KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009
|
|
- Tobias Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson 28. september 2009 Projektnummer:
2 Indhold Indhold... 2 Dataindsamlingsmetode og opnået sample... 3 Hovedkonklusioner Genoptræningsplaner fra sygehusene Ventetider Kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven Kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Reelle ventetider på træning Specialrettede tilbud Vurdering af træningsområdet Befordring Genoptræning: Vedligeholdelsestræning Visitation til træning Sammenligning 2008 og Spørgeskema
3 Dataindsamlingsmetode og opnået sample Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen har ønsket at få gennemført en undersøgelse om træning (genoptræning og vedligeholdelsestræning) i de danske kommuner. Målgruppen for undersøgelsen er den ansvarlige for genoptræning kommunerne, eller en stedfortræder. Interviewene fandt sted i perioden 14. juli-13. august 2009 og er gennemført af Gallups telefoninterviewere (CATI-afdelingen). Interviewene er foretaget ved, at Gallups interviewer har ringet til kommunernes hovednummer, og bedt om at tale med den ansvarlige for genoptræningsområdet for ældre på 65 år eller derover. Herigennem er der opnået interview med i alt 98 genoptræningsansvarlige, det vil sige at undersøgelsen dækker alle de danske kommuner. interviewene er blevet gennemført af én enkelt interviewer. Inden undersøgelsens igangsættelse vurderede Gallup, at en svarprocent på 75 var sandsynlig. Det lykkedes at få en 100% opnåelse, det vil sige, at alle 98 kommuner blev interviewet. Undersøgelsen er dermed en populationsundersøgelse, og ikke en stikprøveundersøgelse, og data er udtømmende for populationen, og dermed ikke behæftet med statistisk usikkerhed. Nedenfor ses en oversigt over kommunernes fordeling på regioner: Region Antal respondenter/kommuner i undersøgelsen I alt 98 De genoptræningsansvarlige og kommunerne optræder som udgangspunkt som anonyme i undersøgelsen, og præcis hvilke kommuner, der således er repræsenteret, kan ikke oplyses af hensyn til denne anonymitet. Respondenterne har dog til sidst i spørgeskemaet haft muligheden for at ophæve kommunens anonymitet. Her har 66 svaret, at navnet på kommunen ikke behøver at være anonymt. I den leverede SAS-fil er det muligt at se, hvilke kommuner der har opgivet deres anonymitet, idet disse kommuner er kodet med navn, mens de 32 anonyme kommuner er kodet som andre kommuner. I SAS-filen er det ligeledes muligt at se, hvilken stillingsbetegnelse respondenterne har. 3
4 Hovedkonklusioner I det følgende præsenteres kortfattet undersøgelsens centrale konklusioner. Anvendeligheden af sygehusenes genoptræningsplaner bliver vurderet på en skala fra 1-10, og besvarelserne spænder fra 2-9 på skalaen. Gennemsnittet ligger på 6,20. Gennemsnittet for hvor ofte genoptræningsplanen beskriver den ældre borgers funktionsevne bliver vurderet mindre positivt, og ligger på 4,74. Her spænder svarene fra 1-9 på skalaen. 79 % af kommunerne har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven. 79 % af disse kommuner overholder kvalitetsstandarden. 70 % af kommunerne har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Det er dermed en lavere andel end kommuner, der har en kvalitetsstandard på genoptræning. 80% af disse kommuner overholder kvalitetsstandarden. Den reelle ventetid på genoptræning efter serviceloven er for 14 % af kommunerne på 1 uge eller mindre. Den reelle ventetid på genoptræning efter sundhedsloven er for 46% af kommunerne på 1 uge eller mindre. Den reelle ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven er for 1 af kommunerne på 1 uge eller mindre. Ældre-træningsområdet bliver gennemsnitligt vurderet til at ligge på 7,78 på en skala fra Besvarelserne spænder fra 4-10 på skalaen. For borgere under 65 år ligger gennemsnittet højere, nemlig på 7,97 med et spænd fra 5-10 på skalaen. Kommunerne skal derudover svare på, hvor lang tid de mener, at der vil gå før ældretræningsområdet vil fungere optimalt i kommunen. 21% svarer under end et år, 3 svarer et år eller derover, mens 40% svarer ved ikke. 89 % af kommunerne har en kørselsordning til genoptræning efter serviceloven. For kun 38 % er det uden egenbetaling. 83 % af kommunerne har en kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven, og her er det kun 28 %, der er uden egenbetaling. Med hensyn til visitation, svarer 56 % af kommunerne, at visitator kan visitere til træning første gang, der visiteres til praktisk og personlig hjælp. Når det gælder revisitation, er dette 58 %. 4
5 1. Genoptræningsplaner fra sygehusene Respondenterne er indledningsvist blevet bedt om at vurdere anvendeligheden af genoptræningsplanerne, som kommunerne modtager fra sygehusene. Nedenfor vises svarene på disse spørgsmål grafisk. Respondenterne vurderer gennemsnitligt, at anvendeligheden af genoptræningsplanerne på en skala fra 1 til 10, ligger på 6,2 med et spænd fra 2-9 på skalaen. Det vil sige, at gennemsnittet er lidt over midten af skalaen (5,5). Som det fremgår af figur 1.1, er gennemsnittet højest i region, og lavest i region. Figur 1.2 viser, hvordan svarene er fordelt på de enkelte svarkategorier. Figur 1.1: Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, som I får fra sygehusene i øjeblikket? (Skala: 1 betyder 'ikke anvendelig', 10 betyder 'fuldt anvendelig) (Base n=98) 6,20 5,20 6,89 Gennemsnit 6,06 6,08 6,32 Figur 1.2: Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, som I får fra sygehusene i øjeblikket?(skala: 1 betyder 'ikke anvendelig', 10 betyder 'fuldt anvendelig) (Base n=98) 1% 6% 21% 1 23% 18% 4% 5 18% 3 18% 2 23% 32% 4% 22% 22% 1 1 4% 1 - Ikke anvendelige Fuldt anvendelige Ved ikke Respondenterne har derudover vurderet, hvor ofte genoptræningsplanerne beskriver borgerens funktionsevne. Her ligger den gennemsnitlige vurdering en smule under midten af skalaen på 4,74, og et spænd fra 1-9. Igen er det her region, der vurderer at genoptræningsplanerne bedst beskriver den ældres funktionsevne, og region der vurderer dem dårligst. 5
6 Figur 1.3: Hvor ofte beskriver genoptræningsplanen den ældre borgers funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau? (Skala: 1 betyder 'aldrig, 10 betyder 'altid') (Base n=98) 4,74 3,80 5,33 4,75 4,53 4,79 Gennemsnit Figur 1.4: Hvor ofte beskriver genoptræningsplanen den ældre borgers funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau? (Skala: 1 betyder 'aldrig, 10 betyder 'altid') (Base n=98) 3% 1 1 1% 36% 18% 18% 32% 18% 18% 23% 18% 21% % 1 - Aldrig Altid Ved ikke 2. Ventetider I undersøgelsen er der stillet en række spørgsmål om kommunernes ventetider på træning og kvalitetsstandarder for disse. 2.1 Kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven Figur 2.1 viser, at 7 af kommunerne angiver, at de har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven. 20% angiver dog, at de ikke har sådan en standard. Endvidere ses det, at kommunerne i region og region i højere grad end kommunerne i de øvrige regioner har en kvalitetsstandard på dette område. Ud af de 7 (77 kommuner), der har en kvalitetsstandard, angiver 14 %, at den maksimale ventetid ifølge denne standard er på 1 uge eller mindre, hvilket ses af figur % svarer 2 uger, og yderligere 31% angiver at, den maksimale ventetid er tre til fire uger. Kun fire procent har en maksimal ventetid på over fire uger. 6
7 Figur 2.1: Har kommunen en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven?(base n=98) 7 20% 1% 73% 2 84% 86% 74% 74% Ja Nej Ved ikke Figur 2.2: Hvor lang er den maksimale ventetid i jeres kommune ifølge kvalitetsstandarden på genoptræning efter Serviceloven? (Base n=77) 4% 4 31% 4% 1% 13% 38% 50% 13% 63% 2 68% 36% Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Ved ikke Figur 2.3: Overholder jeres kommune i øjeblikket kvalitetsstandarden for ventetiden på genoptræning efter serviceloven? (Base n=77) 7 18% 3% 88% 94% 13% 6% 63% 32% 86% 7 20% Ja Nej Ved ikke Af figur 2.3 ses det, at 7 af de kommuner, der har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid ifølge serviceloven også overholder denne standard. Der er dog 18% der angiver, at de ikke 7
8 overholder standarden. Især er kommunerne i region og gode til at overholde deres kvalitetsstandard i forhold til de øvrige regioner. I figur 2.4 ses ventetiden for de kommuner, der enten ikke har en kvalitetsstandard eller ikke overholder den. Af disse svarer 43% at ventetiden er mellem tre og fire uger. Kun 18% har en ventetid, der er længere end dette. Derudover er der der har en ventetid på under en uge/1 uge. Figur 2.4: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter serviceloven? (Base n=35) 23% 43% 6% % 2 33% 33% 22% % Under en uge/1 uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 Uger Ved Ikke 2.2 Kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Af figur 2.5 ses det, at 70% af kommunerne har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Der er altså lidt færre kommuner, der har en kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning end der har en tilsvarende standard for genoptræning. 2 af kommunerne, svarende til 26 kommuner, angiver, at de ikke har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning. Region skiller sig ud på dette spørgsmål ved at være den region, hvor færrest kommuner har en kvalitetsstandard på dette område. Figur 2.6 viser, at 1 af dem, der har en kvalitetsstandard for ventetid, har en maksimal ventetid på en uge eller mindre. 43% svarer, at ventetiden er mellem tre og fire uger, mens 8% har en ventetid på over fem uger. Figur 2.5: Har kommunen en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=98) 70% 2 3% 5 36% 74% 86% 74% 5 3 4% Ja Nej Ved Ikke 8
9 Figur 2.6: Hvor lang er den maksimale ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=69) 3% 12% 32% 43% 1% 33% 50% 1 43% 43% % 43% % 6% Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 Uger Ved ikke Figur 2.7: Overholder jeres kommune i øjeblikket kvalitetsstandarden for ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=69) 80% 1 1% 83% 1 93% 63% 32% 81% 86% Ja Nej Ved ikke 1 80% af kommunerne angiver, at de overholder kvalitetsstandarden for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning, mens 1 svarer, at standarden ikke bliver overholdt, som det ses i figur 2.7. Der er altså nogenlunde lige så mange kommuner, der overholder deres standard for ventetid på vedligeholdelsestræning som der er kommuner, der overholder deres standard for ventetid på genoptræning. Der er dog samtidig flere kommuner hvis standard indebærer en ventetid på over 3 uger på vedligeholdelsestræning, end der er kommuner med maksimal ventetid på genoptræning af samme varighed. Figur 2.9 viser ventetiden for de kommuner, der enten ikke har en kvalitetsstandard for ventetid på vedligeholdelsestræning, eller ikke overholder den. Her ses det, at af disse kommuner har en reel ventetid på over fem uger, og 12% har en ventetid på en uge eller derunder. 9
