Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk"

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfatter Line Aagaard (studienummer: ) Vejleder Anders Drejer Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk Cand. Merc. Strategi & Ledelse Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Juni 2005

2 Her ved vejs ende en næsten færdig kandidatafhandling har jeg en stor trang til at takke min vejleder, Anders Drejer, for fantastisk sparring, udfordringer, muntre indslag, faglige diskussioner og fuld opbakning, og ikke mindst for altid at have tid til mig, på trods af et meget hektisk program. Tak, for at have medvirket til at gøre en stor og frustrerende mundfuld til noget, som jeg kigger tilbage på med positive øjne og som noget, jeg har fået enormt meget ud af både fagligt og personligt.

3 Abstract For some time now there has been great focus on public organisations in Denmark. Thus, the debate and criticism towards the public organisations and their ability to change has been tremendous. With the forthcoming structural reform it does not seem like the public organisations are going to be left in peace during the coming years. The overall aim of this thesis is to make a research into what (if any) special conditions are linked to the public organisations in Denmark and whether these conditions have significant influence on the public organisations and their ability to carry out strategic changes. The thesis is based on a comprehensive theoretical foundation. One part of the theoretical foundation contains a description of the conditions under which the public organisations are managed. Another theoretical part describes how the term strategic change should be interpreted and discusses relevant models for strategic change within the planning and emergent schools. This discussion is extended on the basis of an empirical hearing which creates new insight into strategic change in public organisations. In the light of this insight new theory is brought into the thesis and the author constitutes a new theoretical frame on the basis of the hearing and the new theory. This theoretical frame is termed the humanistic school. Subsequently, 3 overall schools for strategic change are defined. In order to discover how strategic change is carried out in real life public organisations investigations were made into a theatre, a hospital and a consulting firm. The empirical findings indicate that public organisations in reality act according to the characteristics identified in the humanistic school. These characteristics are identified as hypocrisy, irrationality, external and internal pressure from different shareholders, duplicity, different signals etc. It is concluded that public organisations have tremendous difficulties using traditional models for strategic change. The reason for this is the traditional models lack of consideration for the circumstances under which the public organisations are managed and how they implement strategic change. The difficult conditions under which the public organisations exist, causes the traditional planning and emergent models to be non-applicable to public organisations. The humanistic school seems to capture the essence of the life of the public organisations and the complexity within them. The solution to strategic change within public organisations is introduced by Brunsson and termed hypocrisy. With the insight that the humanistic school brings to public organisational life it is no wonder that so many public organisations have failed their strategic change intentions in the past.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Del Forord 3 2. Indledning Problemstilling Metode Videnskabsteoretisk tilgangsvinkel Forskningsdesign Arbejdsproces og informationsindhentning Litteraturvalg Afhandlingens disponering Afgrænsning Begrebsafklaring 14 Del 2 Teori Den offentlige kontekst Grundvilkår for ledelse i private og offentlige organisationer Organisering, bestyrelse versus politisk administration Markedsmekanismer og ansættelsesforhold Åbenhed Krydspres af divergerende interessenter Tendenser - Øgede krav til den offentlige sektor Øget eksternt pres Øget internt pres Sammenfatning af grundvilkår og fremtidige tendenser Sammenfatning Strategiske forandringer Hvad er strategiske forandringer? Udgangspunkt for at forandre kultur Forskellige kulturniveauer Kultur og ledelse Afrunding på udgangspunktet for at forandre kultur Teoretisk gennemgang af litteraturen om strategiske forandringer 36

5 5.1. De overordnede skoler Planlæggerskolerne Lewin og modifikationerne år efter Lewin Opsamlingsmodellen Begyndende kritik Opsummering og afrunding på planlægningsmodellerne Fra de normative planlægningsmodeller til de mere deskriptive emergente modeller Schein Kanter og Kotter En kombinationsmodel Opsummering og afrunding på de emergente modeller Litteraturvurdering De traditionelle modeller De nyere modeller Sammenfatning af modellerne til strategisk forandring Refleksion over modellerne til strategisk forandring i relation til offentlige virksomheder Andre syn på strategiske forandringer Eksperthøring Essensen af eksperthøringen Refleksion over eksperthøringens bidrag Perspektiver på forandring Vurdering af perspektiver på forandring Vilkår for forandring i offentlige virksomheder Hvordan forandringer får succes Eksternt pres, institutionalisering og dobbeltspil Hykleri; irrationalitet og forskellige signaler Kritik af de rationelle modeller Afrunding samt overgang til empirien 75 Del 3 Interviews Interviews BMS på Skejby Sygehus 79 1

