Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk"

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfatter Line Aagaard (studienummer: ) Vejleder Anders Drejer Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk Cand. Merc. Strategi & Ledelse Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Juni 2005

2 Her ved vejs ende en næsten færdig kandidatafhandling har jeg en stor trang til at takke min vejleder, Anders Drejer, for fantastisk sparring, udfordringer, muntre indslag, faglige diskussioner og fuld opbakning, og ikke mindst for altid at have tid til mig, på trods af et meget hektisk program. Tak, for at have medvirket til at gøre en stor og frustrerende mundfuld til noget, som jeg kigger tilbage på med positive øjne og som noget, jeg har fået enormt meget ud af både fagligt og personligt.

3 Abstract For some time now there has been great focus on public organisations in Denmark. Thus, the debate and criticism towards the public organisations and their ability to change has been tremendous. With the forthcoming structural reform it does not seem like the public organisations are going to be left in peace during the coming years. The overall aim of this thesis is to make a research into what (if any) special conditions are linked to the public organisations in Denmark and whether these conditions have significant influence on the public organisations and their ability to carry out strategic changes. The thesis is based on a comprehensive theoretical foundation. One part of the theoretical foundation contains a description of the conditions under which the public organisations are managed. Another theoretical part describes how the term strategic change should be interpreted and discusses relevant models for strategic change within the planning and emergent schools. This discussion is extended on the basis of an empirical hearing which creates new insight into strategic change in public organisations. In the light of this insight new theory is brought into the thesis and the author constitutes a new theoretical frame on the basis of the hearing and the new theory. This theoretical frame is termed the humanistic school. Subsequently, 3 overall schools for strategic change are defined. In order to discover how strategic change is carried out in real life public organisations investigations were made into a theatre, a hospital and a consulting firm. The empirical findings indicate that public organisations in reality act according to the characteristics identified in the humanistic school. These characteristics are identified as hypocrisy, irrationality, external and internal pressure from different shareholders, duplicity, different signals etc. It is concluded that public organisations have tremendous difficulties using traditional models for strategic change. The reason for this is the traditional models lack of consideration for the circumstances under which the public organisations are managed and how they implement strategic change. The difficult conditions under which the public organisations exist, causes the traditional planning and emergent models to be non-applicable to public organisations. The humanistic school seems to capture the essence of the life of the public organisations and the complexity within them. The solution to strategic change within public organisations is introduced by Brunsson and termed hypocrisy. With the insight that the humanistic school brings to public organisational life it is no wonder that so many public organisations have failed their strategic change intentions in the past.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Del Forord 3 2. Indledning Problemstilling Metode Videnskabsteoretisk tilgangsvinkel Forskningsdesign Arbejdsproces og informationsindhentning Litteraturvalg Afhandlingens disponering Afgrænsning Begrebsafklaring 14 Del 2 Teori Den offentlige kontekst Grundvilkår for ledelse i private og offentlige organisationer Organisering, bestyrelse versus politisk administration Markedsmekanismer og ansættelsesforhold Åbenhed Krydspres af divergerende interessenter Tendenser - Øgede krav til den offentlige sektor Øget eksternt pres Øget internt pres Sammenfatning af grundvilkår og fremtidige tendenser Sammenfatning Strategiske forandringer Hvad er strategiske forandringer? Udgangspunkt for at forandre kultur Forskellige kulturniveauer Kultur og ledelse Afrunding på udgangspunktet for at forandre kultur Teoretisk gennemgang af litteraturen om strategiske forandringer 36

5 5.1. De overordnede skoler Planlæggerskolerne Lewin og modifikationerne år efter Lewin Opsamlingsmodellen Begyndende kritik Opsummering og afrunding på planlægningsmodellerne Fra de normative planlægningsmodeller til de mere deskriptive emergente modeller Schein Kanter og Kotter En kombinationsmodel Opsummering og afrunding på de emergente modeller Litteraturvurdering De traditionelle modeller De nyere modeller Sammenfatning af modellerne til strategisk forandring Refleksion over modellerne til strategisk forandring i relation til offentlige virksomheder Andre syn på strategiske forandringer Eksperthøring Essensen af eksperthøringen Refleksion over eksperthøringens bidrag Perspektiver på forandring Vurdering af perspektiver på forandring Vilkår for forandring i offentlige virksomheder Hvordan forandringer får succes Eksternt pres, institutionalisering og dobbeltspil Hykleri; irrationalitet og forskellige signaler Kritik af de rationelle modeller Afrunding samt overgang til empirien 75 Del 3 Interviews Interviews BMS på Skejby Sygehus 79 1

6 7.2. Fisken på disken på Århus Teater Attractor, Jacob Storch Analyse Fællestræk Krydspres, kompromisser og magtrelationer Dobbeltspil, signaler og legitimitet, skjulte dagsordner og hykleri Sammenfatning af fællestrækkene i relation til teori og problemstilling De traditionelle modellers forudsætninger bryder sammen i den offentlige kontekst Empirien er nærmest den humanistiske skole 95 Del 4 Afrunding Konklusion Perspektivering konsekvens af afhandlingens resultater Hvad gør vi så? Læreproces Metoderefleksion Forskningskvalitet Hvad kunne også være interessant at undersøge? Referencer 110 2

7 Del 1 1. Forord For et halvt år siden var jeg temmelig naiv i relation til de offentlige organisationer! Jeg syntes, de offentlige organisationer var utrolig spændende, og jeg var sikker på, at et job i den offentlige sektor efter endt Cand. Merc. i Strategi og Ledelse ville være oplagt for mig. Her ville jeg virkelig kunne bidrage med noget og få lov til at udøve ledelse og påvirke den stakkels offentlige sektor, som i så mange år havde været præget af mangel på ledelse og påvirkninger. Her var jeg overbevist om, at jeg virkelig kunne rykke! Jeg var samtidig sikker på, at jeg med en færdiggjort kandidatafhandling i hånden ville have fundet den forkromede løsning på de offentlige organisationers problemer. Jeg var sikker på, at jeg, med en handelshøjskolemæssig baggrund og en komplet succesopskrift, nok kunne og skulle fortælle humanisterne i det offentlige, hvordan forandringsløbet i det kommende år skulle køres. Men jeg skulle imidlertid blive meget klogere. 2. Indledning Den historie, jeg vil fortælle i indeværende kandidatafhandling er ikke en forvaltningshistorie, der kunne høre hjemme på en af universiteternes afdelinger for statskundskab. Historien her drejer sig ikke om opbygningen og udviklingen af den offentlige forvaltning med dens ministerier, departementer og styrelser, amter og kommuner og anden lokal administration. Afhandlingen består heller ikke af en historie, som systematisk gennemgår, hvad der er skrevet om offentlig ledelse og organisation, hhv. hvad der hører under den ene eller den anden teori om offentlige virksomheder for det er i mange henseender både kedeligt og uinteressant. Den historie, jeg vil fortælle her, er anderledes interessant. Jeg vil belyse, hvad der er særegent ved strategiske forandringer i offentlige organisationer, og hvorfor det er så særegent. Det kommer til udtryk i en lærerig og interessant afhandling. For blot 10 år siden var ledelse i det offentlige ikke noget, man hverken talte eller skrev særlig meget om. Situationen er anderledes i dag. Dagspressen og den generelle ledelsesteori boomer med titler der referer til offentlig ledelse, heriblandt: Offentlig ledelse på dagsordenen, Motivation i staten, Offentlig ledelse i udvikling, På sporet af god offentlig topledelse, Kodeks for god offentlig ledelse, Offentlig ledelse i forandring, Offentlig ledelse skulle det være noget særligt, Ledelse i en fiskebowle, Sker der noget?, God offentlig ledelse en hastesag og mange flere. Bag mange af disse titler gemmer sig en streng kritik af det offentliges hidtil begrænsede ledelsesudøvelse og forandring, og særligt hastigheden samt villigheden til at udføre såvel ledelse som forandring. De ovennævnte omtalte teoretiske bidrag vidner således om, at debatten om ledelse i det offentlige vitterligt er blevet sat på dagsordenen i det 21.-århundrede. Den kommende strukturreform med tilhørende kommunalreformer mv. bevirker, at emnet, offentlig ledelse og i særdeleshed forandringer i offentlige organisationer - er garanteret 3

8 en forsat holdeplads på opmærksomheds skueplads de kommende år. Det vidner om en ikke ukompliceret fremtid, navnlig taget i betragtning at forandringer i offentlige organisationer tidligere ikke har været en del af den offentlige sektorens specifikke ledelsesfunktioner (Greve, 2003: 62). Offentlig ledelse er blevet sat på Offentlig ledelse er blevet et meget aktuelt og interessant emne, som berører alle den aktuelle danske dagsorden. Steen Hildebrandt i Børsen den Men hvorfor er offentlig ledelse blevet så aktuelt og interessant? Greve (2003) påpeger, at det er der bl.a. tre grunde til, herunder at der er flere mennesker, der beskæftiger sig med offentlig ledelse nu end på noget tidligere tidspunkt i historien; de politiske meldinger og krav, offentlige ledere forventes at skulle agere ud fra, er ofte uklare og upræcise; og der er en mangfoldighed af opskrifter på, hvordan man bedriver god offentlig ledelse. Og det samtidig med, at der stadig stilles større krav til de offentlige ledere. Det forventes i dag fra politisk hold, at offentlige ledere er i stand til at komme med innovative løsningsforslag på kendte og ukendte problemer, - ofte uden at have de nødvendige kvalifikationer hertil. Samtidig argumenterer Klausen (2004) for, at grænserne mellem de private og de offentlige virksomheder begynder at flyde mere sammen. Hvor der traditionelt var klare grænser mellem de offentlige og de private virksomheders arbejdsopgaver og hovedformål, ser man nu, at de i højere grad nærmer sig hinanden. De offentlige virksomheder begynder langsomt at arbejde efter mere markedsorienterede præmisser, som traditionelt er kendetegnet ved de private virksomheder, og de private virksomheder begynder i stigende omfang at tage socialt ansvar, som hidtil har været forbeholdt de offentlige virksomheder. Samtidig begynder civilsamfundet, at få større og større betydning for begge sektorers valg og fremdrift. Change will be one of the few constants during, the end of this century and into the next. the fundamental nature of work and organizations is changing. Indeed the new state of things is already vastly different from the old state of things, and the changes are just beginning. (French & Bell, 1999: 2) Alt dette lægger op til markante opgør med den traditionelle ledelse i det offentlige. Ovenstående udtalelser kombineret med implementeringen af Danmarks Strukturreform i 2007 tyder dels på, at omfanget af fremtidige strategiske forandringer bliver markante og i særdeleshed på, at de offentlige organisationer ikke kan undgå at blive 4

9 ramt i dette forandringens århundrede. Og med henvisning til den aktuelle debat om de offentlige organisationers (manglende) evne til at håndtere forandringer, bliver de kommende år en enorm udfordring for såvel medarbejdere, ledelse og organisation som helhed. Når jeg tænker tilbage på min tid som studerende på Handelshøjskolen, finder jeg også kun få undervisningsmomenter om ikke ingen - indeholdende teori eller eksempler, der behandler offentlige organisationer. Mens litteraturen bugner med amerikansk litteratur om strategiske forandringer med tilhørende interessante cases om private organisationer, kan det på baggrund af ovenstående undre, at det ikke i samme grad bugner med forfattere, der ønsker at komme med deres respektive succesfulde opskrifter på strategiske forandringer i offentlige organisationer. De offentlige organisationer er jo om nogle, under enorme forandringer. Hvorfor er der så ikke nogen, der behandler og skriver om strategiske forandringer i det offentlige? Er det fordi forandringsledelse i det private uden videre kan overføres til forandringsledelse i det offentlige, eller er det så særegent (og samtidig økonomisk uinteressant), at der ikke nogen, der vil/er i stand til at forske i og beskrive strategiske forandringer i de offentlige organisationer? Den ledelsesmæssige situation i den offentlige kontekst er langt mere kompleks end ledelse i private virksomheder og derfor er det ikke muligt uden videre at overføre teorier, modeller og metoder, der virker i den private kontekst til den offentlige. (Klausen refereret i Digmann, 2003: 41) På baggrund af ovenstående, fordi der ikke er forsket i emnet og samtidig, fordi jeg også aner stor fremtidsfokus på emnet og som følge deraf muligheder, finder jeg, at det er højaktuelt og interessant at behandle strategiske forandringer i offentlige organisationer i indeværende afhandling Problemstilling Debatten i dagspressen og i litteraturen fremhæver, at ledelse i offentlige organisationer, er noget helt særligt og en yderst vanskelig opgave. I forlængelse heraf, eksisterer der også særligt svære vilkår for at udøve strategiske forandringer i mangfoldigheden af offentlige virksomheder. På baggrund heraf ønsker jeg i indeværende afhandling at besvare følgende hovedspørgsmål: Det er afhandlingens hovedformål, at undersøge, hvilke særlige forhold (herunder organisatoriske, strukturelle og ledelsesmæssige), der evt. er knyttet til de offentlige virksomheder, og som har betydelig indvirkning på at udøve strategiske forandringer i offentlige virksomheder i Danmark. 5

