Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 21

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Erhvervsforvaltningsret et nyt fokus Af professor Bent Ole Gram Mortensen 1. Forvaltningsrettens betydning for virksomheder Begrebet»erhvervsforvaltningsret« Forvaltningsrettens placering i retsvidenskaben Meningen med forvaltningsretten International påvirkning Jurister, forvaltningsret og erhvervslivet Indhold og vægtning af denne antologi Kapitel 2. Forvaltningsrettens kilder og indplacering i retshierarkiet Af adjunkt Bassah Khalaf 1. Introduktion De skrevne retskilder Grundloven Kompetenceudøvelse Begrænsninger i kompetencen Love Loves forarbejder Skøn Kundgørelse og ikrafttræden Bekendtgørelser Cirkulærer, vejledninger, interne regler mv De uskrevne retskilder Forvaltningsretlige grundsætninger Officialprincippet Lighedsgrundsætningen Proportionalitetsprincippet »Skøn under regel« Magtfordrejning (læren om saglige hensyn)

2 3.2. Praksis Domstolspraksis Administrativ praksis Ombudsmandens udtalelser Retssædvaner Dirigerende adfærd Internationale retskilder EU-retten EU-Domstolen EU-retlige krav til forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Folkeretten Afsnit I. Hvem træffer afgørelse Kapitel 3. Forvaltningens organisation, funktion og kompetencer Af adjunkt Bassah Khalaf 1. Indledning Forvaltningens organisation Styringens grundlag i den offentlige forvaltning Over-/underordnelsesforhold Lovhjemmel Styringens indhold forskellige styringsformer Generelle styringsmidler Love og bekendtgørelser Cirkulærer, vejledninger og planer Konkrete styringsmidler Præjudikatsværdi Rekurs med og uden lovhjemmel Tilsynsopgaver Retsgrundlaget for forvaltningens organisation Områder med særlige styrelseslove Den statslige forvaltning Ministerierne Departementer Direktorater/styrelser Delegation eller direkte kompetence

3 Råd og nævn EU-retten sætter grænser for delegation til nævn Statsforvaltningen Den kommunale forvaltning Den nye og gældende kommunestruktur De kommunale myndigheder Kommunalbestyrelsen Udvalg under kommunalbestyrelsen Kollegial og hierarkisk organisation Statens tilsyn med kommunerne Særlige forvaltningsenheder Forvaltningens funktion Den offentlige forvaltnings størrelse og samfundsmæssige betydning Den offentlige sektors opgaver i forhold til den private sektor Midler til varetagelse af den offentlige sektors opgaver Retlig regulering Generel regulering Konkret regulering Definition af forvaltningsakt Forvaltningsaftaler Ydelser Opkrævning Forvaltningens kompetencer Reglerne om kompetence Forskellige former for kompetence Kompetence afhængig af saglighed Kompetence afhængig af geografisk placering Funktionelt begrænset kompetence Temporalt begrænset kompetence Afgørelse af kompetencestridigheder Overførsel af kompetence Call-in Henskydning Delegation Intern delegation Adgangen til intern delegation Begrænsninger i adgangen til intern delegation Videre adgang til delegation til udvalg

4 Ekstern delegation Delegation til private Konsekvenser af kompetencemangler Kapitel 4. De forvaltningsretlige reglers anvendelsesområder Af adjunkt Bassah Khalaf 1. Indledning Forvaltningsloven Forvaltningsmyndighed Anvendelsesområdet for forvaltningsloven Sager omfattet af forvaltningsloven Hvad falder uden for forvaltningsloven? Offentlighedsloven Afgrænsning af offentlighedslovens anvendelsesområde Offentlighedslovens anvendelsesområde Persondataloven Persondatalovens anvendelsesområde Oplysningstyper Geografisk anvendelsesområde Inden for EU Tredjelande De uskrevne reglers anvendelsesområde Almindelige retsgrundsætninger Retssædvaner Domspraksis Folketingets Ombudsmands praksis Forvaltningens interne regler EU-rettens anvendelsesområde Hvornår skal en myndighed fortolke EU-konformt? Hvornår skal en myndighed anvende de EU-retlige retsgrundsætninger? Særligt om Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og dets betydning for dansk offentlig ret Retten til god forvaltning Beskyttelse af personoplysninger Lighedsgrundsætningen Berettigede forventninger og ulovhjemlede forvaltningsakter

5 Kapitel 5. Habilitet, tavshedspligt, ytringsfrihed og offentliggørelse af kontroloplysninger Af lektor Rikke Gottrup og adjunkt Hanne Marie Motzfeldt 1. Indledning Indledning om habilitet Habilitetsreglernes formål Sondringer og begreber Myndighedshabilitet Personers almindelige habilitet Positive krav Negative krav Personers specielle habilitet Hvor finder man reglerne om speciel inhabilitet? Hvem er omfattet af reglerne? Hvilke forhold udløser inhabilitet? Partsinhabilitet Slægtskabsinhabilitet Selskabsinhabilitet To-instansinhabilitet Opsamlingsbestemmelsen Ringe fare for påvirkning Virkning af inhabilitet Underretning og afgørelse i inhabilitetssager Gaver til offentlig ansatte Hvor finder man reglerne om gaver til offentlig ansatte? Hvornår er der tale om en gave til en offentlig ansat? Straffelovens regler om bestikkelse De forvaltningsretlige principper for modtagelse af gaver og andre fordele Udgangspunktet Modifikationerne Særligt om beløbsgrænser Tavshedspligt Hvor finder man reglerne om tavshedspligt? Fortrolighedsbedømmelsen Berettigethedsvurderingen Samarbejdsparters tavshedspligt Sanktioner ved overtrædelse af tavshedspligt Ytringsfrihed Hvor finder man reglerne om offentlig ansattes ytringsfrihed?

6 8.2. Udgangspunktet om ytringsfrihed Modifikationer til udgangspunktet Samarbejdsvanskeligheder og andre følger Offentliggørelse af kontroloplysninger Hvor finder man reglerne om offentliggørelse af oplysninger? Særhjemmel for offentliggørelse Vedtagelse af regler om offentliggørelse Fortolkning af særhjemmel Supplerende regler Offentliggørelse uden særhjemmel Ikke fortrolige oplysninger Fortrolige oplysninger Afsnit II. Forvaltningens ageren Kapitel 6. Processuelle krav Af adjunkt Hanne Marie Motzfeldt 1. Indledning Forvaltningssagers start Hvornår skal en myndighed starte en sag op? Krav til form og indhold Kommunikation under sagen Frister Sagsoplysning Officialprincippet (undersøgelsesprincippet) Undersøgelsens udstrækning Overordnet om officialprincippet Sagens ramme og officialprincippet Korrekte oplysninger Oplysningsbyrden Regler om forvaltningsmyndigheders fremskaffelse af oplysninger Regelsættet for ikke-personoplysninger Ordinære oplysninger Fortrolige oplysninger Regelsættet for personoplysninger Persondatalovens formål Persondatalovens anvendelsesområde Persondatalovens systematik De generelle persondataretlige principper

7 Persondatalovens behandlingsbetingelser Regelsættet for undersøgelser og oplysningspligter Tvangsindgrebslovens formål Tvangsindgrebslovens anvendelsesområde og systematik Tvangsindgrebslovens kapitel 2 regler om fremgangsmåde mv Tvangsindgrebslovens kapitel 2 forholdet til strafferetsplejen Tvangsindgrebslovens kapitel 3 oplysningspligter De enkelte oplysningsmåder Forvaltningsmyndigheders egne oplysninger Ikke personoplysninger Personoplysninger Egne undersøgelser Indhentelse og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder Adgang til at videregive ikke-personoplysninger Adgang til at videregive personoplysninger Pligt til at videregive oplysninger Oplysninger fra parter Ikke mistanke om strafbart forhold Mistanke om strafbart forhold Oplysninger fra andre private end parten Ikke mistanke om strafbart forhold Mistanke om strafbart forhold Høring Pligt til at svare? Udveksling af oplysninger i forbindelse med høring Partsrettigheder under sagsforberedelsen Partsbegrebet Vejledning forvaltningslovens Vejledning i konkrete sager Generel vejledning (information) Korrekt vejledning og information Repræsentation forvaltningslovens Retten til partshøring forvaltningslovens Hovedreglen om partshøring på myndighedens initiativ

8 Hvordan sker partshøring? Undtagelser fra pligt til partshøring Partshøring på partens initiativ Registreredes rettigheder under sagen Sagens afgørelse Afgørelsers indhold Afvisning Realitetsbehandling Form, sprog og kommunikation Begrundelse Krav om begrundelse ved skriftlige afgørelser Krav om begrundelse ved mundtlige afgørelser Krav til begrundelsens indhold Begrænsning af begrundelsens indhold Subjektiv og objektiv rigtig Klagevejledning Oplysning om frist for domstolsprøvelse Afgørelsens bekendtgørelse og kommunikation Bekendtgørelse Kommunikation Kapitel 7. Legalitetsprincippet Af adjunkt Hanne Marie Motzfeldt 1. Indledning Legalitetsprincippet Formelle lovs princip Hjemmelskravet Det lempede hjemmelskrav Det skærpede hjemmelskrav Den personlige frihed Straf Skatter, gebyrer mv Indgreb i erhverv Grundrettigheder Tilbagevirkende kraft Samspil mellem legalitetsprincippets to sider Unionsretten det dobbelte hjemmelskrav Hjemmelsbestemmelsers formulering Klare og præcise regler retsanvendelse Vage og elastiske regler bundet skøn

9 3.3. Tomme og meget upræcise regler skønsudøvelse Værdi- og bevisskøn Opsummering Kapitel 8. Fortolkning Af adjunkt Hanne Marie Motzfeldt 1. Indledning Regelkonflikter Fortolkning af forvaltningsretlige bestemmelser Legalitetsprincippet Fortolkningsfaktorerne Ordlyd Forarbejder Formål Praksis Ideologien bag grundlovbestemmelser Friere overvejelser Fortolkningsresultater i forvaltningsretten Fortolkning inden for det dobbelte hjemmelskravs område Fremme af EU-reglers virkning Fortolkningsfaktorerne Ordlyd Forarbejder Formålsbestemmelser og præambler Friere overvejelser Praksis Grundrettigheder Fortolkningsresultater i unionsretten Folkeretlige regler Kapitel 9. Skønsudøvelse Af professor Bent Ole Gram Mortensen & adjunkt Hanne Marie Motzfeldt 1. Skønsudøvelse Inddragelse af hensyn Lovlige og ulovlige hensyn (magtfordrejningslæren) Typisk ulovlige hensyn Private hensyn Partipolitiske hensyn Fagforeningsmagtfordrejning

10 Finansielle hensyn Lempelig forvaltning over for egen virksomhed Procesfordrejning Kvalificeret forsinkelse Den nærmere fastlæggelse af de lovlige hensyn Fastlæggelsen af formålet Specialitetsprincipperne Hensyn, der i almindelighed er lovlige Grundlovsbestemmelser Internationale forpligtelser Friere overvejelser Lighedsgrundsætningerne Danske lighedsgrundsætninger EU-retlige lighedsgrundsætninger Afvejningen Skøn under regel Tungtvejende hensyn Den almindelige danske lighedsgrundsætning Retsfølgen Det nationale proportionalitetsprincip Baggrund og anvendelsesområde Egnethed Nødvendighed Forholdsmæssighed Det EU-retlige proportionalitetsprincip Egnethed Det almindelige krav om egnethed Kravet om sammenhæng og konsekvens Nødvendighed Forholdsmæssighed Lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet Åbenbar urimelighed Særligt om bibestemmelser (vilkår) Almindelige krav til bibestemmelser Kapitel 10. Aktindsigt Af lektor Carina Risvig Hamer 1. Indledning Forvaltningsloven eller offentlighedsloven

11 3. Aktindsigt efter offentlighedsloven Sagstyper Sager inden for strafferetsplejen Sager om lovgivning Personalesager Sager om førelse af en kalender Dokumenter Interne dokumenter Dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående (traditionelle interne dokumenter) Ministerbetjeningsreglen Dokumenter, der udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger Undtagelse: Aktindsigt i interne dokumenter Specielle dokumenter Statsrådsprotokoller Dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer Sekretariatsopgaver for en anden myndighed Brevveksling med advokater og andre sagkyndige Offentlig statistik Oplysninger Private forhold og drifts- eller forretningsforhold Det offentliges økonomiske interesser Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet Virksomheders oplysning til myndigheden Meroffentlighed Identifikationskravet Aktindsigt efter forvaltningsloven Undtagne dokumenter Undtagne oplysninger Behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv Klage over afgørelser om aktindsigt mv Offentlighed i henhold til anden lovgivning (pligtmæssig offentlighed)

12 Afsnit III. Kontrol, prøvelse og ansvar Kapitel 11. Tilsyn og administrativ rekurs Af lektor Rikke Gottrup 1. Indledning Remonstration Administrativ rekurs Retten til rekurs Procesforudsætninger Klageberettigede Klagefrister Klagens form og indhold Opsættende virkning Sagsbehandlingen og sagens ramme i rekursinstansen Nova Prøvelsens indhold og omfang Prøvelsens indhold hvad kan prøves? Prøvelsens intensitet og bedømmelsesgrundlaget Reaktioner Ændring til skade for klageren (reformatio in pejus) Tilsynsmyndigheder og sektortilsyn Tilsynsmyndigheder Sektortilsyn Det kommunale tilsyn Organiseringen af det kommunale tilsyn Tilsynets kompetence Tilsynets reaktioner Kapitel 12. Ombudsmanden Af lektor Rikke Gottrup 1. Indledning Ombudsmandens forhold til Folketinget Opstart af sager Klager Egen drift Sagsbehandling Bedømmelsesgrundlag Rammerne for ombudsmandens bedømmelsesgrundlag

13 6.2. God forvaltningsskik Reaktionsmuligheder Kapitel 13. Domstolsprøvelse Af lektor Rikke Gottrup 1. Indledning Procesforudsætninger Søgsmålskompetence Søgsmålsfrister Udtømt administrativ rekurs Opsættende virkning Domstolsprocessen Sagens parter Nova Procesmåden forhandlingsprincippet Prøvelsens indhold og intensitet Prøvelsens indhold hvad prøver domstolene? Intensiteten af prøvelsen Fortolkningsspørgsmål Prøvelse af skøn Resultatet af domstolenes prøvelse Domstolsprøvelse af EU-retten Effektiv prøvelse af EU-retten Procesforudsætninger Prøvelsens indhold, intensitet og følger Kapitel 14. Ugyldighed, tilbagekaldelse og erstatningsansvar Af lektor Carina Risvig Hamer 1. Indledning Ugyldighed Ugyldighedsbetingelser Retlig mangel Manglen skal være væsentlig Tertiære momenter Konsekvenser af ugyldighed Annullation Rettelse Hjemvisning Tilbagekaldelse Erstatningsansvar

14 Afsnit IV. Offentlig-privat Kapitel 15. Offentlig-privat samarbejde og det offentlige som virksomhed Af lektor Carina Risvig Hamer & professor Bent Ole Gram Mortensen 1. Indledning Hvilke opgaver kan overlades til private Offentlig-privat samarbejde (OPS) Frit valgs-ordninger Koncessioner Offentlig støtte Offentlige Privat Partnerskaber (OPP) Indkøb via indkøbscentraler Kommunale samarbejder/fælles indkøb In-house Kontrolbud Offentlige virksomheder Hvad er en offentlig virksomhed Særlige regler for offentlige virksomheder Hvile i sig selv-princippet Offentligt medejerskab af virksomheder Statens driftsvirksomheder Firmatisering Selvejende institutioner mv Universiteterne Offentlig-private selskaber loven selskaber Kapitel 16. Kommunalfuldmagten Af lektor Rikke Gottrup 1. Indledning Kommunalfuldmagten begreb Afgrænsning af de lovlige kommunale opgaver Grundsætninger der afgrænser kommunalfuldmagten Almennyttekriteriet og kommunal interesse Lokalitetsprincippet territorial afgrænsning Opgavefordelingsprincippet forholdet til andre administrative niveauer

15 3.5. Andre principper Forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner mv Forbud mod økonomisk berigelse af kommunen Forholdet til den private sektor Forholdsmæssighed Økonomisk forsvarlighed Saglige hensyn og lighed Kommunalfuldmagtens hovedområder Kommunal erhvervsvirksomhed uden for det lovregulerede område Kommunal støtte til privat erhvervsvirksomhed Støtte på baggrund af kommunalfuldmagten Lovreguleret kommunal støtte til og deltagelse i erhverv Lov om erhvervsfremme Opgaveudførelsesloven Kapitel 17. Offentlige myndigheders ageren ved offentlige indkøb Af lektor Carina Risvig Hamer 1. Indledning Udbudsreglernes formål og retskilder Formål Retskilder EU-retlige retskilder Nationale retskilder Hvem skal følge udbudsreglerne Statslige, regionale og kommunale myndigheder Offentligretlige organer Almenhedens behov Juridisk person Kontrolkriteriet Hvornår skal udbudsreglerne iagttages Kontraktens værdi er over EU s tærskelværdier Kontraktens værdi er under EU s tærskelværdier Kontrakttyper Undtagelser til udbudsreglerne Udbudsprocessen Udbudsprocedurer Tidsfrister Udelukkelse og udvælgelse af virksomheder Tildeling af kontrakt

16 6.5. Begrundelse og standstill Ændringer af kontrakten Klagesystemet på udbudsområdet Klagenævnet for Udbud Klageberettigede og betingelser for indgivelse af klage Sanktioner Forkortelser Litteraturliste Lovregister baserede på kaldenavne Domsregister Stikordsregister

17 Forord Forord Forord Generelle fremstillinger af forvaltningsretten i Danmark synes ikke fuldt ud at erkende forvaltningsrettens betydning for erhvervslivet. For den del af samfundet er forvaltningsret ellers ofte et væsentligt retsområde, uanset om den enkelte virksomhed har erkendt det eller ej. Denne antologi er skrevet med fokus på erhvervslivets møde med forvaltningen. Alle forfatterene har efter bedste evne i valg af cases og skrivestil forsøgt at sætte sig i erhvervslivets sted. Dette indebærer dog ikke, at denne antologi forsøger at advokere for særlige erhvervsvenlige fortolkninger af gældende ret. Bogen er bl.a. tænkt anvendt som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt. Bogen er også velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten. Kapitelafgrænsning og valget af de systematiske hovedlinjer er valgt af forfatterne i fællesskab. Samtlige forfattere deltager i det forskningsmæssige spydspidsområde Erhvervsforvaltningsret, i hvilket regi denne antologi er udfærdiget. Professor Bent Ole Gram Mortensen har forestået redaktion af værket og har desuden skrevet det indledende kapitel 1. Lektor Rikke Gottrup har udarbejdet kapitlerne 11, 12, 13 og 16. Lektor Carina Risvig Hamer har udarbejdet kapitlerne 10, 14 og 17. Adjunkt Bassah Khalaf har udarbejdet kapitlerne 2, 3 og 4. Adjunkt Hanne Marie Motzfeldt har udarbejdet kapitlerne 6, 7 og 8. Kapitel 5 er udarbejdet af Rikke Gottrup og Hanne Marie Motzfeldt i fællesskab. Kapitel 9 er udarbejdet af Hanne Marie Motzfeldt og Bent Ole Gram Mortensen i fællesskab. Kapitel 15 er udarbejdet af Carina Risvig Hamer og Bent Ole Gram Mortensen i fællesskab. Forfatterne til de enkelte kapitler er desuden anført i forbindelse med de pågældende kapitler. Forfatterne har benyttet en række kapaciteter i forbindelse med de enkelte kapitlers udfærdigelse. Bl.a. takkes Niels Skovmand Rasmussen for sparring i forbindelse med den svære øvelse på oversigtig og pædagogisk måde at integrere EU-rettens principper i den almindelige forvaltningsrets strukturer og systematik. Nicoline Mark Hofman og Xenia Saxil Andersen takkes for hjælp 21

18 Forord med korrektur og opsætning samt udarbejdelse af litteraturliste, stikordsregister mv. Rettelser og forslag til forbedringer til de enkelte kapitler modtages med glæde. Manuskriptet til bogen er afleveret den 1. november 2015, og materiale fremkommet efter denne dato er ikke medtaget. Bent Ole Gram Mortensen Rikke Gottrup Carina Risvig Hamer Bassah Khalaf Hanne Marie Motzfeldt 22

19 KAPITEL 1 Erhvervsforvaltningsret et nyt fokus Af professor Bent Ole Gram Mortensen Kapitel 1. Erhvervsforvaltningsret et nyt fokus Bent Ole Gram Mortensen Litteratur: Hans Petter Graver»Forvaltningsrett i markedsstaten«(2002); Hans Petter Graver»Det offentlige og konkurrance i markedsstaten særrettigheder og offentlig kontroll på de regulerte sektorer«(2006); Hans Petter Graver»Markedsstaten som begrep og utfordring til fortvaltningsretten«(2006b); Tobias Indén og Karsten Naundrup Olesen»Offentlig-privat samarbejde«(2012); Bent Ole Gram Mortensen og Helene Maria Biendzus Aastrup Jensen»Konkurrenceudsættelse og firmatisering«(2013); Karsten Naundrup Olesen»Offentlig opgave på kontrakt«(2011). 1. Forvaltningsrettens betydning for virksomheder Tid er penge. Og i erhvervslivet i særdeleshed. Skal man vente to år på en nødvendig offentlig tilladelse, eksisterer den pågældende forretningsmulighed så stadig? Og selv hvis det er tilfældet, hvad har ventetiden så ikke kostet? Ovenstående er blot én af årsagerne til, at forvaltningsretten er særdeles væsentlig for erhvervslivet. For virksomheder påvirkes i høj grad af forvaltningsretlige bestemmelser og processer. Og der er mange myndigheder, som de danske virksomheder, store som små, jævnlig er i kontakt med. Der er tilsynsmyndigheder for f.eks. arbejdsmiljø, markedsføring og persondatabehandling, som vedrører stort set alle virksomheder. Aktører i specielle brancher har ofte egne tilsynsmyndigheder, eksempelvis inden for fødevare, energi og tele. Tilladelser skal ofte indhentes fra miljø- eller byggemyndigheder. Forbud og påbud om f.eks. standsning af et arbejde kan hurtigt blive dyrt. Og skattevæsenet må ikke glemmes. Man får let det indtryk, at den offentlige forvaltning fylder meget i Danmark og skal administrere stadig mere komplekse regelsæt. Og det er for så vidt også sandt. Virksomhederne skal ikke 23

20 Bent Ole Gram Mortensen blot forholde sig til det materielle indhold af den lovgivning, der har betydning for den pågældende virksomhed. De skal også forholde sig til de myndigheder, der administrerer reglerne. Og når man frivilligt eller ufrivilligt er i kontakt med offentlige myndigheder, så skader det ikke med kendskab til de regler, som det offentlige skal følge. Et særligt område er de mange offentlige virksomheder, der ofte er udskilt i privatretlige selskabsformer. De ligger ofte i en gråzone og skal i et vist omfang agere både som privatretlige virksomheder og som offentlige myndigheder. Som virksomhed kommer man både i kontakt med disse»firmatiserede«offentlige institutioner som mulig leverandør af ydelser og som aftagere af f.eks. vand og energi. 2. Begrebet»erhvervsforvaltningsret«Ser man på den danske juridiske litteratur, er udtrykket»erhvervsforvaltningsret«ikke just noget, der ofte indgår i mange overskrifter. Faktisk har det selv ikke med kyndig bistand fra biblioteksvæsenet været muligt at finde litteratur, hvori udtrykket indgik i titlen. I bibliotekernes decimalklassesystem findes dog kategorien:»34.27 Erhvervsforvaltningsret i alm«, der især synes at omfatte markedsretlige fremstillinger (en del af den specielle forvaltningsret, jf. nedenfor). Denne antologi bliver dermed den første, der anvender udtrykket i titlen. Men heri ligger næppe nogen egentlig definition, og formålet med anvendelse af begrebet i denne antologi er da heller ikke at definere en kategori inden for den retsvidenskabelige systematik. En engelsksproget betegnelse kunne være Public Law related to Business. Betegnelsen»erhverv«, som indgår i erhvervsforvaltningsret, hentyder til en særlig interesse for retsområdets betydning over for virksomheder eller andre erhvervsdrivende. Betegnelsen»forvaltning«henviser til, at der er tale om en særlig funktion eller organisation, der er forbundet med den offentlige forvaltning. Erhvervsforvaltningsret som anvendt i denne antologi er udtryk for et bestemt fokus på forvaltningsretten. I»Erhvervsforvaltningsretten«betragtes forvaltningsretten fra én bestemt vinkel erhvervslivets vinkel. Det gælder såvel den almene som den specielle forvaltningsret, jf. nedenfor. Indholdet af forvaltningsretten bør i sagen natur ikke ændre sig, uanset fra hvilken vinkel den betragtes. Men en særlig vinkling kan tjene saglige formål. Først og 24