6 7.2. Fisken på disken på Århus Teater Attractor, Jacob Storch Analyse Fællestræk Krydspres, kompromisser og magtrelationer Dobbeltspil, signaler og legitimitet, skjulte dagsordner og hykleri Sammenfatning af fællestrækkene i relation til teori og problemstilling De traditionelle modellers forudsætninger bryder sammen i den offentlige kontekst Empirien er nærmest den humanistiske skole 95 Del 4 Afrunding Konklusion Perspektivering konsekvens af afhandlingens resultater Hvad gør vi så? Læreproces Metoderefleksion Forskningskvalitet Hvad kunne også være interessant at undersøge? Referencer 110 2

7 Del 1 1. Forord For et halvt år siden var jeg temmelig naiv i relation til de offentlige organisationer! Jeg syntes, de offentlige organisationer var utrolig spændende, og jeg var sikker på, at et job i den offentlige sektor efter endt Cand. Merc. i Strategi og Ledelse ville være oplagt for mig. Her ville jeg virkelig kunne bidrage med noget og få lov til at udøve ledelse og påvirke den stakkels offentlige sektor, som i så mange år havde været præget af mangel på ledelse og påvirkninger. Her var jeg overbevist om, at jeg virkelig kunne rykke! Jeg var samtidig sikker på, at jeg med en færdiggjort kandidatafhandling i hånden ville have fundet den forkromede løsning på de offentlige organisationers problemer. Jeg var sikker på, at jeg, med en handelshøjskolemæssig baggrund og en komplet succesopskrift, nok kunne og skulle fortælle humanisterne i det offentlige, hvordan forandringsløbet i det kommende år skulle køres. Men jeg skulle imidlertid blive meget klogere. 2. Indledning Den historie, jeg vil fortælle i indeværende kandidatafhandling er ikke en forvaltningshistorie, der kunne høre hjemme på en af universiteternes afdelinger for statskundskab. Historien her drejer sig ikke om opbygningen og udviklingen af den offentlige forvaltning med dens ministerier, departementer og styrelser, amter og kommuner og anden lokal administration. Afhandlingen består heller ikke af en historie, som systematisk gennemgår, hvad der er skrevet om offentlig ledelse og organisation, hhv. hvad der hører under den ene eller den anden teori om offentlige virksomheder for det er i mange henseender både kedeligt og uinteressant. Den historie, jeg vil fortælle her, er anderledes interessant. Jeg vil belyse, hvad der er særegent ved strategiske forandringer i offentlige organisationer, og hvorfor det er så særegent. Det kommer til udtryk i en lærerig og interessant afhandling. For blot 10 år siden var ledelse i det offentlige ikke noget, man hverken talte eller skrev særlig meget om. Situationen er anderledes i dag. Dagspressen og den generelle ledelsesteori boomer med titler der referer til offentlig ledelse, heriblandt: Offentlig ledelse på dagsordenen, Motivation i staten, Offentlig ledelse i udvikling, På sporet af god offentlig topledelse, Kodeks for god offentlig ledelse, Offentlig ledelse i forandring, Offentlig ledelse skulle det være noget særligt, Ledelse i en fiskebowle, Sker der noget?, God offentlig ledelse en hastesag og mange flere. Bag mange af disse titler gemmer sig en streng kritik af det offentliges hidtil begrænsede ledelsesudøvelse og forandring, og særligt hastigheden samt villigheden til at udføre såvel ledelse som forandring. De ovennævnte omtalte teoretiske bidrag vidner således om, at debatten om ledelse i det offentlige vitterligt er blevet sat på dagsordenen i det 21.-århundrede. Den kommende strukturreform med tilhørende kommunalreformer mv. bevirker, at emnet, offentlig ledelse og i særdeleshed forandringer i offentlige organisationer - er garanteret 3

