Udbud af undervisnings- og kursusledelsesydelse til Sundhedsstyrelsens kursus i Ledelse, Administration og Samarbejde (LAS III) - Udbudsmateriale

Transkript

1 Udbud af undervisnings- og kursusledelsesydelse til Sundhedsstyrelsens kursus i Ledelse, Administration og Samarbejde (LAS III) - Udbudsmateriale Sundhedsstyrelsen, august 2009

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Ordregiver Generelt om den udbudte ydelse Kursusbeskrivelse og lovgivning på området Kriterier for tildeling af opgaven Tilbudsvilkår Tidsfrister for tilbuddet Praktiske forhold om tilbuddet 5 2 Kravspecifikation Målsætning for undervisning på LAS III kurset MBTI profiler Cases Kursisternes evaluering af LAS III Ydelsens omfang og indhold 6 3 Krav til udformning af tilbuddet Specificering af priser Specificering af kvalitet 7 4 Tidsplan 7 Bilag 1) Skabelon for tilbud 2) Hidtil gældende kursusplan for LAS III 3) Kursusbeskrivelse 4) Sundhedsstyrelsens vejledning for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse 2

3 1. Generelle oplysninger Ordregiver Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Tlf.: EFUA@SST.DK Kontaktperson: Susanne Vinther Nielsen Generelt om den udbudte ydelse Den udbudte ydelse er en undervisnings- og kursusledelsesydelse som skal bruges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens afvikling af et teoretisk kursus i Ledelse, Administration og Samarbejde for læger under uddannelse til speciallæger. Kurset, kaldet LAS III, er det tredje og afsluttende modul og afvikles som et internatkursus fra tirsdag til fredag eftermiddag. Ydelsen består i at undervise lægerne i ledelse og samarbejde samt understøtte og skabe sammenhæng i oplæg holdt af medarbejdere fra centraladministrationen. Sundhedsstyrelsen varetager selv kursusadministrationen i form af indkaldelse af deltagere, aftaler med undervisere og oplægsholdere, kopiering af undervisningsmateriale, mapper, undervisningsfaciliteter, booking af mødelokaler og indlogering. Sundhedsstyrelsen har ligeledes ansvar for administration af deltagercases og evalueringsskemaer. Standardprogram, kursusbeskrivelse og vejledningen for de generelle kurser er optaget som henholdsvis bilag 2, 3 og 4. Yderligere information er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: %20kurser.aspx Kurset skal afvikles i 2010, i en overgangsperiode, efter det eksisterende kursusprogram og kursusbeskrivelse. Sundhedsstyrelsen vil herefter overgå til en ny kursusrække med nye rammekrav. Den udbudte ydelse er således begrænset til overgangsperioden. Det betyder, at kontrakten vil forløbe fra den 1. januar 2010 og gælde ét år frem med option på forlængelse, indtil det nye kursussystem er trådt i kraft. Kontrakten vil være begrænset til afholdelse af 15 kurser med option på at gennemføre yderligere fem kurser. Nærværende udbud er omfattet af Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (LBK nr af 7. december 2007) Kursusbeskrivelse og lovgivning på området LAS kurserne gennemføres i henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger. LAS I og II gennemføres regionalt og har et decentralt perspektiv. LAS III omhandler politiske, organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige forhold omkring de centrale sundhedsmyndigheder. 3

4 Kurserne gennemføres i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse (bilag 4) og omfatter emnerne Ledelse, Administration og Samarbejde i sundhedsvæsenet set i et samfundsmæssigt perspektiv, samt de perspektiver dette har for udøvelse af den professionelle rolle som speciallæge i daglig praksis. På LAS III kurserne vil der være omkring 40 deltagere pr. kursus. Kurserne finder sted tirsdag fra kl til fredag kl Der forventes afviklet 15 kurser i De første syv kurser er fastlagt, hvorimod de endelige datoer for de resterende kurser aftales nærmere. Der afholdes ikke kurser fra den 1. juli til den 15. august. Planlagte LAS III kurser i 2010: uge 2 ( januar) uge 4 ( januar) uge 6 ( februar) uge 9 (2. 5. marts) uge 15 ( april) uge 18 (4. 7. maj) uge 22 (1. 4. juni) Kriterier for tildeling af opgaven For at tilbuddet kan komme i betragtning skal tilbudsgiver være i stand til at videreføre den eksisterende kursusstruktur, jf. beskrivelsen i kravspecifikationen. Det indebærer, at tilbudsgiver skal have et kursusprodukt, godkendt af Sundhedsstyrelsen, klar pr. 1. januar Sundhedsstyrelsen agter at indgå kontrakt med den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse lægge følgende kriterier til grund, som er prioriteret lige højt: Pris Kvalitet i opgaveløsningen Vurdering af kvalitet i opgaveløsningen omfatter en vurdering af den tilbudte kvalitet i relation til følgende underkriterier i uprioriteret rækkefølge: 1) Undervisningsmetode 2) Kursusledelsesmetode 3) Samarbejde med Sundhedsstyrelsen a) Herunder opfølgning på kursisternes evalueringer 4) Hvorvidt tilbudsgiver sandsynliggør at kunne levere den tilbudte kvalitet på baggrund af: a) Erfaring med undervisning indenfor sundhedspolitik, herunder gerne med målgruppen for nærværende udbud b) Erfaring med undervisning i ledelse og samarbejde c) Ressourcer i forhold til at sikre opgaveløsningen ved sygdom el. lign. Se afsnit 3 om krav til udformning af tilbuddet for en beskrivelse af, hvordan I skal redegøre for de enkelte tildelingskriterier. 1.2 Tilbudsvilkår Tilbudsgiver er forpligtet til at afgive tilbud på samtlige (del)ydelser i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav. 4

5 Tilbuddet skal som minimum indeholde en pris- og kvalitetsbeskrivelse, jf. udbudsmaterialet punkt og for at komme i betragtning. Fremsendelse af brochurer kan ikke erstatte denne pris- og kvalitetsbeskrivelse. Tilbuddet skal afgives på dansk og afleveres i et originalt underskrevet eksemplar i papirformat. Tilbudsgiver skal angive en kontaktperson i det fremsendte tilbud Tidsfrister for tilbuddet Tilbuddet skal fremsendes til Sundhedsstyrelsen på ovenstående adresse, mærket Tilbud LAS III, og skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest onsdag den 30. september 2009, kl. 12. Kvittering for modtagelse af tilbud sendes per mail senest en uge efter modtagelse af tilbud. Spørgsmål til udbudsmaterialet skal sendes pr. til EFUA@SST.DK senest d. 16. september. Sundhedsstyrelsens svar vil blive videresendt til alle tilbudsgivere Praktiske forhold om tilbuddet Tilbuddet skal være bindende til og med den 1. november Eventuelle udgifter i forbindelse med udarbejdelse af tilbud dækkes ikke. Tilbudsgivers tilbud vil blive behandlet fortroligt af Sundhedsstyrelsen. Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af tilbud. 2 Kravspecifikation Det er afgørende, at tilbudsgiver kan indgå i den eksisterende kursusstruktur og aktivt være med til at sikre, at deltagerne opnår de i vejledningen beskrevne kompetencer. Se bilag: 2. Kursusplan for LAS III 3. Kursusbeskrivelse 4. Sundhedsstyrelsens vejledning for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Målsætning for undervisning på LAS III kurset Målsætningsbeskrivelsen skal danne udgangspunkt for, hvordan tilbudsgiver tilrettelægger undervisning og kursusledelse så kompetencerne bedst opnås. I henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse skal deltagere på LAS III efter endt kursus kunne: Angive det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau Redegøre for dansk sundhedspolitik, herunder de væsentlige interessenter indenfor det danske sundhedsvæsen Redegøre for grundlæggende forhold i den danske sundhedsøkonomi Angive strukturelle og ledelsesmæssige tendenser i det danske sundhedsvæsen 5

6 Redegøre for aftaler, regelsæt mv. der er af betydning for vedkommendes virke indenfor sundhedsvæsenet MBTI profiler I kurset indgår mulighed for, at kursusdeltagerne kan anvende MBTI Typeindikator som værktøj. Før kursusstart får alle kursusdeltagere mulighed for udfyldelse af typeindikatoren. Tilbudsgiver skal undervise kursusdeltagerne i teorien bag MBTI Typeindikator, samt forskellige organisationsteoretiske hypoteser om vigtigheden af menneskeligt samspil i arbejdsgrupper, mellem grupper, mellem organisationer i samme sektor og mellem centrale og decentrale aktører. MBTI profiler skal ligeledes administreres af tilbudsgiver Cases Alle deltagere skal forud for kurset udarbejde og pr. mail indsende en case til Sundhedsstyrelsen. Casen skrives i en skabelon udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Cases udarbejdet af kursusdeltagerne vil, hvis de er relevante i forhold til undervisernes indlæg, blive anvendt af underviserne, indgå i gruppearbejdet og i undervisningen i plenum. Cases administreres af Sundhedsstyrelsen Kursisternes evaluering af LAS III Kursusevalueringen administreres af Sundhedsstyrelsen, men skal understøttes af tilbudsgiver. Kursisterne modtager ved kursets afslutning materiale, hvor de i kort skriftlig form evaluerer kurset. Derudover er den sidste time på kurset afsat til mundtlig evaluering i plenum som vil omfatte: læringsudbytte af kurset evaluering af udbytte MBTI profiler og anvendelse af denne form og indhold af kurset Ydelsens omfang og indhold Kurset er som nævnt opbygget som et fire dages internat kursus, og ydelsens karakter vil således variere over de fire dag: Dag 1 Tilbudsgiver skal stå for velkomst, introduktion af deltagere og undervisere, samt introduktion til kursets indhold og arbejdsform. Yderligere skal tilbudsgiver stå for afrunding af kursusdagen. Dag 2 Tilbudsgiver skal undervise i ledelse og samarbejde samt brugen af MBTI profiler i relation til lægens rolle. Tilbudsgiver skal stå for introduktion og modtagelse af undervisere samt afrunding af kursusdagen. Dag 3 Tilbudsgiver skal stå for introduktion og modtagelse af undervisere samt afrunding af kursusdagen. Dag 4 Tilbudsgiver skal stå for afrunding af kursusdagen og den mundtlige evaluering af kurset. Tilbudsgiver skal desuden i de fire dag varetage funktionen som kursusleder, herunder arbejdet med at skabe sammenhæng mellem oplægsholderne fra Sundhedsstyrelsen og medvirke til at sikre kursusdeltagernes engagement ved aktiverende indlæg. 6

7 Den pædagogiske form skal være bygget op omkring kursusdeltagernes egne cases. Oplægsholderne på kurset vil fortrinsvis være embedsmænd i centraladministrationen. Træning af oplægsholderne kan indgå som del af kontrakten. 3 Krav til udformning af tilbuddet Bilag 1 er en skabelon til beskrivelse af tilbuddet. For bedre at kunne sammenligne tilbuddene, bedes tilbudsgiver følge nummereringen fra skabelonen. Pris og kvalitetsbeskrivelsen er af afgørende betydning for tilbudssammenligningen. Det er derfor en forudsætning for, at tilbuddet kan komme i betragtning, at specificeringen af kvalitet følger nedenstående punkter og, at priserne er specificerede i forhold til den udbudte opgave. Fremsendelsen af brochurer kan ikke erstatte specificering af pris og kvalitet i opgaveløsningen. De oplyste priser er bindende og vil indgå som en del af kontrakten Specificering af priser Priserne for opgaveløsningen herunder pris pr. MBTI og MBTI administration skal specificeres. (jf. ovenstående kravspecifikation) Specificering af kvalitet De oplyste forhold er bindende og vil indgå som en del af kontrakten. Beskrivelsen af kvaliteten i opgaveløsningen er af afgørende betydning for tilbudssammenligningen. Eventuelt supplerende oplysninger skal vedlægges i særskilt bilag. Kvalitetsbeskrivelsen skal følge nedenstående rækkefølge: 1) Undervisningsmetode: Med henblik på at undervise i ledelse og samarbejde samt brugen af MBTI profiler i relation til lægens rolle. 2) Kursusledelsesmetode: Med særlig henblik på at skabe sammenhæng mellem oplægsholderne fra Sundhedsstyrelsen og medvirke til at sikre kursusdeltagernes engagement. 3) Samarbejde med Sundhedsstyrelsen a) Herunder opfølgning på kursusevalueringerne 4) Hvorvidt tilbudsgiver sandsynliggør at kunne levere den tilbudte kvalitet på baggrund af: a) Erfaring med undervisning indenfor sundhedspolitik, herunder gerne med målgruppen for nærværende udbud b) Erfaring med undervisning i ledelse og samarbejde c) Ressourcer i forhold til at sikre opgaveløsningen ved sygdom el. lign. 4 Tidsplan Tilbud skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest mandag den 30. september 2009, kl i papirformat. Tilbuddet skal afgives på dansk og afleveres i et originalt underskrevet eksemplar. Tilbuddet skal fremsendes til Sundhedsstyrelsen på ovenstående adresse, mærket Tilbud LAS III. Kvittering for modtagelse af tilbud sendes per mail senest to dage efter modtagelse af tilbud. Underretning om beslutning forventes medio oktober Kontraktunderskrivelse forventes ultimo oktober

8 Bilag 1 Skabelon for tilbud 1. Indledning 2. Generelle oplysninger om tilbudsgiver 3. Redegørelser vedr. de enkelte tildelingskriterier 3.1 Specificering af pris: Priserne for opgaveløsningen herunder pris pr. MBTI og MBTI administration skal specificeres. (jf. ovenstående kravspecifikation). 3.2 Specificering af kvalitet Undervisningsmetode Kursusledelsesmetode Samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Herunder opfølgning på kursusevalueringerne Sandsynliggørelse af evne til at levere den tilbudte kvalitet på baggrund af: a) Erfaring med undervisning indenfor sundhedspolitik, herunder gerne med målgruppen for nærværende udbud b) Erfaring med undervisning i ledelse og samarbejde c) Ressourcer i forhold til at sikre opgaveløsningen ved sygdom el. lign. 4. Evt. bilag 8

9 Bilag 2 Hidtil gældende: Kursusplan for LAS III Standardprogram Sundhedsstyrelsen. Juli

10 Praktiske oplysninger Kære kursusdeltagere, Sundhedsstyrelsen byder dig velkommen på LAS III kurset. Kurset starter tirsdag kl og afholdes på: Glostrup Park Hotel Hovedvejen Glostrup Telefon: Hotellet: Værelserne er klar fra kl på ankomstdagen, og du skal checke ud af værelset senest kl Læs mere om hotellets faciliteter her Glostrup Park Hotel. Speciel forplejning: Har du af helbredsmæssige eller religiøse grunde brug for speciel forplejning, beder jeg dig give mig besked senest dagen før kursusstart, så er det muligt for kursusstedet at arrangere dette. Parkering: Der er fri parkering ved Glostrup Park Hotel. Kørselsvejledning Fra Jylland/Fyn/Sydsjælland/Malmö: Motorvej E55/E47 mod København N. Af afkørsel 24 mod Glostrup og til venstre mod Glostrup. Efter ca. 1 km. ses Glostrup Park Hotel på venstre side. Fra Helsingør/Helsingborg: Motorvej E55/E47 mod Rødby. Af afkørsel 24 mod Glostrup og til højre mod Glostrup. Efter ca. 1 km. ses Glostrup Park Hotel på venstre side. Kommer du med tog, eller fly, tager du med S-toget til Glostrup Station. Herfra er der ca. 1 km til hotellet. Alternativt kan du tage bus 13 i retning mod Bellahøj, og stå af ved Byparken, herfra er der ca. 200 m. til hotellet. Benyt evt. Rejseplanen. Sundhedsstyrelsen afholder udgifterne til kurset inklusiv overnatning og forplejning (undtagen sodavand, øl, vin og spiritus) i de fire dage kurset varer. Transport til og fra kursusstedet dækkes ikke af Sundhedsstyrelsen. Ændringer i programmet kan forekomme. Har du brug for at komme i kontakt med mig umiddelbart før kurset, kan du nå mig på mobil tlf.: Det er kun muligt at ringe til mobiltelefonen i den uge kurset finder sted. Du kan også få fat i mig på nedenstående tlf.nr. eller mail. Med venlig hilsen Susanne Rytter Administrativ kursusleder Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Tlf.: Mail: sry@sst.dk 10

11 Undervisere og kursusledere Undervisere: Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Direktionen Sundhedsstyrelsen Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning Sundhedsstyrelsen Tilsyn Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Hans Fagt, trommeslager Creative Hands Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsdokumentation Sundhedsstyrelsen Sundhedsøkonomi Sundhedsstyrelsen 11

12 Kursusledelse: Green & Andersen A/S Konsulentfirma Birte Obel, kontorchef, overlæge Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Finn Damgaard Pedersen, afdelingslæge Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Susanne Vinther Nielsen, afdelingslæge Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Susanne Rytter, administrativ kursusleder Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen 12

13 Deltagerliste 13

14 Gruppeinddeling LAS III Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 14

15 Program Dag 1: Sundhed og politikdannelse Tirsdag Tid Emne Underviser Velkomst, introduktion af deltagere og undervisere, den Green & Andersen røde tråd, arbejdsform etc Oplæg Sundhed og politikdannelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Gruppearbejde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opsamling i plenum Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Frokost Bustur til Sundhedsstyrelsen Velkomst og rundvisning i Sundhedsstyrelsen EFUA Sundhedsstyrelsens rolle og opgaver Direktionen Bus tilbage til Glostrup Park Hotel Afrunding af dagen Green & Andersen Middag & socialt samvær Efter dag 1 skal kursusdeltagerne kunne: Angive det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau Redegøre for dansk sundhedspolitik, herunder de væsentlige interessenter indenfor det danske sundhedsvæsen 15

16 Dag 2: Sundhed og faglig styring Onsdag Tid Emne Hvem 9.00 Oplæg Green & Andersen Ledelse i postmoderne organisationer Introduktion til MBTI Typeindikator Udvidelse af begrebet lederskab med temaet samarbejde Gennemgang af MBTI Kompasset Pause 10:15 Gruppearbejde Plenum Green & Andersen Gennemgang af MBTI profiler i relation til professioner Eksponering af holdets samlede profil Frokost Nye toner i samarbejdet Hans Fagt Pause Oplæg Sundhedsplanlægning Sundhed og faglig styring Pause Gruppearbejde Sundhedsplanlægning Plenum Sundhedsplanlægning Pause Oplæg Uddannelse og Autorisation Lægelig videreuddannelse prognose og dimensionering Gruppearbejde Plenum Uddannelse og Autorisation Afrunding af dagen Green & Andersen Middag & socialt samvær Efter dag 2 skal kursusdeltagerne kunne: Angive strukturelle og ledelsesmæssige tendenser i det danske sundhedsvæsen 16

17 Torsdag Dag 3: Sundhed, dokumentation og økonomi Tid Emne Hvem 9.00 Oplæg Dokumentation, kvalitetsmåling og MTV Sundhedsdokumentation, Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering Pause Gruppearbejde og plenum Sundhedsdokumentation Pause Gruppearbejde og plenum Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering Frokost Gåtur i parken Oplæg DRG Sundhedsøkonomi Gruppearbejde Pause Opsamling i plenum Sundhedsøkonomi Afrunding af dagen Green & Andersen Middag & socialt samvær Efter dag 3 skal kursusdeltagerne kunne: Redegøre for grundlæggende forhold til eksisterende klassifikationssystemer og centrale sundhedsregistre Redegøre for grundlæggende forhold i Sundhedsstyrelsens monitorering af sundhedsvæsenet Redegøre for grundlæggende forhold i den danske sundhedsøkonomi 17

18 Dag 4: Lovgrundlag for sundhedsområdet Fredag Tid Emne Hvem 8.30 Forebyggelse og sundhedsfremme Center for Forebyggelse Pause Oplæg Lovgrundlaget for sundhedsområdet Caseopgave Tilsyn Analyse af deltagercase Pause Gruppearbejde 12:30 Plenum Tilsyn Frokost Fik I lært det, I skulle? Kursusledelsen Evaluering af kursets form og indhold Slut Kursusledelsen 5 Efter dag 4 skal kursusdeltagerne kunne: Redegøre for aftaler, regelsæt mv. der er af betydning for vedkommendes virke indenfor sundhedsvæsenet Redegøre for klinikerens rolle og muligheder som forebygger og sundhedsfremmer 18

19 Litteratur Bache, Anette: Strategisk ledelse i viden intensive virksomheder (artikel i Bestyrelseshåndbogen ) Børsens Ledelseshåndbøger, 2002 Bentsen, Eva Zeuthen et al: Når styringsambitioner møder praksis den svære omstilling af sygehus- og sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige Handelshøjskolens Forlag, 1999 Hirschhorn, Larry: Autoritetsrelationen i nye sammenhænge: Personligheden på arbejde Reitzels Forlag, 2003 Klausen, Kurt Klaudi: Skulle det være noget særligt? Organisation og ledelse i det offentlige Børsens Forlag 2001 Meyers, Isabel Briggs and Peter B. Meyers Gifts Differing. Understanding Personality Type Davies-Black Publishing, Mountain View, California, 1980 Pedersen, Kjeld Møller: Sundhedspolitik. Syddansk Universitetsforlag, 2005 Pedersen, Kjeld Møller et al.: Incitamentsstyring i syge-husvæsenet. Virkningen af øget takststyring og tilhørende incitamenter Syddansk Universitets-forlag, Strebel, Poul: The Change Pact. Building commitment to ongoing change Financial Times Pittman Publishing Sumantra, Ghoshal and Christopher A. Bartlett: Changing the Role of Top Management: Beyond Structure to Processes i Harward Business Review, January-February 1995 Love Link til Sundhedsloven: retsinformation.dk - LBK nr 95 af 07/02/2008 Link til Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed: 19

20 Bilag 3 LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli

21 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse 20 Indholdsfortegnelse 21 LAS III 22 Placering i hoveduddannelsen 22 Tilmelding 22 Varighed 22 Mål der skal opnås i løbet af LAS III 22 Indhold af LAS III 22 Kursusmateriale 23 Forberedelse Case MBTI Typeindikator 23 Metoder 23 Kursisternes evaluering af LAS III 24 Kursusadministration 24 21

22 LAS III Ledelse, Administration og Samarbejde (LAS) kurserne gennemføres i henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr af 25. oktober LAS I og II gennemføres regionalt og har et decentralt perspektiv. LAS III omhandler politiske, organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige forhold omkring de centrale sundhedsmyndigheder. Kurserne gennemføres i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse (juli 2004) og omfatter emnerne Ledelse, Administration og Samarbejde i sundhedsvæsenet set i et samfundsmæssigt perspektiv, samt de perspektiver dette har for udøvelse af den professionelle rolle som speciallæge i daglig praksis. LAS III afholdes af Sundhedsstyrelsen og er det 3. og sidste modul af kurset i Ledelse, Administration og Samarbejde. Placering i hoveduddannelsen LAS III bør gennemføres indenfor de sidste 2 år af hoveduddannelsen. Tilmelding Tilmelding til LAS III sker ved udfyldelse af den elektroniske tilmeldingsblanket, som er på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Varighed LAS III er et 4 dages internatkursus, som finder sted i København. Kurset starter 1. dag kl og slutter 4. dag senest kl Mål der skal opnås i løbet af LAS III I henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse skal deltagere på LAS III efter endt kursus kunne: Angive det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau Redegøre for dansk sundhedspolitik, herunder de væsentlige interessenter indenfor det danske sundhedsvæsen Redegøre for grundlæggende forhold i den danske sundhedsøkonomi Angive strukturelle og ledelsesmæssige tendenser i det danske sundhedsvæsen Redegøre for aftaler, regelsæt mv. der er af betydning for vedkommendes virke indenfor sundhedsvæsenet Indhold af LAS III Indholdet af LAS III er nedenstående emneområder: Sundhed og politikdannelse Sundhed og faglig styring Sundhed, dokumentation og økonomi Lovgrundlag for sundhedsområdet Ledelse og samarbejde 22

23 Kursusmateriale I god tid før kursusstart får kursusdeltagerne pr. mail tilsendt: Undervisningsplan for kurset inkl. liste over undervisere på kurset, deltagerliste og litteraturliste Materiale til brug for udarbejdelse af case. Yderligere kursusmateriale vil blive udleveret på kurset. Forberedelse 1. Case Alle deltagere skal forud for kurset udarbejde og pr. mail indsende en case til Sundhedsstyrelsen. Casen skrives i en skabelon udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og mailes før kursusstart til efua@sst.dk. Cases udarbejdet af kursusdeltagerne vil, hvis de er relevante i forhold til undervisernes indlæg, blive anvendt af underviserne, indgå i gruppearbejdet og i undervisningen i plenum. Der bliver ikke givet direkte feed-back på hver enkelt case. 2. MBTI Typeindikator I kurset indgår mulighed for, at kursusdeltagerne kan anvende MBTI Typeindikator som værktøj. Før kursusstart vil alle kursusdeltagere pr. mail få link til udfyldelse af typeindikatoren, hvilket tager omkring 20 min. Det kan ske anonymt og Sundhedsstyrelsen har ikke adgang til resultatet. Resultatet af udfyldelsen af MBTI Typeindikatoren modtager kursusdeltagerne pr. mail. Det er frivilligt at deltage. Kursusdeltagerne vil på kurset få viden om teorien bag MBTI Typeindikator, samt forskellige organisationsteoretiske hypoteser om vigtigheden af menneskeligt samspil i arbejdsgrupper, mellem grupper, mellem organisationer i samme sektor og mellem centrale og decentrale aktører. Metoder Det pædagogiske sigte på kurset er, at det faglige stof skal opleves nærværende, inspirerende og være til at huske. De politiske og administrative emneområder belyses med metaforen udefra og ind. Det vil sige fra den regionale, decentrale synsvinkel ind til det centrale niveau. Fra deltagernes individuelle funktionsmåde som speciallæge til myndigheds- og politisk niveau. Cases udarbejdet af kursusdeltagerne skal med udgangspunkt i et konkret problem fra arbejdslivet inddrage det lokale, regionale og centrale niveau i sundhedsvæsenet. Temaet samarbejde og lederskab og dermed kursusdeltagernes mulige roller som faglig ekspert, vejleder, uddannelsesansvarlig, personaleleder og administrativ leder etc. belyses med metaforen indefra og ud. Dvs. inde fra personens individuelle særpræg og ud i forskellige professionelle roller, der enten handler om at give følgeskab eller tage lederskab i faglige og organisatoriske sammenhænge. At give og tage autoritet i så tilpas mængde at krydsfeltet mellem kreativ faglig udfoldelse og ansvarlighed over for helheden kan håndteres frugtbart i det samarbejde, lægen indgår i sammen med andre kolleger, faggrupper og organisatoriske enheder. Fra afdelingsniveau/praksis til centraladministrativt niveau. Undervisningsformen skifter mellem deduktiv og induktiv pædagogik. Deduktiv undervisning i form af oplæg fra eksperter og ressourcepersoner fra Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det induktive element repræsenteres ved at underviserne så vidt muligt lader deres indlæg være inspireret af deltagernes cases. Emnerne ledelse og samarbejde tager også udgangspunkt i den enkeltes opfattelse og generaliseres efterfølgende gennem oplæg om ledelsestendenser i sundhedssektoren. Ledelse og samarbejde illustreres også via den dynamik, som opstår mellem kursisterne både i plenum og i gruppearbejdet Kurset er således en ramme, hvori den enkelte deltager inviteres til en aktiv indsats. 23

24 Kursisternes evaluering af LAS III Ved kursets afslutning modtager kursisterne materiale, hvor de i kort skriftlig form kan evaluere kurset. Derudover er den sidste time på kurset afsat til mundtlig evaluering i plenum som vil omfatte: læringsudbytte af kurset evaluering af udbytte MBTI test og anvendelse af denne form og indhold af kurset Evalueringen vil blive anvendt til løbende videreudvikling og justering af kurset og til kvalitetssikring af kurset. Kursusadministration Susanne Rytter Enhed for Uddannelse og Autorisation Tlf Mail: efua@sst.dk 24

25 Bilag 4 Generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsens vejledning Juli

26 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Definitioner Generelle retningslinier Formål Kursusbeskrivelse Kursets navn og placering i uddannelsen Tildeling af kursuspladser Kursets organisation Kursets formål Mål der skal opnås i løbet af kurset Kursets indhold Kursusmateriale Forberedelse Kursets metoder Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse Kursisternes evaluering af kurset Kursusleder og muligheder for kontakt Kursussekretær og muligheder for kontakt Lærere på kurset Litteraturliste, links mm Generelle kurser Generelt kursus i kommunikation Formål Organisation Indhold Generelt kursus i pædagogik og vejledning Formål Organisation Indhold Delkursus i medicinsk pædagogik Delkursus i klinisk vejledning Generelt kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS) Formål Organisation Indhold LAS I LAS II LAS III...10 Bilag 1. Kurser hvornår er de effektive?...11 Praktisk og teoretisk uddannelse...11 Tilrettelæggelse af kurser...11 Referencer

27 1. Indledning I henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af speciallæger, indgår et teoretisk uddannelsesprogram i den lægelige videreuddannelse til speciallæge bestående af generelle kurser1, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Det teoretiske uddannelsesprogram for de generelle og specialespecifikke kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen, som ligeledes fastsætter nærmere retningslinier for gennemførelse af de teoretiske uddannelsesprogrammer, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse. Det teoretiske uddannelsesprogram er obligatorisk. De regionale videreuddannelsesråd skal i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, om de regionale videreuddannelsesråd for læger, gennemføre kurser på tværs af specialerne for de uddannelsessøgende læger på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinier. Tabel 1. Oversigt over den teoretiske uddannelses varighed, indhold og ansvarlig (myndighed). Varighed Kursus Ansvarlig 20 dage Generelle kurser (alle uddannelsessøgende) Kommunikation ( I og II) (turnus) Pædagogik (I og II) (turnus/introduktion) Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS ( I + II) (introduktion/ hoveduddannelsen) Kursus i ledelse, administration og samarbejde LAS III (hoveduddannelsen) Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst Sundhedsstyrelsen max 210 timer Specialespecifikke kurser (uddannelsessøgende i hoveduddannelsesforløb) Specialespecifikke kurser for fællesuddannelsen i intern medicin og kirurgi (Common trunk) Hovedkursuslederne i det enkelte speciale (De videnskabelige selskaber) op til 12 uger Forskningstræning Sekretariaterne for Lægelig Videreuddannelse i Region Nord, Syd og Øst 2. Definitioner Et kursus er en struktureret uddannelsesaktivitet under supervision, som supplement til læring i det daglige arbejde. Et generelt kursus er et kursus, der primært har formål at sikre, at alle uddannelsessøgende læger opnår fælles kompetencer Kursusleder er en person med ansvar for planlægning, gennemførsel og evaluering af et kursus. 1 Betegnelsen generelle kurser erstatter den i bkg. nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse til speciallæge anvendte betegnelse tværfaglige kurser 3. Generelle retningslinjer 3.1. Formål Formålet med de generelle kurser er at sikre, at de uddannelsessøgende læger får mulighed for at opnå de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne definerede kompetencer inden for kommunikation i medicinske sammenhænge, medicinsk pædagogik samt ledelse, administration og samarbejde i sundhedssystemet Kursusbeskrivelse 27

28 En omhyggelig kursusbeskrivelse er et vigtigt dokument til information for kommende kursister, men også for dem der planlægger og gennemfører uddannelsesprogrammer. En kursusbeskrivelse skal derfor udformes, således at ikke kun selve kursets mål, indhold og niveau bliver beskrevet, men også således at kursets generelle kvaliteter kan bedømmes af de uddannelsessøgende og andre personer. Den skal derfor indeholde nedenfor anførte punkter Kursets navn og placering i uddannelsen Kursets navn skal videst muligt afspejle dets indhold og målgruppe. Eksempel: Kursus i Den triste besked for turnuslæger. Placering i uddannelsen angives som bør gennemgås tidligt/midt i/sent i uddannelsen eller lignende formulering Tildeling af kursuspladser De uddannelsessøgende bliver tildelt kursuspladser af det regionale sekretariat. (For LAS III fremgår tilmeldingsproceduren af Sundhedsstyrelsens hjemmeside) Kursets varighed Angives i timer og dage. Eksempel: Kursets varighed er 21 timer, fordelt over 3 på hinanden følgende dage Kursets organisation Her angives, at kurset er generelt, afholdes som internat/eksternat, er regionalt eller landsdækkende, etc. Om muligt angives også sted Kursets formål Angiver det, der ønskes opnået med kurset og beskrives derfor prospektivt. Eksempel: Formålet med kursus i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne angivne kompetencer til at Mål der skal opnås i løbet af kurset Angiver det, som skal opnås i kursusforløbet og beskrives derfor som terminaladfærd. Eksempel: Efter endt kursus skal lægen kunne 3.9. Kursets indhold Angiver de områder, kurset dækker. Eksempel: Kursets primære indhold skal være træning af den triste besked Kursusmateriale Beskrivelse af kursusmateriale, hvor det evt. kan rekvireres, eller hvornår det bliver distribueret samt eventuelle omkostninger Forberedelse Her angives kursisternes forventede faglige niveau og krav om i forvejen tilegnet litteratur, som skal angives i litteraturlisten, punkt 3.19 nedenfor Kursets metoder Her beskrives de undervisningsmetoder, der bliver brugt, fx forelæsninger, case-metodik, gruppearbejde ol. Forventninger til kursisternes grad af aktiv deltagelse angives også Kursusledelsens evaluering af kursisternes grad af målopfyldelse 28

29 Her beskrives, hvorvidt kursisternes erhvervede kundskaber og færdigheder evalueres. Er der ingen evaluering, skal dette fremgå af teksten. Hvis der evalueres, angives tidspunktet for evaluering (ved kursets afslutning eller senere) og beskrivelse af de metoder, der vil blive anvendt. Evaluering af kursisterne er ikke obligatorisk, men en eller anden form for test af erhvervede kundskaber og færdigheder, med henblik på tilbagemelding til både kursister og kursusledelse af kursets udbytte, er i høj grad ønskeligt Kursisternes evaluering af kurset Her beskrives: evalueringens indhold (fx. tilfredshed, nytte) hvordan evalueringen foregår (fx. mundtligt og i gruppe, skriftligt og anonymt eller IT-baseret) hvornår kurset evalueres (i tilslutning til kursets afslutning eller senere) hvad evalueringen bliver brugt til (fx feed back til lærerne, kvalitetsarbejde, information til kommende kursister, som kan være: I anledning af den seneste kursusevaluering er følgende forandringer af kurset blevet vedtaget:.. ) Kursuslederens og lærernes evaluering af kurset Her kan beskrives kursuslederens og lærernes erfaringer med gennemførsel af kurset Kursusleder og muligheder for kontakt Navn, titel, adresse, telefon, (eventuel fax), adresse, mødetider mm Kursussekretær og muligheder for kontakt Navn, titel, adresse, telefon, (eventuel fax), adresse, mødetider mm Lærere på kurset Navne og titler. Hvis lærerne ikke kan angives ved navn, kan de tiltænkte læreres kompetence i stedet for angives, fx forskere inden for området, læger inden for specialet ol Litteraturliste, links mm. Her angives dels den litteratur, der forventes tilegnet på forhånd, dels anbefalet litteratur og evt. IT-links til fordybelse. Vancouversystemet skal anvendes. 4. Generelle kurser 4.1. Generelt kursus i kommunikation Formål Formålet med kurset i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus angivne grundlæggende kompetencer til at kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere i sundhedssystemet. Lægelig kommunikation med patienter læres mest effektivt ved oplevelsesbaseret træning under vejledning fulgt af umiddelbar anvendelse i praksis ( learning by doing ). Forskellige måder at tilrettelægge et evidensbaseret kursus på er beskrevet i bilaget Kurser hvornår er de effektive? Organisation Et uges kursus fordelt på to perioder under turnusuddannelsen og inden praksisreservelægestillingen påbegyndes Indhold At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer i kommunikation. Kurset skal: 29

30 Øge deltagernes forståelse for, hvilken betydning kommunikation har for alle professionelle relationer - såvel til patienter og pårørende som til kolleger Øge deltagernes forståelse for psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation Give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder i at kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere, herunder sikre at deltagerne: 1) kan indhente relevante oplysninger fra patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere, 2) kan formidle information, der er tilpasset patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartneres behov Sætte deltagerne i stand til at forholde sig reflekterende til de følelsesmæssige reaktioner, der opstår i samtaler med patienter, pårørende og kolleger både hos deltageren selv og samtalepartnerne Styrke deltagernes bevidsthed om rammerne for samtalesituationen, herunder tidsdimensionen, de fysiske rammer samt asymmetrier i kommunikationen Kandidaten skal efter endt kursus bl.a.: 1. kunne redegøre for den lægelige samtales teoretiske forudsætninger. 2. kunne oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten på et basalt niveau. 3. ved hjælp af den professionelle samtale kunne forstå og på et basalt niveau vurdere patientens problemer inden for en sundhedsfaglig referenceramme, og om muligt opnå en fælles forståelse med patienten. 4. på basalt niveau kunne informere patienten om kliniske fund og aktuel handlingsplan. 5. kunne formidle sine iagttagelser, overvejelser og konklusioner i samtale og skrift, herunder skrive journal, epikrise og henvisninger, samt mundtligt kunne fremlægge sagen. 6. være bevidst om og kunne drøfte egne emotionelle reaktioner i forhold til arbejdssituationen. Lægelig kommunikation med patienter består grundlæggende af: Medicinsk interview (punkt 3 ) og information til patienten (punkt 4). Lægestuderende har i stor udstrækning trænet det medicinske interview i sammenhæng med træning i journalskrivning. Dersom de ikke har lægelige beføjelser i studiet, har de i mindre omfang kunnet træne information til patienten. Det generelle kommunikationskursus bør derfor sikre, at lægerne opnår en færdighed i at informere patienter - ikke kun om emner som prøvesvar, information om en operation ol., men også den triste besked. Eksempel herpå er forvagtens opgave at meddele et pludseligt dødsfald til pårørende. 4.2 Generelt kursus i pædagogik og vejledning Formål Formålet med kurset i pædagogik og vejledning er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelserne angivne grundlæggende kompetencer inden for disse områder Organisation Et uges kursus fordelt på to perioder under turnus- og introduktionsuddannelsen: 1) Kursus i læring: 2 dages kursus med et efterfølgende opfølgningsseminar af en dags varighed efter ca. 3 måneder i turnusuddannelsen 2) Kursus i vejledning: 2 dages kursus i introduktionsuddannelsen. Der skal stiles efter, at deltagerne har gennemgået begge delkurser, før de tildeles en funktion som daglig vejleder Indhold At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer i pædagogik Delkursus i medicinsk pædagogik 30

31 Efter gennemgået kursus skal lægen kunne: redegøre grundlæggende for begreberne læreprocesser og kompetenceudvikling angive de vigtigste hindrende og fremmende faktorer for voksenlæring identificere og kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag modtage og anvende feed back Kurset i læring skal således give deltagerne en grundlæggende viden om læreprocesser, kompetenceudvikling samt hindrende og fremmende faktorer for læring (læringsrammer) træne deltagerne i at identificere og kvalificere mulige læringssituationer i den kliniske hverdag udvikle deltagernes evne til at give og modtage feedback Delkursus i klinisk vejledning Formålet med kursus i klinisk vejledning er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Efter gennemgået kursus skal lægen kunne: angive faktorer, der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling give feed back på et grundlæggende niveau varetage vejlederens rolle og funktion, herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering af den uddannelsessøgende Kurset i vejledning skal således styrke deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov bibringe deltagerne en basal viden om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage vejlederens rolle og funktion herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering 4.3. Generelt kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS) Der afsættes ca. 2 uger til det samlede kursusforløb. Den første del gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen, medens de øvrige kurser afvikles under hoveduddannelsen. Der etableres to decentrale og et centralt kursus Formål Formålet med kurserne i ledelse, administration og samarbejde er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for speciallægeuddannelsen angivne kompetencer inden for disse områder. Overordnede formål: At understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration og samarbejde. Kurset skal give deltagerne en grundlæggende indføring i det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på såvel decentralt som centralt niveau et kendskab til de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på såvel lokalt som nationalt plan et grundlæggende kendskab til de aftaler, regelsæt m.v., der er af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion et kendskab til de forvaltningsmæssige- og organisatoriske problemstillinger i det danske sundhedsvæsen en basal teoretisk viden inden for ledelse, organisation og samarbejde samt basale færdigheder i at 31

32 anvende denne viden i forbindelse med løsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger Organisation Kurset tilrettelægges som tre delkurser. De to første afvikles decentralt (LAS I og II) og det tredje centralt (LAS III). LAS I: 2 dages kursus. Kurset gennemføres i løbet af introduktionsuddannelsen til speciallæge. LAS II: 3 dages kursus efterfulgt af et 1-dags kursus. Kurset afvikles i begyndelsen af hoveduddannelsen til speciallæge og er en forudsætning for deltagelse i LAS III. Undervisningen bør veksle mellem korte teoretiske oplæg, diskussioner, analyse af cases og øvelser i mindre grupper eller individuelt. I forbindelse med kurset skal deltagerne udarbejde en opgave omfattende analyse af og forslag til løsning af en konkret organisatorisk problemstilling. Opgaven præsenteres og evalueres i det afsluttende 1-dages kursus. LAS III: 4 dages kursus som afvikles i slutningen af hoveduddannelsen til speciallæge Indhold LAS I Efter endt kursus skal lægen kunne angive det decentrale politiske system og den politiske beslutningsproces på decentralt niveau redegøre for de økonomiske styringsforhold på decentralt niveau angive væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen på decentralt niveau redegøre for forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger på decentralt niveau LAS II Efter endt kursus skal lægen kunne redegøre for basal teoridannelse inden for situationsbetinget teori, kulturteori, beslutningsteori og ændringsteori løse konkrete organisatoriske problemstillinger som fx planlægning af hensigtsmæssige patientforløb, justering af samarbejdsrelationer mellem primær- og sekundærsektoren, tilrettelæggelse af afdelingens/enhedens arbejde osv indgå i samarbejdsrelationer med en bevidsthed om egne og andres personlige, faglige og sociale kompetencer forholde sig til egne ledelsesmæssige muligheder og ressourcer LAS III Efter endt kursus skal lægen kunne angive det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau redegøre for dansk sundhedspolitik, herunder de væsentlige interessenter inden for det danske sundhedsvæsen redegøre for grundlæggende forhold i den danske sundhedsøkonomi angive strukturelle og ledelsesmæssige tendenser i det danske sundhedsvæsen redegøre for de aftaler, regelsæt mv., der er af betydning for vedkommendes virke inden for sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen, juli 2004 Eva Hammershøy Kontorchef Bilag 1. Kurser hvornår er de effektive? Kurser kan have meget forskellig karakter i form og indhold. Det kan være kurser med forelæsninger, workshops med karakter af erfaringsudveksling eller et traditionelt akademisk seminar. Det kan være færdighedskurser ved brug af høj- eller lavteknologiske simulatorer eller kliniske færdighedslaboratorier. Det kan være fjernundervisning eller e-learning, og det kan være projektopgaver. Her beskrives nogle evidensbaserede måder at tilrettelægge kurser af denne slags på. Praktisk og teoretisk uddannelse Speciallægekommissionen skriver i sin betænkning, at speciallægeuddannelsen skal foregå i en praktisk del i 32

33 det daglige kliniske arbejde og i en teoretisk del i form af obligatoriske kurser. Teoretisk uddannelse defineres sådan: Den teoretiske uddannelse bør integreres i og gennemgås sideløbende med den kliniske uddannelse. Kommissionen finder det derfor hensigtsmæssigt at anvende begrebet den teoretiske uddannelse meget bredt og skal gøre opmærksom på, at udtrykket bør anvendes som betegnelse for alle de uddannelsesaktiviteter, der ikke indgår i den egentlige kliniske uddannelse. Det kan således dreje sig om deltagelse i studiegrupper og projektopgaver, studieophold ved andre afdelinger, færdighedstræning i laboratorier, forskningstræning samt indlæring af teoretisk viden ved selvstudiedage, fjernundervisning og deltagelse i konventionelle teoretiske kurser m.v. (1). Tilrettelæggelse af kurser Kursernes indhold skal således rettes mod det, som de uddannelsessøgende læger ikke kan forvente at lære i det daglige kliniske arbejde. Vedrørende kursernes format og metoder bør der tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse (2 ) og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slags kursusoplæg både i den prægraduate (3) og postgraduate medicinske uddannelse (4). Især har man kunnet påvise, at formidling af viden er ineffektiv ved forelæsninger. Viden, kundskaber og færdigheder indhenter den enkelte selv ved en aktiv læringsproces. Processen understøttes af forskellige slags pædagogiske aktiviteter. Voksenpædagogisk forskning betoner, at voksne lærer bedre, hvis: Kursets indhold ses som relevant af kursisterne. Kursets indhold skal derfor tage sin udgangspunkt i målbeskrivelsen for den aktuelle uddannelse. Kurset tager sit udgangspunkt i deltagernes erfaringer og bygger videre herpå. Rettidig placering af deltagelse i et kursus er derfor vigtig. Kurset skal ikke ses som en forberedelse til virkeligheden, men som en hjælp til at løse de problemer, man allerede har mødt i klinikken. Motivation til at lære er således højere og udbyttet af kurset større, hvis man har nogen klinisk erfaring med de medicinske problemer, som kurset afhandler. Denne måde at tænke kursus på er modsat den måde det prægraduate medicinstudium i Danmark pt. er opbygget, men har stærk forankring i medicinskpædagogisk forskning. Hovedkursusledere og kursusledere kan have nytte af at konsultere de forløbsplaner, der eksisterer for hele uddannelsesforløb for henholdsvis at afstemme indholdet i et enkelt kursus og foretage en hensigtsmæssig planlægning af en kursusrække. Oplægget til kurset tillader deltagerne at deltage og inddrager dem i aktiviteterne. Der er god evidens for, at deltageraktivitet stærkt forbedrer dybdelæring og langtidsretention. Aktiviteterne kan være relativt simple som en vekslen mellem forelæsninger og arbejdsopgaver eller korte gruppediskussioner inden for en forelæsning, interaktiv forelæsning (5). Mere avancerede metoder som case-metodik (6) kræver uddannelse af lærerne, men kan med stor fordel anvendes i et ugelangt kursus. Problembaseret læring er stærkt deltageraktiverende, men kræver god uddannelse af lærerne og indsko12 ling af deltagerne samt rigeligt med tid til selvstudier i selve kursusforløbet, hvorfor metoden ikke er egnet til ugelange kurser. Metoden har sin plads i blokkurser, som er udstrakte over mindst en måned. Et kursus kan med fordel tilrettelægges som et projektarbejde, hvis indhold er tilknyttet en aktuel arbejdsopgave. I tilfælde heraf bør det forberedes i forvejen ved selvstudier og afsluttes ved praktik efter det egentlige kursus. De muligheder, som IT-teknik medgiver til udstrakte forløb og kontakt mellem deltagere og lærere, bør udnyttes. Er problemorienteret. Voksne lærer bedst ved at udfordres med problemer og finde løsninger på dem frem for at få de færdige løsninger præsenteret af en underviser. Kursets struktur og metoder tillader, at deltagerne tager ansvar for egen læring. Ansvar for egen læring betyder bl.a., at kursisterne selv evaluerer deres behov for læring. Det forudsætter, at kurset har en klar målbeskrivelse og beskrivelse af den standard, man forventes at opnå. Kursuslederen kan understøtte processen meddiagnostiske tests, som besvares anonymt før og efter kurset. Anonymiteten sikrer den enkeltes ansvar, men ved præ-testen får kursuslederen god information om gruppens forudsætninger, hvilket hjælper til at tilrettelægge kursets niveau. Post-testen giver god information om opnåede resultater, og denne feed back kan bruges til forhøjelse af kursets kvalitet. IT kan med fordel anvendes hertil. Ansvar for egen læring betyder også, at den enkelte identificerer ressourcer 33