10 I forlængelse af ovennævnte hovedspørgsmål, stiller sig en række underspørgsmål, som ligeledes søges besvaret i indeværende afhandling: 1. Gælder der særlige grundvilkår for de offentlige organisationer? 2. Hvad er strategiske forandringer? 3. Er de traditionelle modeller til håndtering af strategiske forandringer anvendelige i den offentlige sektor? 4. Har grundvilkårene i de offentlige organisationer særlige betingelser for strategisk forandring? Hvert underspørgsmål søger at belyse et særskilt problemområde med afsæt i afhandlingens overordnede hovedspørgsmål. De enkelte underspørgsmål behandles løbende i afhandlingen, mens der konkluderes samlet på såvel under- som hovedspørgsmål Metode I indeværende metodeafsnit vil jeg klarlægge vejen frem til bestemmelsesstedet, herunder besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål jf. ovenstående afsnit. Jeg ønsker dels at anskueliggøre den videnskabsteoretiske tilgangsvinkel, dels at tydeliggøre tankerne bag fremgangsmåden for afhandlingens forskningsdesign og endelig ønsker jeg, at beskrive og illustrere ideen bag valget af afhandlingens struktur Videnskabsteoretisk tilgangsvinkel I indeværende afsnit vil jeg definere den overordnede videnskabsteoretiske ramme, som afhandlingen tager afsæt i. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt for afhandlingen er socialkonstruktivismen jf. Heldbjerg (1997). Dvs. at observationerne er teoriafhængige og afhængige af det videnskabsteoretiske syn, jeg anlægger. Virkeligheden er subjektiv og dvs. at den forskning, der tilvejebringes i indeværende afhandling ikke er neutral. Forskningen er baseret på fortolkninger, der er præget af mine syn på og opfattelser af virkeligheden. Tilgangen som socialkonstruktivismen er valgt, dels fordi jeg pr. definition er socialkonstruktivist. Jeg tror ikke, der findes én sand virkelighed med tilhørende sande forklaringer, der kan fortolkes objektivt. Jeg tror, at ledelse gør en forskel, at ledelse er socialt konstrueret, og at den enkelte leder derved kan påvirke individet. Desuden er tilgangen som socialkonstruktivist valgt, fordi socialkonstruktivismen passer bedre ind i en kvalitativ indgangsvinkel end en udpræget kvantitativ. Formålet med afhandlingen er nemlig at udvikle ny kvantitativ indsigt i, og forståelse for, emnet strategiske forandringer i offentlige virksomheder. Ved at vælge et socialkonstruktivistisk udgangspunkt 6

11 erkender jeg således også, at mine iagttagelser og konklusioner er farvede af mine forventninger og interesser og således subjektive. Denne erkendelse betyder, at jeg aldrig vil kunne være værdifri og forudsætningsløs som forudsat i socialkonstruktivismens modsætning positivismen, og derfor vil jeg i det efterfølgende være mit værdigrundlag bevidst. Hensigten med indeværende afhandling må derfor være at redegøre ærligt for, hvordan nærværende empiriske studier er blevet tilrettelagt og udført Forskningsdesign Afhandlingens problemstilling søges løst ved hjælp af en tilgang, hvor der veksles mellem teori og empiri. Afhandlingen tager udgangspunkt i et teoretisk grundlag omhandlende hhv. grundvilkår for offentlig ledelse, kultur samt forandringer. Herefter følger empiri, som indledes med en høring med udvalgte eksperter. Høringen skaber grundlag for indsigt i nye sammenhænge og problemstillinger, og som følge heraf inddrages ny teori. På baggrund af høringen samt den nye teori indledes herefter et window studie i strategiske forandringer i offentlige organisationer. Det empiriske grundlag bevirker, at jeg betragter behandlingen af informationerne om strategiske forandringer gennem et multi case-design, (Maaløe, 1996: 69). Det faktum, at der tages udgangspunkt i to/flere organisationer samt ekspertviden grundlagt i multiple offentlige organisationer bevirker, at jeg har mulighed for at slutte noget generelt for offentlige organisationer. Ulempen er dog, at det grundet afhandlingens omfangsmæssige påførte begrænsning, ikke vil være muligt at trænge dybt ned i case-virksomhedernes problemstillinger, modsat et single case design (ibid.). Jeg har valgt en teoretisk analyse kombineret med et multi case-design frem for en udelukkende teoretisk analyse, idet problemstillingen lægger op til en sammenholdning af den teoretiske indsigt med flere praktiske eksempler. Inddragelsen af flere cases skyldes en antagelse om, at det ikke er den enkeltes udsagn alene, der er så interessant, men derimod flere personers udsagn, der eventuelt kan lede til en identifikation af fællestræk på tværs af de offentlige virksomheder. Derved giver netop denne kombination en endnu ikke litteraturmæssig frembragt og interessant vinkel på at drive strategiske forandringer i offentlige organisationer. Ovenstående arbejdsproces ligger i forlængelse af Maaløes eksplorative design (Maaløe, 1996: 90), der er en kombination af hhv. det induktive og det deduktive ideal. Erkendelse af, at det er umuligt at være forudsætningsløs, leder os frem til en fjerde designmulighed: eksplorativ integration. Et design, der søger at kombinere teori og selvafklaring med teorikonstruktion. (Maaløe, 1996: 90) Det induktive ideal består af et forskningsdesign, hvor relevant teori opbygges og fastlægges inden empirien indsamles, og det deduktive ideal består af et forskningsdesign, hvor teori og empiri beriger hinanden 7

12 i en gensidig kontinuerlig proces. Men idealer er jo pr. definition svære at opnå, og derfor er de to idealer kombineret af Maaløe i det eksplorative design. Det eksplorative design er, ifølge Maaløe, langt mere realistisk end de to idealer. Maaløe (1996) beskriver den erkendelsesteoretiske cirkel som samspillet mellem det induktive og det deduktive ideal. Den erkendelsesteoretiske ideal er illustreret i Figur 1. Figur 1. Den erkendelsesteoretiske cirkel Deduktion Empiri Teori Induktion Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Maaløe (1996: 21) Netop eksplorativ integration med dets induktive og deduktive elementer, er brug som afsæt for indeværende afhandling. Mine analyser tager derved afsæt i et overvejende teoretisk fundament, hvor jeg læner mig op af en deduktiv tilgang. De deduktive elementer består i en vekselvirkning mellem teori og empiri, og med udgangspunkt i såvel empirien som teori søger jeg at finde frem til sammenhænge, der gælder på baggrund af mit empiriske afsæt alene Arbejdsproces og informationsindhentning Indsamling af informationer er en vigtig forudsætning for at lave en tilbundsgående analyse af en problemstilling, hvorfor det også er vigtigt at have overvejet, hvorledes informationsindsamlingen skal foregå. I figur 2 nedenfor er min arbejdsproces vedrørende informationsindsamling og behandlingen af de indsamlede data, illustreret. Figuren kan ses som et udtryk for, hvorledes arbejdsprocessen og dataindhentningen er foregået. 8

13 Figur 2. Informations- og arbejdsproces Forforståelse Undren Ny forforståelse Forståelse Teoretisk framework Nyt teoretisk framework Efterforståelse Erkendelse Eksperthøring Interviews Sammenfatning af teori og empiri Faglig erkendelse Faglig og personlig erkendelse Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur 2 fremstår som et udtryk for et fleksibelt og dynamisk design af afhandlingens arbejdsproces. Undervejs i processen har mit udvidede teorikendskab, aktørerne samt vejledning været med til at fastlægge rammerne for afhandlingen. Afhandlingen bærer derfor i Rejsen kan give anledning til en refleksionsproces, vid udstrækning præg af at være en læreproces, hvor der fører intervieweren til nye former for selvforståelse, teori er blevet analyseret, ny viden er blevet til i et ligesom den kan føre til afdækning af værdier og teoretisk-empirisk samspil, bearbejdet og sat i forhold til sædvaner, der hidtil har været taget for givet i den de indhentede interviews, som igen er blevet rejsendes hjemland. bearbejdet og sat i forhold til teorien. Denne (Kvale, 1994: 18) arbejdsproces ligger i forlængelse af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvor der nødvendigvis i en vis udstrækning må være plads til at lade sig styre af processen. Således er ovenstående figur et udtryk for en indledende undren og et teorivalg i forlængelse heraf. Herefter følger en vurdering af teorirammen gennem en eksperthøring. Eksperthøringen ledte til ny viden og et behov for yderligere teorigranskning, og dannede herved grundlag for en ny teoriramme. Denne nye, udvidede teoriramme, blev brugt som udgangspunkt for analyse af de indhentede interviews. Interviewene blev således analyseret og vurderet i en sammenfatning mellem teori og empiri. Denne sammenfatning danner således udgangspunkt for den nye og udvidede forforståelse, jeg i dag har, af emnet strategiske forandringer i offentlige organisationer. 9

14 Den fleksible arbejdsproces har medvirket til at dataindhentningen også har været en overvejende løs og tilbagevendende proces. De informationer, der er fremskaffet til brug i afhandlingen, er såvel primære som sekundære. De primære informationer er tilvejebragt via en eksperthøring samt diverse interviews og har været styret af overordnede spørgeguides. Spørgeguiderne har efterladt plads til at inddrage den kompleksitet, dynamik og særegne karakter, der fremkom i eksperthøringen og i de enkelte case-virksomheder, og som er umulig at udtænke endelige spørgerammer til på forhånd. Udvælgelsen af deltagerne til eksperthøringen foregik dels via bekvemmelighedsvalg og dels via tilfældighed. Jeg var interesseret i at få fat i høringsdeltagere, der dels beskæftigede sig med den praktiske offentlige kontekst, men som også havde en forståelse for og indblik i den teoretiske verden, som en kandidatafhandling i sagens natur tager afsæt i. Dermed var det min forhåbning, at de enkelte høringsdeltagere kunne give hinanden med- og modspil, og i sidste ende give mig nogle interessante perspektiver på at drive forandringer i offentlige virksomheder. Bruttolisten over inviterede høringsdeltagere bestod af 12 personer, hver især med forskellige udgangspunkter og praktiske og teoretiske baggrunde, og som jeg samtidig vurderede kunne have interesse i at deltage i en eksperthøring. Nettolisten endte på 6 deltagere med divergerende profiler, hvilket var tilstrækkeligt til at give en interessent og farverig høring. I udvælgelsen af interviewpersoner i case-virksomhederne blev der lagt vægt på, at berøre virksomhederne på flere niveauer. Dette bevirkede, at jeg interviewede personer på hhv. administrativt- og ledelsesniveau, med henblik på at afdække problemstillingen på det ledelsesmæssige og udøvende niveau. Denne informationsindhentningsmetode frembragte et godt overblik over de enkelte case-virksomheder samt deres udfordringer i forandringshenseende. Idet jeg har valgt at interviewe enkeltpersoner og ikke studere relationer mellem leder og ledede i et case-studie, har jeg fraskrevet mig muligheden for at iagttage forandringer, som det udspiller sig i det relationelle felt. Af hensyn til ønsket om at opretholde de empiriske kilders anonymitet, er kildernes navne ikke medtaget i den empiriske analyse. Navnene er i stedet kodet. Kodningen på de enkelte kilder er beskrevet i bilag 1. I nedenstående afsnit argumenteres for valget af de sekundære kilder Litteraturvalg Men henblik på at undersøge den valgte problemstilling, har jeg fundet det relevant at beskæftige mig med tre overordnede hovedgrupper af litteratur, herunder sekundære kilder. Jeg er imidlertid ikke gået efter at finde teoretikere, der nødvendigvis hænger sammen emnemæssigt eller videnskabsteoretisk. Dette skyldes, at jeg gerne 10

15 vil kunne inddrage så mange teoretiske bidrag og indfaldsvinkler som muligt at holde empirien op imod, fordi virkelighedens ledelse ikke kan forstås entydigt. Jeg har derimod gået efter at lade mig inspirere af dagspressen, bibliotekernes opstillinger, min vejleders henvisninger, empirien samt hvad, der undervejs i min læsning har gjort mig nysgerrig på de kilder, der løbende og gentagende er blevet henvist til. I det følgende vil jeg kort redegøre for valget af de bidrag, der anvendes som afhandlingens hovedværker. Teori om offentlige organisationer Mens mange forfattere behandler ledelse som et generelt fænomen skelner Klausen (2001) mellem offentlig og privat ledelse og spørger med henvisning til ledelse i det offentlige; Skulle det være noget særligt? JA, bliver der svaret offentlig ledelse i Danmark skal behandles som et fænomen for sig selv. Klausens bog sammenfatter mange af pointerne fra hans tidligere publikationer. De styrker, der nævnes ved Klausens bidrag, synes også at eksistere for Hildebrandt & Klausens (2001) bog om topledere i det offentlige. Valget af danske bidrag er oplagt, idet den offentlige sektor traditionelt karakteriseres anderledes i Danmark og Skandinavien end i de fleste andre lande (Klausen, 2001; Brunsson, 1988). På baggrund af ovenstående synes hhv. Klaudi Klausen, Digmann samt Hildebrandt & Brandi (2001 & 2005) oplagte som hovedkilder indenfor teori om offentlig ledelse. Kulturteori I valget af kulturteori som udgangspunkt for at definere strategiske forandringer, er det relevant at finde en forfatter, der skelner mellem forskellige niveauer af kulturlag. Denne skelen er vigtig, idet emnet strategiske forandringer karakteriseres som forandringer, der har til hensigt at rykke ved en organisations nederste kulturlag. En sådan opdeling af kulturlag laver bl.a. Schein, og netop han er valgt som hovedkilde indenfor kulturteori, fordi hans teori er normdannende indenfor ledelsesteori. Schein er flere steder defineret som funktionalist (Schultz, 2003: 21; Bakka & Fivelsdal, 2004: 138), hvilket ikke er i tråd med det konstruktivistiske afsæt for afhandlingen. Schein anvendes dog alligevel som hovedbærende kulturteori, jf. ovenstående diskussion. Dette vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på afhandlingens resultater, idet Scheins teori udelukkende anvendes som overordnet rammeværktøj. Teori om forandringer Idet strategiske forandringer er afhandlingens omdrejningspunkt, er det her relevant, at finde frem til en eller flere brugbare modeller, der er relevante i henhold offentlige organisationer. Derfor beskæftiger jeg mig her med flere forskellige bidrag, mens Burnes, Hildebrandt & Brandi samt Brunsson anses som hovedbidragende teoretikere. 11

16 Valget af Brunsson som hovedbærende forandringsteori støtter op om afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang. Brunsson fraskriver sig nemlig rationalitet, som er kendetegnet ved den traditionelle årsags-virkning analytiske tænkning, og stiller sig dermed i rækken af konstruktivister. Derfor vægtes beskrivelsen af hans syn også betydeligt Afhandlingens disponering Figur 3 illustrerer disponeringen af afhandlingen, og giver, i sammenhæng med indholdsfortegnelsen, læseren et overblik over, hvorledes afhandlingen er opbygget. Figur 3. Afhandlingens disponering Del 1: Referenceramme o Indledning o Problemstilling o Metodemæssige overvejelser Del 2: Teoretisk udgangspunkt o Den offentlige kontekst o Definition af strategiske forandringer o Teoretiske bidrag vedr. strategiske forandringer o Høringsbidrag Del 3: Virkelighedens strategiske forandringer i det offentlige o Skejby Sygehus o Århus Teater o Attractor o Analyse Del 4: Læring om strategiske forandringer o Konklusion o Perspektivering o Læreproces o Metoderefleksion Afhandlingens del 1, referencerammen, er udgangspunktet for afhandlingen og omhandler blandt andet problemstillingen, og det valgte metodiske og videnskabsteoretiske ståsted. Inddragelse af videnskabsteorien og de metodiske overvejelser har til hensigt at give læseren et udgangspunkt for afhandlingens videre disponering. Figurens del 1 er markeret med gråt, og har til hensigt at illustrere, at læseren i læsende stund befinder sig i denne 12

17 del af afhandlingen. Afhandlingen er bygget op omkring en dynamisk tilgang, der veksler mellem teori og empiri. Del 2, det teoretiske udgangspunkt, omhandler således dels et solidt teoretisk udgangspunkt og dels en empirisk eksperthøring. Høringen støttes op af yderligere teoretiske bidrag og illustrerer herved den dynamiske proces, som afhandlingen tager afsæt i. Del 2 indledes med kapitel 3, og optegner kendetegnene ved den offentlige kontekst. Her behandles afhandlingens underspørgsmål 1. Kapitel 4 følger herefter med en indledende definition på, hvad der forstås ved strategiske forandringer, og herved behandles afhandlingens underspørgsmål 2. Herefter følger en teoretisk diskussion af udviklingen i de traditionelle modeller til strategiske forandringer i kapitel 5. Der vil indenfor de traditionelle teorimodeller vise sig to overordnede skoler. Herefter følger eksperthøringen og andre utraditionelle bud på, hvorledes man bør håndtere strategiske forandringer i offentlige organisationer i Kapitel 6. Disse utraditionelle bud defineres til at udgøre en tredje skole til håndtering af strategiske forandringer. Hensigten med afhandlingens del 2 er her at skabe et teoretisk fundament for en analyse af de empiriske interviews i afhandlingens del 3. Afhandlingens del 3, virkelighedens strategiske forandringer indledes med en kort præsentation af de enkelte case-virksomheder og udgangspunkt for at finde virksomhederne interessante i relation til strategiske forandringer i Kapitel 7. Interviewene bliver herefter analyseret og på baggrund heraf identificeres en række fællestræk, der gør sig gældende for virksomhederne. Herefter præsenteres en litteraturvurdering, der har til hensigt at sammenholde teorien og empirien i bredere forstand. Behandlingen af underspørgsmål 3 og 4 sker gennem en flydende iterativ proces i afhandlingens kapitel 5, 6 og 7. Del 4, afhandlingens læring om strategiske forandringer indeholder et konkluderende kapitel 8, der opsummerer afhandlingens resultater og danner baggrund for besvarelse af de opstillede spørgsmål i afhandlingens problemstilling. Endeligt afsluttes afhandlingen med hhv. perspektivering, en beskrivelse af læreprocessen samt metoderefleksion Afgrænsning Afhandlingen kan af begrænsningsmæssige årsager ikke tage udgangspunkt i alle typer af offentlige organisationer. I indeværende afhandling tages derfor udgangspunkt i den gængse litteratur om ledelse i offentlige 13

18 organisationer samt i udvalgte offentlige organisationer i Århus, herunder Skejby Sygehus, Århus Teater og Attractor. Som skrevet indledningsvist er det ikke hensigten, at lave en statskundskabsopgave, hvor jeg beskriver og diskuterer, hvorledes den offentlige sektor er opbygget. Derfor er det organisatoriske nedtonet til et minimum. Et overordnet kendskab til hvorledes det offentlige system er bureaukratisk opbygget forudsættes derfor kendt. Det vil i afhandlingen fremkomme, at jeg tilnærmelsesvis sidestiller hhv. de normative forandringsmodeller med de traditionelle planlægningsmodeller og de deskriptive forandringsmodeller med de emergente modeller i afhandlingens kapitel 5. Et langt stykke af vejen kan begreberne sættes lig hinanden, og eftersom det vurderes ikke at have nogle betydelige konsekvenser for besvarelse af afhandlingens problemstilling, vil jeg i det efterfølgende tillade mig denne frihed. Med normativ forstår jeg noget, som er anbefalende i forhold til den optimale praksis, og som er baseret på grundantagelser om fuldt rationelle aktører, der handler i overensstemmelse med organisationens mål og interesser. Med deskriptiv forstår jeg noget, som tager udgangspunkt i, hvordan praksis er og opleves. (Drejer & Printz, 2004: 450) 2.5. Begrebsafklaring I dette afsnit redegøres der kort for begreber, der er centrale for forståelse af afhandlingen. Offentlige organisationer er organisationer, der er overvejende styret af staten, kommuner og politiske reguleringer. Her gælder en særlig lovgivning, offentlig ret og der hersker politisk og bureaukratisk styring. Modsat er det i de private virksomheder, der overvejende er styret af markedet med vægt på konkurrencemekanismen. Her gælder en særlig lovgivning, privatret, og der hersker en markedsmæssig styring med vægt på konkurrencemekanismen og det personlige incitament. Disse to typer af organisationer betegner Klausen (2004: 95) idealtyper, hhv. første og anden sektor. Klausen supplerer disse to med hhv. en tredje non-profitorienteret og frivillig sektor drevet af værdier og visioner, og en fjerde sektor betegnet ved hhv. familie og sociale netværk, der ligeledes er drevet af visioner og det sociale menneske. De sidste to sektorer hører under civilsamfundet som sektorbegreb, hvor de to første sektorer er betegnet under hhv. offentlig og privat sektor. Den offentlige sektor er offentlig, formaliseret og non-profitorienteret. Dens mål er brede og resultatet af en politisk proces, udarbejdet på baggrund af ønsket om demokrati og velfærd. Dens opgaver omfatter social velfærd, orden, uddannelse og infrastruktur, inkl. forskellige wicked problems. Den offentlige sektor er 14

19 finansieret via skatter og afgifter og et begrænset omfang af ydelser, og evalueres på baggrund af effektivitet, produktivitet, politisk legitimitet og åbenhed i forvaltningen. Den private sektors mål er veldefineret fra virksomhed til virksomhed, med udgangspunkt i ønsket om profitmaksimering. Den private sektors opgaver inkluderer alle tænkelige, men fælles for opgaverne er, at der kan tjenes penge på dem, således at ejere og aktionærer honoreres mest muligt. Den private sektor finansieres primært gennem handel, produktion og spekulation (en begrænset del offentlige tilskud), og er formaliseret og profitorienteret. Virksomheder og organisationer bruges synonymt. 15

20 Del 2 Teori Læseren befinder sig nu i afhandlingens del 2, hvor det teoretiske udgangspunkt beskrives. Indledningsvist beskrives, hvad der forstås ved den offentlige konteksts og hvilke særegne karakteristika, der betegner sektoren. Derefter defineres, hvad der forstås ved strategiske forandringer, og herefter gennemgås og vurderes en række modeller til strategiske forandringer. Del 1: Referenceramme o Indledning o Problemstilling o Metodemæssige overvejelser Del 2: Teoretisk udgangspunkt o Den offentlige kontekst o Definition af strategiske forandringer o Teoretiske bidrag vedr. strategiske forandringer o Høringsbidrag Del 3: Virkelighedens strategiske forandringer i det offentlige o Skejby Sygehus o Århus Teater o Attractor o Analyse Del 4: Læring om strategiske forandringer o Konklusion o Perspektivering o Læreproces o Metoderefleksion 3. Den offentlige kontekst I indeværende kapitel vil jeg beskrive den overordnede udvikling i den offentlige sektor og forklare, hvorfor det er så aktuelt at tale om strategiske forandringer i det offentlige lige nu. Hvad er særegent ved ledelse i det offentlige, og hvad er det for vilkår, der udøves ledelse under. Det offentlige har som begreb længe været en institution i det danske samfund, og været udtryk for en lang række af virksomheder og organisationer, der overordnet administreres af de offentlige myndigheder. Traditionelt er brancher som sundhedsvæsenet, teater, politi, renholdning, undervisning samt ældre- og børnepleje kategoriseret som offentlige virksomheder. Den offentlige sektor omfattede i år 2002 ca. 37 % af den samlede beskæftigelse i Danmark 1, og har særligt siden 60 erne været under stor udvikling. Ændrede betingelser, krav og forventninger til de offentlige organisationer som følge af den generelle samfundsudvikling har afstedkommet en række reformer og decentraliseringer, hvor det offentlige har søgt at tilpasse og udvikle sig. Klausen (2001) har karakteriseret fire forskellige decentraliseringer, der særligt har influeret udviklingen i den offentlige sektor de forgange 50 år. Hver decentralisering dækker over tiårige perioder, jf. nedenstående tabel 1. 1 Kilde: tal udregnet på baggrund af Statistisk Årbog, 2002:

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale 4. september 2013. Baggrund Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Løn og Personale Job- og personprofil Slagelse Kommune har besluttet af sammenlægge de to eksisterende afdelinger Løn og

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling 14. april 2013. Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling Job- og personprofil Baggrund Slagelse Kommune søger en ny afdelingsleder til Jura og Forhandling. Slagelse Kommune

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere