Vidensdeling via skoleintra på Kolind Centralskole

Transkript

1 Vidensdeling via skoleintra på Kolind Centralskole Skrevet af: Pædagogisk it vejleder Morten Borup Frederik Stengaard Maj 2008 Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Historik... 2 Kolind Centralskoles vidensdelingskultur... 4 Visionen... 4 Begrebsafklaring... 5 Information... 5 Viden... 5 Vidensdeling... 6 Muligheder i SkoleIntra... 6 Arbejdsrum... 6 Logbøger... 6 Samlemapper og dokumentarkivet... 7 Nyt fra... 7 Debatforum... 7 Etablering af rutiner for oprettelse og vedligeholdelse af samlemapper m.m Ansvarsfordeling... 8 Ansvarsfordelingen i Kolind Centralskoles vidensdelingsstruktur synoptisk opstillet Sammenfatning Indledning Kolind Centralskole anvender SkoleIntra som platform til at kommunikere, samarbejde og dele erfaringer, information og viden med. I SkoleIntra er der en del forskellige redskaber og funktioner, der netop kan anvendes til vidensdeling. Vores mål med denne opgave er, at give et bud på, hvordan vi får etableret og udviklet en velfungerende vidensdelings- og kommunikationskultur med udgangspunkt i SkoleIntra. Vores vision for vidensdeling på skolen er, at vidensdeling bliver en aktiv del af skolens og medarbejdernes dagligdag, og som dermed kan bidrage til skolens fortsatte udvikling. Vores udfordring bliver at få gjort alle medarbejdere til aktive og bidragende medspillere i forhold til at dele viden. Vi vil ligeledes undersøge vores rolle som IT-vejledere i forbindelse med at etablere, udvikle og vedligeholde en vidensdelingskultur på skolen. Men først et tilbageblik Historik På Kolind Centralskole har lærerne gennem de sidste 10 år arbejdet med IT-baseret kommunikation, samarbejde og vidensdeling, om end sidstnævnte har været under andre betegnelser! Første platform for dette var First Class klienten Skolekom, som stadig anvendes som mailboks for skolens medarbejdere. Skolekom blev etableret i forbindelse med Undervisningsministeriets IT-spring som elektronisk postsystem ( ). Løbende blev af brugen Skolekom accepteret blandt Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 2

3 størstedelen af skolens lærere, bl.a. i forbindelse med at samtlige lærere tog det pædagogiske IT-kørekort. Siden hen blev der oprettet en konference til skolen og med dertil hørende underkonferencer opdelt efter afdelinger, fag og andre relevante kategorier (se figur 1). Figur 1: Screendump fra skolens Skolekom-konference. Disse konferencer blev brugt flittigt til forskellige formål udveksling af informationer, nyttige opslag, links til websteder, fagudvalg, mødeindkaldelser og -referater, inspiration til undervisning m.m. Det fungerede som et godt og overskueligt system til meget af det, vi i dag kalder vidensdeling. Der var dog ikke etableret særlige procedurer for formidling og vedligeholdelse af de forskellige konferencer. De fungerede snarere som et stort fælles arkiv med en struktur, som alle lærerne efterhånden lærte at kende og navigere i. Da Skolen i 2006 gik over til at bruge SkoleIntra, som den primære kommunikationsplatform, forsøgte vi i et vist omfang at genskabe strukturen i dokumentarkivet for at skabe genkendelighed og gøre det nye system overskueligt for alle. Denne intention blev ikke helt til virkelighed bl.a. pga. den knap så grafisk orienterede brugerflade og en lidt mere indviklet mappestruktur med to forskellige arkiver (dokumentarkivet og samlemapperne). En stor del af kollegerne har siden givet udtryk for at det var nemmere at finde de informationer, man havde brug for, og at det var rart med de røde flag, der gjorde opmærksom på nyt i de forskellige konferencer. Dette savnes stadig. Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 3

4 Skolekom bruges dog stadig som eksternt mailsystem af skolens medarbejdere. SkoleIntra rummer dog mange muligheder for at dele viden og for at samarbejde om dette. Her følger en oversigt over de muligheder, vi vil fokuserer på: Arbejdsrum til eksemplariske undervisningsforløb, undervisningsideer, fagudvikling og samarbejde Logbøger/klasselog som vidensarkiv og samarbejdsplatform Samlemapper Nyt fra Debatforum Kolind Centralskoles vidensdelingskultur Historisk set har Kolind Centralskole været IT båret siden slutningen af 1990 erne på papiret. Realiteterne er, at der fra disse år og frem af forskellige årsager har hersket en slags tålt opholdstilladelse, for alle typer af IT kompetencer. IT kompetencerne hos medarbejderne ikke er blevet prioriteret i en grad, så man har fundet det nødvendigt: at tjekke at nyansatte har en vis IT faglig kompetence, eller.. sikre at allerede ansatte ved skolen anvender en nuanceret IT didaktik i deres undervisning. at afsætte ressourcer til at lærernes IT-kompetencer er blevet vedligeholdt og udbygget via videre- og efteruddannelse. Dette - sammen med en laissez faire ledelsesstil vedr. indkøb og vedligehold af licenserede programmer og netapplikationer, hvor et godt argument har givet lov til indkøb, men disse indkøb er aldrig blevet administreret af én kompetent person, hvilket ville kunne have sikret en portefølje, hvor der var en vished om: hvad skolen har betalt for hvem der bruger hvad, og få refleksioner samlet sammen og de enkelte programmer at man på skolen bruger det samme - har gjort at skolens ansattes IT-baggrund og viden om skolens IT-system har været begrænset. Det har ikke været nødvendigt. Derfor ser man et lærerkollegium, der er meget uhomogent i forhold til IT-færdigheder. Vi skal med denne baggrund i rygsækken forsøge at skabe en vidensdelingskultur på Kolind Centralskole, der dels tilgodeser en udvikling af alle medarbejdernes ITfærdigheder og dels gør vidensdeling til en aktiv del af dagligdagen dermed medvirke til skolens forsatte pædagogiske og didaktiske udvikling. Visionen Alle kolleger på Kolind Centralskole bruger og bidrager til en fælles vidensdelingskultur baseret på Kolind Centralskoles SkoleIntra. Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 4

5 Forudsætningerne IT vejlederne sørger for at der stilles relevante mapper til rådighed Alle kolleger forpligtiges til at bidrage med mindst velbeskrevet undervisningsforløb pr. fag pr år. Fagudvalgsformændene vedligeholder mapperne og får tid hertil Kompetencecenteret bidrager med specialviden og kompenserende undervisningsmetoder og vejledning i forbindelse med udvikling af undervisningsforløbene Målene At der efter få år er oparbejdet en database/materiale/undervisningsforløbssamling, der giver et godt indtryk af undervisningskulturen på KC At lærerne løbende anvender, evaluerer, tilpasser og forbedrer disse forløb, så de bliver nuancerede og velbeskrevne At lærerne anvender SkoleIntra til at gemme, dele og formidle viden om og refleksioner over elevernes alsidige personlige udvikling Evaluering Fagudvalgsformænd, IT-udvalget og kompetencecenteret vurderer ved årlig gennemgang om arbejdet lever op til mål og indhold. Begrebsafklaring I det følgende vil vi kort afklare tre vigtige begreber i forhold til dette arbejde. Viden, Information og Vidensdeling. En sådan afklaring er vigtig for sondringen mellem begreberne information og viden. Information En information er en oplysning. Information kan være en potentiel bestanddel af en kommende viden. Informationer kan være vigtige eller det modsatte, de er altid tilgængelige men det subjektive formål, der er i videnens opbygning gør, om informationerne er væsentlige i denne konstruktion. Informationer kan indeholde oplysninger, der er uundværlige for en kommende videnskonstruktion, informationer er altså oplysninger, der kan bruges til at sammenstykke en viden med. 1 Viden Viden er erfaringsbaseret, noget man har oplevet. Man kan skelne mellem en personlig og dermed ægte viden, opnået ved personligt at have gennemprøvet hypoteser og derved opnået en erfaring, der giver en viden, som er unik og ny. 1 Information. (2008, februar 29). Wikipedia, Den frie encyklopædi. Hentet 09:50, maj 1, 2008 fra Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 5

6 En upersonlig teoretisk viden, hvilket er når man overtager andres erfaringer for på den måde at springe nogle -indlysende- led over, og på den måde at komme hurtigere frem til at skabe sig selv ny unik og ægte viden. Vidensdeling Jf. definitionen af viden er det noget man som menneske har erfaret sig enten ved egne erfaringer og oplevelser (den ægte viden) eller de erfaringer man har erfaret sig gennem andres oplevelser og erfaringer, uddannelse og mesterlære, (teoretisk viden). Vidensdeling er en dialektisk proces mellem to personer eller to grupper af personer, hvor deltagerne, videnbesidderen og videnmodtageren begge er aktive. Videnbesidderen deler ud af sin viden ved at forklare og beskrive hypoteser, mål og erfaringer opnået ved gennemprøvning og personlig involvering (ægte viden). Videnmodtageren er aktiv i sin lytning, og erhverver sig den teoretiske udgave at den erfarede viden. For at vidensdeling kan finde sted er det altså en forudsætning at to parter mødes med det mål at en overlevering skal finde sted. Overleveringen kan finde sted på flere planer: Et teoretisk plan, hvor viden overleveres skriftligt og/eller mundtligt. Her manifesteres videnen som teoretisk viden. Et praktisk plan, hvor vidensbesidderen og vidensmodtageren i fællesskab gennemfører forsøg og praktisk arbejde, der eksemplificerer og dermed manifesterer viden som en ny erfaring og ny ægte viden hos vidensmodtageren. Muligheder i SkoleIntra Her følger en kort gennemgang af nogle af de muligheder for vidensdeling, vi fokuserer på i brugen af SkoleIntra. Arbejdsrum Arbejdsrum er et redskab, der rummer gode muligheder for at dele viden. Dels kan arbejdsrum bruges direkte i undervisningen, dels kan arbejdsrum bruges som et forum for vidensdeling blandt kolleger. Vi vil oprette arbejdsrum til de forskellige fag på skolen; I første omgang dog kun til dansk og matematik, der dermed skal fungere som spydspidser eller foregangsområder i forhold til at få etableret en hensigtsmæssig kultur for vidensdeling. Fagarbejdsrummene skal administreres af forudvalgsformændene, der skal sørge for at arbejdsrummene holdes opdaterede og med et fagligt relevant indhold. Dette kunne være henvisninger til undervisningsforløb, links til relaterede hjemmesider og portaler på nettet, oversigt over skolens undervisningsmaterialer og ressourcer til fagene, debatforum m.m. Alle kolleger skal kunne bidrage til arbejdsrummene med undervisningsideer- og forløb, nye links, erfaringer, indlæg til debatfora m.m. Logbøger En logbog kan bruges til mange formål i forbindelse med vidensdeling. Det kan være som personlig dagbog over en klasses liv og udvikling og refleksioner herover, som logbog over undervisningsforløb med refleksioner over forløbets relevans og forløb. Men som redskab Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 6

7 til vidensdeling er SkoleIntras logbogsfunktion meget relevant til at dele erfaringer, viden og refleksioner over klasser, undervisningsforløb, faglig udvikling m.m. Dette kan være i form af fælles logbøger, hvor flere har adgang til at skrive i, eller det kan være som en privat logbog, hvor andre har adgang til at læse, men ikke til at skrive. Logbøger administreres f.eks. af en klasselærer, fagudvalgsformænd eller en af de bidragende kolleger. Samlemapper og dokumentarkivet Samlemapper i SkoleIntra kan fungere som et virtuelt arkiv for en eller flere kolleger. Ideen med samlemapper er, at det kun er den eller de kolleger, der har adgang til mappen, der kan læse og bidrage med indhold. Dermed kan man målrette og begrænse indholdet til f.eks. et fag og dermed sørge for, at det kun er de kolleger, der har en faglig interesse, der f.eks. får besked om nyt. Det er således muligt at begrænse indholdet til dem, det er relevant for. Der kan linkes internt i SkoleIntra til samlemapper fra f.eks. et arbejdsrum. Dokumentarkivet i SkoleIntra rummer i lighed med samlemapper flere funktioner, der understøtter samarbejde og kommunikation og kan på samme vis bruges til vidensdeling, men i vores opfattelse er dokumentarkivet mere statisk end samlemapperne. Dette kan være en fordel til konkrete informationer, men i forhold til samarbejde vil vi vælge samlemapper. Nyt fra Nyt fra kan fungere som et redskab til at gøre opmærksom på nye tiltag og ressourcer med relevans for en bredere gruppe. Det kunne f. eks. være at skolen har fået adgang til en ny netbaseret applikation med brugernavn og adgangskode, at der er kommet nyt materiale undervisningsmateriale eller at der foregår en særlig aktivitet på eller uden for skolen. Nyt fra er ikke beregnet til fler-vejskommunikation, men udelukkende som et nyhedsmedie til formidling af informationer. Alle kolleger kan oprette informationer i Nyt fra Debatforum I skoleintra findes også muligheden for at oprette debatfora. Disse debatfora er velegnede til at diskutere og informere om forskellige emner. Dette kunne f.eks. være et debatforum for matematik, naturfag eller en hel afdeling på skolen. Debatfora bliver i sagens natur kun spændende, når og hvis der er flere deltagere, men de rummer mulighed for at gøre indholdet meget relevant og vedkommende for de deltagende kolleger. Debatfora kan have en begrænset periode, hvor de er relevante, men de kan også eksistere i en længere periode således, at man kan følge udviklingen i f.eks. et fag over en årrække og søge tilbage til tidligere diskussioner og informationer. Der kan også linkes internt til debatfora i SkoleIntra. Det er væsentligt at understrege, at de fleste af disse funktioner kan integreres i et arbejdsrum. Herved kommer arbejdsrummene til at indeholde mange og forskelligartede ressourcer, der kan gøre det at dele viden aktivt, vedkommende og levende. Det er også derfor, at vi foreslår at etablere (forhåbentligt) eksemplariske arbejdsrum for matematik og dansk, som kan bane vejen for en blomstrende vidensdelingskultur! Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 7

8 Etablering af rutiner for oprettelse og vedligeholdelse af samlemapper m.m. For at forlænge holdbarheden af- og lette overskueligheden i vores vidensdelingsstruktur, herunder den konkrete mappestruktur i SkoleIntra, er det vigtigt, at skolen har nogle klare rutiner for oprettelse og vedligeholdelse af fagarbejdsrum, afdelingsmapper og fagmapper i dokumentarkivet. På figur 2 ses at skolen har en række mapper, der svarer til fagopdelingen på skolen. Ved et nærmere eftersyn ses det dog også, at der ikke er nogen, der bruger disse mapper. Derfor er det et krav, at der udvælges en række ansvarspersoner, der dels vedligeholder, dels bidrager med nye ting i disse mapper. Jf. vidensdelingsvisionen for Kolind Centralskole. Figur 2: Screendump fra dokumentarkivet. Fagene. Mappernes eksistensberettigelse må være ligefrem proportional med anvendelsen af dem, bruges de ikke skal de skrottes, omvendt bruges de meget, skal ressourcerne til vedligeholdelse opprioriteres. Ansvarsfordeling Ledelsens ansvar Ledelsen på skolen skal prioritere og fordele arbejdsopgaverne samt ressourcerne på skolen. Dette ansvar indebærer også at noget skæres fra. I de nedenstående punkter vil vi anføre hvor der kræves ressourcer, samt hvor opgaverne kommer til at indgå som en naturlig del af den nuværende arbejdsbeskrivelse. Vi mener at ledelsens engagement og understøttende virksomhed er en forudsætning for at vidensdelingsvisionen virkeliggøres. It-vejlederne er katalysatorer for skolens demokratiske beslutninger Mappernes eksistens er It-vejledernes opgave, idet de har kompetencen til at ændre i skolens mappestruktur. Efter drøftelse i skolens IT udvalg og skolens pædagogiske råd vil de mapper, der er brug for blive oprettet, og de, der ikke er brug for, vil blive fjernet. Dette vil indgå i IT-vejledernes normale arbejdsbeskrivelse. Fagudvalgsformændene har fingrene på pulsen Alle faggrupper på Kolind Centralskole har en ansvarlig fagudvalgsformand. Denne fagudvalgsformand vil blive den hovedansvarlige for fagmappernes indhold og vedligeholdelse. Til dette arbejde skal skolens ledelse tildele tid, som står mål med arbejdets omfang. Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 8

9 Faglærerne er leverandører Lærerne på Kolind Centralskole laver dagligt en god undervisning. Mange af de forløb, der laves og gennemarbejdes baserer sig på materialer, der er IT bårne, hvorfor det er en mindre kompliceret opgave at lægge disse forløb ind i samlemapper eller arbejdsrum. Kompetencecenteret vurderer og supplerer Kolind Skoles kompetencecenter vil være i stand til at vejlede og supplere i udviklingen af mange af disse forløb, og en mulig support ville kunne bestå i at indsamle alle de gode tværfaglige forløb skolen rummer og indscanne disse digitalt til senere brug. I denne forbindelse kan kompetencecenteret være med til at vurdere og supplere materialerne. Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 9

10 Ansvarsfordelingen i Kolind Centralskoles vidensdelingsstruktur synoptisk opstillet. Lærerne Ledelse It-vejledere Fagudvalgsformænd Kompetencecenteret Ansvarlige for Fordeling af arbejdsopgaver Tildeling af nødvendige ressourcer Understøtter vidensdelingskulturen på Kolind Centralsole Sørge for mappestruktur Vejlede/uddanne fagudvalgsansvarlig e i brug af arbejdsrum etc. Inspirere lærere til brug af vidensdelingsstrukturen Vedligeholdelse af det faglige indhold i mapper og arbejdsrum Orientere kolleger om nyt materiale Bidrager med forløb, gode ideer, links etc. I skriftlig form leveres en kortfattet beskrivelse af forløbet, mål, målgruppe, evalueringsform m.m. Vurderer og supplerer materialerne med ny og evt. opdateret viden Understøtter forløbene med viden og redskaber, der kan tilgodese elver med specifikke vanskeligheder, herunder indscanning af relevant tekstmateriale til oplæsningsprogrammer Ressourcer En del af den daglige udvikling En del af den daglige vedligeholdelse og it-udviklingen på skolen Der tildeles en sum timer til at få arbejdet sat godt i gang En del af det daglige arbejde En løbende opgave Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 10

11 Sammenfatning Etableringen af en vidensdelingskultur er i praksis et samspil mellem alle skolens medarbejdere. Der er dog flere parter blandt skolens medarbejdere, der indtager centrale roller, når kulturen omkring vidensdeling skal etableres. Først og fremmest er skolens ledelse den vigtigste part i og med, at den via ord, midler og handlinger skal søsætte og motivere skolens medarbejdere til at tage del i vidensdelingsprocesserne. Ledelsen skal tage initiativ til, at der konkret er medarbejdere, der får til opgave at arbejde med vidensdeling på skolen. Dernæst skal ledelsen vise engagement og vilje til få etableret kulturen og tage del i dette arbejde. Dernæst skal vi som IT-vejledere være med til at etablere de fysiske og virtuelle rammer og uddanne vores kolleger i brugen af de af SkoleIntras funktioner og redskaber, der understøtter vidensdeling. Vi skal medvirke som inspiratorer og katalysatorer via konkrete oplæg, instruktioner og best practice-eksempler. Desuden skal vi være med til at vidensdeling ikke kun bliver et kortvarigt indsatsområde, men et område som skolens medarbejdere oplever giver en merværdi i dagligdagen og som i nogle tilfælde kan gøre livet som lærer nemmere og mere inspirerende. De praktiske forudsætninger vi skal sørge for, er en afdelingsopdelt mappestruktur og faglige arbejdsrum, der via interne links spiller sammen med de forskellige redskaber i SkoleIntra. Kompetencecenteret skal holde fast i overblikket over de mange muligheder, skolen råder over og bidrage med specialviden om kompenserende undervisningsmidler og materialer. Dermed kan Kompetencecenteret støtte op om dels den enkelte elevs undervisning og dels fungere som sparringspartner for lærerne og rådgive dem med hensyn til undervisningsmateriale og metodevalg. Kompetencecenteret bliver dermed et væsentligt omdrejningspunkt for vidensdelingskulturen på skolen. Derudover er fagudvalgsformændene vigtige i og med, at de får til opgave at vedligeholde og udbygge f.eks. arbejdsrum, debatfora m.m. således at kollegerne oplever, at de forskellige funktioner er inspirerende og vedkommende. Alle lærere har ligeledes en vigtig opgave i at bidrage med viden, erfaringer og indsigt således, at alle kan få et udbytte af vidensdeling. Hvis dette lykkes vil vi på Kolind Centralskole opleve en større bredde i faglige og didaktiske udtryksmuligheder og samtidig opnå et tættere samarbejde om fagene og eleverne, hvor vi kan inspirere og supplere hinanden som kolleger til gavn for både lærere og elever. Pædagogisk it vejledere Morten Borup og Frederik Stengaard 11