Resultatkontrakt 2008 (-2010) mellem. Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Patent- og Varemærkestyrelsen

Transkript

1 Resultatkontrakt 2008 (-2010) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen

2 2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 11. marts 2008 Sagsnr.: 07/309 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation af virksomheden... 3 Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav Opgaveområdet Teknik: Opgaveområdet Forretningskendetegn: Opgaveområdet IP-Politik: Opgaveområdet Internationale projekter: Budgetmæssige forudsætninger Formalia og påtegning Scorebog Bilag 1: Måling af strategiske målsætninger Bilag 2: Effektmål... 24

3 3 Resultatkontrakt for Patent- og Varemærkestyrelsen for 2008 (-2010) Præsentation af virksomheden Mission Økonomi- og Erhvervsministeriets mission er at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af koncernen Økonomi- og Erhvervsministeriet og understøtter med den lokale mission koncernens mission. Patent- og Varemærkestyrelsens mission er at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til aktiver. Vision Økonomi- og Erhvervsministeriets vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Patent- og Varemærkestyrelsens vision understøtter koncernens vision. Som center for IP er ambitionen at sikre vilkårene for, at alle virksomheder kan udnytte IP til at skabe sig en bedre konkurrenceposition. Patent- og Varemærkestyrelsens vision er at være center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. Patent og Varemærkestyrelsen vil som center for IP sikre fremtidsrettede vækstvilkår ved fortsat at drive udviklingen af IP infrastrukturen i Danmark. IP infrastrukturen er en samlet betegnelse for de vækstvilkår, der direkte påvirker virksomheders muligheder for at udnytte IP i deres innovation og forretningsudvikling. Det gælder IP love og regler, det gælder IP serviceprodukter og IP uddannelse og kompetenceudvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram Økonomi- og Erhvervsministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at nå ministeriets mission og vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Patent- og Varemærkestyrelsen har hovedansvaret for at nå følgende strategiske mål i arbejdsprogrammet: Danske virksomheders patentaktivitet skal ligge i top 5 i EU i 2010, og kommercialiseringen af patenterne i Danmark skal være høj Derudover medvirker Patent- og Varemærkestyrelsen også til opfyldelsen af følgende strategiske mål: Økonomi- og Erhvervsministeriets kunder oplever et højt serviceniveau og et effektivt tilsyn

4 4 Vilkår Hvor står Patent- og Varemærkestyrelsen? Patent- og Varemærkestyrelsen står i en situation, hvor flere års intens indsats har båret frugt, og en række markante resultater er opnået. Danmark har bekræftet sin deltagelse i det europæiske patentsamarbejde. Der er truffet beslutning om en arbejdsdeling mellem den europæiske patentmyndighed (EPO) og de nationale patentkontorer. De nationale kontorer skal fungere som indgang for virksomhederne til IP-verdenen. Det europæiske kontor skal koncentrere sig om de afsluttende dele af patentsagsbehandlingen. Norge, Island og Danmark har underskrevet en traktat om at etablere Nordic Patent Intitute, som The World Intellectual Property Organization (WIPO) har godkendt til PCT-status efter Patentsamarbejdstraktaten. Det betyder, at virksomheder Norge, Island og Danmark tilbydes en mere fleksibel adgang til international patentering. Grundstenene i en ny europæisk infrastruktur for behandling af virksomhedernes tekniske innovationer er dermed faldet på plads. Men arbejdet er langt fra færdigt. Hvor skal Patent- og Varemærkestyrelsen hen? De store økonomier i Asien har påbegyndt en meget markant anvendelse af IP-systemerne. En anvendelse, som vil slå igennem i Europa inden for ganske få år. Hvis ikke Europa skal løbes over ende, skal europæiske virksomheder tilbydes de bedste IP-rammebetingelser, så deres konkurrencekraft i globalt perspektiv styrkes. Det indebærer bl.a., at indsatsen i forhold til piratkopiering må styrkes. Og det indebærer også, at IP skal erkendes og anerkendes som centralt vækstvilkår. På patentområdet udestår først og fremmest en række meget væsentlige opgaver i at få omsat de udlagte spor til resultater. EPO står over for store udfordringer i retning af at få defineret den rette kvalitet for sagsbehandlingsarbejdet samt sikre at arbejdsdelingen i Europa bliver en realitet. Samtidig skal sagsbehandlingstiden bringes ned, så der ikke opstår unødig usikkerhed på markederne. To forhold af meget væsentlig betydning for virksomhederne. Global harmonisering af regelgrundlag og etablering af effektiv domstolsprøvelse i Europa må vies stor opmærksomhed, og udfordringerne er fortsat store. Balancen mellem multilateral og bilateral indsats må findes. Betydningen af brands og forretningskendetegn for virksomhederne bliver ikke mindre de kommende år. Her udestår parallelt med udviklingen på teknik en massiv opgave i at få (re)defineret roller og arbejdsdeling mellem EU s fællesmyndighed OHIM, og de nationale kontorer. Kvalitet i sagsbehandlingen, der sikrer tillid til værdien af rettighederne, er fortsat et nøgleord for Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvad betyder det for Patent- og Varemærkestyrelsens arbejdsmetoder? Det altafgørende for Patent- og Varemærkestyrelsen er at ruste danske virksomheder til konkurrencen på de markeder, som de opererer på. Her har Patent- og Varemærkestyrelsen en unik mulighed for hele tiden at måle, om vi imødekommer virksomhedernes behov. Patent- og Varemærkestyrelsen befinder sig nemlig - som virksomhederne - i en global konkurrencesituation, hvor kunderne kan vælge alternative myndigheder eller andre leverandører af de opgaver, som de efterspørger. Et tilvalg af styrelsen som leverandør, hvad enten det gælder behandling af patent- eller varemærkeansøgninger eller udførelse af serviceopgaver, bliver således et indirekte mål for om styrelsen leverer produkter, som virksomhederne mener, er nyttige for deres forretning.

5 5 Det stiller krav til en konstant tilpasning af styrelsen produkter. Men det betyder også, at styrelsen må have fokus på danske virksomheders vigtige markeder. Kina, USA og EU s nye medlemslande står i centrum. Samtidig bevirker styrelsens konkurrencesituation, at styrelsen - som virksomhederne - må benytte sig af de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling tilbyder for at skabe en optimal ressourceudnyttelse og opgaveløsning. Outsourcing, insourcing og samarbejdsprojekter med myndigheder i lande af strategisk vigtig betydning for danske virksomheder har den store fordel, at de giver indblik i andre landes rettighedssystemer og skaber et pres for ensartet kvalitet og standarder på tværs af landene. En form for harmonisering fra bunden. Sammenfattende er ledestjernen for Patent- og Varemærkestyrelsen at hjælpe virksomhederne med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi arbejder med et markedsorienteret bidrag til vækst- og erhvervspolitikken, med udgangspunkt i anvendelsen af IP-systemernes muligheder.

6 6 Opgavehierarki Styrelsens opgavehierarki giver et samlet overblik over de opgaver Patent- og Varemærkestyrelsen varetager. Opgavehierarkiet illustrer hvordan hvert enkelt produkt støtter op om styrelsens vision og mission, igennem produktgrupper og strategiske opgaveområder. Mission Vision Strategiske opgaveområder Teknik Forretningskendetegn IP-Politik Internationale projekter Produkt grupper Patenter Erhvervsservice på teknikområdet Varemærker Erhvervsservice for forretningskendetegn IP-Politik Internationale projekter Produkter -1. realbehandling af danske grundansøgninger - Endelige afgørelser - Beskyttelsescertifikater - Brugsmodeller - Modtagende myndighed - Underleverance til andre myndigheder - Projekter - Kursusvirksomhed - Info. og vejledning inkl. læsesalen - Erhvervsservicesager - 1. gangsvurdering af Nationale og MP varemærker - Endelige afgørelser - Indsigelser - Administrative ophævelser - Design - Modtagende myndighed - Projekter - Kursusvirksomhed - Info. og vejledning inkl. læsesalen - Erhvervsservicesager - Ministerbetjening - Lovarbejde - IP - Markedsplads for viden - Ankesager - Europæisk netværk - Nordic Patent Institute - Kommunikation - Internationale projekter

7 7 Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav Patent- og Varemærkestyrelsens strategi har som hovedmål at sikre en international konkurrencedygtig dansk IP-infrastruktur, som grundlag for danske virksomheders konkurrenceevne på de globale videnmarkeder. Danske virksomheders IP vækstvilkår skal styrkes. Styrelsen har defineret følgende fire opgaveområder. Der udarbejdes forretningsplaner for hvert af disse opgaveområder. De fire strategiske opgaveområder er: Opgaveområde 1: Teknik Opgaveområde 1 omfatter styrelsens aktiviteter i relation til patenter og brugsmodeller med opgaver som rettighedsudstedelse, underleverancer til andre myndigheder samt erhvervsservice. Opgaveområde 2: Forretningskendetegn Dette opgaveområde omfatter aktiviteter i relation til forretningskendetegn, herunder varemærker og design. Området indeholder opgaver som rettighedsudstedelse, underleverancer til andre myndigheder samt erhvervsservice. Opgaveområde 3: IP-Politik Omfatter bl.a. opgaver med løbende forbedring af den nationale og internationale regulering af intellektuel ejendomsret samt bidrag til regeringens vækstpolitik. Opgaveområde 4: Internationale projekter Opgaveområde 4 omfatter bl.a. en række tiltag, som at udbygge kendskabet til og harmonisering af praksis i andre landes IP-myndigheder, til gavn for virksomhedernes arbejde med intellektuel ejendomsret. Resultatmål (styrelseskrav og koncernmål) Resultatmålene herunder afspejler de vigtigste produkter/ydelser set i sammenhæng med de strategiske udfordringer, der er udtrykt i opgaveområderne. Resultatmålene er struktureret efter styrelsens strategiske opgaveområder, der også er fundamentet i den interne styring og organisering af opgaveporteføljen. Oversigten herunder viser sammenhængen mellem resultatmål og styrelsens opgaveområder. Resultatkravene understøtter enten direkte et strategimål eller strategien, mens andre er koncernmål. Endvidere viser oversigten budgetterede ressourcer og resultatkravenes indbyrdes vægtning.

8 8 Produktgruppe og strategiskmålsætning: Produkt og resultatmål: Vægt i kontrakten i pct. Budget uden / med fællesomkostninger 1 Teknik 51,1/103,1 Patenter 1. realbehandling af danske grundansøgninger For at sikre virksomheder en hurtig og effektiv behandling af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i Hurtige afgørelser på indleverede patentansøgninger 15 6,6/21, være blandt de bedste front offices i Europa til at behandle ansøgninger inden for teknikområdet. Erhvervsservice For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter Erhvervsservice på Teknikområdet Øget omsætning og ensartet kvalitet 10 2,1/4,3 Forretningskendetegn 13,0/26,1 Varemærker Nationale og MP varemærker For at sikre virksomheder et reelt grundlag til vurdering af deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i 15 6,2/23,7 Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet 2010 være førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker Erhvervsservice For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter Erhvervsservice for Forretningskendetegn Øget omsætning og ensartet kvalitet 10 1,7/3,4 IP-Politik 11,1/22,3 Markedsplads for IP Løbende udvikling af markedspladsen 10 0,3/0,6 IP-Politik For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IP til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPsystem herunder harmonisering af praksis og regelgrundlag For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparameter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for øget integration af IP i vækstpolitikken Bekæmpelse af piratkopiering Styrke indsatsen til bekæmpelse af piratkopiering Innovationssstrategi Bidrage til udarbejdelsen af en samlet Innovationsstrategi Patent Prosecution Highway Indgå aftaler med andre patentmyndigheder om hurtigere sagsbehandling og smidigere patentsagsbehandling 15 1,4/2,8 10 1,1/2,2 10 0,6/1,2 Internationale projekter 23,4/47,1 Internationalt arbejde Internationale projekter Øge det internationale samarbejde med For at udvikle velfungerende IP-systemer og kendskabet til IPforholdene på vigtige markeder for danske virksomheder vil rettighedsstatus og praksis henblik på mere velfungerende IP- 10,6/14,0 Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i internationale IP-infrastrukturprojekter i Europa og 5 Asien Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 99,1 Sum på produktniveau ,6/73,5 Overordnet budget 198,6 Dækningsgrad på produktniveau 15,4/37,0 Dækningsgrad på produktgruppeniveau 49,6/99,9 Oversigten tegner et billede af styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for 2008, og er således et koncentrat af styrelsens samlede opgaveportofolio. Mål og resultatkrav er udvalgt således, at styrelsens strategiske mål indgår samtidig med, at de udvalgte mål er dækkende for hele styrelsens virksomhed. Resultatkontrakten er ambitiøs og indeholder ambitiøse mål, og der kan derfor ikke forventes, at samtlige resultatmål opfyldes til fulde. 1 Budgettet er brutto, dvs. excl. indtægter

9 9 3.1 Opgaveområdet Teknik: Produktgruppe: Patenter Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området Teknik: For at sikre virksomheder en hurtig og effektiv behandling af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i 2010 være blandt de bedste front offices i Europa til at behandle rettighedsansøgninger inden for teknikområdet. Målsætningen understøtter direkte den strategiske målsætningen i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 1: 1. realbehandling af danske grundansøgninger Et stigende antal virksomheder er IP aktive og har sat håndteringen af patenter højt i deres tilpasning til de globale konkurrencevilkår. Muligheden for effektiv IP beskyttelse er et vigtig rammevilkår for at sikre innovationsevnen og vækstmulighederne. Virksomhederne efterspørger IP ydelser, der er konkurrencedygtige på globalt niveau, men med en lokal forankring, hvor dialog, service og hurtig sagsbehandling er i højsædet. Virksomhederne har først og fremmest behov for en hurtig afklaring af potentialet i deres teknik. Patent og Varemærkestyrelsen er internationalt anerkendt for at levere IP ydelser, der er konkurrencedygtige på tid, kvalitet og pris. En position som skal konsolideres og forstærkes yderligere for dermed at fastholde et internationalt konkurrencedygtigt dansk tilbud til danske virksomheder. Et væsentligt mål for Patent- og Varemærkestyrelsen er derfor at give patentansøgere et hurtigt førstegangssvar (1. realbehandling) på deres patentansøgning for dermed at give virksomheden en indikation af ansøgningens bæredygtighed. Resultatmålet defineres, som den sagsbehandlingstid der går fra indleveringsdatoen af en ansøgning til 1. realbehandlingen, uanset årsagen til at sagen har opnået denne status. I opgørelsen er alle danske grundansøgninger medtaget, dog undtaget er ansøgninger der har opnået prioritet i et andet land eller via PCT-systemet. Patent- og Varemærkestyrelsen har kortere sagsbehandlingstid end Den Europæiske Patentorganisation (EPO) og førende myndigheder i Europa. Produkt 1: 1. realbehandling af danske grundansøgninger Resultatkrav: 1a, b, c og d RESULTATMÅL: Hurtige afgørelser på indleverede patentansøgninger Vægt: 15 Produktivitet Kvalitet Enhedsomkostningerne på niv. 1 er kr. eller mindre Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 7,5 2 måned eller kortere 95 pct. af danske grundansøgninger er 1. realbehandlet inden 7,5 måned (Klart mål og indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Der udtages en stikprøve svarende til 8 pct. af den totale mængde sager. Heraf må der højst være fejl i 5 pct. af sagerne. Sagsbehandlingstiden fra indlevering til 1. realbehandling skal fastholdes på under 7,5 måned uden at kvaliteten påvirkes negativt. 2 Målet er fastsat til 7,5 måned under forudsætning af, at ansøger har indleveret de for sagen relevante oplysninger inden 3 måneder fra ansøgningsfrist.

10 10 1. realbehandling af danske grundansøgninger tidsskema År R 2005 R 2006 R 2007 B 2008 Enhedsomkostninger Incl. omkostninger til fællesfunktioner Sagsbehandlingstid (måneder) 8,6 7,5 7,5 7,5 Pct. af danske grundansøgninger der er 1. realbehandlet inden 7,5 måned 20,7 58, Fejl / mulighed for forbedring i pct. af antal sager i stikprøvekontrollen NA 6/25 5/15 5/15 Produktgruppe: Erhvervsservice på Teknikområdet Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for forretningsområdet Teknik: For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Produkt 2: Erhvervsservice på Teknikområdet I overensstemmelse med ØEMs mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder og styrelsens egen mission om at være center for strategisk information, vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat udbyde informationsprodukter, der understøtter innovative virksomheders forretningsudvikling. Virksomheder anvender informationsprodukter som grundlag for deres strategiske beslutninger. Det gælder strategiske beslutninger om videreførelse af udviklingsprojekter, vurdering af markedssituationen inden for et bestemt teknikområde, behovet for at beskytte deres teknik og viden og til risikovurderinger af hvorvidt deres teknik krænker eller krænkes af andre. Der ud over har virksomheder behov for internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter, fordi de i mange tilfælde opererer globalt og i stigende grad indgår i internationale samarbejdsrelationer, også i udviklingsfasen af ny teknik. Derfor er udbuddet af internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter et vigtigt værktøj i virksomheders forretningsudvikling og fortsatte vækst. Ud over øget salg af informationsprodukter er en vigtig målsætning levering af ensartet kvalitet. Når virksomhederne henvender sig til Patent- og Varemærkestyrelsen lægger de vægt på at de hurtigt kan få et kvalificeret input som grundlag for deres strategiske beslutninger. Endvidere vægter de professionalisme og fortrolighed højt. Produkt 2: Erhvervsservice på Teknikområdet 4 Resultatkrav: 2a, b og c RESULTATMÅL: Øget omsætning og ensartet kvalitet Vægt: 10 Kvalitet Effekt Højest 5 pct. af sagerne må bedømmes som utilfredsstillende. Stigning i omsætning på 15,0 pct. i forhold til 2007 I den årlige brugertilfredshedsundersøgelse skal resultatet i 2008 være lig med eller bedre end resultatet for 2007 Enhedsomkostningerne i 2005 og 2006 er ikke sammenlignelige med 2007 og 2008 pga. ny fordelingsmetodik Gælder både danske og udenlandske kunder. 3 4

11 11 Erhvervsservice på Teknikområdet tidsskema År R2005 R2006 R Mål2008 Omsætning i kr Ændring i pct. - 6,0 8,0 15,0 Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen er på 4,02 eller højere NA NA 4,02 4,02 5 Forventet resultat for 2007

12 Opgaveområdet Forretningskendetegn: Produktgruppe: Varemærker Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området Forretningskendetegn: For at sikre virksomheder et reelt grundlag til vurdering af deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i 2010 være førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker. Målsætningen understøtter direkte den strategiske målsætning i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 3: Nationale og MP varemærker Varemærker og andre forretningskendetegn er vigtige konkurrenceparametre i en stadig mere global verden. Globalt set registreres der flere og flere varemærker. Virksomhederne er generelt blevet mere bevidste om at bruge varemærkesystemerne. Det sker fordi der investeres enorme summer i branding lige fra produktbranding til corporate branding. Ikke bare kommercielle virksomheder brander sig også foreninger, kommuner, regioner, nationer og organisationer brander sig. Kendetegn er ikke alene en konkurrenceparameter, men i høj grad også identitetsskaber på markeder og blandt medarbejdere m.v. Det er således vigtigt, at virksomheder hurtigt kan få vurderet om det forretningskendetegn de brander sig på kan registreres som rettighed eller om det for nemt kan associeres med andre eller krænker andre. Derfor har en effektiv varemærkesagsbehandlingen af høj kvalitet stor betydning. I lyset af den udvikling varemærkeområdet har undergået de seneste 10 år i Europa, hvor hastighed i sagsbehandlingen har været afgørende parameter, har styrelsen nu valgt at tage strategiske vigtige skridt i en anden retning. Sagsbehandlingstiden er stadig en vigtig parameter at have for øje, men kvaliteten skal følge med. Det er den menneskelige kompetence og den juridiske vurdering, der skal danne grundlaget for viden og nytte for dansk erhvervsliv, og ikke en maskinel flygtig sagsbehandling. Opgaverne på varemærkeområdet omfatter hovedsagelig to typer af sager: behandling af danske varemærkeansøgninger og behandling af Madrid-Protokolregistreringer, hvor Danmark er designeret. At Danmark er designeret vil sige, at rettigheden søges gjort gældende i Danmark. Sagsbehandlingstiden måles som den totale bruttosagsbehandlingstid fra indlevering til færdigbehandling af en ansøgning. I opgørelsen indgår alle færdigbehandlede sager. For de to typer af sager opgøres sagsbehandlingstiden hver for sig. Sagsbehandlingstiden for danske varemærkeansøgninger forventes i 2007 at blive på 6,0 mdr., mens den for Madrid-Protokolregistreringer forventes at blive på 10,0 mdr. Målet i 2008 er for begge sagstyper 6,0 mdr. For bl.a. at følge sagsbehandlingstiden og kvaliteten vil styrelsen løbende foretage benchmarking-undersøgelser med andre udenlandske myndigheder.

13 13 Produkt 3. Nationale og MP varemærker Resultatkrav: 3a, b, c, d og e RESULTATMÅL: Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet Vægt: 15 Produktivitet Kvalitet Enhedsomkostningerne på niv. 1 er kr. eller mindre Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 6,0 mdr. eller mindre for nationale varemærkeansøgninger Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 6,0 mdr. eller mindre for MP varemærker 95 pct. af danske varemærke ansøgninger er vurderet 1. gang inden 3,0 måned (Klart mål og indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Der udtages hvert kvartal 25 sager til stikprøvekontrol. Heraf må der højst være fejl i 5 pct. af sagerne og i maksimalt 20 pct. af sagerne må der være mulighed for forbedring. Nationale og MP varemærker tidsskema År R 2005 R 2006 R B 2008 Enhedsomkostninger Incl. omkostninger til fællesfunktioner (niveau 1) Bruttosagsbehandlingstid Nationale varemærkeansøgninger (måneder) 3,9 4,3 6,0 6,0 Bruttosagsbehandlingstid MP varemærker (måneder) 4,0 4,7 10,0 6,0 Pct. af danske grundansøgninger der er 1. gangsvurderet inden 3,0 måned 96 71, Fejl / muligheder for forbedring i pct. af antal sager i stikprøvekontrollen NA 32/40 5/20 5/20 Forventet resultat for 2007 Enhedsomkostningerne i 2005 og 2006 er ikke sammenlignelige med 2007 og 2008 pga. ny fordelingsmetodik 6 7

14 14 Produktgruppe: Erhvervsservice for Forretningskendetegn Strategiske målsætninger over en 3-årig periode: For at understøtte danske virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Produkt 4: Erhvervsservice for Forretningskendetegn Erhvervsservice inden for forretningskendetegn er i lighed med Erhvervsservice inden for Teknik et strategisk område, der både er i overensstemmelse med ØEMs mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder og styrelsens egen mission om at gøre ideer til aktiver. Virksomheder, igangsættere, designere mv bruger informationsprodukter inden for forretningskendetegnsområdet som grundlag for strategiske beslutninger om fx brandingsstrategier men også beslutninger om, hvordan fx et unikt design skal sikre deres konkurrenceevne. Informationsprodukterne der tilbydes skal her matche de vilkår virksomhederne i øvrigt arbejder med globalisering og derfor også her være internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Udviklingen inden for tilgangen til offentlige tilgængelige databaser der indeholder data indenfor varemærkeområdet, har afspejlet sig i en vigende omsætning på serviceområdet. Forretningskendetegn der dækker andre beskyttelsesformer end blot varemærker får stadig større strategisk betydning for virksomheder. Patent- og Varemærkestyrelsen ser det derfor som en vigtig opgave fortsat at udvikle nye produkter trukket af et øget salg af internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter inden for forretningskendetegnsområdet. Ud over øget salg af informationsprodukter er en vigtig målsætning levering af ensartet kvalitet. Produkt 4. Erhvervsservice forretningskendetegn RESULTATMÅL: Større omsætning og ensartet kvalitet Resultatkrav: 4a, b, c og d Aktivitet Udvikle mindst et nyt produkt inden for området forretningskendetegn Kvalitet Højest 5 pct. af sagerne må bedømmes som utilfredsstillende, og højest 15 pct. (incl. de utilfredsstillende) af sagerne må bedømmes som forbedringstjenelige Effekt Stigning i omsætningen på 20,0 pct 8. i forhold til 2007 Vægt: 10 I den årlige brugertilfredshedsundersøgelse skal resultatet i 2008 være lig med eller bedre end resultatet for 2007 Erhvervsservice forretningskendetegn År R2005 R2006 R Mål2008 Omsætningen i kr Ændring i pct. - 84,0-9,8 20,0 Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen er på 4,02 eller højere NA NA 4,02 4,02 Både danske og udenlandske kunder Forventet resultat for

15 Opgaveområdet IP-Politik: Produktgruppe: IP-Politik Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området IP-Politik: For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IP til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPsystem herunder harmonisering af praksis og regelgrundlag. For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparameter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for øget integration af IP i vækstpolitikken. Begge målsætninger understøtter direkte den strategiske målsætning i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 5: Markedsplads for IP Regeringens globaliseringsstrategi fra april 2006 indeholder et initiativ om, at Patent- og Varemærkestyrelsen etablerer en internetbaseret markedsplads for handel med patenter. Markedspladsen skal bidrage til at øge handel med viden. Markedspladsen har således til formål at gøre det lettere for købere og sælgere af viden at finde hinanden og indgå aftaler om at handle med patenter og tilknyttet viden. Dette skal være med til at skabe større gennemsigtighed over tilgængelig viden. Markedspladsen ikke en transaktionsfacilitet. Markedspladsen retter sig mod alle danske virksomheder og internationale virksomheder. Markedspladsen blev lanceret i september Markedspladsen indgår i regeringsgrundlaget fra november 2007 og i arbejdsprogrammet for 07/08. I løbet af 2008 vil markedspladsen blive udvidet med varemærker og evt. andre rettighedstyper. Markedspladsen vil endvidere løbende blive vurderet og evalueret. Produkt 5: Markedsplads for IP Resultatkrav: 5a, b og c RESULTATMÅL: Løbende udvikling af Markedsplads for IP Vægt: 10 Aktivitet Effekt Markedspladsen udvides til også at indeholde køb og salg af kendetegn Handel med viden er stigende. (Måles som antal unikke hits på Markedspladsen. Målet er hits i 2008) Markedspladsen indeholder nye patenter inden for alle syv patentkategorier Produkt 6: Bekæmpelse af piratkopiering Piratkopiering og varemærkeforfalskning er et stort og stadigt stigende problem i verdenshandlen. Falske varer skader de kreative virksomheders konkurrenceevne, og en række piratkopierede varer er farlige og sundhedsskadelige for forbrugerne. Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte derfor i 2007 et tværministerielt udvalg, der skal analysere situationen og komme med forslag til initiativer til at imødegå denne udvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriet er formand for udvalget, og Patent- og Varemærkestyrelsen er sekretariat for udvalget. Arbejdsgruppen vil komme med en række initiativer til at styrke indsatsen mod piratkopiering bl.a. i form af bedre regler (hårdere sanktioner), styrket myndighedssamarbejde samt styrket indsats over for virksomheder og forbrugere.

16 16 Produkt 6: Bekæmpelse af piratkopiering Resultatkrav: 6a og b RESULTATMÅL: Styrke indsatsen til bekæmpelse af piratkopiering Aktivitet Patent- og Varemærkestyrelsen skal via sin indsats i arbejdsgruppen og det tværministerielle netværk om piratkopiering lancere en række slagkraftige initiativer, der inkluderer: 1) effektive sanktioner 2) styrket myndighedsarbejde herunder fælles myndighedshjemmeside om piratkopiering 3) øget bevidsthed hos virksomheder og forbrugere. Vægt: 15 Effekt Initiativerne skal medvirke til at reducere omfanget af piratkopiering og varemærkeforfalskning - nationalt såvel som internationalt 10 Produkt 7: Innovationsstrategi I en stadig mere globaliseret verden, hvor virksomheder i stigende grad konkurrerer på viden, vil danske virksomheders evne til at udvikle, beskytte og udnytte viden være af afgørende betydning for deres konkurrencekraft. Undersøgelser viser, at innovative virksomheder har bedre økonomiske resultater end andre virksomheder. Undersøgelser viser samtidig, at videntunge virksomheder, som arbejder aktivt med at beskytte deres viden via intellektuelle rettigheder (IPR), er gode til at skabe vækst og velstand. Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Det er vigtigt at tænke IPR ind i denne målsætning, bl.a. fordi IPR skaber incitament til innovation, og fordi IPR er med til at sikre Danmarks forspring set i forhold til andre lande. Innovation kræver mange ressourcer. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder får mest muligt ud af deres udgifter til forskning og udvikling. Dette kan nås ved, at virksomheder tænker IPR ind i deres forretningsstrategi. I en sådan strategi skal der være fokus på hele innovationsprocessen fra opfindelse til det færdige produkt. Men det stopper ikke derved, for virksomheder skal også have fokus på forretningsmuligheder i form af salg og udlicensering efter en evt. produktlancering. Derfor skal innovationsstrategien indeholde initiativer, der højner danske virksomheders integrering af IPR i deres forretningsstrategi, således at virksomhederne i højere grad forholder sig bevidst og aktivt til IP. Fokus i innovationsstrategien bliver på de små- og mellemstore virksomheder. Initiativerne skal baseres på analyser af danske SMV er IP-praksis og analyser af incitamentstrukturerne omkring IP og innovation. Herunder analyser af de økonomiske effekter af IPR på danske virksomheders bundlinie i form af en egentlig kausalitetsanalyse. Disse analyser skal gennemføres i Målet skal således dels føre til en styrket dokumentation af danske virksomheder IP-praksis og IP s betydning for danske virksomheders vækst og innovation, dels munde ud i initiativer i innovationsstrategien. 10 Effektkravet vurderes af Departementet efter indstilling fra Patent- og Varemærkestyrelsen

17 17 Produkt 7: Innovationsstrategi Resultatkrav: 7a og b RESULTATMÅL: Bidrage til udarbejdelsen af en samlet Innovationsstrategi Vægt: 10 Aktivitet Effekt I 2008 gennemføres analyser om danske virksomheders IPR-praksis og IPR s betydning for danske virksomheders bundlinie og innovation. Analyserne danner baggrund for initiativer i Innovationsstrategien Den samlende Innovationsstrategi indeholder bl.a. initiativer, der understøtter danske virksomheders bevidste og aktive stillingtagen til brugen af IPR. Produkt 8: Smidigere patentsagsbehandling Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) er en aftale mellem to patentmyndigheder, som betyder, at en patentansøger har mulighed for at få sin patentansøgning behandlet hurtigere ved den ene patentmyndighed, når denne myndighed har en nyhedsundersøgelse til rådighed fra den anden patentmyndighed, som vedrører samme opfindelse. PPH-aftaler fremmer: at patentmyndigheder udfører mindre dobbeltarbejde at kvaliteten af patentmyndighedernes nyhedsundersøgelser højnes, fordi nr. to patentmyndighed har nyhedsundersøgelsen fra den første patentmyndighed til rådighed ved sin egen nyhedsundersøgelse at patentansøgninger behandles hurtigere PPH-konceptet har baggrund i et pilot-projekt mellem patentmyndighederne i Japan og USA, som har konstateret en positiv effekt af PPH. Patent- og Varemærkestyrelsen vil arbejde for, at Danmark indgår PPH-aftaler med andre patentmyndigheder. De første aftaler vil blive søgt indgået med de amerikanske, japanske eller koreanske myndigheder. Formålet hermed er at gøre det muligt for danske virksomheder at få en hurtigere behandling ved netop disse myndigheder, hvor der i øjeblikket er meget lange sagsbehandlingstider. Produkt 8: Patent Prosecution Highway (PPH) Resultatkrav: 8 RESULTATMÅL: Indgåelse af aftaler med andre patentmyndigheder om hurtigere og smidigere patentsagsbehandling Vægt: 10 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen skal inden udgangen af 2008 indgå mindst en PPH-aftale med en udenlandsk myndighed Patentansøgere, som viderefører en dansk patentansøgning i et land med PPH-aftale via PPH, opnår en kortere nettosagsbehandlingstid end ansøgere, der ikke benytter PPH For så vidt angår den japanske patentmyndighed (JPO), henviser termen nettosagsbehandlingstid til tiden fra JPO modtager anmodningen om examination til myndigheden udsteder sin first office action.

18 Opgaveområdet Internationale projekter: Produktgruppe: Internationale projekter Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for opgaveområdet: For at udvikle velfungerende IP-systemer og kendskabet til IP-forholdene på vigtige markeder for danske virksomheder vil Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i internationale IP-infrastrukturprojekter i Europa og Asien. Produkt 9: Internationale projekter I takt med den øgede globalisering oplever danske virksomheder i stigende grad et behov for, at deres egen IP-indsats understøttes af velfungerende IP-rettighedssystemer og praksis i de lande, som virksomhederne eksporterer til. Styrelsen engagerer sig derfor i internationale projekter med det formål at udbygge kendskabet til og medvirke til sikring af internationalt harmoniseret praksis hos relevante myndigheder i de lande, som enten har eller er stærkt på vej til at få handelspolitisk betydning for EU-medlemslandene og dermed Danmark. PVS har de senere år forøget antallet af internationale projekter betragteligt og det forventes, at aktiviteterne inden for forretningsområdet stabiliseres inden for de kommende år. Produkt 9: Internationale projekter Resultatkrav: 9a, b og c RESULTATMÅL: Øge det internationale samarbejde med henblik på mere velfungerende IP-rettighedsstatus og praksis Vægt: 5 Aktivitet Effekt PVS er i 2008 medlem af styregruppen for EU-China IPR II programmet PVS vil være projektledende for 2 eller flere IP-rettede projekter i Europa, og opstarter projektdialog med mindst 1 naboskabsland Styrelsens omsætning på internationale projekter fastholdes Internationale projekter tidsskema År R2005 R 2006 R Mål 2008 Omsætning i kr. 2,0 7,2 14,0 14,0 Ændring i pct ,0 94, Forventet resultat i 2007

19 19 Budgetmæssige forudsætninger Patent- og Varemærkestyrelsen er statsvirksomhed i Økonomi- og Erhvervsministeriet, og har i finansloven en nettoudgiftsbevilling. Af forslag til finanslov for 2008 ( ) fremgår: Budgetspecifikation (mio. kr.) løbende priser F 2008 Budget Difference BO BO BO Nettoudgiftsbevilling Forbrug af reserveret bevilling Indtægt 200,0 200,6 0,6 202,8 208,1 211,7 Udgift (omkostninger) 200,0 198,6-1,4 202,8 208,1 211,7 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 93,7 99,1-5,4 95,8 97,7 99,5 Teknik 120,9 103,1-17,8 122,6 125,8 128,0 Forretningskendetegn 35,9 26,1-9,8 36,4 37,4 38,0 IP-politik 26,8 22,3-4,5 27,2 27,8 28,3 Forretningsservice 13 16,6 47,1 30,5 16,6 17,1 17,4 Årets resultat 0 2,0 2, Indtægterne i budgettet for 2008 svarer til budgettet i finanslov Omkostningerne er budgetteret til 198,6 mio. kr. hvilket er 1,4 mio. kr. mindre end i finanslov Årets resultat forventes således at blive på 2,0 mio. kr. I de samlede omkostninger på 198,6 mio. kr. er der indregnet en forventet moms på 3,0 mio. kr. Differencerne mellem budget og FL08 skyldes, at budgettet for omkostninger er reduceret for at kunne præstere et positivt resultat for året. Samtidig er der foretaget en intern omfordeling af omkostningerne på de enkelte forretningsområder. Omkostningerne er fordelt efter ABC-fordelingsprincippet. 13 Området Forretningsservice er pr. 1. januar 2008 ændret til Internationale projekter, hvilket fremgår af teksten i kontrakten.

20 20 Formalia og påtegning 1. Resultatkontrakten indgås mellem Patent- og Varemærkestyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kraft den 1. januar 2008 og gælder for året Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige bevillinger afhænger af årets finanslov. 2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have kunnet forudse gør, at et eller flere resultatmål ikke kan nås. 3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. 4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over-/ underordnelsesforhold mellem departement og styrelse. 5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets regler og henstillinger for kontraktstyring. 6. Status på resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse for resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Økonomistyrelsen og departementets vejledninger. 7. Styrelsens direktør har ansvaret for overholdelse af resultatkontrakten og eventuel genforhandling. København, den 14. marts 2008 Taastrup, den 25. marts 2008 Departementschef Michael Dithmer Direktør Jesper Kongstad

21 21 Scorebog Nr. Produkt og Resultatmål Vægt i pct. Delvist opfyldt (50 point) Opfyldt (100 point) Teknik - At være blandt de bedste front office I Europa I realbehandling af danske grundansøgninger - Hurtige afgørelser af en passende kvalitet 15 3 resultatkrav opfyldt 4 resultatkrav opfyldt Erhvervsservice på teknik - At udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter 2 Erhvervsservice på Teknikområdet - Øget omsætning og ensartet kvalitet Kendetegn At være førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter i Nationale og MP varemærker Hurtig sagsbehandlings af høj kvalitet 10 2 resultatkrav opfyldt 3 resultatkrav opfyldt 15 4 resultatkrav opfyldt 5 resultatkrav opfyldt Erhvervsservice for forretningskendetegn At udbygge salget og videreudvikling af internationale konkurrencedygtige informationsprodukter 4 Erhvervsservice for forretningskendetegn Øget omsætning og ensartet kvalitet 10 3 resultatkrav opfyldt 4 resultatkrav opfyldt IP-politik At være drivkraft i effektivisering af det internationale IP-system samt at arbejde for øget integration af IP i vækstpolitikken 5 Markedsplads for IP Etablering af markedsplads og løbende udvikling 6 Bekæmpelse af piratkopiering Indsatsen til bekæmpelse piratkopiering styrkes 7 Innovationsstrategi Bidrage til udarbejdelsen af en samlet Innovationsstrategi 8 Patent Prosecution Highway Indgår aftaler med andre patentmyndigheder om hurtigere og smidigere patentsagsbehandling 10 2 resultatkrav opfyldt 3 resultatkrav opfyldt 15 1 resultatkrav opfyldt 2 resultatkrav opfyldt 10 1 resultatkrav opfyldt 2 resultatkrav opfyldt 10 1 resultatkrav opfyldt 2 resultatkrav opfyldt og aftale indgået med en eller flere myndighed(er) Japan, USA eller Korea Internationale projekter At udvikle og deltage aktivt i internationale IP-infrastrukturprojekter i Europa og Asien 9 Internationale projekter øge det internationale samarbejde 5 2 resultatkrav opfyldt 3 resultatkrav opfyldt Et overforbrug på mere end 20 pct. eller en overbudgettering på mere end 20 pct. medfører en reducering af scoren med 25 point. Et resultatmål der er fuldt opfyldt, men fejlbudgetteret gives således 75 point, mens et resultatmål der er delvist opfyldt og fejlbudgetteret giver 25 point. Resultatmål 1, 3 og 6 har styrelsens særlige bevågenhed og bør derfor være opfyldt for at kontrakten er tilfredsstillende opfyldt.

22 22 Bilag 1: Måling af strategiske målsætninger Målbar strategisk målsætning Produktgruppe: Patenter Strategisk målsætning: For at sikre virksomheder en hurtig og effektiv behandling af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i 2010 være blandt de bedste front offices i Europa til at behandle rettighedsansøgninger inden for teknikområdet. Løbende opfølgning: Hvert år formuleres der i resultatkontrakten under den strategiske målsætning konkrete resultatmål og resultatkrav, som afrapporteres i årsrapporten. Endelig opgørelse: Målsætningen opgøres endeligt i årsrapporten for Målsætningen startede i For at den strategiske målsætning anses som opfyldt skal PVS vil være blandt de bedste vurderet ved en benchmarkundersøgelse. Data, der ligger til grund for opgørelsen: I 2010 gennemføres en benchmarkundersøgelse af PVS position ifht. andre udenlandske myndigheder i Europa. Benchmarkundersøgelsen undersøger sagsbehandlingstider og kvaliteten hos nationale myndigheder i Europa og hos EPO. Produktgruppe: Erhvervsservice på teknik Strategisk målsætning: For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Løbende opfølgning: Årlig opfølgning på omsætningen i årsrapporten. Endelig opgørelse: Målsætningen opgøres endeligt i årsrapporten for Målsætningen startede i Målsætningen anses som opfyldt, hvis den samlede målopfyldelse er 90 pct. af målene i resultatkontrakterne i I opgørelsen vægtes resultatmålene med de samme vægte, som de havde i resultatkontrakten. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Den årlige omsætning opgøres i styrelsens økonomisystem. Produktgruppe: Varemærker Strategisk målsætning: For at sikre virksomheder et reelt grundlag til vurdering af deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i 2010 være førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker. Løbende opfølgning: Hvert år formuleres der i resultatkontrakten under den strategiske målsætning konkrete resultatmål og resultatkrav, som afrapporteres i årsrapporten. Endelig opgørelse: Målsætningen opgøres endeligt i årsrapporten for Målsætningen startede i For at den strategiske målsætning anses som opfyldt skal PVS vil være blandt de 3 bedste vurderet ved en benchmarkundersøgelse. Data, der ligger til grund for opgørelsen: I 2010 gennemføres en benchmarkundersøgelse af PVS position ifht. andre nationale myndigheder i Europa. Benchmarkundersøgelsen undersøger sagsbehandlingstider og kvaliteten for 1. vurdering (realbehandling) af grundansøgninger hos nationale myndigheder i Europa samt hos OHIM. Produktgruppe: Erhvervsservice for forretningskendetegn

23 23 Strategisk målsætning: For at understøtte danske virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen udbygge salget og videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Løbende opfølgning: Årlig opfølgning på omsætningen i årsrapporten. Endelig opgørelse: Målsætningen opgøres endeligt i årsrapporten for Målsætningen startede i Målsætningen anses som opfyldt, hvis den samlede målopfyldelse er 90 pct. af målene i resultatkontrakterne i I opgørelsens vægtes resultatmålene med de samme vægte, som de havde i resultatkontrakten. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Den årlige omsætning opgøres i styrelsens økonomisystem. Produktgruppe: IP-Politik Strategisk målsætninger: For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IP til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPsystem herunder harmonisering af praksis og regelgrundlag. For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparameter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for øget integration af IP i vækstpolitikken. Løbende opfølgning: Hvert år formuleres der i resultatkontrakten under de strategiske målsætninger konkrete resultatmål og resultatkrav, som afrapporteres årligt i årsrapporten. Endelig opgørelse: Målsætningerne opgøres endeligt i årsrapporten for Målsætningerne startede i Begge strategiske målsætning anses for opfyldt, hvis der samlet opnås 90 pct. opfyldelse i de årlige resultatmål, som er opstillet under produktgruppen i resultatkontrakterne for I opgørelsen vægtes resultatmålene med de samme vægte, som de havde i resultatkontrakterne. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Årsrapporterne for Produktgruppe: Internationale projekter Strategisk målsætninger: For at udvikle velfungerende IP-systemer og kendskabet til IP-forholdene på vigtige markeder for danske virksomheder vil Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i internationale IP-infrastrukturprojekter i Europa og Asien. Løbende opfølgning: Hvert år formuleres der i resultatkontrakten målsætninger konkrete resultatmål og resultatkrav, som afrapporteres årligt i årsrapporten. Endelig opgørelse: Målsætningerne opgøres endeligt i årsrapporten for Målsætningerne startede i Målsætningen anses for opfyldt, hvis der samlet set opnås 90 pct. målopfyldelse i de årlige resultatmål som er opstillet under produktgruppen i resultatkontrakterne for I opgørelsen vægtes resultatmålene med de samme vægte, som de havde i resultatkontrakterne. Data, der ligger til grund for opgørelsen: Årsrapporterne for

24 24 Bilag 2: Effektmål Patent- og Varemærkestyrelsen har i 2006 igangsat et arbejde med at måle den samfundsmæssige effekt af styrelsens arbejde og rettighedssystemet generelt. Arbejdet vil blive udviklet over de kommende år i takt med udviklingen af et igangsat samarbejde med Danmarks Statistik. Samarbejdet indebærer bl.a. samkøring af rettighedsdata fra PVS med generel virksomhedsstatistik, m.h.p. at kunne tegne et økonomiske portræt af IP-aktive virksomheder contra de ikke-ip-aktive. Målingen vil f.eks. kunne specificeres på de enkelte rettighedstyper og brancher. Generelt er årsags-virknings sammenhænge komplekse, hvilket gør det vanskeligt at måle effekten af en given indsats samt at isolere den enkelte aktørs bidrag. I de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre at lave målbare effektmål, vil disse typisk være på et meget specifikt niveau, og målingen vil ikke sige noget om den bredere samfundsmæssige nytte. Styrelsen forsøger derfor at udvikle en model for måling af styrelsens arbejde, hvor der skabes en balance mellem meget specifikke og mere brede effektmål. Målet er gennem en mere trinvis effektmåling at tegne et mere nuanceret og sammensat billede af indsats og effekt. Modellen vil indeholde nedenstående niveauer, hvor niveau 1 og 2 er på niveau med de strategiske mål i RK og AP, mens niveau 3 svarer til resultatmålene i RK. Systematikken er endvidere, at målene omhandler styrelsens indsats, mens effekterne fsva. de strategiske mål (niveau 1 og 2) omhandler virksomhederne. Metode for Patent- og Varemærkestyrelsens effektmål: Niveau 1. Samfundsmæssigt niveau med et øvre og mere bredt effektmål, som er identisk med det overordnede strategiske mål i arbejdsprogrammet. I takt med at det ovenfornævnte arbejde med at måle den samfundsmæssige effekt af styrelsens arbejde er kommet længere, vil det formentligt være muligt at formulere et bedre samfundsmæssigt effektmål f.eks. om at danske virksomheder med rettigheder har højere vækstrate end sammenlignelige virksomheder. På det niveau er det formentligt vanskeligt at isolere styrelsens bidrag, men en sådan måling vil kunne sige noget om den samfundsmæssige effekt af rettighedssystemet. Niveau 2. Det mellemliggende niveau med strategiske målsætninger og brede effektmål f.eks. om, at: et stigende antal virksomheder indleverer deres internationale patentansøgninger først i Danmark, og at et stigende (X) antal virksomheder får foretaget erhvervsserviceopgaver i DK. Patent- og Varemærkestyrelsen er i den situation, at styrelsen befinder sig i en global konkurrencesituation, hvor kunderne kan vælge alternative myndigheder eller andre leverandører af de opgaver, som de efterspørger. Et tilvalg af Patent- og Varemærkestyrelsen som leverandør, hvad enten det gælder myndigheds- eller serviceopgaver, bliver således et indirekte mål for om styrelsens effekt og samfundsmæssig nytte. Niveau 3. Resultatmålsniveau med specifikke effektmål for konkrete indsatser f.eks. forkortelse af sagsbehandlingstiden som følge af en indsats for at øge produktiviteten. Derudover foretager styrelsen løbende kundetilfredshedsundersøgelser, som kan bidrage til måling af effekt på både niveau 2 og 3. Status for opstilling af effektmål I nedenstående figur er PVS effektmål for 2007 og 2008 opstillet. Der er opstillet effektmål, hvor de på nuværende tidspunkt er udviklet. De kommende år vil der blive opstillet yderligere effektmål, hvor der et relevant.