Vejledning om at fastsætte årsløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om at fastsætte årsløn"

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen 1. november udgave Senest rettet den 8. maj 2008 Vejledning om at fastsætte årsløn 1. Indledning og lovgrundlag Begrebet årsløn Lovgrundlag Arbejdsfortjeneste Hvad indgår i arbejdsfortjenesten Hvad indgår ikke i arbejdsfortjeneste Normalårsløn Maksimalårsløn Opregulering og nedregulering Opregulering Nedregulering Afrunding Fastsættelse af årsløn på baggrund af hovedreglen Hovedreglen generelt Beregning på baggrund af skatteoplysninger eller lønsedler Skatteoplysningerne Nærmere beskrivelse af R Nærmere beskrivelse af S Nærmere beskrivelse af lønsedler ATP Vi kan fremskaffe Indtjeningsevnen har været påvirket af sygdom i året før arbejdsskaden Indtjeningsevnen har været påvirket af sygdom i skadeåret Fastsættelse af årsløn i særlige tilfælde Særligt om erhvervssygdomme Ansat under 1 år på skadetidspunktet Varig ansættelse Midlertidig ansættelse Forventning om væsentlig indtægtsstigning Arbejdsløshed Forbigående arbejdsløshed Tilbagevendende arbejdsløshed Orlov og lignende Tidsbegrænset erhverv og ekstraordinært høj indtægt

2 3.5. Personer uden for normalt erhverv Tilskadekomne under uddannelse Unge under 18 år Unge på 13 år eller derunder Personer uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet Professionelle sportsfolk og andre med tidlig pensionsalder Personer kommet til skade i fleksjob Personer kommet til skade i et job, hvortil der er knyttet en 56-aftale (tidligere 28 aftale) Tilskadekomne er i job, men har en handicaphjælper Pensionister og efterlønsmodtagere Personer uden egentligt erhverv Ansatte ved familiemedlemmer Hvis en Indsatte og personer med døgnophold Søfolk Værnepligtige og hjemmeværnsfolk Selvstændige erhvervsdrivende og fiskere Selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige fiskere Ansatte fiskere Partsfiskere Hjemmetillæg ved deltidsarbejde Værdien af arbejdet i hjemmet kan vi lægge til den almindelige indtægt for erhvervsarbejde for personer, Familieplejevederlag Indledning og lovgrundlag Arbejdsskadestyrelsen har skrevet denne vejledning om at fastsætte årsløn på baggrund af praksis i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.. Vejledningen henvender sig først og fremmest til medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen, men vi har forsøgt at skrive den, så fagforeninger, forsikringsselskaber og andre også kan bruge den. Forholdene i den enkelte sag kan føre til en anden vurdering end beskrevet i denne vejledning, fordi der netop er tale om en vejledning. Vejledningens indhold: Kapitel 1 indeholder definitionen af årslønsbegrebet og andre anvendte begreber, lovregler og en ikke udtømmende opregning af, hvad der indgår i arbejdsfortjenesten. Kapitel 2 beskriver, hvordan vi fastsætter årsløn på baggrund af lovens hovedregel. 2

3 Kapitel 3 beskriver, hvordan vi fastsætter årsløn i situationer, hvor hovedreglen ikke gælder det vil sige, hvor vi fastsætter årslønnen efter et skøn. I denne vejledning henviser vi til forskellige tekniske vejledninger og forskellige satser. Du kan finde disse på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: Arbejdsskadestyrelsen Ingrid Parsby /Frank Bøgh Wendelbo-Madsen 1.1. Begrebet årsløn Årslønnen bruger Arbejdsskadestyrelsen til at beregne erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger. Årsløn definerer Arbejdsskadestyrelsen som tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før, at arbejdsskaden indtræder (lov om arbejdsskadesikring 24). Som udgangspunkt bruger vi tilskadekomnes indtjening i 12 måneder forud for skaden. Vi beregner årslønnen ud fra totalindkomstprincippet. Det vil sige, at alle tilskadekomnes indtægter fra arbejde skal medregnes. Vi kan beregne årslønnen ud fra lønoplysninger fra skatteopgørelser, lønsedler, lønstatistikker, regnskaber, tilskadekomne selv og arbejdsgiver. I særlige og meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at fastsætte to årslønninger. Det kan for eksempel være for meget unge mennesker og for personer, der i en specifik periode har en meget høj årsløn (professionelle sportsfolk) eller en meget lav årsløn (uddannelsessøgende) Lovgrundlag Lov om arbejdsskadesikring 24 ( 41 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade (1992-loven)) regulerer, hvordan Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte årsløn. Årslønnen bruger vi til at beregne erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger. 3

