BYENS KLIMA OG DETS BETYDNING FOR TRÆER I BYEN af JENS DRAGSTED Skovbrugsinstituttet, Landbohøjskolen Thorvaldsensvej 57, 1871 København V.
|
|
- Frida Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYENS KLIMA OG DETS BETYDNING FOR TRÆER I BYEN af JENS DRAGSTED Skovbrugsinstituttet, Landbohøjskolen Thorvaldsensvej 57, 1871 København V. Klimaet i byen. - Vi taler alle om det, som noget vi sætter pris på, eller noget vi ikke bryder os om. Som noget vi nyder at være i, eller noget vi flygter fra. Men hvad er egentlig byens klima. Og hvordan virker det på vore træer og buske, som vi i fællesskab må dele det med. Hvad er klima? Klima kan defineres som»det gennemsnitlige vejr«, d.v.s. som gennemsnitstilstanden hos de meteorologiske elementer, der er bestanddele af»vejret«. Der kan tales om gennemsnitlig nedbør for et år eller en bestemt måned, om gennemsnitligt antal solskinstimer o.s.v.; sådanne gennemsnit udgør klimaets elementer. Det almindelige er, at klima beskrives på grundlag af gennemsnittet af en 30-årig periode, den såkaldte normalperiode. Talværdien for et klimaelement, som f.eks. årsnedbøren, er dog ikke fyldestgørende ved en klimabeskrivelse; en angivelse af det pågældende elements variation fra år til år er også af betydning. Klimabeskrivelse Det er i dag almindeligt at skelne mellem forskellige typer af klimabeskrivelse, se Yoshino (1975), Mattsson (1979). Danmark har et klima, hvad alle danske ved og ofte taler om. Et sådant områdes klima falder under kategorien makroklima. Klimaet på Den jyske Vestkyst adskiller sig på mange måder fra Danmarks klima som helhed, og det kan, når det skal beskrives, indordnes under kategorien mesoklima. Mere lokale områder, med en udstrækning som de fleste byers, skiller sig ud med et særligt lokalklima. Ved meget detaljeret klimabeskrivelse kan endelig tales om mikroklima. Hvad der må interessere i den foreliggende sammenhæng er, hvorvidt der ud fra en lokalklimatisk betragtningsmåde kan påvises træk ved byens klima, som adskiller det fra det omgivende landskabs. Det vil sikkert allerede af det foregående forstås, at en sammenfattende fremstilling af et områdets klima er vanskelig. Klimaet er jo
2 sammensat af elementer, som ikke umiddelbart kan sammenregnes. Det kan derfor vanskeligt udtrykkes med brug af en enkelt talværdi. Der er gjort flere forsøg hermed ved opstilling af såkaldte klimaindex'. De er imidlertid så grove udtryk for klimaet, at de ikke er brugbare, når områder med mere beskedne eller specielle klimaforskelle skal sammenlignes (og forresten heller ikke når klimaforskellene er meget betydelige). Klimadiagrammer Et interessant og ret udbredt middel til at fremstille et steds klima findes i brugen af såkaldte klimadiagrammer. H. Walter og H. Lieth har i 1960'erne udviklet en teknik, som består i at udtrykke klimaet ved hjælp af en standardiseret grafisk fremstilling. For at demonstrere hvorledes denne klimafremstilling tager sig ud, og samtidig undersøge, om den egner sig som sammenfattende udtryk for forskelle i klimaet mellem en by og dens omgivelser, er figur 1 konstrueret. I figuren indgår klimadiagrammer for henholdsvis (a) København (Landbohøjskolen), (b) Københavns nordlige omegn (Lille Dyrehavegård), (c) Københavns vestlige omegn (Boserup sanatorium) og (d) centrale Jylland (Herning). Diagrammerne er baserede på Meteorologisk Institut (1933), d.v.s. tiden Nyere observationer er desværre ikke umiddelbart tilgængelige, men i den nævnte periode var København jo også allerede en by af betydelig udstrækning. I hvert diagram er på den vandrette akse afsat de tolv måneder fra januar til december. På de lodrette akser er afsat enheder svarende til 10 C resp. 20 mm nedbør. Nederste kurve viser månedsmiddeltemperaturen, øverste kurve månedsmiddelnedbøren. Den lodrette skravering mellem kurverne markerer, at klimaet er humidt året rundt. I øverste venstre hjørne oplyses henholdsvis stedets højde over havet og antallet af observationsår. Øverste højre hjørne viser årsmiddeltemperaturen og årsmiddelnedbøren. I nederste venstre hjørne er på nogle af diagrammerne vist den gennemsnitlige daglige minimumstemperatur i koldeste måned, samt den absolutte minimumstemperatur der er målt. Endelig er på nogle af diagrammerne med signatur under den vandrette akse vist, hvilke måneder den gennemsnitlige daglige minimumstemperatur er mindre end 0 C (sort signatur), samt i hvilke måneder den absolutte minimumstemperatur kan blive mindre end 0 C (skrå skravering). På grund af manglende oplysninger har det ikke været muligt at fuldende alle diagrammer.
3 Når klimadiagrammerne b og c sammenlignes med d fås et indtryk af, hvilken variation der er i det danske klima, fra det kystnære østdanske til det mere»kontinentale«midtjyske. Der anes en temperaturforskel, og der er en ret tydelig nedbørsforskel; det midtjyske er mere humidt. Sammenlignes klimadiagrammerne b og c med a fremgår det, at der ved en umiddelbar betragtning er en påfaldende lighed imellem dem. Der synes at være betydelig mindre klimaforskelle mellem København og dens omgivelser, end der er mellem disse og det centrale Jylland. Og så skal det huskes, at der imellem diagrammerne a, b og c indgår forskelle af naturlig art, som ville være til stede uanset byens eksistens. Vi kan altså ikke forvente, at en sammenfattende fremstilling af klimaet, som den der indeholdes i klimadiagrammer, kan give tydelige anvisninger på, hvad der karakteriserer byens klima. Der skal i hvert tilfælde et væsentligt større materiale til, end det i figur 1. d (54m) 7,1 703 (40) b (40 m) 7,4 659 (40J -259 c s/ssa V/////i I -3,4' c(13m) W ) a (13 m) (40; 7,8 579 " 2,8-25,0 Y/////A V/////Å Fig. 1. Klimadiagrammer for: a. København; b. Københavns nordlige omegn; c. Københavns vestlige omegn; d. Centrale Jylland. For oplysninger om signaturer m.v. se teksten.
4 Det kræver et skarpt blik for detaljen at se forskel på temperaturkurverne i diagrammerne a, b og c; der anes dog en svagt forhøjet temperatur i byen i forhold til dens omgivelser, hvilket kommer til udtryk ved, at årsmiddeltemperaturen er forhøjet med 0,4 C. Det synes også, som om den gennemsnitlige daglige minimumstemperatur i koldeste måned er højere i byen end i omgivelserne; at vinteren altså virker mindre»streng«i byen. For nedbørens vedkommende fremgår det, at årsmiddelnedbøren i byen ligger imellem den for den nordlige og vestlige omegn; en indflydelse fra byen på nedbøren kan altså ikke registreres. Nedbørens fordeling over året er ens i og udenfor byen. Specielle undersøgelser af byens klima Det er åbenbart nødvendigt at ty til detaljerede undersøgelser af de enkelte klimaelementer, herunder også andre end dem, der indgår i klimadiagrammerne, for at få fastslået hvilke særlige træk der præger by klimaet. De seneste årtier er der heldigvis skrevet om en del sådanne undersøgelser. Bytemperaturen For temperaturens vedkommende synes det vel dokumenteret, at byen udøver en forhøjende virkning; byen har en»varmeø-effekt«, Yoshino (1975), som skyldes en række forhold ved dens struktur og funktion. Høgh-Schmidt (1979) nævner, at byens overfladematerialer har tre gange så stor varmeledningsevne som normal markjord, hvorfor der i et givet tidsrum udveksles større energimængder i byen end i det åbne land. Overfladernes form og orientering indvirker på energibalancen og på luftens strømnings- og turbulensforhold. Energiproduktionen, som er en følge af menneskelig aktivitet i byen, frigiver betydelige energimængder, især som fri varme. Mindre fordampning af vand, bl.a. som følge af mindre vegetation, giver mindre varmetab. Større luftforurening i byen har indflydelse på energibalancen. Alle disse forhold bidrager til en forhøjet temperatur. Varmeø-effekten betyder, at der for alle byer af en vis størrelse kan indtegnes koncentriske isothermer med et temperaturmaksimum i byens centrum. Afhængig af byens størrelse er den gennemsnitlige temperaturforskel mellem centrum og byomgivelser af størrelsesordenen 0,5-1 C (sammenlign med figur 1). Forskellen varierer imidlertid med en række forhold. Lowry (1969) viser således, at den almindeligvis er større om natten end om dagen, især på grund af en
5 betydelig natlig varmeafgivelse fra bygningsmaterialer og lign. Mattsson (1979) refererer en undersøgelse fra Lund, hvor den natlige temperaturforskel blev målt til 2,5 C. Forholdet bliver særlig udtalt, hvis byluften er forurenet i væsentlig grad, fordi luftens indhold af partikler da lægger en»støvkuppel«over byen, som nedsætter varmeudstrålingen om natten. Der kan meget vel være en temperaturforskel mellem byens centrum og dens omgivelser på 4 C. Om dagen kan luftens forurening på den anden side betyde, at varmeindstrålingen reduceres så stærkt, at temperaturforskellen bliver næsten uden betydning, Lowry op. cit. Virkningen af forurenet luft på temperaturforskellene kan for øvrigt også spores på den interessante måde, at forskellen er mere markant mandag til fredag end lørdag, og mere lørdag end søndag. Den er også mere udtalt om vinteren end om sommeren, fordi opvarmning af boliger medfører øget luftforurening. Opvarmning om vinteren har også en direkte virkning gennem varmeafgivelse fra bygninger, som øger temperaturforskellen mellem byen og dens omgivelser. Lowry (1969) angiver, at den gennemsnitlige minimumstemperatur i vintertiden er 1,4 C højere i byen (sammenlign med figur 1), og han føjer til, at perioden, hvor det ikke fryser, typisk er tre uger længere i byen end i byens omegn. Varmetilskuddet som følge af brugen af fossile brændstoffer er faktisk så stort, at det i december og januar er af samme størrelse som varmeindstrålingen i en by som Hamborg (ca. 40 cal xcm^xdag" 1 ), Geiger (1965). Temperaturforskellen mellem byens centrum og dens omgivelser er altså tydelig under en række forhold, og bidrager til at mildne byens klima, især i mere kritiske perioder (nat, vinter). Vi kan sige, at hos store byer i den tempererede zone får klimaet et mere sydligt præg end svarende til breddegraden. Vindforhold i byen For vinden gælder, som Yoshino (1975) omtaler det, at byen dels udvikler særlige vindsystemer, som har med byens struktur at gøre, dels skaber en ændring, normalt en nedsættelse, at vindens hastighed. Varmeø-effekten bevirker, at der under rolige vindforhold ofte, og da både dag og nat, blæser landbrise, d.v.s. vind fra omgivelserne imod byen. Har omgivelserne mindre luftforurening end byen, betyder dette en værdifuld fornyelse af byluften. Nedsættelse af vindhastigheden er ifølge tal, som refereres af Lowry (1969), betyde-
6 lig. For den årlige middelvindhastighed er der tale om 25%; hastigheden ved ekstreme vindstød er nedsat 15%, og hyppigheden af vindstille er 15% højere i byen. Byens fugtighedsforhold Også fugtighedsforholdene viser sig, når de underkastes mere detaljerede undersøgelser, at være anderledes i byen end dens omgivelser, selv om vores viden herom er mere begrænset, end når det drejer sig om temperaturforholdene, Mattsson (1979). Hyppigheden af overskyethed øges over byen, ifølge Lowry (1969) med 10%. Årsagen er konvektionsstrømning over byen kombineret med et betydeligt støvindhold i byluften, som fremmer kondensation af vanddamp. Den øgede skydannelse medfører større nedbør over byen. Undersøgelser i såvel Europa som USA peger på et nedbørsoverskud på 5-10% over byen i forhold til omgivelserne, Lowry (1969), Mattsson (1979). En stor del af nedbøren over byen går imidlertid tabt som følge af den tætte bebyggelse og overfladedækning kombineret med afløbssystemer. Resultatet er, at byluften er forholdsvis tør. Medvirkende hertil er også turbulensen i byen, som medfører en ret betydelig vertikal borttransport af vanddamp, Høgh-Schmidt (1979). Den højere temperatur i byen fører yderligere til en nedsættelse af den relative luftfugtighed. Høgh-Schmidt op. cit. refererer en undersøgelse, hvor den relative luftfugtighed i byens centrum ikke alene er nedsat i forhold til byens omgivelser, men også i forhold til parkområder i byen selv. Lejlighedsvis får vi det indtryk, at byluften virker fugtig, fordi sigtbarheden er nedsat. Det viser sig, at tågehyppigheden er meget større i byen end i dens omgivelser. Lowry (1969) refererer, at den er 30% større om sommeren og 100% større om vinteren. Øget mulighed for kondensation af vanddamp som følge af et øget indhold af støvpartikler (kondensationskerner) er forklaringen; at forholdet er særlig udtalt om vinteren skyldes boligopvarmning, som dels øger luftens støvindhold, dels frigiver vanddamp, når brændstoffer forbrændes. Alt i alt er der således forskelle i fugtighedsforholdene mellem byen og dens omgivelser, som betyder, at vi må karakterisere i hvert tilfælde større byer som mere tørkeprægede end by omgivelserne.
7 Byklima og trævækst Spørgsmålet er nu, hvorvidt de særlige træk ved byens klima, som er omtalt i det foregående, har betydning for træer i byen. Vi må da afgøre, hvilke træk eller ytringer hos træerne vi skal undersøge. Tre forhold kan komme på tale. For det første om byens klima skaber betingelser for visse arter, som ellers ikke kunne trives eller overleve. For det andet om by klimaet indvirker på fænologiske forhold. Og endelig for det tredie om den vegetative udvikling hos træer i byen påvirkes af klimaet. Betydningen af forurening af byluften vil kun lejlighedsvis blive berørt. Forekomst af klimafølsomme træarter Vi har vel almindeligvis den opfattelse, at byen rummer træarter, som trives dér, fordi der klimatisk set er gunstigere end uden for byen. Om der eksisterer et reelt grundlag for denne opfattelse er dog nok et spørgsmål. Det gunstige ved byens klima er i denne sammenhæng den højere temperatur. Varmekrævende arter, der sætter pris på en lun sensommer, som kan sikre skudmodningen, opnår en fordel i by klimaet. Arter, som er følsomme for forårsnattefrost, eller som kræver en mild vinter, kan også favoriseres af de mere gunstige temperaturforhold i byen. Imidlertid er vores viden præget af tilfældigheder. Mange af vore indførte træarter er kun afprøvet under bymæssige forhold, og der har derfor nedfældet sig det indtryk, at de kun trives under sådanne forhold. De genetiske egenskaber og dermed den økologiske tilpasningsevne hos et stort antal af de arter og cultivarer, som bruges på pladser, i parker og i gader i byen er stort set ukendte, fordi plantematerialets oprindelse er dårligt undersøgt (mundtlig meddelelse fra prof. J. Palle Schmidt). Vi mangler viden om, hvorvidt en del af de arter, der typisk bruges i byen, i virkeligheden kunne trives nogenlunde lige så godt uden for byen, hvis arterne undersøges bedre for et egnet materiale. Hertil er at føje, at omend temperaturforholdene i byen er gunstige, er der næppe forskel mellem byen og dens omgivelser, når det drejer sig om ekstreme kuldegrader, jfr. figur 1 med oplysningen om laveste målte temperaturer. Det kan ikke overraske, at Jensen et al. (1948) i en liste over hårdførhed hos en lang række indførte buske og træer, opstillet efter den strenge vinter , påviser, at reaktionen over for kulde er overordentlig varierende hos en mængde af arterne.
8 Det er altså ikke hensigtsmæssigt at prøve at stille en liste op over arter, som er»urbanofile«, d.v.s. tiltrukket af byens klima. Det er dog rimeligt at nævne enkelte eksempler på træarter, der regnes som følsomme for klimaet uden for byen. Se figur 2. Figen (Ficus carica L.) er i udtalt grad en varmekrævende art, som kun under særlig gunstige forhold sætter frugt. Den kræver et beskyttet voksested, bedst en sydvendt mur. I strenge vintre fryser den ned eller slås ihjel, Mitchell & Ødum (1977). Almindelig platan (Platanus X acerifolia (Ait.) Willd.) er et meget anvendt bytræ i England, og plantes i stigende omfang i Danmark som gade- og parktræ. Den er noget temperaturfølsom, og efter strenge vintre kan der indtræde alvorlig ødelæggelse. Den har en betydelig tørketålsomhed, hvilket gør den egnet til byformål, Mitchell & Ødum (1977), Jensen et al. (1948). Paulownia tomentosa (Thunb.) Stend. er sjælden i Danmark, men den er et eksempel på en temperaturfølsom art, som kræver sensommervarme af hensyn til skudmodningen, og som oftest skades i strenge vintre, Mitchell & Ødum (1977). Ægte kastanje (Castanea sativa Mill.) opfattes vel ikke som egentligt bytræ, men den er som en art af sydeuropæisk oprindelse frostfølsom og trives bedst i milde egne af Danmark, i beskyttede parker og bynære områder. Strenge vintre giver omfattende skader, Mitchell & Ødum (1977), Jensen et al. (1948). Byklimaets indflydelse på fænologiske forhold Den forskel i temperatur, der eksisterer mellem byens centrum og dens omgivelser, gør det rimeligt at antage, at den årlige udviklingsrytme hos mange træarter varierer fra sted til sted i byen. At det faktisk forholder sig sådan har mange sikkert erfaret ved at bemærke den forskel i blomstringstidspunkt, som erkendes mellem forskellige bydele. Et enkelt eksempel på en undersøgelse af variationen i de fænologiske forhold skal refereres. Franken (1955) beretter, at han i foråret 1955 gennem annoncering i et af Hamborgs store dagblade opfordrede folk til at bemærke tidspunktet for forsythias' blomstring. Det blev nærmere specificeret, hvad der var kriteriet for begyndende blomstring, og folk skulle hurtigst muligt efter iagttagelsen meddele sig pr. brev med nøje angivelse af stedet. Der indløb fra selve Hamborg 270 svar fordelt over hele byen (samt 220 svar fra det øvrige Tyskland). Det var muligt at behandle svarene sådan, at arts- og sortsforskelle kunne elimineres. Det oplyses dog ikke, hvilke arter der indgik. Af et kort
9 Fig. 2. Eksempler på arter, som anses at stille sådanne krav til temperaturforholdene, at de trives mindre godt uden for byen. a. Ficus carica L. (Skovbrugsinstituttets have), b. Platanus X acerifolia (Ait.) Willd. (Landbohøjskolens have), c. Paulownia tomentosa (Thunb.) Stend. (Universitetsparken i København), d. Castanea sativa Mill. (Apotekerhaven i Rudkøbing). Foto: Juli 1980.
10 over Hamborg, som vises hos Franken op. cit., fremgår, at i den centrale, tæt bebyggede del af byen begyndte blomstringen før 21. april, i visse områder dog april. Med stigende afstand fra centrum blev blomstring april eller efter 28. april stadig mere fremherskende. Et køligt forår bidrog til at tydeliggøre forskellene mellem bydelene. Det kunne måske være af interesse at lave lignende undersøgelser i større danske byer. De undersøgte arter burde da være mere klart definerede end i ovennævnte undersøgelse. Byklimaets indflydelse på træers udvikling og vegetative udfoldelse Der er vist ikke udført undersøgelser, som på et eksakt grundlag har søgt at udrede, hvordan byens klima indvirker på træers vækst. En sådan opgave vil også være vanskelig, som det forstås af omtalen af byens klima. De enkelte klimaelementer har deres selvstændige positive eller negative virkning; men hertil kommer, at der er en række andre forhold i byen, som har indflydelse på træerne, Dragsted (1979), både mekaniske skader, luftforurening, saltpåvirkning og lign., og som forstyrrer billedet af klimaets indflydelse. Det er dog sandsynligt, at den side af byklimaet, der har størst betydning for træers udvikling og vegetative udfoldelse er fugtighedsforholdene. Selv om byen har lidt forhøjet nedbør, tabes der store vandmængder for træerne ved gader og på pladser, og temperatur- og luftfugtighedsforholdene betinger forhøjet transpiration. Kristensen (1977) beregnede for enkelte store træer af lind og elm i København, at der manglede m 3 vand pr. træ i vækstperioden for at opfylde det potentielle vandbehov. Ud fra vores almene kendskab til træers vandbehov, f.eks. i skoven, kan vi slutte, at den vegetative udfoldelse må indskrænkes stærkt herved. Træers æstetiske virkning vil nok blive mindre af dette, fordi bladudfoldelse og løvfylde reduceres, hvorved indtrykket af frodighed bliver ringere. At samtidig træernes udvikling forsinkes, så der går flere år før en bestemt størrelse er nået, er ikke nødvendigvis en ulempe. For store træer i byen kan skabe problemer for træpleje og trafiksikkerhed og kan i boligområder give anledning til en vis træfjendskhed fra beboernes side, Sauberer (1955). Om fugtighedsforholdene kan have en negativ virkning på træers sundhedstilstand og livslængde i byen er vanskeligt at svare på, fordi andre forhold, f.eks. luftforureningen i byen spiller ind.
11 Luftforurening kan for øvrigt i særlige tilfælde have en positiv virkning på trævækst, hvilket skal omtales til sidst. Da Landbohøjskolen for nogle årtier siden havde sin frugttræsamling på forsøgsarealerne på Frederiksberg, var det ikke nødvendigt at sprøjte træerne mod sygdomme. Da samlingen blev flyttet til Tåstrup uden for København meldte sig en række frugttræsygdomme, som kræver jævnlig behandling. Forholdet forklares med, at inde i byen virker luftens forurening med svovldioxyd og lignende stoffer hæmmende på sygdomsudviklingen (mundtlig meddelelse fra prof. J. Palle Schmidt). Konklusion Byens klima er karakteriseret ved på en række punkter at afvige fra omgivelsernes. Som helhed kan det siges at være varmere og mere tørt; vindforholdene er afdæmpede, og der findes særlige vindsystemer i byen. Trævækstforholdene er prægede af byklimaet. Det er muligt, at visse indførte arter kun trives i byen. De fænologiske forhold i byen er lidt afvigende fra omgivelsernes, idet f.eks. blomstring indledes tidligere i centrale, tæt bebyggede bydele end i byens ydre dele. Udvikling og vegetativ udfoldelse påvirkes negativt af byklimaet (måske undtaget træer i større parker). Anerkendelse En tak skal rettes til professor J. Palle Schmidt og lektor K. Høgh-Schmidt for værdifulde samtaler under udarbejdelse af artiklen.
12 LITTERATUR DRAGSTED, J., Fysiogene skader hos træer i menneskepåvirkede omgivelser. Ugeskrift for Jordbrug 124: FRANKEN, E., Der Beginn der Forsythienblüte in Hamburg Meteorologische Rundschau 8: GEIGER, R., The climate near the ground. Harvard University Press, Cambridge. 611 pp. HØGH-SCHMIDT, K., Lokal- og mikroklima 3. Fysisk Laboratorium, KVL. 148 pp. JENSEN, V., PALUDAN, H.K. & SØRENSEN, C.T., Buske og træer. Emil Wienes Bogforlag, København. 551 pp. KRISTENSEN, K.J., Undersøgelse over vandforhold m.v. i rodområdet for gadetræer i København. Hydroteknisk Laboratorium og Klimastation, KVL. 23 pp. LOWRY, W.P., Weather and life. Academic Press, New York, London. 305 pp. MATTSSON, J.O., Introduktion till mikro- och lokalklimatologin. Liber Läromedel, Malmö. 201 pp. METEOROLOGISK INSTITUT, Danmarks klima. G.E.C. Gad, København. 266 pp. MITCHELL, A. & ØDUM, S., Træer i Nordeuropa. G.E.C. Gad, København. 413 pp. SAUBERER, F., Der Baum in der Großstadt. Wetter und Leben 7: WALTER, H. & LIETH, H., Klimadiagramm-Weltatlas. Gustav Fischer Verlag, Jena. YOSHINO, M.M., Climate in a small area. University of Tokyo Press. 549 pp.
Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereKarburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereGeografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse
Formål: At I demonstrerer at I kan anvende jeres viden om klimatologi til at dels at beskrive men også at forklare / analysere de overordnede klimaforskelle mellem forskellige lokaliteter Materialer: Vejledning:
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereVinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.
Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereAAU Landinspektøruddannelsen
AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereHvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?
Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt
Læs mereAntwerpen 17. juli 2004 En analyse
Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereOplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk
Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon
Læs mereUSDA hårdførhedszoner.
USDA hårdførhedszoner. En hårdførhedszone er en geografisk defineret zone, hvori bestemte planter er i stand til at modstå og overleve zonens minimumstemperaturer. Det amerikanske landbrugsministerium
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereAnalyse Münster 9. juni 2018
Analyse Münster 9. juni 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningen fra Münster forløb ikke som forventet, og duerne kom hjem med ret spredt hjemkomster. Dette faktum undrede mange, inklusive mig selv, og jeg
Læs mereBadevandsprofil Klinten
Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det
Læs mereTermografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal
Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg
Læs mere7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereVejret i Danmark - året 2012
Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereTaldata 1. Chancer gennem eksperimenter
Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.
Læs mereSæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.
N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk
Læs mereStatistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1
Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereAnalyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt
Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereMåling af mikroklima i gartnerier forår 2012
Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller
Læs mereVejret i Danmark - april 2011
Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet
Læs mereRynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur
Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereVedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37
Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereKommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen.
Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005. Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. 22. december 2005. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005 fra
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereVejret i Danmark - maj 2016
Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs mereOrdne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft
Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere