Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i spansk og spanskamerikanske studier. Kandidatuddannelsen i spansk og spanskamerikanske studier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 7. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 27. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i spanske og spanskamerikanske studier og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Spanish and Spanish-American Studies and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Side 2/3 Danmarks Statistik: UDD 6443 AUDD 6833 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) 13. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for spansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav På kandidatuddannelsen med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier kan optages enhver, som har bestået en BA-uddannelse med spansk/spanske og spanskamerikanske studier som centralt fag eller som tilvalg fra Syddansk Uni- 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 versitet eller et andet dansk universitet, eller fra ethvert udenlandsk universitet med en sammenlignelig studiestruktur og et tilsvarende fagligt niveau. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i spanske og spanskamerikanske studier Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 18 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det spanske og spanskamerikanske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det spanske og spanskamerikanske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i spanske spanskamerikanske studier består af: Kernefaglig ekspert Professor i ibero-romanske sprog Lars Fant, Institutionen för spanska, portugisiska och latinamerikastudier, Stockholms Universitet. Lars Fant er Ph.d. i romanske sprog fra Uppsala Universitet. Udover sit professorat fungerer han som gæsteunderviser ved universiteter i eksempelvis Brasilien, Mexico, Venezuela og Argentina. Lars Fant forsker blandt andet i interkulturel kommunikation og andetsprog, ligesom han gennem tiden har været vejleder for en lang række Ph.d.-studerende. Aftagerrepræsentant Rektor Kirsten Schiellerup, Allerød Gymnasium. Kirsten Schiellerup er kandidat i engelsk og spansk fra Aarhus Universitet. Efter at have arbejdet nogle år som gymnasielærer og mellemleder i gymnasieskolen blev hun i 2003 rektor på Allerød Gymnasium. Kirsten Schiellerup ansætter hvert år et antal universitetskandidater og har derfor stor indsigt i hvordan kandidaternes kvalifikationer matcher arbejdsmarkedets krav. Studerende Stud.mag. i tysk og pædagogik, Søren Nørrelund-Madsen, Roskilde Universitet. Han læser desuden en masteruddannelse i fremmedsprogspædagogik ved Københavns Universitet. Søren Nørrelund-Madsen har en baggrund som folkeskolelærer. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. september 2011 modtaget supplerende dokumentation om: ECTS-point på bacheloruddannelsen Redegørelse for hvorfor det ikke er muligt at få udviklingsplaner og afrapportering af pædagogiske aktiviteter 30. september 2011 modtaget supplerende dokumentation om: Nye besvarelser af sammenhængene mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og den danske kvalifikationsrammes typebeskrivelser for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. Følgebrev: redegørelse for tilføjelser til bacheloruddannelsens studieordning 28. oktober modtaget supplerende dokumentation om: - Kriterium 5: institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 21. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december

9 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 for bacheloruddannelsen er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde februar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. - Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. - Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 7

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Odense Sprog Dansk og spansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden Dimittenden har viden om spansk grammatik samt kendskab til sprogvidenskabelige discipliner (fx semantik, pragmatik, kontrastiv lingvistik) grundlæggende viden om historiske problemstillinger og relevante teorier og metoder grundlæggende viden om hvorledes kulturelle udtryk (genrer) analyseres og fortolkes grundlæggende viden om perspektivering af kulturelle fænomener (herunder litteratur)i forhold til den spansktalende verden grundlæggende viden om interkulturel analyse i selve den spansktalende verden samt den spansktalende verden i forhold til Danmark Dimittenden kan forstå og reflektere over ovennævnte teorier og metoder Færdigheder Dimittenden kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk uden kommunikationshæmmende fejl oversætte mellem spansk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed argumentere skriftligt og mundtligt på spansk og dansk analysere historiske/samfundsmæssige problemstillinger præsentere stof på en måde, der er tilpasset målgrupper og under inddragelse af egnede medier Kompetencer Dimittenden kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie eller arbejdssammenhænge selvstændigt indgå i tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (Bacheloruddannelsens studieordning, s. 5). 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Kandidaten har omfattende viden om fonetiske aspekter af det spanske sprog, herunder kendskab til lokale varianter forskningsbaseret viden om grammatiske discipliner (syntaks, semantik, pragmatik) og sprogvidenskabelige områder uddybet viden om historiske problemstillinger og om redskaber til at analysere dem viden om kulturelle og interkulturelle teorier og metoder forskningsbaseret viden om interkulturel analyse i selve den spansktalende verden samt den spansktalende verden i forhold til Danmark Færdigheder Kandidaten kan udtrykke sig sikkert mundtligt og skriftligt på spansk på et højt niveau oversætte mellem spansk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed, stilniveau og situation analysere historiske/samfundsmæssige problemstillinger samt reflektere over valg af teori og analysestrategier analysere og fortolke kulturelle udtryk (genrer) perspektivere kulturelle fænomener i forhold til den spansktalende verden forstå og anvende akademiske tekster skrevet på spansk, engelsk og på de skandinaviske sprog argumentere skriftligt og mundtligt på spansk og dansk på et højt niveau præsentere stof på en måde, der er tilpasset målgrupper og under inddragelse af egnede medier kommunikere på højt niveau med specialister og almenkyndige om faglige problemer Kompetencer Kandidaten kan selvstændigt træffe beslutninger på grundlag af gennemførte undersøgelser, der tilvejebringer det nødvendige beslutningsgrundlag selvstændigt igangsætte, styre og gennemføre (tværfagligt) udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige og teoretiske metoder selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Kandidatuddannelsens studieordning, s. 5-6). 10

14 Bacheloruddannelsens struktur * Dimensionskursus i sprog og dimensionskursus i historie & samf.forhold ligger skiftevis enten på 2. eller 3. semester. (Dokumentation, s. 25). 11

15 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentation, s. 30). 12

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at der i 2010 er blevet nedsat et nyt aftagerpanel for Fremmedsprog på Syddansk Universitet: Aftagerkontakten har frem til sommeren 2010 været varetaget via to fakultært forankrede aftagerpaneler Aftagerpanel for Undervisning og Aftagerpanel for Kultur og Kommunikation, der blev oprettet i 2005, og omfattede alle de humanistiske uddannelser på SDU. Et ønske om et tættere samspil mellem aftagerpanel og de enkelte studier har dog gjort, at der i sommeren 2010 blev nedsat en række mere uddannelsesnære aftagerpaneler, som er forankret på studie- eller institutniveau jf. bilag 5 (notat til studierne om ny struktur for aftagerpaneler). (Dokumentation, s. 3). Det nuværende panel er tilknyttet studienævnet for Fremmedsprog. Det fremgår af bilag 3 og 4, at panelet udgøres af repræsentanter fra undervisningsverdenen samt oversættere og indkøbere fra større private virksomheder. Desuden er tre af medlemmerne uddannet fra spanske og spanskamerikanske studier, hvormed universitetet betragter det som et aftager- og dimittendpanel. Akkrediteringspanelet vurderer, at panelets medlemmer er relevante for uddannelserne. Fremadrettet er det planen, at der skal afholdes møder to gange årligt. Panelets første møde fandt sted i januar Her var det overordnede fokus på de generelle retningslinjer for panelets arbejde. Universitetet skriver om panelets rolle fremover: Aftagerpanelet har/får en rådgivende funktion i forbindelse med revision af studieordninger, nyakkrediteringer samt uddannelsesplanlægning og er med til at sikre, at uddannelserne til stadighed har samfundsmæssig relevans. Samtidig er aftagerpanelet med til at sikre, at dimittenderne får optimale vilkår for at bruge deres uddannelse i relevante jobs. (Dokumentation, s. 2). På mødet med ledelsen blev der fremlagt forskellige eksempler på det tidligere aftagerpanels indflydelse på uddannelserne, hvor særligt de panelmedlemmer, der underviser i de gymnasiale skoler havde været med til at præge uddannelsernes faglige indhold. Eksempelvis har studieledelsen fået viden om, at der er sket en ændring i spanskundervisningen på gymnasierne, hvor man tidligere havde stort fokus på grammatik, er der i dag en tendens til at se flere film og diskutere kultur og sprog på den baggrund. Derfor indgår filmanalyse nu i undervisningen, så de studerende er rustede til eksempelvis at varetage en stilling som underviser i gymnasieskolen. Udover dialogen med aftagerpanelet har uddannelserne også kontakt til det tilknyttede censorkorps gennem censorformandsberetningerne. Censorerne får desuden nye studieordninger og større ændringer af samme i høring. På mødet med underviserne fremgik det, at der også er en uformel dialog med censorerne, hvor underviserne eksempelvis sparrer med censorerne i forbindelse med eventuelle ændringer af uddannelserne. 13

17 Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerne anvendes i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at aftagerpanelerne er blevet gjort mere uddannelsesnære. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at 16 ud af 19 dimittender (84 %) fra bacheloruddannelsen i perioden fortsætter på en kandidatuddannelse (Dokumentation, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en dialog med dimittenderne gennem studieledere og øvrige undervisere. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet gennemfører hvert tredje år en dimittendundersøgelse, som omfatter alle bachelorer og kandidater, der er dimitteret inden for de seneste tre år. I undersøgelsen afdækkes en lang række områder af relevans for de enkelte studiers uddannelsesplanlægning og aftagerrelevans. Det drejer sig bl.a. om kompetencematch mellem tillærte og efterspurgte kompetencer, job og branchetyper, overgangsledighed og vejen til det første job. (Dokumentation, s. 4). Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2011, og der er ligeledes blevet gennemført en dimittendundersøgelse i 2009, hvorfra det er muligt at få særskilt indblik i besvarelserne fra dimittenderne fra spanske og spanskamerikanske studier. Undersøgelsen fra 2009 blev besvaret af ni kandidat- og en enkelt bachelordimittend. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at svarprocenten for kandidatuddannelsens dimittender i 2011 var på 25 % (to ud af otte). De to fremhævede, at de savnede kompetencer i oversættelse og undervisningsmetode (Bilag 10). Undersøgelsens resultater vil blive drøftet på næste fagkollegiemøde/lærermøde (Dokumentation, s. 4). Undersøgelsen fra 2009 blev, som nævnt, besvaret af ni kandidat- og en enkelt bachelordimittend: De studerende udtrykker en generel tilfredshed med studiet. Således angiver alle 10, at de i høj grad eller i nogen grad finder, at uddannelsen har rustet dem godt til deres arbejdsliv. Af manglende kompetencer nævner otte af 10 studerende, at de i høj grad/i nogen grad mangler generelle IT-færdigheder og syv nævner, at de mangler kompetence til at arbejde projektorienteret. Mht. formidling/præsentationsteknik angiver seks, at de i høj/nogen grad mangler dette. Alle 10 angiver dog, at uddannelsen i høj/nogen grad er orienteret mod arbejdsmarkedet, jf. bilag 9 for udtræk fra Dimittendundersøgelsen (Dokumentation, s. 4-5). Universitetet redegør videre for, hvordan formidling og præsentationsteknikker er blevet prioriteret i uddannelsen som følge af dimittendundersøgelsen: I bachelordelen sker den første mundtlige præsentation allerede i første semester i faget Sprog og kultur 1a. Det samme gælder arbejdet med projekter, idet bl.a. faget Sprog og kultur 2 er særligt målrettet med henblik på at skrive bachelorprojektet. (Dokumentation, s. 5). I dokumentationsrapporten er desuden en beskrivelse af en mindre evaluering, der blev gennemført efter en større studieordningsændring tilbage i Efterfølgende blev der taget kontakt til de første to dimittender, som havde fulgt både bachelor- og kandidatuddannelsen: Den overordnede konklusion på deres tilbagemelding var, at begge var meget tilfredse med forløbet og var glade for at kunne bruge de erhvervede færdigheder i gymnasiet, hvor begge netop havde fået ansættelse. To forhold blev dog påpeget. For det første mente begge, at disciplinen Videnskabsteori var overflødig. For det andet foreslog kandidaterne, at lade disciplinerne Kontrastiv grammatik på kandidatniveau og Sprog og kognition på bachelorniveau bytte plads, da det sidste var et mere teoretisk fag, hvorfor det ville være mere naturligt at faget lå efter Kontrastiv grammatik. Disse spørgsmål blev drøftet ved et møde i fagkollegiet for spansk, hvor man vedtog forslaget ved at foretage nogle tilpasninger i form af bl.a. pensum. Kontrastiv grammatik er derfor pr. 1. september 2011 placeret på bacheloruddannelsen (3. semester) og Sprog og kognition på kandidatuddannelsen dette med virkning fra 14

18 1. september Faget Videnskabsteori er et obligatorisk fag for alle humanistiske uddannelser og kan derfor ikke fjernes, men man besluttede at flytte faget til 3. semester (hvor det før lå på både 2. og 3. semester), hvor de studerendes egen bevidsthed om metode og teori er blevet større. (Dokumentation, s. 3-4). Det fremgår endvidere, at der er tilknyttet en alumneportal til uddannelsen, hvor der er 11 dimittender fra uddannelsen tilmeldt. På portalen er det muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse, karriere mm. Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret på uddannelsesretning På portalen kan alumnerne holde sig informeret om nyheder og arrangementer på det tidligere studium og på universitetet generelt. (Dokumentation, s. 5). På møderne med studieledelsen og underviserne fremgik det desuden, at flere af underviserne og faglederen er meget aktive i dimittendforeningen Club Ex-ótico, der blandt andet har til formål at orientere medlemmerne om spansksprogede eller spansk-relaterede arrangementer, samt at etablere og vedligeholde netværk med henblik på jobmuligheder (Bilag 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der på grund af et lille antal dimittender fra bacheloruddannelsen ikke findes særskilt data for uddannelsen hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Universitetet har derfor inkluderet en opgørelse, der omfatter alle dimittender fra bacheloruddannelser i spansk på landsplan: (Dokumentation, s. 6). For at skabe yderligere indblik i spanske og spanskamerikanske studier, har uddannelsen udarbejdet en undersøgelse af, hvor mange dimittender fra bacheloruddannelsen på SDU, der fortsætter på en kandidatuddannelse: (Dokumentation, s. 6). Universitetet har dermed dokumenteret, at omkring 90 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet (Dokumentation, s. 6). Akkrediteringspa- 15

19 nelet er opmærksomt på, at det relativt lille antal studerende skaber stor statistisk følsomhed i forhold til, at det ikke har været muligt at afklare, hvad to af de 19 studerende beskæftiger sig med. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for dimittendernes beskæftigelse med udgangspunkt i tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Også på kandidatniveau er disse opgjort for alle spanskuddannelser samlet: (Dokumentation, s. 7). Det fremgår, at ledigheden for dimittender fra spanskuddannelserne ligger på niveau med ledigheden på det humanistiske hovedområde. Universitetet har desuden inddraget informationer fra dimittendundersøgelserne for derved at give et indblik i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender: 9 kandidater i spanske og spanskamerikanske studier har deltaget i Dimittendundersøgelsen Af disse 9 angiver 8, at de er i arbejde. Én enkelt angiver at være ledig. 2 kandidater i spanske og spanskamerikanske studier har deltaget i Dimittendundersøgelse Begge disse angiver at være i beskæftigelse. (Dokumentation, s. 7). Endvidere har universitetet indhentet tal fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Det fremgår af månedsrapporten fra december 2010, at der er en ledighedsprocent på 3 for spanskuddannede medlemmer, mens den var på 6,5 % for humanister generelt. Tallene fra 2009 indikerer, ifølge universitetet, at der er tale om en faldende ledighed, da ledighedsprocenten for spanskuddannede var 5,8, mens den var 7,1 for de humanistiske medlemmer af a-kassen. (Dokumentation, s. 8; Bilag 14). Det fremgår desuden, at universitetet gennem delpolitikken for arbejdsmarked og livslang læring (Bilag 33), som en del af det overordnede arbejde med kvalitetssikring, støtter initiativer, der hjælper dimittender til at opnå en hensigtsmæssig arbejdsmarkedssituation (Dokumentation, s. 8). Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Som tallene ovenfor indikerer ( ) fortsætter langt de fleste nyuddannede bachelorer i spansk fra hele landet på en kandidatuddannelse. For årgangen færdiguddannet i 2005 var det for spanske og spanskamerikanske studier 91 % der fortsatte på kandidatuddannelse. I vor egen undersøgelse, jf , fortsatte mindst 16 af 19 bachelorer på kandidatuddannelsen. Det må således konstateres, at universiteterne er langt den største aftager af færdiguddannede bachelorer. (Dokumentation, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i overvejende grad fortsætter på en kandidatuddannelse. 16

20 Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Universitetet tager i dokumentationsrapporten udgangspunkt i dimittendundersøgelsen fra 2009, hvoraf følgende fremgår: Som nævnt har kun ni færdiguddannede kandidater i spanske og spanskamerikanske studier deltaget i Syddansk Universitets Dimittendundersøgelse Heraf angav otte, at de var i arbejde og en var ledig. Stillingsbetegnelser blev angivet af to af de otte til følgende: adjunkt ved gymnasium, socialpædagog, jf. bilag 9. I forbindelse med Dimittendundersøgelsen 2011 angav de to responderende kandidater at være i beskæftigelse. Deres stillingsbetegnelser blev angivet til projektleder og spansklærer (adjunkt), jf. bilag 10. (Dokumentation, s. 9). Universitetet har desuden udarbejdet en opgørelse over jobfunktioner og ansættelsessteder for dimittenderne fra : (Dokumentation, s. 9). Det fremgår af oversigten og oplysninger fra dimittendundersøgelserne, at langt størstedelen af dimittenderne finder beskæftigelse inden for de gymnasiale skoler. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-9 Bilag 3 - Aftagerpanel for Fremmedsprog på Syddansk Universitet, Odense og Kolding Bilag 4 - Referat af møde i Aftagerpanel for Fremmedsprog den 18. jan 2011 Bilag 5 - Notat vedr. aftagerpaneler ved Det humanistiske Fakultet Bilag 6 - Referat fra seneste aftagerpanelmøder Bilag 7 - Censorkorpset for spansk, censorårsrapport 2008, 2009, 2010 Bilag 8 - Vedtægter for dimittendforeningen Ex-otico Bilag 9 - Udtræk fra dimittendundersøgelse 2009, spansk Bilag 10 - Udtræk fra dimittendundersøgelsen 2011, spansk Bilag 11 - Centralt alumnearbejde Bilag 12 - Program for alumnedag 2011 Bilag 13 - Nyuddannedes beskæftigelse og ledighed, Universitets- og bygningsstyrelsen, spansk Bilag 14 - Ledighedstal, Magistrenes A-kasse, december 2010 Bilag 15 - KarriereCentrets produktkatalog Bilag 33 - Delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring 17

21 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationen, at: Bachelor- og kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier er baseret på en solid og bredt funderet forskning, der foregår inden for rammerne af disse tre institutter: Institut for Sprog og Kommunikation (ISK), Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse (IHKS) og Institut for Litteratur, Kultur og Medier (ILKM). Instituttilknytningen går således hånd i hånd med de tre dimensioner som uddannelsen bygger på, nemlig sprog, litteratur & kultur og historie & samfund. (Dokumentation, s. 10). Af universitetets hjemmeside fremgår følgende: Institut for Sprog og Kommunikation dækker forskningsmæssigt et bredt spektrum inden for sprog- og kommunikationsvidenskaberne med den overordnede interesse at undersøge hvordan mennesket skaber betydning. Instituttets forskning er i sin helhed kendetegnet ved et fokus på sproglige og kommunikative former og deres konkrete realisering. Disse udforskes inden for og på tværs af specifikke forskningsområder som Sprogtilegnelse, Kognition, Interaktion, Organisationskommunikation, Multimodalitet og Grammatik. ( Det fremgår videre, at Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse dækker en bred vifte af forskningsområder: Instituttets undervisere varetager bl.a. undervisning i historie, mellemøststudier, amerikanske studier, oldtidskundskab, marinarkæologi foruden de historiske og samfundsfaglige discipliner ved sproguddannelserne og cand.negot. ( Af hjemmesiden fremgår det desuden, at Institut for Litteratur, Kultur og Medier er hjemsted for forskning i kultur, kulturformidling, dansk og fremmedsproget litteratur, tekst- og litteraturvidenskab, design, medier, mediekulturer og informationsteknologi ( 18

22 Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over sammenhængen mellem bacheloruddannelsens fagelementer og forskningsområderne bag uddannelsen. Her følger et udsnit: (Dokumentation, s. 12). Af dokumentationsrapporten og uddannelsens tilrettelæggeres CV er og publikationslister fremgår det, at de anførte undervisere er aktive forskere, der forsker i og publicerer inden for de respektive fagområder. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for de fem primære undervisere og tilrettelæggeres forskningsområder og engagement i internationale samarbejder, grupper og foreninger. Heraf fremgår det eksempelvis, at underviseren i historie og samfundsforhold er: tilknyttet et forskernetværk om latinamerikanske grupperinger og indflydelse i USA, Latino/a USA: Migration and Transnationalism, som har været finansieret af FKK [Det Frie Forskningsråd/Kultur og Kommunikation] (Dokumentation, s. 11). Af underviserens publikationsliste fremgår det eksempelvis, at der er udgivelser om transnational historie, diktatorstyret i Argentina og etniske fællesskaber ( Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til bacheloruddannelsen og uddannelsens fagelementer. 19

23 Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over sammenhængen mellem forskningsområderne bag uddannelsen og kandidatuddannelsen fagelementer: (Dokumentation, s. 13). Af dokumentationsrapporten og uddannelsens tilrettelæggeres CV er og publikationslister fremgår det, at de anførte undervisere er aktive forskere, der forsker i og publicerer om de respektive fagområder. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for de fem primære undervisere og tilrettelæggeres forskningsområder og engagement i internationale samarbejder, grupper og foreninger (Dokumentationen, s ). Heraf fremgår det eksempelvis, at underviseren i blandt andet sprog og kognition i sin forskning tager udgangspunkt i: den kognitive metaforteori og som oftest ud fra en sprogkontrastiv vinkel med parrene spansk-dansk eller spansk-engelsk som udgangspunkt. Inden for den sprogkontrastive forskning indgår hans forskning i oversættelsesteori som en naturlig del. Andre forskningsområder ligger inden for pragmatikken og sociolingvistikken med det overordnede emne Sprog og køn. Direkte relevant for undervisningen i sprogfærdighedsfag, herunder grammatik, er det fællesnordiske forskningssamarbejde ved navn Developing Spanish cognitive grammar-based teaching materials for higher education in the Nordic countries (Dokumentation, s. 10). Af underviserens publikationsliste fremgår det, at han blandt andet har udgivet artikler og lærebøger med titler såsom: Metasproglige aspekter ved litterære oversættelser eller Bør oversætteren belære læseren ved hjælp af fodnoter? og Introduktion til spansk sætningsanalyse ( Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til kandidatuddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Universitetet redegør i dokumentationen for forskningens samvirke med praksis, hvor det fremgår, at uddannelsens fagleder er: konsulent for internetordbogen ordbogen.com (dansk-spansk, spansk-dansk og dansk-tysk, tysk-dansk), og har været med i udviklingen af det internetbaserede syntakslæringsprogram VISL. Dette værktøj bliver bl.a. brugt på gymnasier i Danmark ( Han har også væ- 20

24 ret konsulent ved udgivelsen af en spansk grammatikbog for gymnasiet (B. Tengberg: Tag tyren ved hornene ) (Dokumentation, s. 13). Desuden er en af uddannelsens undervisere involveret i planlægningen af: et nyt forskningsprojekt, der inddrager gymnasier som samarbejdspartnere, da formålet er at undersøge sproglæring blandt gymnasielever. Der er også planer om at arrangere seminarer og kurser for gymnasielærere med fokus på relevante emner inden for fremmedsprogspædagogik. (Dokumentation, s. 13). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Universitetet skelner i dokumentationsrapporten mellem de formelle og reelle tilrettelæggere: Uddannelsen tilrettelægges af følgende VIP er: Formelt ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse: Studieleder: Lektor Claus Schatz-Jakobsen, ILKM ( (fra 1. januar 2009), professor Marianne Børch, ILKM ( (fra 1. januar til 31. december 2008) Studienævnsmedlem: Lektor Uwe Kjær Nissen, ISK ( ) Reelt ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse: Fagleder: Lektor Uwe Kjær Nissen, ISK ( ) Fagansvarlige/faggruppe: o Lektor Anne Magnussen, IHKS ( ) o Lektor Annette Grindsted, ISK ( ) o Lektor Claudio Cifuentes-Aldunate, ILKM ( ) o Lektor Teresa Cadierno, ISK ( ) (Dokumentation, s. 14). På mødet med studieledelsen blev det præciseret, at tilrettelæggerne med reelt ansvar løbende afholder møder om uddannelsens form og indhold, ligesom de også er fagansvarlige. Det fremgår af de formelle og de reelle tilrettelæggeres CV er og publikationer, at de alle er aktive forskere. De reelle tilrettelæggere forsker inden for emner med særlig relevans for spanske og spanskamerikanske studier. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over forholdet mellem VIP og DVIP-undervisere på bacheloruddannelsen: 21

25 (Dokumentationsrapporten, s. 14). På baggrund heraf beregner universitetet, at der er en VIP/DVIP-ratio i årsværk for uddannelsens obligatoriske fag på 18,75, mens den i årsværk for uddannelsen samlet set er på 25. Det fremgår endvidere af rapporten, at VIP/DVIP-ratioen for humaniora på landsplan var i 2009 på 2,91. Universitetet bemærker desuden, at det på uddannelsen er samlæsning med negot.studier (spansk) og international virksomhedskommunikation (spansk) i fagene: Mundtlig kommunikation 1 og 2, Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1, 2 og 3, Historie og samfundsforhold 1 og 2 samt Interkulturel kommunikation, mens der samlæses med tyske studier i faget Dimensionskursus i litteratur. Det fremgik af mødet med de studerende, at samlæsningerne fungerer fint, og at pensum i Dimensionskursus i litteratur er tilgængeligt på både tysk og spansk. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at de studerende på kandidatuddannelsen udelukkende undervises af VIP er. Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over brugen af VIP og DVIP er i undervisningen: (Dokumentationsrapporten, s. 15). På baggrund heraf konkluderer universitetet, at der alene bruges VIP-undervisere på kandidatuddannelsen. I forlængelse heraf bemærker universitetet, at der i overensstemmelse med studieordningen sker en reduktion i antallet af undervisningstimer fra 10 til 7 k-timer, hvis der er tale om et hold på under ni studerende: På trods af timereduktionen, som dels motiveres ud fra universitetets stramme økonomi, dels ud fra det lille antal studerende, kan undervisningen gennemføres forsvarligt, da det relativt lille antal studerende i sagens natur modtager en mere målrettet og mere intensiv undervisning, der også åbner op for en mere individuel vejledning, ikke alene ifm. læsningen af stoffet, men også ifm. skrivning af opgaver, mundtlige præsentationer, etc. således at den individuelle feed-back - også hvad angår deres sproglige færdigheder - er større end 22

26 det kan være tilfældet ved meget store hold. På den anden side ligger der en større pædagogisk udfordring i at nå det samme pensum, som ved et ikke-reduceret undervisningsforløb. (Dokumentation, s. 15). Studieledelsen fortalte på mødet, at universitetet har taget initiativ til et samarbejde med Aarhus Universitet, for derved at sikre større hold og for at styrke fagudbuddet for uddannelsens studerende. Et eventuelt samarbejde er dog udskudt pga. omstruktureringer på fakultets- og institutniveau på Aarhus Universitet. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over antallet af VIP og STUD på uddannelserne: (Dokumentationsrapporten, s. 16). Det fremgår af skemaet, at der på begge uddannelser er en relativ lav STUD/VIP-ratio. De studerende bekræftede på mødet, at der var god mulighed for kontakt til underviserne, og at flere af de studerende oplevede de relativt små undervisningshold som en fordel, da der så er bedre tid til at få en hjælpende hånd for den enkelte studerende. Universitetet skriver i høringssvaret, at STÅ-produktionen for 31 bachelorstuderende i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010 var 15,79 inklusive bachelorprojekt. STÅ-produktionen for 8 kandidatstuderende var i samme periode 4,33 inklusive speciale. (Høringssvar, s. 4). Akkrediteringspanelet konstaterer, at der på begge uddannelser optjenes få STÅ i forhold til antallet af studerende. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Forskningsmiljøerne tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier er placeret på samme campus som uddannelsen (campus Odense). (Dokumentationsrapporten, s. 16). Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Universitetet har i dokumentationsrapporten udarbejdet en skematisk oversigt over publikationer udarbejdet af uddannelsernes ni undervisere i perioden : 23

27 (Dokumentationsrapporten s. 17). Universitetet redegør for opgørelsen: For 2008 er publikationerne opgjort som antal artikler i peer-reviewed tidsskrifter, antal artikler i videnskabelige tidsskrifter, antal videnskabelige bøger og antal bidrag til videnskabelige bøger (Danske Universiteters Nøgletal 1.1A til 1.1.D). For 2009 og 2010 er publikationerne opgjort som Artikler i tidsskrifter niveau 1, Artikler i tidsskrifter niveau 2, antal videnskabelige bøger, antal bidrag til videnskabelige bøger samt andre relevante forskningspublikationer. Endelig er forskningspublikationer i alt opgjort for de tre år. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Høringssvar af 10. januar

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier er reguleret af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Uddannelsens titel og betegnelse er angivet i studieordningens 4 (se bilag 1, s. 8): En bacheloruddannelse med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier (135 ECTS) og tilvalg i et andet fag (45 ECTS) giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i spanske og spanskamerikanske studier, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Spanish and Spanish-American Studies Uddannelsens titel er begrundet i at spanske og spanskamerikanske studier er det centrale studieobjekt. Dette understreges af de fagspecifikke kompetencemål, der beskriver uddannelsens kernefaglighed, se uddrag af studieordningens 2 (bilag 1, s. 3) nedenfor: Uddannelsen giver en systematisk viden om sproglige, kulturelle, litterære og historisk/samfundsmæssige aspekter inden for den spansktalende verden. Den sproglige dimension indeholder såvel en sprogbrugende som en sprogteoretisk og analytisk del. Den litterær/æstetiske dimension og den historisk/samfundsfaglige dimension rummer dels en historisk, dels en teoretisk og analytisk dimension. (Dokumentation, s. 18). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier er reguleret af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Uddannelsens titel og betegnelse er angivet i studieordningens 4 (se bilag 2, s. 10): Kandidatuddannelsen med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier giver ret til betegnelsen: cand.mag. i spanske og spanskamerikanske studier og [tilvalg]. På engelsk :Master of Arts (MA) in Spanish and Spanish-American Studies and [tilvalg på engelsk]. Uddannelsens titel er begrundet i at spanske og spanskamerikanske studier er det centrale studieobjekt. Dette understreges af de fagspecifikke kompetencemål, der beskriver uddannelsens kernefaglighed, se uddrag af studieordningens 1 (bilag 2, s. 3ff) nedenfor: Uddannelsen giver systematisk viden på meget højt niveau om sproglige, kulturelle og historisk/ samfundsmæssige aspekter af den spansktalende verden. Det kontrastive aspekt i uddannelsens sproglige dimension samt det gennemgående fokus på sammenhængen mellem sprog og kultur og på kulturforskelle giver kandidaterne betydelige interkulturelle kompetencer (kulturformidling). (Dokumentation, s. 19). 25

29 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af uddannelsens studieordning, at universitetet opererer med to kompetenceprofiler; en for de generelle akademiske kompetencer og en fagspecifik profil (Bacheloruddannelsens studieordning, s. 4-5). Universitetet har i sin besvarelse kombineret de to kompetencebeskrivelser i en skematisk illustration af, hvorledes uddannelsen lever op til typebeskrivelsen for bacheloruddannelser. Heraf fremgår eksempelvis vidensdelen: Tabel : Bacheloruddannelsens kompetencemål holdt op imod kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser uddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier (bilag 1, Uddannelsens kompetencemål som fastsat i studieordning for bachelor- 2) Viden: Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Dimittenden har viden om spansk grammatik samt kendskab til sprogvidenskabelige discipliner (fx semantik, pragmatik, kontrastiv lingvistik) grundlæggende viden om historiske problemstillinger og relevante teorier og metoder grundlæggende viden om hvorledes kulturelle udtryk (genrer) analyseres og fortolkes grundlæggende viden om perspektivering af kulturelle fænomener (herunder litteratur) i forhold til den spansktalende verden grundlæggende viden om interkulturel analyse i selve den spansktalende verden samt den spansktalende verden i forhold til Danmark Dimittenden kan forstå og reflektere over ovennævnte teorier og metoder (Supplerende dokumentation af 30. september 2011: Nye besvarelser af sammenhængene mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og den danske kvalifikationsrammes typebeskrivelser for henholdsvis bachelorog kandidatuddannelser). På mødet med ledelsen spurgte akkrediteringspanelet ind til, hvorfor der i den fagspecifikke kompetenceprofil er et større eksplicit fokus på historiske/samfundsmæssige problemstillinger end på sprog og litteratur, der udgør de to andre søjler i uddannelsen. Dette er særligt udbredt i færdighedsdelen, hvor det fremgår, at: Dimittenden kan analysere historiske/samfundsmæssige problemstillinger (Supplerende dokumentation af 30. september 2011: ny besvarelse af 3.2.1). Det fremgår af den supplerende dokumentation, at det: i bacheloruddannelsens kompetenceprofil snarest muligt [vil] blive ekspliciteret, at dimittenderne kan analysere sproglige og litterære problemstillinger såvel som historiske/samfundsmæssige problemstillinger. (Supplerende dokumentation af 30. september 2011: følgebrev). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af uddannelsens studieordning, at universitetet opererer med to kompetenceprofiler; en for de generelle akademiske kompetencer og en fagspecifik profil (Kandidatuddannelsens studieordning, s. 3-5). 26

30 Universitetet har i sin besvarelse kombineret de to kompetencebeskrivelser i en skematisk illustration af, hvorledes uddannelsen lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser. Heraf fremgår blandt andet kompetencedelen: Tabel : Kandidatuddannelsens kompetencemål holdt op imod kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser uddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier, (bilag 2, Uddannelsens kompetencemål som fastsat i studieordning for kandidat- 2) Kompetencer: Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidaten kan selvstændigt træffe beslutninger på grundlag af gennemførte undersøgelser, der tilvejebringer det nødvendige beslutningsgrundlag fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia Kandidaten kan selvstændigt igangsætte, styre og gennemføre (tværfagligt) udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige og teoretiske metoder igangsætte og gennemføre en faglig dialog indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Supplerende dokumentation af 30. september 2011: Ny bevarelse af ). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1 Studieordning for bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier 2011 Bilag 2 Studieordning for kandidatuddannelsen i spansk 2010 Supplerende dokumentation af 30. september: Supplerende dokumentation af 30. september 2011: Nye besvarelser af sammenhængene mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og den danske kvalifikationsrammes typebeskrivelser for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser og følgebrev: redegørelse for tilføjelser til bacheloruddannelsens studieordning. 27

31 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Universitetet angiver de områdespecifikke adgangskrav i dokumentationsrapporten: Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B samt det uddannelsesspecifikke adgangskrav Spansk A. (Dokumentation, s. 23). Universitetet redegør videre for, hvordan uddannelsens struktur og indhold er tilpasset adgangsforudsætningerne: Undervisningen på bacheloruddannelsens første to semestre er i stort omfang lagt an på at skabe kontinuitet i forhold til den viden og terminologi og de arbejdsformer, som de studerende kender fra de gymnasiale uddannelser. I erkendelse af et forholdsvist lavt sproglig indgangsniveau (Spansk A) for en stor del af de studerende - et forhold der tilsyneladende er blevet værre efter gymnasiereformen fra har man på studiet som generel strategi valgt i det tvær-disciplinære kursus Sprog og kultur 1 at undervise udelukkende på dansk (dog med brug af spansksproget materiale) for på denne måde at opøve de studerende i at formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk, samtidig med at de i starten af uddannelsesforløbet præsenteres for en række forholdsvis abstrakte begreber og sammenhænge, som ligger til grund for studiet i sin helhed. I løbet af de første to semestre kræves dog, at opgaveskrivning og mundtlige præsentationer i stigende grad udføres på spansk. Denne fremgangsmåde har som formål at træne de studerendes skriftlige og mundtlige formidlingsevne af det nye stof og de nye tilgange de møder på studiet på dansk såvel som på spansk. (Dokumentation, s. 23). Universitetet skriver desuden, at der fra optaget i 2011 er blevet indført niveauinddeling i faget mundtlig kommunikation. Det fremgik af mødet med ledelsen, at de studerende besvarer en skriftlig elektronisk test før studiestart, og på baggrund heraf bliver inddelt på tre hold. Der er desuden blevet tilknyttet instruktører til faget for at styrke de studerendes mundtlige kompetencer, ligesom der er 10 ugers støtteundervisning til de sprogligt svageste studerende. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at studieledelsen på mødet berettede om et nyt initiativ, hvor de studerende gennem sociale arrangementer kan få kontakt med spanske Erasmus-studerende, der læser ved universitetet, for derved at skabe netværk på universitetet og mulighed for at træne det spanske sprog. Faglig progression fra første til sidste semester Bacheloruddannelsens struktur fremgår af side 13 i indeværende rapport. Universitetet beskriver i dokumentationen, at uddannelsen er bygget op omkring tre dimensioner: den sproglige, den litterært-kulturelle og den historisk-samfundsfaglige. De tre dimensioner løber parallelt gennem uddannelsen og samles i de tværgående sprog og kultur-fag, der findes på 1., 2. og 4. semester. Her belyses et emne ud fra de tre dimensioner, som eksempel nævnes de spansktalendes situation i USA (Dokumentation, s. 24). 28

32 Universitetet beskriver videre, hvordan der både er progression inden for de enkelte fagelementer og mellem fagelementerne i de tre dimensioner. Eksempelvis er der i den sproglige dimension fokus på sprogbrug, sprogteori og analyse: Den sproglige dimension består (udover fællesfaget Sprog og kultur) af følgende discipliner, der supplerer hinanden med hensyn til kompetencer inden for sprogfærdighed og sprogteoretiske indsigter samtidig med, at de for en stor del bygger direkte oven på hinanden, som f.eks. Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1-3 og Mundtlig kommunikation 1-2. Faget Kontrastiv grammatik udbygger endvidere Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1-2 ved at give dem en yderligere teoretisk forankring; deltagelse i faget forudsætter bestået prøve i Skr. sprogproduktion og grammatik 2. Også fagene Interkulturel kommunikation og Oversættelse spansk-dansk forudsætter et solidt kendskab til basale grammatiske begreber og analysemetoder. I faget Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1-3 indlæres en grundlæggende viden om spansk syntaks og morfologi ved hjælp af grammatiske øvelser, samtidig med at et lingvistisk metasprog, som man får gavn af i andre fag, opbygges. Efterhånden som kurset skrider frem, vil produktionen af spanske tekster og oversættelser fra dansk til spansk blive en stadig mere central del af kurset, dog uden at tabe de centrale sproglige forskelle, der er mellem spansk og dansk, ud af syne. (Dokumentation, s. 26). Det fremgår af oversigten over uddannelsens struktur side 13 i indeværende rapport, at bacheloruddannelsens første semester består af 22,5 ECTS-point, mens 2. semester består af 37,5 ECTS-point, hvilket ligger inden for normen om en studieårlig arbejdsbelastning på 60 ECTS-point. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der på møderne med henholdsvis studieledelsen og de studerende blev givet udtryk for, at der de facto ikke er forskel på arbejdsbelastningen på de to semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet to skematiske oversigter over sammenhængen mellem henholdsvis de generelle akademiske kompetencemål (Bacheloruddannelsens studieordning, s. 4) og de fagspecifikke kompetencemål (ibid. s, 4-5; Bilag 18). Heraf fremgår det eksempelvis, at det fagspecifikke mål om, at Den studerende skal have viden om spansk grammatik samt kendskab til sprogvidenskabelige discipliner (fx semantik, pragmatik, kontrastiv lingvistik) (Bilag 18, s. 2) blandt andet indfries i dimensionskurset i sprog. Samme fagelement er blandt andet med til at sikre sammenhængen til det generelle kompetencemål om, at den studerende skal kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning (Bacheloruddannelsens studieordning, s. 4). Det fremgår af fagoversigten, at der ikke fra uddannelsens start er fokus på korrekt udtale. Både de bachelorog kandidatstuderende efterspurgte på mødet et større fokus på udtale i starten af uddannelsen. Studieledelsen fortalte på besøget, at fonetik er blevet flyttet fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen, da faget er vigtigst for de studerende, der vil undervise i spansk, og de læser typisk hele uddannelsen. Både de studerende og studieledelsen bekræftede, at udtale indgår i fx faget mundtlig kommunikation, dog i begrænset omfang, og med henvisning til, at det vil blive uddybet på kandidatuddannelsen. De studerende gav på mødet desuden udtryk for, at deres skriftlige sprogfærdigheder ikke bliver trænet i praksis, da størstedelen af undervisningen i skriftlig spansk tager udgangspunkt i relativt simple grammatiske øvelser. Studieledelsen fortalte på mødet, at der på uddannelsens 2. semester er mindre skriftlige øvelser med feedback fra underviserne, og at de studerende på 3. semester eksempelvis skriver essays og læserbreve på spansk. Akkrediteringspanelet vurderede tidligere, at det er uklart, om de studerende i praksis opnår det fagspecifikke kompetencemål for færdigheder: Dimittenden kan: udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk uden kommunikationshæmmende fejl (Bacheloruddannelsens studieordning, s. 3). 29

33 Der kan desuden ikke genfindes fagelementer med fokus på identifikation af egne læringsbehov (Bilag 18, s. 9) eller et fagelement, hvor det fremgår, at de studerende lærer om medier. Dermed er det uklart, hvor de studerende lærer, at: præsentere stof på en måde, der er tilpasset målgruppen og under inddragelse af egnede medier (Bilag 18, s. 7). De studerende bekræftede på mødet, at de ikke modtager undervisning i brug og valg af medie. Dette forekommer kritisabelt set i lyset af, at universitetet, jf. dimittendundersøgelsen 2009, som behandlet under kriterium 1, fremhæver et øget fokus på formidling og præsentationsteknikker. Akkrediteringspanelet vurderede tidligere, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet skriver i høringssvaret, at: Semesterplanen for faget Skr. sprogproduktion og grammatik 3 for efterårssemestret 2011 (vedlagt som bilag b) viser tydeligt, at denne praksis [at de studerende skriver læserbreve og essays] stadig er gældende. Endvidere fremgår af semesterplanen, at der i undervisningen indgår gennemgang af de grammatiske sværvægtere inden for spansk grammatik (konjunktiv, se konstruktioner, tempus), hvorfor der ingenlunde er tale om relativt simple grammatiske øvelser. (Høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelet bemærker, at det af høringssvarets bilag b i forhold til afleveringsopgaver fremgår, at: Der veksles mellem oversættelser og referatopgaver. (Høringssvarets bilag b, s. 1). Af høringssvaret fremgår det videre i denne sammenhæng, at: der i fagene Mundtlig kommunikation 1+2 (bilag 1, siderne 53 og 54) hvad angår talefærdighed kræves, at Målbeskrivelse: Den studerende skal i et rimeligt tempo, uden væsentlige sproglige fejl og med anvendelse af adækvat og rimeligt nuanceret ordforråd kunne beskrive og vurdere sagsforhold og personer, give et dækkende referat af en skrevet eller talt tekst eller dialog argumentere for/imod synspunkter, herunder anvende overtalelsesstrategier. Hvad angår den skriftlige dimension, fordres der i faget Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1, 2 og 3 følgende: Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne kommunikere korrekt på spansk, dvs. overholde de grammatiske, leksikalske og morfologiske normer tilpasse sproget til situation og modtager producere forskellige teksttyper med de dertil knyttede karakteristiske diskursive, grammatiske og leksikalske træk I begge discipliner fokuseres der derfor på den studerendes sproglige færdigheder, men nuanceringen uden væsentlige sproglige fejl og korrekt (fremfor fejlfrit således som tidligere studieordninger anvendte) giver plads til, at der på dette niveau vil være fejl i de studerendes præstationer, men vigtigst er i denne sammenhæng, at de ikke må være kommunikationshæmmende. (Høringssvar, s. 2-3). Universitetet kommenterer desuden på identifikationen af egne læringsbehov i høringsbrevet, hvor det blandt andet fremgår, at denne kompetence opøves implicit gennem hele uddannelsen i form af blandt andet erkendelse af behovet for sprogkursus og it-baserede øvelser (Høringssvar, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvaret, at de studerende i løbet af uddannelsen lærer at identificere egne læringsbehov, uanset at denne kompetence ikke kan genfindes i fagelementernes læringsmål. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvarets uddybning af fagelementernes læringsmål i forhold til de studerendes skriftlige og mundtlige kompetencer samt argumentation i forbindelse med, hvor- 30

34 dan de studerende lærer at identificere egne læringsbehov, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald (Dokumentationsrapporten, s. 32). Det fremgår af oversigten, at der for alle tre år er tale om et frafald på bacheloruddannelsen, der er mere end 33 % højere end frafaldet på hovedområdet på landsplan. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for en række årsager, der kan være skyld i frafaldet. Det drejer sig om følgende: Der har været frit optag til uddannelsen, hvormed alle studerende også de med meget lavt gennemsnit fra gymnasiet optages. Det er et krævende studium og mange studerende finder særligt kravene til de sproglige kompetencer for høje. Der er mange spøgelsesstuderende (studerende som slet ikke eller kun kortvarigt møder op på studiet). Geografiske forhold, da der er flere studerende, som har bopæl langt fra studiet og som efter første studieår søger om at blive flyttet til fx Københavns Universitet. Studiepladsen bruges som venteposition for studerende, der ikke havde dette studium som 1. Prioritet. Flere studerende vælger denne studieretning ud fra en personlig interesse og/eller lyst til at udvikle deres personlighed, men falder fra, når det går op for dem, at der er tale om et krævende studium (Dokumentationsrapporten, s ). Både de studerende og underviserne bekræftede, at disse årsager var typiske for frafaldet fra uddannelsen. En anden årsag som de to grupper pegede på var, at mange studerende på uddannelsen stifter familie, hvormed et fuldtidsstudie kan være svært at overkomme. Eftersom der er relativt få studerende på uddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at både studerende og undervisere har gode muligheder for at have et retvisende indblik i eventuelle årsager til frafald. Universitetet lister ligeledes en række initiativer, der er iværksat for at mindske frafaldet: - Der er i 2010 blevet indført en garantikvotient på 6 for hele Det Humanistiske Fakultet: Har de [studerende] en adgangsgivende eksamen med et gennemsnit under 6,0 bliver de inviteret til en forventningsafklarende samtale (garantikvotientsamtale). Tilbuddet om en samtale er ikke en afvisning af en ansøger med et gennemsnit under 6,0. Samtalen er tværtimod et ekstra tilbud, så ansøgeren kan blive afklaret i forhold til sit valg af uddannelse. Formålet med tiltaget har været i højere grad at sikre, at de optagne studerende er rustede til at gennemføre studiet og at man dermed undgår at optage typer af ansøgere, der statistisk har en meget lav gennemførselsprocent. (Dokumentation, s. 34). Der er på fakultets- og institutniveau sket forbedringer af studiestarten, hvor hver uddannelse siden 2010 har haft en lønnet faglig tutor tilknyttet, som skal styrke kontakten mellem de studerende og faglederen, ligesom vedkommende har en koordinerende rolle i forhold til de ulønnede tutorer. Det er blevet gjort obligatorisk at deltage i en læsegruppe de første to semestre og der er desuden blevet tilknyttet en kontaktlærer til hver læsegruppe. Ordningen er startet i 2009, og har ikke umiddelbart haft en synlig effekt på frafaldet. fra 2011 vil de såkaldte spøgelsesstuderende blive kontaktet af faglederen og blive indkaldt til en samtale (Dokumentationsrapport, s ). 31

35 På mødet med studieledelsen blev det påpeget, at der endvidere er et eksternt tiltag, som universitetet forventer vil få en positiv indflydelse på fastholdelsen af studerende. DSB s nye særpris for studerende betyder nemlig en væsentlig reduktion i omkostningerne for pendlere fra fx København. Akkrediteringspanelet bemærker, at der fra 2011 også er iværksat andre tiltag, der kan få positiv indflydelse på frafaldet fra uddannelsen. Som beskrevet indledningsvist i kriterium 4, har uddannelsen indført niveauinddeling i faget mundtlig kommunikation, ligesom flere af fagene på uddannelsens første semester undervises på dansk, således at også de studerende, der endnu ikke er flydende på spansk, kan følge undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet er højt. Panelet vurderer videre, at institutionen har redegjort for en række initiativer og tiltag i forhold til nedbringelse af frafaldet. Det bemærkes kritisk, at der ikke foreligger undersøgelser af årsagerne til det høje frafald, således at de igangsatte aktiviteter i højere grad kan målrettes de eksisterende frafaldsgrunde. Prøveformer Universitetet har i studieordningen udarbejdet en oversigt over de anvendte eksamensformer på bacheloruddannelsen: * Disse discipliner indgår i 1. årsprøven. (Udsnit af oversigt i bacheloruddannelsens studieordning, s. 11). Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og de valgte prøveformer. Heraf fremgår det eksempelvis, hvorledes den skriftlige stedprøve udprøver centrale færdigheder i form af: at udtrykke sig... skriftligt på spansk uden kommunikationshæmmende fejl, oversætte mellem spansk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed, argumentere skriftligt... på spansk og dansk, kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt niveau, anvende et sprog skriftligt... der er emneorienteret, præcist og korrekt. Desuden opøves evne til at anvende IT som et redskab i forbindelse med...skriftlig formidling idet computer skal benyttes ved de skriftlige stedprøver. (Dokumentation, s. 37). 32

36 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set i tilstrækkelig grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Universitetet beskriver de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav i dokumentationsrapporten: På kandidatuddannelsen med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier kan optages enhver, som har bestået en BA-uddannelse med spansk/spanske og spanskamerikanske studier som centralt fag fra Syddansk Universitet eller et andet dansk universitet, eller fra ethvert udenlandsk universitet med en sammenlignelig studiestruktur og et tilsvarende fagligt niveau. Studienævnet kan dispensere fra denne regel og optage studerende på kandidatuddannelsen, der ikke formelt opfylder ovennævnte krav, men alligevel kan godtgøre at besidde kvalifikationer svarende til bacheloruddannelsen med et væsentligt spanskfagligt indhold. (Dokumentation, s. 24). Universitetet redegør videre for, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng mellem adgangskravene og det faglige niveau på uddannelsen: Undervisningen på kandidatuddannelsen er tilrettelagt således, at den bygger videre på BA-uddannelsens erhvervede viden og kompetencer og der fokuseres fortsat på studiets tre dimensioner, dvs. den sproglige, den kulturelt-litterære og den samfundsfagligt-historiske. Arbejdsformerne bygger også videre på bachelorstudiet, dog med en høj grad af selvstændighed efterhånden som man nærmer sig afslutningen på uddannelsen ved at skrive specialeafhandlingen. (Dokumentation, s. 24). Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Kandidatuddannelsens struktur fremgår af side 14 i indeværende rapport. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsens også tager udgangspunkt i og udbygger de tre fagdimensioner fra bacheloruddannelsen: Uddannelsen spænder mellem to obligatoriske kernefaglige komponenter, der netop tager trådene op fra BA-uddannelsen og to valgfrie fag, hvor den studerende til en vis grad kan tone sin uddannelse ud fra evt. fremtidige erhvervsmuligheder og ønsker. (Dokumentation, s. 30). Universitetet redegør for uddannelsens progression i dokumentationsrapporten, hvor det eksempelvis fremgår, hvordan faget sprog og kognition indgår i progressionen: Faget Sprog og kognition er den ene del af det sprogligt baserede kernefag. Dette fag fungerer som en overbygning på de sproglige discipliner på BA-delen, idet det - med afsæt i den kognitive lingvistik - giver en grundigere forståelse for udvalgte sproglige fænomener. I kurset lægges særligt vægt på de sproglige områder, hvor syntaktiske, morfologiske og/eller semantiske kontraster mellem spansk og dansk er særligt markante. Ud fra sprogtypologiske forskelle mellem disse sprog har kurset til hensigt at vise, hvordan sproget som et symbolsk kommunikativt system kan sættes i relation til sprogliggørelsen af verden. Ud fra dette perspektiv vil forholdet mellem sprog og tænkning og mellem sprog og kultur accentueres. (Dokumentation, s. 31). 33

37 Universitetet redegør videre for, at uddannelsens opbygning, grundet to åbne fag af hver 10 ECTS-point, har en stor grad af fleksibilitet, der muliggør at de studerende hver især kan tone uddannelsen: Hensigten med den forholdsvis store variationsbredde i kandidatuddannelsen er at den både giver kompetencer inden for fremtidens spanskfag i gymnasiet og inden for de såkaldte utraditionelle beskæftigelsesområder. De forskellige valgmuligheder gør det muligt for de studerende at dreje deres uddannelse hen imod den karrierevej de ønsker at forfølge. (Dokumentation, s. 32). Universitetet bemærker, at fra 1. september 2013 vil der, som nævnt under kriterium 1, blive byttet om på bachelorfaget sprog og kognition og kandidatfaget kontrastiv grammatik: For at give et dækkende billede af hele bachelor- og kandidatforløbet tages der i nedenstående redegørelse dog udgangspunkt i, at Sprog og kognition er placeret på kandidatuddannelsen. (Dokumentation, s. 30). Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet to skematiske oversigter over sammenhængen mellem henholdsvis de generelle akademiske kompetencemål (Kandidatuddannelsens studieordning, s. 4) og de fagspecifikke kompetencemål (ibid. s, 5-6; Bilag 19). Heraf fremgår det eksempelvis, at det fagspecifikke mål om, at Den studerende kan analysere historiske/samfundsmæssige problemstillinger samt reflektere over valg af teori og analysestrategier (Bilag 19, s. 3) indfries i faget kulturelt emne i kontekst og i specialet. Kulturelt emne i kontekst er blandt andet også med til at sikre sammenhængen til det generelle kompetencemål om, at den studerende skal kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning (Kandidatuddannelsens studieordning, s. 4). Det bemærkes kritisk, at der ikke kan genfindes et fagelement, hvor det fremgår, at de studerende lærer om medier, hvormed det er uklart, hvor de studerende lærer, at: præsentere stof på en måde, der er tilpasset målgruppen og under inddragelse af egnede medier (Bilag 18, s. 7). De studerende bekræftede på mødet, at der ikke er undervisning i valg og brug af medier. Det kan heller ikke umiddelbart genfindes fagelementer med fokus på, at den studerende lærer at kommunikere på højt niveau med almenkyndige om faglige problemer (Bilag 19, s. 4). Dog vurderer akkrediteringspanelet, at der her er tale om mindre væsentlige mangler, hvorfor det er vurderingen, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over frafaldet fra kandidatuddannelsen i perioden : (Dokumentationsrapporten, s. 36). Akkrediteringspanelet kan på den baggrund konstatere, at der i perioden ikke har været frafald fra uddannelsen. Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Universitetet lister i dokumentationsrapporten de anvendte prøveformer på kandidatuddannelsen: Hjemmeopgave, anvendes i disciplinen: Kulturelt emne i kontekst 34

38 Skriftlig stedprøve, anvendes i disciplinen: Sproglige kontraster: Kontrastiv grammatik (pr. 1. september 2013: Sprog og kognition) Mundtlig prøve, anvendes i disciplinen: Sproglige kontraster: Fonetik Dertil kommer åbne fag og speciale. De åbne fag udprøves ved prøveformer, der afhænger af fagets karakter og faglige indhold. Eksempler på prøveformer ved åbne fag har været: Den nutidige spansksprogede fortælling i Argentina, Chile og Spanien El cuento hispano contemporáneo: Argentina, Chile y España udprøves ved fri skriftlig hjemmeopgave Pedro Almodóvars filmproduktion udprøves ved fri skriftlig hjemmeopgave Projektledelse for humanister udprøves ved fri skriftlig hjemmeopgave Fremmedsprogstilegnelse udprøves ved en mundtlig prøve (Dokumentation, s. 38). Universitetet redegør videre for, hvordan de valgte prøveformer udprøver centrale dele af uddannelsens kompetenceprofil, hvoraf det følgende eksempelvis fremgår: Prøveformen mundtlig prøve udprøver bl.a. følgende kompetencemål: udtrykke sig sikkert mundtligt... på spansk på et højt niveau, argumentere...mundtligt på spansk og dansk på et højt niveau, præsentere stof på en måde, der er tilpasset målgrupper.., kommunikere på højt niveau med specialister og almenkyndige om faglige problemer, have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse, kunne argumentere på et videnskabeligt niveau, formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. (Dokumentation, s. 39). Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, hvordan uddannelsernes fag imødekommer de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale skoler: 35

39 (Dokumentationsrapporten, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler sikres gennem bachelor- og kandidatuddannelsens samlede fagpakke. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har ved årsskiftet 2008/2009 udviklet Delpolitik for universitetspædagogik (Bilag 35), hvis formål er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes pædagogiske praksis ved Syddansk Universitet. (Dokumentation, s. 40). På universitetsniveau arbejdes der med pædagogisk kompetenceudvikling på flere måder. For det første har universitetet siden først i 1990 erne udbudt et obligatorisk universitetspædagogikum for adjunkter, som løber over to semestre og blandt andet består af en kursusdel, individuel supervision og vejledning samt kollegavejledning i grupper (Dokumentation, s ). For det andet tilbydes både fastansatte undervisere, undervisningsassistenter og eksterne lektorer løbende universitetspædagogiske kursusforløb, som eksempelvis omhandler e-læring, brug af cases og projekter i undervisningen samt udvikling af virkemidler, ligesom der efter behov arrangeres temadage om emner såsom karakterskala, målbeskrivelser osv. Endelig har professorer og lektorer siden 2006 kunnet benytte et tilbud om pædagogisk supervision (Dokumentation, s. 41). Det fremgik af mødet med underviserne, at pædagogisk kompetenceudvikling indgår i de årlige medarbejderudviklingssamtaler på instituttet, ligesom flere af underviserne kunne bekræfte, at de har deltaget i e- læringskurser, specialevejledningskurser og i et kursus til ældre undervisere, der ønsker at opfriske deres adjunktpædagogikum. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Det Humanistiske Fakultet har udarbejdet en strategi for implementering af undervisningsportfolio, herunder hvilke krav der stilles til indholdet (Bilag 21), og det fremgår videre, at Arbejde med egen portfolio som Lærings- og evalueringsportfolio indgår i universitetspædagogikumforløbet og andre tilsvarende pædagogiske forløb. (Dokumentation, s. 41). For den enkelte videnskabe- 36

40 lige medarbejder skal der desuden foreligge en udviklingsplan og afrapportering af alle pædagogiske aktiviteter (Dokumentation, s. 41). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at disse tiltag endnu ikke er implementeret på uddannelsen (Supplerende dokumentation af 13. september 2011). De studerende evaluerer også deres undervisning ved hjælp af et evalueringsskema, hvor der spørges ind til undervisningens struktur og formidling (Bilag 22). På den måde kan fagleder, studieleder og studienævnet følge med i, om underviserne er i stand til at realisere undervisningens indhold og mål (Dokumentation, s. 41). Universitetet skriver: Det er Studienævn for Fremmedsprog, der har det overordnede ansvar for at kvalitetssikre og udvikle undervisningen og uddannelsen. Studienævnet har i henhold til universitetets Delpolitik for Prøveformer og undervisningsevaluering fastsat retningslinjer for evaluering af undervisningen (jf. bilag 30), som er indarbejdet i evalueringsprocedurerne på uddannelserne på spanske og spanskamerikanske studier. Studienævnet for Fremmedsprog har vedtaget en obligatorisk, skriftlig og anonym evaluering ved semestrets afslutning i alle discipliner. Underviseren gennemgår evalueringerne og diskuterer dem med de studerende i den efterfølgende undervisningstime. Evt. bemærkninger fra de studerende indarbejdes herefter i den rapport, der sammen med skemaerne indsendes til studienævnet. Udover denne skriftlige slutevaluering afholdes efter studienævnets anbefaling en mundtlig midtvejsevaluering for på denne måde at kunne rydde evt. misforståelser eller uhensigtsmæssigheder af vejen inden undervisningsforløbet slutter. Da studenterantallet i de fleste undervisningssituationer er relativt lavt, og der af denne grund som regel er en tæt kontakt mellem underviser og de studerende, vil der udover denne formaliserede evalueringsprocedure, naturligvis løbende blive foretaget justeringer i undervisningen på baggrund af de studerendes observationer. Udover disse kanaler har de studerende altid mulighed for at henvende sig direkte til faglederen. Endvidere kan de gennem deres repræsentant i studienævnet bidrage med forslag til forbedring af undervisningskvaliteten. (Dokumentation, s. 49). På besøget bekræftede de studerende, at der er en god mundtlig dialog med både underviserne og studieledelsen, og at det er sjældent, at der er grund til at kritisere undervisningen. Det er de studerendes klare opfattelse, at der bliver lyttet til dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkelig grad sikrer en pædagogisk og kvalificeret afvikling af undervisningen, idet systematikken omkring efter- og videreudvikling af VIP erne er knyttet an til en udviklingsplan, afrapportering og undervisningsportfolio, der endnu ikke er implementeret på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen - og at der følges op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På universitetsniveau er der hvert tredje år siden 2004 lavet en omfattende undervisningsmiljøvurdering. Den seneste blev gennemført i forårssemesteret 2010 dels via en spørgeskemaundersøgelse blandt alle studerende på universitetets fem campusser, dels via lokaleundersøgelse af områder eller lokaler, som de studerende i spørgeskemaundersøgelsen havde udpeget som særligt problematiske, og endelig via fokusgruppeinterviews med interesserede studerende, som er blevet tilfældigt udvalgt. Tredelingen af undersøgelsen er sket som et resultat af, at svarprocenterne for de tidligere undersøgelser har været lave (Dokumentation, s. 42). Spørgeskemaundersøgelsen resulterede i en samlet svarprocent på 16,4 fra heltidsstuderende og 9,3 fra deltidsstuderende, og der har ikke været særlige udsving i svarprocenten på tværs af campusser og fakulteter. Der refereres i dokumentationsrapporten udelukkende til resultaterne for hele universitetet, som viser, at den gennemsnitlige tilfredshed ligger en anelse over middel (Dokumentation, s. 43). De studerende gav på mødet udtryk for, at de fysiske rammer på uddannelsen er passende i forhold til deres behov. Det fremgik desuden af mødet med studieledelsen, at der er stort fokus på at styrke mulighederne for 37

41 fjernundervisning, således at udvalgt forelæsninger vil blive optaget og efterfølgende være tilgængelige online. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende anbefales at tage på udveksling i udlandet på uddannelsens 4. semester: På 4. semester er placeret følgende fire discipliner: Valgfag, Oversættelse spansk dansk, Dimensionskursus i litteratur 2 samt Sprog og kultur 2. Ved et udenlandsophold afvikles Oversættelse spansk dansk samt Sprog og kultur 2 som fjernstudium, da vi erfaringsmæssigt ved, at det er svært for ikke at sige umuligt at finde tilsvarende discipliner på udenlandske universiteter. Således gives normalt merit for prøver aflagt ved et udenlandsk universitet (oftest spansk eller latinamerikansk universitet) for valgfag og dimensionskursus i litteratur 2. Studienævnet for Fremmedsprog skal forhåndsgodkende ansøgningen om udenlandsophold inden afgang til udlandet. Ved særlige tilfælde kan uddannelsesforløbet tilrettelægges således, at udlandsophold kan finde sted på et andet tidspunkt end 4. semester. (Dokumentation, s. 44). Det fremgik af mødet med de studerende, at de finder det problematisk, at universitetet anbefaler udenlandsophold i et semester, hvor det ikke er muligt at få merit for 30 ECTS-point. Flere af de studerende, der havde været af sted fortalte, at det er svært at holde styr på fjernundervisningen, når man sidder i udlandet, hvorfor studieophold i udlandet ofte har været studietidsforlængende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at uddannelsens struktur ikke gør det muligt for de studerende at læse et sammenhængende semester i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: På kandidatuddannelsen anbefales et udlandsophold i det sidste semester, hvor specialet skal udarbejdes, men det er ligeledes muligt efter Studienævnets forhåndsgodkendelse at følge de to åbne fag ved et universitet i et spansktalende land. I perioden har der været tre studerende, der har benyttet sig af denne mulighed. (Dokumentation, s. 44). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet anbefaler et studieophold i udlandet på det semester, hvor den studerende udarbejder sin kandidatafhandling, og derfor ikke umiddelbart følger nogen fag. Det bemærkes også kritisk, at uddannelsens struktur ikke gør det muligt at læse et sammenhængende semester á 30 ECTS-point på et udenlandsk universitet, hvis man tager på udveksling på uddannelsens 3. semester. Dermed vil et studieophold i udlandet med stor sandsynlighed være studietidsforlængende, hvilket, jf. mødet med de studerende, kan virke som en barriere for de studerendes muligheder for at tage på udveksling i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 38

42 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Høringssvar af d.10. januar 2012 Supplerende dokumentation af 13. september 2011 ECTS-point på bacheloruddannelsen Redegørelse for hvorfor det ikke er muligt at få udviklingsplaner og afrapportering af pædagogiske aktiviteter Bilag 1 - Studieordning for bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier 2011 Bilag 1a - Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet 2010 Bilag 2 - Studieordning for kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier Bilag 16 - Studiestartsstrategi ved Det humanistiske Fakultet Bilag 17 - Rapport vedr. globaliseringsprojekt, herunder Indplaceringstest for spansk Bilag 18 - Sammenhæng mellem målbeskrivelser og kompetencebeskrivelse, bacheloruddannelsen Bilag 19 - Sammenhæng mellem målbeskrivelser og kompetencebeskrivelse, kandidatuddannelsen Bilag 20 - Udviklingskontrakt for Syddansk Universitet 2011 Bilag 21 - Notat om implementering af undervisningsportfolio Bilag 22 - Evalueringsskema og retningslinjer for evaluering af undervisningen Bilag 23 - Oversigt over mobilitet, spanskstuderende Bilag 24 - Udvekslingsaftaler, udenlandske universiteter, spanske og spanskamerikanske studier Bilag 29 - Delpolitik for studiestart Bilag 35 - Delpolitik for Universitetspædagogik 39

43 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker (Bilag 28-35)), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. Kvalitetssikringssystemet på SDU evalueres og udvikles ifølge universitetet løbende med udgangspunkt i principperne fra kvalitetscirklen, som går fra strategi og mål til praksis og udførelse over analyse og evaluering til opfølgning og ændring, en udvikling der foregår i en endeløs, cirkulær proces. Hvert halve år foretages der en opfølgning på to af delpolitikkerne. Opfølgningen omfatter en kvantitativ undersøgelse og workshops med deltagelse af VIP er, TAP er og studerende. Via de opfølgninger, der fandt sted i efteråret 2009 og foråret 2010, blev der sat fokus på graden af målopfyldelse, og der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Kvalitetsudviklingsrådet (KUR-U) har ansvaret for løbende at samle op på informationer fra interne undersøgelser og workshops, som kan indvirke på kvalitetssikringssystemet, ligesom KUR-U skal samle op på de eksterne inputs, der opstår i forbindelse med akkrediteringsprocessen og den internationale udvikling, eksempelvis gennem universitetets deltagelse i EUA-projekter (European University Association) og Bologna-processerne (Dokumentation, s. 48). Universitetet beskriver videre, at de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har ført til, at direktionen har godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og 40

44 fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Dokumentation, s. 48). Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Dokumentation, s. 48; Supplerende dokumentation, 28. oktober 2011). Det er vurderingen, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere (Dokumentation, s. 46). Det er vurderingen, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: 41

45 (Bilag 26). Det vurderes på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at det er en standard, at Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer på langs og på tværs. (Bilag 35). Det er studienævnets ansvar at leve op til denne del af kvalitetspolitikken. Af delpolitikkerne for udvikling af ny uddannelse og for prøveformer og undervisningsevaluering fremgår det desuden, at studieordningen skal indrettes, så det er muligt at tage på udlandsophold eller gennemføre et projektorienteret forløb og samtidig gennemføre uddannelsen på normeret tid. Derudover fremgår det, at der i studieordningerne skal være overensstemmelse mellem læringsmål samt fagets størrelse i ECTS-point og eksamensformen, og at eksterne aftagere og interessenter skal inddrages i udviklingen af en ny uddannelse ( Monitoreringen af den enkelte uddannelse dækkes af de systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, se under Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne nedenfor. Det er vurderingen, at SDU har procedurer for monitorering og udarbejdelse af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer På SDU s hjemmeside offentliggøres, hvor den studerende skal henvende sig, og hvilken frist der gælder i forbindelse med indgivelse af ansøgninger og klager samt information om deres studieforløb, herunder eksamensplaner og -regler, tilmeldingsskemaer, læseplaner med mere. Derudover får de studerende senest en måned forud for afholdelse af en eksamen information om eksamenens afholdelse, bedømmelsesform og information om hvornår bedømmelsen foreligger. Det er vurderingen, at SDU sikrer de studerendes eksamen vedrørende krav, regler og procedurer. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer I delpolitikken for universitetspædagogik er der sat standarder og guidelines for kompetenceudvikling af undervisere og uddannelsesudviklere. Overordnet beskriver denne del af delpolitikken redskaber til professionalisering af den enkelte underviser og uddannelsesudvikler. Kompetenceudviklingen relaterer sig både til den konkrete undervisning og til uddannelsesudvikling, idet målet for kompetenceudviklingen er en kvalificering af personer, som varetager undervisnings- og uddannelsesudviklingsopgaver. Herudover er kompetenceudvikling i høj grad betinget af anerkendelse og incitamentsstrukturer. Desuden beskrives ledel- 42