Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i globalisering og integration. Masteruddannelsen i globalisering og integration (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i globalisering og integration Master of Globalisation and Integration Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8942 AUDD 8942 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for mellemøststudier. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelse(r) er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Historie Religion Professionsbachelor som lærer, socialrådgiver eller sygeplejerske Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Relevant erhvervserfaring er et arbejde, hvor der er kontakt med flygtninge og indvandrere eller som indeholder administration af den danske flygtninge- og indvandrerpolitik. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Masteruddannelse i globalisering og integration Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Begrundelse... 7 Grundoplysninger for masteruddannelsen... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Masteruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for globalisering og integration Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for globalisering og integration Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i globalisering og integration består af: Kernefaglig ekspert Professor Mikael Hjerm, Sociologiska Institutionen, Umeå Universitet i Sverige. Mikael Hjerm er stedfortrædende prefekt med ansvar for forskeruddannelse på instituttet. Han forsker i nationalisme og xenofobia i et komparativt perspektiv, med fokus på hvordan institutionelle forskelle kan forklare folks opfattelse af dem selv og andre. Han arbejder også med integration og multikulturalisme. Aftagerrepræsentant Specialkonsulent Rasmus Nygaard, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsafdelingen. Rasmus Nygaard er cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier og religionssociologi. Fra var han teamleder i Integrationsministeriets enhed for Integrationsservice. Enheden betjente landets kommuner i forhold til viden om integration samt ledelses- og metodeudvikling på arbejdsmarkeds- og voksenuddannelsesområdet. Der var jævnligt tilknyttet praktikanter og studentermedhjælpere fra universiteterne til enheden, blandt andet studerende fra uddannelsen indenfor mellemøsten. Studerende Hans Lundsgaard, studerende på masteruddannelsen i uddannelse og læring, Roskilde Universitetet. Hans Lundsgaard er til daglig ansat i Forsvarets Center for Digital Forvaltning og Uddannelse som chef for koordinerings-, planlægnings- og udviklingssektionen. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation om universitetets kvalitetssikringssystem. 2. januar 2012 supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark om ansatte VIP på Center for Mellemøststudier, januar 2012 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens struktur, frekvens for optag, antal VIP, studenterevalueringer, UMV og adgangskrav. 19. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens kvalitetssikringspraksis. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april

9 Høringssvar modtaget 15. maj 2012 Sagsbehandling afsluttet 22. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Master i globalisering og integration på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi anvendelsen af dialogen med aftagere og dialogen med og anvendelsen af dialogen med dimittender ikke vurderes at være systematisk i forhold til sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Der vurderes at være en løbende dialog med aftagerpanel og aftagere udover aftagerpanelet og en god kontakt til de relevante dele af erhvervslivet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi uddannelsens faglige niveau, som det praktiseres er tilfredsstillende, men de studerende ikke i tilstrækkelig grad er sikret indfrielse af målene i kompetenceprofilen, idet flere af læringsmålene ikke er formuleret på et tilstrækkeligt højt niveau, og der dermed ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen akkrediteres positivt. Der vurderes at være et begrænset antal problemer på uddannelsen. Problemerne afgrænser sig til en lav grad af systematik i dialogen og anvendelsen af dialogen med uddannelsens aftagere og dimittender, samt manglende overensstemmelse mellem dele af modulernes læringsmål og kompetenceprofilen. Problemerne er forbundne på den måde, at de har betydning for uddannelsesledelsens informationsgrundlag i forhold til udviklingen og sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet set vurderes det dog, at kvalitetssikringen af uddannelsen er tilstrækkelig. Der lægges i indstillingen vægt på, at uddannelsens faglige niveau i praksis lever op til niveauet for en masteruddannelse og at universitetet har igangsat en proces omkring formuleringen af læringsmålene. Der lægges desuden vægt på, at uddannelsens undervisere og ledelse har en omfattende og aktiv kontakt til og samarbejde med omverdenen, og at kontakten inkluderer flere af dimittendernes ansættelsessteder. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen akkrediteres positivt. 7

11 Grundoplysninger for masteruddannelsen Udbudssted Odense Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Universitetet oplyser, at uddannelsen optager studerende på uddannelsen hvert andet år. I 2009 blev der undtagelsesvis optaget en studerende med dispensation til at følge uddannelsens moduler i en anden rækkefølge. 8

12 Masteruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling Fagspecifikke kompetencemål: Faglige kompetencemål: Den studerende skal - have et dybtgående og forskningsbaseret kendskab til de udfordringer, som globalisering og integration giver anledning til Intellektuelle kompetencemål: Den studerende skal - under inddragelse af relevante teoretiske problemstillinger og temaer kunne tage kritisk stilling til forskningen inden for de for de enkelte discipliners faglige felter - præsentere nye, relevante indsigter vedrørende forskningen om de enkelte discipliner Praksiskompetencemål: Den studerende skal - kunne indgå i informations- og udviklingsarbejde vedrørende studiets faglige kompetenceområder - kunne formidle sin viden og sine teoretiske og metodiske indsigter inden for rammerne af projekter, undervisnings- eller informationsaktiviteter med relation til uddannelsen 9

