle samarbejde koordineres, og hvordan ledelsesniveauet inddrages. Det anbefales, at sundhedsområdet tager lederskabet i forhold til fysisk aktivitet og koordinerer samarbejdet med ovennævnte områder. Social ulighed At gennemføre indsatser med fokus på fysisk aktivitet for socialt udsatte voksne og børn kan være en kompleks opgave. Følgende tilgange kan overvejes: Rammesættende indsatser, fx i form af bedre muligheder for aktiv transport og rekreative arealer, som indbyder til fysisk aktivitet for alle på tværs af socialgrupper. Indsatser i skolen, som inkluderer alle børn, og derfor også når socialt udsatte børn og unge. Indsatser rettet mod socialt udsatte, fx enlige mødre med børn, børn med forældre udenfor arbejdsmarkedet m.fl. Ved indsatser rettet mod social ulighed er det vigtigt at vurdere, om indsatsen bidrager til stigmatisering. Indsatser i skolen kan imødegå denne udfordring, fordi alle deltager. Hvis man derimod laver særlige tilbud til fx socialt udsatte overvægtige, der er fysisk inaktive, er risikoen for stigmatisering større. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 13

13 Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitetet Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

14 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (+65 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder. * Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 15

15 Anbefalinger De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som bl.a. forudsætter mere opsøgende arbejde og udvikling af nye kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet, der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. RAMMER Kommunal politik Kommunen indarbejder fysisk aktivitet i sundhedspolitikken med det formål at: Fysisk aktivitet integreres i kommunens øvrige politikker og planer på tværs af forvaltninger. Opstille specifikke mål for borgernes fysiske aktivitet både i den overordnede politik for fysisk aktivitet og i kommunens øvrige politikker og planer. Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. Fremme aktiv transport. Det kan fx ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Det kan også indebære en omprioritering af driftsmidler til snerydning, saltning og udbedring af huller i belægningen, der sikrer bekvemme, trafiksikre transportløsninger for cyklister og fodgængere. Inspiration til handling: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser 20, samt Idékatalog for cykeltrafik og Motionsslangen Nykøbing Falster 23. Fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder Indsatsen til fremme af fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatser på andre områder. Inspiration til handling: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne tager udgangspunkt i materialet Sundhed på tværs 19. Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

16 Strategi for brug af fysiske omgivelser Ved etablering af eksempelvis rekreative arealer, legepladser og bymiljøer udarbejdes en strategi for, hvordan området skal bruges. Omgivelser og faciliteter Adgang og tilgængelighed Borgere har let adgang til et en række forskellige idrætsfaciliteter (svømmehaller, idrætshaller, boldbaner mm.). Børn og voksne har let adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer, som de trygt kan færdes i. Inspiration til handling: Evaluering af Odense Danmarks Nationale Cykelby side 27 til eller Aktiverende arkitektur og byplanlægning 25. Rammer for fysisk aktivitet Gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber tilbydes, herunder legepladser og øvrige udearealer, samt indendørsarealer der indbyder til leg og fysisk aktivitet for børn og unge. Inspiration til handling: Rum der bevæger børn 26, Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader 27, Playspots 28, Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge 29, og Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen 30. Indendørs-og udendørsarealer og ældre Udearealerne ved ældreboliger og plejehjem samt indendørsarealerne indrettes, så de inspirerer til fysisk aktivitet for de ældre. Indretning der fremmer bevægelse Ved byfornyelsesprojekter indtænkes bevægelsesfremmende indretning. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 17

17 Skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber Strategi for idrætsundervisning Skolen udformer en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet. Politik for fysisk aktivitet Skolebestyrelsen udarbejder en politik for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter herunder aktiv transport til og fra skole. Inspiration til handling: Idékatalog for cykeltrafik Sund og cykelvenlig skolevej, Udvidet indsats i skolen Fysisk aktivitet i skolen fremmes ved en flerstrenget indsats, som kan omfatte længere frikvarterer ledsaget af initiativer til fremme af fysisk inspirerende udendørsarealer, flere idrætstimer og kropslige aktiviteter i de boglige fag fx med et mål om, at eleverne er fysisk aktive en time dagligt i skole og skolefritidsordning. Inspiration til handling: Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle 32. Spot på fysisk aktivitet sundhedsundervisning med PlaySpots i skolen 33. Stillesiddende tid i skolefritidsordning og klubber Skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber har ved udarbejdelsen af en fysisk aktivitetspolitik særlig fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på mobiltelefon, spilkonsoller og computer. Inspiration til handling: Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale til teori og praksis 34. Og 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 10. Grundniveau Udviklingsniveau 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

