Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn

Transkript

1 Social Service Dag- og døgnafdelingen Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn Bostedet Saltsøvej den 19. marts 2009 En levende organisation i bevægelse med på det rette sted.

2 Dialogbaseret tilsyn i Bofællesskabet Saltsøvej den 19. marts Tilsynet var varslet skriftligt den 19. februar 2009 til afholdelse den 19. marts Samtidig med varslingen anmodede tilsynet om, at få tilsendt relevant skriftligt materiale om Bofællesskabet Saltsøvej. Tilsynet har efter aftale med en medarbejder modtaget følgende: Bofællesskabet Saltsøvej Forslag vedr. målgruppe Formål Indhold i støtten m.m.. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Henning Otterstrøm og special konsulent Lisbeth Holmgaard. Tilsynet tager udgangspunkt i Frederikssund Kommunes godkendte dialogbaserede tilsynsform, hvor der i forhold til det pædagogiske indhold skal påses følgende: At tilbuddet har de personalemæssige forudsætninger, der er nødvendige i forhold til målgruppens behov. At der arbejdes efter de pædagogiske og behandlingsmæssige metoder, der er beskrevet på Tilbudsportalen og som er godkendt af kommunen. At det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde har den kvalitet, der er forudsat i forbindelse med de af kommunen godkendte oplysninger på Tilbudsportalen. At personale og ledelse omgås beboerne på en værdig, omsorgsfuld og respektfuld måde. At tilbuddet lever op til standarder for god behandling af borgerne, som bl.a. er beskrevet i Socialministeriets vejledninger. At borgerne får den hjælp som tilbuddet, jf. informationerne på Tilbudsportalen, skal yde, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. Tilsynet skal i forhold til det pædagogiske arbejde sikre sig indsigt i: Pædagogisk koncept og metode; er der sammenhæng mellem teori og praksis? Målgruppebeskrivelse; at tilbuddet kun indskriver beboere, der er omfattet af målgruppen. Visitation og anvisning; at tilbuddet har en hensigtsmæssig procedure. Pædagogisk omsættelighed; at der er sammenhæng mellem personalets personlige og faglige kompetencer og den pædagogiske praksis. Personlige pædagogiske handleplaner; at disse udarbejdes, så den enkelte borger har indflydelse på sin egen hverdag. Udviklingsaktiviteter og projekter; der vurderes, om tilbuddet fastholder og udvikler kvaliteten i tilbuddet. Borgerindflydelse; påse at beboerne har indflydelse på tilbuddets hverdag. Samarbejde med pårørende og personligt netværk; påse at tilbuddet har en hensigtsmæssig måde at informere og medinddrage pårørende på. Administration af borgernes midler; at der er indgået aftale mellem borgeren og tilbuddet og tilse at sådanne aftaler er rimelige. Magtanvendelse og klagesager; behandling og vurdering af magtanvendelser og klagesager. 2

3 Tilsynsrapporten indeholder: Indledning side 4 Målgruppen side 4 Værdigrundlag side 4 Fysiske rammer side 4 Personaleforhold side 4 Referater af samtaler med funktionslederen side 5 Referat af samtale med medarbejderrepræsentant side 8 Referat af samtale med beboerrepræsentanter side15 Sammenfatning og vurdering side18 Bilag: Skriftligt materiale 3

4 Indledning: Bofællesskabet Saltsøvej er beliggende centralt i Skibby omkranset af det lokale bibliotek, en daginstitution og parcelhuse. Bofællesskabet er oprettet af Skibby Kommune for ca. 5 år siden. Målgruppe: Bofællesskabet er et tilbud til voksne psykisk syge, som på grund af deres psykiske formåen har svært ved at fungere i egen bolig og har brug for individuel støtte til at opretholde en tryg og meningsfuld hverdag. Beboerne skal være indstillede på at tage del i fællesskabet. Værdigrundlag: Beboerne og personalet arbejder for tiden med udarbejdelse af et værdigrundlag for Saltsøvej. Forventes klar i løbet af foråret. Fysiske rammer: Saltsøvej er ét stort hus med fire selvstændige lejligheder, der ligger rundt om et stort fællesrum og et køkken med mulighed for socialt samvær. Til hver lejlighed er der adgang til en større fælleshave og adgang til vaskemaskine, tørretumbler og redskabsrum. Derudover er der et personalerum til medarbejderne i fællesdelen. Personaleforhold: Botilbuddet er ca. 5 år gammelt. Der har i lang tid ikke været noget personale tilknyttet. Siden 1. april 2008 har der været fastansat personale 20 timer ugentligt fordelt på alle hverdage. Ved tilsynet afholdes samtalerne i den fælles opholdsstue m. køkken. Opholdsstuen fremstår som et rent, hyggeligt, lyst og hjemligt lokale, der både rummer køkken, stort spisebord og en lille hygge- og TV krog. Stuen vender ud til en flisebelagt terrasse indrettet med blomsterkrukker og et havebord. Terrassen afgrænses fra det lokale bibliotek med en græsplane og en lav mur og indgår i sommerperioden som en naturlig udvidelse af fællesstuen. 4