13 Masteruddannelsens struktur Master i globalisering og integration som deltidsuddannelse (tabellen er udarbejdet af ACE Denmark ud fra tabellen i uddannelsens studieordning, bilag 1): Titel på fag 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester ECTS-point Globalisering og lokalisering: Migration og X 9 modernitet Introduktion til videnskabelige forskningsmetoder X 6 Global og national kultur X 9 Flygtningeproblemer og menneskerettigheder X 6 Demokrati og politisk kultur X 6 Sprog og kulturmøde X 6 Fagspecifikke valgmoduler X 3 Studietur X 1 Afsluttende masterafhandling X 15 Deltagelse i studieturen er ikke obligatorisk. Deltagelse i og afrapportering af studieturen indgår som en del af valgmodulernes ECTS-point, som reduceres i et tilsvarende omfang. Det vil sige at deltagere i studieturen, der også afrapporterer, optjener 1 ECTSpoint og dermed skal følge fagspecifikke valgmoduler på i alt 2 ECTS-point (bilag 1). 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet oplyser i dokumentationsmaterialet, at Center for Mellemøststudier, som uddannelsen hører under, fra starten af 1990 erne til 2010 havde en bestyrelse, hvis rolle på visse måder kan sammenlignes med et aftagerpanel (dokumentationsrapporten s. 2). Bestyrelsen bestod af (dokumentationsrapporten s. 2): - lederen af Center for Mellemøststudier - en repræsentant for medarbejderne på Center for Mellemøststudier - en repræsentant for Københavns Universitet - en repræsentant for Aarhus Universitet - en repræsentant for Udenrigsministeriet - en repræsentant for Industrirådets OPEC- og Mellemøstklub Det fremgår, at bestyrelsen afholdt 2 årlige møder, hvor spørgsmål vedrørende Centerets drift blev behandlet (dokumentationsrapporten s. 2). Det oplyses endvidere, at der med jævne mellemrum er blevet diskuteret aftagerrelaterede problemstillinger på bestyrelsens møder (dokumentationsrapporten s. 2). Universitetet har medsendt referater fra bestyrelsens møder i (bilag 3). Det fremgår af referaterne, at medlemmer af bestyrelsen fra erhvervslivet har givet information om de danske ambassader i mellemøsten. Det fremgår ikke af de vedlagte referater, at bestyrelsen har diskuteret beskæftigelsesspørgsmål for dimittenderne for Centerets uddannelser. Der er ikke givet eksempler på anvendelse af dialogen i bestyrelsen i forhold til videreudvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dokumentationen oplyser, at uddannelsen desuden siden 2005 har været omfattet af to aftagerpaneler på fakultetsniveau; Aftagerpanel for Undervisning og Aftagerpanel for Kultur og Kommunikation (dokumentationsrapporten s. 3). Panelerne omfattede alle universitetets humanistiske uddannelser og har på overordnet niveau bl.a. drøftet spørgsmål om det humanistiske arbejdsmarked, kompetenceprofiler på eksamensbeviser og praktikmuligheder (dokumentationsrapporten s. 3). Der er ikke givet eksempler på anvendelse af dialogen i aftagerpanelerne. Det fremgår, at fakultetets aftagerpaneler blev besluttet nedlagt i 2010 (bilag 5). I 2011 blev der nedsat et aftagerpanel specifikt for uddannelserne under studienævnet for mellemøststudier, der også omfatter kandidatuddannelsen i mellemøststudier (dokumentationsrapporten s. 3). Panelet skal fremover holde to møder årligt. På det første møde, afholdt i oktober 2011, blev panelets kommissorium og arbejde diskuteret og det fremgår af referatet, at panelet kom med forskellige forslag og input til centerets uddannelsers faglige indhold og samarbejde med erhvervslivet (bilag 6). Aftagerpanelets eksterne medlemmer består af repræsentanter fra følgende steder (bilag 4): - Udenrigsministeriet, MENA-afdelingen - Integrationsministeriet, Demokratikontoret - Institut for Menneskerettigheder, Direktionen - Odense Kommunes Overordnet Integration - Efterretningstjenesten PET, Radikaliseringsenheden - Mellemfolkeligt Samvirke - Danmarks Radio 11

15 - Dansk Industri - Røde Kors (endnu ikke rekrutteret) På besøget oplyste ledelsen, at de forventer et godt udbytte af dialogen med aftagerpanelet, da panelets portefølje og formål er mere direkte koblet til centerets uddannelser og deres kvalitet. Udover bestyrelsen og aftagerpanelerne lister dokumentationen dialog med aftagere via censorerne, konferencer, medlemskab af netværk, foredrags- og kursusvirksomhed, kontraktforskning, opgaver og gæsteforelæsere (dokumentationsrapporten s. 3-4). Det fremgår ikke, hvordan denne dialog er relevant som ledelsesinformation i forhold til udviklingen og sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Dog fremgår det, at censorformanden får studieordningerne til gennemsyn ved større ændringer (dokumentationsrapporten s. 4). Det oplyses desuden, at størstedelen af de studerende på uddannelsen er i job, ofte i en lederposition og derved har en personlig tæt kontakt til det relevante arbejdsmarked (dokumentationsrapporten s. 4-5). Angående anvendelsen af dialogen med aftagere oplyser dokumentationen, at den anvendes i faglige og pædagogiske diskussioner blandt underviserne og i studienævnet (dokumentationsrapporten s. 5). Der gives et eksempel fra det første møde i aftagerpanelet, hvor et medlem foreslog en tydeliggørelse af mangfoldighedsledelse og etnisk entrepreneurship i uddannelsen. Det oplyses, at implementeringen af dette vil blive diskuteret på et fremtidigt møde i studienævnet (dokumentationsrapporten s. 5). Akkrediteringspanelet bemærker positivt centerets brede og omfattende kontakt med omverdenen. På besøget fik panelet det klare indtryk, at centeret lægger stor vægt på denne kontakt og på samarbejde om projekter og forskning med relevante institutioner ol. uden for universitetet. Panelet fik også indtryk af, at centeret deltager aktivt i samfundsdebatten inden for centerets fokusområder og ofte indgår som partner i for eksempel analyser og udviklingsarbejder på området. Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen, at der ikke var redegjort tydeligt og konkret for, hvordan centrets omfattende kontakt udadtil anvendes i forhold til uddannelsen. Universitetet skriver i sit høringssvar: Centrets omfattende kontakt til det omgivende samfund har i sagens natur en delvist uforudsigelig karakter, som skyldes at denne i nogen grad er styret af ikke altid på forhånd kendte begivenheder: deltagelse i konferencer, offentlige arrangementer, kurser og rekvirerede opgaver, medieopgaver mv. Den tidligere bestyrelse og i højere grad det nuværende aftagerpanel har haft og har bl.a. til opgave at sikre en løbende, systematisk kontakt til relevante aftagergrupper. Punkterne på møderne med det i 2011 oprettede aftagerpanel har rummet kritiske diskussioner om uddannelsen og vil systematisk præge udviklingen af uddannelsen fremover. Det er således opfattelsen, at formaliseringen af centrets kontakt udadtil i form af bl.a. aftagerpanel og alumneforening vil bidrage til at fremme en systematisk anvendelse af kontakten til de for uddannelsen relevante dele af omverdenen. Efter høringen konstaterer Akkrediteringspanelet, at centret har konkrete planer for aftagerpanelets fremtidige arbejde og anvendelsen heraf. Panelet vurderer dog fortsat, at der på nuværende tidspunkt ikke er en systematik i anvendelsen af aftagerdialogen, der sikrer, at den ikke er tilfældig eller individafhængig, og at den angår uddannelsen som helhed. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med et relevant aftagerpanel og en række andre reelle og potentielle aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at anvendelsen af dialogen i forhold til sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet ikke sker systematisk. Dialog med dimittender Dokumentationsmaterialet gør rede for, at Center for Mellemøststudier i foråret 2011 igangsatte arbejdet med at starte en alumneforening med det formål, at dimittender kan udveksle erfaringer om karriereudvikling og opbygge netværk samtidig med at foreningen kan anvendes til feed back på centerets uddannelser (doku- 12

16 mentationsrapporten s. 5). Der er i 2011 afholdt et fagligt arrangement i alumneforeningen med deltagelse af tidligere og nuværende studerende (dokumentationsrapporten s. 5). Universitetets centrale alumneportal nævnes også som et forum for dialog med dimittender (dokumentationsrapporten s. 6). Det fremgår ikke, hvordan alumneforeningen og -portalen konkret vil blive anvendt til en systematisk dialog med dimittenderne, der kan anvendes af uddannelsens ledelse til sikring og fortsat udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det oplyses dog, at faglige arrangementer evalueres, og at resultaterne tilgår studielederen og underviserne, der inddrager dem i planlægningen af kommende arrangementer (supplerende dokumentation af 19. marts 2012). Hvad angår anvendelsen af dialogen med dimittender oplyses det i dokumentationsmaterialet, at såvel studerende som dimittender løbende giver input, der blandt andet anvendes til at balancere uddannelsens vægtning af teori og praksis og foretage ændringer i undervisningsmaterialet (dokumentationsrapporten s. 6). På besøget bekræftede møderne med uddannelsens ledelse og VIP, at centerets brede kontaktflade ud af huset inkluderer blandt andet institutioner og organisationer, hvor uddannelsens studerende og dimittender har ansættelse. Underviserne og studielederen gav på møderne udtryk for, at de får relevante input til uddannelsens indhold fra dimittender, når de møder dem i forskellige sammenhænge. Et konkret eksempel er et samarbejde mellem Center for Mellemøststudier og Odense Kommune om udvikling af kommunens integrationspolitik, hvor studerende ansat i kommunen deltog, og hvor universitetet anvendte samarbejdet til videreudvikling af det relevante undervisningsmateriale på uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 6). Før høringen vurderede Akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender på en uformel og usystematiseret måde, og at dialogen er anvendt i videreudvikling af enkeltkurser. Panelet vurderede dog også, at en systematisk anvendelse af dialogen i ledelsens løbende arbejde med sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet ikke var sandsynliggjort. Universitetet skriver i sit høringssvar: Det er en af hensigterne med etableringen af alumneforeningen ved centret, at der i det forum skal foregå en systematisk udveksling af synspunkter med alumnerne med henblik på udvikling af uddannelsen og fastholdelse af dennes relevans og kvalitet. Centret er endvidere i løbende kontakt med masteruddannelsens dimittender, og en del af disse kontakter er regelmæssige, omend måske ikke altid formaliserede og systematiske. Dette gælder bl.a. de offentlige arrangementer, som afholdes i regi af centret og hvor dimittenderne deltager. Udviklingen afspejles især i de enkelte fags forandring over tid og kan aflæses i de petita, der danner baggrund for undervisningen i de enkelte discipliner. Efter høringen konstaterer Akkrediteringspanelet, at centret har planer for anvendelsen af alumneforeningen. Panelet vurderer dog fortsat, at der på nuværende tidspunkt ikke er en systematik i dialogen med dimittenderne, der sikrer at informationen systematisk indgår i uddannelsesledelsens løbende arbejde med udvikling og sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender på en u- formel og usystematiseret måde. Panelet vurderer, at dialogen med dimittender er anvendt i videreudvikling af enkeltkurser, men at der ikke er en systematisk anvendelse af dialogen i ledelsens løbende arbejde med sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet anvendelsen af dialogen med aftagere og dialogen med og anvendelsen af dialogen med dimittender ikke vurderes at være systematisk i forhold til sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Der vurderes at være en løbende dialog med aftagerpanel og aftagere udover aftagerpanelet og en god kontakt til de relevante dele af erhvervslivet. 13

17 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-7 Bilag 3: Referater fra møder i Styrelsen for Center for Mellemøststudier Bilag 4: Kommissorium for aftagerpanel for Mellemøststudier Bilag 6: referat fra aftagerpanelmøde for Mellemøststudier, oktober 2011 Supplerende dokumentation modtaget den 9. marts 2012 Universitetets høringssvar modtaget den 15. maj

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det oplyses i dokumentationen, at forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres af de ansatte på Center for Mellemøststudier, der for tiden tæller to professorer, tre lektorer, en lektor uden forskningspligt, to adjunkter og tre ph.d.-studerende (dokumentationsrapporten s. 8). Det oplyses, at den ene professorstilling besættes af en gæsteprofessor, der ansættes for 1 år, således at der hvert år er en ny gæsteprofessor på Centeret (dokumentationsrapporten s. 8). Det oplyses desuden, at der på centret også er ansat tre VIP (heraf en uden forskningspligt), som forskningsdækker tilegnelse af fremmedsprog og sprogundervisning i arabisk (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Pt. er de ansatte VIP på centret (dokumentationsrapporten s. 13 og den 2. januar 2012): - Professor Dietrich Jung - Gæsteprofessor Nasim Barham fra University of Jordan - Lektor Mehmet Ümit Necef - Lektor Peter Seeberg - Lektor Martin Hvidt - Lektor Helle Lykke Nielsen - Lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen - Lektor uden forskningspligt Mahmoud Nadim - Adjunkt Kirstine Sinclair - Adjunkt Götz Nordbruch - Postdoc Omar Dhahir - Ph.d-studerende Erik Mohns - Ph.d-studerende Rune Andersen - Ph.d-studerende Anne Kirstine Waage Beck Det fremgår, at forskningen på Center for Mellemøststudier har fokus på udviklingen i Mellemøsten fra det 19. århundrede og frem, med særlig vægt på det 20. og 21. århundrede, og geografisk dækker området fra Tyrkiet i nord og Sudan i syd til Marokko i vest og Iran i øst (dokumentationsrapporten s. 7). Forskningen er opdelt på to tematiske områder (dokumentationsrapporten s. 7): - Mellemøstens internationale forhold og regionale udviklinger i deres globale kontekst - Migration og kulturelle transformationer samt deres betydning for Danmark og Europa Inden for det første tema fokuseres der på følgende (dokumentationsrapporten s. 7): demokratisering, statsdannelse, politisk islam og emner knyttet til regionens sociale, kulturelle og økonomiske udvikling. Endvidere er regionens internationale og interkulturelle forbindelser, især til Europa, vigtige emner i centrets forskning. Projekterne deler den grundlæggende synsvinkel, at nutidens studie af Mellemøsten må gennemføres i en bredere global sammenhæng og inddrage aktuelle samfundsvidenskabelige teorier. Inden for det andet tema fokuseres der på følgende (dokumentationsrapporten s. 7-8): 15

19 I en globaliserende verden er Mellemøsten og Europa blevet ført tættere sammen. Centret behandler denne udfordring gennem forskningsprojekter om hvilken indflydelse religiøse og kulturelle variabler har på de nationale statslige planer for immigration, herunder især den danske indvandrerpolitik. Derigennem har en del af centrets ansatte samlet forskningserfaring inden for emner som kulturmøder, sikkerhed og migration, identitetsdannelse og radikalisering af islamistiske grupper, med særligt henblik på de danske, tyrkiske og bredere europæiske kontekster. Hvad angår sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøet har universitetet udarbejdet et skema, der lister hvilke forskere, der er knyttet til de enkelte fagelementer og hvem der underviser eller har undervist i fagelementet (dokumentationsrapporten s. 9-10). Et eksempel er fagelementet Global og national kultur: NB: Jakob Feldt er ikke længere ansat på universitetet (dokumentationsrapporten s. 13) * markerer, at personen underviser eller har undervist i fagelementet I skemaet er alle fagelementer undervisningsmæssigt dækket af en eller to VIP. Det oplyses dog, at enkelte fagelementer i nogle år har været undervisningsdækket af DVIP (dokumentationsrapporten s. 10). Det fremgik på mødet med underviserne, at nogle DVIP er forskere, og at der altid er en VIP som tovholder på undervisningen, der har kontakt til DVIP. Det bemærkes, at en af underviserne er ansat som lektor uden forskningsforpligtelse. Den pågældende lektors CV ( viser dog, at han er ofte publicerer formidlingsartikler. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Det fremgår af dokumentationen, at: Center for Mellemøststudier har en lang tradition for ekstern formidling, undervisning, konsulentvirksomhed, evaluering, sparring, rekvireret forskning osv. Karakteren af denne eksterne virksomhed er forskellig og omfatter således både foredragsvirksomhed, længere undervisningsforløb, efteruddannelsesvirksomhed, udredningsopgaver, evalueringsopgaver, udarbejdelse af strategipapirer, rekvireret forskning osv. Blandt centrets eksterne samarbejdspartnere kan f.eks. nævnes Politiet, Politiets Efterretningstjeneste, Odense Kommune og andre kommunale forvaltninger, Vollsmose-sekretariatet, Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Studievejledningen på SDU, diverse faglige foreninger i gymnasiet og HF, Fængselsforsorgen, diverse social- og sundhedsuddannelser, Statsadvokaturen, diverse lærerseminarier samt private firmaer som f.eks. Ecco, Wittenborg, Dandy mfl. (Dokumentationsrapporten s ) Eksempler på kontrakt-/rekvireret forskning/rådgivningsarbejde er (Dokumentationsrapporten s ): konsulentarbejdet Integrated Water Resources Management in Egypt: Challenges and Opportunities udført for Verdensbanken i 2004, Udredning til Udenrigsministeriet angående Iran, flere af centrets medarbejdere 16

20 udarbejdede delrapporter (2006), Projekt for Undervisningsministeriet vedr. undervisningsreformer relateret til etniske minoriteter ( ). Dokumentationen anfører endvidere, at Center for Mellemøststudier indeholder Videncenter for det moderne Mellemøsten, oprettet i 2008 efter aftale mellem Syddansk Universitet og det daværende videnskabsministerium (dokumentationsrapporten s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis og bemærker positivt den store kontaktflade centeret har. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet oplyser, at det formelle ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse er placeret hos studieleder og studienævnsformand, lektor Peter Seeberg og studienævnsmedlem, lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen (dokumentationsrapporten s. 12). Det reelle ansvar er placeret i en bredere gruppe af VIP, der inkluderer Peter Seeberg samt en faggruppe bestående af: - Professor Dietrich Jung - Lektor Mehmet Ümit Necef - Lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen - Adjunkt Kirstine Sinclair (dokumentationsrapporten s. 12) CV er for disse VIP er er indsat som links i dokumentationsrapporten. CV erne viser at uddannelsens tilrettelæggere er aktive forskere på relevante områder. Det bemærkes, at lektoren uden forskningspligt ofte publicerer formidlingsartikler. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort fordelingen af undervisning ved VIP og DVIP for undervisningsåret således (dokumentationsrapporten s. 12): Oversigten viser, at der i det pågældende undervisningsår ikke var DVIP tilknyttet uddannelsen. Det oplyses dog andetsteds i dokumentationsmaterialet, at enkelte fagelementer i nogle år har været undervisningsdækket af DVIP (dokumentationsrapporten s. 10). Det fremgik på mødet med underviserne, at nogle DVIP er forskere, og at der altid er en VIP som tovholder på undervisningen, der har kontakt til DVIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det oplyses i dokumentationen, at den samlede bestand på uddannelsen per 1. oktober 2011 var 15 studerende, og at der i undervisningsåret har været 2 VIP tilknyttet uddannelsen som undervisere (dokumentationsrapporten s. 12). Opgjort i antal har der dermed været 7,5 studerende per VIP. På besøget gav de 17

21 studerende udtryk for, at de har gode muligheder for kontakt til underviserne, og at underviserne tager sig tid til deres spørgsmål. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tilfredsstillende kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Det oplyses, at undervisningen afholdes som seminarer i weekender (dokumentationsrapporten s. 18). Det fremgår at seminarerne afholdes på Syddansk Universitets campus i Odense, hvor forskningsmiljøet bag uddannelsen er placeret (dokumentationsrapporten s. 23). På besøget oplyste ledelsen, at universitetet søger at planlægge det sådan, at alle masteruddannelser afholder deres undervisning på de samme weekender med det formål at skabe et større studiemiljø. de studerende oplyste på mødet, at de kan komme i kontakt med underviserne i dagligdagen via , telefon og personligt fremmøde. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort forskningsmiljøets aktiviteter således (dokumentationsrapporten s. 13): For 2008 er publikationerne opgjort som antal artikler i peer-reviewed tidsskrifter, antal artikler i videnskabelige tidsskrifter, antal videnskabelige bøger og antal bidrag til videnskabelige bøger (Danske Universiteters Nøgletal 1.1A til 1.1.D). For 2009 og 2010 er publikationerne opgjort som Artikler i tidsskrifter niveau 1, Artikler i tidsskrifter niveau 2, antal videnskabelige bøger, antal bidrag til videnskabelige bøger samt andre relevante forskningspublikationer. Endelig er forskningspublikationer i alt opgjort for de tre år. Endvidere er opgjort Anden formidling. Under Anden formidling regnes: Forskningsformidlende bog, bidrag til forskningsformidlende bog, forskningsformidlende rapport, bidrag til forskningsformidlende rapport, lærebog, bidrag til lærebog samt encyklopædiartikel. (dokumentationsrapporten s. 13) Opgørelsen dækker samlet set 17 forskere, herunder 4 forskellige gæsteprofessorer (dokumentationsrapporten s. 13). Det kan optælles, at opgørelsen i 2008 dækker over 10 VIP, i 2009 over 15 VIP og i 2010 over 13 VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s den 2. januar 2012 (ansatte VIP og VIP s CV er) Supplerende dokumentation modtaget den 13. januar

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet oplyser, at uddannelsen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 (offentliggørelsesdato: ) om visse masteruddannelser ved universiteterne (dokumentationsrapporten s. 14). Uddannelsens titel er i studieordningen anført som: Master i globalisering og integration, på engelsk Master of Globalisation and Integration (dokumentationsrapporten s. 14 og bilag 1). Universitetet begrunder titlen således (dokumentationsrapporten s. 14): det centrale studieobjekt er samspillet mellem globalisering og integration. Dette understreges af de fagspecifikke kompetencemål, der beskriver uddannelsens kernefaglighed : Faglige kompetencemål: Den studerende skal - have et dybtgående og forskningsbaseret kendskab til de udfordringer, som globalisering og integration giver anledning til Intellektuelle kompetencemål: Den studerende skal - under inddragelse af relevante teoretiske problemstillinger og temaer kunne tage kritisk stilling til forskningen inden for de for de enkelte discipliners faglige felter - præsentere nye, relevante indsigter vedrørende forskningen om de enkelte discipliner Praksiskompetencemål: Den studerende skal - kunne indgå i informations- og udviklingsarbejde vedrørende studiets faglige kompetenceområder - kunne formidle sin viden og sine teoretiske og metodiske indsigter inden for rammerne af projekter, undervisnings- eller informationsaktiviteter med relation til uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at uddannelsens kompetenceprofil er udarbejdet med udgangspunkt i Den Danske Kvalifikationsnøgle fra 2003 med en inddeling i intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer (dokumentationsrapporten s. 15). Det fremgår at der arbejdes på at reformulere kompetenceprofilen i henhold til Den Danske Kvalifikationsramme, og at ændringerne skal træde i kraft per 1. september 2012 (dokumentationsrapporten s. 15). Universitetet har udarbejdet et skema, hvor den nuværende kompetenceprofils formuleringer holdes op mod kvalifikationsrammen (dokumentationsrapporten s ). 19

23 Eksempler er: Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen indeholder meget få fagspecifikke ord. Ordene globalisering og integration fra uddannelsens titel optræder således kun et sted i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Studieordning for masteruddannelsen i globalisering og integration 20

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at følgende adgangskrav er gældende (supplerende dokumentation af 13. januar 2012): Ansøgeren skal have gennemført mindst - en relevant bacheloruddannelse, - en relevant professionsbacheloruddannelse, - en relevant mellemlang videregående uddannelse, - en relevant uddannelse samt afsluttet indvandrerstudier fra SDU eller Minoritetsstudier fra KU reguleret forløb, eller - en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau og skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevante uddannelser er f.eks. bachelor- eller kandidatuddannelse i historie, bachelor- eller kandidatuddannelse i religion, læreruddannelse, socialrådgiveruddannelse, sygeplejerskeuddannelse. Som relevant erhvervserfaring betragtes et arbejde, hvor der er kontakt med flygtninge og indvandrere eller som indeholder administration af den danske flygtninge- og indvandrerpolitik. Universitetet oplyser, at uddannelsens studerende har meget forskellige uddannelsesbaggrunde, hvilket er en pædagogisk udfordring, der søges løst via (dokumentationsrapporten s. 17): - En pædagogisk ambition om at kombinere den teoretiske refleksion med det anvendelsesorienterede. - Brug af forskellige undervisningsformer forelæsninger, workshops, studenteroplæg, diskussion og individuel opgaveskrivning med vejledning. - Inddragelse af de studerendes erhvervserfaring gennem hele uddannelsen, for eksempel i valgmodulerne der har som mål at kunne overføre teori til praksisrelaterede problemstillinger. - Rækkefølgen af uddannelsens moduler, hvor de første moduler skal sikre et fælles begrebsapparat der suppleres og udbygges på de senere moduler. På besøget uddybede underviserne, hvordan de løser den pædagogiske udfordring, der følger af de studerendes forskellige baggrunde. Underviserne fortalte blandt andet, at overvejelsen indgår i valget af litteratur og udarbejdelsen af præsentationer til undervisningsbrug samt at underviserne taler sammen om undervisningsdifferentiering på det enkelte hold. Underviserne kom også ind på overvejelser om, hvordan studerende med forskellige baggrunde ikke nødvendigvis skal bringes det samme sted hen, men nærmere skal have en individuel opkvalificering af deres eksisterende viden og kompetencer til masterniveau inden for fagområdet. På mødet med de studerende fortalte de, at de oplever en undervisning, der tager hensyn til den enkelte studerende uden at det faglige niveau er lavt. Hvad angår rækkefølgen af modulerne oplyser universitetet, at de studerende skal følge den angivne forløbsmodel, og at den kun fraviges i særlige tilfælde (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. 21

25 Faglig progression fra første til sidste semester Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at uddannelsens 60 ECTS-point er fordelt på 9 moduler, hvoraf 6 moduler er obligatoriske, og at uddannelsen er tænkt som en helhed, der giver den studerende et bredt overblik over centrale videns- og problemfelter inden for området globalisering, migration, integration og kulturmøde. (dokumentationsrapporten s. 18). Det fremgår at modulerne skal tages i den angivne rækkefølge (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Det oplyses også, at ingen af modulerne strækker sig over flere semestre, og at undervisningen foregår over 4 weekender per semester (dokumentationsrapporten s. 18). Universitetet skriver, at uddannelsen har et hovedspor, der udbygges/suppleres med sidespor i løbet af uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 18). Hovedsporet består af modulerne Globalisering og Lokalisering. Migration og Modernitet og Global og national kultur placeret på henholdsvis 1. og 2. semester, mens de resterende moduler udbygger, supplerer og refererer tilbage til hovedsporets emner og problematikker (dokumentationsrapporten s. 18). Ifølge dokumentationsmaterialet sker den faglige progression desuden gennem modulernes rækkefølge, således at de studerende på 1. semester oparbejder metodiske kompetencer og et fælles begrebsapparat og forståelsesramme som undervisningen i 2. og 3. semester og affattelsen af den afsluttende masterafhandling i 4. semester senere supplerer, udbygger og refererer tilbage til (dokumentationsrapporten s. 18). På 2. semester fortsættes hovedsporet (se ovenfor) og der bygges et sidespor på i form af modulet Flygtningeproblemer og menneskerettigheder, på 3. semester bygges yderligere sidespor på med relevans for området integration og kulturmøde (dokumentationsrapporten s. 19). Endelig skal den studerende i sin masterafhandling demonstrere teoretisk overblik, metodiske kompetencer og analytiske færdigheder inden for uddannelsens faglige område (dokumentationsrapporten s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at der i høj grad er tale om progression i bredden, hvor der bygges ud horisontalt og ofte med sammenhæng til den studerendes jobfunktion. De studerende oplyste, at de oplever god progression i uddannelsen, at litteraturen og undervisningen kombinerer teori og empiri, og at de studerendes erhvervsmæssige erfaringer inddrages. De gav også udtryk for, at de kan anvende deres læring i deres daglige arbejde, og at deltagelsen i uddannelsen har løftet deres daglige praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression i uddannelsen fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i et skema sammenstillet kompetenceprofilens mål med målene for de enkelte fagelementer (bilag 19). Kompetenceprofilen er opdelt i generelle kompetencemål og fagspecifikke kompetencemål (studieordningen, bilag 1). Det oplyses, at de generelle kompetencemål indgår i modulerne således (bilag 19): 22

26 Et eksempel er mål nr. 9: Den studerende skal tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi. I skemaet oplyses, at målet indfris gennem modulerne Introduktion til videnskabelige forskningsmetoder, Fagspecifikke valgmoduler, herunder studietur og Masterafhandling. Et eksempel på sammenhængen mellem uddannelsens fagspecifikke kompetencemål og kompetenceprofilen er (bilag 19): ( 10 og 17 henviser til, at de enkelte modulbeskrivelser har hver deres paragraf i studieordningen) Før høringen vurderede Akkrediteringspanelet, at læringsmålene for flere af uddannelsens moduler rent taksonomisk befinder sig på et niveau, der ikke lever op til uddannelsens kompetenceprofil og dermed heller ikke til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en masteruddannelse. Panelet blev dog på møderne med underviserne og de studerende overbevist om, at uddannelsens faglige niveau som det praktiseres, både på de enkelte moduler og på uddannelsen som helhed, er tilfredsstillende og lever op til niveauet for en masteruddannelse. Samtalen med uddannelsens undervisere om sikring af faglig progression, sammenhæng og niveau på uddannelsen viste således, at underviserne i praksis sikrer det faglige niveau på uddannelsen, se også ovenfor. Universitetet skriver i sit høringssvar: Det noteres, at akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau, som det praktiseres, er tilfredsstillende, men også, at panelet vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. I forlængelse af den fremførte kritik er der iværksat diskussioner ved centret, som involverer aftagerpanel, studienævn og centermøder (regelmæssige møder for centrets personale) og på seneste centermøde er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af studieleder og to undervisere. Det er hensigten, at arbejdsgruppen kritisk skal gennemgå forholdet mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil med henblik på faglig opgradering af læringsmålene for uddannelsens fagelementer. Dette forelægges studienæv- 23

27 net, således at dette kan implementeres i forhold til studiestart Der henvises til referat fra centermøde den 2. maj 2012, bilag a. Der er desuden nedsat et udvalg bestående af studieleder og en underviser som kritisk skal analysere centrets evalueringspraksis med henblik på at udvikle denne, således at SDU s delpolitikker eksplicit belyses i de studerendes tilbagemeldinger, med henblik på at kunne analysere de studerendes opfattelse af forholdet mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil og i bredere forstand uddannelsens niveau og kvalitet. Arbejdet vil blive forelagt studienævnet. Dette arbejde relateres til SDU s arbejde med implementering af Uddannelsesberetninger for alle uddannelser fra efteråret 2012, og forventes bl.a. at skærpe opmærksomheden på sammenhængen i de enkelte uddannelser hvad angår forholdet mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Efter høringen bemærker Akkrediteringspanelet positivt den indsats centret har igangsat i forhold til at arbejde med formuleringen af modulernes læringsmål og evalueringen af uddannelsens niveau. Akkrediteringspanelet opretholder dog sin vurdering, idet læringsmålene for uddannelsens moduler på nuværende tidspunkt er uændrede. Akkrediteringspanelet vurderer således, at studieordningens formulering af læringsmålene medfører, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad er sikret indfrielse af målene i kompetenceprofilen. Ifølge bekendtgørelsen skal den studerende ved udprøvning vurderes op imod fagets læringsmål, som de er formuleret i studieordningen. Eftersom flere af læringsmålene ikke er formuleret på et tilstrækkeligt højt niveau, er det ikke sikret, at de studerende vurderes efter masterniveau. Dermed er det ikke sikret, at de studerende indfrier kompetenceprofilen og opnår et masterniveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau, som det praktiseres, er tilfredsstillende, men at de studerende ikke i tilstrækkelig grad er sikret indfrielse af målene i kompetenceprofilen, idet flere af læringsmålene for modulerne ikke er formuleret på et tilstrækkeligt højt niveau. Panelet vurderer på den baggrund samlet set, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet oplyser i dokumentationen, at følgende prøveformer anvendes på uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 20): - Mundtlig prøve - Fri skriftlig hjemmeopgave - Afsluttende masterafhandling Det fremgår, at den studerende på 6 af modulerne kan vælge mellem to prøveformer (mundtlig prøve eller hjemmeopgave), dog skal mindst 2 og højest 3 prøver afvikles som hjemmeopgaver (dokumentationsrapporten s. 20). Det anføres at formålet med at lade de studerende selv vælge prøveformen har været at prøveformerne skal afspejle den studerendes motivation og behov, for eksempel i form af at kunne anvende en hjemmeopgave i arbejdsmæssig sammenhæng (dokumentationsrapporten s. 20). Det anføres, at universitetet har gennemført et udviklingsarbejde om prøveformer i 2011, og på baggrund heraf har til hensigt at begrænse valgfriheden fremover, til fordel for et system, der mere præcist udprøver de kompetencer, der er knyttet til de enkelte discipliner. (dokumentationsrapporten s. 21). På besøget viste det sig, at centeret endnu ikke har lagt sig fast på en ændring af uddannelsens prøveformer, men at underviserne og studielederen generelt har opmærksomhed på om prøveformerne er hensigtsmæssige. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at studieordningens oplysninger om udprøvning ikke ekspliciterer de faglige krav, heller ikke kravene til opnåelse af karakteren 12. Panelet vurderer, at de studerende dermed ikke har tilstrækkelig information om kravene til det faglige niveau ved udprøvningen af de enkelte fag. 24

28 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer i tilstrækkeligt omfang udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set ikke understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at universitetets kvalitetssikringspolitik indeholder en delpolitik, der omhandler universitetspædagogik, herunder kompetenceudvikling af undervisere (VIP, DVIP og ph.d.- studerende) og anerkendelse af pædagogisk praksis og udvikling (dokumentationsrapporten s. 21). Det Humanistiske Fakultet, som uddannelsen hører under, har i overensstemmelse med delpolitikken implementeret krav om undervisningsportfolio ved nyansættelser, mens strategien for pædagogisk kompetenceudvikling af allerede ansatte VIP, herunder undervisningsportfolio og udviklingsplan for den enkelte VIP, endnu ikke er færdigudviklet (dokumentationsrapporten s. 22). Det oplyses, at adjunkter gennemgår det obligatoriske adjunktpædagogikum, og at post doc s og fastansatte undervisere (for eksempel lektorer og professorer) uden et universitetspædagogisk undervisningsforløb bag sig også har mulighed for at deltage (dokumentationsrapporten s. 22). På universitetsplan udbydes desuden kurser og temadage som er åbne for alle VIP (dokumentationsrapporten s. 22). I forhold til uddannelsens undervisere oplyser universitetet, at Pædagogiske emner drøftes jævnligt i undervisernes faggruppe og på regelmæssige centermøder, ligesom pædagogiske emner drøftes næsten dagligt uformelt mellem underviserne, når problemerne opstår (dokumentationsrapporten s. 22). Det oplyses desuden, at pædagogisk kompetenceudvikling er en del af MUS (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). På mødet med underviserne fik akkrediteringspanelet indtryk af, at underviserne har opmærksomhed på det pædagogiske og didaktiske og jævnligt taler sammen om deres undervisning på uddannelsen, blandt andet i forhold til sikringen af det faglige niveau. Før høringen bemærkede Akkrediteringspanelet, at det ikke fremgår, hvor langt fakultetet er nået i forhold til implementeringen af individuelle undervisningsportfolio for uddannelsens undervisere. Universitetet skriver i høringssvaret: Hertil bemærkes, at fakultetet har besluttet at implementere undervisningsportfolio for alle VIP i løbet af Der nedsættes på førstkommende uddannelsesrådsmøde en arbejdsgruppe med deadline i det tidlige efterår, der får i opdrag at udarbejde en konkret model for ordningen, idet der trækkes på erfaringer fra den igangværende implementering på de samfundsvidenskabelige og tekniske fakulteter samt fra Center for Universitetspædagogik. Center for Universitetspædagogik arbejder pt. på en model for undervisningsportfolio. Efter høringen konstaterer Akkrediteringspanelet, at det fremgår af bilag 43, at delpolitikken for universitetspædagogik, som omfatter bestemmelser om individuelle undervisningsportfolio, er fra Akkrediteringspanelet bemærker det lange tidsrum fra vedtagelsen af delpolitikken til implementeringen på fakultetet. Hvad angår de studerendes evaluering af undervisernes pædagogiske kompetencer fremgår det, at det evalueringsskema der anvendes på uddannelsen indeholder spørgsmål inden for emnet (dokumentationsrapporten s. 23 og bilag 21). Det oplyses, at alle moduler evalueres hver gang de har været udbudt og at resultaterne opgøres af sekretariatet, hvorefter de leveres til de involverede undervisere, studielederen og studienævnet til behandling (dokumentationsrapporten s. 29). Det fremgår, at studielederen har ansvar for at tage en samtale med undervisere i de tilfælde hvor evalueringerne give grundlag herfor (dokumentationsrapporten s. 29). Der gives flere eksempler på anvendelse af de studerendes evalueringer (dokumentationsrapporten s. 29): 25

29 - Der er nu en konsekvent anvendelse af Blackboard [universitetets e-læringsplatform] - Valgmodulerne var tiltænkt at de studerende inddrog egne arbejdsmæssige erfaringer, men det er nu også muligt at beskæftige sig med faglige felter der ligger uden for det nuværende jobmæssige område - Studerendes forslag til gæsteforelæsere til specifikke emner er blevet fulgt På besøget bekræftede de studerende, at undervisningens afvikling evalueres, og at de oplever lydhørhed i forhold til kritik. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og at de studerendes evalueringer af undervisningen indhentes og anvendes i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsen. Fysiske forhold Det fremgår af dokumentationen, at uddannelsens undervisning foregår som weekendseminarer i lokaler placeret tæt på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitets campus i Odense (dokumentationsrapporten s. 23). Der er dermed også adgang til studenterarbejdspladser og grupperum (dokumentationsrapporten s. 23). Det oplyses, at seminarerne placeres i samme weekends som Centrets andre weekendbaserede undervisningstilbud med henblik på at bedre mulighederne for et studiemiljø (dokumentationsrapporten s. 23). Universitetets studenterboghandel holder åbent i den første seminarweekend hvert semester, således at de studerende har mulighed for at købe undervisningsmateriale, og de introduceres ved starten af uddannelsen til universitetsbibliotekets elektroniske søgemuligheder, så de bliver mindre afhængige af bibliotekets fysiske åbningstider (dokumentationsrapporten s. 23). Det ses at det evalueringsskema som anvendes til evaluering af udannelsens moduler indeholder spørgsmål om de fysiske rammer (bilag 21). Det fremgår, at universitetet med jævne mellemrum gennemfører en UMV for såvel hel- som deltidsstuderende, senest i 2010 (dokumentationsrapporten s. 24). Hovedkonklusionerne viser, at de studerende generelt er rimeligt tilfredse med de fysiske studieforhold på universitetet med enkelte problemer omkring blandt andet rengøring, søgemuligheder på hjemmesiden og studiestart (dokumentationsrapporten s. 24). Akkrediteringspanelet bemærker, at svarprocenten på UMV en er 16,4 % for heltidsstuderende og 9,3 % for deltidsstuderende hvilket vurderes at vanskeliggøre generaliseringer af resultaterne. Universitetet oplyser, at der på universitetsniveau er udarbejdet en handlingsplan for deltidsstuderende på baggrund af UMV en fra 2010, der i høj grad er udmøntet i et projekt med titlen De studerende i centrum (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Det fremgår, at undersøgelsen ikke har givet anledning til ændringer på Center for Mellemøststudier, da uddannelsens studerende giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Universitetet oplyser, at uddannelsen indeholder mulighed for deltagelse i en studietur til udlandet af et omfang på 1 ECTS-point (dokumentationsrapporten s. 25). Studieturen har det seneste år gået til Tyrkiet og Iran, og har som formål at belyse lokale fænomener eller problemstillinger af relevans for studiet i form af besøg på relevante forskningsinstitutioner, hos myndigheder og institutioner, der beskæftiger sig med indvandring, flygtninge, politisk kultur i et internationalt perspektiv eller i form af besøg hos organisationer eller institutioner for etniske eller religiøse mindretal (dokumentationsrapporten s. 25). Universitetet anfører følgende om de studerendes mulighed for meritoverførsel af et udlandsophold (dokumentationsrapporten s ): 26

30 Som følge af, at de studerende på masteruddannelsen i al væsentlighed er i arbejde og ofte varetager ledereller mellemlederfunktioner er studieophold i forbindelse med eller i løbet af uddannelsen sjældne. Formodentlig bidrager alder og familiære forhold ligeledes til, at studieophold i udlandet sjældent er på tale, men det skal nævnes at muligheden er til stede for, at der gives merit for discipliner, der er taget på udenlandske universiteter. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvis tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsens faglige niveau, som det praktiseres er tilfredsstillende, men de studerende ikke i tilstrækkelig grad er sikret indfrielse af målene i kompetenceprofilen, idet flere af læringsmålene ikke er formuleret på et tilstrækkeligt højt niveau, og der dermed ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau og faglig progression på uddannelsen, at prøveformerne i tilstrækkelig grad udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen, at den pædagogiske afvikling af undervisningen samt de fysiske rammer er tilfredsstillende og at de studerende har mulighed for studieophold i udlandet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s og 29 Bilag 1: Studieordning for masteruddannelsen i globalisering og integration Bilag 19: Sammenhæng mellem målbeskrivelser og kompetenceprofil, masteruddannelsen i globalisering og integration Bilag 21: Evalueringsskema for masteruddannelsen i globalisering og integration Supplerende dokumentation modtaget den 13. januar 2012 Universitetets høringssvar modtaget den 15. maj

31 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. I efteråret 2009 og i foråret 2010 er der blevet fulgt op på graden af målopfyldelse for to af delpolitikkerne, og det fremgår, at der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Med udgangspunkt i de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har direktionen i 2011 godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. Skabelonen til uddannelsesberetningen er inddelt i fire afsnit (se også figur 5.1 nedenfor): - En kort status på det foregående års handlingsplan - En uddannelsesstrategisk analyse, eksempelvis en SWOT-analyse af uddannelsen der både kan indeholde interne og eksterne forhold - Uddannelsens status i forhold til kvalitetssikringssystemets 8 delpolitikker hvad angår uddannelsesrelevante aspekter - En handlingsplan for det kommende år De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Dokumentationsrapporten s. 28). Forløbet fremgår af figur 5.1 nedenfor. 28

32 Figur 5.1. Indhold, gennemløb og anvendelse af uddannelsesberetning på SDU Kilde: Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Dokumentationsrapporten s. 28; Supplerende dokumentation af 28. oktober 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 29

33 I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere (Dokumentationsrapport, s. 27). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel (bilag 23): Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. 30