18 Kommunale arbejdspladser Informationsplatform på arbejdspladsen Kommunale arbejdspladser kan med fordel etablere en informationsplatform (fx hjemmeside eller opslagstavle), hvor medarbejderne kan få mere viden om, hvad de kan gøre for at blive mere fysisk aktive, fx ved aktiv transport til og fra arbejde. Inspiration til handling: Fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer Kommunernes rolle 35. Aktive arbejdsrutiner Kommunale arbejdspladser indretter arbejdspladsen sådan, at daglige arbejdsrutiner kan involvere fysisk aktivitet. Det kan fx være ved at afholde walk and talk møder, stille cykler til rådighed eller gennemføre en tag trappen -kampagne med synlig skiltning. Inspiration til handling: 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model 36. Vejledning om adfærdsændring I tilknytning til arbejdsmiljøområdet kan kommunens medarbejdere få vejledning i, hvordan det er muligt at ændre adfærd mod en mere fysisk aktiv livsstil. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 19

19 Tilbud Dagtilbud, skole, skolefritidsordning og klubber Børns motorik Dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børnenes motorik. Det gælder både grov- og finmotorikken. Inspiration til handling: Idékatalog: Leg & lær 37, Slip legen fri 38 og Cykelleg for alle børn fra 2-12 år. Kompendium til undervisning 39. Aktivitetsdage og temauger i skolefritidsordning og fritidsklubber Skolefritidsordninger og fritidsklubber gennemfører aktivitetsdage, workshops eller temauger med fokus på fysisk aktivitet og sund livsstil, hvor fx forældrene kan deltage. Inspiration til handling: Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge 29 og Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen 30. Samarbejde med idrætsforeninger Skolerne samarbejder med idrætsforeninger i forbindelse med undervisningen i idræt og sundhed. Inspiration til handling: Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge 29 og Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen 30. Grundniveau Udviklingsniveau 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

20 Fritiden Tilbud til fysisk inaktive borgere I samarbejde med borgere og eventuelt med frivillige foreninger og private aktører kan kommunen udvikle tilbud, som er særligt målrettet borgere, der ikke er fysisk aktive. Det kan eksempelvis være aktiviteter i parker, på stranden eller på byens åbne pladser og kan fx omfatte familieaktiviteter. Inspiration til handling: Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen til børn og unge 29. Tilbud til borgere med særlige behov Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov (fx overvægtige, ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer, psykisk syge, handikappede, personer uden for arbejdsmarkedet og socialt udsatte). Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og frivillige foreninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer, eller private aktører, fx fitnesscentre. Inspiration til handling: Betydning af fysisk aktivitet for mental sundhed blandt ældre 40 og 10 gode råd udsatte børn og unges fritidsliv 41, Guide til partnerskabet. Om samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer 42 og Idékatalog Gode ideer til aktiviteter, der kan styrke partnerskaber i foreninger og organisation 43. Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder Kommunen tilbyder fysisk aktivitet til børn med motoriske vanskeligheder, eventuelt i samarbejde med frivillige foreninger og oplysningsforbund. Inspiration til handling: Idékatalog: leg og lær 37 og Slip legen fri 38. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 21

21 Information og undervisning Landsdækkende kampagner Skolerne i kommunen understøtter de landsdækkende kampagner for fysisk aktivitet, som fx Get moving, Aktiv Rundt i Danmark, Sæt skolen i bevægelse og Alle børn cykler fx med lokale initiativer. Arbejdspladser deltager i kampagner De kommunale arbejdspladser understøtter kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen herunder transport til og fra arbejde, fx Vi cykler til arbejde, Tæl dine skridt og Arbejdspladsen motionerer. Vejledning i motorik Kommunen etablerer mulighed for vejledning i motorik og fysisk aktivitet for dagtilbud, skoler og forældre. Oversigt over organiserede og uorganiserede aktiviteter Kommunen har en let tilgængelig oversigt over muligheder for organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet, som kan benyttes af borgere, fagpersoner, institutioner og virksomheder. Grundniveau Udviklingsniveau 22 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet

FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 5 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF fysisk inaktivitet 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet 7 TAL PÅ

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau

Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Tjekliste for Forebyggelsespakke vedr. Tobak G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefaling U Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. ØPU 1 Tjekliste for Forebyggelsespakke

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE OVERVÆGT

FOREBYGGELSESPAKKE OVERVÆGT FOREBYGGELSESPAKKE OVERVÆGT INDHOLDSFORTEGNELSE FAKTA 4 FOREKOMST 8 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF OVERVÆGT 10 BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET OG UDGIFTER FORBUNDET MED OVERVÆGT 10 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 11 KOMMUNALE

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere