BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan.

Transkript

1 BILAG 1 BILAG 2 Undervisningsforløb Tid Indhold og metode Mål Lærings 1+2 Ons. d. 16. jan. Læring på 0. og 1. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på klassen (VØL-modellen) Visning af Kaffefilm 1 og 2 med efterfølgende snak om forskellen på de to (10 min) Gennemgang/repetition af filmtekniske begreber prezi og udlevering af kompendium Vække elevernes interesse og forforståelse Øge deres kendskab til filmtekniske begreber Øge deres bevidsthed om filmtekniske virkemidlers betydning for oplevelsen af levende billeder 3 Torsdag d. 17. jan. 4 Fredag d. 18. jan. 5+6 Mandag d. Gennemgang af reality-genren Oplevelseslæsning af FLTL Visning af episode 3, sæson 3 Genlæsning: Hvad bed eleverne mærke i? Reality-stafet Præsentation af Fokuslæsning Opnå kendskab til reality-genren Læring på 0. og 1. Øge elevernes forforståelse Øge elevernes narrative kompetence Øge elevernes hermeneutiske kompetence Øge deres kendskab til filmtekniske begreber Læring på 1. Læring på 2.

2 21. jan Fokuslæsning af eksemplarisk klip (opgaver og matrixgrupper udfyld ark) Opsamling Se klip fra programmet Populær, der omhandler castingprocessen til realityprogrammer Onsdag d. 23. jan. Fortolkningslæsning på klassen Samtale om, hvad FLTL vil, kan og gør. Snak om identitet, netværkssamfund og individualisering på baggrund af artikler og novelle. 2 Introduktion til Windows Live Movie Maker og (hjemmeside med gratis musik, som man kan downloade lovligt) Præsentation af opgave Øge elevernes hermeneutiske kompetence Øge elevernes analytiske kompetence Øge elevernes kommunikationskritiske kompetence Øge elevernes kommunikationskritiske kompetence Øge elevernes narrative kompetence Øge deres hermeneutiske kompetence Give eleverne redskaber til at stilladsere deres egenproduktion (kræver narrativ, hermeneutisk, konsumptiv og produktiv kompetence) Læring på 1. og 3. 9 Torsdag d. 24. jan Mandag d. 28. jan Onsdag d. 30. jan. Brainstorme og lave drejebog I grupper Fremlæggelser, begrundelser af gruppernes valg og responsgrupper Udvikle elevernes forståelse for genren egenproduktion (kræver narrativ, hermeneutisk, konsumptiv og produktiv kompetence) Øge elevernes forståelse for, at man kan fortælle en historie gennem levende billeder og lyd (narrativ kompetence) Udvikle elevernes forståelse for genren egenproduktion (kræver narrativ, hermeneutisk, konsumptiv og produktiv kompetence) Øge elevernes forståelse for, at man kan fortælle en historie gennem levende billeder og lyd (narrativ kompetence) Øge elevernes refleksioner over narrativitet, hermeneutik, konsumptivitet og egne valg Gøre eleverne bevidste om deres kritiske kompetence Læring på 3. Læring på 3. Læring på 3. og Fredag d. 31. jan. Fremlæggelser, begrundelser af gruppernes valg og responsgrupper Evaluering Er jeres syn på medierne ændret? Øge elevernes refleksioner over narrativitet, hermeneutik, konsumptivitet og egne valg Gøre eleverne bevidste om deres kritiske kompetence Læring på Juul, 2011, s og 60-62, samt novellen Afvigelser af Søren Jessen

3 BILAG 3 Lars Qvortrups læringsmodel Læring på 4. Et kollektivt jeg kan skabe forudsætninger for, at redskaber kan opfindes, redskabsbrug tilegnes og færdigheder videregives Kultur Den dobbelte åbning eleverne åbner sig og adapterer den nye viden og den nye viden åbner sig for eleven en ny erkendelse og dermed en ny kultur opstår blandt eleverne (klassens evolution) Læring på 3. Jeg kan iagttage den søgeproces, som resulterede i at jeg brugte skoen eller stenen og derudfra opfinde et nyt redskab Kreativitet (refleksion) Induktiv undervisning, hvor eleverne skal producere en film og kunne argumentere for deres valg i produktionsprocessen Jeg kan bruge en sten eller en sko som hammer Kompetencer Læring på 2. Induktiv undervisning, hvor eleverne selv skal analysere et uddrag af episode 3, sæson 3 Undervisning i medier Læring på 1. Jeg kan bruge en hammer Kvalifikationer Deduktiv undervisning, hvor eleverne bliver præsenteret for nogle danskfaglige redskaber til at analysere For Lækker til Love. Undervisning med medier Læring på 0. Jeg kan genkende en hammer forforståelsen Man ved, hvad For Lækker til Love er, og kan genkende programmet

4 BILAG 4 Uddrag af kodede interviews I uddraget af de kodede interviews er dette kun eksempler på tegnene, og er derfor ikke repræsentativt for, hvor mange gange hvert tegn optræder i løbet af de enkelte interviews. Antal af tegn kan ses i bilag 3. S er eleven og M er mig selv... (Serie 1) Info om elevens brug af tv/reality-programmer.. (Serie 2) Tegn på begrænset viden og refleksion.. (Serie 3) Tegn på sociologisk fantasi.. (Serie 4) Tegn på hermeneutisk kompetence.. (Serie 5) Tegn på kommunikationskritisk kompetence Interview 1 M: Hvor ofte ser du fjernsyn? S: Jeg tror da i gennemsnit, der ser jeg da nok sår n Jeg tror Jeg tror man siger, at teenagere ser gennemsnitlig.. Gennemsnitlig tv tre timer. Det tror jeg passer meget godt. Selvom det er lidt skræmmende. He he he. M: Ser du så nogen sinde reality-programmer, når du ser fjernsyn? S: Heh, det gør jeg da. M: Og hvad med For Lækker til Love, ser du det? S: Ja, heh, ja M: Okay, og hvaa øhm, hvad er det du synes, der er sjovt og underholdende ved reality-programmer? S: Jamen, et eller andet sted så hader jeg det, fordi at det øh, det er så øh kedeligt at se på en eller anden måde, men så er det også fedt at sidde og se, bare slå hjernen fra og øh se nogle dumme mennesker, der siger nogle dumme ting, ja. M: Hvem tror du, der bestemmer, hvilke programmer der bliver vist? S: Jamen, det er nok dem der fra TV-kanalerne. Lederne altså. M: Tror du, at deltagerne i reality-programmer har nogen indflydelse på, hvad der skal ske, og hvad der bliver vist? S: Ja, selvfølgelig har de det.. De taler jo selv til kameraet og de får sikkert også lov til at bestemme, hvem de skal på date med.. men i Paradise tror jeg ikke, at de sådan kan fortryde.. hvis de.. øhh.. du ved, er nøgne.. M: Er der nogen, du ikke kan identificerer dig med?

5 S: Altså, jeg synes ikke rigtigt, at at jeg fx er ligesom Amalie. Hun er godt nok dum. Og Gustav og Pernille.. Og hende der fra For Lækker til Love, som blev forfulgt. Hun er ond. Sådan ser jeg ikke mig selv. M: Kunne du finde på at være deltager i fx For Lækker til Love? S: Heh jamen så skal jeg jo være en kælling.. sådan er jeg ikke, synes jeg.. Og jeg ved ikke lige.. altså.. om jeg sådan er for lækker.. heh.. Eller, måske er det ikke så slemt at være med i, fordi at man ikke sådan skal vise sig selv nøgen.. og man bestemmer nok selv en del om det der med, hvem man skal på date med.. M: Synes du, at Reality-programmer afspejler virkeligheden? S: Ja øh.. heh.. det hedder jo reality og det betyder virkelighed på dansk. M: Kan man arbejde med reality i dansk i skolen? S: Heh.. det lyder lidt mærkeligt.. Men det kan man vel godt, jeg ved bare ikke lige hvordan. Det er jo ikke en film på den måde.. M: Tror du fx man kan analysere og fortolke programmet For Lækker til Love? S: Nej.. øhh.. hehe.. det er jo ikke en bog eller en film eller sådan noget.. Det er jo et reality-program, ik.. heh. Interview 2 M: Hvorfor tror du, at I har haft om reality i danskfaget? S: Øh, fordi at det er.. det sådan påvirker verden, eller ikke verden Jeg ved ikke, det.. det fylder meget i tv et og ja, det påvirker jo også sådan vores samfund og ja, afspejler sig. M: Øhm, kan man analysere et reality-program ligesom man fx analyserer en novelle eller en film? S: Ja, øh, lidt måske. Det er jo ikke helt på samme måde.. sådan.. men man kan jo kigge på fiktionskoder og faktakoder.. og man kan sådan kigge lidt på billeder og klip, ligesom vi gjorde i sidste uge. M: Ja, og hvad øh, kan man så også godt fortolke sådan et program? S: Altså, jeg tror ikke man kan sige, at hvis der er en fra Paradise, der sover i blåt sengetøj, så betyder det et eller andet, men man kan vel godt sige, at.. At fortolke det sådan i forhold til samfundet og øh.. ja. Og hvordan det påvirker med koderne og sådan. M: Ja, godt. Hvilke filmtekniske virkemidler bliver typisk brugt i et program som fx For Lækkert til Love S: Øh, sår n musik og voice-over og billedbeskæring.. altså mange af de der fiktionskoder. M: Mm.. Og hvad gør det ved programmet? S: Altså, jeg synes det gør, at hvis der fx er sådan noget musik, så påvirker det også sår n min forståelse af det, selvom jeg synes det er lidt sjovt, at der er det der, så tror jeg også, at man tænker sådan lidt sår n: Ej han er sgu da også lidt en klump, ham der. Hehe.. eller sådan noget, hvis der kommer sådan et eller andet musik. Selvom man godt ved, at det er jo lagt på ik, så tror jeg alligevel, at det påvirker en, så ja.. M: Øhm, du var lidt inde på det før, men er der gjort brug af fiktions- og eller faktakoder i et program som For lækker til Love?

6 S: Ja altså, der er jo de der nære billedbeskæringer og mu.. musik, men der er jo også, hvad hedder det.. asynkron lyd, hedder det ikke det? S:Og øh, så er der jo også sådan nogle lidt mere.. Sår n mere objektive billedbeskæringer. Jeg tror.. Altså, faktakoderne Det er jo ligesom det, der viser, at det skal ligne virkeligheden, det prøver at afspejle. Og fiktionskoderne viser jo så lidt at det ja.. det gør det jo sådan lidt subjektivt. M: Ja. Hvorfor tror du, at der er så mange reality-programmer? S: Fordi vi godt kan lide og se det og synes det er sjovt. Og ja, vi kan afspejle os selv i det på.. ja.. en eller anden måde. M: Ja. Og øh, Hvem tror du, der bestemmer hvilke programmer, der bliver vist? S: Det gør tv et. Ja he he.. Det samme, som jeg sagde sidst. Men det er jo også os, fordi det er hvad, vi gider at se. M: Øhm, tror du, at deltagerne har nogen indflydelse på, hvad der bliver vist på tv. S: Nej. Det tror jeg ikke, de har overhovedet, faktisk. De kan sikkert godt sige: Jeg synes ikke, at du skal vise det her klip, men jeg tror, hvis tv-kanalen synes, det er godt, så tror jeg ikke, at det er deltagerne, der kan bestemme det i sidste ende. M: Kan.. Tror du sår n de kan finde på at manipulere med det, som deltagerne de siger? Med at klippe det sammen på en anden måde, så det reelt ikke var det, som personen mente. S: Ja, men det gør de jo også nogen gange i de der, hvor man sådan ser, hvad der kommer til at ske i programmerne, så er det klippet sammen på en anden måde, så man skal sådan WOW, og så er det slet ikke det, der sker. Så det tror jeg godt de kan. M: Så de idealer, personerne har i For Lækker til Love.. findes der også sådan nogle mennesker i virkeligheden? S: Ja øh, men jeg tror liiige, de har fået.. de er jo lige blevet sår n sår n.. meget sådan forstærket på en eller anden måde, hvis man kan sige det. Altså, det kan jo godt være, at de der personer findes i virkeligheden, og de er jo også sig selv, men jeg tror, de bliver presset til at være meget ondere end de er. Og ja, jeg tror, der er de typer, men når man viser det i sådan et program, bliver det jo klippet og sådan noget, så det ser ud som om, at de virkelig er onde. Og ja og der er jo en, som har været med.. jeg tror virk altså, jeg tror på, hende der Melanie, hun har været sådan ked af det, hun har gjort, og sår n. Jeg tror de bliver presset til at gøre noget, som de måske ikke har lyst til. M: Er det nogen idealer, som du synes godt om eller dårligt om? S: Nej, nej nej! He he.. altså, jeg øh, jeg øh.. Man griner jo af dem, ikke, men man tænker også, at de måske lige skal tage sig lidt sammen, ikke, fordi.. de finder jo aldrig kærligheden på den måde. Så jeg tror at man både.. man ser lidt ned på dem på en eller anden måde.. og øh... På samme tid med, at man virkelig synes, det er sjovt. Man bliver underholdt af det. M: Er det ønskværdigt, at alle mennesker er som dem? S:Nej, nej.. M: Okay.. Øhhm.. afspejler realityprogrammer vikeligheden? S: Ja, det synes jeg de gør på en måde, men det er sådan lidt forvrænget, sådan lidt overdrevet på en eller anden måde.

7 M: Og kan du bruge undervisningsforløbet om reality i din egen hverdag? S: Ja det synes jeg faktisk godt, jeg kan. Det er også sådan.. ja, jeg synes faktisk, det har været godt, for det er sådan lidt mere sår n.. det er noget, man hele tiden ser og sådan noget, og det er da også.. altså.. ja.. det det er sådan lidt mere tæt på ens hverdag, end at have om et eller andet.. romantikken, eller sådan noget. Så ja, det synes jeg godt, jeg kan M: Hvad tænker det har gjort af forskel for dig? S: Øhh, jeg tror måske ikke at man bliver sår n at man ikke er så naiv på en eller anden måde.. at man godt kan se, at måske er de ikke sådan der i virkeligheden At det ikke er virkeligheden. BILAG 5 Oversigt over antal tegn i interview 1 og interview 2* Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie Interview 1 Interview 2 *Hver serie angiver antal tegn i hele interview 1 og 2. Et tegn svarer til ét svar, og indikerer derfor ikke længden på svaret. I uddraget af de kodede interviews er dette kun eksempler på tegnene, og er derfor ikke repræsentativt for, hvor mange gange hvert tegn optræder. Antal af tegn kan ses i bilag 3.

8 BILAG 6 Generelle observationer af undervisningsforløbet Tid Indhold og metode Observationer 1+2 Ons. d. 16. jan. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på klassen (VØL-modellen) Visning af Kaffefilm 1 og 2 med efterfølgende snak om forskellen på de to (10 min) Gennemgang/repetition af filmtekniske begreber prezi og udlevering af ark Eleverne virkede forvirret over, at de skulle undervises i reality. Kommentarer som: Det er jo bare underholdning Jamen skal vi så se tv Reality er med dumme mennesker, hvad kan vi lære af det? Eleverne virkede dog interesserede og kendte godt til begreberne indenfor filmiske virkemidler 3 Torsdag d. 17. jan. 4 Fredag d. 18. jan. 5+6 Mandag d. 21. jan 7+8 Onsdag d. 23. jan. Gennemgang af reality-genren Oplevelseslæsning af For lækker til Love Visning af episoden (ca. 30 min.) Genlæsning : Hvad bed eleverne mærke i? Reality-stafet (40 min.) Præsentation af Fokuslæsning (5 min) Fokuslæsning af eksemplarisk klip (opgaver og matrixgrupper udfyld ark) (35 min.) Opsamling (10 min.) Se klip fra programmet Populær, der omhandler castingprocessen til realityprogrammer. Evt. opsamling Fortolkningslæsning på klassen Samtale om, hvad For lækker til Love vil, kan og gør? Snak om identitet Snak om (snak om hierarki, kommunikationskritisk analyse(nykritisk og receptionsæstetisk tilgang)) Introduktion til Windows Live Movie Maker og (hjemmeside med gratis musik, som man kan downloade lovligt) Eleverne havde fra start svært ved at skelne mellem de forskellige subgenrer, men efter gennemgangen og visningen af eksempler, begyndte de at fange det. Visning af et afsnit af for lækker til love Eleverne kommenterede meget under vejs: Fuck, han er gay. Han er så dum Han er for nice Årh, hun har meget make-up på Det er godt nok akavet! Ha ha, han taler ikke ordentligt dansk Han er da meget offensiv Inden jeg dør, vil jeg inviterer ham der på date Eleverne virker fokuseret, indlevende og underholdt Eleverne blev rigtig skarpe til at skelne mellem realityshow, realityserie og realitymagasin. Efter løbet var de gode til at argumentere for, hvorfor de havde sat x reality-program under x kategori. De blev skarpe til at skelne mellem faktion og fiktion. Fokuslæsningen fungerede rigtig godt! Alle grupperne arbejdede flittigt, og det var godt, at jeg havde skrevet konkrete ting ned, som de skulle kigge efter. Alle eleverne kom til orde i matrixgrupperne og skrev noter ned til de fokusområder, de ikke selv havde beskæftiget sig med. Klippet fra Populær var med til at sætte tingene lidt i perspektiv, og vi fik på klassen en god snak om, at realitystjerne 'spiller skuespil' som en ekstrem udgave af sig selv. Eleverne var ikke så meget på. Der var mange, der ikke havde læst teksten, hvilket måske skyldes, at det var en svært tekst og der er flere læsesvage i klassen. Jeg skulle henvende mig meget direkte til dem og forklare spørgsmålene en ekstra gang. Her skulle vi bl.a. gennemgå ordene netværkssamfund, individualiseret og udbudefterspørgsel. Det var ikke alle elever, der kunne være med på det høje abstrakstions, og det virkede til, at nogen var lidt bange for at sige noget forkert.. Men vi fik snakket om, at alle mennesker i en eller anden grad

9 Præsentation af opgave Brainstorme og lave drejebog I grupper 'bagtaler'/snakker om andre, men at man er varsom med hvilken kontekst, man gør det i. Vi snakkede om, at mange mennesker bruger hinanden lidt for egen vindings skyld og det dermed er et netværkssamfund, vi lever i.. 9 Torsdag d. 24. jan Mandag d. 28. jan Onsdag d. 30. jan. 14 Fredag d. 31. jan. Fremlæggelser, begrundelser af gruppernes valg og responsgrupper Fremlæggelser, begrundelser af gruppernes valg og responsgrupper Evaluering Er jeres syn på medierne ændret?