Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997"

Transkript

1 Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Konklusion Hovedkonklusionerne i nærværende rapport er, at stadig flere pendler til og fra Århus Kommune. Der er en kraftig stigning i antallet af pendlere mellem Århus Kommune og andre kommuner. Det vil sige, at stadig flere arbejder i en anden kommune end der, hvor de har bopæl. I perioden 1997 til 2001 er antallet af ind- og udpendlere i Århus Kommune steget fra til Rapporten viser ligeledes, at pendlingsafstanden er stigende, således at stigningen i antallet af pendlere er mest markant blandt gruppen af pendlere, der pendler til og fra andre kommuner end nabokommunerne. Af rapporten fremgår det ligeledes, at antallet af pendlere mellem lokalsamfundene internt i Århus Kommune også er stigende. Der er fortsat flest indpendlere til lokalsamfundene City og Havnen, men antallet af indpendlere til dette område er faldet fra til i perioden fra 1997 til Dette fald kan konstateres på trods af den ellers generelle stigning i antallet af pendlere også internt i Århus Kommune. Introduktion Denne analyse beskriver pendlingsmønstret, dvs. den enkelte borgers rejse fra bopæl uden for Århus Kommune til arbejds- eller uddannelsessted i Århus Kommune og fra bopæl i Århus Kommune til arbejds- eller uddannelsessted uden for Århus Kommune pr. 1. januar 2001 og pr. 1 januar Rapporten indeholder således et billede af, hvordan pendlingsmøstret ser ud nu i 2001, hvordan pendlingsmønstret så ud i 1997 samt en beskrivelse af udviklingen fra 1997 til I denne rapport forstås begrebet pendling dels som daglige rejser mellem bopæl og arbejdssted for alle beskæftigede personer dels som daglige rejser mellem bopæl og uddannelsessted for alle uddannelsessøgende. De anvendte tal forudsætter, at der er tale om en daglig pendling, men i princippet kan pendlingen foregå sjældnere, idet det ikke er muligt at se, hvor ofte folk rejser til og fra arbejde eller uddannelsessted, eller hvorvidt personer har hjemmearbejdsplads eller lign. Rapporten er baseret på data fra Danmarks Statistik 1. For den enkelte kommune eller det enkelte lokalsamfund i Århus Kommune er det muligt at tale om en bruttopendling og en nettopendling. Bruttopendlingen indeholder summen af alle ind- og udpendlere til/fra den pågældende kommune eller lokalsamfund, mens nettopendlingen anvendes, når antallet af udpendlere fratrækkes antallet af indpendlere. Nettopendlingen udtrykker 1 Data fra Danmarks Statistik er bl.a.: befolkningsoplysninger om befolkningen over 16 år pr. 1. januar 2001 og KÅS PENDLING 2001, der er baseret på befolkningens pendlingsmønster i sidste uge af november

2 således forskellen mellem antallet af arbejdspladser i Århus Kommune og antal århusianere beskæftiget i Århus Kommune. En pendlingsanalyse er interessant, da den giver et indtryk af arbejdskraftens daglige bevægelighed. En høj mobilitet i arbejdsstyrken er afgørende for samfundet, således at der ikke opstår flaskehalsproblemer, ligesom pendling også har betydning for skattegrundlag, kommunale serviceudgifter, liv i lokalsamfundene, planlægning af infrastruktur, kollektiv/privat trafik, forurening mv. Rapporten er struktureret således, at først beskrives det overordnede pendlingsmønster, dvs. pendlingen til og fra Århus Kommune fordelt på lokalsamfund. Dernæst analyseres pendlingen til og fra Århus Kommune i forhold til nogle demografiske og socioøkonomiske faktorer, fx køn, uddannelse, erhverv og bruttoindkomst. Sidst i rapporten fokuseres på den interne pendling i Århus Kommune. Pendling til og fra Århus Kommune I alt personer var i 2001 beskæftiget i Århus Kommune, og heraf havde personer bopæl i Kommunen. For således at skabe ligevægt mellem arbejdspladser og arbejdskraft, var der en nettoindpendling på personer fra andre kommuner til Århus Kommune. Dertil kommer en nettoindpendling på 438 uddannelsessøgende, således at den samlede nettopendling til Århus Kommune i 2001 udgjorde personer. Tabel 1 viser det samlede antal personer, der pendler til de enkelte lokalsamfund i Århus Kommune fra andre kommuner, samt antal personer, der pendler fra lokalsamfund i Århus Kommune til andre kommuner i 2001 og i Af tabellen fremgår det, at selv i lokalsamfund med en relativ lille nettopendling, er der et betydeligt antal ind- og udpendlere. 2

3 Tabel 1. Antal Ind- og udpendlere til og fra Århus Kommune opgjort på lokalsamfund, for årene 2001 og Indpendling Udpendling Nettoind- Indpendling Udpendling Nettoindpendling pendling City og Havnen Frederiksbjerg Vesterbro Trøjborg Holme-Højbjerg-Skåde Viby Hasle Christiansbjerg Vejlby-Risskov Åby Tranbjerg Hasselager-Kolt Stavtrup-Ormslev Brabrand-Gjellerup Tilst-Brabrand Nord Skejby-Lisbjerg Lystrup-Elsted-Elev Skæring-Egå Beder-Malling Mårslet Solbjerg Harlev-Framlev Sabro-Borum Trige-Spørring Hårup-Mejlby Hjortshøj Skødstrup-Løgten Uoplyst I alt Gruppen af uoplyste skyldes, at enkelte arbejdsstedsadresser kun kan forefindes på kommuneniveau, idet adresseoplysningerne ikke indeholder adressekode. Det kan f.eks. være ansatte indefor forsvaret, der alene kan opdeles på arbejdstedskommune. Nettoindpendling foregår primært til lokalsamfundene inden for Århus byområde, mens nettoudpendling overvejende stammer fra lokalsamfundene uden for Århus byområde. Områderne inden for Ringgaden - City og Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg - tegner sig i 2001 for ca. 25 pct. af alle ind- og udpendlinger, og City og Havnen markerer sig som det største nettoindpendlingsområde. Fra 1997 til 2001 er det samlede antal pendlere til og fra Århus Kommune steget med knap 18 pct. Den relative stigning er størst i antallet af udpendlere. I 2001 er der udpendlere mod i Det svarer til en stigning på 21 pct. Antallet af indpendlere er i , hvor der i 1997 var , hvilket er en stigning på 16 pct. Der er således tale om en relativt kraftigere stigning i antallet af personer, som bor i Århus Kommune og arbejder i andre kommuner, sammenlignet med dem, som bor udenfor Århus Kommune og arbejde i Århus Kommune. 3

4 Pendling er tæt forbundet med graden af beskæftigelse, og dermed med den økonomiske aktivitet i samfundet. Siden 1994 har der i Danmark været et opsving i beskæftigelsen. Dette opsving har også haft betydning for antallet af pendlere til og fra Århus, idet flere mennesker skal til og fra arbejde. Af tabel 2 fremgår, at højkonjunkturen og den medfølgende stigende beskæftigelse har medført, at indpendlere og udpendlere blev registreret som pendlende i forbindelse med beskæftigelse i Det svarer til en bruttopendling blandt beskæftigede på i alt personer. I forhold til 2000 er det en stigning på godt tre pct., og en stigning på godt 30 pct. i forhold til Indpendlingen til Århus Kommune er steget støt igennem de sidste 7 år, og det samme har været tilfældet med udpendlingen fra Århus Kommune. Som det fremgår af tabel 2, har det kraftigt stigende antal ind- og udpendlere således ikke haft samme effekt på nettoindpendlingen til Århus Kommune. Der har de sidste år kun været en svag stigning i nettoindpendlingen. Det vil sige, at mobiliteten går begge veje og er således et tegn på, at mobiliteten generelt er stigende. Tabel 2. Antal beskæftigede ind- og udpendlere til og fra Århus Kommune, År Indpendlere Udpendlere Bruttopendling Nettoindpendling Det fremgår af tabellerne 3a-3d, der viser den samlede pendling - dvs. både erhvervs- og uddannelsespendling - til og fra Århus Kommune, fordelt på køn og erhvervsgrupper, at mænd pendler i større omfang end kvinder. Knap 60 pct. af alle pendlere er således mænd. Det eneste erhvervsområde, hvor der er flere kvindelige ind- og udpendlere end mænd, er inden for undervisning, dag- og døgninstitutioner samt sundhedsvæsen (jvf. tabel 3a-3d). Inden for disse erhvervsgrupper pendler kvinder til og fra Århus Kommune, hvilket svarer til ca. 36 pct. af alle kvindelige ind- og udpendlere. 2 Tabel 2 indeholder kun en oversigt over antallet af beskæftigede pendlere. Gruppen af uddannelsessøgende er således ikke med i tabellen. 4

5 Fra 1997 til 2001 er antallet af mandlige indpendlere steget med 12 pct. og antallet af mandlige udpendlere er steget med 19 pct. Den absolutte største stigning blandt mandlige indpendlere er inden for øvrige private serviceerhverv. Her pendler flere ind til Århus Kommune i 2001 sammenlignet med 1997, hvilket svarer til en stigning på 29 pct. Det eneste erhvervsområde, hvor der er sket et fald i indpendlingen fra 1997 til 2001 er blandt de uddannelsessøgende. Her er antallet af indpendlere faldet med 112 personer. Blandt de uddannelsessøgende er der samtidig sket en meget kraftig stigning i antallet af udpendlere - en stigning på personer, hvilket svarer til en stigning på over 90 pct. i perioden fra 1997 til Tabel 3a. Indpendling til Århus Kommune, fordelt på køn og erhvervsgrupper, for årene 2001 og Absolutte fordeling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Landbrug m.v Industri mv Bygge- og anlægsvirksomhed og transport Handel m.v Øvrige private serviceerhverv Undervisning, dag- og døgninst., sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Uoplyst erhverv Uddannelsessøgende I alt Tabel 3b. Udpendling fra Århus Kommune, fordelt på køn og erhvervsgrupper, for årene 2001 og Absolutte fordeling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Landbrug m.v Industri mv Bygge- og anlægsvirksomhed og transport Handel m.v Øvrige private serviceerhverv Undervisning, dag- og døgninst., sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Uoplyst erhverv Uddannelsessøgende I alt

6 Tabel 3c. Nettoindpendling til Århus Kommune, fordelt på køn og erhvervsgrupper, for årene 2001 og Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Landbrug m.v Industri mv Bygge- og anlægsvirksomhed og transport Handel m.v Øvrige private serviceerhverv Undervisning, dag- og døgninst., sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Uoplyst erhverv Uddannelsessøgende I alt Tabel 3d. Bruttopendling til Århus Kommune, fordelt på køn og erhvervsgrupper, for årene 2001 og Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Landbrug m.v Industri mv Bygge- og anlægsvirksomhed og transport Handel m.v Øvrige private serviceerhverv Undervisning, dag- og døgninst., sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Uoplyst erhverv Uddannelsessøgende I alt % Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Landbrug m.v Industri mv Bygge- og anlægsvirksomhed og transport Handel m.v Øvrige private serviceerhverv Undervisning, dag- og døgninst., sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Uoplyst erhverv Uddannelsessøgende I alt Ses der på ind- og udpendlernes erhvervsstatus fremgår det af tabel 3d, at knap 8 pct. er uddannelsessøgende, mens de resterende godt 92 pct. er i beskæftigelse i De 92 pct. fordeler sig således; ca. 21 pct. er beskæftiget inden for undervisning, dag- og døgn- institutioner samt sundhedsvæsen, ca. 17 pct. inden for handel mv., ca. 16 pct. inden for Bygge- og anlægsvirksomhed og transport, ca. 16 pct. indenfor industri m.v. samt ca. 15 pct. inden for de øvrige private serviceerhverv, mens resten fordeler sig på landbrug, øvrige offentlige ydelser og uoplyst erhverv. 6

7 Tabel 4. Beskæftigede ind- og udpendlere i Århus Kommune, fordelt på køn og alders - grupper, for årene 2001 og Alder Indpendlere Udpendlere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år år år år år I alt % Indpendlere Udpendlere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år år år år år I alt Alder Indpendlere Udpendlere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år år år år I alt % Indpendlere Udpendlere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år år år år I alt NOTE: At tallene i tabel 4 er forskellige fra tallene i de øvrige tabeller skyldes, at tabel 4 er begrænset til aldersgruppen årige. Der findes således beskæftigede ind- og udpendlere til Århus Kommune, der er over 74 år eller under 15 år. Tabel 4 viser de beskæftigede ind- og udpendlere i Århus Kommune, fordelt på køn og alder. Af tabellen fremgår, at udpendlere i 2001 generelt er yngre end indpendlere - 40 pct. af udpendlerne er under 30 år, mens det for indpendlere er 22 pct., der er under 30 år. Kvindelige 7

8 pendlere i 2001 er yngre end mandlige. Ca. 32 pct. af de kvindelige ind- og udpendlere er under 30 år, mens det for de mandlige pendlere er 25 pct., der er under 30 år. I forhold til 1997 er det primært i gruppen af årige, at der er sket væsentlige forandringer i pendlingmønstret. I denne gruppe er der eller 40 pct. flere ind- og udpendlere i 2001 sammenlignet med Tabel 5. Beskæftigede ind- og udpendlere i Århus Kommune fordelt på arbejdsstilling og bruttoindkomst, for årene 2001 og Under el. mere Bruttoindkomst i kr. I alt Indpendlere Selvstændig/medhj. ægtefælle Lønmodtagere, højtniveau Lønmodtagere, mellemniveau Lønmodtagere, grundniveau Lønmodtagere i øvrigt I alt I alt i % Udpendlere Selvstændig/medhj. ægtefælle Lønmodtagere, højtniveau Lønmodtagere, mellemniveau Lønmodtagere, grundniveau Lønmodtagere i øvrigt I alt I alt i % Nettoindpendling Under el. mere Bruttoindkomst i kr. I alt Indpendlere Selvstændig/medhj. ægtefælle Lønmodtagere, højtniveau Lønmodtagere, mellemniveau Lønmodtagere, grundniveau Lønmodtagere i øvrigt I alt I alt i % Udpendlere Selvstændig/medhj. ægtefælle Lønmodtagere, højtniveau Lønmodtagere, mellemniveau Lønmodtagere, grundniveau Lønmodtagere i øvrigt I alt I alt i % Nettopendling

9 Tabel 5 viser de beskæftigede ind- og udpendlere i Århus Kommune, fordelt efter bruttoindkomst og arbejdsstilling. Af tabel 5 fremgår, at indpendlere i 2001 generelt har en højere bruttoindkomst end udpendlerne - 77 pct. af de beskæftigede indpendlerne havde en bruttoindkomst over kr., mens det for udpendlere var 62 pct. De personer, som pendlede til Århus Kommune efter arbejde, tjener således generelt mere end de personer, som rejser fra Århus Kommune til andre kommuner efter arbejde. Det ses ligeledes af tabel 5, at flertallet af de personer, der pendler ind og ud af Århus Kommune i 2001 tjener mere end kr. om året. Antallet af indpendlere, som tjener mere end kr. er , hvilket svare til 57 pct. af alle indpendlere. Antallet af udpendlere, som tjener mere end kr. er , hvilket svarer til 47 pct. af alle udpendlere. I forhold til 1997 er den største stigning blandt ind og udpendlere sket i gruppen, der tjener mere end kr. I 1997 var der indpendlere, som tjente mere end kr. Dette antal er i 2001 steget til , hvilket er en stigning på personer eller 52 pct. Antallet af indpendlere til Århus Kommune er faldet indenfor alle de andre indkomstgrupper - dvs. indkomstgrupperne under kr. - i perioden 1997 til Det kan således konkluderes, at gruppen af indpendlere til Århus Kommune generelt tjener mere i 2001 end i For gruppen af udpendlere er billedet knap så entydigt, da stigningen i antallet af udpendlere er spredt lidt mere ud på forskellige indkomstgrupper, men dog også her med den klart største stigning for indkomstgruppen over kr. I 1997 var der udpendlere, som tjente mere end kr. Dette antal er i 2001 steget til , hvilket er en stigningen på personer eller 46 pct. Af tabel 6 fremgår, at i 2001 har 87 pct. af de mandlige indpendlere til Århus Kommune en bruttoindkomst over kr., mens kun 62 pct. af de kvindelige indpendlere har en bruttoindkomst over kr. Den samme tendens gør sig gældende blandt gruppen af udpendlere fra Århus Kommune, hvor 69 pct. af de mandlige udpendlere har en bruttoindkomst på over kr., mens det kun gjorde sig gældende for 49 pct. af de kvindelige udpendlere. Mandlige pendlere har således en gennemsnitlig højere indkomst end kvindelige pendlere. Sammenlignet med 1997 går det imidlertid den rigtige vej for de kvindelige pendlere, forstået på den måde, at bruttoindkomsten for kvindelige pendlere er stigende. I 1997 var det kun 43 pct. af de kvindelige pendlere, som havde en bruttoindkomst på over kr., hvor det i 2001 er 58 pct. For mændenes vedkommende var der i pct. af pendlerne, som havde en bruttoindkomst på over kr., hvor det i 2001 er 81 pct. Det er således tydeligt, at gruppen af kvindelige pendlere fortsat tjener mindre end de mandlige, men den relative indkomststigning er størst blandt kvindelige pendlere. 9

10 Tabel 6. Beskæftigede ind- og udpendlere i Århus Kommune fordelt på køn og bruttoindkomst, for årene 2001 og Under el. mere Bruttoindkomst i kr. I alt Indpendlere Mænd Kvinder I alt Udpendlere Mænd Kvinder I alt Bruttopendling Nettoindpendling Under el. mere Fordeling i % I alt Indpendlere Mænd Kvinder Udpendlere Mænd Kvinder Under el. mere Bruttoindkomst i kr. I alt Indpendlere Mænd Kvinder I alt Udpendlere Mænd Kvinder I alt Bruttopendling Nettoindpendling Under el. mere Fordeling i % I alt Indpendlere Mænd Kvinder Udpendlere Mænd Kvinder

11 Tabel 7 viser de beskæftigedes ind- og udpendling til og fra Århus Kommune, fordelt på kommuner. Meget af den pendling, der foregår til og fra Århus Kommune sker fra og til nabokommunerne. Det skal i den forbindelse nævnes, at der for mange pendlere mellem Århus Kommune og nabokommunerne heller ikke er længere end mellem arbejdsplads og bopæl i Århus Kommune. Det afhænger helt af, hvor man er bosat i kommunen. Tabel 7. De beskæftigedes ind- og udpendling til og fra Århus Kommune, fordelt på kommuner, Indpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Andre kommuner i alt I alt, indpendling Udpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Andre kommuner i alt I alt, udpendling Nettoindpendling

12 Tabel 7a. De beskæftigedes nettoind- og bruttopendling til og fra Århus Kommune, fordelt på kommuner, Nettoindpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Andre kommuner i alt Nettoindpenling i alt Bruttopendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Andre kommuner i alt Bruttopendling i alt Tabel 7 viser, at antallet af pendlere til og fra nabokommunerne kun har været svagt stigende siden Fra 1994 til 2001 er stigningen i antal pendlere til og fra nabokommunerne kun steget fra til , svarende til ca. 17 pct. Stigningen blandt pendlere til og fra andre kommuner, som ligger længere væk, er derimod steget fra til svarende til hele 41 pct. Det er således tydeligt, at ikke nok med, at der pendles mere i 2001 end i pendlingensafstanden er også steget betydeligt. Denne tendens gør sig ikke kun gældende for pendlere til og fra Århus Kommune. En undersøgelse udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet fra november 2001 viser, at antallet af pendlere i hele Danmark er steget op gennem 1990érne. Men undersøgelsen viser også, at den mest markante stigning viser sig i antallet af længere pendlingsture på tværs af kommunegrænserne. Det samlede antal pendlingkilometer for pendlere i Danmark er således steget fra 18,3 mio. km i 1986 til 25,8 mio. km i 2000, hvilket svarer til en stigning på 40 pct. Denne stigning skyldes et stigende antal af pendlere kombineret med, at pendlingsturene er blevet længere (se arbejdsnotat Pendling i Danmark 2000 og udviklingen i 1990érne fra Miljø- og Energiministeriet 2001). 12

13 Tabel 8. Beskæftigede lønmodtageres ind- og udpendling til og fra Århus Kommune fordelt på arbejdsstilling, 2001 Selvstændig og Lønmodtagere på Lønmodtagere på Lønmodtagere på Lønmodtagere i I alt Indpendling: medhj. ægtefæl. højeste niveau mellem niveau grundniveau øvrigt Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Randers Silkeborg Aalborg Andre kommuner Total Total i % Udpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Randers Silkeborg Aalborg Andre kommuner Total Total i % Af tabel 8 fremgår, at de hyppigst forekomne indpendlere i 2001 kommer fra hhv. Skanderborg Kommune og Hinnerup Kommune, mens udpendlingen hyppigst foregår til hhv. Randers Kommune og Skanderborg Kommune. Den samlede nettoindpendling til Århus Kommune var på personer, hvoraf Hinnerup Kommune tegnede sig for den højeste nettoindpendling med beskæftigede lønmodtagere. Sammenholder man pendlingen til og fra landets øvrige kommuner med pendlerens arbejdsstilling og uddannelsesniveau (tabel 8 & 9) viser det sig, at 40 pct. af indpendlerne er lønmodtagere på grundniveau, mens 18 pct. er lønmodtagere på højeste niveau. For udpendlere til andre kommuner er hhv. 31 pct. lønmodtagere på grundniveau og 27 pct. lønmodtagere på højeste niveau Gruppen af udpendlere har således generelt højere arbejdsstillinger end gruppen af indpendlere. 13

14 Tabel 9. Beskæftigede lønmodtageres ind- og udpendling til og fra Århus Kommune fordelt på uddannelsesniveau, 2001 Uden formel Erhvervsfaglig Kort videregående Længerevarende Beskæftigelse Indpendling: erhvervskompetence uddannelse uddannelse uddannelse i alt Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Randers Silkeborg Aalborg Andre kommuner Total Total i % Udpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Randers Silkeborg Aalborg Andre kommuner Total Total i % Ser man på uddannelsesniveauet, viser det sig for indpendlerne til Århus Kommune, at 29 pct. er uden formel erhvervskompetence, 42 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 21 pct. har en lang videregående uddannelse. For udpendlere fra Århus Kommune til andre kommuner er 35 pct. uden formel erhvervskompetence, 24 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse og 36 pct. har en lang videregående uddannelse. Dette viser, at indpendlere til Århus Kommune ofte vil være en lønmodtagere på grundniveau, typisk med eller uden en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt århusianske udpendlere er billedet mere diffust, da fordelingen af arbejdsstillinger og uddannelsesniveau er mere spredt blandt århusianske udpendlere. De største forskelle vedr. arbejdsstilling findes mellem indpendlere fra hhv. Galten Kommune og Silkeborg Kommune (tabel 8). For indpendlere fra Galten Kommune er 50 pct. lønmodtagere på grundniveau, og 11 pct. er lønmodtagere på højeste niveau. Blandt indpendlere fra Silkeborg Kommune er 34 pct. lønmodtagere på grundniveau og 25 pct. er lønmodtagere på højeste niveau. Indpendlere fra Silkeborg Kommune beklæder således generelt højere stillinger end indpendlere fra Galten Kommune, ligesom de også typisk er i besiddelse af længerevarende 14

15 uddannelser (14 pct. af indpendlerne fra Galten Kommune har en længerevarende uddannelse, mens der er 29 pct. af indpendlerne fra Silkeborg Kommune, der har en længerevarende uddannelse). Der er også stor forskel i uddannelsesniveau og beskæftigelse blandt gruppen af udpendlere. Af tabel 8 ses, at 43 pct. af udpendlere til Randers Kommune og 38 pct. af udpendlerne til Silkeborg Kommune er lønmodtagere på højeste niveau, mens andelen af lønmodtagere på højeste niveau for udpendlere til Galten Kommune og Hørning Kommunen er henholdsvis 14 pct. og 15 pct. Helt generelt kan det konstateres, at blandt gruppen af pendlere til og fra nabokommunerne har ca. 22 pct. en længerevarende uddannelse. For pendlere til og fra andre kommuner (inkl. Randers, Silkeborg og Aalborg) har ca. 29 pct. en længerevarende uddannelse. En lign. tendens viser sig, hvis der fokuseres på arbejdsstilling. Antallet af lønmodtagere på højeste niveau udgør ca. 17 pct. af ind- og udpendlere mellem nabokommunerne og Århus Kommune. Blandt gruppen af pendlere til og fra andre kommuner (inkl. Randers Silkeborg og Aalborg) udgør antallet af lønmodtagere på højeste niveau 24 pct. Ud fra ovenstående kan det således sandsynliggøres, at der er en sammemhæng mellem pendlingsafstand og arbejdsstilling/uddannelsesniveau. Meget indikere således, at jo højere arbejdsstilling eller uddannelsesniveau jo større pendlingsafstand. Det er naturligvis en forudsætning for at begrænse pendlingen, at folk kan beskæftiges lokalt. Men dette er ikke nok. For selv hvis der er arbejdspladser nok i Århus Kommune til at beskæftige alle beskæftigede århusianere (som tilfældet faktisk er for Århus Kommune), er det ikke sikkert, at den lokale efterspørgsel efter kvalifikationer stemmer overens med udbudet. Det ses fx. af tabel 9, hvor antallet af personer med kort videregående uddannelse eller længere videregående uddannelse, der pendler ud af Århus Kommune, og antallet af personer med tilsvarende uddannelse, der pendler ind til Århus Kommune, ligger langt fra hinanden. På disse områder vil det sandsynligvis være svært, at få udbud og efterspørgsel til at passe sammen lokalt. Dertil komme naturligvis den enkeltes præferencer i forhold til arbejdsplads osv., hvilket naturligvis også har stor indflydelse på valg af arbejdssted. Præferencer i forhold til boligen kan også være styrende for pendlingen. Ved at skifte bopæl til en bolig tættere på arbejdspladsen vil pendlingen naturligvis også kunne mindskes. Men hvorvidt eller hvordan boligpræferencer har indflydelse på pendlingsafstanden indeholder nærværende rapport ingen undersøgelse af. 15

16 Interne pendlinger i Århus Kommune De indpendlere og udpendlere til og fra Århus Kommune, der blev registreret i 2001 er ikke fyldestgørende i en beskrivelse af pendlingsmønstret, da en meget stor del af kommunens borgere pendler internt i kommunen. Denne rapport opdeler Århus Kommune i 27 lokalsamfund (City og havnen er sammenlagt til et lokalsamfund), og intern pendling optræder hver gang grænsen mellem lokalsamfund overskrides i forbindelse med rejse mellem beskæftigelse eller uddannelse og boligen. Af tabel 10 fremgår, at i alt personer pendlede internt i Århus Kommune i Det resulterer i, at det totale antal indpendlere (interne og eksterne), i forbindelse med beskæftigelse eller uddannelse i Århus Kommune i 2001, udgør knap personer. Tabel 10. Antal interne pendlinger i Århus Kommune fordelt på lokalsamfund, for årene 2001 og Lokalsamfund Indpendling Udpendling Nettopendling Indpendling Udpendling Nettopendling City og Havnen Frederiksbjerg Vesterbro Trøjborg Holme-Højbjerg-Skåde Viby Hasle Christiansbjerg Vejlby-Risskov Åby Tranbjerg Hasselager-Kolt Stavtrup-Ormslev Brabrand-Gjellerup Tilst-Brabrand Nord Skejby-Lisbjerg Lystrup-Elsted-Elev Skæring-Egå Beder-Malling Mårslet Solbjerg Harlev-Framlev Sabro-Borum Trige-Spørring Hårup-Mejlby Hjortshøj Skødstrup-Løgten Uoplyst I alt

17 Mest markant er de høje interne nettoindpendlinger til Århus Midtby. City og Havnen tegner sig for 17 pct. af alle interne indpendlinger. Folk rejser således mod arbejdspladserne i Centrum fra deres bopæl i lokalsamfundene uden for Centrum. I forhold til 1997 er det ikke sket markante ændringer i pendlingsmønsteret mellem lokalsamfundene i Århus Kommune. Det er fortsat de samme lokalsamfund, hvortil der er en nettoindpendling. De største forskelle blandt indpendlerne fra 1997 til 2001 er, at der er flere, som pendler til Frederiksbjerg, mens der er færre, der pendler til City og Havnen. Blandt udpendlerne er den største stigning, at 535 flere pendler ud fra Viby, mens antallet af udpendlere er faldet mest fra Skæring-Egå, hvor antallet af udpendlere er faldet med 165. Det mest markante ved disse tal er, at indpendlingen til City og Havnen er faldet kraftigt. Dette fald kombineret med en samlet stigning i indpendlingen viser, at pendlingsmønsteret blandt indpendlerne internt i Århus Kommune er blevet mere diffust og spredt. Dette er naturligvis godt set ud fra den trafikale belastning af vejnettet i Midtbyen, behovet for parkeringspladser i Midtbyen, miljøhensyn, luftforurening osv. Men kombinationen af flere pendlere, der rejser flere steder hen (ikke kun til Midtbyen) stiller også større krav til den kollektive trafik, der nu skal være mere forgrenet for at dække pendlernes behov i konkurrence med privatbilismen. (Hvorvidt pendlere anvender kollektiv trafik eller ej, indgår ikke i denne undersøgelse). I tabel 11 er Århus Kommunes lokalsamfund sammenlagt til 4 hovedområder: Midt, Nord, Syd og Vest 3. Det fremgår umiddelbart af tabellen, at de hyppigst forekommende pendlinger internt i Århus Kommune i 2001 foregår fra område Nord til område Midt og fra område Nord til område Nord (dvs. internt mellem lokalsamfundene i område Nord) tæt forfulgt af pendlingen fra område Syd til område Midt. 3 Hovedområde Midt er lokalsamfundene: City og Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg Hovedområde Nord er lokalsamfundene: Christiansbjerg, Vejlby-Riskov, Skejby-Lisbjerg, Lystrup-Elsted- Elev, Skæring-Egå,Trige-Spørring, Hårup-Mejlby, Hjortshøj og Skødstrup-Lygten. Hovedområde Syd er lokalsamfundene: Viby, Tranbjerg, Hasselager-Kolt, Beder-Malling, Mårslet og Solbjerg. Hovedområde Vest er lokalsamfundene: Hasle, Åby, Stavtrup-Ormslev, Brabrand-Gjellerup, Tilst-Brabrand Nord, Harlev-Framlev og Sabro-Borum. 17

18 Tabel 11: Interne pendlere i Århus Kommune, fordelt på hovedområder, 2001 og Fra: Midt Nord Vest Syd I alt I alt i % Til: Midt Nord Vest Syd Uoplyst I alt I alt i % Fra: Midt Nord Vest Syd I alt I alt i % Til: Midt Nord Vest Syd Uoplyst I alt I alt i % Af tabellens diagonal kan aflæses de enkelte regioners interne pendling 4. Således fremgår det af tabellen, at der i alt er registreret interne pendlere i område Midt, i område Nord, i område Vest samt i område Syd. Den relative fordeling af den interne pendling fordeler sig således i år 2001: 26 pct. af udpendlingen foregår fra område Nord til et andet område i Århus Kommune, 23 pct. fra område Midt, 25 pct. fra område Vest, og 27 pct. foregår fra område Syd. Der er således ikke markante forskelle i udpendlingsmønstret fordelt på hovedområder. I indpendlingsmønstret er der større variationer. 32 pct. af indpendlerne pendler til område Midt fra et andet område i Århus Kommune, 26 pct. til område Nord, 20 pct. til område Syd, mens kun 16 pct. pendler til område Vest. (6 pct. er uoplyste). Sammenlignes den interne pendling i 1997 og 2001 er der kun sket små ændringer i pendlingsmønstret opdelt på områder. Det mest interessante er, at indpendlingen generelt er steget i alle områderne med undtagelse af område Midt, hvor indpendlingen er faldet. Dette hænger naturligvis sammen med faldet i indpendlingen til City og Havnen. 4 Pendling fra et lokalsamfund til et andet indenfor samme hovedområde. 18

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!

!!! #$% &!' &'# & #,+* # #$4 + 5&'&!&5'&!&5'&-' &!' +) *+ # !  # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# #$ %$%! !"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 326.246 personer i Aarhus Kommune mod 323.893 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

Daginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune,

Daginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune, Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor November 2003 Daginstitutionsundersøgelsen i Århus Kommune, 2003 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Boligprognose for Aarhus Kommune

Boligprognose for Aarhus Kommune Boligprognose for Aarhus Kommune 2016-2029 Boligprognosen for Aarhus Kommune 2016-2029 er en opgørelse af hvor mange nye boliger, der forventes opført i kommunen i de kommende 14 år. Boligprognosen udarbejdes

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1999

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.10 August 1999 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1999 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013

Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2001

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.04 Marts 2001 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2001 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Notat. Bilag 1: Pasningssituation i de enkelte garantidistrikter og forslag til placering af nye dagtilbudsgrupper. Til Kopi til

Notat. Bilag 1: Pasningssituation i de enkelte garantidistrikter og forslag til placering af nye dagtilbudsgrupper. Til Kopi til Notat Emne Til Kopi til Bilag 1: Pasningssituation i de enkelte garantidistrikter og forslag til placering af nye dagtilbudsgrupper Aarhus Kommune Den 25. april 2013 Aarhus Kommune har en målsætning om

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 6 Folke- og førtidspensionister, 2-6 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Den 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud

Den 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud Den 3. juli 2014 Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud I forbindelse med byrådets behandling af punkt 9 vedrørende

Læs mere

Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser

Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser Side 1 af 12 Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser Konklusion Dette notat indeholder en kort redegørelse om forløbet af den dialog med Mårslet, Tranbjerg og Lystrup-Elsted-Elev

Læs mere

Boligprognosen for årene

Boligprognosen for årene Boligprognosen for årene 2014-2021 Side 1 af 8 1. Principper Boligprognosen for årene 2014-2021 er en prognose 1 for fordelingen af boligbyggeriet de kommende 8 år på lokalsamfund/ skoledistrikter, men

Læs mere

Notat. AffaldVarme Aarhus. Den 25. februar 2011. Konklusion på interessenthøring til klimavarmeplan 2010

Notat. AffaldVarme Aarhus. Den 25. februar 2011. Konklusion på interessenthøring til klimavarmeplan 2010 Notat Den 25. februar 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Århus Kommune Konklusion på interessenthøring til klimavarmeplan 2010 Konklusion Interessenthøringen giver ikke anledning til at ændre på forslag

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune mar-08 jul-08 nov-08 mar-09 jul-09 nov-09 mar-10 jul-10 nov-10 mar-11 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 jul-13 nov-13 mar-14 jul-14 nov-14 mar-15 21. oktober 2015 Init.: joa Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn 3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn I tabel 9 er der en opgørelse over valgdeltagelsen for den gruppe af stemmeberettigede, der har modtaget kontanthjælp i løbet af valgåret

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere