OPSAMLINGSNOTAT BESKÆFTIGELSES- NETVÆRK: LIGHT RE- GIMET

Transkript

1 OPSAMLINGSNOTAT BESKÆFTIGELSES- NETVÆRK: LIGHT RE- GIMET Dato: 28. september 2015, kl. 11:00 14:00 Sted: KL-huset, lokale 1-03, Weidekampsgade København S 1. INDLEDNING 2. OVERBLIK OVER BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 2.1. ET FAGLIGT PERSPEKTIV 2.2. ET ØKONOMISK PERSPEKTIV 2.3. EFTERSPØRGSLEN 3. DET JURIDISKE ASPEKT LIGHT REGIMET 3.1. HVILKE YDELSER? 3.2. TÆRSKELVÆRDI 3.3. INDHOLD 3.4. UNDTAGELSER 4. EN KONKRET ERFARING 4.1. PRAKTISKE OVERVEJELSER 4.2. SAMARBEJDE OG PROCES 5. GODE RÅD FRA JOBRÅDGIVERNES BRANCHEFORENING 5.1. PRIVATE AKTØRERS EKSISTENSBERETTIGELSE

2 5.2. GODE RÅD 6. RELEVANTE LINKS 1. Side 2 af 15

3 2. Indledning Dette notat samler op på mødet i Beskæftigelsesnetværket, der blev afholdt den 28. september. Mødet omhandlede lightregimet. Notatet har til hensigt at sikre vidensdeling til en bredere kreds, end de, der deltog i netværksmødet. Notatet offentliggøres på udbudsportalen.dk. Programmet for mødet var som følger: Indledningsvist og kortfattet skitserede Ulrik Petersen, chefkonsulent, KL s kontor for vækst og beskæftigelse, beskæftigelsesområdet med henblik på at sætte rammen for drøftelserne. Efterfølgende gennemgik Carina Risvig Hamer, Syddansk Universitet, light-regimet, dvs. det regelsæt, som kommunerne står overfor at skulle følge pr. 1. januar Herpå fulgte et erfaringsoplæg fra Roskilde Kommune ved Pernille Kapler Andersen, som er specialkonsulent i kommunens Social- og Arbejdsmarkedssekretariat. Endelig gav Morten Kjeldgaard, formand for Jobrådgivernes Brancheforening, et indblik i de private aktørers opfattelse af et godt samarbejde. Netværksdeltagerne bidrog med spørgsmål og bemærkninger undervejs og som afrunding på mødet. Notatet følger programmets kronologi og behandler således følgende 4 emner: 1. Overblik over beskæftigelsesområdet 2. Det juridiske aspekt light regimet 3. En konkrete erfaring 4. Gode råd fra de eksterne aktører Notatet er udarbejdet af Rehman Majeed, juridisk student, i samarbejde med Trine Kronbøl, chefkonsulent i Udbudsportalen i KL og tovholder for netværket. Side 3 af 15

4 3. Overblik over beskæftigelsesområdet Ulrik Petersen indledte mødet med en kortfattet karakteristik af beskæftigelsesområdet Et fagligt perspektiv Fra et fagligt perspektiv kan området opdeles i jobcenterydelserne, dvs. sagsbehandling og kontaktforløb for jobsøgende, og de aktive tilbud. I forhold til samarbejdet med private virksomheder såkaldte andre aktører - giver det mening at opdele området i aftaler, der er indgået på baggrund af udbud og kontrakter, der er tildelt direkte. Den matrixbaserede opdeling af beskæftigelsesområdet er gengivet i tabellen nedenfor. Når der sættes fokus på offentlig-privat samarbejde på beskæftigelsesområdet er det traditionelle billede, ifølge Ulrik, at dialogen centrerer sig om udbud af sagsbehandling og kontaktforløb, på trods af områdets relativt ringe omfang i kroner og ører og i øvrigt ikke synderligt gode erfaringer med udbud. Side 4 af 15

5 De aktive tilbud og særligt de kontrakter, der er indgået direkte får derimod sjældent meget opmærksomhed, selvom langt den største andel af opgaverne målt i kroner og ører ligger her og opgaverne er lagt mere oplagte at udbyde Et økonomisk perspektiv Beskæftigelsesområdet og de dertilhørende opgaver kan også anskues fra en økonomisk vinkel. Her er det væsentlige, at området kan opdeles i overførsler og service. I forhold til offentlig-privat samarbejde giver det sig selv at der ikke kan hentes nogle effektiviseringsgevinster på de opgaver, som alene drejer sig om overførsler Efterspørgslen Efterspørgslen på området har været vigende i de senere år og vil formentlig være det forsat. Det gælder især efterspørgslen på standardtiltag. Nogle grupper er sværere at håndtere: Ledige under gode konjunkturer Helbredsproblemer/ sammensatte problemer Langvarige sdp sager Ressourceforløb til opstart Side 5 af 15

6 Ulrik mener, at beskæftigelsesområdet generelt er meget bøvlet set med udbudsbriller og at det er problematisk, hvis myndighedsopgaver ender hos eksterne aktører. Han opfordrer til meget klare og præcise kontrakter. Side 6 af 15

7 4. Det juridiske aspekt light regimet Carina Risvig Hamer forklarede indledningsvist, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser ophæves med de nye udbudsregler, som indføres pr. 1. januar Dette indebærer, at en lang række af de ydelser, som i dag er undtaget de fulde procedureregler i udbudsdirektivet, fremadrettet, vil blive fuldt udbudspligtige. De resterende tjenesteydelser underlægges lightregimet, som kan defineres som en særlig udbudsordning med en række mindre byrdefulde udbudsregler. Carina redegjorde efterfølgende for lightregimet Hvilke ydelser? De ydelser, som underlægges lightregimet beskrives i udbudsdirektivets annex xvi overordnet som Sociale og visse andre tjenesteydelser. Mere konkret ser listen ud som følger: 1. Administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kulturelle område 2. Lovpligtig socialsikring 3. Velfærdsydelser 4. Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser ydet af fagforeninger, politiske organisationer, ungdomsorganisationer og andre medlemskabsbaserede organisationstjenester 5. Religiøse tjenester 6. Hotel-og restaurationstjenesteydelser 7. Visse Juridiske tjenesteydelser 8. Andre administrative tjenester og tjenester for den offentlige sektor 9. Tjenester for lokalsamfundet 10. Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindelse med offentlig sikkerhed og redningstjenester Efterforsknings-og sikkerhedstjenester 11. Internationale tjenester 12. Posttjenester 13. Diverse tjenester Præcis, hvilke opgaver og ydelser, der hører under de ovenstående 13 punkter, er ikke udtømmende afdækket. Men umiddelbart vurderer Carina, at annex xvi alene lister en del af de opgaver og ydelser, der vedrører beskæftigelsesområdet (under Side 7 af 15

8 punkt 1 og 4). Efter hendes vurdering er der således en række ydelser og opgaver på området, som vil blive underlagt de fulde procedureregler Tærskelværdi Lightregimet skal følges, når kontraktværdien er højere end kr. eksklusive moms. Såfremt kontraktsummen er mindre end de ca. 5,5 mio. kr. vil det bero på en konkret vurdering i forhold til den grænseoverskridende interesse om procedurereglerne skal følges. Ved kontrakter der omfatter både tjenesteydelser af lightregimet og øvrige tjenesteydelser eller varer, afgør den højeste værdi hvilket regelsæt der anvendes. Om der foreligger grænseoverskridende interesse vurderes på baggrund af: Kontraktens genstand Anslåede værdi Særlige forhold, der kendetegner den berørte sektor (markedets størrelse og struktur, handelspraksis osv) Det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Det er ordregiver, der har bevisbyrden Indhold Som i det fulde regime indebærer anvendelse af lightregiment at der skal offentliggøres en bekendtgørelse. Det kan enten være en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelse. Bekendtgørelsen skal indeholde de sædvanlige oplysninger såsom cpv-koder, procedurevalg mv. I lightregimet er der frit procedurevalg. Den valgte procedure skal dog følges og må ikke ændres undervejs i processen. Der er således fri adgang til forhandling. Der er heller ikke nogen tidsfrister forbundet med regimet, de bør dog fastsættes under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Beskrivelsen af kontraktens genstand følger også lempeligere regler. Der kan henvises til billeder mv. ordregiver er alene forpligtet til at udarbejde et materiale, der sætter interesserede tilbudsgiver i stand til at afgive tilbud. 1 Ved dannelsen af beskæftigelsenetværket var det Udbudsportalens afsæt at opgaver på beskæftigelsesområdet ville rykke fra bilag IIB til annex xvi. I lyset af Carinas vurdering/gennemgang afdækkes det, hvorledes opgaver og ydelser på beskæftigelsesområdet fordeler sig på lightregime og fuldt regime. Side 8 af 15

9 Ordregiver skal angive hvilke betingelser der er for at deltage. Adgangene til at udelukke tilbudsgivere er udtømmende beskrevet. Ordregiver skal også fastsætte et tildelingskriterium samt eventuelle underkriterier, men der er ikke krav om valg mellem bestemt tildelingskriterier. Der er heller ingen pligt til at vægte kriterierne eller at anføre dem i prioriteret orden. En givet vægtning må dog ikke ændres undervejs. Både med hensyn til underretning, begrundelse, stand-still samt bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt er der de samme regler som for alle andre kontrakter Undtagelser Afslutningsvis nævnte Carina udbudsdirektivets generelle undtagelsesregler: In-house Ydelser, jf. 21 Bestemmelser i udbudslovens 80-83, fx o skabelse af et unikt kunstværk o beskyttelse af enerettigheder o tvingende grunde som følge af begivenheder ordregiveren ikke kunne forudse o kun modtaget irrelevante tilbud Hun henviste i øvrigt til følgende tekster i lovbemærkningerne: Sådanne situationer kan f.eks. være socialpædagogisk ydelser på det specialiserede socialområde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at udbyde eller annoncere, før der indgås aftaler med en privat økonomisk aktør som selvejende institutioner på en række sociale områder, herunder bo-og opholdssteder til handicappede og socialt udsatte borgere. Det følger af servicelovens 14,stk.1, at for en række ydelser på socialområdet, kan kommunerne kun henvise borgere til bo- og opholdssteder, såfremt tilbuddene er registreret på Tilbudsportalen.( ).. Konkurrenceudsættelsen for ydelser omfattet af servicelovens bestemmelser, og som er optaget på Tilbudsportalen, kan der forske gennem Tilbudsportalens oplistning af ydelsernes indhold og pris. Side 9 af 15

10 5. En konkret erfaring Pernille Kapler Andersen fortalte om Roskilde Kommunes erfaringer i forbindelse med udbud i beskæftigelsesindsatsen. Roskilde Kommune har i flere år arbejdet aktivt med udbud på området og har gennemført en lang række af udbud, bl.a.: Anden aktør med myndighed: Ledighedsydelsesmodtagere med mere end 12 måneder ledighed 26 ugers forløb med fokus på motivation og virksomhedspraktik til fleksjob Drifts/bonus model Mål på VP, fleksjob og fastholdelse i fleksjob i 9 måneder. Anden aktør uden myndighed: Jobparate ledige med anden etnisk baggrund end dansk 4 26 ugers forløb med fokus på motivation, arbejdspladsdansk, virksomhedsrettet aktiveret Fast pris-model Mål på VP, LT og ordinær job/uddannelse 5.1. Praktiske overvejelser Pernille pointerede indledningsvist, at der er en række forhold, der skal på plads inden et udbud igangsættes. Først og fremmest er det væsentligt at såvel ledere, fagkonsulenter som andre relevante medarbejdere er med i processen. Udbudskonsulenten bør alene have ansvaret for at samle trådene. Der skal også fastsættes en økonomisk ramme og en målgruppe for udbuddet. Og mål med og indhold af udbuddet skal defineres. Herudover skal det overvejes hvilke resultater der skal opnås med opgaveløsningen og hvordan der vil følges op. Ellers bliver det umuligt at sætte de relevante krav til tilbudsgiver. Side 10 af 15

11 5.2. Samarbejde og proces I Roskilde Kommune starter udbudsprocessen ved at udbudsgruppen skriver indhold til et udbud. Her holdes der fokus på følgende: At anvende konkrete cases, som tilbudsgiver skal forholde sig til At afgrænse sidetal og være opmærksom på sammenhæng mellem indhold, målgruppe og krav At overveje hvad der er nødvendigt i forhold til udvælgelses- såvel som tildelingskriterier I selve tilbudsbedømmelsen evalueres del- og underkriterierne hver for sig, konkret er tilbudsprisen fjernet så den ikke farver vurderingen af det kvalitative udbud. Når kontrakten er trådt i kraft holdes der løbende statusmøder, hvor samarbejdet og tilsynet drøftes og der følges endvidere op månedligt på et registreringsark med mål. Med henblik på en tydelig forventningsafstemning udarbejdes der i øvrigt altid en samarbejdsaftale, der ligger som bilag til kontrakten. Kontrakterne indeholder almindeligvis to kattelemme: Udbyder er ikke forpligtet til at udnytte max. antal pladser/uger 3 måneders gensidig opsigelse Pernille bemærkede afslutningsvist at tendensen er, at kommunale tilbud erstatter tidligere udbudsområder. Til gengæld kommer myndighedsopgaverne muligvis i spil fremadrettet, ligesom der formentlig vil blive fokuseret mere på innovation og effektivisering som en del af løsningen. Side 11 af 15

12 6. Gode råd fra Jobrådgivernes Brancheforening Morten Kjelgaard videregav sine tanker om det gode samarbejde mellem Jobcenter og privat aktør Private aktørers eksistensberettigelse Efter Mortens mening er listen over fordelene ved at bruge private aktører i beskæftigelsesindsatsen meget lang: Hos de private aktører bliver der brugt specialister, så borgerne kan tilbydes en individuel, behovsorienteret indsats ud fra en komplet ydelsesvifte. Den koordinerede indsats kan leveres hos den samme aktør, hvilket gør at kommunalbestyrelsen kan spare penge. Den ydelse de private aktører tilbyder er fleksibel. Således kan borgeren vælge en hurtig og god indsats, baseret på en præcis dimensionering og differentiering. Kommunalbestyrelsen pådrager sig ingen større fast omkostninger herved. Private aktører uafhængige, både geografik og fagligt samt politisk. Således har de ikke nogen interesse i at begrænse beskæftigelsesmulighederne geografisk eller fagligt, hvilket er en fordel for borgeren. Samtidig har de adgang til de bedst kvalificerede kandidater, hvilket er en fordel for virksomhederne. Endelig er det en fordel for kommunalbestyrelsen af de private aktører er uafhængige af politiske interesser. De private aktører har desuden et indgående branchekendskab, som gør at borgerne kan tilbydes en dybere specialviden om branchespecifikke forhold, at kommunalbestyrelsen behøver ikke selv at ansætte alle former for ekspertise og at virksomhederne kan skabe match. Borgerne kan endvidere nyde godt at det store virksomhedsnetværk, som de private aktører har, qua den store berøringsflade med arbejdsmarkedet. Givet at private aktører selv er en del af det private erhvervsliv, møder borgeren allerede det private erhvervsliv i samarbejdet med aktøren. Det samme gælder virksomhederne som har en rekrutteringsbase. Virksomhedsnetværket betyder endvidere at kommunalbestyrelsen ikke behøver at ansætte så mange virksomhedskonsulenter. Side 12 af 15

13 Det forhold at private aktører kan gå konkurs, kommer også både borgere og aftagervirksomheder til gode. Aktøren vil lægge sig i selen for at skabe resultater og det bedste match. Endeligt har borgerne en anden dialog med private, et andet tillidsforhold. Borgeren behøver nemlig ikke at være bange for at "afsløre" sig og derved pådrage sig sanktioner. Morten bemærkede afslutningsvist at jobcentrene faktisk efterspøger de private aktørers kompetencer Gode råd Efter Mortens mening er der i dag et udmærket samarbejde mellem jobcentrene og de private aktører. Der samarbejdes om en mangfoldighed af opgaver og om varierende målgrupper og specialistkompetencer er ofte i centrum. Den private aktør anvendes også som buffer, dvs. fungerer som vikar, ved spidsbelastninger, udvikling af nye forløb besparelser, benchmarking m.m. Samarbejdet er som regel karakteriseret af gensidig respekt (sagsbehandling, lovgivning, krav og aftalegrundlag, og udbudsregler) Efter Mortens mening kunne samarbejdet mellem jobcentrene og de private aktører dog med fordel udvides. Han mener således at der skal konkurrenceudsættes endnu flere opgaver, fx ved at kigge på måltal i jobcentrene. Derudover mener Morten at samarbejdet kunne forbedres, hvis der var større prisgennemsigtighed på de offentlige ydelser og hvis der blev ansat professionelle indkøbere jobcentrene, så der kunne skabes en bedre sammenhæng mellem behov, ressourcer, økonomi, lovgivning, målsætninger, kvalitet, politisk holdbarhed mv. i udbuddene. De private aktører bør også indtænkes i de offentliges IT-løsninger, da dette ofte er en begrænsende faktor. Morten gav endvidere følgende konkrete råd: Vælg de bedste! o o Anvend private aktører ud fra et præstationsperspektiv (de er forskellige - fagligt, specialkompetencer, geografisk, ressourcer, målgrupper, resultater, kvalitet m.m.) Beløn de gode og afvikl de dårlige Side 13 af 15

14 o o Hav fokus på det, der virker og prisen (også i jobcentrene selv) Stil krav til private de kan holde til det! Arbejd for landsdækkende gennemsigtige målemetoder for alle målgrupper (også progression fx. sygdom, ressourceforløb og lignende Anvend de private til at benchmarke egen indsats Forsvar de private i forhold til presse og politisk (få styr på grundlaget inden udmelding m.m.) Inddrag private aktører i udviklingen af nye forløb, implementering af lovgivning, innovation, og evt. OPS o Fx. Virksomhedsrettet indsats, langtidsledighed, ressourceforløb o Økonomisk-, og effekt fokus (refusionsændringer) Offentliggør Best-Practice (forum) mellem offentlig privat samarbejde Side 14 af 15

15 7. Relevante links ophavelse-af-sondringen-mellem-a-og-b-tjenesteydelser--indforelse-af-nyt-light-regime-/ Side 15 af 15