5 Samtale med funktionslederen Deltagere Bemærkninger Funktionslederen XX. Fra Dag og døgnafdelingen Lisbeth Holmgaard Specialkonsulent Henning Otterstrøm Pædagogisk konsulent. Botilbuddets værdigrundlag Botilbuddet er ca. 5 år gammelt. Der har i lang tid ikke været personale tilknyttet. Siden d. 1. april 2008 har der været fastansat personale, som sammen med beboerne og konsulent fra Dag- og døgnafdelingen er ved at udarbejde et værdigrundlag. Beskriv den pædagogiske støtte hvordan sikres kvaliteten? Kontaktpersonordning? Alle beboere har den samme kontaktperson. Det er meget sårbart. Der er kun tilknyttet en fast medarbejder. Hvordan sikres kontakten til familie og pårørende? Beboerne skal selv være aktive omkring familie/pårørende. Interne retningslinjer Har beboerne en handleplan? Hvis ja - hvordan inddrages beboeren i denne? Nej, vi arbejder med en statusrapport. Målet er hver 3. måned. 5

6 Statusrapporten laves af beboer og kontaktperson i fællesskab. Beboerne er vidende om at støttekontaktperson er kommunal og at der er kontakt til sagsbehandler. Afholdelse af statusmøder er sagsbehandlerafhængigt. De afholdes på baggrund af statusrapport. Hvem visiterer? har beboerne medbestemmelse ang. hvem der kommer ind som ny beboer? Visitation ligger hos Dag- og døgnafdelingen i samarbejde med funktionsleder og personale. Ved sidste visitation var den nye beboer til spisning og beboermøde i huset. Medicinhåndtering Ikke aktuelt. Beboerøkonomi Støttekontaktperson råder og vejleder beboerne, hvis det ønskes. Beboerindflydelse Der afholdes beboermøder. Beboerne tages med på råd. Det er f.eks. indretning, haven, male skuret m.m.. Hvad forstår I ved en god omgangstone - og hvordan er omgangstonen i Bofællesskabet Saltsøvej? Personalepolitik Nye medarbejdere Der er et ansættelsesudvalg på fire personer. 6

7 Funktionsleder, støttekontaktperson og repræsentant fra baserne. Beboerne har p.t. ingen indflydelse. Hvis ansættelse alene var til Saltsøvej, ville beboerne være med. Fastholdelse Det er vigtigt med opmærksomhed og anerkendelse fra ledelse. Arbejdsopgaver efter kompetence. Faglig udvikling/kompetenceudvikling I kke kun kurser. Det skal være inspirerende. Dialog mellem ledelse-medarbejder og medarbejder-medarbejder. Supervision. Temadage (bl.a. til august). Fagdage. SKP i Saltsøvej på lige fod med andre. Sygemeldinger herunder langtidssygemeldinger Ikke ofte. Ved sygdom sendes der en SMS til beboerne. Beboerne kan så henvende sig til værestedet på Skuldelevvej. Vikardækning Andre SKP`er. Det er planen at få fælles vikarer. Hvordan forebygger I: Stress? overgreb fra beboerne? Opmærksomhed fra funktionsleder. Hvad fylder? 7

8 vanskeligheder i samarbejdet med pårørende? Fokus på arbejdsopgaver. Åben ærlig dialog. Benytter I supervision? Ja, der er ekstern supervision. Det er obligatorisk at deltage i gruppesupervision. Saltsøvejs SKP deltager sammen med 11 andre personaler. Funktionsleder deltager ikke. Magtanvendelse Har der været udøvet nogen form for magtanvendelse? Nej. Beredskabsplan Har I en nedskreven beredskabsplan? Nej. - og hvad kunne være anderledes? Der er tale om, at få tilknyttet en ekstra medarbejder nogle timer om ugen. Det bliver der set frem til. Flere medarbejdere udvikler fagligheden. 8

9 Samtale med personalerepræsentant Deltagere Bemærkninger Personalerepræsentanter XX. Fra Dag og døgnafdelingen Lisbeth Holmgaard Specialkonsulent Henning Otterstrøm Pædagogisk konsulent. Organisation og intern struktur Hvordan oplever I, at I er indplaceret i strukturen? Oplever at være i en niche i forhold til den øvrige personalegruppe i Vest 1. Dette gælder f.eks. i forbindelse med personalemøder. Glæder sig meget til at få en kollega, som også får bofællesskabet som arbejdsområde. Kunne godt ønske sig, at bofællesskabet får sit eget budget. I dag har XX blot et rådighedsbeløb på kr. årligt dette beløb dækker f.eks. udgifter i forbindelse med ture ud af huset og når der i forbindelse med møder eller andet bydes på eksempelvis kager. Hvis der skal indkøbes inventar tages dette af værestedet på Skuldelevvej s budget. Når jeg er på Saltsøvej er jeg en vigtig brik, jeg føler mig meget forpligtet og ansvarlig, da jeg er den eneste, der kender beboerne. Savner nogen at dele opgaven med. 9

10 Det er meget sårbart at være alene om opgaven. Det er meget at skulle bære. Jeg har altid meget at snakke om på de to ugl. morgenmøder har behov for at dele mine oplevelser og observationer med andre. Når jeg er alene føler jeg et stort ansvar for huset og den enkelte beboer. Hvad gør i ved sygdom og ferie? Jeg SMS er til beboerne ved sygdom, ligesom jeg sender SMS når jeg er tilbage efter sygdom. Eller alternativt lægger funktionslederen sedler til beboerne. Når det gælder ferie: Jeg skal snart være væk i 2½ uge det bekymrer mig i forhold til beboerne. Min funktionsleder arbejder på muligheden for at få en vikardækning. To fra værestedet kan kontaktes hvis en borger får behov der kan ringes. I sommer var problemet ikke så stort, som det er lige nu, idet beboerne havde det væsentligt bedre den gang. Arbejder i alene? Ja; jeg arbejder altid alene dog har der i en 3-4 måneders periode været en medarbejder fra Værestedet Askely ansat om mandagen, hvor der er fællesspisning. Pt. er der tilknyttet at SSA-elev fra Vest 1 som kommer i bofællesskabet hver mandag. For beboerne er det rigtig rart, at der er to personer tilknyttet huset. Især den ene mandlige beboer profiterer meget af den mandlige medarbejder (eleven). 10

11 Hvordan samarbejder I med ledelsen? Mine bekymringer tages op på møder og i konkrete tilfælde. Kan altid ringe til funktionslederen, men hun har utrolig travlt. Jeg føler, jeg får stor opbakning fra min funktionsleder. Hvordan inddrages I i beslutninger i jeres bofællesskab? Jeg tror ikke, jeg er med i beslutningsprocessen. Mener dog godt, jeg kan komme med ønsker, men beslutningen tages af andre. Der er pt. ikke ressourcer til fælles husmøder, ligesom der heller ikke er ressourcer til udflugter. XX undrer sig meget over, at hun skal gå tiggergang til teknisk forvaltning samt Vej og park for at få bragt diverse ting i orden. XX vil dog blive ved med at råbe højt. XX er f.eks. kommet med forslag til, hvordan et cykelskur skal se ud. Det er ofte svært og tidskrævende at få Teknisk Forvaltning til at løse opgaverne, og finde ud af hvem der skal betale. Der mangler klart en ansvarsfordeling i forhold til budget og løsning af praktiske opgaver vedr. ejendommen. XX bruger alt for meget tid på disse problemer. Personaleudvikling/uddannelse Modtager I supervision og hvordan opleves den? Vi er 12 medarbejdere der modtager fælles supervision to timer mdl. XX føler hun har behov for yderligere supervision. 11

12 sammen med den kommende kollega specielt i forhold til beboerne således, at de kan afstemme deres forventninger og holdninger. Supervisor skal være en neutral person og kan dermed ikke være funktionslederen. Kunne tænke sig, at tage SKP-opgaverne op i det fælles team og så have særskilt supervision i forhold til Saltsøvej. XX føler at, som det er nu, må hun somme tider holde sig tilbage på morgenmøderne. XX er glad for også at have SKP-opgaver og hun føler sig meget engageret og glad for sit arbejde. Hvordan oplever I faglig udvikling i Jeres arbejde? XX har ikke oplevet nogen faglig udvikling. Savnede meget en leder inden den nuværende tiltrådte stillingen. Kunne godt tænke sig, at drøfte faglig udvikling på personalemøderne. Den faglige udvikling sker i dag via temadage i hele socialpsykiatrien. Savner noget mere temadagene er ikke tilstrækkeligt. XX savner en politik vedr. kurser og uddannelse, kender ikke teamets kursusbudget og ved derfor heller ikke hvilke muligheder der er. Hvordan arrangeres kurser/ efteruddannelse i jeres organisation? Afventer en udmelding. Samarbejde med beboerne/pårørende 12

13 Er der handleplaner? Der er ingen handleplaner. To af beboerne havde en handleplan da XX startede. Har et godt samarbejde med sagsbehandlerne. Har afholdt statusmøder med beboerne og sagsbehandleren. Arbejder ikke pt. med handleplaner vedr. Saltsøvejs s beboere. Både beboere og XX har en forventning til at de skal bo her i lang tid. Ønsker at have handleplaner og pædagogiske planer sammen med beboerne, gerne suppleret med statusmøder med sagsbehandleren en gang årligt eller efter behov. Samarbejder pt. udelukkende med beboerne uden nogen fast plan og koncept. Holder statusmøder med sagsbehandleren ved behov f.eks. om et særligt emne. Er der faste kontaktpersoner for beboerne? Ja XX. Samarbejder I med beboernes pårørende? En har en kæreste der er meget samarbejde med hende. En mor til en anden beboer har XX ind imellem telefonisk kontakt til han ønsker ikke yderligere inddragelse af familien. Hvordan inddrages/samarbejder I med de pårørende? Se ovenfor. 13

14 Pædagogisk praksis og metode Hvordan modtager I nye beboere? Der er kun kommet en ny beboer i den tid XX har været tilknyttet huset. Pågældende kom på besøg nogle gange, hvor vedkommende deltog i fællesspisning det forløb fint. Det har gjort det nemt for hende at flytte ind. XX sørgede for at de forskellige ting i forbindelse med indflytningen f.eks. lejekontrakt, istandsættelse af boligen og meget andet fungerede i det hele taget som en vicevært. både i forbindelse med udflytning af tidligere beboer og indflytning af den nye Beboerne er ikke medbestemmende ved udvælgelse af ny beboer. Hvordan arbejder i pædagogisk med beboerne? Gør meget ud af at fokusere på ressourcer og det er beboerne der sætter dagsorden. Det er dem der bestemmer hvad XX skal hjælpe med. XX forsøger dog at motivere f.eks. ved at hjælpe beboeren med at få oprettet en budgetkonto. Benytter blandt andet en systemisk tilgang til beboerne: beboerne er medbestemmende det er deres bofællesskab. har en forventning til dem om, at de selv tager ansvar. yder omsorg udover den praktiske hjælp. Der skal motiveres meget for at beboerne benytter fællesrummet udover fællesspisningen. 14

15 Bruger sig selv som rollemodel på en god og kærlig måde i forbindelse med opdragelse. Hvem kontakter beboerne, hvis de har brug for hjælp, når personalet ikke er i bofællesskabet? De kontakter akutteamet, eller de sender en sms til XX. XX har af og til haft telefonen åben i weekend. Beboerne har aldrig rettet henvendelse til værestedet. I et tilfælde har to af beboerne støttet hinanden. Fysisk/psykisk arbejdsmiljø Har I bemærkninger/kommentarer til de fysiske rammer i bofællesskabet? Fysiske rammer (køkken, spiseplads og sofagruppen) fungerer rigtig godt. Haven er stor og kræver vedligeholdelse. Det har beboerne selv stået for, det er heldigt, at der er en af de mandlige beboere som slår græs og gerne vil have at der ser pænt ud. Det er ikke afklaret hvem der skal holde den fremover. Personalet har ikke tid til det. XX har selv malet udhuset frem for at lade kommunen gøre det. Da det blev aftalt ville nogle af beboerne gerne deltage, men da det kom til stykket, var det XX, som måtte gøre næsten al arbejdet. Beboerne vil gerne have flere fælles aktiviteter og mulighed for at holde fællesmøder. Ønsker at loftrummene bliver gjort anvendelige, ligesom et cykelskur ønskes, 15

16 nogle af beboerne opbevarer deres cykler på badeværelset. Som medarbejder er de fysiske rammer fine. Har I nogle særlige ønsker for fremtiden ift. Jeres arbejdsplads? Har behov for en udmelding fra forvaltningen om, hvad målgruppen for bofællesskabet Saltsøvej er Dette bør afstemmes. Hvordan ønsker man at bruge stedet? Når man har de gode fysiske rammer, er der her mulighed for et godt tilbud, hvis man tilfører flere ressourcer. Det vil være en god forretning, for så kan man gøre noget mere og bedre for beboerne. Med den nuværende ressource er det udelukkende vedligehold og gyde olie på vandene. De nuværende beboere er for tunge i forhold til normeringen der er ikke umiddelbart nogen positiv udvikling for den enkelte. Hvordan fungerer dagligdagen? Alenearbejde Spærring med kolleger Se ovenfor. - og hvad kunne være anderledes? Se ovenfor. 16

17 Samtale med beboere Deltagere Bemærkninger Beboere BB og TT. Fra Dag og døgnafdelingen Lisbeth Holmgaard Specialkonsulent Henning Otterstrøm Pædagogisk konsulent. Information og kontakt Hvilke informationer fik I før indflytningen i bofællesskabet? BB var en af de første der flyttede ind i 1997 og hun kunne selv vælge hvilken bolig hun ville have. TT har kun boet i bofællesskabet i to måneder. Inden hun flyttede ind var hun med til fællesspisning nogle gange. Den måde hvorpå hun blev modtaget, er rigtig god, og derved fik hun et kendskab til de andre beboere Fik information og oplysninger (også om praktiske forhold) der var ingen som kom som en overraskelse ved indflytningen. Hvordan giver/får I informationer i hverdagen? Det får vi, når vi ses det er mest XX, som vi træffer aftaler med vi kan også henvende os pr. telefon. På opslagstavlen kan man se hvornår XX er her og om der er arrangementer også ture som værestedet arrangerer. Rart at man kan se, hvornår XX er her. Alle har nøgle til fællesrummet og man må gerne bruge ovnen og alt det andet som findes i fællesrummet. 17

18 Hvem kontakter I, hvis der er brug for hjælp, når personalet ikke er til stede? TT sin søster ringer til hende eller man kan kontakte Akutteamet. BB har ikke haft behov, men hvis behov opstår, vil hun henvende sig til familien. Vil bruge hinanden ved praktiske problemer. Samarbejde og indflydelse Har I en kontaktperson? Fint at have XX, som kontaktperson er imponeret over hvad hun kan nå. Vi er rigtig godt tilfreds med hende. Hvordan fungerer samarbejdet med kontaktpersonen? Det er lidt svært at vide, hvad man kan bruge XX til men begge er glade for XX s hjælp. Hvordan er kravene til deltagelse i fælles aktiviteter? Mandagsmøde når der er personale til stede bør man komme. Det kræves at man deltager i fællesskabet når man bor her. Det er godt for stedet og den enkelte at man mødes og hygger sig sammen. Glæder sig til fællespisningen. Skal igen til at have husmøder, som også vil blive om mandagen. Under hvilke former kan I have besøg i egen lejlighed/fællesrum? Ja alt det vi vil det er rart at man selv bestemmer. Kan også bruge fællesrummet hvis man har gæster. BB passer i perioder en hund. TT har tit sin søster på besøg i weekenden til kaffe. 18

19 BB har tit nogle på besøg. Det er rart at man frit kan benytte fællesrummet. Har I beboerråd/holder I husmøder? Vi holder ikke husmøder for tiden, men vi skal til at have det igen. Vi holdt det sidste sommer. Pædagogiske tilbud Hvilke aktiviteter foregår i bofællesskabet i og ude af huset? Vi har været en tur på Louisiana. Der arrangeres ture til f.eks. til Tyskland i samarbejde med Askely. Ved juletid var vi en tur ude og spise sammen. Vi har været sammen med XX inde og handle, da fællesrummet blev indrettet. Bruger I ledsagerordningen? Når vi tager nogle steder hen er det på egen hånd. Hvis man mangler hjælp til et eller andet spørger vi XX om hun vil hjælpe. Det er rart med personale det gør det trygt, og det fungerer bedre i det daglige end før uden personale. Omgangstone Hvordan taler I beboere til hinanden? Vi har generelt en pæn omgangstone. Hvis der er noget, man er utilfreds med, må man tale om det. Hvordan taler personalet til jer? Omgangstonen er rigtig fin. Økonomi 19

20 Får I støtte til private økonomiske forhold? Hvis man har behov for hjælp, er det XX, som hjælper med papirerne og evt. oprettelse af en budgetkonto og/eller betalingsservice det er fint, det skaber ro. Har i nogen former for fællesøkonomi/ fælleskasse? Vi betaler fra gang til gang for vores mad når vi spiser sammen Det vi spiser når vi holder mandagsmøder betaler XX. Hvad er godt ved at bo i bofællesskabet Saltsøvej? Kost, fysiske rammer.. Det er godt at man kan sparke hinanden en gang imellem. Det er samtidigt vigtigt, at vise respekt overfor hinanden kan man ikke løse problemstillinger indbyrdes, løser man det sammen med personalet. - og hvad kunne være anderledes? 20

21 Sammenfatning og vurdering Saltsøvej er et veletableret botilbud for voksne borgere med psykisk sygdom. Funktionslederen og personalet fremstår som både engagerede og fagligt velkvalificerede. De fremstår enige og kan beskrive fælles mål og værdier for bofællesskabet. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med Saltsøvej. Efter tilsynets opfattelse arbejder såvel funktionsleder som personale ud fra en professionel pædagogisk linje, der tilgodeser den enkelte beboers individuelle støttebehov. Der er fokus på, at beboerne inddrages og har indflydelse. For at modvirke isolation er der i samarbejde mellem beboere og personale afstukket rammer og regler, der stiller krav til den enkelte om at indgå i fælles aktiviteter Det vurderes fagligt af både funktionsleder såvel som medarbejder, at der skal arbejdes på at lave flere fælles aktiviteter til beboerne. Der er erfaring for, at personalet skal tage initiativ og være igangsætter, hvis fællesskabet skal fungere i praksis. Beboerne på Saltsøvej får alle støtte i henhold til Servicelovens 85, som er individuelt beregnet. Samtidig siges det, at der er en fast normering på 20 timer. Dette stemmer ikke overens med den individuelle vurdering jf. 85. På denne baggrund vurderer tilsynet, at der bør laves en ny status for hver enkelt beboer; i denne bør indgå en vurdering af ressourcebehovet fordelt på den enkelte til de aktiviteter, der gør, at Saltsøvej i praksis kan fungere som et Bofællesskab. Endvidere er der behov for at se på problematikken med alenearbejde dels ved at støtte medarbejderen i hverdagen ift. sparring og udvikling af fagligheden og dels ved at afhjælpe sårbarheden ved ferie og sygdom. Tilsynet vurderer, at det er utroligt sårbart at være ene medarbejder, og anbefaler, at det er et fokuspunkt for ledelsen at tilgodese de særlige behov, der kan opstå ved denne form for arbejde. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderen på Saltsøvej ikke føler sig inddraget i beslutningsprocesserne; beslutninger tages af andre. Tilsynet har også noteret sig, at funktionslederen af dialog ledelse-medarbejder er væsentlig for ledelsesarbejdet. Tilsynet anbefaler, at funktionsleder og medarbejdere sammen finder en model for hvordan ønsket om inddragelse i beslutninger kan tilgodeses. Tilsynet har noteret sig, at der ikke er udøvet nogen form for magtanvendelse. Generelt opfatter Tilsynet Saltsøvej som et velegnet sted til brugergruppen. Der er stor omsorg for den enkelte, og der arbejdes med at støtte beboernes mulighed for at tage ansvar for eget liv. Lisbeth Holmgaard Specialkonsulent Henning Otterstrøm Pædagogisk konsulent 21