4 Henvisningerne i denne vejledning er alene til bestemmelser i den lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar De generelle retningslinier for at fastsætte årsløn efter arbejdsskadeforsikringsloven før 1. januar 2004 er imidlertid de samme. Lovbestemmelsen er suppleret af satsbekendtgørelsen og teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn, som fornys hvert år. Disse kan du finde på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Den tekniske vejledning om at fastsætte årsløn bruger Arbejdsskadestyrelsen til at beregne årsløn, når den tilskadekomne er under 18 år eller under uddannelse, og hvor det ikke er muligt at fastsætte en forventet indkomst, eller hvis særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, for eksempel ved beregning af årsløn for søfolk (DIS-løn). Vejledningen indeholder også en regulering af tillæg for hjemmearbejde og årsløn for personer uden egentligt erhverv. Satsbekendtgørelsen regulerer satser for kost og logi, som personer, der opholder sig hos deres arbejdsgiver, kan få. Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn regulerer blandt andet, hvor højt årslønnen maksimalt kan sættes i skadesåret (maksimalårslønnen), og beløbene omkring fiskerårsløn og ungdomsårsløn. Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader henviser til reglerne i arbejdsskadesikringsloven vedrørende fastsættelse af årsløn. Fastsættelsen af årslønnen for personer optaget i døgnophold reguleres i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 4. marts Arbejdsfortjeneste Årslønnen skal afspejle den tilskadekomnes reelle indtjeningsevne på tidspunktet, hvor arbejdsskaden indtræder. Arbejdsfri indtægter som renter, private pensioner, aktieudbytte, indtægter ved udlejning af ejendomme og lignende indgår derfor ikke i årslønnen. Det er uden betydning, om arbejdsfortjenesten stammer fra en eller flere arbejdsgivere, fra bierhverv uden for den normale arbejdstid eller fra overskud fra selvstændig virksomhed Hvad indgår i arbejdsfortjenesten - Samlede lønindtægter Det vil sige alle indtægter fra arbejde. Dette gælder både indtægter fra hoved- og bierhverv, søgneog helligdagstillæg, overarbejdsbetaling, individuelle tillæg og rådighedstillæg (totalindkomstprincippet). - Indtægter, som erstatter løn 4

5 Det kan for eksempel være arbejdsløsheds- eller sygedagpenge og kontanthjælp. - Feriepenge Som lønmodtager kan man enten være ansat med løn under ferie eller med feriepenge. Hvis man får feriepenge, indbetaler arbejdsgiveren løbende feriepenge, som lønmodtageren kan hæve, når han holder ferie. Hvis lønmodtageren får løn under ferie, får han, når ferieåret begynder (1. maj), udbetalt en feriegodtgørelse på cirka 1,5 procent. Denne feriegodtgørelse indgår også i arbejdsfortjenesten. Det samme gør sig gældende med feriepenge. - Pensionsbidrag (arbejdsgiveradministreret pensionsordning) Flere og flere lønmodtagere er omfattet af en arbejdsmarkedspension. Arbejdsgiver og/eller arbejdstager indbetaler bidrag til eksempelvis en kapitalpension eller til en pensionsordning med løbende udbetaling. - Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-bidrag) Arbejdsmarkeds tillægspension (ATP) er en obligatorisk lovpligtig pensionsordning for alle lønmodtagere. Ordningen bliver finansieret af bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere. Ordningen har eksisteret siden 1964, og der findes derfor kun ATP-indbetalinger fra det år og fremefter. På findes oplysninger om satser med videre. - Arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidraget er indeholdt i bruttolønnen, både i oplysningerne fra skatteforvaltningen og i lønsedler. Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor ikke lægges oven i årslønnen. En undtagelse er dog året 1994, hvor arbejdsmarkedsbidraget blev opgjort separat. Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor lægges til arbejdsfortjenesten i året Arbejdsmarkedsbidraget finansierer arbejdsløsheds- og sygedagpenge samt udgifter til aktivering og uddannelse. Bidraget i 2007 er på 8 procent af bruttolønnen. Der skal ikke betales bidrag af sociale ydelser, overførselsindkomster, pensioner, kapitalindkomster og andet. - Midlertidig pensionsordning I 1998 blev der indført en midlertidig pensionsordning på 1 procent. Bidraget blev oftest opgjort separat i skatteforvaltningen. Bidraget for 1998 skal derfor lægges til arbejdsfortjenesten, hvis bidraget ikke er indeholdt i skatteoplysningerne. Bidraget er altid indeholdt i lønsedler. - Særlig pensionsordning I 1999 blev den midlertidige pensionsordning omdøbt til den særlige pensionsordning. Bidraget er fra 1999 og frem indeholdt i A-indkomsten og skal derfor ikke lægges til arbejdsfortjenesten. 5

6 På finder du flere oplysninger om pensionsordningen. - Tjenestemandspension Tjenestemandspensioner adskiller sig fra de fleste arbejdsmarkedspensioner. Tjenestemanden indbetaler ikke månedlige bidrag, men optjener tjenestemandspension. Tidligere hensatte arbejdsgiveren pensionsbidrag på 12 procent, senere 15 procent. I dag hensætter arbejdsgiver ikke en bestemt procent. Størrelsen afhænger af ansættelsesstedet. Pensionsbidraget fremgår ikke af lønsedler eller skatteoplysninger. Det er fordi, pensionens størrelse først bliver udregnet på det tidspunkt, hvor pensionen kommer til udbetaling. Pensionsmyndigheden for det pågældende arbejdssted kan hjælpe med oplysninger om pensionsbidragets størrelse. Vær opmærksom på, at nogle tjenestemænd i deres overenskomst har forhandlet sig frem til en ekstra pensionsordning. Det skyldes blandt andet, at tjenestemænd optjener tjenestemandspension af grundløn, men ikke af eventuelle tillæg. Disse ekstra pensionsordninger vil fremgå af både lønsedler og skatteoplysninger og skal på normal vis indgå i beregningen af årsløn. - Hjemmetillæg ved deltidsarbejde Et beløb for værdien af arbejdet i hjemmet kan lægges til indtægten fra erhvervsarbejde for personer, der arbejder på nedsat tid for at varetage opgaver i hjemmet, se afsnit Vederlag for familiepleje Vederlaget gives som løn for arbejde, og det skal derfor medtages som en del af arbejdsfortjenesten. Se afsnit 3.8. om størrelsen af det vederlag, der skal medtages, når årslønnen skal beregnes. - Naturalydelser Arbejdsfortjeneste kan være andet end penge og bidrag til pensionsordninger, og en arbejdsfortjeneste kan sammensættes på mange måder. Aflønningen kan også være naturalydelser eller andet, afhængigt af lønaftalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Naturalydelser er for eksempel: - Kost og logi Hvis en tilskadekommen er ansat med fri kost og/eller logi, skal værdien lægges til arbejdsfortjenesten (lovens 24, stk. 2). Hvis værdien er fastsat af arbejdsgiveren, er det denne værdi, som skal lægges til årslønnen. Er værdien ikke gjort op, anvender vi den værdi, der er fastsat i satsbekendtgørelsen, se afsnit Værdien af fri bil 6

7 Værdi af fri bil repræsenterer en økonomisk gevinst og indgår derfor i arbejdsfortjenesten. Værdien opgøres efter særlige regler til brug for skattevæsenet og vil fremgå af lønsedlen og R75. - Værdien af fri telefon (modsat telefongodtgørelse, se afsnittet herom) Værdien af fri telefon repræsenterer en økonomisk gevinst for lønmodtageren og indgår derfor i arbejdsfortjenesten. Værdien vil fremgå af lønsedler og skatteoplysninger Hvad indgår ikke i arbejdsfortjeneste - Renter, private pensioner og lignende Renter, private pensioner og lignende skal ikke regnes med som arbejdsfortjeneste. - Fratrædelsesgodtgørelse Fratrædelsesgodtgørelse udbetales ofte som et engangsbeløb i forbindelse med fratrædelse og dermed overgang til andet arbejde eller pension/efterløn. Visse ansatte optjener i henhold til funktionærloven ret til fratrædelsesgodtgørelse gennem deres ansættelse i et bestemt antal år. Beløbet kan ikke betragtes som løn, fordi det ikke afspejler tilskadekomnes indtjeningsevne, men blot er en ekstraordinær udbetaling. Beløbet indgår derfor ikke i årslønnen, når den skal fastsættes. - Rådighedsløn Rådighedsløn udbetales til tjenestemænd, der ophører med deres beskæftigelse som tjenestemænd, oftest fordi de bliver afskediget. Tjenestemænd får i disse situationer udbetalt et rådighedsbeløb (ventepenge) i en periode på 3 år. Rådighedsbeløbet gives uden nogen modydelse i form af arbejde og indgår derfor ikke i årslønnen. - Time- og dagpenge Time- og dagpenge udbetales til medarbejdere efter særlige regler. Beløbet skal dække udgifter i forbindelse med for eksempel kurser, der strækker sig ud over arbejdstiden, tjenesterejser og lignende. Udgifterne følger arbejdet og ophører, hvis arbejdet ikke længere udføres. Der er ikke tale om en arbejdsfortjeneste, fordi beløbet dækker udgifter ved arbejde. Beløbet indgår derfor ikke i årslønnen. - Kørselsgodtgørelse Kørselsgodtgørelse gives for en faktisk udgift i forbindelse med arbejdet. Godtgørelsen indgår derfor ikke i arbejdsfortjenesten. Det samme gælder rejse- og befordringsgodtgørelse. - Beklædningsgodtgørelse Beklædningsgodtgørelse får lønmodtageren for det ekstraordinære slid, der er på tøjet på grund af arbejdet. Udgiften er betinget af arbejdet og bortfalder, hvis arbejdet ophører. Godtgørelsen indgår 7

8 derfor ikke i arbejdsfortjenesten. - Telefongodtgørelse (modsat fri telefon, se afsnittet herom) Telefongodtgørelse gives for en faktisk udgift i forbindelse med arbejdet. Udgiften bortfalder, når arbejdet ophører. Godtgørelsen medtages derfor ikke i arbejdsfortjenesten. - Indtægter ved udlejning af ejendomme Indtægter ved udlejning af ejendomme er som udgangspunkt en passiv pengeanbringelse og indgår derfor ikke, når årslønnen skal fastsættes Normalårsløn Normalårslønnen er udtryk for gennemsnitslønnen for arbejdere i hele landet. Normalårslønnen bruger vi kun, hvis det ikke er muligt at fastsætte årslønnen på anden retvisende måde. Teknisk vejledning om fastsættelse af årsløn beskriver, hvordan normalårslønnen skal reguleres. Normalårslønnen udgør kroner for skader indtruffet i 2007, se afsnit Maksimalårsløn Arbejdsskadestyrelsen kan efter lovens 24, stk. 3 ikke sætte årslønnen højere end til et bestemt beløb, som reguleres hvert år. For skader indtruffet i 2007 udgør maksimalårslønnen kroner. Se Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser og afsnit 1.2. i denne vejledning Opregulering og nedregulering Opregulering Hvis oplysningerne om indtægter i året forud for skaden ikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne, kan det blive nødvendigt at fastsætte en årsløn på baggrund af tidligere årsindtægter og så opregulere den. Dette kan for eksempel ske i erhvervssygdomssager eller hvis arbejdsskaden har påvirket indtjeningen i året, hvor skaden er sket. Når vi opregulerer fra en periode, der ligger længere tilbage end året før skaden, opregulerer vi til anmeldeåret/skadeåret. Vi opregulerer årslønnen til året forud for anmeldeåret, når en anmeldelse af en erhvervssygdomssag sker før den 1. juli. 8

9 Hvis vi fastsætter årslønnen på grundlag af et gennemsnit af lønnen i en periode på 3 år, sker opreguleringen fra det midterste år. Vi opregulerer ved at dividere maksimalårslønnen i det år, der skal opreguleres til, med den maksimale årsløn i det år, der skal opreguleres fra: Maksimalårsløn for det år, der skal opreguleres til X årslønnen Maksimalårsløn for det år, der skal opreguleres fra Eksempel 1 Tilskadekomne tjente kroner i Vi skal have opreguleret indkomsten til 2006-niveau: kroner X kroner = kroner kroner Eksempel 2 Tilskadekomne anmelder en erhvervssygdom den 1. august Erhvervssygdommen debuterede i 2003, og siden da har tilskadekomnes indtægt været påvirket af mange sygeperioder. Inden erhvervssygdommens debut havde tilskadekomne en svingende indtægt. I 2000 tjente tilskadekomne kroner, i kroner og i kroner. Årslønnen fastsættes som et gennemsnit af indtægten i , svarende til kroner. Dette beløb skal opreguleres til anmeldeåret (2005), idet sygdommen er anmeldt efter 1. juli kroner X kroner = kroner kroner (det midterste år) Nedregulering Giver indtægtsoplysningerne i året forud for skaden ikke et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne, kan det blive nødvendigt at fastsætte en årsløn, der er nedreguleret på baggrund af oplysninger om senere års indtjeningsmuligheder. Det sker i mere sjældne tilfælde, hvor vi eksempelvis ikke har oplysninger om indtjeningsniveau på skadestidspunktet, men ved, hvad den tilskadekomne ville have tjent i dag, hvis skaden ikke var sket. Vi nedregulerer ved at dividere maksimalårsløn i det år, der skal nedreguleres fra, med den maksimale årsløn i det år, der skal nedreguleres til: 9

10 Maksimal årsløn for det år, der skal opreguleres fra Maksimal årsløn for det år, der skal opreguleres til X årsløn Det kan være relevant at nedregulere i den situation, hvor tilskadekomne var i lære som for eksempel tømrer, og hvor vi kun har oplysninger om, hvad lønnen er i dag som udlært inden for faget. Så vil det være en mulighed at regulere oplysningerne om lønnen i dag ned til tidspunktet for skaden. Eksempel 3 Tilskadekomne tjente kroner i Vi skal have nedreguleret indkomsten til 2002-niveau: kroner X kroner = kroner kroner 1.7. Afrunding Årslønnen skal være delelig med kroner. Hvis skaden er sket før 1993, afrunder vi årslønnen til et beløb, der kan deles med 500 kroner. 2. Fastsættelse af årsløn på baggrund af hovedreglen 2.1. Hovedreglen generelt Efter lovens 24, stk. 1., 1. pkt. ( 41, stk. 1, 1. punktum i 1992-loven) fastsætter Arbejdsskadestyrelsen årslønnen ud fra tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskaden. Vi tager udgangspunkt i de seneste 12 måneders arbejdsfortjeneste før ulykken eller før datoen, hvor erhvervssygdommen blev anmeldt. Årslønnen skal afspejle den tilskadekomnes reelle indtjeningsevne i året før arbejdsskaden. Det er en forudsætning for at anvende lovens hovedregel, at de 12 måneders løn før arbejdsskaden giver et retvisende billede af den tilskadekomnes indtjeningsevne. Når vi bruger lovens hovedregel, vil der oftest være tale om en tilskadekommen, der har haft det samme arbejde til en fast løn i mere end 1 år. Når vi beregner årslønnen, indgår der oplysninger om arbejdsfortjeneste og ATP- og pensionsbidrag. I afsnit er nærmere beskrevet, hvad der indgår i arbejdsfortjenesten. 10

11 Årslønnen kan vi fastsætte på baggrund af skatteoplysninger, lønsedler og oplysninger fra tilskadekomne, fuldmagtshaver og arbejdsgiver. Arbejdsskadestyrelsen beregner årslønnen i hele måneder. Hvis skaden er sket før den 16. i en måned, regner vi ikke skademåneden med. Vi tager i stedet den forrige måned med i beregningen og de 11 måneder før denne. Sker skaden den 16. eller senere i en måned, regner vi skademåneden med sammen med de 11 måneder før denne. Eksempel 4 Hvis skaden er sket den 3. april 2005, vil vi fastsætte årslønnen på grundlag af indtægten i januar, februar og marts 2005, sammenlagt med indtægten i april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december Eksempel 5 Hvis skaden er sket den 16. april 2005, vil vi fastsætte årslønnen på grundlag af indtægten i januar, februar, marts og april 2005, sammenlagt med indtægten i maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december Beregning på baggrund af skatteoplysninger eller lønsedler Det er ofte mest hensigtsmæssigt at anvende skatteoplysninger til at fastsætte årslønnen, hvis disse ikke er påvirket af sygdomsperioder eller arbejdsløshed. Nyere skatteoplysninger indeholder alle oplysninger om løn, inklusive feriepenge, arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ATPbidrag og lignende Skatteoplysningerne De oplysninger, vi trækker fra skattevæsenet, hedder R75 eller S61. R75 kan vi trække 3 år tilbage. R75 er mest anvendelig, fordi den i modsætning til S61 indeholder oplysninger om ATP- og pensionsbidrag. I både R75 og S61 indgår det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i den bidragspligtige A- indkomst. Dette gælder fra året 1995 og fremefter. For året 1994 skal vi lægge arbejdsmarkedsbidraget til A- indkomsten. Dette sker ved at dividere lønindkomsten med 95 og gange med Nærmere beskrivelse af R75 I R75 er det oplyst, hvilke arbejdsgivere tilskadekomne har været ansat hos, og om tilskadekomne har været ansat hos den enkelte arbejdsgiver hele året eller kun en del af året. Lønindtægten er anført som bidragspligtig A-indkomst under arbejdsgiveren/arbejdsgiverne. ATP-bidrag skal lægges til den bidragspligtige A-indkomst. Alle ATP-bidrag, der er anført under den relevante arbejdsgiver, skal tages med, når vi fastsætter årslønnen. Det samme gælder 11

12 pensionsbidrag. Disse fremgår af R75 under punktet Arbejdsgiverordninger samt supplerende engangsydelse. Alle de beløb, der er opregnet under dette punkt, skal vi tage med i årslønnen. De oplyste ATP- og pensionsbidrag indeholder både arbejdsgivers og arbejdstagers indbetalinger til ordningerne. Arbejdsmarkedsbidrag er trukket fra i de oplyste pensionsbidrag. Arbejdsmarkedsbidraget er en del af arbejdsfortjenesten, og vi skal derfor lægge det til de oplyste pensionsbidrag. Dette sker ved at dividere lønindkomster med (92X100). Tip: Tjenestemænds pensionsbidrag fremgår ikke af R75. Bemærk, at beløbet under A-indk.kont. øverst på R75 ikke kun indeholder lønindtægter, men også kan indeholde andre ydelser, for eksempel ydelser fra arbejdsløshedskasse eller fra det offentlige eller løbende ydelser fra forsikrings- eller pensionsselskaber. I disse tilfælde skal vi overveje, om skatteoplysningerne overhovedet kan bruges til at fastsætte årslønnen. Under den/de relevante arbejdsgiver(e) vil det være anført, hvor længe den tilskadekomne har været ansat. Hvis tilskadekomne har haft en sygeperiode, hvor den pågældende har modtaget sygedagpenge, fordi arbejdsgiver ikke yder fuld løn under sygdom, vil det typisk fremgå af R75, at den pågældende har været ansat hele året. Det skyldes, at tilskadekomne fortsat er ansat hos arbejdsgiveren, selvom vedkommende ikke modtager fuld løn i en kortere periode. Vi skal i disse tilfælde være opmærksomme på, at den opgivne lønindtægt derfor muligvis ikke er udtryk for tilskadekomnes reelle indtjeningsevne i hele ansættelsesperioden. Se også afsnit Eksempel på en oplysningsseddel R TOLD * SKAT R 75 KONTROL- OG UDSØGNINGSBLANKET 2002 Side 1 Pnr. Chkpnr Sk.pl Samsk 1 F.regn L.art S.grp Uheldige Ulla Skadevej Fredericia A-indk.kont. B-indk.kont. A-skat S74 Arbm.b. S74 Særl.pens.b.S **********(RUDS) UDSØGT FOR FØLGENDE KRITERIER***********12/ Øvrige lønmodtagerudgifter undersøges 25/06 **********(RFOS) FORSKUDS OG SELVANGIVNE OPL. M.V.********16/10 **********(ROPL) OPLYSNINGSSEDLER**************************18/02 INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S Arbejdsgiver senr H.C. ANDERSENS BOUL 47,2 TSRnr KØBENHAVN V Arbejdsgiver tlfnr Indeholdt A-skat 0 13 Bidragspligtig A-indk. 0 12

13 14 Bidr.fri A-indk B-indk. ej arbm.bidr Gruppeliv, pgf 50 og 53a AAB ELECTRIC A/S Arbejdsgiver senr VEJLEVEJ 123 TRSnr FREDERICIA Arbejdsgiver tlfnr Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Vederlag/honorar (B) 0 16 Indeh. arbejdsm.bidr B-indk. ej arbm.bidr Indeh. særl. pensbidr Specificeres således: 15 Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Indeh. arbejdsm.bidr Indeh. særl. pensbidr ATP-bidrag Rejse- og bef.godtg Ansat hele året 15 Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Indeh. arbejdsm.bidr Indeh. særl. pensbidr ATP-bidrag Rejse- og bef.godtg Ansat hele året TOLD * SKAT R 75 KONTROL- OG UDSØGNINGSBLANKET 2002 Side 2 Pnr. Chkpnr Sk.pl Samsk 1 F.regn L.art S.grp ****************(RFAG) FAGLIGE KONTINGENTER******************** SPECIALARB ARBEJDSLØSHEDSKASSE Oplysn.pligtiges senr Fagligt kontingent A-kassebidrag Sum kontingent ****************(RPEN) PRIVATTEGNEDE PENSIONSORDNINGER******* *******(RARB) ARBEJDSGIVER ORDN. SAMT SUPPL. ENGANGSYDELSE** Regnr/senr. Police/kontonr Type Præmie/bidrag Fradragskode Ejerstatus Ordning med løbende udbetalinger Kapitalpensionsordning Sum Årsløn: Bidragspligtig A- indkomst ATP-bidrag kr Pensionsbidrag kr kr I alt Afrundet årsløn kr 2.650kr kr kr kr 13

14 Eksempel på en oplysningsseddel R75 2 (Totalindkomstprincippet) TOLD * SKAT R 75 KONTROL- OG UDSØGNINGSBLANKET 2002 Side 1 Pnr. Chkpnr Sk.pl Samsk 1 F.regn L.art S.grp Uheldige Ulla Skadevej Fredericia A-indk.kont. B-indk.kont. A-skat S74 Arbm.b. S74 Særl.pens.b.S **********(RUDS) UDSØGT FOR FØLGENDE KRITERIER***********12/ Øvrige lønmodtagerudgifter undersøges 25/06 **********(RFOS) FORSKUDS OG SELVANGIVNE OPL. M.V.********16/10 **********(ROPL) OPLYSNINGSSEDLER**************************18/02 INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S Arbejdsgiver senr H.C. ANDERSENS BOUL 47,2 TSRnr KØBENHAVN V Arbejdsgiver tlfnr Indeholdt A-skat 0 13 Bidragspligtig A-indk Bidr.fri A-indk B-indk. ej arbm.bidr Gruppeliv, pgf 50 og 53a AAB ELECTRIC A/S Arbejdsgiver senr VEJLEVEJ 123 TRSnr FREDERICIA Arbejdsgiver tlfnr Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Vederlag/honorar (B) 0 16 Indeh. arbejdsm.bidr B-indk. ej arbm.bidr Indeh. særl. pensbidr Specificeres således: 15 Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Indeh. arbejdsm.bidr Indeh. særl. pensbidr ATP-bidrag Rejse- og bef.godtg Ansat hele året 15 Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Indeh. arbejdsm.bidr Indeh. særl. pensbidr ATP-bidrag Rejse- og bef.godtg Ansat hele året TOLD * SKAT R 75 KONTROL- OG UDSØGNINGSBLANKET 2002 Side 2 14

15 Pnr. Chkpnr Sk.pl Samsk 1 F.regn L.art S.grp CRAISY DAISY Arbejdsgiver senr DANSUENZAVEJ 6 TSRnr FREDERICIA Arbejdsgiver tlfnr Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Vederlag/honorar (B) 0 16 Indeh. arbejdsm.bidr B-indk. ej arbm.bidr Indeh. særl. pensbidr. 750 Specificeres således: 15 Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Indeh. arbejdsm.bidr Indeh. særl. pensbidr ATP-bidrag Ansat hele året 15 Indeholdt A-skat Bidr.pligtig A-indk Bidr.fri A-indk Indeh. arbejdsm.bidr Indeh. særl. pensbidr ATP-bidrag Ansat hele året ****************(RFAG) FAGLIGE KONTINGENTER******************** SPECIALARB ARBEJDSLØSHEDSKASSE Oplysn.pligtiges senr Fagligt kontingent A-kassebidrag Sum kontigent ****************(RPEN) PRIVATTEGNEDE PENSIONSORDNINGER******* *******(RARB) ARBEJDSGIVER ORDN. SAMT SUPPL. ENGANGSYDELSE** Regnr/senr. Police/kontonr Type Præmie/bidrag Fradragskode Ejerstatus Ordning med løbende udbetalinger Kapitalpensionsordning Sum Tilskadekomne arbejder hos AAB til hverdag og Craisy Daisy (CD) i weekenderne Årsløn: Bidragspligtig A- indkomst(aab: kr + CD:70.000kr) = B-indk.kont ATP-bidrag(AAB:2400kr + 250kr + CD: 1400kr+150kroner = Pensionsbidrag kr kr = I alt Afrundet årsløn kroner 840 kroner kroner kroner kroner kroner 15

16 Det kan være svært at gennemskue, om B-indk.kont -feltet er en arbejdsindkomst eller ej. Er der tale om en specifik arbejdsgiver, der har betalt, er der naturligvis ikke noget problem. Ofte dækker beløbet over en ordning, som arbejdsgiveren administrerer, og som arbejdstagerne gennem deres overenskomst har forhandlet sig ret til. Selvom beløbet står anført med ej arbejdsmarkedsbidrag, vil der være tale om en arbejdsindtægt, der skal indgå i årslønnen. Hvis der er flere arbejdsgivere, kan det ikke ses af pensionsoplysningerne på R75, hvilke pensionsindbetalinger der knytter sig til den enkelte arbejdsgiver. I den situation beregner vi årslønnen ud fra indtægten fra begge arbejdsgivere. Det er derfor uden betydning, hvor pensionsbidragene stammer fra Nærmere beskrivelse af S61 S61 svarer til den årsopgørelse, SKAT sender ud til alle en gang om året. Den indeholder langt færre oplysninger end R75. Det er via SKAT, at vi indhenter disse oplysninger. SKAT ligger kun inde med R75 for de seneste 3 år. Før dette tidspunkt er det ikke muligt at indhente en R75, og det kan derfor være nødvendigt at fastsætte årslønnen ved hjælpe af S61. Lønindtægten fremgår af feltet Lønindkomst. ATP-bidrag fremgår ikke af S61. Bidragene kan man i stedet indhente hos ATP. Pensionsbidrag fremgår heller ikke af S61. Hvis vi fra tilskadekomne og/eller arbejdsgiver har fået oplyst pensionsbidraget i procent, lægger vi denne procent til lønindtægten (inklusive ATP-bidrag). Det er den samlede procent (arbejdstagers + arbejdsgivers andel), vi lægger til. Er der anført beløb under dagpenge eller stipendier med videre, er det tvivlsomt, om vi kan anvende oplysningerne. Der skal være tale om en reel arbejdsindtægt. Tip: Er der på S61 anført et beløb under Uddeling, forening, fonde, bør vi undersøge, om dette beløb er en arbejdsfri indtægt. Efter praksis medtager vi dog mindre beløb uden yderligere sagsoplysning, når vi fastsætter årslønnen. Det gør vi, fordi beløbet for det meste dækker over en arbejdsindtægt, der svarer til B-indtægt på R75. 16

17 17

18 Nærmere beskrivelse af lønsedler Der er ikke noget formkrav til, hvordan en lønseddel skal udformes. Det betyder, at der i det praktiske arbejde findes mange forskellige former for lønsedler. Nogle lønsedler er meget detaljerede og grundige, mens andre er meget kortfattede. I de tilfælde, hvor vi fastsætter årslønnen på grundlag af lønsedler, er der normalt behov for mindst 13 lønsedler for at give et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne. Tip: Tilskadekomne kan have lønindtægt fra flere erhverv. Tjek derfor R75 for eventuel lønindtægt fra flere arbejdsgivere (totalindkomstprincippet). Årslønnen kan vi fastsætte på grundlag af lønsedler efter 2 forskellige metoder: 18

19 Ved den ene metode (metode 1) tager vi udgangspunkt i lønsedlens nederste del, hvor de forskellige beløb er opregnet år til dato. Ved den anden metode (metode 2) tager vi udgangspunkt i lønsedlens øverste del, hvor der er opregnet månedsløn, 14-dagesløn eller ugeløn. Tip: Generelt bør vi anvende metode 1, fordi denne beregningsmodel er lettere at overskue. Metoden tager højde for de enkelte lønperioders svingende timetal og tillæg. Metode 1 Ved metode 1 (se lønsedler nedenfor) tager vi udgangspunkt i feltet AM-grundlag, Arbejdsmarkedsbidrag, grundlag, AM-indkomst eller A-indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. En tommelfingerregel er, at dette felt normalt vil være det højeste beløb i venstre rubrik År til dato. AM-grundlaget viser, hvor meget tilskadekomne har tjent i året til dato. Lønsedlernes øverste del bør vi tjekke for eventuelle arbejdsfri indtægter, der ikke skal medtages i årslønsberegningen. Det kan for eksempel være en fratrædelsesgodtgørelse. En sådan arbejdsfri indtægt skal vi trække fra i AM-grundlaget på den nederste del af lønsedlen. Til AM-grundlaget skal vi lægge både arbejdstagers og arbejdsgivers ATP-bidrag og pensionsbidrag. Hvis ATP-bidraget ikke fremgår af den nederste del af lønsedlen, kan arbejdstagers ATP-bidrag ses på den øverste del af lønsedlen. Arbejdsgivers ATP-bidrag er altid det dobbelte af arbejdstagers. Hvis arbejdstagers ATP-bidrag eksempelvis er 48,90 kroner per måned, er arbejdsgivers bidrag 97,80 kroner per måned. Det samlede ATP-bidrag per måned er 146,70 kroner og 1.760,40 kroner om året. Hvis pensionsbidraget ikke fremgår af den nederste del af lønsedlen, må vi i stedet bruge oplysninger fra arbejdsgiver, tilskadekomne og R75. Arbejdsgivers pensionsbidrag er ikke altid det dobbelte af arbejdstagers. 19

20 20

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen December 2013 5. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1.

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen Juli 2014 7. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1. HVAD

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

TEKNISK VEJLEDNING OM FASTSÆTTELSE AF ÅRSLØN EFTER LOV OM SIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE FOR SKADER INDTRUFFET DEN 1. JANUAR 2002 ELLER SENERE

TEKNISK VEJLEDNING OM FASTSÆTTELSE AF ÅRSLØN EFTER LOV OM SIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE FOR SKADER INDTRUFFET DEN 1. JANUAR 2002 ELLER SENERE TEKNISK VEJLEDNING OM FASTSÆTTELSE AF ÅRSLØN EFTER LOV OM SIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE FOR SKADER INDTRUFFET DEN 1. JANUAR 2002 ELLER SENERE Lovens hovedregel er, at årslønnen fastsættes til skadelidtes

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov Et nyt arbejdsliv Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov H vad går ord n i n gen ud på? Efter bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om udbetaling fra kapitalforsikring

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Udkast Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d stk. 5 og 74 e, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d, stk. 5, og 74 e, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I medfør af 6, stk. 2, 24 c, stk. 2, 32, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49 og 68, stk. 2, i lov om sygedagpenge,

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Familieplejeres ferieretlige stilling

Familieplejeres ferieretlige stilling FAMILIEPLEJERES FERIERETLIGE STILLING Familieplejeres ferieretlige stilling Den 27. september 2005 1. Retsgrundlaget I de senere år har familieplejeres ferieretlige stilling været genstand for megen diskussion

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010 Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne 1. november 2010 1 Kapitel 1. Indledning...10 1.2. Sådan læser du vejledningen...11 Kapitel 2. Generelt om erhvervsevnetab...12 2.1. Generelt om erstatning

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a Bilag 1. Lovbestemmelser, jf. Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 samt lov nr. 1200 af 27. december 2003 om ændring af ferieloven og bestemmelser i bekendtgørelse om ferie, nr. 1034 af 20. november 2000 samt

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Til notater 25 Fritvalgs Lønkonto Stk. 1 Stk. 2

Til notater 25 Fritvalgs Lønkonto Stk. 1 Stk. 2 24-25 Anm. 22-24 De lokale parter kan søge råd og bistand vedrørende lønsystemer hos organisationerne samt i "Plusløn", som er organisationernes metodevejledning i lønsystemer. 25 Fritvalgs Lønkonto Fritvalgs

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

DEN FØRSTE MEDARBEJDER

DEN FØRSTE MEDARBEJDER DEN FØRSTE MEDARBEJDER INDHOLD DEN FØRSTE MEDARBEJDER... 3 HVORNÅR ER JEG ARBEJDSGIVER?... 3 REGISTRERING SOM ARBEJDSGIVER... 3 REKRUTTERING... 3 ANSÆTTELSESSAMTALEN... 3 KONTRAKTEN... 4 Hvad skal kontrakten

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I medfør af 6, stk. 2, 24 c, stk. 2, 32, stk. 5, 46, stk. 2, 47, stk. 2, 49, 51, stk. 4 og 68, stk. 2, i lov om

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013 Ferieregler Senest opdateret 29. april 2013 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 26. januar 2015 i sag nr. BS Z- : mod Codan Forsikring A/S c/o Codanhus Gl. Kongevej 60 1850 Frederiksberg C Sagens baggrund og parternes påstande

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Periodisering af indkomst mv.

Periodisering af indkomst mv. Periodisering af indkomst mv. Side 1 af 14 I denne emnebeskrivelse kan du se regler i lønsystemet i forbindelse med årsskiftet og periodisering af indkomst mv., og du kan se, hvordan du skal indrapportere

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik 2005

Rammeaftale om seniorpolitik 2005 Foreningen af Kommunale Chefer KC jnr. 43401.8 Rammeaftale om seniorpolitik 2005 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kapitel

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

1. Lovgrundlag:... 3. 2. Optjening af ferie og særlige feriedage... 3. 3. Feriens placering... 5

1. Lovgrundlag:... 3. 2. Optjening af ferie og særlige feriedage... 3. 3. Feriens placering... 5 Ferieregler 2009/10 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Private

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. BEK nr 1420 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0030498

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. BEK nr 1344 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 21. august 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012762 Senere ændringer

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

9. Variable lønarter - korrektioner

9. Variable lønarter - korrektioner 9. Variable lønarter - korrektioner Disse lønarter bruges kun til korrektioner til forkert beregnede eller indberettede beløb. Der vil ikke ske nogen påvirkning af efterregulering overhovedet., dvs. efterfølgende

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Oversigt korrektionsfeltnumre

Oversigt korrektionsfeltnumre Oversigt korrektionsfeltnumre Denne oversigt viser samtlige korrektionsfelter i, og hvordan de påvirker lønmodtagernes saldi. Når en korrektion behandles i, rettes lønmodtagernes saldi. Det samlede skyldige

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. BEK nr 1510 af 08/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/15278

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger. SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret i april 2015

Ferieregler. Senest opdateret i april 2015 Ferieregler Senest opdateret i april 2015 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Side 1 Rammeaftale om seniorpolitik KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser...

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

FLEKSJOB Ve V j e ledning og jledning og generelle oplysninger generelle oplysninger til arbejdsgive til arbejdsgiv re ere November 2007

FLEKSJOB Ve V j e ledning og jledning og generelle oplysninger generelle oplysninger til arbejdsgive til arbejdsgiv re ere November 2007 FLEKSJOB Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgivere November 2007 VILKÅR FOR ANSATTE I FLEKSJOB Medarbejdere i fleksjob skal ansættes på samme vilkår som alle andre ansatte. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse Satser for: 2013 Satser mv. Opdateret dato iflg. Højeste fleksydelse pr. år kr. 189.516,00 18-12-2012 17, stk.1 Bundfradrag pr år kr. 14.400,00 18-12-2012 18, stk. 10 Kvartalsvis bidrag (7xmaks. Dagpengesats)

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere