Hovedresultater fra evalueringsprogrammet i forbindelse med implementering af styrket recovery orientering i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune

Transkript

1 Hovedresultater fra evalueringsprogrammet i forbindelse med implementering af styrket recovery orientering i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune Januar 2011

2 INDHOLD Indledning og baggrund... 1 Evalueringsprogrammet fra Selvevaluering... 4 Obligatorisk efteruddannelse... 4 Foregangsprojekter ved hjælp af Gennembrudsmetoden... 5 Resultater fra brugere og medarbejdere... 5 Hvad kendetegner en god afslutning... 8 UDGIVET AF Aarhus Kommune Socialforvaltningen, januar 2011 Evalueringerne er foretaget af udviklingskonsulenter fra Center for Socialfaglig Udvikling Aarhus Kommune: Ane Feldskov Marianne Jahn Malte Pihl Runa Bjørn Laila Bjørn Pedersen Kathrine Bang Laursen Henvendelse vedrørende evalueringerne kan rettes til: Ane Feldskov Telefon nr Mail: anfe@aarhus.dk ISBN: Kan frit gengives med tydelig kildeangivelse FAKTA På kan bl.a. følgende materiale læses og downloades: Masterplanerne for en styrket recovery orientering Rapporterne med resultater fra alle delevalueringerne (forsiderne vises på sidste side i dette hæfte) Et kortfattet resumé af evalueringsresultaterne Dette hæfte med hovedresultater fra evalueringsprogrammet

3 Indledning og baggrund I bruger og pårørendenetværk i USA, Canada, Australien og Europa har man gennem flere årtier erfaret, at selv meget psykisk syge personer med tunge diagnoser som f.eks. skizofreni kan komme sig eller lære at leve et godt liv med deres symptomer. Man har også erfaring for, at faktorer i den syges omgivelser og i behandlingssystemet kan understøtte helingsprocessen. Denne ændrede tilgang til mennesker med alvorlig psykisk sygdom udkrystalliserede sig gennem 1990 erne i samlebetegnelsen recovery. Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune har siden 2006 arbejdet intensivt med et stort kvalitetsudviklingsprogram, der har til formål at sikre, at alle brugere bliver mødt med en recoveryorienteret tilgang en tro på, at alle på sigt kan komme sig af en psykisk sygdom eller i det mindste få det bedre og leve et godt liv med de udfordringer, en psykisk sårbarhed giver. Hvad er recovery? Recovery er en dybt personlig og unik proces, der ændrer ens attitude, værdier, følelser, mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv på trods af eventuelle begrænsninger forårsaget af sygdommen. Recovery betyder udvikling af ny mening og formål i ens eget liv. (W. Anthony 1993) August 2007 udkom masterplanen "Styrket recovery orientering i den psykosociale rehabilitering ( Planen indeholdt en række overordnede anbefalinger til initiativer for at styrke recovery orienteringen, f.eks. øget brugerindflydelse, fokus på brugernes egne processer, øget inddragelse af pårørende og bedre muligheder for at bruge tilbud uden for psykiatrien for derved at fremme social inklusion. Planen indeholdt også en oversigt over forslag til metoder, som kan anvendes i det recovery orienterede arbejde. Planen dannede rammen om det udviklingsarbejde, som foregik i socialpsykiatrien i den første fase af udviklingsprogrammet fra 2007 til sommeren I juni 2009 blev masterplanen fulgt op af Plan for fortsat implementering af styrket recovery orientering i den psykosociale rehabilitering ( Perioden fra sommeren 2009 til og med 2011 er en overgangsfase, hvor der gives særlig opmærksomhed til de lokale ledere. I løbet af 2011 skal det vurderes, hvor robust implementeringen er med henblik på forankring i driften. Evalueringsprogrammet fra Omlægningsprocessen fra 2007 til 2009 omfattede alle ca. 550 ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien og blev fulgt tæt af ledelsen. Som led heri iværksattes en omfattende evaluering til at følge op på, om man fik implementeret de ønskede ændringer, og om de resulterede i de ønskede effekter. Det er resultaterne fra disse evalueringer, der fremstilles i dette hæfte. En af de store udfordringer i en evaluering som denne er at isolere det, der er effekten af aktiviteterne i recoveryprogrammet fra alle mulige andre forandringsimpulser i psykiatrien. Helst skal man også kunne fraregne den effekt, som alligevel ville være indtruffet på grund af den almindelige samfundsudvikling i retning af i højere og højere grad, at sætte brugerne i centrum og fremme frie valg. Det er ofte denne rene effekt, man ønsker at afdække med en evaluering. Af flere grunde var dette ikke muligt i forbindelse med denne recoveryimplementering. For det første er hele kommunens socialpsykiatri involveret, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med en reel kontrolgruppe i samme miljø. For det andet er recoveryomlægningen snarere en værdimæssig omlægning af den generelle tilgang i mødet mellem system og borger. Der er derfor ikke tale om en specifik metode, som man kan måle effekten af. Der blev ændret på mange parametre samtidigt, og det var svært præcist at afgrænse, hvornår implementeringen af recoveryprogrammet sluttede, og noget nyt begyndte. I stedet blev der arbejdet med programteorier og med at synliggøre og sandsynliggøre de kæder af årsags og virkningssammenhænge, som kunne forbinde en opnået effekt med indsatsen i recoveryprogrammet. Den samlede evaluering er således primært bygget op som en målfri evaluering, hvor der er fokus på, om de planlagte tiltag bliver implementeret og på registrering af, hvilke effekter, positive såvel som negative, der med sandsynlighed kan tilskrives indsatsen. Fire grundlæggende værdier i recovery 1. Personorientering: Ethvert menneske mødes som en unik og særlig person med en livshistorie, konkrete problemer samt forhåbninger og drømme. 2. Personinvolvering: Nothing about us without us! Det enkelte menneskes egne erfaringer og præferencer skal inddrages og anerkendes på lige fod med professionelle kvalifikationer. 3. Selvbestemmelse: Handler om valgmuligheder. At kunne træffe afgørelser i eget liv er en fundamental menneskeret. 4. Potentiale for udvikling: Håbet om, at alle har mulighed for at vokse og gro, og at ingen skal affinde sig med at blive sat ud på et sidespor. Hovedresultater fra evalueringsprogrammet Side 1

4 Tidsforløb for recoveryimplementer Tiltag & implementering 19 selvevalueringsprojekter nov 07 juni 08 Masterplan for styrket recoveryorienter Juni 2007 juni foregangsprojekter Jan. 08 j Udd. af vejledere til foregangsproj. apr. sep. 08 CARe instruktørudd. 17 medarb april 07 april 08 CARe uddannelse ca. 300 medar April 08 april 09 EVALUERINGER Brugere & pårørende Medarbejdere Pårørendeundersøgelse: Metode: 1 fokusgr. & 3 pers. interviews Unders.periode: Nov.07 febr brugerundersøgelse: Metode: Survey Unders.periode: Nov. 07 febr medarbejderundersøgelse: Metode: Survey (elektronisk). Unders.periode: Nov 07 febr 08 Selvevalueringer: Metode: Virkningseval. (19 tilbud) Unders.periode: Nov. 07 juni bruger-, pårøren medarb.unders. & Opsaml. pixi, Feb 2. Me Un CARe bas Metode: Su Unders.per CARe basisudd. midtvejs Medarb.: Survey & 1 fokus Gæsteunderv.: 1 fokusgr. & Unders.periode: Dec 08 jan I implementeringsperioden fra medførte diverse organisationsændringer, at nogle so tilbud forsvandt, mens andre kom til. Bl.a. derfor er der anført forskellige antal tilbud i diagram Side 2 Implementering af styrket recovery-orientering i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune

5 ringen og de enkelte evalueringer ering Plan for fortsat implementering Juni 2009 december 2011 juni 09 arbejdere CARe uddannelse af nye medarbejdere Maj 09 og fremover ende-, & selveva. br.09 Hovedresultater fra evalueringsprogrammet (hæfte og folder), Jan 11. brugerundersøgelse: Metode: Survey (25 tilbud, 42 steder). ndersøgelsesperiode: aug.09 Egne resultater til 23 af de 42 steder (enkelt tabelmateriale) Brugere, der er ude af systemet: Metode: Pers. interviews, 14 brugere Unders.periode: Dec jan sisudd. sluteva.: Survey (18 tilbud) eriode: Jan-apr medarb.undersøgelse: Metode: Survey (25 tilbud). Unders.periode: Feb 2010 js.: sgr. & 5 int. an 09 Foregangsprojekter, metoden: Metode: Survey (18 tilbud) Unders.periode: Juni 2009 socialpsykiatriske mmet Hovedresultater fra evalueringsprogrammet Side 3

6 Selvevaluering 19 af de 22 socialpsykiatriske tilbud bidrog med selvevalueringer. Formålet var at identificere og dokumentere den del af praksis, der allerede i den tidlige implementeringsfase var recovery orienteret med henblik på at sprede best practice til andre arbejdspladser. De spørgsmål, der blev besvaret, var: Hvad virker? For hvem? Og under hvilke betingelser? Selvevalueringskonceptet byggede på principperne i virkningsevaluering, hvor opstilling af en lokal programteori for indsatsen er helt central. I projekterne fra 13 af de 19 tilbud fandtes elementer, der med fordel kunne spredes til andre dele af psykiatrien. Gennem programteorier blev det sandsynliggjort, at andre ville kunne komme frem til samme gode resultater ved at overtage indsatsen. Det gælder dog generelt, at man ikke kan overføre en indsats, uden at man gør sig overvejelser om, i hvilken sammenhæng, den er praktiseret, og hvad der skal til, for at den med succes kan oversættes til andre sammenhænge. Blandt de 13 indsatsområder fra praksis, som er velegnede til spredning, er følgende temaer: Sammenhæng på tværs af indsatser Udvikling af brugerens pårørenderelationer At skabe kontakt til meget svage brugere, der ikke har kontakt med det sociale system Generel brugerindflydelse og medvirken, f.eks. gennem brugernes deltagelse i overlevering af oplysninger ved vagtskifte At tilskynde til dannelsen af brugernetværk Hvordan beskæftigelse kan understøtte recoveryprocessen Hvordan brugere kan støtte hinanden i at udvikle strategier og i at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet Træning af gode vaner som forberedelse til arbejdsmarkedet Arbejdet med selvevaluering var stort og tidskrævende for tilbuddene. For en del var det også svært at skelne mellem, på den ene side indsatser, der kunne beskrives som veludviklede og gennemafprøvede best practice eksempler, og på den anden side projekter med en god intention, men uden velafprøvet og dokumenteret virkning. Medarbejderne pegede dog generelt på, at det havde været spændende at fordybe sig, at vise at arbejdet hænger sammen, og at der er god mening med vidensdeling. Obligatorisk efteruddannelse 17 medarbejdere blev uddannet instruktører i den såkaldte CARe model efter et hollandsk koncept, der blev oversat til dansk. Instruktørerne begyndte at uddanne kollegaer i foråret 2008, og hver medarbejder brugte i alt ca. 70 timer på denne basisuddannelse. For at monitorere den løbende udvikling og formativt bidrage med feedback til forløbet, blev der evalueret midtvejs. Den afsluttende evaluering omfattede ca. 300 medarbejdere fra 18 af de 22 socialpsykiatriske arbejdspladser. Undersøgelsens svarprocent var på 95. Evalueringen viste, at der er stor forskel på, hvor meget medarbejderne synes, at de har fået ud af uddannelsen. En del mente, at de har fået et godt teoretisk grundlag, har fået skærpet bevidstheden samt fået bedre redskaber til det recovery orienterede samarbejde med brugerne. Som noget positivt ved uddannelsen fremhævede mange medarbejdere instruktørernes engagement og inddragelsen af gæsteundervisere med brugererfaring. Også praksisøvelser, cases, rollespil og diskussioner satte mange medarbejdere pris på. Der var dog også en del kritik af uddannelsen. Flere kritiserede selve CARe teorien eller syntes ikke, at CARe repræsenterer noget epokegørende nyt. Flere kritiserede undervisningsmaterialet, da de syntes, at bogen er ustruktureret og uoverskuelig. En hel del syntes, at undervisningsforløbet er for komprimeret, og at der i højere grad skal tages udgangspunkt i det daglige arbejde samt være mulighed for at gå tilbage til praksis og afprøve metoder og værktøjer. Flere medarbejdere pegede på behovet for repetition og implementering i det daglige arbejde, og mange spurgte, om der vil blive fulgt op på uddannelsen. De gav udtryk for, at det er vigtigt med ledelsesmæssig opbakning og styring, hvis det hele ikke skal gå i glemmebogen. Generelt er der stor spredning i resultaterne fra de 18 socialpsykiatriske tilbud og tilsvarende stor spredning inden for hvert af de fire psykiatriområder: Bostøtte, akut opsøgende, botilbud samt beskæftigelses /aktivitetstilbud. Der er ingen tendens til, at svarmønstret fra arbejdspladser, der hører til det tidligere Aarhus Amt, er forskelligt fra svarene fra arbejdspladser, der altid har været kommunale. Otte gæsteundervisere, der har brugererfaringer fra psykiatrien, blev interviewet. De fleste er tilfredse med deres samarbejde med instruktørerne. Alle påpegede, at det er vigtigt med et tæt samarbejde, ikke kun i forbindelse med planlægning og undervisning, men også bagefter med henblik på feedback, læring og afrunding. Side 4 Implementering af styrket recovery-orientering i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune

7 Foregangsprojekter ved hjælp af Gennembrudsmetoden 20 socialpsykiatriske tilbud gennemførte foregangsprojekter fra januar 2008 til juni Projekterne blev tilrettelagt ved hjælp af Gennembrudsmetoden, der er den danske betegnelse for en kvalitetsudviklingsmetode, der sikrer en ramme om udvikling, afprøvning, implementering og spredning af indsatser ud fra eksisterende, evidensbaseret viden. Metoden er udviklet af The Institute of Healthcare Improvement i Boston, internationalt kendt som The Breakthrough Series Collaborative Method ( De 20 tilbud valgte at arbejde med emner, som i særlig grad understøtter visionerne i masterplanen for en styrket recovery orientering, herunder bl.a.: Brugerindflydelse og brugerinvolvering Livshistoriefortællinger Pårørendesamarbejde Beskæftigelses og uddannelsesindsatser Overgange mellem forskellige socialpsykiatriske tilbud eller i forbindelse med udflytning De faglige resultater fra foregangsprojekterne fremstillede teamene i særlige statusrapporter. Evalueringen omhandler udelukkende teamenes vurdering af selve metoden. 18 ud af 20 team besvarede et evalueringsskema, hvilket gav en svarprocent på 90. To tredjedel af teamene vurderede, at de havde nået deres mål i høj eller nogen grad eller at de var godt på vej til det. Erfaringerne viser, at man får de bedste resultater, hvis teamet består af 4 5 medlemmer, der til sammen bruger 6 7 timer ugentlig på projektet. Det er også vigtigt, at der er ledelsesrepræsentation i teamet og ledelsesopbakning i forhold til udvikling, afprøvning og implementering i organisationen. På evalueringstidspunktet havde en tredjedel af teamene fået spredt og implementeret deres erfaringer til arbejdspladsen, og mange af de andre var godt i gang med det. Flere påpegede dog, at det kan være en vanskelig proces at få kolleger til at påtage sig ejerskab og ændre praksis det er jo en almindelig problemstilling. Tre fjerdedel af teamene kan anbefale metoden fremover. Mange gav dog udtryk for, at vilkårene for projektdeltagelse bør forbedres, ikke mindst med hensyn til den ledelsesmæssige involvering. Men også teamenes arbejdsvilkår mener de, at der skal være mere fokus på i forhold til timekompensation/vikardækning og ro til at holde møder og fordybe sig i processen. Resultater fra brugere og medarbejdere Første skridt i evalueringen var en før måling af, i hvor høj grad socialpsykiatrien arbejdede recovery orienteret ved programmets start i Til evaluering af dette blev der ultimo 2007 gennemført undersøgelse blandt samtlige brugere og medarbejdere. De standarder for god recoveryorienteret praksis, der fremgik af masterplanen, blev brugt ved udarbejdelse af spørgeskemaerne. Ideelt set skulle disse undersøgelser have været gennemført, inden man havde taget fat på omlægningen, så de i højere grad kunne fungere som før målinger. Som forløbet blev, var man allerede godt i gang med at italesætte, hvilke ændringer der skulle ske i organisationen. Man havde dermed allerede ændret brugeres og måske især medarbejderes indstilling til, hvad god socialpsykiatrisk praksis var. Heldigvis havde man på brugersiden tidligere foretaget andre undersøgelser, som på enkelte centrale spørgsmål kunne give viden om, hvordan brugerne oplevede mødet med socialpsykiatrien, før man tog fat på omlægningen. Disse data blev brugt til at supplere og kvalificere de aktuelt indsamlede data. Før målingerne blev fulgt op af en eftermåling blandt brugerne medio 2009 og blandt medarbejderne primo Resultaterne fra før og efterundersøgelserne blev sammenlignet, for at vurdere om omlægningen havde betydet, at brugerne ved slutningen af programmet oplevede socialpsykiatrien som mere recovery orienteret, og om der var sket ændringer i medarbejdernes praksis. I anden brugerundersøgelse besvarede 656 brugere et spørgeskema. Undersøgelsens samlede svarprocent var på 48 ikke høj, men acceptabel og steget siden 1. undersøgelse i Der var følgende udsving i svarprocenten inden for de fire psykiatriområder: Bostøtteområdet 45 %, akut og opsøgendeområdet 39 %, botilbuddene 52 % og dagtilbudsområdet 66 %. Brugerne blev spurgt om, hvilken form for støtte, de har brug for. Ni ud af 10 oplever at have brug for støtte til at få struktur på hverdagen, og tre ud af fire har behov for støtte til at sætte grænser. To ud af tre har brug for støtte til at få bedre relationer til venner, familie og børn, til at knytte nye sociale kontakter, til at deltage i aktiviteter uden for psykiatriens regi og til at frigøre sig fra det psykiatriske system. Hovedresultater fra evalueringsprogrammet Side 5

8 Oplevede brugerne så at få den støtte, de synes, at de har brug for? I forhold til de områder, som er på foregående side, viste undersøgelsen, at over tre fjerdedel oplever at få den relevante støtte til at få struktur på dagligdagen og til at sætte grænser. To tredjedel synes, at de får den nødvendige støtte til at få nye eller bedre sociale relationer. Kun godt halvdelen mener, at de får den støtte, de har brug for, til at deltage i aktiviteter uden for psykiatrien og til at frigøre sig fra det psykiatriske system. Flere af de øvrige delevalueringer viser også, at brugernes inklusion i civilsamfundet er et område med stort fremtidigt udviklingspotentiale. Mere end fire femtedel af brugerne svarede ja (i høj eller nogen grad) til, at omfanget af den hjælp, de får i socialpsykiatrien, svarer til deres behov, og at de har fået det bedre, mens de har haft kontakt med psykiatrien. Tre fjerdedel af brugerne svarer ja (i høj eller nogen grad) til, at de har fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden, og til at de tror, at de ville nå de mål, de sætter sig for deres fremtid. 26 spørgsmål i brugerundersøgelsen var ens i 2007 og 2009, og kunne derfor sammenlignes: På ingen af dem er der et fald fra den første til den anden undersøgelse. Tværtimod er der på 16 af de 26 spørgsmål en statistisk sikker stigning i brugernes tilfredshed og oplevelse af en recovery orienteret tilgang. Det drejer sig bl.a. om brugerens indflydelse på, hvem der skal være vedkommendes kontaktperson, om at handleplanen udarbejdes på baggrund af brugerens ønsker, om brugerens egen deltagelse i alle beslutninger, der vedrører vedkommende, om brugerens oplevelse af, at medarbejderne er åbne over for at lære af brugerens viden og erfaringer og modtagelige over for brugerens kritik. Socialpsykiatriens pårørendesamarbejde er et område med udviklingspotentiale. 56 % af brugerne svarer nej til, at socialpsykiatrien har kontakt med deres pårørende, og hver fjerde af disse vil gerne have, at der skal være kontakt. Kun 39 % af brugerne oplyste, at der er pårørendeinddragelse, og de er næsten alle tilfredse med den kontakt, der er. Brugerne blev bedt om, med egne ord at beskrive, hvad der er det vigtigste i deres liv. Det område, som flest peger på, er kontakt og samvær med familie og venner. Herefter følger et meningsfuldt liv samt håb om bedring og at undgå tilbagefald. Først på fjerdepladsen kommer kontakten til socialpsykiatrien. Jeg nærmer mig total recovery efter mange års sygdom. Bostøtten har været en helt fantastisk støtte, men jeg har selv gjort arbejdet. Det er jeg meget stolt af. (Citat fra en bruger i anden brugerundersøgelse) I anden medarbejderundersøgelse i 2010 besvarede 264 personer et elektronisk spørgeskema. Undersøgelsens svarprocent var 70. Allerede før målingen i 2007 viste meget høj grad af recovery orientering hos medarbejderne. På mange spørgsmål var det derfor næsten umuligt at opnå en forbedring i perioden mellem de to undersøgelser. Udfordringen var snarere at fastholde de gode resultater. Det er lykkedes på mange områder, bl.a. medarbejdernes oplevelse af at kende brugernes interesser og i mødet med brugerne at tage udgangspunkt i de aftaler, de har lavet om, hvilke områder, der skal arbejdes med. De fleste medarbejdere svarer også bekræftende på, at de giver brugerne mulighed for at prøve sig frem, selvom det indebærer risiko for nederlag, og medarbejderne vurderer fortsat, at brugerne selv har nøglen til at komme sig, hvis de får hjælp til at anvende den, og at personer med psykiske lidelser kan forvente at komme sig. Som følge af vores intensive arbejde med at styrke recoveryorienteringen, kunne man måske have forventet, at medarbejderne i dag ville være endnu mere recovery orienterede i deres indsats, men som CSU påpeger, er det svært at opnå store forbedringer, når vi allerede i 2007 lå rigtig flot på en række områder. Herudover forestiller jeg mig, at vi i socialpsykiatrien har høje forventninger til os selv og hinanden, og at vi derfor ikke altid opdager, at vi faktisk flytter os, og i dag møder borgerne på en reelt mere recovery orienteret måde end i Brugerundersøgelserne kunne pege i den retning. De viser, at brugertilfredsheden er steget markant, og at recoveryorienteringen er blevet væsentlig styrket i løbet af de sidste 3 år. Chef for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Niels Schwartz (fra forord i rapport om anden medarbejderundersøgelse) På et enkelt af de spørgsmål, som vedrører recovery orienteringen, er der sket et signifikant fald siden Det drejer sig om medarbejdernes vurdering af, at deres rolle er at hjælpe brugerne med at finde og anvende egne mestringsstrategier, men det er dog stadig et af de mange spørgsmål, som scorer højt (95 % af svarpersonerne svarede ja 70 % havde oven i købet sat krydset i ja, i høj grad). Grundlæggende går vores arbejde ud på at få brugeren til at finde egne brugbare løsninger og strategier. Dem, vi møder, har ofte brug for konkret støtte, viden og vejledning til at prioritere tid, evner og ressourcer for at komme sig. (Citat fra en medarbejder i anden medarbejderundersøgelse) Side 6 Implementering af styrket recovery-orientering i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune

9 Nogle spørgsmål blev både stillet i bruger og i medarbejderundersøgelsen. Man skal huske, at der er tale om to forskellige persongruppers oplevelser, som kan have samme gyldighed, selvom de er forskellige. Når det er sagt, er det alligevel interessant at sammenligne resultaterne, og det kan overordnet konstateres, at brugeres og medarbejderes syn på socialpsykiatrien er tættere på hinanden i anden undersøgelse end i første. Det skyldes først og fremmest, at brugertilfredsheden er steget markant på adskillige områder og dermed har nærmet sig medarbejdervurderingerne. Der er dog stadig forholdsvis langt mellem brugeres og medarbejderes oplevelser på nogle områder. På enkelte spørgsmål svarer medarbejderne langt mere positivt end brugerne. Således svarer næsten alle medarbejdere, at de i høj eller nogen grad støtter brugerne i at knytte nye sociale kontakter og i at forbedre allerede eksisterende kontakter. Men kun to tredjedel af brugerne deler denne opfattelse. Samme tendens gør sig gældende, hvad angår støtte til at finde beskæftigelse og støtte til, at brugerne kan deltage i aktiviteter uden for psykiatriens åbningstid. På andre spørgsmål er tendensen omvendt. Her svarer brugerne mere positivt end medarbejderne. Det gælder bl.a. i forhold til sammenhæng i psykiatrien, hvor tre fjerdedel af brugerne mentre, at der i høj eller nogen grad er en rød tråd i den indsats og støtte, som de modtager. Kun halvdelen af medarbejderne svarer bekræftende på dette spørgsmål. Også på spørgsmålet om, hvorvidt brugerne har indflydelse på, hvem der bliver deres kontaktperson, er der fortsat flere ja svar fra brugerne end fra medarbejderne (47 % af medarbejderne og 58 % af brugerne vurderer, at de i høj eller nogen grad har en sådan indflydelse). Både i 2007 og 2009 blev brugere og medarbejdere bedt om at besvare otte spørgsmål fra et livskvalitetsindeks udviklet i WHO regi. Resultaterne samles i et indeks fra 0 4, hvor fire er højst. I 2007 var brugernes samlede score på 2,27, hvilket svarer til, at den gennemsnitlige bruger opfattede sin livskvalitet som hverken god eller dårlig. I 2009 er den steget til 2,49, stadig inden for kategorien hverken god eller dårlig. Stigningen er signifikant på seks af de otte spørgsmål. Det drejer sig om penge, energi, forhold til andre mennesker, tilfredshed med sig selv, udførelse af daglige gøremål samt generel livskvalitet. De to områder, hvor der ikke er sket en statistisk sikker fremgang, men dog heller ikke et fald, er helbred og boligforhold. I 2007 var medarbejdernes samlede score på 3,05, hvilket svarer til kategorien ret god. I 2010 undersøgelsen er den samlede score steget til 3,11. Stigningen er dog kun signifikant på det spørgsmål, der handler om penge, og medarbejdernes score befinder sig stadig inden for kategorien ret god. Det er bemærkelsesværdigt, at scoren ikke er faldet inden for denne periode i betragtning af de store arbejdsmæssige ændringer, der er sket. I både 2007 og 2010 er der klare tendenser til, at de kvindelige medarbejdere er mere recovery orienterede end de mandlige. I 2007 var der klare tendenser til, at yngre medarbejdere var mere recovery orienterede end ældre medarbejdere, og at medarbejdernes uddannelse havde betydning for graden af recovery orienteringen, idet socialrådgiverne scorer det højeste, mens pædagogerne scorede lavest. Disse forskelle eksisterer ikke længere i 2010, efter at næsten alle medarbejdere har deltaget i CARe uddannelsesforløbet. I 2010 blev medarbejderne spurgt, om de vurderer, at deres arbejdsvilkår støtter en recovery orienteret indsats. Det svarer hele 81 % ja til de 27 % svarer oven i købet ja i høj grad. Medarbejdere fra bostøtte og dagtilbudsområdet er mere positive end medarbejdere fra botilbuddene. Medarbejdernes kvalitative beskrivelser af barrierer blev tematiseret og fremgår af evalueringsrapporten. Alle evalueringsrapporterne indeholder tematiseret kvalitativt materiale i form af brugeres og medarbejderes erfaringer, synspunkter, gode ideer og konstruktive forslag til nye tilbud eller forbedringer i det psykiatriske system som helhed. Der er mange områder at tage fat på, når der skal kvalitetsudvikles og forbedres. Rapporterne giver også nogle bud på, hvilke brugergrupper og psykiatriområder, tiltagene med fordel kan rettes mod. Medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien har god grund til at ranke ryggen og glæde sig over, at det nytter at arbejde målrettet og intensivt med at forbedre indsatsen for de borgere, der har brug for vores hjælp. I rapporten findes en lang række spændende resultater, som kan give os ideer til, hvordan vi forsat kan arbejde på at gøre det endnu bedre f.eks. tyder undersøgelsen på, at vi skal blive bedre til at arbejde med den generelle sundhedstilstand og inddragelse af pårørende til vores brugere. Socialchef Steinar Eggen Kristensen (fra forord i rapport om anden brugerundersøgelse) Hovedresultater fra evalueringsprogrammet Side 7

10 Hvad kendetegner en god afslutning Formålet med undersøgelsen var at få svar på, hvad årsagen er til, at de tidligere brugere ikke længere har kontakt med socialpsykiatrien, hvordan de oplever afslutningen af kontakten, og hvor tilfredse de er med deres liv og hverdag på interviewtidspunktet. Fra december 2009 til februar 2010 foretog Center for Socialfaglig Udvikling kvalitative interviews med 14 personer, som var blevet udskrevet fra den visiterede socialpsykiatri. Interviewmaterialet blev databehandlet og analyseret gennem displays en grafisk fremstilling af data i koncentreret form og systematisk opbygget. Der tegner sig et billede af fire forskellige grupper af afsluttede brugere, grupperet efter hvordan de på interviewtidspunktet oplever deres livskvalitet og situation med hensyn til behov for støtte fra socialpsykiatrien og/eller mulighed for at klare sig selv. I en af grupperne beskriver de interviewede deres livskvalitet som rigtig god, og de oplever ikke, at de har brug for særlig støtte, hverken fra socialpsykiatrien eller andre instanser. I en af de andre grupper tegner der sig et billede af mennesker med massive problemer og et stort og udækket behov for støtte. Undersøgelsen kan ikke give svar på, hvor mange procent af alle tidligere brugere, der tilhører den ene eller den anden gruppe. Men undersøgelsen dokumenterer, at grupperne findes, og med kendskabet til dem har man mulighed for, allerede før kontakten afsluttes, at tilstræbe, at brugerne havner i den gruppe, der oplever at have en god livskvalitet efter afslutningen. Undersøgelsen giver nogle bud på, hvad der kendetegner en god afslutning, og hvad der kan virke befordrende i forhold til senere at opleve god livskvalitet og at kunne klare sig selv: Brugeren skal involveres og have medbestemmelse igennem hele processen. Brugeren skal være godt i gang med at blive integreret på forskellige områder i samfundet, før kontakten med socialpsykiatrien ophører. Brugeren skal føle sig parat til at afslutt. Der skal være mulighed for en overgangsperiode. For at kunne starte noget nyt, er det vigtigt at få sagt godt farvel, og en god afslutning er også karakteriseret ved, at den bliver markeret f.eks. ved en lille middag, et cafébesøg, udveksling af afskedsgaver og samtale om den kontakt, der har været. Medarbejderne skal huske at pointere over for brugerne, at der faktisk er en vej tilbage til socialpsykiatrien, hvis de skulle få behov for det. Sikker viden om, at der er et sikkerhedsnet, kunne have fået enkelte af de interviewede til at turde afslutte kontakten på et tidligere tidspunkt, end de rent faktisk gjorde. Side 8 Implementering af styrket recovery-orientering i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune

11

12 Det er glædeligt at konstatere, at vores intensive arbejde med at styrke en recovery orientering i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder har båret frugt. Med den viden vi har i dag, om mulighederne for at komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom, vil vi i Aarhus Kommune også fremover have fokus på, at borgere med psykiske vanskeligheder skal tilbydes en indsats, der kan bidrage til et fortsat aktivt liv som ligeværdige medborgere. Socialrådmand Hans Halvorsen (fra pressemeddelelse vedrørende resultaterne fra anden brugerundersøgelse)