Forside 3.pdf :42:24. Recoveryomlægning. i psykiatrien i Århus Kommune. - Hovedresultater fra 1. evalueringsrunde 2008 CMY

Transkript

1 Forside 3.pdf :42:24 Kommune Århus Socialforvaltningen Recoveryomlægning i psykiatrien i Århus Kommune - Hovedresultater fra 1. evalueringsrunde 2008 C M Y CM MY CY CMY K

2 Hvorfor evaluering Udviklingen mod en styrket recoveryorientering berører alle områder af kommunens psykiatri. Der bliver lagt mange arbejdstimer og energi i både tilbudene under socialpsykiatrien, lokalpsykiatrierne og i Recoverysekretariatet. Det nye, vi gør, skal evalueres, så vi hen ad vejen kan se, om anstrengelserne bærer frugt. Vi skal vide, hvad der virker, hvornår det virker, og for hvem det virker. Evaluering af recoveryorienteringen sker parallelt med CARe, selvevaluering og foregangsprojekter. Det er også vigtigt at undersøge, hvordan brugere og medarbejdere oplever processen og bliver påvirket af den. Formålet med at lave en så omfattende, parallel evalueringsproces er, at vi kan gå fra at tro, at noget virker til en viden, om at det rent faktisk virker. Vi kan endvidere tydeliggøre, hvorfor en aktivitet virker i én sammenhæng, men ikke i en anden, og for hvem forskellige tilbud hjælper. Fire undersøgelser Fra november 2007 til februar 2008 blev der gennemført bruger- og medarbejderundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer. Samtidig blev 11 pårørende interviewet. Formålet med undersøgelserne var, at få svar på, hvordan brugere og pårørende oplevede mødet med psykiatrien, og hvordan medarbejderne agerede i deres møde med brugerne, før den øgede recoveryorientering for alvor blev implementeret Fra november 2007 til juni 2008 gennemførte 15 af social- og lokalpsykiatrierne en selvevaluering. Formålet var at dokumentere best practise og at dele denne med hinanden internt i kommunen og i forhold til kommunens mange samarbejdspartnere. Forskel på bruger- og medarbejdergrupper I dette korte rids af resultaterne fra de to spørgeskemaundersøgelser er kun medtaget hovedresultaterne for svarpersonerne som helhed. Forskellige bruger- og medarbejdergrupper har imidlertid forskellige ønsker, oplevelser og vurderinger. For kvindelige brugere er nogle områder vigtigere end for mandlige, unge brugere har andre behov end ældre, og varigheden af kontakten med psykiatrien spiller også ind. Tilsvarende forskelle viser sig i medarbejderundersøgelsen, hvor bl.a. køn, alder og uddannelsesbaggrund spiller ind på undersøgelsesresultaterne. Hvordan disse baggrundsforhold fordeler sig på temaer og spørgsmål fremgår af undersøgelsesrapporterne, som ligesom de øvrige undersøgelser kan downloades på Også evalueringer i 2009 Når alle medarbejdere har været på CARe-uddannelse gentages bruger- og medarbejderundersøgelsen i foråret I håbet om at opnå højere svarprocent i brugerundersøgelsen, vil spørgeskemaet blive revideret og reduceret lidt, men i begge undersøgelser vil der være mulighed for sammenligning af resultater fra 1. og 2. runde. Resultaterne fra de to undersøgelser vil blive fremlagt i november 2009 sammen med resultaterne fra CARe-evalueringerne og foregangsprojekterne. Side 1

3 Lidt baggrundsoplysninger 1481 brugere fik tilsendt et spørgeskema. Desværre svarede kun 531 på det, hvilket giver en svarprocent på 36 %. Det betyder, at man skal være varsom med at generalisere undersøgelsens resultater, men de er sikre nok for den gruppe af brugere, der faktisk har svaret. Brugernes oplevede behov for støtte Brugerundersøgelsen Brugerne tilkendegav, på hvilke områder de har behov for støtte. Ca. halvdelen peger på struktur på dagligdagen og støtte til samarbejde om at få den behandling, brugeren har behov for. En tredjedel oplever også, at de har behov for støtte til at sætte grænser. En fjerdedel ønsker støtte til at få bedre relationer til familie, børn og venner, og også en fjerdedel har behov for støtte til møder med forvaltningen. En tredjedel af brugerne angiver andre støttebehov end de oplistede. De områder, som de fleste nævner, er at få sociale kontakter, at få praktisk hjælp og at få livsmodet tilbage. En fjerdedel af brugerne savner forskellige former for hjælp fra psykiatrien. De nævner bl.a. tættere/hyppigere kontakt og udvidede åbningstider. Brugernes vurdering af den hjælp, de modtager Brugerne blev bedt om at tage stilling til en række udsagn om den hjælp, de modtager. Et stort flertal oplever, at medarbejderne møder dem med respekt, at de bliver lyttet til, at medarbejderne tager imod deres anerkendelse, og at der bliver taget udgangspunkt i deres samlede situation, når beslutninger træffes. Alle fire punkter er betydningsfulde i forhold til at blive mødt på en recoveryorienteret måde. Mindre positivt er det, at mange brugere savner sammenhæng i psykiatriindsatsen som helhed (lokal-, social- og hospitalspsykiatrien). Et flertal mener, at tidligere brugere kan være positive rollemodeller for nuværende brugere. En tredjedel af brugerne har oplevet, at medarbejderne er trådt ud af den professionelle rolle, og langt de fleste har oplevet dette som meget positivt og ikke som et brud med medarbejdernes professionalisme. Brugernes oplevelse af indflydelse 98 % af svarpersonerne ønsker indflydelse på beslutninger, der vedrører dem, og et stort flertal oplever rent faktisk at have denne indflydelse på flere områder, herunder at handleplanen bliver skrevet ud fra deres ønsker og behov. Men ikke på alle områder har brugerne den indflydelse, som de ønsker. Over halvdelen oplever ikke, at de har indflydelse på, hvem der er kontaktperson. Lige så mange oplever sig heller ikke direkte inddraget i (skrive)processen ved udfærdigelse af handleplan. Endnu flere mener ikke, at de har mulighed for at vælge mellem forskellige typer behandling, og ganske mange oplever, at medarbejderen har det sidste ord, hvis der er uenighed. Livskvalitet og syn på sygdom Brugerne blev bedt om at besvare otte spørgsmål fra WHO s livskvalitetsindeks, hvor 0 er meget dårlig og 4 er særdeles god. Den gennemsnitlige bruger oplever sin livskvalitet som hverken god eller dårlig målt på dette indeks (svarende til 2,01). Den er noget lavere end medarbejdernes, jf. senere i dette hæfte. Hvordan brugeres og medarbejderes oplevede livskvalitet ligger i forhold til normalbefolkningens, vides ikke, da der ikke er foretaget sådanne målinger i kommunen som helhed. Det er særdeles positivt, at et stort flertal udtrykker håb for, at deres situation kan ændres til det bedre, og at de selv kan spille en aktiv rolle heri. Side 2

4 Pårørendeundersøgelsen Lidt baggrundsoplysninger Der blev afholdt to fokusgrupper med i alt otte pårørende samt tre personlige og tolkede interviews med pårørende med mellemøstlig baggrund. Undersøgelsen gav således stemme til 11 pårørendes historier. Skønt disse ikke er repræsentative for alle pårørende, rummer de en række temaer, som kan genkendes fra andre pårørendeundersøgelser, og som kan bidrage til at give et billede af, hvordan det er at være pårørende i psykiatrien i Århus Kommune. De danske pårørendes oplevelse af psykiatriens støtte til brugerne: De interviewede danske pårørende oplever, at den kommunale psykiatri gennem de senere år har fået øget fokus på brugernes ressourcer, livskvalitet og brugerinddragelse. De pårørende vurderer, at dette generelt giver brugerne en bedre tilværelse. De mener dog også, at man til stadighed skal sikre, at selvbestemmelse og valgmuligheder ikke medfører nedsat livskvalitet eller direkte omsorgssvigt. De pårørende oplever, at der ikke fokuseres tilstrækkeligt på brugernes dagligdag, hvad angår struktur, hygiejne og aktiviteter samt konkret støtte fra psykiatrien hertil. Flere pårørende efterlyser også støtte til, at brugerne kan deltage i aktiviteter uden for psykiatrien, f.eks. uddannelse. Både de pårørende med dansk og mellemøstlig baggrund foreslår, at der ansættes kompetencepersoner i lokalområdet, som kan hjælpe brugerne generelt, bidrage til at afmystificere sindslidelser og til at skabe konktakt mellem beboerne. De danske pårørendes oplevelse af psykiatriens pårørendekontakt: Helt overordnet har de danske pårørende oplevet, at også psykiatriens pårørendesamarbejde er blevet bedre i de senere år. De mener dog, at der stadig er lang vej endnu, før pårørende betragtes og inddrages som kompetente samarbejdspartnere naturligvis med respekt for samtykkereglen. De pårørende påpeger, at der, ikke mindst i forbindelse med den øgede recoveryorientering, er brug for inddragelse af de pårørende, så de får forståelse for, hvad der sker og på en hensigtsmæssig måde kan støtte brugeren i processen med selvbestemmelse, indflydelse og ansvar for eget liv. Det er de pårørendes opfattelse, at kommunikationen mellem forskellige instanser ofte er mangelfuld og medfører svigt over for brugerne, hvor de pårørende må tage over uden at føle sig ordentligt klædt på til det. De pårørende savner både mundtlige og skriftlige oplysninger om de støtte- og rådgivningstilbud, der findes til pårørende. Pårørende med mellemøstlig baggrund Der er en del ligheder mellem de etnisk danske pårørendes oplevelser og de tre interviewede med mellemøstlig baggrund. Men det er endnu sværere at være pårørende, når der tillige er store vanskeligheder med sprog og kultur, manglende statsborgerskab og dermed utryghed økonomisk og socialt. De interviewede efterlyser grupper eller rådgivninger specielt for pårørende med anden etnisk baggrund. De mener også, at der er brug for flere tolkede samtaler, da sproglige og kulturelle forskelle kan virke som barrierer på alle niveauer. Hele familien er ofte ramt af sekundær traumatisering og afmagt, og derfor er der ofte brug for, at psykiatriens medarbejdere forholder sig til familien som helhed. Side 3

5 Medarbejderundersøgelsen Lidt baggrundsoplysninger Alle 390 medarbejdere i lokal- og socialpsykiatrien blev bedt om at besvare et elektronisk spørgeskema. Det gjorde 235. Svarprocenten er dermed 60 %, hvilket er acceptabelt. På baggrund af forskellige analyser af resultaternes fordeling på køn og ansættelsessted, vurderes det, at resultaterne er repræsentative for den samlede medarbejdergruppe, der var ansat i psykiatrien i oktober Medarbejdernes oplevelse af psykiatriens støtte til brugerne Halvdelen af medarbejderne mener, at brugerne har stor eller nogen indflydelse på, hvem de får som kontaktperson. Som det er fremgået tidligere, oplever mange brugere dog, at de ikke har denne indflydelse. Langt de fleste medarbejdere vurderer, at brugerne får den støtte til uddannelse og/eller beskæftigelse, som de ønsker. Til gengæld mener kun en fjerdedel af medarbejderne, at brugerne får støtte til aktiviteter efter kl. 16. Her er der stor overensstemmelse med svarene fra den femtedel af brugerne, der ønsker udvidede åbningstider i hverdagen og flere weekendtilbud. Hovedparten af medarbejderne mener, at brugerne får støtte til at opretholde, udvikle, fastholde eller genoptage kontakt til det private netværk, herunder børn. Kun en fjerdedel af medarbejderne har svaret bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne skal sikre, at brugerne følger den foreskrevne behandling. Kun knap en fjerdedel af medarbejderne vurderer, at der er sammenhæng i social- og hospitalspsykiatriens hjælp til brugerne. Også mange brugere og pårørende savner den røde tråd på tværs af psykiatriområderne. Medarbejdernes recoveryorientering Spørgeskemaet til medarbejderne indeholdt bl.a. tre cases. Ud fra disse blev der konstrueret et indeks for medarbejdernes grad af recoveryorientering. Der er endnu ikke andre tilsvarende undersøgelser at sammenligne med. Derfor vides det ikke, hvor en medarbejdergruppes resultat bør ligge i en organisation, der ønsker at arbejde recoveryorienteret, men det bliver spændende at sammenligne resultaterne, når medarbejderundersøgelsen bliver gentaget i foråret Halvdelen af medarbejderne mener, at vurderingen af brugerens behov bedst sker i et samarbejde mellem bruger, pårørende, behandler og medarbejder. Stort set alle medarbejdere ser det som en af deres opgaver at hjælpe brugeren med at finde og bevidstgøre egne strategier til mestring og at støtte brugeren i håbet om at komme sig. Også andre af undersøgelsens resultater tyder på, at mange medarbejdere allerede i begyndelsen af 2008 havde integreret en stor del af recoverytænkningen. Hvorvidt der også på dette tidlige tidspunkt i processen var sket et handlingsskift i mødet med brugerne, er ikke muligt at afgøre på baggrund af medarbejderundersøgelsen. Her kan resultaterne fra brugerundersøgelsen være et godt supplement. Side 4

6 Tidligere brugere som ressourcepersoner To tredjedele af medarbejderne mener, at tidligere brugere af psykiatrien kan medvirke til, at nuværende brugere opnår bedre funktionsniveau eller kommer sig. Medarbejderne peger på, at tidligere brugere kan fungere som rollemodeller, der giver håb og som troværdige vejledere. Supervision og efteruddannelse Stort set alle medarbejdere vurderer, at supervision og efteruddannelse hjælper dem i deres daglige arbejde. Godt halvdelen af alle medarbejdere har deltaget i kursus sammen med en bruger fra deres tilbud. Det drejer sig primært om handleplankurser. Medarbejdernes livskvalitet Medarbejderne blev ligesom brugerne bedt om at besvare otte spørgsmål fra WHO s livskvalitetsindeks. Gennemsnitligt oplever medarbejderne deres livskvalitet som ret god (3,05), dvs. noget bedre end brugernes oplevelse af egen livskvalitet (2,01). Selvevalueringsprojekter Lidt baggrundsoplysninger 16 af de 22 tilbud havde bidraget med selvevaluering frem til afrapporteringen. Senere har yderligere tre tilbud medvirket. I det følgende redegøres udelukkende for resultaterne fra de første 16 tilbuds bidrag. Formålet med selvevalueringen var at identificere og dokumentere den del af praksis, der allerede er recoveryorienteret med henblik på at sprede best practice til andre arbejdspladser. De spørgsmål, der er blevet besvaret er: Hvad virker? For hvem? Og under hvilke betingelser? Arbejdet med selvevaluering har været stort og tidskrævende for tilbuddene. For en del har det også været svært at skelne mellem på den ene side indsatser, der kunne beskrives som veludviklede og gennemafprøvede best practice eksempler og på den anden side projekter med en god intention, men uden velafprøvet og dokumenteret virkning (evidens). Selvevalueringsgrupperne peger dog generelt på, at det har været spændende at fordybe sig, at vise at arbejdet hænger sammen, og at der er god mening med vidensdeling. Fokusområder fordelt på de 4 recoveryværdier Af skemaet herunder fremgår, hvilke af de fire recoveryværdier, der knytter sig til de 15 projekter: De fire værdier: Fokusområder: Brugere Netværk Arbejdsmarked Civilsamfund Medarbejdere I alt Personorientering Personinvolvering Selvbestemmelse Potentiale for udvikling Skemaet viser, at de fleste indsatser orienterer sig mod værdien personorientering, mens ingen af projekterne har deres primære fokus på civilsamfundet. Side 5

7 Praksis, der er velegnet til spredning De 16 projekter blev vurderet i forhold til deres værdi som best practice. I 11 af projekterne fandtes elementer, der med fordel kan spredes til andre dele af psykiatrien. Disse tilbud præsenterede afgrænsede indsatser og sandsynliggjorde gennem programteorier (forandringsteorier), at andre vil kunne komme frem til samme gode resultater ved at adoptere indsatsen. Det gælder dog generelt, at man ikke kan overføre indsatserne, uden at man gør sig overvejelser om, i hvilken sammenhæng, de er praktiseret, og hvad der skal til for, at de med succes kan oversættes til andre sammenhænge. Indsatsområderne for de 11 udvalgte tilbud er oplistet ganske kortfattet herunder: SKP & MidtByen arbejder med de meget svage brugere, hvor indsatsen består i med tålmodighed at skabe kontakt til brugere, der ikke har kontakt med det sociale system for at give dem et tilbud og motivere dem for at tage imod det. Flexbo skaber via madordning og bostøtte kontakt til brugeren for at støtte denne til at blive bedre til at udvikle egne strategier og løsninger Team Risskov styrker og udbygger brugernes pårørenderelationer. Det sker i en dialog på fællesmøder med brugeren, pårørende og bostøtten. Der laves en forventningsafstemning, der styrker og udbygger brugerens relationer og recoveryproces. Vejlbygade Nord understøtter, gennem en afgrænset indsats i et bofællesskab, beboernes relationer og bidrager til fælles normer, der giver nye handlemuligheder såvel i bofællesskabet som i forhold til det omgivende samfund. Bostedet Windsor har fokus på stor brugerindflydelse, og der arbejdes med at skabe sammenhæng i indsatsen for den enkelte bruger ved, at alle dele af netværket, såvel professionelle som pårørende, inddrages. Katrinebjerg Centrets boform arbejder med en systematisk overlevering af oplysninger ved vagtskifte, hvor beboerne inviteres med. De ved på denne måde, hvad der bliver talt om og får dermed større indflydelse på eget liv. Kantinen på SOSU-skolen har fokus på, hvordan beskæftigelse kan understøtte recoveryprocessen. Her ansættes psykisk syge i job med normale krav på særlige vilkår. Fontæne Huset arrangerer job-middage for brugere, der er i arbejde. Formålet er at brugerne kan støtte hinanden i fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet Haslekollegiet arbejder med at træne gode vaner, som at lære at stå op og komme af sted som forberedelse til arbejdsmarkedet Lokalpsykiatri Centrum skaber sammenhæng i indsatsen. Et specialistteam behandler henvendelser fra borgere eller samarbejdspartnere for at afklare brugerens boligsituation og hjælpebehov. Det sker ved inddragelse af hjælp fra lokalpsykiatrien, boligforening eller anden relevant hjælp. Center for Specialundervisning for Voksne skaber i en ligeværdig relation mellem brugere og lærere, et pædagogisk læringsrum for den enkelte bruger og for hele brugergruppen. Tilbuddet understøtter en udvikling, der styrker brugernes kompetencer og evne til at udvikle brugbare løsninger. Brugeren kan udvikle strategier sammen med andre brugere, der understøtter, at han/hun kommer i en stabiliseringsfase, der som en effekt kan styrke brugerens handlemuligheder i civilsamfundet. Side 6

8 Århus Kommune Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Telefon Fax