Atuarnermut isumassarsiorfik Idekatalog om læsning. Læselystkampagne Atuarusussuseqartitsiniaaneq Angerlarsimaffik.

Transkript

1 Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007 Læselystkampagne 2007 Atuarnermut isumassarsiorfik Idekatalog om læsning Angerlarsimaffik Hjemmet

2 Siulequt Forord Isumassarsiorfi it uku atorlugit meeqqat atuarusussusaat samminiarparput. Meeqqat oqaatsitigut atuarnikkullu ineriartortarneranut ilisimasanik tunuliaqutaasunik aamma angajoqqaat qitornamik atuarusussuseqarnerannut sunniinissaat pillugu paasissutissanik katersivugut. Naggataatigut minnerunngitsumilli isumassarsiorfi it uku meeqqat peqatigalugit atuarnermut oqaatsinillu pinnguaatinut isumassanik tigussaasunik siunnersuuteqarput. Isumassarsiorfi k atuarusulersitsiniaanermut, Atua allak 2007-imut atatillugu saqqummersinneqarpoq. Suliniutit meeqqanut inuusuttunullu 0-niit 16-nut ukiulinnut tunngatinneqarpoq. Suliniutip siunertaraa inersimasut kikkulluunniit meeq qanik inuusuttuaqqanillu sammisallit / sullitallit / perorsaasut atuarnerup qitiutinnerulernissaanut isumassarsisissallugit. Suliniut upernaaq 2007 malunniuteqarnerussaaq. Isumassarsiorfi up matuma saniatigut meeqqerivinnut atuarfi mmullu aamma saqqummersoqarpoq. Isumassarsiorfi it atuakkanik atorniartarfi nni atorneqarsinnaapput, imaluunniit Inerisaavimmut piniarneqarsinnaapput. Neriuutigaarput sammisaqarnissanut siunnersuutit angerlarsimaffi nni meeqqanut angajoqqaanullu piffi ssanik nuannisaqatigiiffi usunut tapertaalluarumaartut. Med dette idekatalog ønsker vi at sætte fokus på børns lyst til at læse. Vi har samlet baggrundsviden omkring børns læseudvikling samt information omkring forældrerollens betydning for børns lyst til at læse. Sidst men ikke mindst giver dette idekata log konkrete ideer til læsning og sproglege sammen med børn. Idekataloget udkommer i forbindelse med læse lystkampagnen, Atua allak Kampagnen er målrettet børn og unge fra 0 til 16 år. Det er hensigten med kampagnen at inspirere alle voksne, der har med børn og unge at gøre, til at sætte fokus på læsning. Ud over nærværende idekatalog om læselyst til hjemmet udkommer ligeledes et idekatalog til institutionerne og et til skolen. Idekataloger ne kan lånes på bibliotekerne eller rekvireres fra Inerisaavik. Vi håber, at forslagene til aktiviteter vil bidrage til mange fornøjelige og hyggelige stunder i familien for store og små. Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving Inerisaavik

3 Imaa Eqqaamajuk: Qitornat atuffakkukku qitornat aamma atuaqatigissavat. Siulequt Imai Aallaqqaasiut Piaartumik aallartinneq meeraaqqat oqaatsitigut ineriartornerat Piaartumik aallartinneq angajoqqaatut inissisimaneq Atuartunik angajoqqaatut tapersiisarneq.. 10 Atuarneq Oqaatsinik pinnguaatinut siunnersuutit.. 16 Nerrivik kaajallallugu Eqqaamajuk Pingaarnertut Atuakkiat Indhold Husk: Når du læser for dit barn læser du også med dit barn. Forord Indhold Indledning En tidlig indsats småbørns læseudvikling 6 En tidlig indsats forældrerollen Forældrestøtte til skolebørn Læsning Ideer til sproglege Ved middagsbordet Husk at Frem for alt Litteratur

4 4 Aallaqqaasiut Indledning Mikisuaraanitsinni avatangiisitsinnut niperput timittalu pissusilersuutai atassuteqaatigisarpagut. Iluarusullutalu nuannaaraangatta qungujuttarpugut, qiasarlutalu nererusuleraangatta, qasugaangatta imaluunniit toqqissisimanngikkaangatta. Nipit pinnguarisarpagut tulluarnersullu misilerartarlugit, soorluttaarlu silarsuaq ilinniarlugu qimerloortaripput naamallugu, tusarnaarlugu, mamassusilersorlugu aamma malugissusilersorfigalugu. Når vi som helt små lærer at kommunikere med omverdenen, sker det først ved hjælp af lyde og kropssprog. Vi smiler, når vi er tilfredse og glade og græder, når vi er sultne, trætte eller utrygge. Vi leger med lydene og smager på dem, ligesom vi også kigger på verden, lugter til den, lytter til den, smager på den og føler på den for at lære den at kende. Taamaalilluta avatangiiseq tamakkiisumik qanorittuusoq aamma qanorililluta pisariaqartitatsinnik allanut nalunaassanerluta paasisaqarfigisarparput. På den måde får vi et helhedsindtryk af, hvad det egentlig er, vi er kommet ud til, og hvad vi skal gøre for at meddele vores behov til andre.

5 Oqaatsinik pigiliussinialeqqaarnermi maluginiutit atorneqartarput. Angajoqqaat inoorlaajutitik oqaluut tarpaat. Meeraaqqat nipiliorujullutik akisarput. Assat sigut uugutta anneruttaluunniit na aa ilikkalertor tarparput. Kukkuu k- apaa pinnguaatigigutsigu paasissavarput, anaana ataatalu kukkoorunik tarrittar tut, nueqqittarlutillu apaarunik. Meeqqap angajoqqaaminut aamma paaqqinnittarfi nni sulisunut atassuteqartarnera oqaatsitigut ineriartornerata siusissukkut aallartinnissaanut qitiulluinnarpoq. Atuarfi m- mi ineriartorneq tamanna nangissaaq. Inuuneq tamaat taamaattuassaaq oqaatsit inuuneq tamaat ineriartortuassammata. Oqaatsit atuarnermut tunngaviupput. Oqaatsit attaveqaqatigiinnermut sakkuupput. Oqaatsit meeqqap avatangiisai naapertorlugit pigiliunneqartarput. Oqaatsit meeqqap eqqarsartariaatsikkut, misigissutsikkut inooqateqarnermullu ineriartorneranut attuumassuteqarput. Den første sprogindlæring foregår via sanserne. Forældre snakker med deres nyfødte. Barnet pludrer tilbage. Når vi brænder fi ngrene og slår os, lærer vi hurtigt udtrykket av. Når vi leger Borte tit tit, fi nder vi ud af, at mor og far forsvinder ved borte og dukker frem igen ved tit tit. Barnets kommunikation med forældre og personale i dagtilbud er central for den tidlige sproglige indsats over for småbørn. I skolen fortsætter denne udvikling. Det er en livslang proces sproget udvikler sig gennem hele livet. Sproget er fundamentet for læsning. Sproget er et redskab for kommunikation. Sproget tilegnes i relationer, hvor barnet indgår. Sproget berører barnets intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling. Atuarusulluarisi! Atua allak! God læselyst! Atua allak! 5

6 Piaartumik aallartinneq meeraaqqat atuarnermut ineriartornerat Qitornat ukiukitsuaraallunili atuarnermut piareersaleriissaaq imaaliortarnermigut: En tidlig indsats småbørns læseudvikling Dit barn begynder læseudviklingen i en tidlig alder ved at: pinnguarnermini oqaloqatigalutit timini atorlugu pinnguarnermi, pissittaarnermi qitinner milu titartaanermi, qiortaanermi, nipititerinermi aamma allattuusaarnermi oqaatsit pinnguaatiginerini naggateqatigiiaarinikkut, akuttoqatigiissaarinikkut aamma erinarsornikkut nalorsitsaarutinik eqqorniaanerni aamma quiasaarutinik oqaluttuartarnermi atisalersoqattaartarnermi isiginnaartitsisarnermilu atuartutit allattutillu takusaruniuk atuartuusarnermi eqqaamasassanik allattueqataanermi aamma allakkanillu allaqattaanermi oqaluttuanik pitsaasunik atuffatsinnerni imaluunniit oqaluttuutsinnermi meeraqatinik oqaloqateqarnermi allanik tusaasaqarnermi ilinnik, ikinngutinik, aatakkunik, ilaquttanik allanillu nalunngisassinnik ilaarsinermigut lege snakke med dig bruge sin krop i leg, hop og dans tegne, klippe, klistre og legeskrive lege med sproget i rim, rytmer og sange gætte gåder og fortælle vittigheder klæde sig ud og spille komedie se dig læse og skrive gættelæse være med til at skrive huskesedler og breve få læst eller fortalt en god historie snakke med andre børn lytte til andre efterligne dig, venner, bedsteforældre, familie og andre i jeres omgangskreds 6 Angerlarsimaffimmi oqaatsinik pinnguarneq Pisiniarfimmi, aviisini, sapaatip-akunneranut saqqummersartuni atuagassiani allanilu oqaaseq tannerpaaq, tissinarnerpaaq, eqqumiinnerpaaq il.il. kia nassaarisinnaavaa? Leg med ord hjemme Hvem kan finde det længste, det sjoveste, det mærkeligste ord i supermarkedet, i avisen, i ugebladet osv.

7 Piaartumik aallartinneq En tidlig indsats angajoqqaatut inissisimaneq forældrerollen Suleqatigiinneq qitornavit atuarnermik ineriartortitsineranut assut pingaaruteqarpoq. Atuarnermik ilinniarneq atuarfimmi ingerlanneqassaaq, kisianni atuarnermut sungiusarneq angerlarsimaffimmiilluni. Atuarnerup ingerlarnga paasiuminaatsuuvoq. Meeqqat atuarfimmi atualeraangamik atuarnermik pigiliussinissamut atuarfiup ineriartorteqqittassaanik tunuliaqutaqareertarput. Meeqqat angajoqqaamik atuarnerat isigisarpaat maluginiartarlugulu aamma allannerup atuuffia angerlarsimaffimminni paasisarpaat. Meeqqat ilaat angerlarsimaffinni atuarnermik pingaartitsisuni kiisalu atuarnermik nuannarisalinni perortarput. Allat atuarfiorpianngitsuneertarput. Meeqqanulli tamanut atuarnermut ilinniarneq eqqarsarnikkut ineriartorfiuvoq, avatangiisit nuannersumik kaammattuinerannit pisariaqarfiusoq. Samarbejde om læsning har stor betydning for dit barns læseudvikling. Det er skolen, der står for barnets læseundervisning, men læsetræningen sker hjemme. Læsning er en kompliceret proces. Børnene kommer i skole med nogle forudsætninger for læsning, som skolen bygger videre på. Børn ser og observerer forældres læsevaner, og de erfarer i hjemmet, at skriftsprog har en funktion. Nogle børn vokser op i hjem, hvor læsning er en vigtig del af det fælles liv, og hvor læsning er en aktivitet, man hygger sig med. Andre kommer fra skriftsprogsfattige hjem. For alle børn gælder, at den mentale proces, det er at lære at læse, kræver støtte og positiv opmuntring fra omgivelserne. 7

8 Angajoqqaanut siunnersuutit tallimat imaqarluartut Fem fyldige forslag til forældre 1. Qitornavit oqaloqatiginissaanut tusarnaarnissaanullu piffi s- saqarit. Oqallorissuunerup meeraq oqaasertusisarpaa, paasinnitaasia allanullu meeraqatinut inersimasunullu attaveqarnissaa annertusarpaa. 1. Brug tid på at tale med og lytte til barnet. Et godt talesprog gør barnets ordforråd større, udvider barnets begrebsverden og giver det bedre mulighed for at komme i kontakt med andre, både børn og voksne. 2. Arlalinnik sammisaqaqatigiinneq taakkuninngalu oqaloqatigiinneq ilua qutaa sarpoq. Nalinginnaasunik sammisaqaritsi, soorlu nerisassioqatigiillusi, pisinia qatigiillusi, aqqusinerni pisuttuarlusi allagartat ussassaarutillu atuartarlugit. 2. Det er godt at være sammen om mange aktiviteter og snakke om det, man laver. Gør nogle helt dagligdags ting sammen, lav mad, køb ind, gå sammen på gaden og læs skilte og reklamer. Taamaalilluni naqinnerit aamma oqaatsit naatsut atuarneqarsinnaanngortarput. Sådan kan man begynde at læse bogstaver og små ord. 3. Atuffagitsi, atuakkanik atuaqatigiigitsi, meeqqat mikisut peqatigalugit atuakkat assiliartallit atuarsigik. Assitanik isiginnaarneq aamma atuarne ruvoq. 3. Læs højt, læs bøger sammen og læs billedbøger med de helt små børn. Billedlæsning er også læsning. Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu atuarsigik ilinniarlugillu. Nammineq naggateqatigiissaarigitsi, erinarsoqatigiigitsi naqinnernullu erinarsuut ilinniarsiuk. Læs og lær rim og remser. Prøv selv at lave rim, syng sange sammen og lær den gode gamle alfabetsang. Atuagaq immiussaq tusarnaarsiuk, tv isiginnaarsiuk taavalu isiginnaakkasi tusakkasilu oqaloqatigiissutigalugit. Tamakku tamarmik meeqqamut oqaasertu saaqataassapput. Lyt til en bog på et lydbånd, se tv og snak sammen om, hvad I ser og hører. Det er alt sammen med til at gøre barnets ordforråd større. 8 Aammattaaq assigiinngitsunik pinnguaatinik pin nguaqatigiigitsi. Pinnguaa ter paat atorlugit qummut/ammut aamma talerpik/saamik sungiusarneqarsinnaapput. Pin nguaatit ilaanni naqinnerit, kisitsisit ilisarnaatillu allarpassuit meeqqat ilisarisarpaat. Brug også tid på at spille forskellige spil og lege sammen. Mange spil træner fornemmelsen for op/ned og højre/venstre. Nogle spil lærer også barnet at genkende bogstaver, tal og mange andre tegn.

9 Pinnguaatitoqqanik, soorlu assat atorlugit pinnguaatit aamma arsat atorlugit pinnguaatinik meeqqat ilinniartissigit. Timi tamaat aalatillugu pitsaasarpoq. Eqqaamallugu suut tamarmik eqqissisimasumik pinnguaataanngillat nipaatsumillu pinnguarfi usariaqanngimmata. Pinnguarnerni oqaatsit aamma atorneqartarput. Lær børnene de gode gamle lege, fx fi ngerlege og forskellige boldlege. Det er godt at bruge hele kroppen. Det behøver ikke være stille aktiviteter det hele. Når man leger, bruger man også sproget. 4. Ullut tamaasa qitornavit atuarnermik ilinniarnerata inerikkiartornera malinnaaffi giuk, aammattaaq atuarfi mmi atuarlualereeraluarpat. Meeqqat amerlanerit suut sapinnginnerlugit takutikkusuttarpaat. Malinnaaf fi giuk qitornavit suut atuarnerai, kaammattuillutillu tapersersuigit, pisariaqanngikkaluarpalluunniit. Atuffassineq ingerlattuaruk: Atuffassineq qani laarnermik tunisisarpoq nuanner su millu misigisaqaqatigiiffi usarluni, tamatumalu saniatigut silarsuaq avatangiiserput ilinniarfi gissavarput. 4. Brug hver dag tid på at følge dit barns læseudvikling, også når det er kommet godt i gang i skolen. De fl este børn vil gerne vise, hvad de kan. Følg med i, hvad dit barn læser, vær opmuntrende og giv støtte., også selv om det ikke er nødvendigt. Fortsæt med højtlæsningen: Højtlæsning giver nærhed og dejlige fællesoplevelser, og desuden bliver man klogere af at høre om verden ude omkring. 5. Maligassiuilluarit. Qitornannut takutiguk atuarneq iluaqutaasinnaasoq. Takutiguk atuarnikkut atuakkanillu atugaqarnikkut nammineq nuannersunik misigisaqarsinnaallutit. Aamma aviisini malinnaaneq pitsaasaqaaq. 5. Vær selv et godt eksempel. Vis dit barn, at læsning kan bruges til noget. Vis, at du også kan få gode oplevelser ved at læse og bruge bøger. Det er desuden godt at følge med i avisen. Takutiguk paasisassat assigiinngitsut qanoq pissarsiarineqarsinnaanersut, soorlu atuakkanik atorniartarfi liaqatigiinnikkut. Allaqatigiigitsi makkuusinnaasunik: allakkat, eqqaamasassat, pisiassat imaluunniit ilaqutariit iluanni nalunaarutinik. Vis hvordan man skaffer sig oplysninger af forskellig art, gå fx på biblioteket sammen. Skriv noget i fællesskab. Det kan være breve, huskesedler, indkøbslister og beskeder til hinanden i familien. Meeqqat alapernaannerat, tupigusunnerat apersuinerallu atoruk. Akisakkit tikkuullugillu sumi ujarleqqissinnaasut. Brug børnenes nysgerrighed, deres undren og spørgen. Svar dem og hjælp dem videre i deres søgen. 9

10 Atuartunik angajoqqaatut tapersiisarneq Forældrestøtte til skolebørn 1. kl. Meeqqat erinarsoqatigisigit (meeraanissinniit erinarsuutaasinnaap put), oqaluttuanik atuffassigit uteqqittarlugillu, meeqqanit atuffat sigitsi, atuakkanut atorniartarfi liaritsi, nammineq atuakkioritsi, naggateqatigiiaalioritsi aamma taallialioritsi, quisaarutinik nalor sitsaarutinillu oqaluttuaqattaagitsi, pinnguaatinik pinnguarit si, qarasaasiami ilinniarnermut programmiliat atorsigit. Syng med børnene (gerne sange fra egen barndom), læs historier og gentag dem, lad børnene læse for jer, gå på biblioteket, lav bøger selv, lav sjove rim og vers, fortæl vittigheder/gåder, spil spil, anvend indlæringsprogrammer på pc. 2. kl. Nipituumik atuaritsi qitornasi atuartut tusarnaarsigit, ullut tamaasa ilinniagassaannik tapersersorsigit (atuarnermik ilikkarsarneq sungiusagassaqaqaaq, oqaatsinik ataasiakkaanik oqaaseqatigiinnillu uteqattaagassaqaqaaq), atuakkanik atorniartarfi liaritsi. Læs højt hør børnene læse, støt læselektier dagligt (læseindlæring kræver megen træning, mange gentagelser af de samme ord og tekster), gå på biblioteket. 3. kl. Nipituumik atuaritsi qitornasi atuarnerini tusarnaarsigit, ilinnia gassaannik tapersersorsigit, atuakkanik atorniartarfi liaritsi. Læs højt hør børnene læse, støt læselektier og gå på biblioteket. 4. kl. Nipituumik atuaritsi qitornasi atuartut tusarnaarsigit, fagini tamaginni ilinniagassaannik tapersersorsigit. Qitornassi atuagaat atuarsigit. Læs højt hør børnene læse, støt læselektier i alle fag. Læs samme bøger som børnene. 5. kl. Nipituumik atuaritsi qitornasi atuartut tusarnaarsigit, ilinniagassaannik tapersersorsigit aamma aalajangersimasunik sammisaqarluni atuagassat, aviisinik atuarnialernerat tapersersoruk. Læs højt hør børnene læse, støt læselektier også faglig læsning, og støt begyndende avislæsning. 6. kl. Ilinniagassalerinerat tapersersoruk. Qitornat atuagaasa assingi atuarsigit. Støt læselektier. Læs de samme bøger som børnene. 10

11 7. kl. Ilinniagassalerineq tapersersorsiuk. Qitornassi atuagaasa assingi atuarsigit. Aviisinik atuartarneri tapersersorsigit. Støt lektielæsning. Læs de samme bøger som børnene læser. Støt avislæsning. 8. kl. Ilinniagassalerinerini tapersersorsigit. Qitornat atuagaasa assingi atuarsigit imarisaat oqaluuserisigit! Støt lektielæsning. Læs de samme bøger som børnene diskuter indhold! 9. kl. Qitornat atuagaasa assingi atuarsigit, ilinniagassalerinerat tapersersorsigit aamma pitsaasumik atuariaaseqarnerat tapersersorsigit. Læs de samme bøger som børnene, støt læselektier og støt vedligeholdelse af læsevaner. 10. kl. Qitornassi allaatigisaat atuarsigit, atuarluartarneri aamma aviisinik atuartarneri tapersersorsigit. Læs børnenes hovedværker, støt i vedligeholdelse af læsevaner og støt avislæsning. Klassit tamaasa Ullormut 15 minutsit atuartaritsi: Nipituumik atuarneq, assiliartanik atuarneq, nammineq atuarneq, atuagassianik qimerluuineq il.il. Ullormut atuartarneq nikitsitsisarami allannguisitsisarpoq. Alle klassetrin Læs 15 minutter dagligt: Højtlæsning, billedlæsning, selvstændig læsning, kig i blade etc. Den daglige dosis gør forskellen. 11

12 Atuarneq Læsning Atuffassineq Højtlæsning Atuakkat silarsuaannut ammaasarpoq. Atuakkanik soqutiginnilersitsisarpoq. Atuarusussusermik pilersitsisarpoq. Atuakkatigut nuannisarnermik misigisaqarluarnermillu pilersitsisarpoq. Qanilaassusermik pilersitsisarpoq. Allatanik misilittagaqartitsilersarpoq. Oqaasertusaasarpoq oqaatsinik amerlisaasarpoq. Aallussinermut sungiusaataasarpoq. Misigisitsisarpoq atuakkat atuarnerlu nalinginnartut pisariaqartikkigut. Åbner døren til bøgernes verden. Skaber interesse for bøger. Skaber nysgerrighed for at lære at læse. Skaber glæde og gode oplevelser med bøger. Skaber nærhed. Giver erfaringer med skriftsprog. Udvider ordforrådet. Opøver koncentration. Giver oplevelse af, at bøger og læsning er selvfølgeligt. Qitornannut atuffassininnut siunnersuutit Gode råd, når du læser for dit barn Atuagassassinnik qitornat aalajangeeqataatiguk. Sarliaritsi imaluunniit sanileriiffaarigitsi qitornannullu atuakkat malinnaaffi gitillugu. Atuakkami assiliartat oqaluuserisigit. Naqinnerit ilisarisai qitornannut tikkuartittakkit. Allatap immikkoortortaani aamma qitornavit oqaatsit ilisarisai atuartittakkit. Qitornavit naqinneq sunaanersoq apeqqutigippagu nipisioruk. Atuariikkasi oqaluuserisigit. Lad dit barn være med til at vælge bog. Sid tæt sammen, og lad dit barn kigge med i bogen, mens du læser. Snak om billederne i bogen. Lad dit barn pege på de bogstaver, det genkender. Lad dit barn prøve at læse de ord, det genkender i et afsnit. Hvis dit barn spørger om et bogstav, så sig hvordan det lyder. Snak om det, I har læst. 12

13 Qitornavit atuffassineranut siunnersuutit Gode råd, når dit barn læser højt for dig Angerlarsimaffimmi atuarneq eqqissisimaarfiutiguk. Ullormut qitornallu atuarfissi eqqissisimaffiullunilu nuannersuunissaa isumagiuk. Qupperneq nipituumik atuaqqaarsinnaavat qitornannut misilitsinnginnerani. Qitornat arriitsumik atuarnissaanik naggatillu uniffigisarnissaannik ilinniartiguk. Oqaatsit nalunartut nassuiakkit. Eqqaamajuaruk tamatigut nersualaarinissaq aamma kaammattuinissaq. Atuffarlunnerini unitsinnagit kingorna oqaatsit nalunartut aamma oqaaseqatigiit isummallu oqaluuserisigit. Skab fred og ro omkring hjemmelæsning. Sørg for, at den daglige læsestund med dit barn bliver afslappet og hyggelig. Læs eventuelt siden højt, før dit barn forsøger. Lær dit barn at læse langsomt og stoppe ved hvert punktum. Forklar svære ord. Husk altid at rose og opmuntre. Afbryd ikke ved fejllæsning, men snak bagefter om de svære ord, sætninger og meninger. 13

14 14 Atuakkap atuareerneranut siunnersuutit Gode råd, når bogen er læst Atuakkap imaa oqaluuserisiuk. Oqariaatsit oqaatsillu nuannersut eqqumiitsulluunniit oqaluuserisigit. Oqaluuserisigit assigisaanik misigisaqarsimanerlusi. Aperiniutit (kina, suna, sumi, sooq, qanoq, qanga) atorlugit aperisarit. Qitornat aperiniutit atorlugit apersuinissaanik ilinniartiguk. Snak sammen om handlingen i bogen. Snak sammen om sjove og mærkelige udtryk og ord. Snak sammen, om I selv har oplevet noget lignende. Du kan spørge med hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvorledes, hvornår). Lær dit barn at stille samme Hv-spørgsmål.

15 Qitornavit atuarnera tapersersorsinnaavat imak Sådan støtter du dit barns læsning Angajoqqaat amerlasuut sinnassaanerni atuffassisarput periuseq pitsaavoq, eqqaamajulli ullup ingerlanerani piffi nni allani aamma nipituumik atuarnissaq. Tamatuma meeraq paasitissavaa atuakkanik atuarneq piffi ssani aalajangersimasuinnarni, soorlu sinnassaataannartut pisassanngitsoq. Mange forældre læser højt for børnene på sengekanten det er en god ide, men husk også at læse højt på andre tidspunkter af dagen. Det giver barnet et signal om, at bøger og læsning ikke kun indgår i ritualer omkring det at komme i seng og sove. Meeqqat amerlasuut angajoqqaatik nipituumik atuffatissallugit nuannarisarpaat, tamannalu pitsaviuvoq. Eqqaamajullu nersualaarineq naqqiinermit pingaarnerummat: Meeqqap misigissavaa atuarneq nuannersumik misigisaqarnermut aqqutaasoq. Mange børn synes, det er sjovt at læse højt for forældrene, og det er en godt idé at lade dem gøre det. Men husk, at det er vigtigere at rose end at rette: Barnet skal mærke, at læsning er kilde til gode oplevelser. Atuakkat atuagassiallu angerlarsimaffi mmi meeqqat angusinnaa saanni saqqumitissigit. Taamaalilluni meeqqap misigissavaa ulluinnarni atuarneq sammineqartartoq, aammalu meeqqamut soqutiginarsinnaasoq. Lad gerne bøger og blade ligge frit fremme i hjemmet, hvor de kan fange øjet i børnehøjde. På den måde oplever barnet, at læsestof indgår aktivt i hverdagen som noget, der også kan være interessant for barnet selv. Eqqaamajuk: Nipituumik atuarit aamma meeqqanut angisuunut Husk: Læs højt også for de store børn! 15

16 Oqaatsinik pinnguaatinut siunnersuutit Ideer til sproglege Naggateqatigiiaanik taalluartaagassianillu atuaqatigiinneq. Nuannersinnaapput tusarnaarlugit alanngaarsinnaanngorlugillu. Naggateqatigii aat taalluartaagassiallu oqaatsit nipaannut sungiusaatitsialaapput. Læs rim og remser sammen. De kan være morsomme at lytte til og lære udenad. Rim og remser giver god træning i at lytte til sprogets lyde. Meeqqanik naggateqatigiiaalioqatiginninneq. Naggateqatigiiaat oqaasivinnik, oqaasiviunngitsunik imaluunniit aternit pilersinneqarsinnaapput. Naggateqatigiiaanik atuakkioritsi. Lav rim sammen med børnene. Rimene kan dannes af rigtige ord, vrøvleord eller navne. Lav en rimbog. Ilisarnaatinik atuaqatigiinneq. Meeraq tikkuuttarsiuk soorlu nerisassat ilisarnaataannik, aqqusinermi allagartanik imaluunniit ussassaarutinik. Qiortarneqarsinnaapput ilisarnaatit atuagaannut nipitissorneqarsinnaallutik. Læs logoer sammen. Gør barnet opmærksom på logoer på for eksempel madvarer, skilte og reklamer. De kan klippes ud og limes ind i en logobog. Nipinik pinnguarneq Soorlu: qitornavit pingaartitaani oqaatsimi, atermi nipi siulleq nipisiorlugu nassaarisiuk. Leg med lyde. For eksempel: Find første lyd i ord og navne, som er betydningsfulde for dit barn. Umiarsuaq useqarpoq aallaaviulluarpoq oqaat sini nipinik assigiin ngitsunik malussarissaaniarnermi. Oqaatsit qassit A- mik aallartittut taasinaavagut? Ersiutinik pinnguarluni (nipaat erinarsoruminarnerummata) ajornannginnerusarpoq. Skibet er ladet med er et godt udgangspunkt for at blive opmærksom på forskellige lyde i sproget. Skibet er ladet med A? Nu fi ndes ord, der begynder med A. Piikkanik eqqoriaaneq pinnguarnera. Naqinnerit ikittunnguit natermut ilisat allarummik asserlugit, ammarlugu minutsip missaa pinnguaqataasunut isiginnaarteriarlugit isiginnaartut tunuppata naqinneq ataaseq peerneqassaaq. Allat inaannit nikisinneqassanngillat, pinnguaallu sungiunneqarpat naqinnerit marlukkaartinneqarsinnaapput. Taava ataatsip suna amigaataanersoq eqqoriassavaa. Kims leg med bogstaver. Læg udvalgte bogstaver på gulvet/bordet og spred dem lidt. Dæk dem nu til med fx et lille tæppe. Kald børnene ind og tag tæppet fra ca. 1/2 minut. Nu gælder det om, at huske de udvalgte bogstaver. Undlad at fl ytte på bogstaverne. Børnene vender sig og et bogstav tages fra. Nu må der kigges igen og gættes på bogstavet. Når børnene er fortrolige med legen, kan den gøres sværere! 16

17 Pinnguarluni allanneq. Qitornat nammineq sapinngisaanik eqqaamasassanik, oqaatsinik tulleriiaakkanik, tigusisussamik tunisisumillu allattuiffinnik, nalunaarutinik aamma ilassissutinik allatsiguk imaluunniit titartaatiguk. Qitornaq allakkamik allappat atuarneqassapput/nassiunneqassapput. Legeskriv. Lad barnet skrive eller tegne små huskesedler, lister, til-og-fra-kort, beskeder og hilsener på sin egen måde. Hvis barnet har lavet et lille brev, skal dette læses/sendes. Naqinnerit plastikkit atorlugit oqaatsinik assigiinngitsunik katiterineq. Naqinnerit nillataartitsivimmut kajungersartut piukkunnarput. Brug plastikbogstaver og sammensæt forskellige ord. Magnetbogstaver er velegnede på køleskabet. Atortut taaguutaannik nipputsitsineq. Soorlu oqaaseq LEGO legut puuannut allallugu. Sæt mærkater med ord på ting. For eksempel LEGO på legokassen. Atuakkiorneq. Meeraq titartaasarpat aamma allattuisarpat, soorlu allattuusaarluni, suliai atuakkatut katiternissaat piukkunnarpoq, tamakku meeqqap atuartarsinnaavai allallu atuffattarlugit. Lav bøger. Hvis barnet tegner og legeskriver, er det en god idé at lave en bog af det, som barnet kan læse for sig selv og andre. 17

18 Nerrivik kaajallallugu Ved middagsbordet Nerisassiornermut ilitsersuutit atuarsigit iffi oqatigiikkussi imaluunniit nerisassioqatigiikkussi. Læs opskrifter, når I bager og laver mad sammen. Eqqorpa imaluunniit eqqunngila? Oqaluttuat eqqortut imaluunnit eqqunngitsut paarlaattaarluni oqaatigineqartassapput. Er det sandt, eller er det løgn? På skift fortælles sandfærdige el. opdigtede fortællinger. Kinaanersoq eqqoriaruk? Ataatsip inoqutigiit tamarmik nalunngisaat inuk eqqarsaatigissavaa! Pinnguaqataasut tulleriiaallutik paasissutissanik aperisaqattaassapput! Nukappiaraava? Kalaallit Nunatsinni najugaqar pa? Aappimik imaluunniit naamimik kisimi akisoqarsinnaavoq! Inuk eqqoriaannanngulerpat pingasoriarluni kinaanersoq eqqoriaasoqarsinnaavoq! Gæt en person? Ét familiemedlem tænker på en person kendt af hele familien! På skift spørger man om facts! Er det en dreng? Bor han i Grønland? Der må kun svares med ja og nej! Når man har indkredset personen, har man tre gæt på en person! Isussulluni pinnguaat. Oqaaseqatigiit naatsut aallartikkit: Tuttut tututtut tuttutut tututtutut tuttutuuttut. Eqimattami issiaqatissinni qaninnermut isussuuteqattaariarlusi naggataatigut qanoq oqaaseqatigiit allanngortigisimanersut tusassavasi! Hviskeleg. Start en lille sætning: Ti tossede tigere tog toget en tirsdag. Hvisk sætningen i rundkreds og se, hvilken ordlyd I ender med! Oqaatsinik pinnguaat. Kia oqaaseq tannerpaaq, quianarnerpaaq eqqumiinnerpaaq pisiniarfi mmi, aviisini atuagassiani allaniluunniit nassaarisinnaavaa. Leg med ord. Hvem kan fi nde det længste, det sjoveste, det mærkeligste ord. Kia oqaatsit amerlanerit nassaarisinnaavai, uuma assinginik naanillit (naggateqatigiiaat): ulloq (nalloq, palloq) Hvem kan fi nde fl est ord, der rimer på: KAT. Oqaatsit katitikkat. Inimit oqaatsinik katitikkanik nassaarit: igalaap-saava, nerriviup-qalia, qarliit-paavi il.il. Angajoqqaat igaffi mmi allamiluunniit nassaarsinnaapput: igap-matua, lastbili. Nerrivik kaajallallugu tulleriiaallusi taaseqattaaritsi. Sammensatte ord. Find sammensatte ord fra dit værelse: Skrive-bord, dukke-tøj, play-station. gyngehest etc. Mor og far kan fi nde ord fra køkken eller kontor: Gryde-låg, kontor-stol, bog-reol. Lad stafetten gå bordet rundt. 18

19 INERSIMASOQ Qitornat atuakkatigut nammineq misigisannik oqaluttuuguk. Atuagaq nipituumik atuffassissutaasoq imaluunnit nammineq atuakkat siulleq eqqaamaviuk. VOKSEN Tal med dit barn om dine egne bogoplevelser. Kan du huske én af de første bøger, du fik læst højt eller selv læste. Eqqaamajuk Husk at Atuakkanik atorniartarfiliarneq Gå på biblioteket Atuakkanik tunisigit! Pingaartiguk qitornat atuakkamik tunisippat atuagaq atuarsiuk! Giv boggaver! til andre! Og værdsæt, når barnet selv modtager en boggave læs den! Assiliaaqqat nassuiaatitallit meeraaqqap/meeqqap siniffi ata eqqaani, soorlu biilit assingat ataatigut taaguutaa allallugu. Anaanap assingata ataani anaana allallugu il.il. Ullut tamaasa assilialiat allagartaallu isiginnaartarlugit meeqqallu assiliaq oqaasertaalu sungiuppagit assiliartaa peerneqassaaq oqaasertaa kiserngorullugu. Taamaalilluni meeqqap oqaaseq assertaqanngitsoq ilisarisinnaassavaa. Billedkort med tilhørende tekst ved babyens/ barnets seng, fx billedet af en bil og ordet bil skrevet nedenunder. Et billede af mor med ordet mor skrevet nedenunder etc. Hver dag kikkes på billede og ord, og når barnet er fortroligt med billeder/ord, fjernes billederne, og ordene står tilbage. Barnet kan nu identifi cere ordene uden billeder. Qitornamik allaqatiginninneq. Meeqqap aqqa, anaana, ataata, oqa luuserisarsi, tiitorfi k, issiavik, qulleq, inuusap atia sunaluunniit meeqqap soqutigisaa allaguk. Isiginnaakkasi meeqqap soqutigisai oqaluuserisi git. Apummi, sioqqani timmissat meqquinik aamma qisunnik amitsuku juunik allagitsi. Ujaqqanik naqinnerit allassigit. Assiliaaqqanik inuulluaqqussutinik, qarasaasiakkut mailinik allagitsi, qarasaasiarlu atorluartarsiuk meeqqap naqinnerit oqaasinngoriartorneri/pinngorneri takusinnaajuarniassavai. Skriv med barnet. Skriv barnets navn, skriv mor, skriv far, skriv hvad I taler om, skriv kop, skriv stol, skriv lampe, skriv dukkens navn, hvis det er det, som interesserer barnet. Skriv i sneen, sandet, skriv med fuglefjer og pinde. Lav bogstaver af sten. Skriv postkort, mails og brug i det hele taget computeren til at lade barnet se bogstaverne vokse/blive til. 19

20 Ordbogini leksikoninilu oqaatsinik ujarlerneq. Oqaatsit eqqumiitsut, oqaatsit nuannersut, oqaatsit takisuut oqaatsit ersinartut oqaluuserisigit. Katersorsigit. Meeqqat tupigusunnerat apersuinerallu ilaqutariinni oqaloqatigiinnernut aallaavigisigit. Slå ord op i ordbog og leksikon. Mærkelige ord, sjove ord, lange ord, uhyggelige ord, og tal om disse. Saml på dem. Lad børnenes undren og spørgen blive til genstand for samtale i familien. Oqaatsinik pinnguaritsi pisuttuarnissinni illut biilillu qalipaataat, ilusaallu assigiinngitsut oqaluuserisigit qassiunerilu kisillugit. Illumi/inimi pikani kinamita najugaqarnersoq takorloorsiuk taavalu nuanner sumik oqaluttualialiorisiuk. Leg med ord, når I er ude at gå. Nævn og tæl bilernes og husenes forskellige former og farver. Tal om, hvem der mon bor i det hus eller i den lejlighed og digt så en fantasifuld historie. Oqaluttualioritsi paarlakaajaallusi oqaaseqatigiinnik ilasisarlusi, soqutiginarunnaarnissaata tungaanut. Lav historier, hvor I på skift laver en sætning og bliv ved så længe, I synes, at det er sjovt. Pinnguaatinik pinnguaritsi. Soorlu oqaatsinik sanimut ammullu allaqattaarneq: Spil spil. Fx brætspil som Scrabble. 20

21 Pingaarnertut Frem for alt Qitornat misigisassinnik oqaloqatigiuk. Qitornat tusarnaaruk. Qitornavit oqaatigisai soqutigikkit arlaannillu itisiligassaqarpat imaluunniit paasinngisaqaruit nassuiaqqullugit. Qitornat oqaloqatigisaruk, isummaminik annitsinissaanik ilinniartiguk. Oqaatsit isumai oqaluuserisigit. Oqaluttuanik imaluunniit quiasaarutinik oqaluttuaritsi. Qitornap quiasaarusiai tusaakkit inerneqarpata inerneqanngikkaluarpataluunniit! Kaammattuigit aamma nersualaarinnigit! Tal med dit barn om, det I oplever. Lyt til dit barn. Vis interesse for det, barnet taler om, og bed om en uddybning, hvis noget er upræcist eller vanskeligt at forstå. Gå i dialog med dit barn, og lær barnet at give udtryk for sine meninger. Tal om ords betydning. Fortæl historier og vitser. Lyt til barnets vitser med og uden pointer! Giv opmuntring og ros! Atuarusussuseqartitsilluarisi! Atua allak! God læselyst! Atua allak! 21

22 Atuakkat Litteratur Allaasakkat, Abia Abelsen, Ilinniusiorfi k Arnajaraq, oqaasertai/tekst: Frederik Nielsen, Titartakkat/ Illustrationer: Gitz-Johansen, Atuagkat Erinarsuutikka, Atuakkiorfi k Læg krop til sproget. Lette lege, sange, danse, rytmik, drama og sprogøvelser for tosprogede børn og unge, Birgit Bach, Forlaget Lea, Naggateqatigiiaat, Hans Anthon Lynge, Ilinniusiorfi k, Erinarsuutit pinnguaatit ilinniartitsisup atuagaa, Naja Grønvold, Ilinniusiorfi k Undervisningsmiddelforlag, Nalu- Atuartalerpunga 1, Hans Anthon Lynge, Ilinniusiorfi k, Kom! Skal vi lege? leg med sproget for at styrke barnets sprogudvikling, Helen Nielsen, Special pædagogisk forlag, Ryk ud med sproget ideer til sprogudviklende aktiviteter i børnehaven, Jytte Fleischmann, Special pædagogisk forlag, Meeqqat erinarsuutaat, Kalaallisut Nunaanni Naqiterisitsisarfi k/det Grønlandske Forlag 1979 (takuu/se Erinarsuutikka). Meeqqat pinnguaatillu Børn og legetøj, Kalaallit Nunaata Katersugaasivia/Grønlands Landsmuseum, maj Leg med sproget!, Bente Eriksen Hagtvet og Herdis Palsdottir, Gyldendal Uddannelse, Sinif- Atuartalerpunga 2, Hans Anthon Lynge, Ilinniusiorfi k, Sproglege til styrkelse af sproglig bevidsthed. Teoridel og Praktisk del, Jørgen Frost og Annette Lønnegaard, Dansk Psykologisk Forlag, Sproglege for børn, Margit Alstermark Märta Westberg, Åløkke, Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, Bente Eriksen Hagtvet, Alinea,

23 Atua allak Angerlarsimaffik / Hjemmet Atuarususseqartitsiniaaneq / Læselystkampagne Atuarnermut isumassarsiorfik / Idekatalog om læsning Atuakkiortut / Forfattere: Sidsel Morving & Biggi Nielsen Assit / Foto: Leiff Josefsen Ilioqqaasoq naqiterisorlu / Grafisk opsætning og trykning: Nunatta Naqiterivia A/S, 2007 Inerisaavik 2007 Ilusaa siulleq, siullermik naqinneqarnera nngorlugu 1. udgave, 1. oplag, eksemplarer ISBN: Inniminn.nr./Bestillingsnr.: Tamatigut innimigisassaq Atuakkamik matuminnga immikoortuinilluunniit nuutiterilluni allatulluunniit assiliilluni, aamma radiukkut tv-kulluunniit aallakaatitsilluni, saqqummiussisoqassanngilaq Inerisaavik allakkatigut akuersisimatinnagu. Matumani pineqanngilaq tigulaarilluni issuaasinnaaneq atuakkap eqqartorneqarnerani allaaserineqarneranilu. Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse, herunder ved radio- eller fjernsynsudsendelse af denne bog eller afsnit af den uden Inerisaaviks skriftlig samtykke er forbudt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i omtale og anmeldelser.

24