Alkoholbehandling i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholbehandling i kommunerne"

Transkript

1 Lægeforeningen Oktober 2009 Alkoholbehandling i kommunerne Rapport udarbejdet af Lægeforeningens misbrugsudvalg ved: Ulrik Becker Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital, og Statens Institut for Folkesundhed Sverre Barfod Alment praktiserende læge, speciallæge i almen medicin Frederiksværk

2 Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Danskernes alkoholforbrug... 5 Lovgivning... 5 Alkoholbehandlingsindsatsen... 6 Ønske om overblik... 6 Metoden... 7 Resultater... 8 Organisering... 8 Behandlingen... 9 Personale og uddannelse Økonomi Samarbejde med almen praksis Farmakologisk behandling i almen praksis Diskussion Konklusioner og perspektivering Referencer

3 Resumé Alkoholafhængighed er en meget kompleks lidelse. Ofte indeholder den psykiske komponenter, medfører ofte somatiske eller psykiatriske følgetilstande og sygdommen er altid en stor belastning for familien navnlig for børnene, der er i risiko for selv at udvikle psykiske lidelser eller misbrug. Undersøgelser har tidligere peget på, at der er store forskelle på, i hvilket omfang alkoholbehandlingsinstitutionerne anvender den eksisterende viden om effektiv alkoholbehandling. Lægeforeningens misbrugsudvalg ønskede derfor at få et overblik over kommunalreformens konsekvenser på alkoholbehandlingsområdet og udsendte i oktober 2008 et spørgeskema til landets 98 kommuner og et spørgeskema til alle landets praktiserende læger. Enqueten afdækker alkoholbehandlingens organisering, anvendte behandlingsmetoder, personalesammensætning, økonomi og samarbejde med almen praksis. I alt 80 kom - muner besvarede spørgeskemaet. Hovedresultaterne af undersøgelsen er følgende: ORGANISERING Der er meget stor variation i organiseringen af alkoholbehandlingen. Selv små kommuner ned til indbyggere har etableret egen alkoholbehandling flere store kommuner i forhold til små har etableret egen behandling eller indgår i regional institution. Dobbelt så mange kommuner har organiseret alkoholbehandlingen i socialforvaltningen i forhold til kommuner, der har organiseret behandlingen i sundhedsforvaltningen. En tredjedel af kommunerne har placeret forebyggelse og alkoholbehandling i hver sin forvaltning 20% af de adspurgte kommuner svarer, at journaloplysningerne indgår i et fælles kom - munalt journalsystem. Kun knap 40% af kommunerne har udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan. BEHANDLING Der er stor variation i antallet af behandlede patienter per indbyggere, og der bliver behandlet flest i store kommuner. Færre kommuner med egen behandlingsinstitution varetog selv abstinensbehandling i forhold til andre organisationstyper. 36% af kommunerne anvender NADAakupunktur i abstinensbehandlingen en ikke evidensbaseret behandlingsmetode. Antabus anvendes i stort set alle kommuner, men henholdsvis 40% og 70% anvender ikke Acamprosat og Naltrexon to særdeles veldokumenterede farmakologiske behandlingsprincipper. PERSONALE OG UDDANNELSE Kun halvdelen af kommunerne har ansat personale med mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse typisk sygeplejerske, mens 90% har ansat socialfagligt personale. Kun en fjerdedel af kommunerne har fast læge, og endnu færre havde fast psykiatrisk assistance (flere har lægekonsulent og/eller psykiatrisk konsulent). Personale og fælleskommunale institutioner bruger oftere sundhedspersonale, end de øvrige institutionstyper. ØKONOMI Der er betydelig variation i de økonomiske ressourcer, kommunerne budgetterer med til alkoholbehandling. SAMARBEJDE Mindretallet af kommunerne orienterer egen læge enten ved behandlingsstart eller ved behandlingens afslutning. Information af egen læge sker usystematisk. De fleste kommuners alkoholbehandlere fandt samarbejdet med almen praksis nogenlunde eller nogenlunde med mangler. Mere end tre fjerdedele af alle praktiserende læger har mellem en og fem kontakter om ugen, hvor alkohol er et væsentligt problem. Cirka 30% af de praktiserende læger fandt udbud og kvalitet af døgnbehandlingen utilstrækkelig og kun knapt 7% fandt udbud og kvalitet rigtig godt. Godt 60% af de praktiserende læger fandt udbud og kvalitet af den ambulante behandling utilstrækkelig eller mangelfuld, mens kun 17% fandt det rigtig godt. Alle praktiserende læger har anvendt Antabus inden for det sidste år, mens det kun er tilfældet for en fjerdedels vedkommende, når det gælder Acamprosat eller Naltrexon. 3

4 Det er foruroligende, at der er så stor variation i behandlingstilbuddene rundt omkring i kommunerne både kvantitativt og kvalitativt. Kommunalreformen har tilsyneladende medført en glidning over mod det socialfaglige område i modstrid med den faglige evidens på området. På baggrund af den videnskabelige evidens på området mener Lægeforeningen: at det sundhedsfaglige element i alkoholbehandlingen bør opprioriteres fremover at sundhedsministeren bør indføre godkendelsesordninger for både ambulante alkoholbehandlingsinstitutioner og døgnbehandlingsinstitutioner. Dette gælder konkrete krav til kortlægning og diagnostik, behandlingsmetoder, personalesammensætning inklusive krav til efteruddannelse og dokumentation. Lægeforeningen opfordrer sundhedsministeren til sammen med Sundhedsstyrelsen, at udforme retningslinjer for»den funktionsbærende alkoholbehandlingsenhed«på linje med en række andre sundhedsfaglige områder. 4

5 1. Baggrund 1.1. DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG I Danmark er det en meget lille del af befolkningen der slet ikke drikker alkohol i løbet af et år (cirka 3% af mændene og cirka 7% af kvinderne). I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra 2005 anførte henholdsvis 15% af mændene og 29,5% af kvinderne, at de ikke havde drukket alkohol den sidste uge (Ekholm et al, 2006). Ifølge salgstatistikkerne var alkoholforbruget i Danmark stigende i 1960 erne og 1970 erne fra godt fire liter ren alkohol i gennemsnit per år for alle danskere over 14 år til cirka 12 liter ren alkohol i gennemsnit. I 2007 var salget af alkohol 10,9 liter ren alko - hol per indbygger over 14 år svarende til et gennemsnitligt dagligt alkoholforbrug på cirka to genstande, hvor én genstand er indholdet af en almindelig pilsnerøl (12 alkohol). Det er et forbrug, der ligger tæt ved de højest forbrugende lande i Europa. I 2007 var 43,3% af forbruget øl, 40,2% var vin og 16,5% var spiritus. Man regner med, at cirka voksne danskere drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (Hvidtfeldt et al, 2008). De senere år er der lavet flere landsdækkende og regionale befolkningsundersøgelser, som også har undersøgt danskernes alkoholvaner. Den seneste SUSY-undersøgelse fra 2005 viser, at 17,9% af danske mænd og 10,8% af de adspurgte danske kvinder drikker over genstandsgrænserne. Dette gælder i alle aldersgrupper, og for både mænd og kvinder er det de årige og de årige der drikker mest. For begge aldersgruppers vedkommende er der i SUSY-undersøgelserne set en stigning fra 1994 til 2005 i andelen, der drikker over genstandsgrænserne. (Ekholm et al, 2006). I modsætning til hvad man ser for andre risikofaktorers vedkommende, har de socialt velstillede det vil sige personer, der har højest indkomst og er bedst uddannet også det højeste alkoholforbrug. Der er også store regionale variationer i alkoholforbruget. I Region Hovedstaden drikker 16,4% over genstandsgrænserne sammenlignet med henholdsvis 14,2%, 12,0%, 14,3% og 13,4% i henholdsvis Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der er ikke foretaget egentlige danske undersøgelser af hverken incidens eller prævalens af skadeligt forbrug og alkoholafhængighed i Danmark. De bedste estimater baseret på tal fra Sundheds og Sygelighedsundersøgelsen fra 2005 tyder på at der i Danmark er cirka , der har et skadeligt forbrug, og cirka alkoholafhængige (Hvidtfeldt et al, 2008). En mindre del af disse cirka udgøres af dem, der er socialt udstødte og borgere med svære psykiske sygdomme og samtidigt alkoholmisbrug. Det er denne gruppe, der i den almindelige opfattelse er indbegrebet af en alkoholiker»manden på bænken«de der er hjemløse, uden arbejde, uden socialt netværk og med meget ringe socialt funktionsniveau. Hjemløseundersøgelsen fra Socialforskningsinstitutttet 2007 (Benjaminsen & Christensen, 2007) viste, at der er cirka hjemløse i Danmark. 45% af disse har et alkoholmisbrug, men de udgør altså en meget lille del af det totale antal alkoholafhængige. En undersøgelse af socialt udsatte viste, at 31% drak alkohol dagligt (Pedersen et al, 2008). Langt de fleste alkoholafhængige, som er den væsentligste målgruppe for den kommunale alkoholbehandling, udgøres af et bredt udsnit af befolkningen. De alkoholmisbrugere, der søger eller henvises til behandling, består overvejende af mænd (75%), med en gennemsnitsalder på cirka 45 år (spredning fra 20 til 80 år), op mod halvdelen er tilknyttet arbejdsmarkedet, og omkring halvdelen har familien/netværket intakt. Misbruget har stået på i gennemsnitligt ti år, og alkoholforbruget er ved henvendelse til behandlingsinstitutionen gennemsnitligt 20 genstande dagligt (Becker, 2004) LOVGIVNING Efter Kommunalreformen overgik alkoholbehandling fra tidligere at have været et amtsligt ansvarsområde til at være kommunernes ansvar. Det gælder både ambulant og døgnbehandling. Ifølge sundhedslovens 141 skal kommunalbestyrelsen inden 14 dage tilbyde behandling til alkoholmisbrugere. Kommunalbestyrelsen kan etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd 5

6 eller private institutioner. Behandlingen skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det, og behandlingen er vederlagsfri. Lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere er reguleret i sundhedslovens 142, mens anden behandling af stofmisbrug er reguleret i serviceloven. 252 i sundhedsloven fastslår, at bopælskommunen afholder udgifterne til alkoholbehandling. Der er ikke noget krav om visitation til ambulant behandling. Først i det øjeblik, der skønnes at være behov for døgnbehandling, kræves visitation via kommunen. Der er ikke noget entydigt overblik over, hvor mange patienter der er i behandling. Alle, der behandler patienter for offentlige midler, skal efter 1. januar 2006 indberette til et nyt Nationalt Alkoholbehandlingsregister (NAB) i Sundhedsstyrelsen. Registeret er ikke fuldstændigt endnu, men foreløbige tal fra 2007 (Sundhedsstyrelsen, 2008) viser, at personer var i alkoholbehandling i Heraf var 76% indskrevet i ambulant behandling og 16% i døgnbehandling, mens der ved de resterende registreringer ikke var angivet behandlingstype. Disse tal afspejler formentlig ikke det reelle forhold mellem ambulant behandling og døgnbehandling. En tidligere rapport (Pedersen et al, 2004) viste, at danskere modtog alkoholbehandling i 2003 heraf cirka 4% døgnbehandling resten ambulant behandling. For det første viser disse tal, at kun en meget lille del af de alkoholafhængige danskere modtager behandling, og for det andet er anvendelsen af døgnbehandling lille. I Sverige behandles cirka 12% af dem, der kommer i behandling, i døgnregi (Pedersen et al, 2004). Langt størstedelen af ambulant alkoholbehandling er offentligt finansieret. Der er ikke noget overblik over, hvordan organisationen af ambulant behandling eller døgnbehandling for den sags skyld er efter kommunalreformen. Vi ved, at der før kommunalreformen var amtslige behandlingsinstitutioner. For døgnbehandlings vedkommende er der i øjeblikket årspladser per indbyggere svarende til i alt cirka 100 og 200 årspladser eller døgnforløb per år. Varigheden af et typisk døgnforløb er 8-12 uger i nogle tilfælde kortere i andre tilfælde længere. Der eksisterer ikke nogen autorisationsordning for alkoholbehandlere og ingen godkendelsesordning for alkoholbehandlingsinstitutioner, hverken for så vidt angår ambulant behandling eller døgnbehandling. For at en kommune må anvende et givet alkoholbehandlingstilbud, skal institutionen være opført på Tilbudsportalen, men dette indebærer ikke noget»kvalitetsstempel«, men alene at en kommune har sagt god for, at de faktuelle oplysninger er korrekte ALKOHOLBEHANDLINGSINDSATSEN Det er tidligere blevet dokumenteret, at alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark har været præget af stor variation i behandlingstilbuddene både kvantitativt og kvalitativt og med en mangelfuld dokumentation og kvalitetssikring (Pedersen et al, 2004). I samme periode, som kommunerne har overtaget ansvaret for alkoholbehandlingen fra amterne er der sket en betydelig faglig udvikling på alkoholbehandlingsområdet, som blandt andet er udmøntet af Sundhedsstyrelsen med publikation af MTV-rapporten om alkoholbehandling i 2006 (Sundhedsstyrelsen, 2006) og Rådgivningsmateriale til kommunerne i 2008 (Sundhedsstyrelsen, 2008). Der er en meget betydelig viden om hvad god alkoholbehandling er, og såvel MTV-rapporten som Rådgivningsmaterialet til kommunerne peger blandt andet på betydningen af tilstrækkelig sundhedsfaglig ekspertise til såvel udredning af psykiatrisk og somatisk komorbiditet som til abstinensbehandling, psykiatrisk vurdering og behandling samt farmakologisk alkoholbehandling ØNSKE OM OVERBLIK Lægeforeningens misbrugsudvalg ønskede at få et overblik over, hvordan kommunerne siden kommunalreformen har håndteret alkoholbehandlingen. Derfor udsendte Lægeforeningen i oktober 2008 et spørgeskema til alle landets 98 kommuner og et spørgeskema til alle landets praktiserende læger, hvis adresse var registreret i Lægeforeningen. 6

7 2. Metoden Spørgeskemaet til kommunerne var opdelt i en del, der handlede om den ambulante alkoholbehandling i kommunen; det vil sige organisation, behandlingen her-under indhold og antal behandlede patienter, budgetterede ressourcer for 2008 og personalesammensætning herunder brugen af fast ansatte læger og lægekonsulenter. Endelig spurgte vi om indgåelse af samarbejdsaftaler, og hvordan kommunen syntes, at samarbejdet med almen praksis var, og nogle få spørgs mål om døgnbehandling. Spørgeskemaet blev stilet til den/dem, der har det overordnede organisatoriske/administrative ansvar for kommunens alkoholbehandling, og i ledsagebrevet blev det anført, at formålet med undersøgelsen var at tilvejebringe et overblik over organisationen af den offentligt finansierede ambulante alkoholbehandling i Danmark efter Kommunalreformen. Desuden gjorde vi ved udsendelsen af spørgeskemaet opmærksom på, at alle data ved publikation af undersøgelsens resultater ville være anonymiserede, således at kommunens navn ikke ville fremgå, da formålet alene var at skabe overblik over den kommunale indsats. Vi bad dog om, at kommunens navn blev opgivet ved besvarelsen, således at resultaterne kunne korreleres til kommunestørrelse og muliggøre, at data fra fælleskommunale enheder kunne samles. Når man vurderer svarene fra kommunerne, er det vigtigt at have in mente, at vi har spurgt kommunerne, som efter kommunalreformen har ansvaret for alkoholbehandlingen. Vi ved ikke, hvem der konkret har besvaret spørgeskemaet, men af besvarelserne fremgår, at nogle kommuner har bedt fagpersoner inden for alkoholbehandlingen om at besvare spørgsmålene, mens andre kommuner har besvaret spørgsmålene på forvaltningsniveau. Mange af de spørgsmål, der mere specifikt handler om for eksempel per - sonalesammensætning og indhold i behandling, er af mange kommuner besvaret meget mangelfuldt, og det er i sig selv bemær kelsesværdigt når man tager i betragtning, at det i alle tilfælde er kommunerne, der betaler for behandlingen, uanset hvilken organisering man har valgt i de enkelte kommuner. 7

8 3. Resultater I det følgende gennemgås resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne m.h.t. organisering, behandling, personale og uddannelse, økonomi og samarbejde. Endelig gennemgås de praktiserende lægers vurdering af alkoholbehandlingen. I alt 80 af 98 kommuner besvarede spørgeskemaet (svarprocent 83%) to af disse besvarede spørgeskemaet anonymt ORGANISERING Af disse 80 kommuner indgik 25 kommuner (31%) i fælleskommunalt drevne ambulante behandlingsenheder eller enheder, hvor kommuner købte ydelser fra en anden kommunes alkoholambulatorium, og heraf brugte kun én kommune også køb fra privat udbyder. I alt 15 kommuner (19%) købte ambulant alkoholbehandling hos tre regionale udbydere (én organiseret i den regionale psykiatriforvaltning, én i det somatiske hospitalsvæsen og én var selvstændig regional virksomhed) seks kommuner brugte også køb af ydelser fra privat udbyder. I alt 16 kommuner (20%) købte ambulant alkoholbehandling af privat udbyder, og de resterende 24 kommuner (30%) havde et kommunalt drevet eget ambulatorium, hvoraf fire også købte ydelser fra privat drevet ambulatorium (Tabel 1). Som det fremgår af Tabel 2, er de kommuner, der har etableret egen behandlingsinstitution lidt større end kommuner, der indgår i fælleskommunalt samarbejde eller anvender en privat udbyder, en forskel der er statistisk signifikant (p=0,009). I de fleste kommuner er ansvaret for alkoholbehandlingen placeret i socialforvaltningen (51%), men 21% af kommunerne har placeret ansvaret for alkoholbehandlingen i sundhedsforvaltningen (Tabel 3). I 28% af kommunerne er ansvaret placeret i andre forvaltninger, blandt andet fordi mange kommuner er organiseret i forvaltninger med anden sammensætning (f.eks. voksenforvaltning; voksen og sundhed, psykiatri, handicap og socialt udsatte; sundheds-, ældre- og handicapområdet; voksne med særlige behov; social, børn og kultur; social- og sundhedsforvaltningen) hvor man ikke klart kan adskille social- og sundhedsforvaltningen eller alkoholbehandlingen er organiseret i andre forvaltninger end social- eller sundhedsforvaltningen som for eksempel arbejdsmarkedsforvaltning eller arbejdsmarkedsservice. Af Tabel 4 fremgår det at en tredjedel af Tabel 1. Alkoholbehandling. Kommunal organisation. Responsrate 80/98 (81,6%) Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution Total Antal % Tabel 2. Indbyggertal vs. organisering Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution Indbyggertal (median) Min.-maks Tabel 3. Hvilken kommunal forvaltning har ansvaret for alkoholbehandlingen? Kommunalforvaltning Socialforvaltning Sundhedsforvaltning Andet Total Antal %

9 kommunerne svarede at forebyggelsen og alkoholbehandlingen lå i forskellige forvaltninger. Langt de fleste kommuner har organiseret alkohol- og stofbehandling i samme forvaltning, mens cirka halvdelen har valgt at have alkohol- og stofbehandling geografisk adskilt. Der er en større andel (ikkesignifikant), der har alkohol- og stofbehandling i samme geografi blandt kommuner, der anvender private udbydere i forhold til andre organisationstyper (data ikke vist). De fleste kommuner har organiseret alkoholbehandlingen med en selvstændig ledelse med både personale- og budgetansvar (Tabel 4). 20% af de adspurgte kommuner svarer ja til spørgsmålet, om journalføringen i den ambulante alkoholbehandling indgår i et fælles journalsystem, således at der potentielt er fri tilgængelighed for informationer inden for hele den kommunale forvaltning (Tabel 4), hvilket forfatterne kender eksempler på. Endelig fremgår det af Tabel 4, at kun mindretallet af kommuner indtil nu har udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan, som skal fastlægge en overordnet forebyggelses- og behandlingspolitik i kommunen BEHANDLINGEN Antal behandlinger Kommunerne blev spurgt om antallet af behandlede patienter og antallet af afsluttede behandlingsforløb i Mange kommuner havde vanskeligt ved at svare og henviste til behandlingsinstitutionerne. Der var meget stor variation på svarene fra de 49 kommuner, der besvarede spørgsmålene. Antallet af patienter per indbyggere varierede fra 0,26 til 10,17 patienter per indbyggere (median 2,5 per ind - byggere). Tabel 4. Spørgsmål om kommunal alkoholbehandling. (n=75). Figur 1 viser antallet af behandlede pa tien - ter per indbyggere fordelt på kommunestørrelse, og selv om forskellene mellem store og små kommuner ikke er statistisk signifikant (p=0,08; Kruskal-Wallis test) er der flere patienter per indbyggere i store kommuner i forhold til små. Der er således stor variation selv inden for kommuner af samme størrelse. Det tyder på forskelle i kommunernes indsats. Der var ingen væsentlig variation i antallet af behandlede patienter per indbyggere med den organisationstyper, kommunerne anvendte (data ikke vist) Abstinensbehandling For at foretage en grov vurdering den sundhedsfaglige kvalitet havde vi udvalgt nogle få spørgsmål, der handlede om anvendelsen af nogle evidensbaserede farmakologiske behandlinger Disulfiram, Naltrexon og Acamprosat) nogle behandlinger hvor der ikke er evidens for effekt (SSRI og NADAakupunktur). Herudover spurgte vi til abstinensbehandling, som er af stor betydning for fastholdelse i behandling og behandlingsresultat. En god akutbehandling i afrusningsfasen er væsentlig for, at patienterne gennemfører behandlingen. Det største frafald ses i de første måneder af et behandlingsforløb. Af Tabel 5a fremgår det, at cirka en tredjedel af kommunerne svarede, at de ikke selv Figur 1. Antallet af behandlede patienter per indbyggere fordelt på kommunestørrelse (kvartiler). (n=49). Median, min.-maks, 1. og 3. kvartil. Antal patienter per indbyggere 12,00 10,00 8,00 6, Ja Nej 4,00 Forebyggelse i samme forvaltning 67% 33% Alkohol og narko i samme organisation 88% 12% Alkohol og narko m. samme geografi 51% 49% Selvst. ledelse m. budgetansvar 72% 28% Selvst. ledelse m. fagligt ansvar 85% 15% Indgå i fællesjournal 20% 80% Alkoholpolitisk handleplan inkl. alkoholbehandling 39% 61% 2,00 0,00 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Indbyggertalkvartiler 9

10 Tabel 5a. Varetager man i den ambulante alkoholbehandling selv afrusning og abstinensbehandling? Hvis ja anvendes barbiturat, klordiazepoxid og/eller NADAaku punktur? Ja Nej Afrusning og abstinensbehandling (n=75) 69% 31% Barbiturat; n=47 8,5% 91,5% Klordiazepoxid; n=47 91,5% 8,5% Tabel 6a. Anvender man i den ambulante alkoholbehandling et eller flere af de medikamenter, der er nævnt i tabellen til behandling af alkoholafhængighed? Ja Nej Disulfiram (Antabus) 92,5% 7,5% Acamprosat 59,3% 40,7% Naltrexon 28,3% 71,7% SSRI 24,5% 75,5% NADA-akupunktur; n=47 36,2% 63,8% varetog abstinensbehandling. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at man slet ikke abstinensbehandler nogle henviser til indlæggelse på en døgnbehandlingsinstitution eller hospital. Signifikant færre kommuner med egen behandlingsinstitution varetog selv abstinensbehandling i forhold til de andre organisationstyper (p=0,014; data ikke vist). Benzodiazepiner var det hyppigst anvendte stof til abstinensbehandling (Tabel 5a). 8,5% af kommunerne anvender barbiturat (Fenemal). Det er et meget dårligt stof til ambulant anvendelse på grund af risiko for forgiftninger og manglende antidot. 36% af kommunerne svarede, at man anvendte NADA-akupunktur i den ambulante afrusning og abstinensbehandling. Der foreligger ingen evidens for effekten af NADA-akupunktur. Hvis man fordeler data på organisationstype (Tabel 5b), ses det, at de regionale og fælleskommunale institutioner i højere grad bruger den veldokumenterede klordiazepoxid og i mindre grad bruger NADA-akupunktur, end kommunernes egne institutioner og de private institutioner 93% af kommunerne svarer ja til, at man anvender Antabus. Mens henholdvis 60% og 30% anvender henholdsvis Acamprosat og Naltrexon (Tabel 6a). Cirka en fjerdedel af kommunerne anvender SSRI-præparater Farmakologisk behandling (Tabel 6a, 6b, 6c) Hvis man fordeler data fra Tabel 6a på organi - sationstype (Tabel 6c), ses samme tendens som for abstinensbehandling færre anvender Acamprosat og Naltrexon i kommuner, Tabel 5b. Samme som Tabel 5a fordelt på organisationstype. Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution n=22 n=11 n=8 n=11 Afrusning og abstinensbehandling 86,4% 72,7% 87,5% 100,0% n=20 n=8 n=4 n=15 Barbiturat 15,0% 12,5% 0,0% 0,0% Klordiazepoxid 100,0% 100,0% 75,0% 80,0% NADA akupunktur 25,0% 37,5% 50,0% 46,7% Tabel 6b. Forbruget af Disulfiram, Acamprosat og Naltrexon i Danmark i perioden 2003 til Definerede døgndoser, Lægemiddelstyrelsen. Forbrug i definerede døgndoser (DDD) Lægemiddel Disulfiram (Antabus) Acamprosat Naltrexon

11 Tabel 6c. Samme som Tabel 6a fordelt på organisationstype. Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution N=19 N=7 N=4 N=23 Disulfiram 100,0% 100,0% 100,0% 82,6% Acamprosat 89,5% 71,4% 60,0% 30,4% Naltrexon 50,0% 71,4% 25,0% 0,0% SSRI 42,1% 42,9% 0,0% 21,7% som har etableret egne behandlingsinstitutioner eller anvender private udbydere (p<0,01). Til gengæld anvendes SSRI-præparater mere i fælleskommunale og regionale institutioner (ikkesignifikant). Også her ses, at de større, fælleskommunale og regionale institutioner i højere grad bruger de nye farmakologiske behandlingsprincipper, end kommunernes egne og de private institutioner gør PERSONALE OG UDDANNELSE Da alkoholafhængighed er en sygdom, der ofte følges af somatiske og psykiatriske pro - blemer, er sundhedsfagligt personale vigtigt for god kvalitet i behandlingen. En række spørgsmål handlede om, hvilke personaler der var ansat i alkoholbehandlingen. Spørgsmålene er besvaret meget uensartet og har kun kunnet anvendes meningsfuldt for cirka halvdelen af kommunernes vedkommende (varierende over de forskellige spørgsmål). Kun halvdelen af kommunerne har ansat sundhedsfagligt personale (mellemlang videregående uddannelse typisk sygeplejerske) (Tabel 7a), mens næsten 90% har social- Tabel 7a. Andelen af kommuner som har besvaret spørgsmål om antal årsværk inden for forskellige stillingskategorier >0; n 45. Ja Nej Sundhedsfagligt personale 50,0% 50,0% Socialfagligt personale 87,5% 12,5% Pædagogisk personale 50,0% 50,0% Andet behandlerpersonale 22,0% 78,0% Psykolog 37,5% 62,5% Fast læge 22,2% 77,8% Fast psykiater 15,6% 84,4% Lægekonsulent 66,1% 33,9% Psykiatrisk konsulent 37,5% 62,5% Tabel 7b. Andel af kommuner der har ansat forskellige personalegrupper med mellemlang videregående uddannelse fordelt efter kommunens organisationstype. Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution N=17 N=4 N=4 N=23 Sundhedsfagligt personale 76,5% 75,0% 50,0% 26,1% Socialfagligt personale 88,2% 100,0% 75,0% 87,0% Pædagogisk personale 64,7% 25,0% 25,0% 47,8% Tabel 7c. Andel af kommuner der har ansat psykologer og læger fordelt efter kommunens organisationstype. Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution n=16 n=5 n=4 n=23 Psykologer 37,5% 20,0% 50,0% 39,1% n=15 n=5 n=2 n=23 Faste læger 26,7% 60,0% 0,0% 13,0% Fast psykiater 20,0% 60,0% 0,0% 4,3% Psykiatrisk konsulent 18,2% 66,7% 40,0% 11

12 fagligt personale ansat. En tredjedel af kommunerne har fast psykolog ansat, mens kun en fjerdedel havde fast læge og endnu færre (15,6%) havde fast psykiatrisk assistance. Flere havde dog aftale med lægekonsulenter og psykiatrisk konsulent. Også på dette område er der en sammenhæng mellem kommunens organisation og anvendelsen af forskellige personalegrupper. Som det fremgår af Tabel 7b, er der signifikant færre kommuner (p<0,01), som anvender egen behandlingsinstitution eller private Tabel 8. Det samlede antal årsværk behandlere per institution fordelt på kommunal organisationstype. Fælles- Egen kommunal Regional institution n=7 n=2 n=11 Antal årsværk, 7,5 21,2 3,9 middelværdi (range) (2,5-18,2) (3,4-39,0) (1,7-13,0) Tabel 9. Fordelingen af det samlede antal årsværk på grunduddannelse og organisationstype. Fælles- Egen kommunal Regional institution n=7 n=2 n=11 Sundhedsfaglig 23,9% 23,7% 6,2% Socialfaglig 45,5% 20,0% 56,4% Pædagogisk 23,2% 5,0% 17,8% Andet 0,6% 12,5% 6,6% Tabel 10a. Andelen af behandlere der har kompetencegivende efteruddannelse. N 43 Ja Nej Kognitiv efteruddannelse 77,3% 22,7% Familieterapuetisk uddannelse 53,5% 46,5% Anden terapeutisk uddannelse 46,3% 53,7% udbydere, som har ansat personale med mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse, mens forskellene for de øvrige personalegrupper er mindre klare (ikkesignifikant). Flere private og kommuner med egen institution har psykologer ansat i forhold til den fælleskommunale og regionale organisationstype, men forskellene er ikkesignifikante. Det modsatte gør sig gældende for lægers vedkommende, idet færre kommuner med egen institution, eller som anvender private udbydere, har fast ansatte læger (ikkesignifikant) Tabel 7c og dette gælder også andelen af kommuner, der har ansat fast psy - kiater i alkoholbehandlingen (p=0,03) mod til gengæld at have psykiatrisk konsulent. Der var i gennemsnit ansat 5,8 årsværk i de 51 kommuner, der besvarede spørgsmålet om antal behandlere. Hvis man ser på de 20 behandlingsinstitutioner, hvor der kan sammenstilles oplysninger om personalets stør relse ser tallene ud som anført i Tabel 8. I Tabel 9 ses andelen af det samlede antal årsværk for delt på organisationstype og faglig uddannelse blandt behandlerne. I fælleskommunale og egne kommunale institutioner er der en større andel behandlere med socialfaglig baggrund, mens der især i egne kommunale institutioner er en meget beskeden andel af sundhedsfagligt uddannede behandlere. Cirka tre fjerdedele af de 43 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, angiver, at man har ansat personale med kognitiv efteruddannelse, men vi ved ikke, hvilken form for efteruddannelse der er tale om Tabel 10a. Halvdelen har personale med familieterapeutisk efteruddannelse eller anden form for kompetencegivende terapeutisk efteruddannelse. Anden form for terapeutisk efteruddannelse dækker over efteruddannelse i løsningsfokuseret terapi, psykodynamisk terapi, gestaltterapi, kropsterapi, narrativ terapi, og NLP. Tre kommuner svarede nej til spørgsmål Tabel 10b. Andelen af behandlere der har kompetencegivende efteruddannelsen fordelt på kommunernes organisationstype (n 43). Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution n=16 n=5 n=1 n=22 Kognitiv efteruddannelse 75,0% 80,0% 0,0% 81,8% Familieterapeutisk uddannelse 62,5% 75,0% 0,0% 45,5% 12

13 om både kognitiv og familieterapeutisk efteruddannelse. Der er ikke nogen forskelle på andelen af behandlere med kognitiv og familieterapeutisk efteruddannelse mellem forskellige organisationstyper som det fremgår af Tabel 10b. 3.4 ØKONOMI Kommunerne blev spurgt om at give oplysninger om budgetoplysninger for 2008 vedrørende henholdsvis ambulant og døgnbehandling. Besvarelserne fra mange kommuner var så mangelfulde, at det ikke har været muligt at anvende disse oplysninger. Mange kommuner svarede, at man ikke kunne adskille det, man anvendte til stofbehandling og det, man havde afsat til alkoholbehandling i budgetterne. Herudover havde mange kommuner ikke mulighed for at adskille ambulant behandling fra døgnbehandling. Vi valgte derfor at anvende budgettal fra Danmarks Statistik, og Figur 2 viser budgettal, som dækker både ambulant alkoholbehandling og døgnbehandling. Der bliver i danske kommuner anvendt kroner per indbygger på alkoholbehandling mod kroner per indbygger på stofbehandling. Der er derfor store variationer i budgetterne til alkoholbehandling, men der er ingen variation med alkoholbehandlingens organisation. Figur 2. Budget per indbygger opdelt efter organisation af alkoholbehandling. Median, min.-maks, 1. og 3. kvartil. Baseret på budgetoplysninger fra Danmarks Statistik. Budget per indbygger, kr. 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Fælleskom. Regional Privat Egen Organisation Tabel 11. Orienterer alkoholbehandlerne patienternes egen læge om behandlingen og hvis ja hvornår? (n=40) SAMARBEJDE MED ALMEN PRAKSIS Patientens egen læge har stor gavn af at vide, at patienten er i alkoholbehandling, samt hvordan behandlingen forløber. Det er frivilligt for patienten at oplyse dette, men det er erfaringen, at de fleste patienter ønsker, at deres egen læge er orienteret. Tre fjerdedele af de kommuner, der besvarede spørgsmål om orientering af egen læge svarede at egen læge blev orienteret af alkoholbehandlerne om behandlingen. Mindre end en fjerdedel orienterer egen læge ved behandlingens afslutning, Tabel 11. Der var signifikant færre kommuner med fælleskommunal eller egne institutioner, som orienterede egen læge løbende under behandlingsforløbet og med faste intervaller sammenlignet med kommuner, der anvendte private eller regionale institutioner. Herudover var der ingen signifikante variationer med organisationstyper. Vi spurgte også kommunerne, om alkoholbehandlingen fandt samarbejdet tilfredsstillende med egen læge. De fleste kommuners alkoholbehandlere fandt samarbejdet nogenlunde eller nogenlunde med mangler. I kom - muner, hvor alkoholbehandlingen er organiseret i egne institutioner, var der flere der fandt samarbejdet utilstrækkeligt i forhold til kommuner med andre organisationsformer for alkoholbehandling. Disse variationer er statistisk signifikante (p=0,02); Tabel 12. Ud over spørgeskemaet til kommunerne blev der samtidigt sendt et spørgeskema til alle landets praktiserende læger, hvis - adresse var registreret i Lægeforeningen (Bilag 2). I alt praktiserende læge be - svarede spørgeskemaet (979 mandlige læger og 614 kvindelige læger) med en gennemsnitsalder på 53 år. De fleste praktiserende læger har mellem en og fem kontakter per uge, hvor alkohol er henvendelsesårsagen eller en væsentlig faktor (Tabel 13). Ja Nej Orientering af egen læge 71,4% 28,6% Hvornår Ved behandlingens start 42,1% Under behandlingen Faste intervaller 15,8% Ved afslutning 23,7% Andet 68,4% 13

14 Tabel 12. Finder alkoholbehandlerne samarbejdet med patientens egen læge tilfredsstillende? Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution Tilfredshed med egen læge (n=18) (n=6) (n=3) (n=23) Utilstrækkeligt 5,6% 0% 0% 21,7% Nogenlunde med mangler 44,4% 33,3% 33,3% 4,3% Nogenlunde 22,2% 66,7% 66,7% 30,4% Rigtig godt 11,1% 0% 0% 34,8% Udmærket 16,7% 0% 0% 8,7% Tabel 13. Antallet af kontakter per læge per uge hvor alkohol er henvendelsesårsag eller en væsentlig faktor (n=1.593). Antal kontakter per uge n % , , , ,4 Tabel 14. Hvordan vurderer du udbud og kvalitet, når du henviser til alkoholambulatorium i offentlig regi (n=1.593). n % Utilstrækkeligt ,7 Nogenlunde med mangler ,4 Rigtigt godt ,0 Ved ikke ,6 Jeg har ikke denne henvisningsmulighed 84 5,3 Tabel 15. Hvordan vurderer du udbud og kvalitet, når du henviser til alkoholambulatorium i offentlig regi. Fordelt efter organisationstype i den kommune hvor den praktiserende læge er bosiddende (n=1.593). Fælleskommunal Regional Privat udbyder Egen institution (n=441) (n=293) (n=139) (n=444) Utilstrækkeligt 15,6% 19,8% 35,3% 20,5% Nogenlunde med mangler 49,9% 42,0% 25,2% 38,3% Rigtigt godt 19,7% 21,8% 5,0% 16,2% Ved ikke 13,4% 14,7% 23,7% 14,9% Jeg har ikke denne henvisningsmulighed 1,4% 1,7% 10,8% 10,1% I spørgeskemaet blev de praktiserende læger også bedt om at vurdere udbud og kvalitet ved henvisning til et alkoholambulatorium i offentligt regi. 63% fandt udbud og kvalitet utilstrækkeligt eller med mangler, mens kun 17% fandt tilbuddet rigtig godt Tabel 14. Hvis man fordeler svarene på kommunens organisationstype, fandt flest udbud og kvalitet nogenlunde med mangler eller rigtigt godt i kommuner, der anvender fælleskommunal eller regionale institutioner, altså i kommuner hvor man anvender relativt store institutioner (Tabel 15). Vi spurgte også om, hvordan de praktiserende læger vurderede udbud og kvalitet, når de henviste til døgnbehandling. Døgnbehandling er ganske vist en visiteret ydelse, som man ikke kan henvise direkte til, men undersøgelsen viste, at cirka 30% fandt udbud og kvalitet utilstrækkeligt, og kun knapt 7% fandt udbud og kvalitet rigtigt godt Tabel 16. Knap 60% af de praktiserende læger, der besvarede spørgeskemaet, fandt udbud og kvalitet utilstrækkeligt ved henvisning til psykiatrisk afdeling Tabel FARMAKOLOGISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS Som det fremgår af Tabel 18, har langt de fleste praktiserende læger ordineret Antabus inden for det sidste år, men kun cirka en fjerdedel har anvendt Acamprosat eller Naltrexon til behandling af afhængighed. 14

15 Tabel 16. Hvordan vurderer du udbud og kvalitet, når du henviser til døgnbehandling (n=1.593). n % Utilstrækkeligt ,7 Nogenlunde med mangler ,4 Rigtigt godt 103 6,5 Ved ikke ,9 Jeg har ikke denne henvisningsmulighed ,6 Tabel 17. Hvordan vurderer du udbud og kvalitet, når du henviser til psykiatrisk afdeling (n=1.593). n % Utilstrækkeligt ,6 Nogenlunde med mangler ,1 Rigtigt godt 74 4,7 Ved ikke 81 5,1 Jeg har ikke denne henvisningsmulighed 57 3,6 Tabel 18. Har du inden for det sidste år anvendt et af nedenstående medikamenter til behandling af afhængighed? (n=1.593). Ja Nej Antabus 99,4% 0,6% Acamprosat eller Naltrexon 27,1% 72,9% 15

16 4. Diskussion Resultaterne af denne undersøgelse af kommunernes alkoholbehandlingsindsats viser, at der er meget store variationer landet over. For det første er der stor variation i, hvor - dan kommunerne har valgt at organisere behandlingen, der har bevæget sig fra amtslige behandlingsinstitutioner til mere end 50 institutioner efter kommunalreformen. Der er meget store variationer i indbyggertal inden for de forskellige former for organisering af alkoholbehandlingen. Det er tankevækkende, at kommuner med indbyggertal ned til cirka har etableret egen alkoholbehandling og det er vanskeligt at forstå, at man med så beskedent befolkningsgrundlag kan opretholde en differentieret, kvalificeret alkoholbehandling, som opfylder kriterierne for god alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen, 2008). Siden undersøgelsen er foretaget har mindst tre kommuner etableret egen alkoholbehandling. Hyppigst er alkoholbehandlingen organisatorisk tilknyttet kommunens socialforvaltning. Hvordan det så ud før kommunalreformen, ved vi ikke, men mange steder er ansvaret for alkoholbehandlingen flyttet fra sundhedsforvaltningen til socialforvaltningen. Dette er ikke i overensstemmelse med den viden om alkoholbehandling, der er opsamlet inden for de senere år om målgruppen for behandling, og viden om effektiv behandling. Langt de fleste patienter, som søger behandling, har langvarig alkoholafhængighed og stor både psykiatrisk og somatisk komorbiditet. Herudover er alkoholafhængighed en neurofysiologisk sygdom, som kræver en betydelig sundhedsfaglig indsats. Risikoen er, at man som en følge af allokering af alkoholbehandling (og anden misbrugsbehandling for den sags skyld) til socialforvaltningerne opfatter afhængighed som et socialt problem, som kan løses med socialintervention det er der god evidens for, at man ikke kan. Alkoholafhængighed har en række sociale konsekvenser, men man får ikke alkoholproblemer af at have sociale problemer. Og man kan ikke behandle alkoholafhængighed ved at løse sociale problemer man løser sociale problemer ved en kvalificeret alkoholbehandling med et højt sundhedsfagligt/psykiatrisk niveau. Alkoholafhængige et bredt udsnit af den danske befolkning, og de fleste patienter, som er i behandling, er ikke kendt af socialforvaltningen. Det gælder også langt de fleste af de afhængige, som behandlingssystemet ikke er i kontakt med. Mange ønsker ikke at henvende sig i en socialforvaltning med henblik på behandling, og risikoen er, at fokus flyttes hen imod de socialt mest udsatte, som for det første udgør mindretallet, og for det andet er den gruppe med alkoholproblemer, hvor alkoholbehandling har de dårligste resultater. Man kan undre sig over at en tredjedel af kommunerne har forebyggelse og alkoholbehandling liggende i forskellige forvaltninger. Forvaltninger kan naturligvis samarbejde, men det virker uhensigtsmæssigt, at man ikke ønsker at opnå synergi i en ofte lille kommunal organisation med begrænset ekspertise og kompetence inden for alkoholområdet. Det skal også ses i lyset af, at der er en glidende overgang mellem forebyggelse og egentlig alkoholbehandling, også rent metodemæssigt. På det organisatoriske niveau kan det være hensigtsmæssigt for at udnytte kompetencerne optimalt at organisere alkohol og stofbehandling i samme forvaltning. Der er imidlertid tale om meget forskellige grupper især kulturelt og socialt, og det er fra en faglig synsvinkel ikke hensigtsmæssigt at have stofbehandling og alkoholbehandling på samme geografi, som halvdelen af kommunerne har valgt. Muligheden for anonymitet har længe været et centralt i alkoholbehandlingsinstitutionerne, men det er de færreste patienter, der udnytter muligheden. Det er imidlertid afgørende for fortrolighedforholdet mellem patient og behandler, at der er sikkerhed for, at de oplysninger patienter giver, bliver behandlet fortroligt. Sundhedspersoner kan ifølge sundhedslovens 43, videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, rent private forhold mv. til myndigheder, organisationer, private personer m.fl., hvis patienten giver samtykke. Mange alkoholbehandlingsinstitutioner er efter kommunalreformen uden fast sundhedsfagligt personale. Her gælder regler i forvaltningsloven og/eller persondataloven, som forbyder videregivelse 16

17 af oplysninger for eksempel om alkoholbehandling indenfor en kommunal enhedsforvaltning med mindre borgeren/patienten tillader det. Forfatterne kender til eksempler, der giver grund til usikkerhed om, hvor vidt det ikke sundhedsfaglige personale i behandlingsinstitutionerne er klar over fortrolighedsreglerne. På den baggrund er det bekymrende, at 20% af de adspurgte kommuner svarer ja til spørgsmålet, om journalføringen i den ambulante alkoholbehandling indgår i et fælles journalsystem, således at der er risiko for fri tilgængelighed for informationer inden for hele den kommunale forvaltning (Tabel 4). I Alkoholbehandlingen har man gennem årene opnået, at meget få patienter ønsker anonymitet, hvilket er meget hensigtsmæssigt i det daglige arbejde, og der kan være behov for at sikre, at fortrolighedsreglerne er kendt af personale, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Hvis det oplyste antal behandlede patienter ekstrapoleres til hele Danmark, svarer det til, at patienter behandles årligt, mens vi ved, at ca danskere er alkoholafhængige. Mindre end halvdelen af dette tal bliver indberettet til Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Det er forventeligt, at der er geografisk variation i antallet af behandlede patienter, fordi man ved, at storbyer har større prævalens af alkoholafhængighed, men ikke så store variationer som påvist her. Det er veldokumenteret, at det største frafald ses i starten af behandlingen, og det er veldokumenteret, at en god afrusning og abstinensbehandling er afgørende for at undgå sværere komplikationer, undgå forværring af efterfølgende abstinensepisoder og fastholde patienterne i behandling. De fleste patienter kan afruses og abstinensbehandles ambulant, men cirka 10% må indlægges. Det er vigtigt at have aftaler i lokalområdet for eksempel med den lokale medicinske modtageafdeling eller psykiatriske afdeling om varetagelse af denne opgave. I alle international guidelines er benzodiazepiner førstevalgsbehandling og er den bedst undersøgte og dokumenterede stofgruppe til behandling af abstinenser, hvilket også fremgår af den danske medicinske teknologivurdering om alkoholbehandling (MTV). Nogle få kommuner anvender fortsat barbiturat (Fenemal) til abstinensbehandling. Fenemal er et meget dårligt stof til ambulant anvendelse på grund af risiko for forgiftninger og manglen på en antidot. Det er overraskende, at en tredjedel af kommunern angav, at de anvendte NADA-akunkpunktur som led i abstinensbehandling et behandlingsprincip som også har vundet stor udbredelse i stofbehandlingen når man tager i betragtning, at NADA-akupunktur er uden dokumenteret effekt. At flere kommuner med fælleskommunale og regionale institutioner anvender evidensbaserede principper, kunne tyde på, at disse organisationsformer i større grad fremmer evidensbaserede behandlingsformer. Antabusbehandling har været næsten synonymt med alkoholbehandling i Danmark, som et af de få steder i verden hvor Antabus har vundet så stor udbredelse. Der er også evidens for effekt af Antabus i randomiserede studier, men man har i mere end ti år kendt til to andre medikamenter med veldokumenteret effekt og som begge er særdeles velundersøgte i multiple randomiserede studier Acamprosat og Naltrexon. Både denne undersøgelse og Lægemiddelstyrelsens statistik viser imidlertid, at disse veldokumenterede behandlinger ikke har vundet tilstrækkelig udbredelse hverken i alkoholbehandlingsinstitutionerne eller i almen praksis. Hvad årsagen hertil er, kan man kun gætte på, men mest nærliggende er manglende information og uddannelse. Flere fælleskommunale institutioner og regionale institutioner anvendte de evidensbaserede metoder. SSRI-præparater har derimod vundet en ikke ubetydelig udbredelse, selv om det er veldokumenteret, at SSRI ikke har effekt på afhængigheden som sådan, men skal gives på samme indikationer, som man ellers ville gøre, det vil sige især til patienter med depression og angstlidelser. SSRI blev mest anvendt i fælleskommunale og regionale institutioner. Det kan være udtryk for, at der i større udstrækning diagnosticeres psykiatriske lidelser i større institutioner, som har mulighed for psykiatrisk assistance. I kommuner med egen alkoholbehandlingsinstitution er der få ansatte med sundhedsfaglig uddannelse. Tallene for sundhedsfaglige medarbejdere, herunder læger og psykiatere, er interessante i lyset af den meget betydelige somatiske og psykiatriske komorbiditet, man ser hos denne gruppe patienter. Danskernes alkoholforbrug er årsag til cirka 17

18 3.000 dødsfald årligt svarende til 5,2% af det samlede antal dødsfald. Af disse dødsfald udgør de klassiske alkoholskader (cirrose, alkoholisme, pankreatitis og forgiftning) cirka halvdelen, mens den anden halvdel udgøres af en lang række sygdomme hvor alkohol er medvirkende årsag. Herudover er alkohol årsag til et meget betydeligt antal skadestuebesøg, ambulante besøg, hospitalsindlæggelser, sygedage og til kontakter i almen praksis per år. Det er afgørende for behandlingen af patienter med alkoholproblemer at erkende, at patienterne ofte har en samtidig psykiatrisk lidelse. Det gælder således langt over 50% af patienter med afhængighed som dokumenteret i en nylig dansk undersøgelse (Flensborg-Madsen et al, 2008). Angstlidelser, depression og ADHD er blandt de hyppigste problemstillinger hos alkoholafhængige, men kun ved en systematisk kvalificeret indsats finder man disse patienter. Det er også interessant, når man tænker på, at en meget betydelig del af den forskning og viden, der er opsamlet i de senere år, handler om betydningen af screening for komorbiditet, systematisk diagnostik, psykiatrisk intervention af psykiatriske problemstillinger og farmakologisk behandling både i den akutte behandling og i behandlingen af afhængigheden som sådan. Man må i det hele taget stille spørgsmål ved, om man virkelig kan levere kvalificeret, differentieret evidensbaseret alkoholbehandling i meget små behandlingsinstitutioner med ned til 1,7 behandlere, som tilfældet er. Samlet anvendes i Danmark cirka 445 millioner kroner på alkoholbehandling mod cirka millioner kroner på stofbehandling. Som tidligere anført regner man med, at der i Danmark er cirka alkoholafhængige mod cirka stofafhængige. På alkoholområdet er der 14-dages behandlingsgaranti, men det har ikke megen mening uden samtidig at definere, hvad det er for en behandling, der er garanti for at modtage, eller definition af hvor nem adgang, der skal være til det pågældende tilbud. Storforbrug og skadeligt forbrug vil kunne håndteres i almen praksis eller sundhedscentre, men alkoholafhængige bør behandles i specialiserede alkoholbehandlingsenheder, hvor der er mulighed for at trække på en række samarbejdssituationer afhængigt af problemets kompleksitet. Det er afgørende for at opnå gode resultater, at man har mulighed for at trække på en række tværfaglige funktioner. Den store hyppighed af psykiatrisk og somatisk komorbiditet fordrer, at alkoholbehandlingen har mulighed for at trække på psykiatrisk og anden sundhedsfaglig ekspertise. Det er veldokumenteret, at alkoholafhængige med psykiatrisk komorbiditet bør behandles for den psykiske lidelse i samme behandlingsforløb som behandlingen for afhængigheden og i samme organisation. Hvis der er tale om psychiatria major-diagnoser, for eksempel skizofreni eller svære depressive tilstande er det nødvendigt med behandling inden for det psykiatriske system og det er vigtigt, at der i lokalområdet er etableret aftaler med de psykiatriske afdelinger om løsning af denne opgave. I den sammenhæng er det også afgørende med et tæt samarbejde med almen praksis. 18

19 5. Konklusioner og perspektivering ORGANISATION Stor variation i organiseringen af alkoholbehandlingen. Selv små kommuner ned til indbyggere har etableret egen alkoholbehandling. Flere store kommuner har etableret egen behandling eller indgår i regional institution. Dobbelt så mange kommuner har organiseret alkoholbehandlingen i socialforvaltningen i forhold til kommuner, der har organiseret behandlingen i sundhedsforvaltningen. En tredjedel af kommunerne har placeret forebyggelse og alkoholbehandling i hver sin forvaltning. De fleste kommuner har organiseret alkohol- og stofbehandling i samme forvaltning halvdelen også geografisk. 20% af de adspurgte kommuner svarer, at journaloplysningerne indgår i et fælles kommunalt journalsystem. Kun knap 40% af kommunerne har udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan. BEHANDLING Stor variation i antallet af behandlede patienter per indbyggere flest i store kommuner. Færre kommuner med egen behandlingsinstitution varetog selv abstinensbehandling i forhold til andre organisationstyper. 36% af kommunerne anvender NADAakupunktur i abstinensbehandlingen en ikkeevidensbaseret behandlingsmetode flere blandt kommuner med egen institution og kommuner der anvender private udbydere. Antabus anvendes i stort set alle kommuner, men henholdsvis 40% og 70% anvender ikke Acamprosat og Naltrexon to særdeles veldokumenterede farmakologiske behandlingsprincipper. PERSONALE OG UDDANNELSE Kun halvdelen af kommunerne har ansat personale med mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse, typisk sygeplejerske. 90% har ansat socialfagligt personale. Kun en fjerdedel af kommunerne har fast læge, og endnu færre (15,6%) havde fast psykiatrisk assistance (flere har lægekonsulent og/eller psykiatrisk konsulent). Færre kommuner med egen behandlingsinstitution, eller som anvender private tilbud, har sundhedsfagligt personale. Nogle behandlingsorganisationer er meget små, især kommuner der har etableret egen behandlingsinstitution. En betydelig andel af behandlerne angives at have kompetencegivende terapeutisk efteruddannelse. ØKONOMI Der er betydelig variation i de økonomiske ressourcer, kommunerne budgetterer med til alkoholbehandling. Der bruges ca. tre gange så mange økonomiske ressourcer på stofbehandling som på alkoholbehandling, mens antallet af alkoholafhængige er ca. fem gange så stort som antallet af stofafhængige. SAMARBEJDE Mindretallet af kommunerne orienterer egen læge enten ved behandlingsstart eller ved behandlingens afslutning. Mange informerer egen læge, men usystematisk. De fleste kommuners alkoholbehandlere fandt samarbejdet med egen læge nogenlunde eller nogen lunde med mangler. Flere kommuner med egen behandlingsinstitution fandt samarbejdet nogenlunde eller nogenlunde med mangler. Mere end tre fjerdedele af alle praktiserende læger har mellem en og fem kontakter om ugen hvor alkohol er et væsentligt problem. Cirka 30% af de praktiserende læger fandt udbud og kvalitet af døgnbehandlingen utilstrækkelig og kun knapt 7% fandt udbud og kvalitet rigtigt godt. Godt 60 % af de praktiserende læger fandt udbud og kvalitet af den ambulante behandling utilstrækkelig eller mangelfuld, mens kun 17 % fandt det rigtig godt. Alle praktiserende læger har anvendt Antabus inden for det sidste år, mens det kun er tilfældet for en fjerdedels vedkom- 19

20 mende, når det gælder Acamprosat eller Naltrexon. Det er foruroligende, at der er så stor variation i behandlingstilbuddene rundt omkring i kommunerne både kvantitativt og kvalitativt. Kommunalreformen har tilsyneladende medført en glidning over mod det socialfaglige område i modstrid med den faglige evidens på området. 20

ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE

ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE Lægeforeningen september 2012 Rapport udarbejdet for Lægeforeningen af Statens Institut for Folkesundhed ved: Ulrik Becker, Anders Blædel Gottlieb Hansen Stine Kloster, Janne

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE Becker, Ulrik ; Hansen, Anders Blædel Gottlieb; Kloster, Stine; Tolstrup, Janne Schurmann

ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE Becker, Ulrik ; Hansen, Anders Blædel Gottlieb; Kloster, Stine; Tolstrup, Janne Schurmann Syddansk Universitet ALKOHOLBEHANDLING I KOMMUNERNE Becker, Ulrik ; Hansen, Anders Blædel Gottlieb; Kloster, Stine; Tolstrup, Janne Schurmann Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2012 og 2013

Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2012 og 2013 Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2012 og 2013 Side1/9 Parterne Parterne i aftalen omfatter følgende: Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Høje Tåstrup,

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2009

Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2009 Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2009 Side1/8 Parterne Parterne i aftalen omfatter følgende: Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Høje Tåstrup, Albertslund,

Læs mere

Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen fra 2014

Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen fra 2014 Samarbejdsaftale om drift af Lænke-ambulatorierne på Vestegnen fra 2014 Side1/10 Parterne Parterne i aftalen omfatter følgende: Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Høje Tåstrup, Albertslund,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet, bedes aftaleparterne endvidere bemærke følgende punkter fra

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Kvalitetsstandarder Rusmiddelområdet 2012

Kvalitetsstandarder Rusmiddelområdet 2012 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kvalitetsstandarder Rusmiddelområdet 2012 J. nr. 29.09.00P22 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Organisering

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner 1 1. Indledning I Psykiatriudvalgets rapport fra 2013 påpeges behovet for et styrket samarbejde om indsatsen for personer med psykisk lidelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Godkendelse af det private ambulante alkoholmisbrugssted Russtop (IVS)

Godkendelse af det private ambulante alkoholmisbrugssted Russtop (IVS) Godkendelse af det private ambulante alkoholmisbrugssted Russtop (IVS) Godkendelse Det private alkoholbehandlingssted Russtop godkendes hermed af Frederikssund Kommune til at drive alkoholbehandlingstilbud

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune September 2011 Organisatorisk struktur. Lovgrundlag Rusmiddelteamet er en del af Afdelingen for Socialpsykiatri og Rusmidler som er forankret

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Ambulant alkoholbehandling kan foregå anonymt, undtaget ved medicinsk behandling.

Ambulant alkoholbehandling kan foregå anonymt, undtaget ved medicinsk behandling. 24.09.12 Kvalitetsstandard for rådgivning og alkoholbehandling af borgere over 18 år. Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Sundhed 141at tilbyde behandling af alkoholmisbrug hos voksne borgere

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET

Læs mere

Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder 2 0 1 0 Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder 2010 1 Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Tillsyn av behandlingsinstitutioner för läkestyret

Læs mere

Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder 2 0 1 1 Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder 2010 1 Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere