Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3

Transkript

1 Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Vejledere i Greve Kommune. 16. december 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC

2 Mål med dagen I kan planlægge og beskrive et læringsmålstyret undervisningsforløb med fagligt og didaktisk klare læringsmål og relevante undervisningsaktiviteter I kan planlægge elevaktiviteter, der giver tydelige tegn på læring og understøtter at eleverne når læringsmålene I kan observere med fokus på tydelige læringsmål, kriterier for målopfyldelse og tegn I kan anvende forskellige former for feedback Aktiviteter der skal understøtte, at vi når målene: Der veksles mellem oplæg og øvelser og videoeksempler

3 Program Udveksling af erfaring med observations- og refleksionsøvelsen Tegn på læring i elevaktiviteten Austins butterfly 11:30:Frokostpause Forholdet mellem konkrete færdighedsmål og dannelse Feedback og observationsøvelse med video (billedanalyse) Observations- og refleksionsøvelse til næste gang med fokus på tegn på læring og feedback

4 Lidt opsamling fra sidst

5 Læringsmål styrer valg af indhold og elevaktiviteter Kompetencemål, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål og de konkrete læringsmål for forløb Læringsmål Indhold Elevaktivitet

6 Fordi vi ved at gode læringsresultater opstår når der er tydelige læringsmål, som er formidlet klart til eleverne eleverne tager læringsmålene på sig fælles forpligtethed på at nå læringsmålene hos lærere og elever kriterier for målopfyldelse er tydelige for eleverne omhyggelig feedback fra læreren på elevernes læringsresultater undervejs i læreprocessen Eleverne deltager selv i evaluering af deres læringsudbytte

7 Øvelse: Vælg et fag og find fagets mål Vælg et eller flere kompetenceområder og kompetencemål fra Fælles Mål, der passer til et forløb, du arbejder med eller vil arbejde med og skriv det ind i dit planlægningsskema. Vælg et eller flere færdigheds- og vidensmål, som knytter sig til kompetencemålet/kompetencemålene.

8 Prøv at udforme læringsmålet så det begynder med: Eleven kan Vær så opmærksom på det valgte indhold det valgte handleverbum Er målet relevant, passende ambitiøst og evaluerbart?

9 Vigtig erfaring Når der skal formuleres konkrete læringsmål hjælper det meget, hvis sætningen begynder med Eleven kan og Eleverne kan ; Du kan og I kan Læringsmål konstrueres ved at koble en indholdskategori med et verbum, der indeholder en handling Målets faglige sværhedsgrad bliver til i kombinationen af indholdets kompleksitet og verbets kompleksitet Giv dem sammen sproglige form, som kompetencemålene og færdighedsmålene i Fælles Mål blot mere konkrete tilpasset forløbet og eleverne. Dermed bliver målet evaluerbart

10 Øvelse: Beskriv undervisningsaktiviteterne Angiv tydeligt hvad læreraktiviteten og hvad elevaktiviteten er

11 Mål og kriterier for vurdering Udvikle handlestrategier Handling i praksis Identificere udviklingsbehov Systematisk iagttagelse Vurdering ud fra kriterier Analyse

12 Observation og refleksion 1. Aftal med kollega, at du observerer på, hvordan kollegaen gør læringsmålene tydelige for eleverne i undervisningssituationen og får eleverne til at tage læringsmålene på sig 2. Kollegaen beskriver, hvad han/hun har tænkt sig at gøre 3. Observer med det fokus. Brug et simpelt skema:

13 Didaktisk samtale lige efter observationen Hold fokus på den aftalte problemstilling Lad kollegaen lægge ud med egne iagttagelser og overvejelser Præsenter dine iagttagelse, hvor du holder din fortolkning tilbage Drøft sammen hvordan det iagttagede kan fortolkes og hvilke ideer til undervisningspraksis, det giver anledning til

14 Sekvens: Erfaring med afprøvning

15 Næste sekvens - angive tydelige tegn på læring I kan planlægge undervisningsaktiviteter i et læringsmålstyret undervisningsforløb, hvor I kan angive tydelige tegn på læring og tydelige kriterier for målopfyldelse

16 Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

17 Lineær logik med udgangspunkt i læringsmål Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

18 Relationsmodellen er også en refleksionsmodel, der viser de sammenhænge, der skal reflekteres didaktisk over Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

19 Hvordan kan vi opnå begrundet data-baseret viden om vores elevers læringsudbytte? Vi ønsker viden om elevernes læringsudbytte, der kan begrundes med dokumentation i form af data om elevernes præstationer, opgaveløsningen og produkter (tegn på læring) Indledende test ved forløbets begyndelse, der viser elevernes udgangspunkt, kombineret med afsluttende identisk test ved forløbets afslutning er kun én af metoderne og ikke altid mulig eller relevant Vurderinger undervejs mens eleverne arbejder, der giver mulighed for formativ feedback på rette tid, har stor positiv effekt på elevernes læring

20 Fra beskrivelse af undervisningsaktivitet til angivelse af tegn på læring Tegn på læring er det som eleven kan kommunikere, praktisk demonstrere og skabe Undervisningsaktiviteterne skal derfor: Skabe passende læringsudfordringer for alle elever Beskrivelsen af undervisningsaktiviteterne skal klart beskrive den elevaktive del Det er i elevaktiviteten at der kan iagttages tegn på læringsudbytte Støtte alle elever i forhold til at nå målene Rumme elevaktiviteter, der viser lærere og elever tegn på læring

21 Fokus på tegn på læring Tegn ud fra lyttende og spørgende metoder Læreren har løbende dialog med elever lytter til elevernes dialog stiller spørgsmål til elever og får svar Eleverne bliver også opmærksomme på, hvad de selv og andre kan gøre rede for, beskrive, tolke og forklare

22 Fokus på tegn på læring Tegn ud fra observerende metoder Læreren observerer direkte, hvilke færdigheder eleverne demonstrerer i praksis Eleverne bliver opmærksomme på at observere, hvilke færdigheder de selv og andre har opnået

23 Fokus på tegn på læring Tegn ud fra analyse af produkter, eleverne har skabt Læreren analyserer de produkter, eleverne har skabt foretager slutning fra, hvad eleverne har skabt til, hvad de har lært Eleverne bliver opmærksomme på at se efter, hvordan de produkter, de selv og andre har skabt, er udtryk for, hvad de har lært

24 Eksempel på brug af de tre datatyper Eleverne arbejder individuelt eller i grupper med konkrete opgaver Vi går systematisk rundt til dem alle, og vi iagttager, hvad de gør (observation), lytter til deres dialog og går i dialog med dem (spørgemetode), og vi analyserer det, de skaber (produktanalyse). Vi anvender alle tre data-typer og kombinerer dem i en hurtig vurdering af elevernes læringsprogression Vi giver eleverne formativ feedback på rette tidspunkt på grundlag af vurderingen

25 Erfaring med tegn på læring - knytter sig til elevaktivitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbytte, viser sig i undervisningsaktiviteternes elevaktive dimension Undervisningsaktiviteterne skal derfor have to kvaliteter: understøtte læringen via elevaktivitet være egnede til at vise tegn på læring (validitet) Forskellige metoder til at vurdere elevernes læringsresultater giver mere sikker viden

26 Læringsmål Elevernes læringsaktivitet Tegn på elevernes læring

27 Tegn er forudsætning for evaluering Nogle læringsmål er vanskeligere at sætte tegn på end andre komplekse forståelser analytiske kompetencer praktiske færdigheder Læreren må være opmærksom på, at der også for vigtige, men komplekse læringsmål, sættes tegn Hvis ikke læreren har overvejet tegn, kan læreren ikke evaluere og ikke give eleverne feedback Hvis eleverne ikke ved, hvordan de kan vide, hvad de har lært, kan de ikke være med i evalueringen

28 Læringsmål Matematik efter 6.kl. Klasse: Fag: Mat. Tidsforbrug: 6 lektioner Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder: Geometri og måling Matematiske kompetencer Færdigheds- og vidensmålspar Færdigheds/vidensmål: [i Måling Eleven kan anslå og bestemme omkreds og areal Eleven har viden om metoder til at anslå omkreds og areal herunder metoder med digitale værktøjer Hjælpemidler Eleven kan anvende hjælpemidler med faglig præcision Eleven har viden om forskellige hjælpemidlers anvendelighed i matematiske situationer

29 Læringsmål efter 6. kl. Læringsmål for forløbet 1. Eleverne/I kan måle og beregne omkreds og areal af kvadrater og rektangler. 2. Eleverne/I kan anvende relevante hjælpemidler 3. Eleverne/I kan lave regler, som gælder, når man beregner areal og omkreds af kvadrater og rektangler.

30 Tegn på læring - som det eleverne viser i kraft af det de gør Det minimalt acceptable Det udtømmende niveau 1. Du måler lokalets længder og bredder med målehjul eller den store lineal med +/- 10 cm nøjagtighed 2. Du beregner omkredsen af lokalet med en nøjagtighed på +/- 60 cm 3. Du tegner en skitse af lokalet og deler det op, så du kan beregne arealet 4. Du viser på skitsen, hvordan du regner arealet og omkredsen ud 5. Du bruger de rigtige enheder, når du beskriver størrelsen af arealet og omkredsen 6. Du opstiller en formel eller beskriver en regel, der gælder, når du skal regne kvadraters og rektanglers omkreds og areal ud.

31 Eksempel fra dansk Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Læreren giver oplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Eleverne læser Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus på fortælleren Eleverne går sammen i grupper finder både fortælleren og drøfter litteratursamtalens fire spørgsmål. Eleverne omskriver fortællerpositionen Eleven understreger steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jegfortælling og en 3. personfortælling Eleven omskriver korrekt fortælleren Elevudsagn i klassesamtale der gør rede for fortælleren

32 Eksempel fra samfundsfag Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger Eleven har viden om mediers betydning for politik Eleven kan diskutere hvordan den politiske nyhed anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan udvikle ideer til, hvordan de selv eller sammen med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden

33 Eksempel fra samfundsfag Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger Eleven har viden om mediers betydning for politik Eleven kan diskutere hvordan den politiske nyhed anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan udvikle ideer til, hvordan de selv eller sammen med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden Eleverne læser tekst om nyhedskriterier, og finder på nyhedsmedierne eksempler på nyheder, der på forskellig måde lever op til kriterierne Læreren formidler med udgangspunkt i samfundsfaglig lærebog, hvordan nyhedsmedier opnår deres indtjening gennem salg af nyheder Læreren introducerer til begrebet politisk nyhed, som en særlig slags nyhed og til begrebet den politiske dagsorden. Eleverne finder eksempler på politiske nyheder i nyhedsmedierne og undersøger hvordan forskellige aktører forsøger at anvende den politiske nyhed til at påvirke den politiske dagsorden. Eleverne interviewer en journalist, en repræsentant for en interesseorganisation, en repræsentant for en græsrodsbevægelse og en politiker fra et politisk parti om deres brug af politiske nyheder. Eleverne udvikler ideer til, hvordan en politisk nyhed kan skabes, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden.

34 Eksempel fra samfundsfag Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger Eleven har viden om mediers betydning for politik Eleven kan diskutere hvordan den politiske nyhed anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan udvikle ideer til, hvordan de selv eller sammen med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden Eleverne læser tekst om nyhedskriterier, og finder på nyhedsmedierne eksempler på nyheder, der på forskellig måde lever op til kriterierne Læreren formidler med udgangspunkt i samfundsfaglig lærebog, hvordan nyhedsmedier opnår deres indtjening gennem salg af nyheder Læreren introducerer til begrebet politisk nyhed, som en særlig slags nyhed og til begrebet den politiske dagsorden. Eleverne finder eksempler på politiske nyheder i nyhedsmedierne og undersøger hvordan forskellige aktører forsøger at anvende den politiske nyhed til at påvirke den politiske dagsorden. Eleverne interviewer en journalist, en repræsentant for en interesseorganisation, en repræsentant for en græsrodsbevægelse og en politiker fra et politisk parti om deres brug af politiske nyheder. Eleverne udvikler ideer til, hvordan en politisk nyhed kan skabes, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden. Eleverne finder konkrete eksempler i nyhedsmedierne på nyheder der på forskellig måde lever op til nyhedskriterierne Eleverne peger på hvilke nyhedskriterier nyhederne lever op til og begrunder en vurdering af, hvorfor nyhederne kan vække opmærksomhed hos forbrugerne af nyhedsmediet Eleverne giver eksempler på den politiske nyhed fra nyhedsmedierne og viser her hvordan politiske aktører anvender politiske nyheder til at påvirke den politiske dagsorden Eleverne sammenfatter konklusioner herom fra deres interviewundersøgelse Eleverne udvikler en konkret idé til en politisk nyhed

35 Eksempel fra kristendomskundskab Kompetenceområde: Bibelske fortællinger Kompetencemål: Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i bibelske fortællinger Omsatte læringsmål for forløb Eleven kan anvende den kristne grundfortællings treklang og begreberne retfærdighed, tilgivelse og barmhjertighed i tydningen af centrale bibelske tekster Eleven kan anvende begreberne i samtale om livsfilosofiske emner - i og udenfor en religiøs kontekst Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring

36 Eksempel fra kristendomskundskab Kompetenceområde: Bibels ke fortællinger Kompetencemål: Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspør gs-mål i bibelske fortællinger Omsatte læringsmål for forløb Eleven kan anvende den kristne grundfortællings treklang og begreberne retfærdighed, tilgivelse og barmhjertighed i tydningen af centrale bibelske tekster Eleven kan anvende begreberne i samtale om livsfilosofiske emner - i og udenfor en religiøs kontekst Valg af undervisningsaktiviteter Læreren præsenterer den kristne grundfortællings treklang og begreberne gerningsretfærdighed, tilgivelse og barmhjertighed Eleverne læser lignelsen om den fortabte søn Eleverne understreger de steder i teksten, hvor treklangen og begreberne er tydelige Eleverne visualiserer gennem en tegning, hvordan lignelsen tolkes ud fra den kristne grundfortællings treklang Eleverne digter videre på lignelsen Tegn på læring

37 Eksempel fra kristendomskundskab forenklet fra emu.dk Fælles Mål Kompetenceområde: Bibelsk e fortællinger Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i bibelske fortællinger Eleven kan anvende den kristne grundfortællings treklang og begreberne retfærdighed, tilgivelse og barmhjertighed i tydningen af centrale bibelske tekster Eleven kan anvende begreberne i samtale om livsfilosofiske emner - i og udenfor en religiøs kontekst. Læreren præsenterer den kristne grundfortællings treklang og begreberne gerningsretfærdighed, tilgivelse og barmhjertighed Eleverne læser lignelsen om den fortabte søn Eleven visualiserer gennem en tegning, hvordan lignelsen tolkes ud fra den kristne grundfortællings treklang Eleverne digter videre på lignelsen Eleverne kan understrege de steder i teksten, hvor treklangen er tydelig og hvor gerningsretfærdighed, tilgivelse og barmhjertighed omtales Eleven kan visualisere gennem tegning, hvordan lignelsen fremstiller den kristne grundfortællings treklang Eleven kan foretage en videredigtning, der opretholder lignelsens grundbetydning Eleven kan forklare, hvad videredigtningen siger om gerningsretfærdighed, tilgivelse og gudsriget med korrekt brug af begreberne

38 Eksempel på elev-tegning i forløbet. Hentet fra emu.dk

39 Øvelse: Beskriv tegn på læring vi kan se tegn på læring i elevernes aktivitet til kl 11:15 Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i deres viden og forståelse Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder de i praksis behersker Vi kan gennem at analysere produkter de skaber, foretage vurdering af, hvad de har lært

40 Overvej sammenhæng mellem mål, elevaktivitet og tegn Giver elevaktiviteten tydelige tegn på læring? Får du tegn på det, du ønsker tegn på set i forhold til læringsmål? Giver de tegn dig den mest gyldige viden, om dine elevers læringsudbytte? Er det de mest enkle og tydelige tegn, du kan komme i tanke om?

41 Næste sekvens - kriterier for målopfyldelse I kan overveje undervisningsdifferentiering som den kan ses i forhold til mål, tegn og kriterier

42 Austins butterfly - Feedback Klip : =ie7&rls=com.microsoft:da-dk:ie- Address&ie=&oe=&gws_rd=ssl

43 Udvikling i Austins tegning som resultat af formativ feedback baseret på entydige kriterier for målopfyldelse

44 Når der er entydige visuelle kriterier for målopfyldelse gengiv i tegning nøjagtigt:

45 FFM - niveauet Mål for alle elever Forenklede Fælles Mål er mål, som alle elever skal nå. Elever, som leverer en fremragende præstation, der opfylder målene på udtømmende vis, skal ifølge 7-trinsskalaen have højeste karakter. Målene er formuleret på et niveau, der ligger over middel, så elever, der opfylder målene til fulde, får højeste karakter. set 15. november 2015

46 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Men lærerne må kunne skabe en læringsbane, som alle elever kan træde ind på, og derfra påbegynde deres vej mod at nå de fælles mål så udtømmende som de kan I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål Læringsbanen er fælles, men nogle elever vil bevæge sig hurtigere og andre langsommere frem nogle elever vil nå længere end andre på vejen Lærerne skal have positive forventninger om at eleverne kan nå langt mod de fælles mål, men der skal være passende læringsudfordringer for alle elever på vejen

47 Forskellige niveauer af målopfyldelse på den fælles læringsbane

48 Passende læringsudfordringer for alle elever den nærmeste udviklingszone Alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige Hvis eleven ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt, eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt Vær opmærksom på at alle elever møder udfordrende mål

49 Læringsmål Det eleverne skal kunne Tegn på læring i elevaktiviteten Den læring eleverne viser i deres præstationer Kriterier for målopfyldelse Hvordan målopfyldelse vil kunne ses i elevernes præstationer

50 Tegn på læring som kriterier for målopfyldelse og som data om det faktiske læringsudbytte Kriterier for målopfyldelse kan ændres undervejs Kriterier for målopfyldelse formuleres i nogle tilfælde sammen med eleverne Tegn på læring De tegn på læring, der faktisk kan iagttages, når undervisningen gennemføres De tegn, der opstilles i planlægningsfasen, som kriterier for målopfyldelse

51 Erfaring Det kan være vanskeligt at definere forskellige niveauer af mål, af tegn og af niveauer af målopfyldelse De forskellige niveauer af tegn, som læreren angiver, er ofte de faktiske kriterier for målopfyldelse men vigtigt at være opmærksom på tegn på læring, der ikke er sat mål for Definition af forskellige niveauer af målopfyldelse er forudsætningen for at kunne skabe passende læringsudfordringer for alle elever og give dem støttende formativ feedback undervejs Team skal sammen udvikle kompetencen til at gøre det

52 Øvelse: Kriterier for målopfyldelse - vælg et af læringsmålene i dit skema Kriterier for målopfyldelse er knyttet til elevens præstation i de konkrete elevaktiviteter. Kriterier for målopfyldelse inddrager derfor undervisningens indholdsvalg og aktiviteter. Kan du beskrive den præstation, som du vil vurdere som udtryk for den mindst acceptable målopfyldelse? Kan du beskrive andre niveauer af målopfyldelse frem mod den udtømmende målopfyldelse? Beskriver dine kriterier aspekter af præstationen/opgaveløsningen/produktet? Beskriver dine kriterier en realistisk forventning?

53 Refleksion: Når vi har fokus på tydelige tegn og evaluering af læringsudbytte er en faldgrube at vi overser de overordnede kompetencemål og folkeskolens formål (dannelse) På den anden side, hvis ikke vi har fokus på del-elementer og konkrete færdigheder stilladserer vi ikke elevernes vej mod kompetencerne

54 Næste sekvens: Feedback

55 Lektionens gennemførelse: effektiv feedback Hattie: Synlig læring for lærere, 2014, kap. 7 Feedback er et af de mest gennemgående træk ved virkningsfuld undervisning og læring. Feedback har til formål at reducere kløften mellem det sted, hvor eleven er, og det sted hvor hun skal være Mellem nuværende præstationer og kriterier for målopfyldelse

56 Formativ feedback i gennemførelsesfasen Læreren er løbende opmærksom på, at alle elever får passende læringsudfordringer og opnår læringsudbytte i relation til læringsmålene hvor befinder eleverne sig i deres læring? hvor skal eleverne videre hen i deres læring? hvordan når eleverne frem til de opstillede læringsmål? Læreren giver løbende eleverne feedback herpå Eleverne giver læreren feedback på, hvor de får læringsmuligheder og hvor der opstår læringsvanskeligheder for dem

57 Tre vigtige feedback spørgsmål undervejs mens eleverne aktivt søger at nå målene Hvis læreren har iagttaget elevens proces og læringsudbytte kan elevens læreproces understøttes med disse spørgsmål: Hvad har du opnået nu? Hvad skal du så opnå herefter? Hvordan opnår du det? Den formative feedback til elevens undervejs, mens eleverne aktivt søger at nå læringsmålene, er en af den allervigtigste faktorer, der fremmer elevers læring

58 Feedback på opgaveniveau Bidrager til af forstå hvor korrekt opgaverne er forstået/udført set i forhold til målet Omfatter at fortælle om opgaver er løst korrekt eller ej, eller om der skal tilføjes information eller en anden information du har gennemført beregningen korrekt du har fået hovedpunkterne med i dit referat du mangler at notere, hvor og hvornår kilden er skabt du skal ikke komme med egne synspunkter her, men kun sammenfatte kildernes synspunkter sagligt Effektiv, hvis der arbejdes videre med opgaven

59 Feedback på procesniveau Bidrager til at forstå hvilken proces, der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne Omfatter feedback på strategier til at løse opgaven og nå resultater Inden du går videre, skal du forklare begrebets betydning. Du skal finde ud af, hvad årsagen til problemet er, for at finde ud af, hvordan du undgår, at problemet opstår. Hvis du skal vurdere, om du kan begrunde, at det er en god løsning, kan du opstille to kolonner. Én med fordele og én med ulemper ved løsningen. Vær opmærksom på at tage luften ind, når du trækker højre arm tilbage. Effektiv til udvikling af læringskompetence

60 Feedback på selvreguleringsniveau Bidrager til at den lærende kan overvåge og styre sine læringsaktiviteter selv og vurdere sine resultater i forhold til mål Du var usikker på, om du havde brugt begrebet magnetisme korrekt i din rapport. Hvordan fik du så kontrolleret det? Hvorfor tror du, at du fik et forkert resultat? Kan du se, hvor fejlen opstod? Du blev ikke færdig med opgaven indenfor tidsrammen. Har du en idé til, hvordan du kan lykkes med at styre tiden ved næste opgave? Effektiv til udvikling af læringskompetence

61 Udfordrende mål forholder sig til feedback på tre måder: De informerer om det ønskede præstationsniveau Feedback gør det muligt at opstille yderligere mål Hvis målene ikke udfordrer, er feedback af ringe værdi

62 Feedback versus ros Hold ros og feedback på læringen adskilt. Ros svækker budskabet, hvis feedback skal fremme effektiv læring.

63 Elever kan give hinanden feedback, men Det kan være effektivt, hvis eleverne, der giver feedback, har forstået læringsmålene kender kriterierne for målopfyldelse kan se sammenhængen mellem elevaktiviteten, elevopgaverne og læringsmålene er opmærksomme på at feedback skal være på præstationen og ikke på personen

64 Eleverne giver læreren feedback på undervisningen Vi skal aktivt efterspørge elevernes erfaring med hvad i undervisningen, der støttede deres læring, og hvad der gav dem vanskeligheder En systematisk metode kan være fokusgruppeinterview med elever Det giver os vigtig viden om undervisningens kvalitet i forhold til at støtte elevernes læring Det understøtter at eleverne bliver opmærksom på hvad der fremmer deres læring, og hvad der ikke gør udvikling af læringskompetence

65 Fokusgruppeinterview med elever om undervisningen Gruppens størrelse: ca. 8 elever Stil spørgsmål 1: Hvornår oplevede du især, at undervisningen støttede, at du nåede læringsmålet? Runde hvor alle kommer til orde. Følg op: Hvad var det som støttede dig? Ny runde. Stil spørgsmål 2: Hvornår oplevede du, at du fik vanskeligheder med at nå læringsmålet? Runde hvor alle kommer til orde. Følg op: Hvad var det som gav vanskeligheder? Ny runde. Optimalt hvis én lærer styrer processen, og en anden tager referat. Hvis du er alene, så tag selv noter og lydoptag interviewet.

66 Feedback et led i evaluering Filmklip: Under filmen: Individuelt: Skriv jeres iagttagelser, jeres fortolkning og opstil refleksionsspørgsmål

67 Efter filmen 1. Runde, hvor I præsenterer jeres iagttagelser, uden at komme med vurderende udsagn. 2. Runde, hvor I præsenterer jeres fortolkninger. 3. Fælles drøftelse: Hvis I var vejleder for læreren i filmklippet, hvordan ville I skabe et refleksionsrum? Hvad ville I spørge ind til?

68 Aktivitet: Angiv ideer til feedback i jeres forløb

69 Fokus på feedback i forhold til jeres forløb 20 min Undersøg jeres forløb, og hvordan I giver feedback i forhold til de forskellige feedbackformer (de fire). De tre på opgaveløsningen og den fjerde på person Hvilke af disse feedbackprocesser vil du lægge ind: Elev giver feedback til sig selv Elever giver feedback til hinanden Lærer giver feedback til elever Elever giver feedback til lærer Hvilke aktiviteter understøtter de feedbackprocesser?

70 Øvelser til de næste gange 4. dag er 18. januar 2016, hvor I har fokus på vejledning med Mikael Axelsen Medbring gerne erfaringer med vejledning, som I kan bringe ind i undervisningen 5. gang er 29. februar 2016, hvor I har Didaktik del 3 med mig Inden 5. gang må I meget gerne have afprøvet aktiviteter med brug af lærerens formative feedback på elevernes læringsudbytte og efterfølgende didaktisk reflekterende samtale med kollega herom