10 Figur 2.9: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=42) 24% 24% 12% 1 50% 33% 1 50% % 22% % 21% Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 uger Ved ikke 2.3 Reelle ventetider på træning Figur 2.10 viser den samlede ventetid for alle kommuner, både dem med og uden en kvalitetsstandard. Her ses det, at svarer, at de har en ventetid på 1 uge eller derunder. Region skiller sig ud ved at have korte ventetider, og 32% svarer, at ventetiden er på en uge eller derunder. Figur 2.10: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter serviceloven? (Base n=96 (to kommuner kunne ikke svare på, hvorvidt kommunen har en kvalitetsstandard)) NB: beregnet figur på baggrund af alle kommuners besvarelser 41% 34% 4% 3% 3% 2 64% 58% 62% 1 32% 12% 2 46% 4% 8% 4% Under en uge/1 uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 Uger Ved Ikke Respondenterne er tillige blevet spurgt om, hvor lang den reelle ventetid i kommunen er på genoptræning efter sundhedsloven. Her svarer hele 46%, at ventetiden er på 1 uge eller mindre. Den største andel, nemlig 38%, angiver, at der er tre til fire ugers ventetid. Igen skiller region sig positivt ud, ved at hele 64% svarer, at ventetiden er på 1 uge eller mindre. 10
11 Figur 2.11: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter sundhedsloven? (Base n=98) 23% 23% 38% 2% 6% 36% 36% 18% 32% 42% 2 41% 53% % 4% 6% Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 uger Ved Ikke Nedenfor ses den samlede besvarelse for alle kommuner om ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Her ses det, at 1 har en ventetid på 1 uge eller derunder. Igen skiller region sig positiv ud ved at 32% har en ventetid på 1 uge eller mindre. Figur 2.12: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=97 (en kommune kunne ikke svare på, hvorvidt kommunen har en kvalitetsstandard)) NB: beregnet figur med alle kommuners besvarelser 2 33% 8% 36% 4 42% 32% 38% 33% % 1 Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 Uger Ved Ikke 3. Specialrettede tilbud Der er blevet spurgt ind til eksistensen og organiseringen af tilbud i kommunerne rettet mod bestemte diagnoser. Figur 3.1 viser, at en stor del af kommunerne har specialrettede tilbud om genoptræning til ryglidelser, ortopædkirurgiske patienter og KOL. Under halvdelen af kommunerne har tilbud til patienter med enten cancer eller demens. Kun 2% af kommunerne svarer, at de slet ikke har specialrettede tilbud til nogen diagnoser. 63% af de adspurgte angav derudover andre diagnoser end dem, der er vist i figur 3.1. Det fulde sæt af angivne diagnoser kan ses i SAS-filen. 11
12 Figur 3.1: Hvilke specialrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? (Base n=98) KOL 83% 84% 7 74% 91% 9 Apopleksi 58% 64% 76% 7 84% 8 Hjertepatienter 4 63% 64% 58% 6 7 Cancerpatienter 36% 3 44% 50% 6 Demens 23% 2 36% % Ryglidelser 73% % 84% 93% Ortopædkirurgi 68% 73% 84% 82% 8 96% Andet 4 53% 63% 64% 63% 78% Ingen 2% 12
13 For 92% af de kommuners vedkommende, der har specialrettede tilbud, er disse tilbud organiseret i kommunen selv. 18% samarbejder med andre kommuner om tilbuddene, og betaler for tilbud organiseret på sygehusene. Ved dette spørgsmål angav 13% af de adspurgte andre organiseringsformer end de, der er vist i figur 3.2. Disse alternative organiseringsformer kan ligeledes ses i SAS-filen. Figur 3.2: Hvordan er de specialtilrettede genoptræningstilbud organiseret? (Base n=96) Organiseret i egen kommune 81% 92% 90% % Købt på sygehuset Organiseret i samarbejde med andre kommuner 18% 41% Andet Ved ikke 1% 13% 20% Figur 3.3 viser, at 54% af kommunerne efter endt genoptræning visiterer til både permanent træning eller midlertidig vedligeholdelsestræning. 43% angiver, at de kun visiterer til midlertidig vedligeholdelsestræning, mens 2% angiver, at der slet ikke visiteres til vedligeholdelsestræning. Her skiller region sig ud ved, at hele 73% benytter sig af både permanent og midlertidig vedligeholdelsestræning. 13
14 Figur 3.3: Når genoptræningen er afsluttet for kroniske patienter, visiterer I så til (Base n=98) 43% 54% 2% 1% 73% % Permanent/varig træning Begge muligheder anvendes Andet 4 53% 5 Midlertidig vedligeholdelsestræning Ingen vedligeholdelsestræning 4. Vurdering af træningsområdet Respondenterne er igennem tre spørgsmål blevet bedt om at vurdere, hvordan ældretræningsområdet fungerer i deres kommune, og hvilke tiltag der kunne skabe forbedringer. De er derudover blevet bedt om at vurdere træningsområdet for folk under 65. Figur 4.1 og 4.2 viser vurderingen af, hvordan ældre-træningsområdet fungerer i kommunerne i øjeblikket. Her ses et relativt højt gennemsnit på 7,78. De ansvarlige for træningsområdet i kommunerne vurderer således selv, at det fungerer rimeligt godt. Især er gennemsnittet for region meget højt, og ligger helt oppe på 8,23. Figur 4.2 giver et lidt mere nuanceret billede. Det er ingen kommuner der mener, at ældretræningsområdet fungerer meget dårligt i deres kommune. Den lavest angivne kategori er 4, på skalaen fra 1 til 10. Der er altså ikke nogen ekstremt negative vurderingen af ældretræningsområdet, idet ingen kommuner har angivet de tre laveste kategorier. De tre højeste kategorier indeholder derimod 70% af kommunernes vurderinger, hvoraf 2 procent placerer sig i den mest positive kategori. Kommunernes træningsansvarlige er altså generelt ganske tilfredse med den måde, ældretræningsområdet fungerer på. Figur 4.1: På en skala fra 1 til 10, hvordan vurderer du så, at ældre-træningsområdet fungerer i øjeblikket i din kommune? (Skala: 1 betyder 'meget dårligt, 10 betyder 'meget godt') (Base n=98) Gennemsnit 7,78 7,82 7,58 7,64 7,53 8,23 14
15 Figur 4.2: På en skala fra 1 til 10, hvordan vurderer du så, at ældre-træningsområdet fungerer i øjeblikket i din kommune? (Skala: 1 betyder 'meget dårligt, 10 betyder 'meget godt') (Base n=98) 3% 4% 8% 38% 30% 2% 1% 2 64% 3 21% 18% 4 23% 21% 21% 3 4% 4% 33% 44% 4% 4% 1 - Fungerer meget dårligt Fungerer meget godt Ved ikke Respondenterne blev bedt om at vurdere, hvor mange måneder der vil gå, før ældretræningsområdet fungerer optimalt i deres kommune. Her vurderer 21%, at det vil fungere optimalt på mindre end et år. 2 mener, at det vil vare mellem 1-2 år, og hele 40% svarer ved ikke til dette spørgsmål, hvilket svarer til 38 kommuner. Figur 4.3 Hvor mange måneder vurderer du, at der går, inden ældre-træningsområdet fungerer optimalt i din kommune? (Base n=95 (3 kommuner mener, at det allerede nu fungerer optimalt)) 21% 2 8% 1% 40% Under 1 år 1-2 år 2,1-3 år 3,1-4 år 4,1-5 år Over 5 år Ved ikke I forlængelse af dette spørgsmål blev respondenterne bedt om at nævne nogle tiltag, som ville kunne forbedre kvaliteten af træning i deres kommune. Respondenterne har frit angivet tiltag som tekst. Der er således så mange forskellige svar at de ikke kan opsummeres kvantitativt i en figur, og svarene kan derfor findes i den leverede SAS-fil. Generelt kan det dog siges, at økonomi, ressourcer og faciliteter er områder, som mange nævner som centrale for forbedring af kvaliteten af træningen i deres kommune. Politisk prioritering nævnes også af flere. Sidst blev der spurgt til vurderingen af træningsområdet for folk under 65. Her er den gennemsnitlige vurdering endnu mere positiv end for ældre-træningsområdet, med et gennemsnit på 7,97 på skalaen fra 1 til 10. Figur 4.4 viser, at der slet ikke er nogen kommune, hvis vurdering er lavere end 5, og at 6% mener, at træningsområdet for folk under 65 fungerer meget godt, og dermed angiver den mest positive svarmulighed. Igen ligger region særligt højt med et gennemsnit på 8,4, og også region ligger højt med et gennemsnit på 8,36. 15
16 Figur 4.3: På en skala fra 1 til 10 hvordan vurderer du så, at træning for borgere under 65 år med behov for træning fungerer i øjeblikket i din kommune? (Skala: 1 betyder 'meget dårligt, 10 betyder 'meget godt') (Base n=98) 7,97 8,36 7,47 7,82 7,84 8,4 Gennemsnit Figur 4.4: På en skala fra 1 til 10 hvordan vurderer du så, at træning for borgere under 65 år med behov for træning fungerer i øjeblikket i din kommune? (Skala: 1 betyder 'meget dårligt, 10 betyder 'meget godt') (Base n=98) 6% 6% 36% 30% 6% 2% 18% 4 18% 18% 21% 21% 50% 42% 32% 4% 22% 52% 4% 1 - Fungerer meget dårligt Fungerer meget godt Ved ikke 5. Befordring Et sæt af spørgsmål handler om kørselsmulighederne i forbindelse med henholdsvis genoptræning og vedligeholdelsestræning. Her beskrives resultaterne igen adskilt nedenfor. 5.1 Genoptræning: Af figur 5.1 ses det, at der er 46% af kommunerne, hvor kørselsordningen til genoptræning omfatter borgere, som en terapeut har vurderet, ikke kan transportere sig selv. 38% af kommunerne angiver, at det er visitiationsenheden der vurderer, om borgeren er i stand til at transportere sig selv. Kun i 2% af kommunerne er det borgerne selv der vurderer, om de kan transportere sig selv til træning. af kommunerne angiver herudover, at kommunen slet ikke har en kørselsordning på genoptræningsområdet. 16
17 Figur 5.1: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? (Base n=98) 2% 38% 46% 3% 1% % 41% 4 32% 42% 4% 44% 41% Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Andre Kommunen har ikke kørselsordning på området Ved Ikke Ud af de kommuner, der har en kørselsordning på genoptræningsområdet angiver 38% at denne ordning er uden egenbetaling for borgerne. 42% angiver, at egenbetalingen er under 35 kroner, mens 13% angiver, at egenbetalingen er 35 kroner eller derover. Der er forskelle mellem regionerne, hvor det ses, at der i region er en meget større andel, der har egenbetaling end for de øvrige regioner. Derudover er der modsat en meget mindre del af kommunerne i region, der bruger egenbetaling. Figur 5.2: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? (Base n=87) 38% 1 3% 6% 40% 30% 28% 33% 6% 6% 1 42% 38% 13% 2 13% 13% 54% 13% 8% 1 8% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke 5.2 Vedligeholdelsestræning For vedligeholdelsestræningsområdet gør lignende tendenser sig gældende. Den største andel af kommunerne har kørselsordninger som omfatter borgere, som ikke er i stand til at transportere sig selv ifølge en terapeuts vurdering. Igen er der også en stor andel af kommunerne, hvor kørselsordningen omfatter borgere, der ifølge visitationsenhedens vurdering ikke kan transportere sig selv. Og parallelt med ordningerne i relation til genoptræning er det kun 2% af kommunerne der lader borgerne selv vurdere, om de er i stand til at transportere sig selv, og dermed er omfattet af 17
18 kørselsordningen. Èn markant forskel er der dog at finde mellem kørselsordningerne på genoptræningsområdet og på vedligeholdelsestræningsområdet, nemlig at flere kommuner ikke har en kørselsordning på vedligeholdelsestræningsområdet. Hvor af kommunerne ikke havde en kørselsordning på genoptræningsområdet er dette tal 1 på vedligeholdelsestræningsområdet. Figur 5.3: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=98) 2% 3 43% 1% 1 2% % 36% 32% 32% 3 42% 4% 41% 41% 4% Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Andre Kommunen har ikke kørselsordning på området Ved ikke Samtidig er der noget færre kommuner, der ikke har nogen egenbetaling for kørselsordningen på vedligeholdelsestræningsområdet end på genoptræningsområdet. 28% af kommunerne angiver, at der ikke er nogen egenbetaling for kørsel til vedligeholdelsestræning, imod 38% på genoptræningsområdet. 4 angiver, at egenbetalingen er under 35 kroner, mens 1 angiver, at den er 35 kroner eller derover. Her ses også en lignende tendens mellem regionerne som på genoptræningsområdet, hvor alle bruger egenbetaling i region, modsat i region, hvor knap halvdelen bliver transporteret uden egenbetaling. Figur 5.4: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (Base n=81) 28% 22% 1 4% 30% 30% 20% 24% 3 12% 6% 24% 33% 13% 20% 20% % 13% 48% 13% 13% 1 Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke 6. Visitation til træning Respondenterne blev stillet to spørgsmål omhandlede visitatorernes mulighed for at visitere til træning i kommunen. Figur 6.1 viser, at flertallet af kommunerne, nemlig 56%, angiver, at visitator 18
19 ved første visitation til praktisk og personlig hjælp kan visitere til træning. Et stort mindretal af kommunerne på 43% angiver dog modsat, at visitator ikke har denne mulighed, når der visiteres første gang. Figur 6.1: Kan visitator, når der første gang visiteres til praktisk og personlig hjælp, visitere til træning i jeres kommune? (Base n=98) 56% 43% 73% 2 53% % 68% 41% 5 Ja Nej Ved ikke Èn kommune i region var ikke i stand til at svare ja eller nej til spørgsmålet i figur 6.2, hvorfor kategorierne i figuren kun summer til 9 For revisitation ser tallene nogenlunde ud som for første visitation, dog er der 2% flere af kommunerne der angiver, at visitator i denne proces har mulighed for at visitere til træning, end der var i forhold til den første visitationsproces. Igen er der et stort mindretal der angiver, at visitator ikke har muligheden for at visitere til træning. Figur 6.2: Kan visitator, når der revisiteres til praktisk og personlig hjælp, visitere til træning i jeres kommune? (Base n=98) 58% 42% 73% 2 53% % 74% 44% 56% Ja Nej Ved ikke 19
20 7. Sammenligning 2008 og 2009 I det følgende vises nogle sammenlignende grafikker, hvor besvarelserne fra 2008 og 2009 sammenlignes for at se på udviklingen siden sidste år. Først ses der på, hvorvidt kommunerne har en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på både genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. For begge områder ses en positiv udvikling, da der er et større antal kommuner, som nu har denne kvalitetsstandard. Figur 7.1: Har kommunen en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven? % 1% % 3 4% Ja Nej Ved ikke Figur 7.2: Har kommunen en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? % 2 3% % Ja Nej Ved Ikke Nedenfor ses udviklingen i ventetiderne på både genoptræning efter serviceloven, genoptræning efter sundhedsloven og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Her ses det, at ventetiderne generelt er blevet længere. Især på genoptræning efter serviceloven og på vedligeholdelsestræning efter serviceloven er der markant færre, der kan holde sig på en uge eller derunder sammenlignet med
21 Figur 7.3: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter serviceloven? % 34% 4% 3% 3% % 2 4% 3% Under en uge/1 uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 Uger Ved Ikke Figur 7.4: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter sundhedsloven? % 23% 38% 2% 6% % Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 uger Ved Ikke Figur 7.5: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? % 8% % 24% 24% 3% 4% Under en uge 1 Uge 2 Uger 3-4 Uger 5-6 Uger Over 6 Uger Ved Ikke 21
22 Til spørgsmålet omkring, hvorvidt visitator kan visitere til træning, når der første gang visiteres til praktisk og personlig hjælp, er der færre kommuner i 2009 end i 2008, hvor visitator har denne mulighed, Figur 7.6: Kan visitator, når der første gang visiteres til praktisk og personlig hjælp, visitere til træning i jeres kommune? % 43% % 2 1% Ja Nej Ved ikke 22
23 8. Spørgeskema Opringning til kommunens hovednummer: Goddag, du taler med.jeg ringer fra Gallup, hvor vi er i gang med at lave en undersøgelse omkring genoptræning i kommunerne. Jeg skal i den forbindelse bede om at tale med den person i forvaltningen, som er ansvarlig for dette område, er det muligt at træffe ham/hende (svarende til ledende fysioterapeut)? Standard startskærm med mulighed for følgende oplysninger: Notér kommune Notér navn på person Notér evt. direkte telefonnummer Notér evt. aftale, hvis personen ikke er til stede Når den rigtige respondent er i røret: Indledning: Goddag, du taler med Jeg ringer fra Gallup. Jeg ringer på vegne af Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen, fordi vi er ved at lave en landsdækkende undersøgelse af styrker og svagheder i den kommunale ældretræning. Ældre Sagen foretog lignende undersøgelser i 2007 og 2008, og de fire organisationer ønsker nu at følge op med en undersøgelse i Det er vigtigt, at så mange kommuner som muligt deltager i undersøgelsen, fordi det giver den største viden. Både du og din kommune deltager anonymt i undersøgelsen. Det tager ca. 10 minutter at deltage i undersøgelsen. Må jeg have lov at stille dig nogle spørgsmål om den kommunale ældretræning? Ja begynd interview Evt. notering af aftale på et andet tidspunkt Nej afslut interview Vores samtale kommer både til at handle om træning, der gives efter Sundhedsloven og efter Serviceloven. Jeg er klar over, at kommunerne også varetager træning af yngre mennesker, men i vores samtale vil jeg bede dig fokusere på personer over 65 år og derover. Undersøgelsen handler kun om denne aldersgruppe. 23
24 SP 1 Hvad er din stillingsbetegnelse? Notér stillingsbetegnelse SP 1A Hvilken region hører din kommune under? (læs ikke op) SP 1B Hvor mange indbyggere er der i din kommune? (læs ikke op) 1. Under Over Ved ikke SP 2 Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, som I får fra sygehusene i øjeblikket? Du bedes vurdere anvendeligheden på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er ikke-anvendelige og 10 er fuldt anvendelige. 24
25 Ved ikke SP 3 Hvor ofte beskriver genoptræningsplanen den ældre borgers funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau? Du bedes vurdere hyppigheden på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig og 10 er altid Ved ikke 25
26 SP 4 [Ventetider] Har kommunen en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Ja (Gå til SP 4A) 2. Nej (Gå til SP 4C) 3. Ved ikke (Gå til SP 4C) 4. Der findes ingen politisk godkendt kvalitetsstandard (Gå til SP 4C) SP 4A Hvis ja til SP 4: Hvor lang er den maksimale ventetid i jeres kommune ifølge kvalitetsstandarden på genoptræning efter Serviceloven? (læs ikke op) 1. Under en uge 2. 1 uge 3. 2 uger uger uger 6. over 6 uger 7. ved ikke SP 4B Hvis ja til SP 4: Overholder jeres kommune i øjeblikket kvalitetsstandarden for ventetiden på genoptræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Ja (gå til SP 5) 2. Nej (gå til SP 4C) 3. Ved ikke (gå til SP 5) 26
27 SP 4C Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender til behovet til træningen iværksættes. (læs ikke op) 1. Under en uge 2. 1 uge 3. 2 uger uger uger 6. over 6 uger 7. ved ikke SP 5 Har kommunen en kvalitetsstandard for maksimal ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Ja (Gå til SP 5A) 2. Nej (Gå til SP 5C) 3. Ved ikke (Gå til SP 5C) 4. Der findes ingen politisk godkendt kvalitetsstandard (Gå til SP 5A) SP 5A Hvor lang er den maksimale ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Under en uge 2. 1 uge 3. 2 uger uger uger 27
28 6. over 6 uger 7. ved ikke SP 5B Overholder jeres kommune i øjeblikket kvalitetsstandarden for ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Ja (gå til SP 6) 2. Nej (gå til SP 5C) 3. Ved ikke (gå til SP 6) SP 5C Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender til behovet til træningen iværksættes. (læs ikke op) 1. Under en uge 2. 1 uge 3. 2 uger uger uger 6. over 6 uger 7. ved ikke SP 6 Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter sundhedsloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender til behovet til træningen iværksættes. (læs ikke op) 1. Under en uge 28
29 2. 1 uge 3. 2 uger uger uger 6. over 6 uger 7. ved ikke SP 7 [ Kommunale tilbud, private tilbud, specialtilbud] Hvilke specialrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? (INT: Læs alle genoptræningstilbud op, flere svar muligt) 1. KOL 2. Apopleksi 3. Hjertepatienter 4. Cancerpatienter 5. Demens 6. Ryglidelser 7. Ortopædkirurgi 8. Andre hvilke? (INT: Notér) 9. Ingen (Gå til SP8) 10. Ved ikke (Gå til SP 8) SP 7A Hvordan er de specialtilrettede genoptræningstilbud organiseret? (flere svar er muligt) 1. Organiseret i egen kommune 2. Købt på sygehuset 29
30 3. Organiseret i samarbejde med andre kommuner 4. Andet (notér) 5. Ved ikke SP 8 Når genoptræningen er afsluttet for kroniske patienter, visiterer I så til (INT: med visiterer menes her, at kommunen henviser borgeren til træning) (læs op) 1. Permanent/varig træning 2. Midlertidig vedligeholdelsestræning 3. Begge muligheder anvendes 4. Ingen vedligeholdelsestræning 5. Andet (notér) 6. Ved ikke SP 9 På en skala fra 1 til 10, hvordan vurderer du så, at ældre-træningsområdet fungerer i øjeblikket i din kommune? Du bedes vurdere ældre-træningsområdet, hvor 1 betyder, at det fungerer meget dårligt og 10 betyder, at det fungerer meget godt
31 Ved ikke SP 10 Hvor mange måneder vurderer du, at der går, inden ældre-træningsområdet fungerer optimalt i din kommune? Antal måneder Ved ikke SP 11 Hvilke tiltag mener du, der bør til, for at kvaliteten af træning i din kommune kan forbedres? (f.eks. økonomi, antal genoptræningsplaner, befordring, lokaler/faciliteter, etc.) Noter svar Ved ikke SP 12 [Befordring] Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? (læs op) 1. Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning 2. Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 3. Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 4. Andre 5. Kommunen har ikke kørselsordning på området (gå til spm. 13) 6. Ingen (gå til spm. 13) 7. Ved ikke (gå til spm. 13) 31
32 SP 12A Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Der er ingen egenbetaling 2. Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang 3. Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 4. Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang 6. Over 50 kr. retur pr. træningsgang 7. Ved ikke SP 13 Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (læs op) 1. Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning 2. Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 3. Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 4. Andre 5. Kommunen har ikke kørselsordning på området (gå til spm. 14) 6. Ingen (gå til spm. 14) 7. Ved ikke (gå til spm. 14) SP 13 A Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (læs ikke op) 1. Der er ingen egenbetaling 32
33 2. Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang 3. Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 4. Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang 6. Over 50 kr. retur pr. træningsgang 7. Ved ikke SP 14 Kan visitator, når der første gang visiteres til praktisk og personlig hjælp, visitere til træning i jeres kommune? (INT: Kommunen har ansat vurderingsfolk, som kaldes visitatorer. De vurderer, hvor meget og hvilken form for hjemmehjælp, borgerne har brug for. De kan i nogle tilfælde også henvise borgerne til træning, hvis de vurderer, at det er nødvendigt). (læs ikke op) 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Eventuelle kommentarer (notér) SP 15 Kan visitator, når der revisiteres til praktisk og personlig hjælp, visitere til træning i jeres kommune? (INT: Kommunen har ansat vurderingsfolk, som kaldes visitatorer. De vurderer, hvor meget og hvilken form for hjemmehjælp, borgerne har brug for. De kan i nogle tilfælde også henvise borgerne til træning, hvis de vurderer, at det er nødvendigt). (INT: Med revisitering menes, at det ikke er første gang, kommunen vurderer, hvor meget hjemmehjælp borgeren skal have). (læs ikke op) 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Eventuelle kommentarer (notér) Tekst: I de ovenstående spørgsmål har vi spurgt specifikt til ældre-træningsområdet. Her afslutningsvist vil vi gerne spørge til din vurdering af træningsområdet for de øvrige aldersgrupper. Det næste spørgsmål omhandler derfor træning for borgere under 65 år med behov for træning. 33
34 SP 16 På en skala fra 1 til 10 hvordan vurderer du så, at træning for borgere under 65 år med behov for træning fungerer i øjeblikket i din kommune? Du bedes vurdere træningen, hvor 1 betyder, at den fungerer meget dårligt og 10 betyder, at den fungerer meget godt Ved ikke SP 17 Her til sidst vil jeg høre, om du stadig ønsker at din kommune er anonym, eller om vi må videregive svarene for den netop gennemførte undersøgelse, sammen med kommunens navn (dit navn vil ikke blive videregivet), til Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen. I så fald er det muligt at undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort med angivelse af svarene fra de enkelte kommuner. 1. Ja til at videregive resultater og kommunens navn 2. Nej, vil være anonym 34
35 35
Kommunal træning af ældre 2011
Kommunal træning af ældre 2011 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Rikke Korsgaard / Camilla
Læs mereKommunal træning af ældre 2012
Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober
Læs mereKommunal træning af ældre 2013
Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereKommunal træning af ældre
Kommunal træning af ældre - en kvantitativ undersøgelse blandt ledende terapeuter i danske kommuner Prepared for Prepared by Job Number Date Ældre Sagen Charlotte Klinge-Christensen, Synovate Danmark 14614
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereDen Gode Genoptræning
Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale
Læs mereKommunal træning af ældre
Kommunal træning af ældre - en kvantitativ undersøgelse blandt ledende terapeuter i danske kommuner Prepared for Prepared by Job Number Date Ældre Sagen Charlotte Klinge-Christensen, Synovate Danmark 14614
Læs mereKommunal genoptræning - 2015
Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner
Læs mereDanske Fysioterapeuter gentager ønsket om, at praktiserende fysioterapeuter får repræsentation i sundhedskoordinationsudvalgene. Læs høringssvaret.
Politisk nyhedsbrev Nr. 6/ 2013 1. Psykiatriudspil Regeringens psykiatri-udvalg lægger op til at fysisk aktivitet skal spille en langt større rolle i psykiatrien. Et stort skridt frem, mener Danske Fysioterapeuter,
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereKommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014
Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs meregenoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner
ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere
Læs mereGenoptræning. Orientering til ældrepolitisk frivillige
Genoptræning Orientering til ældrepolitisk frivillige 2014 Indhold 3 Genoptræning og det gode liv 4 Ældre Sagens mærkesager Fakta og oplysninger Generelle fakta om genoptræning Fakta om mærkesager Øvrige
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...
Læs mereDen kommunale hjemmepleje 2012
Den kommunale hjemmepleje 2012 Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Juni 2012 Projektnummer: 58464 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE... 3 2. HOVEDKONKLUSIONER... 5 3. ANTALLET
Læs mereBrugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag
Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereKL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015
KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent
Læs merePLEJEBOLIGARANTI 2010
Boligudvalget 2006-07 BOU alm. del Bilag 150 Offentligt PLEJEBOLIGARANTI 2010 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson 21. april 2010 Projektnummer:
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereBILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Læs mereNOTAT: Undersøgelse af brugertilfredshed genoptræning
Social og Sundhed Sagsnr. 288564 Brevid. 2494254 Ref. TIHO NOTAT: Undersøgelse af brugertilfredshed genoptræning 25. januar 2017 Baggrund KL har i efteråret 2014 udviklet en spørgeramme til tilfredshedsundersøgelse
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brøndby 2016 Genoptræning Antal beelser: 51 Svarprocent: 46,36% Brøndby 2016 Side 1 ud af 19 sider Introduktion Brøndby Kommune har i 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle modtagere af hjemmepleje i Randers Kommune
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereMålgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereGladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet. Juli 2012
Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejeområdet Juli 2012 Indholdsfortegnelse - Rapportens indhold Indledning (inklusiv metodebeskrivelse) s. 3 Sammenfatning tilfredsheden 2012 (benchmark
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereAnalyse af træningsområdet i Roskilde Kommune
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 18167 Brevid. 1872873 Ref. FLHA Dir. tlf. 4631 7706 flemmingh@roskilde.dk Analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune 19. marts 2014 Som en del af budgetforliget for 2014
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N
SUNDHEDSSTYRELS EN ALKOHOL T A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N A L H A M B R AV E J 1 2 1 8
Læs mereMetodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)
Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereBudgetgennemgang af serviceområde Genoptræning
Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereHjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013
Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen April 2013 Baggrund og beskrivelse af undersøgelsen - Hjemmeplejens primære opgave er i samarbejde med borgere, at levere personlig pleje
Læs mereBornholms Regionskommune Budget Udvidelsesforslag. Nuværende budget Merudgift
Udvidelsesforslag Udvalg: Bevilling: Center: Social- og Sundhedsudvalget 33 Sundhed Center for Sundhed Emne: Genoptræningen Forslag nr. 1.000 kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021 Nuværende budget 13.426
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereEr du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund
Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereUDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C
UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereKvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereStatus 2012 til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler. Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning
Status for: Faglig følgegruppe for genoptræning Hvilke konkrete resultater er opnået i 2012 herunder status på målopfyldelse belyst ved de fastsatte faglige indikatorer for indsatsområdet Faglig følgegruppe
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mereErfaring med selvmordstruede borgere
20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereKØRSEL - HVEM SKAL KØRE
KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,
Læs mereGodkendelse: Kvalitetsstandarder Genoptræning efter Sundhedslovens 140 og Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
Punkt 3. Godkendelse: Kvalitetsstandarder Genoptræning efter Sundhedslovens 140 og Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 2015-023300 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1
1 Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1 Lovgrundlag 86, stk. 1 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
Læs mereP O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R
HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mere[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.
[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereRAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereTilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014
Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i
Læs mere