8 en forsat holdeplads på opmærksomheds skueplads de kommende år. Det vidner om en ikke ukompliceret fremtid, navnlig taget i betragtning at forandringer i offentlige organisationer tidligere ikke har været en del af den offentlige sektorens specifikke ledelsesfunktioner (Greve, 2003: 62). Offentlig ledelse er blevet sat på Offentlig ledelse er blevet et meget aktuelt og interessant emne, som berører alle den aktuelle danske dagsorden. Steen Hildebrandt i Børsen den Men hvorfor er offentlig ledelse blevet så aktuelt og interessant? Greve (2003) påpeger, at det er der bl.a. tre grunde til, herunder at der er flere mennesker, der beskæftiger sig med offentlig ledelse nu end på noget tidligere tidspunkt i historien; de politiske meldinger og krav, offentlige ledere forventes at skulle agere ud fra, er ofte uklare og upræcise; og der er en mangfoldighed af opskrifter på, hvordan man bedriver god offentlig ledelse. Og det samtidig med, at der stadig stilles større krav til de offentlige ledere. Det forventes i dag fra politisk hold, at offentlige ledere er i stand til at komme med innovative løsningsforslag på kendte og ukendte problemer, - ofte uden at have de nødvendige kvalifikationer hertil. Samtidig argumenterer Klausen (2004) for, at grænserne mellem de private og de offentlige virksomheder begynder at flyde mere sammen. Hvor der traditionelt var klare grænser mellem de offentlige og de private virksomheders arbejdsopgaver og hovedformål, ser man nu, at de i højere grad nærmer sig hinanden. De offentlige virksomheder begynder langsomt at arbejde efter mere markedsorienterede præmisser, som traditionelt er kendetegnet ved de private virksomheder, og de private virksomheder begynder i stigende omfang at tage socialt ansvar, som hidtil har været forbeholdt de offentlige virksomheder. Samtidig begynder civilsamfundet, at få større og større betydning for begge sektorers valg og fremdrift. Change will be one of the few constants during, the end of this century and into the next. the fundamental nature of work and organizations is changing. Indeed the new state of things is already vastly different from the old state of things, and the changes are just beginning. (French & Bell, 1999: 2) Alt dette lægger op til markante opgør med den traditionelle ledelse i det offentlige. Ovenstående udtalelser kombineret med implementeringen af Danmarks Strukturreform i 2007 tyder dels på, at omfanget af fremtidige strategiske forandringer bliver markante og i særdeleshed på, at de offentlige organisationer ikke kan undgå at blive 4

9 ramt i dette forandringens århundrede. Og med henvisning til den aktuelle debat om de offentlige organisationers (manglende) evne til at håndtere forandringer, bliver de kommende år en enorm udfordring for såvel medarbejdere, ledelse og organisation som helhed. Når jeg tænker tilbage på min tid som studerende på Handelshøjskolen, finder jeg også kun få undervisningsmomenter om ikke ingen - indeholdende teori eller eksempler, der behandler offentlige organisationer. Mens litteraturen bugner med amerikansk litteratur om strategiske forandringer med tilhørende interessante cases om private organisationer, kan det på baggrund af ovenstående undre, at det ikke i samme grad bugner med forfattere, der ønsker at komme med deres respektive succesfulde opskrifter på strategiske forandringer i offentlige organisationer. De offentlige organisationer er jo om nogle, under enorme forandringer. Hvorfor er der så ikke nogen, der behandler og skriver om strategiske forandringer i det offentlige? Er det fordi forandringsledelse i det private uden videre kan overføres til forandringsledelse i det offentlige, eller er det så særegent (og samtidig økonomisk uinteressant), at der ikke nogen, der vil/er i stand til at forske i og beskrive strategiske forandringer i de offentlige organisationer? Den ledelsesmæssige situation i den offentlige kontekst er langt mere kompleks end ledelse i private virksomheder og derfor er det ikke muligt uden videre at overføre teorier, modeller og metoder, der virker i den private kontekst til den offentlige. (Klausen refereret i Digmann, 2003: 41) På baggrund af ovenstående, fordi der ikke er forsket i emnet og samtidig, fordi jeg også aner stor fremtidsfokus på emnet og som følge deraf muligheder, finder jeg, at det er højaktuelt og interessant at behandle strategiske forandringer i offentlige organisationer i indeværende afhandling Problemstilling Debatten i dagspressen og i litteraturen fremhæver, at ledelse i offentlige organisationer, er noget helt særligt og en yderst vanskelig opgave. I forlængelse heraf, eksisterer der også særligt svære vilkår for at udøve strategiske forandringer i mangfoldigheden af offentlige virksomheder. På baggrund heraf ønsker jeg i indeværende afhandling at besvare følgende hovedspørgsmål: Det er afhandlingens hovedformål, at undersøge, hvilke særlige forhold (herunder organisatoriske, strukturelle og ledelsesmæssige), der evt. er knyttet til de offentlige virksomheder, og som har betydelig indvirkning på at udøve strategiske forandringer i offentlige virksomheder i Danmark. 5

10 I forlængelse af ovennævnte hovedspørgsmål, stiller sig en række underspørgsmål, som ligeledes søges besvaret i indeværende afhandling: 1. Gælder der særlige grundvilkår for de offentlige organisationer? 2. Hvad er strategiske forandringer? 3. Er de traditionelle modeller til håndtering af strategiske forandringer anvendelige i den offentlige sektor? 4. Har grundvilkårene i de offentlige organisationer særlige betingelser for strategisk forandring? Hvert underspørgsmål søger at belyse et særskilt problemområde med afsæt i afhandlingens overordnede hovedspørgsmål. De enkelte underspørgsmål behandles løbende i afhandlingen, mens der konkluderes samlet på såvel under- som hovedspørgsmål Metode I indeværende metodeafsnit vil jeg klarlægge vejen frem til bestemmelsesstedet, herunder besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål jf. ovenstående afsnit. Jeg ønsker dels at anskueliggøre den videnskabsteoretiske tilgangsvinkel, dels at tydeliggøre tankerne bag fremgangsmåden for afhandlingens forskningsdesign og endelig ønsker jeg, at beskrive og illustrere ideen bag valget af afhandlingens struktur Videnskabsteoretisk tilgangsvinkel I indeværende afsnit vil jeg definere den overordnede videnskabsteoretiske ramme, som afhandlingen tager afsæt i. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt for afhandlingen er socialkonstruktivismen jf. Heldbjerg (1997). Dvs. at observationerne er teoriafhængige og afhængige af det videnskabsteoretiske syn, jeg anlægger. Virkeligheden er subjektiv og dvs. at den forskning, der tilvejebringes i indeværende afhandling ikke er neutral. Forskningen er baseret på fortolkninger, der er præget af mine syn på og opfattelser af virkeligheden. Tilgangen som socialkonstruktivismen er valgt, dels fordi jeg pr. definition er socialkonstruktivist. Jeg tror ikke, der findes én sand virkelighed med tilhørende sande forklaringer, der kan fortolkes objektivt. Jeg tror, at ledelse gør en forskel, at ledelse er socialt konstrueret, og at den enkelte leder derved kan påvirke individet. Desuden er tilgangen som socialkonstruktivist valgt, fordi socialkonstruktivismen passer bedre ind i en kvalitativ indgangsvinkel end en udpræget kvantitativ. Formålet med afhandlingen er nemlig at udvikle ny kvantitativ indsigt i, og forståelse for, emnet strategiske forandringer i offentlige virksomheder. Ved at vælge et socialkonstruktivistisk udgangspunkt 6

11 erkender jeg således også, at mine iagttagelser og konklusioner er farvede af mine forventninger og interesser og således subjektive. Denne erkendelse betyder, at jeg aldrig vil kunne være værdifri og forudsætningsløs som forudsat i socialkonstruktivismens modsætning positivismen, og derfor vil jeg i det efterfølgende være mit værdigrundlag bevidst. Hensigten med indeværende afhandling må derfor være at redegøre ærligt for, hvordan nærværende empiriske studier er blevet tilrettelagt og udført Forskningsdesign Afhandlingens problemstilling søges løst ved hjælp af en tilgang, hvor der veksles mellem teori og empiri. Afhandlingen tager udgangspunkt i et teoretisk grundlag omhandlende hhv. grundvilkår for offentlig ledelse, kultur samt forandringer. Herefter følger empiri, som indledes med en høring med udvalgte eksperter. Høringen skaber grundlag for indsigt i nye sammenhænge og problemstillinger, og som følge heraf inddrages ny teori. På baggrund af høringen samt den nye teori indledes herefter et window studie i strategiske forandringer i offentlige organisationer. Det empiriske grundlag bevirker, at jeg betragter behandlingen af informationerne om strategiske forandringer gennem et multi case-design, (Maaløe, 1996: 69). Det faktum, at der tages udgangspunkt i to/flere organisationer samt ekspertviden grundlagt i multiple offentlige organisationer bevirker, at jeg har mulighed for at slutte noget generelt for offentlige organisationer. Ulempen er dog, at det grundet afhandlingens omfangsmæssige påførte begrænsning, ikke vil være muligt at trænge dybt ned i case-virksomhedernes problemstillinger, modsat et single case design (ibid.). Jeg har valgt en teoretisk analyse kombineret med et multi case-design frem for en udelukkende teoretisk analyse, idet problemstillingen lægger op til en sammenholdning af den teoretiske indsigt med flere praktiske eksempler. Inddragelsen af flere cases skyldes en antagelse om, at det ikke er den enkeltes udsagn alene, der er så interessant, men derimod flere personers udsagn, der eventuelt kan lede til en identifikation af fællestræk på tværs af de offentlige virksomheder. Derved giver netop denne kombination en endnu ikke litteraturmæssig frembragt og interessant vinkel på at drive strategiske forandringer i offentlige organisationer. Ovenstående arbejdsproces ligger i forlængelse af Maaløes eksplorative design (Maaløe, 1996: 90), der er en kombination af hhv. det induktive og det deduktive ideal. Erkendelse af, at det er umuligt at være forudsætningsløs, leder os frem til en fjerde designmulighed: eksplorativ integration. Et design, der søger at kombinere teori og selvafklaring med teorikonstruktion. (Maaløe, 1996: 90) Det induktive ideal består af et forskningsdesign, hvor relevant teori opbygges og fastlægges inden empirien indsamles, og det deduktive ideal består af et forskningsdesign, hvor teori og empiri beriger hinanden 7

12 i en gensidig kontinuerlig proces. Men idealer er jo pr. definition svære at opnå, og derfor er de to idealer kombineret af Maaløe i det eksplorative design. Det eksplorative design er, ifølge Maaløe, langt mere realistisk end de to idealer. Maaløe (1996) beskriver den erkendelsesteoretiske cirkel som samspillet mellem det induktive og det deduktive ideal. Den erkendelsesteoretiske ideal er illustreret i Figur 1. Figur 1. Den erkendelsesteoretiske cirkel Deduktion Empiri Teori Induktion Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Maaløe (1996: 21) Netop eksplorativ integration med dets induktive og deduktive elementer, er brug som afsæt for indeværende afhandling. Mine analyser tager derved afsæt i et overvejende teoretisk fundament, hvor jeg læner mig op af en deduktiv tilgang. De deduktive elementer består i en vekselvirkning mellem teori og empiri, og med udgangspunkt i såvel empirien som teori søger jeg at finde frem til sammenhænge, der gælder på baggrund af mit empiriske afsæt alene Arbejdsproces og informationsindhentning Indsamling af informationer er en vigtig forudsætning for at lave en tilbundsgående analyse af en problemstilling, hvorfor det også er vigtigt at have overvejet, hvorledes informationsindsamlingen skal foregå. I figur 2 nedenfor er min arbejdsproces vedrørende informationsindsamling og behandlingen af de indsamlede data, illustreret. Figuren kan ses som et udtryk for, hvorledes arbejdsprocessen og dataindhentningen er foregået. 8

13 Figur 2. Informations- og arbejdsproces Forforståelse Undren Ny forforståelse Forståelse Teoretisk framework Nyt teoretisk framework Efterforståelse Erkendelse Eksperthøring Interviews Sammenfatning af teori og empiri Faglig erkendelse Faglig og personlig erkendelse Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur 2 fremstår som et udtryk for et fleksibelt og dynamisk design af afhandlingens arbejdsproces. Undervejs i processen har mit udvidede teorikendskab, aktørerne samt vejledning været med til at fastlægge rammerne for afhandlingen. Afhandlingen bærer derfor i Rejsen kan give anledning til en refleksionsproces, vid udstrækning præg af at være en læreproces, hvor der fører intervieweren til nye former for selvforståelse, teori er blevet analyseret, ny viden er blevet til i et ligesom den kan føre til afdækning af værdier og teoretisk-empirisk samspil, bearbejdet og sat i forhold til sædvaner, der hidtil har været taget for givet i den de indhentede interviews, som igen er blevet rejsendes hjemland. bearbejdet og sat i forhold til teorien. Denne (Kvale, 1994: 18) arbejdsproces ligger i forlængelse af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvor der nødvendigvis i en vis udstrækning må være plads til at lade sig styre af processen. Således er ovenstående figur et udtryk for en indledende undren og et teorivalg i forlængelse heraf. Herefter følger en vurdering af teorirammen gennem en eksperthøring. Eksperthøringen ledte til ny viden og et behov for yderligere teorigranskning, og dannede herved grundlag for en ny teoriramme. Denne nye, udvidede teoriramme, blev brugt som udgangspunkt for analyse af de indhentede interviews. Interviewene blev således analyseret og vurderet i en sammenfatning mellem teori og empiri. Denne sammenfatning danner således udgangspunkt for den nye og udvidede forforståelse, jeg i dag har, af emnet strategiske forandringer i offentlige organisationer. 9

14 Den fleksible arbejdsproces har medvirket til at dataindhentningen også har været en overvejende løs og tilbagevendende proces. De informationer, der er fremskaffet til brug i afhandlingen, er såvel primære som sekundære. De primære informationer er tilvejebragt via en eksperthøring samt diverse interviews og har været styret af overordnede spørgeguides. Spørgeguiderne har efterladt plads til at inddrage den kompleksitet, dynamik og særegne karakter, der fremkom i eksperthøringen og i de enkelte case-virksomheder, og som er umulig at udtænke endelige spørgerammer til på forhånd. Udvælgelsen af deltagerne til eksperthøringen foregik dels via bekvemmelighedsvalg og dels via tilfældighed. Jeg var interesseret i at få fat i høringsdeltagere, der dels beskæftigede sig med den praktiske offentlige kontekst, men som også havde en forståelse for og indblik i den teoretiske verden, som en kandidatafhandling i sagens natur tager afsæt i. Dermed var det min forhåbning, at de enkelte høringsdeltagere kunne give hinanden med- og modspil, og i sidste ende give mig nogle interessante perspektiver på at drive forandringer i offentlige virksomheder. Bruttolisten over inviterede høringsdeltagere bestod af 12 personer, hver især med forskellige udgangspunkter og praktiske og teoretiske baggrunde, og som jeg samtidig vurderede kunne have interesse i at deltage i en eksperthøring. Nettolisten endte på 6 deltagere med divergerende profiler, hvilket var tilstrækkeligt til at give en interessent og farverig høring. I udvælgelsen af interviewpersoner i case-virksomhederne blev der lagt vægt på, at berøre virksomhederne på flere niveauer. Dette bevirkede, at jeg interviewede personer på hhv. administrativt- og ledelsesniveau, med henblik på at afdække problemstillingen på det ledelsesmæssige og udøvende niveau. Denne informationsindhentningsmetode frembragte et godt overblik over de enkelte case-virksomheder samt deres udfordringer i forandringshenseende. Idet jeg har valgt at interviewe enkeltpersoner og ikke studere relationer mellem leder og ledede i et case-studie, har jeg fraskrevet mig muligheden for at iagttage forandringer, som det udspiller sig i det relationelle felt. Af hensyn til ønsket om at opretholde de empiriske kilders anonymitet, er kildernes navne ikke medtaget i den empiriske analyse. Navnene er i stedet kodet. Kodningen på de enkelte kilder er beskrevet i bilag 1. I nedenstående afsnit argumenteres for valget af de sekundære kilder Litteraturvalg Men henblik på at undersøge den valgte problemstilling, har jeg fundet det relevant at beskæftige mig med tre overordnede hovedgrupper af litteratur, herunder sekundære kilder. Jeg er imidlertid ikke gået efter at finde teoretikere, der nødvendigvis hænger sammen emnemæssigt eller videnskabsteoretisk. Dette skyldes, at jeg gerne 10

15 vil kunne inddrage så mange teoretiske bidrag og indfaldsvinkler som muligt at holde empirien op imod, fordi virkelighedens ledelse ikke kan forstås entydigt. Jeg har derimod gået efter at lade mig inspirere af dagspressen, bibliotekernes opstillinger, min vejleders henvisninger, empirien samt hvad, der undervejs i min læsning har gjort mig nysgerrig på de kilder, der løbende og gentagende er blevet henvist til. I det følgende vil jeg kort redegøre for valget af de bidrag, der anvendes som afhandlingens hovedværker. Teori om offentlige organisationer Mens mange forfattere behandler ledelse som et generelt fænomen skelner Klausen (2001) mellem offentlig og privat ledelse og spørger med henvisning til ledelse i det offentlige; Skulle det være noget særligt? JA, bliver der svaret offentlig ledelse i Danmark skal behandles som et fænomen for sig selv. Klausens bog sammenfatter mange af pointerne fra hans tidligere publikationer. De styrker, der nævnes ved Klausens bidrag, synes også at eksistere for Hildebrandt & Klausens (2001) bog om topledere i det offentlige. Valget af danske bidrag er oplagt, idet den offentlige sektor traditionelt karakteriseres anderledes i Danmark og Skandinavien end i de fleste andre lande (Klausen, 2001; Brunsson, 1988). På baggrund af ovenstående synes hhv. Klaudi Klausen, Digmann samt Hildebrandt & Brandi (2001 & 2005) oplagte som hovedkilder indenfor teori om offentlig ledelse. Kulturteori I valget af kulturteori som udgangspunkt for at definere strategiske forandringer, er det relevant at finde en forfatter, der skelner mellem forskellige niveauer af kulturlag. Denne skelen er vigtig, idet emnet strategiske forandringer karakteriseres som forandringer, der har til hensigt at rykke ved en organisations nederste kulturlag. En sådan opdeling af kulturlag laver bl.a. Schein, og netop han er valgt som hovedkilde indenfor kulturteori, fordi hans teori er normdannende indenfor ledelsesteori. Schein er flere steder defineret som funktionalist (Schultz, 2003: 21; Bakka & Fivelsdal, 2004: 138), hvilket ikke er i tråd med det konstruktivistiske afsæt for afhandlingen. Schein anvendes dog alligevel som hovedbærende kulturteori, jf. ovenstående diskussion. Dette vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på afhandlingens resultater, idet Scheins teori udelukkende anvendes som overordnet rammeværktøj. Teori om forandringer Idet strategiske forandringer er afhandlingens omdrejningspunkt, er det her relevant, at finde frem til en eller flere brugbare modeller, der er relevante i henhold offentlige organisationer. Derfor beskæftiger jeg mig her med flere forskellige bidrag, mens Burnes, Hildebrandt & Brandi samt Brunsson anses som hovedbidragende teoretikere. 11

16 Valget af Brunsson som hovedbærende forandringsteori støtter op om afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang. Brunsson fraskriver sig nemlig rationalitet, som er kendetegnet ved den traditionelle årsags-virkning analytiske tænkning, og stiller sig dermed i rækken af konstruktivister. Derfor vægtes beskrivelsen af hans syn også betydeligt Afhandlingens disponering Figur 3 illustrerer disponeringen af afhandlingen, og giver, i sammenhæng med indholdsfortegnelsen, læseren et overblik over, hvorledes afhandlingen er opbygget. Figur 3. Afhandlingens disponering Del 1: Referenceramme o Indledning o Problemstilling o Metodemæssige overvejelser Del 2: Teoretisk udgangspunkt o Den offentlige kontekst o Definition af strategiske forandringer o Teoretiske bidrag vedr. strategiske forandringer o Høringsbidrag Del 3: Virkelighedens strategiske forandringer i det offentlige o Skejby Sygehus o Århus Teater o Attractor o Analyse Del 4: Læring om strategiske forandringer o Konklusion o Perspektivering o Læreproces o Metoderefleksion Afhandlingens del 1, referencerammen, er udgangspunktet for afhandlingen og omhandler blandt andet problemstillingen, og det valgte metodiske og videnskabsteoretiske ståsted. Inddragelse af videnskabsteorien og de metodiske overvejelser har til hensigt at give læseren et udgangspunkt for afhandlingens videre disponering. Figurens del 1 er markeret med gråt, og har til hensigt at illustrere, at læseren i læsende stund befinder sig i denne 12

17 del af afhandlingen. Afhandlingen er bygget op omkring en dynamisk tilgang, der veksler mellem teori og empiri. Del 2, det teoretiske udgangspunkt, omhandler således dels et solidt teoretisk udgangspunkt og dels en empirisk eksperthøring. Høringen støttes op af yderligere teoretiske bidrag og illustrerer herved den dynamiske proces, som afhandlingen tager afsæt i. Del 2 indledes med kapitel 3, og optegner kendetegnene ved den offentlige kontekst. Her behandles afhandlingens underspørgsmål 1. Kapitel 4 følger herefter med en indledende definition på, hvad der forstås ved strategiske forandringer, og herved behandles afhandlingens underspørgsmål 2. Herefter følger en teoretisk diskussion af udviklingen i de traditionelle modeller til strategiske forandringer i kapitel 5. Der vil indenfor de traditionelle teorimodeller vise sig to overordnede skoler. Herefter følger eksperthøringen og andre utraditionelle bud på, hvorledes man bør håndtere strategiske forandringer i offentlige organisationer i Kapitel 6. Disse utraditionelle bud defineres til at udgøre en tredje skole til håndtering af strategiske forandringer. Hensigten med afhandlingens del 2 er her at skabe et teoretisk fundament for en analyse af de empiriske interviews i afhandlingens del 3. Afhandlingens del 3, virkelighedens strategiske forandringer indledes med en kort præsentation af de enkelte case-virksomheder og udgangspunkt for at finde virksomhederne interessante i relation til strategiske forandringer i Kapitel 7. Interviewene bliver herefter analyseret og på baggrund heraf identificeres en række fællestræk, der gør sig gældende for virksomhederne. Herefter præsenteres en litteraturvurdering, der har til hensigt at sammenholde teorien og empirien i bredere forstand. Behandlingen af underspørgsmål 3 og 4 sker gennem en flydende iterativ proces i afhandlingens kapitel 5, 6 og 7. Del 4, afhandlingens læring om strategiske forandringer indeholder et konkluderende kapitel 8, der opsummerer afhandlingens resultater og danner baggrund for besvarelse af de opstillede spørgsmål i afhandlingens problemstilling. Endeligt afsluttes afhandlingen med hhv. perspektivering, en beskrivelse af læreprocessen samt metoderefleksion Afgrænsning Afhandlingen kan af begrænsningsmæssige årsager ikke tage udgangspunkt i alle typer af offentlige organisationer. I indeværende afhandling tages derfor udgangspunkt i den gængse litteratur om ledelse i offentlige 13

18 organisationer samt i udvalgte offentlige organisationer i Århus, herunder Skejby Sygehus, Århus Teater og Attractor. Som skrevet indledningsvist er det ikke hensigten, at lave en statskundskabsopgave, hvor jeg beskriver og diskuterer, hvorledes den offentlige sektor er opbygget. Derfor er det organisatoriske nedtonet til et minimum. Et overordnet kendskab til hvorledes det offentlige system er bureaukratisk opbygget forudsættes derfor kendt. Det vil i afhandlingen fremkomme, at jeg tilnærmelsesvis sidestiller hhv. de normative forandringsmodeller med de traditionelle planlægningsmodeller og de deskriptive forandringsmodeller med de emergente modeller i afhandlingens kapitel 5. Et langt stykke af vejen kan begreberne sættes lig hinanden, og eftersom det vurderes ikke at have nogle betydelige konsekvenser for besvarelse af afhandlingens problemstilling, vil jeg i det efterfølgende tillade mig denne frihed. Med normativ forstår jeg noget, som er anbefalende i forhold til den optimale praksis, og som er baseret på grundantagelser om fuldt rationelle aktører, der handler i overensstemmelse med organisationens mål og interesser. Med deskriptiv forstår jeg noget, som tager udgangspunkt i, hvordan praksis er og opleves. (Drejer & Printz, 2004: 450) 2.5. Begrebsafklaring I dette afsnit redegøres der kort for begreber, der er centrale for forståelse af afhandlingen. Offentlige organisationer er organisationer, der er overvejende styret af staten, kommuner og politiske reguleringer. Her gælder en særlig lovgivning, offentlig ret og der hersker politisk og bureaukratisk styring. Modsat er det i de private virksomheder, der overvejende er styret af markedet med vægt på konkurrencemekanismen. Her gælder en særlig lovgivning, privatret, og der hersker en markedsmæssig styring med vægt på konkurrencemekanismen og det personlige incitament. Disse to typer af organisationer betegner Klausen (2004: 95) idealtyper, hhv. første og anden sektor. Klausen supplerer disse to med hhv. en tredje non-profitorienteret og frivillig sektor drevet af værdier og visioner, og en fjerde sektor betegnet ved hhv. familie og sociale netværk, der ligeledes er drevet af visioner og det sociale menneske. De sidste to sektorer hører under civilsamfundet som sektorbegreb, hvor de to første sektorer er betegnet under hhv. offentlig og privat sektor. Den offentlige sektor er offentlig, formaliseret og non-profitorienteret. Dens mål er brede og resultatet af en politisk proces, udarbejdet på baggrund af ønsket om demokrati og velfærd. Dens opgaver omfatter social velfærd, orden, uddannelse og infrastruktur, inkl. forskellige wicked problems. Den offentlige sektor er 14

19 finansieret via skatter og afgifter og et begrænset omfang af ydelser, og evalueres på baggrund af effektivitet, produktivitet, politisk legitimitet og åbenhed i forvaltningen. Den private sektors mål er veldefineret fra virksomhed til virksomhed, med udgangspunkt i ønsket om profitmaksimering. Den private sektors opgaver inkluderer alle tænkelige, men fælles for opgaverne er, at der kan tjenes penge på dem, således at ejere og aktionærer honoreres mest muligt. Den private sektor finansieres primært gennem handel, produktion og spekulation (en begrænset del offentlige tilskud), og er formaliseret og profitorienteret. Virksomheder og organisationer bruges synonymt. 15

20 Del 2 Teori Læseren befinder sig nu i afhandlingens del 2, hvor det teoretiske udgangspunkt beskrives. Indledningsvist beskrives, hvad der forstås ved den offentlige konteksts og hvilke særegne karakteristika, der betegner sektoren. Derefter defineres, hvad der forstås ved strategiske forandringer, og herefter gennemgås og vurderes en række modeller til strategiske forandringer. Del 1: Referenceramme o Indledning o Problemstilling o Metodemæssige overvejelser Del 2: Teoretisk udgangspunkt o Den offentlige kontekst o Definition af strategiske forandringer o Teoretiske bidrag vedr. strategiske forandringer o Høringsbidrag Del 3: Virkelighedens strategiske forandringer i det offentlige o Skejby Sygehus o Århus Teater o Attractor o Analyse Del 4: Læring om strategiske forandringer o Konklusion o Perspektivering o Læreproces o Metoderefleksion 3. Den offentlige kontekst I indeværende kapitel vil jeg beskrive den overordnede udvikling i den offentlige sektor og forklare, hvorfor det er så aktuelt at tale om strategiske forandringer i det offentlige lige nu. Hvad er særegent ved ledelse i det offentlige, og hvad er det for vilkår, der udøves ledelse under. Det offentlige har som begreb længe været en institution i det danske samfund, og været udtryk for en lang række af virksomheder og organisationer, der overordnet administreres af de offentlige myndigheder. Traditionelt er brancher som sundhedsvæsenet, teater, politi, renholdning, undervisning samt ældre- og børnepleje kategoriseret som offentlige virksomheder. Den offentlige sektor omfattede i år 2002 ca. 37 % af den samlede beskæftigelse i Danmark 1, og har særligt siden 60 erne været under stor udvikling. Ændrede betingelser, krav og forventninger til de offentlige organisationer som følge af den generelle samfundsudvikling har afstedkommet en række reformer og decentraliseringer, hvor det offentlige har søgt at tilpasse og udvikle sig. Klausen (2001) har karakteriseret fire forskellige decentraliseringer, der særligt har influeret udviklingen i den offentlige sektor de forgange 50 år. Hver decentralisering dækker over tiårige perioder, jf. nedenstående tabel 1. 1 Kilde: tal udregnet på baggrund af Statistisk Årbog, 2002:

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere