&DUVWHQ$OEHUV+. .DUVWHQ$QGUHDVVHQ7,% 6WHHQ-XO3HWHUVHQ$) ,VDPDUEHMGHRJPHGVW WWHWLOVWDWLVWLVNPDWHULDOHDI

Transkript

1 (YDOXHULQJVUDSSRUW YHGU UHQGH.//2VDPDUEHMGVSURMHNWHW L 5RVNLOGH IRUSHULRGHQ 8GDUEHMGHWDIVW\UHJUXSSHQVPHGOHPPHU &DUVWHQ$OEHUV+. +DQQH9LOKHOPVHQ6,' $QQH*UHJHUVHQ.$' 5REHUW/DUVHQ)2$.DUVWHQ$QGUHDVVHQ7,%.XUW9RVV11) -HVSHU&OHPDQGHU30) +DQQH7K JHUVHQ$) 6WHHQ-XO3HWHUVHQ$) 6WHHQ-RKDQVHQ/25RVNLOGHDPW -RKQ-HQVHQ/25RVNLOGH $QQH+DDUO Y5RVNLOGH.RPPXQH /RQH3HWHUVHQ5RVNLOGH.RPPXQH 0HUHWKH3HWHUVHQ5RVNLOGH.RPPXQHWRYKROGHU,VDPDUEHMGHRJPHGVW WWHWLOVWDWLVWLVNPDWHULDOHDI.RQVXOHQW+HOOH2XU 1LHOVHQ/2'DQPDUN

2 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 1 6WXGHQWHUPHGKM OSHU+HOOH6HHUXS/2'DQPDUN.RQVXOHQW.LUVWHQ*UHJHQV'DOVM./ 1RYHPEHU Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJ«««««««««««««««««««««««««1.1. Projektdeltagere og projektøkonomi Samarbejdet i et historisk lys Fra overordnet til lokal projektbeskrivelse 3 )RUPnOPHGVDPDUEHMGVSURMHNWHWL5RVNLOGH«««««««««««2.1. Projektets målgrupper Succeskriterier 4 5HGVNDEHUPHWRGHU««««««««««««««««8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUPHGDUEHMGHULQGGUDJHOVH«««««««««(YDOXHULQJDIQ JOHWDO««««««««««««««««««««5.1. Antal sager Varighed af sygedagpengesager Ophørsårsager 19 (YDOXHULQJDINYDOLWDWLYHPnOLQJHULIEPHGUXQGERUGVVDPWDOHU«««6.1. Borgernes tilbagemeldinger Medarbejdernes tilbagemelding DPPHQK QJPHOOHPIRUVLNULQJVV\VWHPHWVUnGLJKHGVNUDYRJ V\JHGDJSHQJHQHVXDUEHMGVG\JWLJKHGVNUDY««««««««««««YULJHUHVXOWDWHU««««««««««««««««««6LGHJHYLQVWHU««««««««««««««««««««««««$QEHIDOLQJHU««««««««««««««««««««««««%DUULHUHU«««««««««««««««««««««

3 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 2 $IVOXWWHQGHJHQHUHOOHYXUGHULQJHUDISURMHNWHW««««««««««)RUDQNULQJDISURMHNWHW«««««««««««««««««««,QGOHGQLQJ Roskilde kommune, AF-Roskilde og 7 lokale a-kasser/faglige organisationer (FOA, TIB, KAD, SiD, PMF, HK, NNF) har deltaget i et samarbejdsprojekt, som er iværksat af LO og KL og medfinansieret af det tidligere Socialministerium, nu Beskæftigelsesministeriet. Projektet løber over 3 år fra 1. januar 2000 til 31. december Det overordnede formål med projektet er at sætte fokus på samarbejdet mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF om fælles målgrupper primært sygemeldte fra a-kasserne. Formålet med evalueringen af Roskilde-projektet er to-sidet og har flere målgrupper. På lokalt niveau skal evalueringen dels bruges af de lokale projektdeltagere, som redskab til den endelige implementering og forankring (fortsættelse) af projektet. Den kan endvidere anvendes som inspirationsredskab til andre aktører, som ønsker viden om netop dette projekt, hvad angår formål, målsætninger, udviklede redskaber og metoder, opnåede resultater m.m.. På centralt niveau skal evalueringen indgå i en overordnet evaluering af det samlede projekt, som udarbejdes af LO og KL. 3URMHNWGHOWDJHUHRJSURMHNW NRQRPL Det samlede projekt har haft deltagere fra fire kommuner (Roskilde, Fredericia, Nakskov og Ikast) samt 22 lokale a-kasser/faglige organisationer og 4 AF-kontorer. Projektet består organisatorisk af 3 niveauer: 4 lokale styregrupper med repræsentanter fra kommunen, de deltagne a-kasser/fagforeninger samt AF. Hvert projekt havde en lokal tovholder, der var frikøbt fra kommunen. Central styregruppe (repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, A-kassernes Samvirke, DA, KL og LO) Projektsekretariat (LO/KL 2 konsulenter): Projektsekretariatet forestår i fællesskab projektledelse og servicering af de aktører, der indgår i udviklingsprojektet på såvel centralt og lokalt niveau. Hver projektkommune fik bevilget midler til frikøb af en tovholder ca. 15 timer pr. uge. Derudover har projektet kunnet ansøge projektsekretariatet om midler til afholdelse af lokale projektaktiviteter (kurser, temadage, materialer etc.) og projektsekretariatet har dækket transportudgifter til deltagelse i fælles projektprojektseminarer og uddannelsesaktiviteter afholdt af projektsekretariatet. De lokale medlemmer af styregruppen har ikke fået bevilliget midler til dækning af lønudgifter i forbindelse med deltagelse i styregruppemøder, undervisningsaktiviteter m.m.. Lønudgifterne er finansieret af de deltagne organisationers driftsramme. Ved afholdelse af lokale undervisningsaktiviteter m.m.

4 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 3 med deltagelse af praktikere fra de 3 systemer, er lønudgiften ligeledes egenfinansieret af de deltagne organisationer. Tovholderen er bindeleddet mellem projektsekretariatet og den lokale styregruppe. I Roskilde-projektet har tovholderens opgaver endvidere bestået i diverse sekretariatsopgaver (dagsordener og referater) for styregruppen, iværksætte styregruppens beslutninger, planlægge og gennemføre temadage for de forskellige aktører, indsamle nøgletal, indsamle spørgeskemaer vedrørende rundbordssamtalen og bearbejde nøgletal og resultater fra spørgeskemaerne. De 4 lokale projekters styregrupper har endvidere gennem projektperioden haft mulighed for at udveksle erfaringer, metoder, redskaber m.m. via en fælles elektronisk konference samt via deltagelse på 2 årlige projektseminarer afholdt af projektsekretariatet. 6DPDUEHMGHW±LHWKLVWRULVNO\V Da Roskilde-projektets deltagere i år 2000 gik ind i projektet, var der ikke etableret et formaliseret samarbejde mellem de 3 systemer. Der var indgået en samarbejdsaftale mellem Roskilde kommune og AF som beskriver, at alle arbejdsmarkedsparate skal være tilmeldt AF, og at AF er ansvarlig for aktivering af A-kassemedlemmer og Roskilde kommune er ansvarlig for aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Herudover havde AF en generel samarbejdsaftale med nogle a-kasser omkring aktivering af ledige. Udgangspunktet i Roskilde var således, at der ikke var tradition for at samarbejde de tre parter imellem om enkelt sager. De 3 systemer have ikke kendskab til hinandens opgaver etc., og der herskede en vis grad af mistillid til hinanden, som systemer. Da Roskilde Kommune i samme periode havde besluttet at gøre en ekstra indsats i forhold til langvarige sager, kunne kommunen se en fordel i at indlede og udvikle et samarbejde med AF og a-kasserne. For a-kasserne var det oplagt at gå ind i projektet for at støtte op om medlemmer, som cirkulerede mellem AF, Kommune og a-kassen, og som sjældent fik samlet vurdering af muligheden for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. AF så en fordel i projektet, da det kunne medvirke til at udvide mulighederne for at finde det rette tilbud til den enkelte ledige dagpengemodtager i sager, hvor det skønnes, at personen vil have svært ved at få ordinær beskæftigelse på almindelige vilkår. Samt at projektet kunne give indsigt i, hvad der eventuelt er iværksat i en sygdomsperiode, som der kan arbejdes videre med ved raskmelding. Desuden så AF det som meget væsentligt i projektet at kontakten med såvel a-kasse-medarbejdere som kommunens medarbejdere og AF blev koordineret i det daglige arbejde til gavn for den enkelte borger. )UDRYHURUGQHWWLOORNDOSURMHNWEHVNULYHOVH Det overordnede formål med projektet er defineret af LO og KL i en overordnet projektbeskrivelse. Her fremgår det, at formålet med projektet er, at: sikre at sygemeldte forsikrede ledige fastholdes på arbejdsmarkedet eller sikres en hurtigere tilbagevenden for at stå til rådighed for beskæftigelse, fremme en målrettet aktivering af forsikrede ledige i risikozonen.

5 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 4 Samt at ovenstående formål skal søges indfriet ved at fremme og styrke samarbejdet mellem kommunerne, a-kasserne og de faglige organisationer. På et fælles startseminar - afholdt af projektsekretariatet i april udarbejdede styregruppen i Roskilde den lokale projektbeskrivelse. Den lokale projektbeskrivelse blev udarbejdet indenfor rammerne af den overordnede projektbeskrivelse og skulle indeholde: Formål, målsætninger, målgrupper, indsatsområder, effektmåling samt faseinddeling/tidsplan for de enkelte aktiviteter. )RUPnOPHGVDPDUEHMGVSURMHNWHWL5RVNLOGH Formålet med projektet i Roskilde var og er: Gennem kendskab og forståelse til hinandens systemer at sætte fokus på samarbejdet de 3 systemer imellem om indsatsen for den enkelte sygemeldte ledige. Dette med henblik på at: skabe en bedre afklaring af den enkelte ledige sygemeldtes fremtidsmuligheder, den enkelte person bliver en aktiv medspiller i sin egen situation. 3URMHNWHWVPnOJUXSSHU Fra begyndelsen udpegedes følgende målgrupper for vores indsats: personer som er nedslidningsramte i bevægeapparatet i forhold til hidtidigt arbejdsområde, evt. suppleret med psykiske problemer/vanskeligheder sager, hvor der er tvivl om revalideringsberettigelse og / eller motivation sager, hvor personen føler sig syg på trods af tvivl om grundlaget for udbetaling af sygedagpenge I juli måned 2001 besluttede styregruppen at udvide målgruppen til personer, der er syge og/eller i en situation, hvor der er risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet (fremover nævnt borgeren), idet der ikke var så mange personer i den oprindelige målgruppe, som vi troede. Dette kan skyldes, at personerne i de først valgte målgrupper i bevidstheden fylder mere end de gør talmæssigt. Målgruppen er derfor udvidet til også at omfatte: personer med begrænset rådighed personer, der pendler mellem at være rask og være syg personer, der har mange, lange ens aktiveringer, f.eks. jobtræning personer med falddato om 26 uger, hvor a-kassen vurderer et behov for en rundbordssamtale i forbindelse med en tidlig fleksibel indsats. 6XFFHVNULWHULHU: Succeskriterierne for projektet er defineret som: Alle relevante medarbejdere i de 3 systemer skal være bevidste om behovet for et meget tæt samarbejde bevidstliggørelse af medarbejderne. Undgå at borgeren falder ned mellem de berømte 2 stole. Dette ved, at spørgsmålet om rådighed og eventuel revalideringsberettigelse er afklaret, og at forsørgelsesgrundlaget så vidt muligt er sikret

6 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 5 for den ledige. Med de to stole menes her, at borgeren står uden offentlig forsørgelse pga., at borgeren er for syg til arbejdsløshedsdagpenge, men for rask til sygedagpenge. Opnå et bedre resultat af borgerens møde med de 3 systemer i form af målrettet aktivering, beskæftigelse, pension eller vender tilbage og står til rådighed i a-kassen. Gennem samarbejdet at finde den bedste løsning for den enkelte borger tilbud til rette person At borgerne får den bedst mulige service ved, at der udveksles viden og erfaring, og at samarbejdet påbegyndes så tidligt som muligt. De opstillede succeskriterier skal ses i sammenhæng med udgangspunktet for samarbejdet ved projektets begyndelse i år 2000: Et samarbejde der var kendetegnet af gensidig mistillid, manglede samarbejde 3 systemer imellem m.m., jf. afsnit 1.2. Lokalprojektets succeskriterier handler derfor primært om at opbygge tillid til hinanden og om at forsøge at forstå hinandens betingelser, samt bevidstgøre medarbejderne om nødvendigheden af at samarbejde om fælles kunder. I vores projekt skulle platformen for samarbejdet først etableres, hvorfor det ikke var relevant og ej heller realistisk at opstille succeskriterier som f.eks. afkortning af perioden på sygedagpenge, offentlige besparelser m.m. 5HGVNDEHUPHWRGHU De redskaber og metoder som er udviklet og benyttet i projektperioden er: Samarbejdsaftale Hvidbog Fælles temadage for alle relevante medarbejdergrupper i de 3 systemer Besøgsrunder/praktik hos hinanden Risikoprofil Informationsfolder til borgeren/medlemmet Samtykkeerklæring Telefonkontakter Rundbordssamtaler Opfølgningsplan Samarbejdsaftalen er rammen om hele samarbejdet. De øvrige metoder og redskaber har forskellig karakter. Nogle gør os til kvalificerede samarbejdsparter, f.eks. fælles temadage, andre er deciderede redskaber i samarbejdet, f.eks. risikoprofilen, og andre igen deciderede metoder, f.eks. rundbordsamtalen. 6DPDUEHMGVDIWDOHQ Formålet med samarbejdsaftalen er at have et politisk godkendt arbejdsredskab, og at etablere en samarbejdsform, der muliggør en tidlig indsats over for personer, der er syge og/eller i en situation, hvor der er risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet, og som kan have gavn af et samarbejde for en bedre og hurtigere afklaring af fremtidsmuligheder.

7 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 6 Samarbejdsaftalen er grundlaget for hele samarbejdet. I processen med at udarbejde samarbejdsaftalen blev vi i styregruppen selv klar over problemstillinger og mulige løsninger i samarbejdet. En problemstilling, som vi bl.a. satte fokus på, var borgerens oplevelse af rundbordssamtalen og samarbejdet. Opfattes det som en hjælp, eller som at blive klemt af alle 3 systemer på én gang? Denne problemstilling har vi forsøgt løst ved indgående at diskutere og arbejde med etik i rundbordssamtalen. En anden problemstilling var, om det overhovedet er muligt at finde/udpege målgruppepersonerne? Hvem skulle tage initiativ og hvornår. Det brugte vi en del tid på at diskutere, men har efterfølgende fået det nedskrevet i samarbejdsaftalen. Vi valgte, at en bred samarbejdsaftale (rammeaftale) for ikke fra starten at låse os fast på et for snævert samarbejdsgrundlag. Ligesom vi valgte at have få målgrupper i starten for ikke at tage munden for fuld. Der var politisk fokus på projektet fra begyndelsen. Selve det, at samarbejdsaftalen kom i stand gav ansvar til de respektive systemer og organisationer på politisk niveau og forpligtede alle parter til at samarbejde. Samarbejdsaftalen gælder også ud over projektperioden, hvilket vi var enige om helt fra starten, da vi var meget opmærksomme på, at dette samarbejde ikke kun skulle være i et projekt, men gerne skulle blive en fast del af vor dagligdag. Generelt mener vi, at samarbejdsaftalen har levet op til hensigterne for rammeaftalen, og at den har givet de nødvendige muligheder og betingelser for samarbejdet. +YLGERJ Hvidbogen er et opslagsværk, som indeholder arbejdsgangsbeskrivelser samt relevant materiale udviklet i projektregi f.eks. samarbejdsaftalen, projektbeskrivelse, blanketter, som anvendes i samarbejdet, liste over kontaktpersoner, risikoprofilen, manual til rundbordsamtalen, rådighedsregler, relevante del af sygedagpengeloven, RAR s retningslinier m.m.. Hvidbogen er tilgængelig for alle medarbejdere i de 3 systemer, og vurderes som et godt arbejdsredskab også for nyansatte. De intentioner, som vi havde med Hvidbogen som et samlet overbliksredskab, er til fulde blevet indfriet, idet vi fx. benytter den ifb. med diverse skemaer og dokumentationsmateriale. Hvidbogen er lagt ind under LO Roskilde amts hjemmeside: og det er LO Roskilde amts sekretær, der vedligeholder Hvidbogen efter input fra styregruppemedlemmer. Ved, at LO har påtaget sig opgaven med at ajourføre den, er den fremtidssikret og forankret som et af resultaterne af projektet. Hvidbogen vil således fortsat blive anvendt som et samarbejds og driftsredskab, men det endelige indhold vil afklares sammen med forankringen af projektet. ) OOHVWHPDGDJH

8 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 7 Målgruppen for de afholdte temadage i projektet var alle relevante medarbejdere i de 3 systemer. Formålet med afholdelsen af de fælles temadage var/er, at der skulle etableres et fælles udgangspunkt for samarbejdet, og et fælles værdigrundlag i forhold til samarbejdet. Der har indtil midten af oktober 2002 været afholdt 7 temadage over 4 forskellige emner. Hovedparten af temadagene blev afholdt 2 gange, så alle medarbejdere havde mulighed for at deltage. Hermed forebygges det, at nogle ikke kan deltage, grundet, at kontoret ikke må affolkes. Det første sæt temadage afholdtes i september 2000 og havde overskriften Hvem er vi?. Formålet var at lære om hinandens systemer og lovgivning. Det var en gennemgang af lovgivningen i de forskellige systemer med emner som rådighed, ledighed, revalidering, sygedagpenge og kontanthjælp. Endvidere blev der sat fokus på det, som vi oplevede som problemer hos hinanden i samarbejdet. Det var medlemmer af styregruppen, der forestod undervisningen. Det andet sæt temadage afholdtes i marts 2001 og havde overskriften Den vanskelige Samtale. Temadagen omhandlede Den vanskelige samtale og rundbordssamtale, og der blev undervist i teorier om kommunikation, etik samt praktiske øvelser. Formålet var dels en opkvalificering af arbejdet med rundbordssamtalerne, dels vedligeholdelse af netværket medarbejdergrupperne imellem. Der var ekstern underviser på disse dage. Det tredje sæt temadage afholdtes i oktober 2001 og havde overskriften Implementering af Hvidbogen. Formålet var at sikre, at alle relevante medarbejdere blev bekendt med grundlaget for samarbejdet, de praktiske ting i forbindelse med afholdelse af en rundbordssamtale og ikke mindst de etiske aspekter ved hele samarbejdet. Desuden ville vi sikre, at alle blev introduceret til brugen af risiko- og ressourceprofiler som arbejdsmetode. Hvidbogen blev gennemgået og der var oplæg om risiko- og ressourceprofiler med mulighed for løbende dialog. Medlemmer af styregruppen forestod undervisningen. Den fjerde temadag blev afholdt i september 2002 og havde overskriften Værktøjer til at forstå og acceptere forandringer. Der blev bl.a. sat fokus på de psykologiske processer et menneske gennemgår, når man udsættes for en alvorlig begivenhed som f.eks. sygdom eller afskedigelse. Oplægsholderen var ekstern. Alle temadage er afsluttet med en mundtlig evaluering. Nedenstående er et udpluk af de udsagn, som deltagerne er fremkommet med på de forskellige temadage: Godt at se hinandens ansigter Gerne flere tværfaglige temadage Gerne temadage, hvor vi kommer mere i dybden rent fagligt Vigtigt at holde fast i, at vi deltager i samarbejdet primært for klientens skyld Casen viste, at det var nødvendigt med samarbejde, en gruppe kørte fast af etiske grunde Godt at vide, at der er elastikker i lovgivningen God dag godt af få tid til at tænke og blive mindet om, hvem vi er

9 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 8 Godt at alle hører det samme på tværs af faglighed Rart at få sat ansigter på hinanden Lært at forstå hinandens synsvinkler og at vi har forskelligt syn på en sag Nemmere at kontakte hinanden Lært, hvordan jeg sikrer mig, at klienten har forstået det hele uden at klienten føler, at man taler ned til ham/hende Gode emner berørt God underviser, men for lidt tid til et spændende oplæg det går for stærkt Godt, at vi har fået en samarbejdsaftale som giver en dynamisk grobund for et godt samarbejde Vi ved for lidt om hinanden Som det bl.a. fremgår af ovenstående, har de afholdte temadage levet op til styregruppens formål. Derudover er det besluttet at afholde to temadage i oktober og november 2002, som afslutning på projektet. Den ene afslutningstemadag sætter fokus på formidling og videns spredning af projektet. Målgruppen er øvrige kommuner i Roskilde amt, socialudvalg, koordinationsudvalg, RAR, AF-kontorer i regionen samt a-kasser/faglige organisationer, som ikke deltager i projektet. Oplægsholdere er medlemmer af styregruppen samt LO (projektsekretariatet). Den anden afslutningstemadag sætter fokus på den endelige implementering af de udviklede arbejdsmetoder i projektet. Målgruppen er derfor alle relevante medarbejdere fra de 3 systemer, som deltager i projektet. Oplægsholdere er medlemmer af styregruppen, Carsten Kjærgaard fra rådgivningsvirksomheden DISCUS samt LO (projektsekretariatet). %HV JVUXQGHU3UDNWLN Gennem hele projektperioden har tovholderen arrangeret flere besøgsrunder, hvor medarbejdere fra de tre systemer ved selvsyn kunne se og opleve hinandens arbejdsbetingelser. Herudover har der været arrangeret besøg på Kommunens forskellige aktiveringsprojekter for at opnå kendskab til disses mangfoldighed. I 2001 blev der arrangeret praktikforløb hos hinanden af en dags varighed. De medarbejdere, der var i praktik vurderer, at de har fået stort udbytte heraf, og at det er yderst hensigtsmæssigt på tæt hold at se, hvordan de andre systemer arbejder i det daglige, herunder bl.a. stifte bekendtskab med forskellige arbejdskulturer. Såvel besøgsrunden som praktikforløbene skal ses som i led i styregruppens bestræbelser på at bevidstgøre alle relevante medarbejdere om nødvendigheden i at samarbejde og skabe forståelse for hinandens arbejdsbetingelser. Styregruppen vurderer, at begge tiltag er relevante redskaber i denne sammenhæng. 5LVLNRSURILO

10 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 9 I projektet forstår vi risiko, som en risiko i forhold til noget specifikt - risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Risikoprofilen er en metode til at opfange de personer, som vi har udpeget som målgrupper. Den er et praktisk og vejledende værktøj til at kunne skelne mellem de personer, som kan klare sig selv, og de personer som kræver en særlig opmærksomhed. Det er vores hensigt, at sagsbehandlere i AF, kommunen og a-kasserne anvender risikoprofilen til at stoppe op og vurdere, om der er behov for at yde en ekstra indsats evt. via en rundbordssamtale. En risikoprofil består af en række parametre. Den efterfølgende liste er ikke en facitliste, men en oplistning af de risikofaktorer vi skal være opmærksomme på, da de tit er kendetegnende for den målgruppe, vi har fokus på i projektet: Personer der har været i mange jobtræninger eller andre ensartede aktiviteter Personer med lang ledighed og mange afbrudte aktiviteter Personer med mange (arbejds-)skift Personer med begrænset rådighed - dårlig ryg Personer som hører under det grå guld som er ufaglærte, har forældede uddannelser, lavt selvværd og manglende motivation Tilfredse ledige, som godt kan lide at gå derhjemme Personer med problemer som ordblindhed Personer der har et misbrug Personer der har psykiske problemer samt er ensomme (reduceret netværk) Personer der ikke er motiveret for erhvervsskift. Det er forskelligt, hvornår de forskellige systemer anvender risikoprofilen. Kommunens sygedagpengekontor anvender risikoprofilen, når de modtager sygedagpengeskemaet dp200b. AF kan anvende risikoprofilen ved visitationssamtalen efter 3 6 måneders ledighed, og når AF modtager gentagne sygemeldinger/afmeldinger ifb. med planlagte/iværksatte aktiveringsforløb. AF anvender risikoprofilen og vurderer, at det er et relevant værktøj. De oplever, at der er positiv respons fra a-kassen om deltagelse i f.eks. en rundbordsamtale, når AF har observeret en person fra målgruppen. A-kasserne kan anvende risikoprofilen forskelligt. Anvendelsen spreder sig over, ved ansøgning om udbetaling om dagpenge fx ved raskmelding efter længere varende sygdom og ved samtalen før overgang til aktivperioden til brug ved den generelle kontakt til medlemmerne. Der er forskellige holdninger i a-kasserne til, hvor tæt man skal gå på medlemmerne i forhold til at spørge ind til sygdom. I nogle kasser spørger man ved hver sygemelding direkte medlemmet, og opfordrer med det samme til en rundbordssamtale, i andre kasser gør man det kun, hvor man finder det relevant. Styregruppen vurderer, at risikoprofilen er et anvendeligt redskab, og vil såvel i forankringen af projektet som i den fortsatte udvikling af samarbejdet arbejde aktivt for, at alle systemer bliver bedre til

11 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 10 at anvende risikoprofilen mere systematisk med henblik på en tidlig udpegning af de fælles målgruppepersoner.,qirupdwlrqviroghu Folderen henvender sig til personer, der er sygemeldt eller føler sig i klemme i systemerne, og hvor et tværfagligt samarbejde systemerne imellem kan være til gavn for personen i forhold til: At personen finder ud af sine fremtidige arbejdsmuligheder og At personen undgår at komme i klemme i systemerne. På bagsiden af folderen er optrykt adresser og telefonnumre på de 7 a-kasser, AF og Roskilde Kommune, der samarbejder om at hjælpe borgeren. Folderen informerer om muligheden for afholdelse af en rundbordssamtale, hvor borgeren kan deltage sammen med nogle af aktørerne, eller f.eks. personens læge eller andre, og at personen kan sætte et samarbejde i gang ved at kontakte en af de nævne aktører på folderen. Der er forskel på, hvordan folderen bruges. Nogle a-kasser fremsender folderen til medlemmer, der sygemelder sig, andre a-kasser udleverer folderen til alle og i andre tilfælde udleveres folderen til personer, hvor der skønnes et behov for en samtale. Hos AF ligger folderen fremme, så alle kan tage den. AF orienterer borgeren om muligheden for en rundbordssamtale, og hvor AF vurderer, at der er tale om en risikoperson, opfordres borgeren til at kontakte a-kassen vedr. en Rundbordssamtale. Styregruppen vurderer, at folderen har levet op til formålet og er relevant som redskab. Det er derfor besluttet, at i forbindelse med at Hvidbogen skal revideres, bliver folderen også revideret, så den bliver ajourført i forhold til det fremtidige samarbejde, bl.a. hvis andre A-kasser er interesseret i at samarbejde med AF og Roskilde Kommune. 6DPW\NNHHUNO ULQJ Samtykkeerklæringen er en forudsætning for, at samarbejde i en konkret sag kan indledes. Vi har i styregruppen haft mange overvejelser om udformningen af samtykkeerklæringen. Overvejelserne er gået på, om vi skulle have en bred samtykke erklæring, hvor vi på forhånd kunne få alt at vide om borgeren i de respektive systemer, eller en smal udgave, hvor det udelukkende er den konkrete sag, der blev givet samtykke i. Vi valgte den smalle udgave. Vi lagde vægt på borgerens retssikkerhed og på at skabe fortrolighed og tillid hos borgeren. Endvidere er vores opfattelse, at der ikke er brug for de store udvekslinger af sagsakter de 3 systemer imellem. Det er i samarbejdet med den ledige f.eks. under rundbordssamtalen, løsningen på de eksisterende problemer sker.

12 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 11 Vores valg af den smalle udgave af samtykkeerklæringen er blevet bekræftet gennem projektperioden, idet der ikke har været behov for at veksle andre oplysninger end de allerede nævnte i samtykkeerklæringen. Den smalle udgave var tilstrækkelig til at give os de oplysninger, som vi behøvede. 7HOHIRQNRQWDNWHU I projektperioden har vi opnået et kendskab til hinanden, som har medført, at vi meget ofte griber telefonen og foretager såvel generelle som konkrete forespørgsler hos hinanden med borgerens accept. Disse kontakter kan ofte løse et eventuelt problem uden der behøver blive afholdt en rundbordssamtale. Det giver en hurtigere og smidigere sagsbehandling til alles åbenlyse fordel. 5XQGERUGVVDPWDOHQ Rundbordssamtalen er en central samarbejdsmetode i vores projekt. Det er besluttet, at alle aktører er forpligtet til at møde til en rundbordssamtale, når en af aktørerne ser et behov, enten man er enig eller ej. Vi har brugt meget tid på at drøfte etik i forbindelse med rundbordssamtalen. Dette har resulteret i, at vi har udarbejdet et etisk regelsæt for rundbordsamtalen. Derudover har vi udarbejdet retningslinier og arbejdsgange/procedurer for afholdelse af rundbordssamtaler. Disse er en del af Hvidbogen. Vi er meget bevidste om den magt, vi som aktører besidder, og bevidste om ikke at misbruge den. Vi er også bevidste om, hvilke roller vi hver især har i rundbordssamtalen, samt hvilke muligheder og begrænsninger vi er underlagt, f.eks. hvilke kompetencer vi hver især har. I rundbordsamtalen arbejder vi i fællesskab frem mod en løsning for borgeren og ser ikke snævert på, hvad der løser problemet set fra ens eget system. Vi ser på, hvad der bringer borgeren videre i sit liv uanset fordele og ulemper for det enkelte system, men samtidig er vi vores rolle som myndighedsudøver bevidst, uden at misbruge den eller overdrive den. Samarbejdet tager altså sit udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Er behovet arbejdsmarkedsfastholdelse bliver rundbordssamtalen brugt til det. Men i første omgang bruger vi rundbordssamtalen til afklaring af borgerens situation og behov, samt informerer/vejleder om hvilke muligheder de forskellige systemer kan tilbyde. Det kan godt være, der skal mere end én rundbordssamtale til, før vi finder en løsning. Vores mantra er, at en god løsning lige så godt kan være et job, revalidering eller pension. 2SI OJQLQJVSODQ Opfølgningsplanen udarbejdes efter hver rundbordssamtale. Der ligger en standard hertil i Hvidbogen. Opfølgningsplanen skrives under af alle deltagerne således, at ingen er i tvivl om resultatet af rundbordssamtalen. Af opfølgningsplanen fremgår de forskellige opgaver, som de enkelte aktører har påtaget sig. Opfølgningsplanen er også en garanti for borgeren, da det tydeliggøres, hvem der påtager sig de forskellige opgaver.

13 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 12 De erfaringer vi har med opfølgningsplanen er, at alle gør, hvad de har forpligtet sig til. Derfor er den et yderst anvendeligt redskab. 2SVXPPHUHQGHRPPHWRGHUUHGVNDEHU Metoderne, redskaberne og den bevidsthed projektet har givet i de forskellige systemer i forhold til de problemer nogle af vores målgrupper har med sygdom/helbred gør, at vi opfanger og udpeger målgrupperne. Værktøjerne fungerer som metode til arbejdsfastholdelse, der hvor det er relevant. Borgeren får via samarbejdet mulighed for luft til selv at være aktiv og tage initiativer. F.eks., hvor borgeren under en rundbordssamtale har nogle uprøvede ideer, er der plads til at afprøve dem og lykkes det at finde et job er det godt, lykkes det ikke, må vi mødes igen og prøve noget andet. Men værktøjerne hjælper også til en hurtigere afklaring i de sager, hvor det ikke er arbejdsfastholdelse, men pension, der er den rigtige løsning. En rundbordssamtale tidligt i et forløb kan afklare, at der måske ikke er mulighed for arbejdsfastholdelse, og så kan man ligeså godt gå i gang med pensionsansøgning frem for at vente de 52 uger. 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUPHGDUEHMGHULQGGUDJHOVH Med hensyn til uddannelsesaktiviteter henvises der til kapitel 3, metoder/redskaber, afsnittet om temadage. Udover temadagene har vi i de 3 systemer på forskellig vis internt holdt gryden i kog ved tilbagevendende at have samarbejdet oppe på personalemøder. Dels for at understøtte arbejdet og informere om nye initiativer, dels for at høre, hvordan medarbejderne oplever samarbejdet og eventuelle problemer i dette. Den gennemgående tilbagemelding fra personalemøder til styregruppen har været, at det er godt med samarbejde og projektet har styrket dette. En enkelt gang var et styregruppemedlem fra en a-kasse på besøg på kommunens morgenmøde, for dér at kunne udveksle tanker om projektet. Formålet var bl.a. at udbrede kendskabet til projektet blandt samtlige medarbejdere. Vi kan i høj grad konstatere, at temadagene har været en hensigtsmæssig metode, dels til at implementere samarbejdet på dels til at udvikle og vedligeholde samarbejdet. Det konkluderes derfor, at afholdelse af fælles temadage som metode, dels har været anvendelige som metode til at få sparket samarbejdet i gang og dels til at vedligeholde samarbejdet. Fælles temadage er endvidere anvendelige til at vedligeholde og udbygge netværket imellem medarbejderne i de 3 systemer, samt som fælles efteruddannelse af medarbejdere ift. metoder og redskaber. Når der skal tilrettelægges fælles temadage, er det vores erfaring, at det er vigtigt at være opmærksom på, at deltagerne kommer fra vidt forskellige systemer og måske har forskellige forudsætninger. Dette

14 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 13 skal tænkes ind i oplæggene. Fagligt skal niveauet ligge, så alle kan følge med, og indfaldsvinklen må ikke primært været rettet mod et af systemerne. (YDOXHULQJDIQ JOHWDO Vores lokale projektet har som tidligere nævnt til formål at etablere en samarbejdsform, som muliggør en tidligere indsats overfor sygemeldte ledige og /eller personer, der er i risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Dvs. at etablere et samarbejde for at skabe en bedre og hurtigere afklaring af borgerens fremtidsmuligheder. Opfyldelsen af dette formål er ikke noget, som absolut kan aflæses i statistik, men udviklingen i en række nøgletal kan dog alligevel belyse, om samarbejdet har medført nogle kvantitative forandringer, udover evt. kvalitative resultater. Der er tre kvantitative indikatorer, som alle 4 lokale projekter skal måle på (krav fra projektsekretariatet): Antal sager, dvs. har samarbejdet medført, at antallet af løbende sager er faldet? Varigheden af sagerne, dvs. har samarbejdet betydet, at sagerne afklares hurtigere? Ophørsårsager, dvs. har samarbejdet medført, at mønsteret af ophørsårsager har ændret sig? $QWDOVDJHU Antallet af sygedagpengesager i en kommune afhænger af arbejdsstyrken, mens antallet af sygedagpengesager fra a-kasser afhænger af antallet af forsikrede ledige i kommunen. I Roskilde kommune udgør de beskæftigede 1 omkring 97 pct. af kommunens arbejdsstyrke, mens de forsikrede ledige udgør resten, jf. figur 1. )LJXU$UEHMGVVW\UNHQL5RVNLOGH.RPPXQHIRUGHOWHIWHUIRUVLNUHGHLGHOWDJHQGHDNDVVHUIRUVLNUHGHLLNNHGHOWDJHQGH DNDVVHURJEHVN IWLJHGHSHUVRQHU 1 Beskæftigede er arbejdsstyrken minus de forsikrede ledige, dvs. at de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere her regnes som en del af de beskæftigede.

15 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side % 90% 80% Beskæftigede personer 3FWDIDUEHMGVVW\UNHQ 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ledige forsikrede i ikkedeltagende a- kasser Ledige forsikrede i deltagende a- kasser 2SJ UHOV HV WLGV SXQNW.LOGH'DQPDUNV6WDWLVWLN6WDWLVWLNEDQNHQVDPWHJHQEHUHJQLQJHU %HP UN$UEHMGVVW\UNHQHURSJMRUWSUnUPHQVWDOOHQHIRUGHIRUVLNUHGHOHGLJHHUSUNYDUWDOVDPPHnU I 1998 var de forsikrede lediges andel af arbejdsstyrken på 4,3 pct., mens den i 2001 var på 3,0. Ledige fra de deltagende a-kasser udgjorde i ,1 pct. af arbejdsstyrken, mens de i 2001 udgjorde 1, 4 pct. af arbejdsstyrken, dvs., at der er sket et fald i den relative andel. Forholdet mellem beskæftigede og forsikrede ledige i Roskilde Kommune svarer dog ikke til forholdet mellem de to gruppers sygedagpengesager i Kommunen, jf. figur 2. De forsikrede ledige har relativt flere sygedagpengesager end beskæftigede. Dette er dog ikke så overraskende, idet ledige ofte er de svageste i arbejdsstyrken. Fordelingen af sygedagpengesager i Roskilde Kommune har dog ændret sig over projektperioden. Andelen af sygedagpengesager fra a-kasserne var lige før projektstart, , 19 pct. og lige før projektafslutning, , 17 pct., men har været svingende mellem 16 pct. og 23 pct. over perioden. Faldet betyder, at de beskæftigedes andel af sygedagpengesagerne er steget i Roskilde Kommune.

16 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 15 )LJXU$OOHV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHUGHOWDJHQGHDNDVVHUDQGUHDNDVVHURJEHVN IWLJHGH 100% "! 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beskæftigede Forsikrede ledige i andre a-kasser Forsikrede ledige i deltagende a- kasser.logh/ EHQGHRSJ UHOVHUIUD.RPPXQHGDWDVDPWHJHQWDOEHKDQGOLQJ De deltagende a-kassers andel af sygedagpengesagerne i Roskilde Kommune var lige før projektstart på 10 pct. og før projektafslutning på 7 pct. Et nærmere kig på de deltagende a-kassers sygedagpengesager viser, at antallet lige før projektets start lå på 39 sager, mens det 2½ år efter lige før projektets afslutning, lå på 29 sager, jf. tabel 1. Opgørelsen er dog antallet af løbende sager, hvilket betyder, at en lang sag kan gå igen over flere kvartaler. Et fald på 10 sager fra projektstart til projektafslutning er et fald på 26 pct. Faldet har dog ikke været stabilt over hele projektperioden, idet antallet det første projektår faldt for så at stige pludseligt i 1. kvartal Herefter faldt antallet af sager for de deltagende a-kasser igen for lige før projektafslutning at være på det laveste niveau over perioden med 29 sygedagpengesager for de deltagende a-kasser. 7DEHO$QWDOO EHQGHV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHUDNDVVHDQWDO SiD HK NNF KAD TIB PMF FOA Deltagende a-kasser Andre a-kasser Alle a-kasser

17 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 16 Alle sager LOGH/ EHQGHRSJ UHOVHUIUD.RPPXQHGDWD Faldet for de involverede a-kasser kan hovedsageligt tilskrives et stort fald i SiD s, KAD s og FOA s sygedagpengesager. SiD s antal af sager toppede et halvt år efter projektstart. For FOA s vedkommende toppede antallet et år senere end hos SiD, hvorfor faldet først er sket i KAD har haft et næsten stabilt fald fra projektets start. Modsat FOA, KAD og SiD, så har TIB over projektperioden fået flere sager, mens NNF og PMF kontant har haft meget få sager. HK s antal af sager har svinget noget over hele projektperioden. Hvorfor der er disse forskelle er svært at sige, og vi har ingen umiddelbar forklaring. For TIB s vedkommende, dvs. et stigende antal sager, kan forklaringen evt. være, at der samtidig med et mindre antal ledige med projektet er kommet øget fokus på sygemeldingerne, hvorfor at ingen længere for lov til at putte sig væk. For andre a-kasser, dvs. for de a-kasser som ikke har deltaget i projektet, var antallet af sager lige før projektstart på 39 sager og lige før projektafslutning på 40 sager. Denne stabilitet i antallet af sager går næsten igen over hele perioden, bortset fra et fald i sidste kvartal af 2000 og en stigning i sidste kvartal af Hvis man ser på den procentvise fordeling, er vægten af sager for de deltagende a-kasser blevet mindre over projektperioden, jf. tabel 2, selvom udviklingen viser en stigning og først et fald efter , hvor projektet har været i gang i 1½ år. 7DEHO$QWDOV\JHGDJSHQJHVDJHUIUDDNDVVHUIRUGHOWSnDNDVVHUSFW SiD 9,8 12,8 20,0 16,7 12,5 9,4 8,7 HK 14,1 16,7 17,5 13,6 20,0 16,7 15,9 NNF 0,0 0,0 1,3 0,0 0,0 0,0 0,0 KAD 9,8 14,1 7,5 12,1 7,5 5,2 7,2 TIB 0,0 0,0 0,0 1,5 2,5 4,2 5,8 PMF 1,1 1,3 0,0 1,5 2,5 0,0 1,4 FOA 9,8 5,1 7,5 6,1 11,3 8,3 2,9 Deltagende a-kasser 44,6 50,0 53,8 51,5 56,3 43,8 42,0 Andre a-kasser 55,4 50,0 46,3 48,5 43,8 56,3 58,0.LOGH/ EHQGHRSJ UHOVHUIUD.RPPXQHGDWDVDPWHJHQWDOEHKDQGOLQJ Sammenligningen mellem udviklingen i antallet af sager for de deltagende og ikke-deltagende a-kasser tyder på, at samarbejdsprojektet har haft en betydning, - dog mere for nogle a-kasser end for andre, - hvilket kan ses på baggrund af den forskellige udvikling hos de deltagende og hos de ikke-deltagende a- kasser. Dette kan dog umiddelbart skyldes, at populationen bag de forskellige tal er forandret, dvs. at antallet af forsikrede ledige er faldet i de deltagende a-kasser og ikke i andre a-kasser. Men dette er ikke tilfældet, idet udviklingen i antallet af ledige i de deltagende og ikke-deltagende a-kasser har udviklet sig næsten ens, jf. figur 3.

18 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 17 )LJXU)RUVLNUHGHOHGLJHL5RVNLOGHNRPPXQHIRUGHOWSnGHOWDJHQGHRJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHUDQWDO 700 $ QWD OIRU V LN U H GH OH GLJH Ledige forsikrede i deltagende a-kasser Ledige forsikrede i ikkedeltagende a-kasser 2SJ UHOVHVWLGVSXQNW.LOGH'DQPDUNV6WDWLVWLN6WDWLVWLNEDQNHQ At projektet har en betydning for antallet af sygedagpengesager for nogle a-kasser kan for det første skyldes, at de deltagende a-kasser med deres øget fokus på sygepengesagerne går mere aktivt ind fra starten og fortæller den ledige, hvad en sygemelding vil medføre af handlinger fra a-kassens side, hvilket kan have medført, at ledige som tidligere ville have sygemeldt sig, undlader. En anden forklaring kan være det faktum, at samarbejdet har medført en øget brug af virksomhedsrevalidering for ledige i de deltagende a-kasser, - hvilket specielt er tilfældet for SiD, KAD og FOA. Revalideringen medfører, at flere sygemeldte ledige bliver erklæret arbejdsparate efter prøvning og dermed hurtigere kommer tilbage i a-kassen. Den øgede brug af revalidering for medlemmer af de deltagende a-kasser skyldes, at projektet har medført en gensidighed mellem kommune og a-kasser. Kommunen er derfor mere parat til at bruge penge på revalidering, når den ved, at a-kasserne er parate til at tage borgeren tilbage, hvis revalideringen går godt. Alt i alt må svaret på spørgsmål om, hvorvidt projektet har medført, at antallet af løbende sygedagpengesager er faldet, være, at det er svært at sige!! Umiddelbart tyder tallene på det, men da der generelt har været mange svingninger i tallene, kan den seneste nedadgående udvikling også bare være en svingning og ikke udtryk for et generelt fald. Det kan dog konstateres, at antallet af sager fra de deltagne a-kasser er faldet i projektperioden, mens tallet for de ikke deltage a-kasser ligger på samme niveau som ved projektstart. 9DULJKHGDIV\JHGDJSHQJHVDJHU Den gennemsnitlige varighed pr. uge på alle sygedagpengesager i Roskilde Kommune var i 1999 på mellem 32 og 41 uger, mens den gennemsnitlige varighed pr. uge på alle sygedagpengesager i lå 2 Perioden uge 1 - uge 41.

19 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 18 på mellem 25 og 30 uger. Roskilde Kommune har derved generelt kortere sygedagpengesager i dag, end de havde før projektstart. På baggrund af de tal, som vi har til rådighed, er det desværre ikke muligt at sige noget om den gennemsnitlige varighed for de sygemeldte fra deltagende a-kasser, ikke-deltagende a-kasser og beskæftigelse hver for sig, og vi har derfor ikke mulighed for at lave en sammenligning for de tre grupper, som gjort i forrige afsnit. Tallene opgøres simpelthen ikke af Roskilde Kommune. Kommunen har dog i projektperioden lavet opgørelse af varigheden på a-kassesager fordelt på intervaller. Ud fra disse tal kan vi se på fordeling af sagerne ift. korte (under 13 uger), lange (over 52 uger) og helt lange sager (over 78 uger). På denne måde vil én meget lang sag heller ikke kunne trække den gennemsnitlige varighed kunstigt op. For de deltagende a-kasser er der ikke noget klart mønster ift. varigheden af sagerne, jf. tabel 3, men noget kan der dog siges. Antallet af helt lange sager, dvs. sager på en varighed over 78 uger, er faldet fra 6 sager før projektstart til 1 sag før projektafslutning. 7DEHO$QWDOV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHUYDULJKHGGHOWDJHQGHDNDVVHU U. 2 uger uger uger uger uger uger uger uger O. 104 uger I alt LOGH/ EHQGHRSJ UHOVHUIUD.RPPXQHGDWD Antallet af sager under 2 ugers varighed er steget en smule, men til gengæld er antallet af sager mellem 2 og 4 uger faldet. Udover faldet i helt lange sager, er det som skrevet et noget broget mønster, som viser sig ift. varigheden på sygedagpengesagerne. Der er ingen klare udviklingstendenser. Tabel 4 viser procentfordeling af varigheden på sygedagpengesager for de deltagende a-kasser, men i lidt større intervaller. Heraf kan det ses, at antallet af sygedagpengesager med en varighed over 78 uger er reduceret fra 1/8 af sagerne før projektstart til at udgøre under en 1/20 før projektafslutning. Man skal dog være opmærksom på, at det er små numeriske tal, der er bag procenterne jf. tabel 3, hvorfor store ændringer i procenten kan skyldes en enkelt sag mere. Numerisk er udviklingen gået fra 6 sager til 1 sag. Dette kan skyldes nye refusionsregler 3. 3 Den 1. juli 2000 blev statens refusion af Kommunernes udgifter i sygedagpengesager ændret fra 50 pct. til ingen refusion for sager over 52 ugers varighed.

20 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 19 7DEHO6\JHGDJSHQJHVDJHUKRVGHOWDJHQGHDNDVVHUIRUGHOWHIWHUYDULJKHGSFW U. 13 uger 25,0 26,3 27,9 35,3 33,3 26,2 41, uger 55,0 50,0 58,1 55,9 53,3 59,5 44, uger 5,0 7,9 7,0 8,8 11,1 11,9 10,3 O. 78 uger 15,0 15,8 7,0 0,0 2,2 2,4 3,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0.LOGH/ EHQGHRSJ UHOVHUIUD.RPPXQHGDWDVDPWHJHQWDOEHKDQGOLQJ Tabel 4 viser endvidere, at andelen af sager mellem 52 og 78 uger har været noget svingende, men med en tendens til en stigning, hvilket indikerer, at de ellers helt lange sager over 78 uger nu er reduceret til en varighed mellem 52 og 78 uger. Dette er dog ikke hele forklaringen, idet der generelt er kommet en større andel af helt korte sager under 13 uger, - dog svingende undervejs. De helt korte sygedagpengesager er steget fra, at andelen af sager på under 13 ugers varighed pr var på 26 pct., mens den pr var 41 pct. Numerisk er det en udvikling fra 10 til 12 sager, men da udviklingen generelt har medført færre sygedagpengesager, er det en større udvikling relativt. Firkantet sat op er de helt lange sager over 78 uger blevet fordelt på grupperne uger og under 13 uger, hvorfor forandringen i refusionsreglerne ikke kan være hele forklaringen. Hvis dette var tilfældet, ville vi forvente at finde flere sager mellem 13 og 52 uger. En gruppe, hvis andel faktisk har været meget stabil over projektperioden undtagen sidste opgørelsesdato. Generelt har udviklingen i varigheden på sygedagpengesagerne for de deltagende a-kasser dog været meget svingende, selv enkelte kvartaler imellem. Svingninger som vi ikke kender årsagen til. Det samme gælder for sager fra ikke-deltagende a-kasser, jf. tabel 5. Andelen af sager med en varighed på under 13 uger var før projektstart på 35 pct., mens lige før projektafslutning på 33 pct. Udsving over projektperioden ligger mellem en andel på 16 pct. og 41 pct. For andelen af sager under 13 uger og mellem 13 og 52 uger virker det dog som om, at svingningerne er sæsonbestemte, mens andre svingninger virker meget tilfældige 4. På trods af de store udsving er der en tendens til, at gruppen af sager under 13 uger er mere stabil i udviklingen end samme gruppe af sager hos de deltagende a-kasser, som har en lille tendens til at stige. 7DEHO6\JHGDJSHQJHVDJHUKRVLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHUIRUGHOWHIWHUYDULJKHGSFW U. 13 uger 23,1 35,0 16,2 37,5 34,3 40,7 32,5 4 Dette hænger dog nok sammen med, at det er et lille numerisk antal sager, som er baggrunden for procentfordelingerne.

21 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side uger 50,0 35,0 64,9 56,3 57,1 48,1 55, uger 7,7 20,0 5,4 3,1 2,9 9,3 10,0 O. 78 uger 7,7 7,5 8,1 3,1 0,0 0,0 0,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0.LOGH/ EHQGHRSJ UHOVHUIUD.RPPXQHGDWDVDPWHJHQWDOEHKDQGOLQJ For sager med en varighed på mellem 52 og 78 uger og for sager med varighed på over 78 uger er udviklingen for ikke-deltagende a-kasser den samme som for de deltagende, dvs. et fald i sagerne med varighed over 78 uger, og en lille stigning i sager med varighed mellem 52 og 78 uger. Overordnet kan det om varigheden på sygedagpengesagerne siges, at tallene er meget svingende og ikke viser nogen tydelig udvikling. Små tendenser er der dog. Således er antallet af helt lange sager faldet for alle a-kasser, dvs. både a-kasser i projektet og for a-kasser udenfor projektet. Endvidere er andelen af sager med varighed mellem 52 og 78 uger steget en smule for begge grupper af a-kasser. En lille forskel mellem de to a-kassegrupper er dog, at blandt de deltagende a-kasser er der en tendens til, at de helt korte sager under 13 uger er vokset relativt, mens tallene for de ikke-deltagende a-kassers sager er mere ustabile for gruppen med varighed under 13 uger. De enkelte kvartaler imellem er der dog større eller mindre udsving fra denne tendens. Konklusionen på nøgletallene omkring varighed på sygedagpengesagerne er derfor, at projektet har haft en lille tendens til at forkorte sagerne, idet der er flere sager under 13 uger nu end før projektstart. Til denne konklusion skal dog føjes samme bemærkninger som efter forrige afsnit, om at svingningerne er store, hvorfor udviklingen nemt kan ændre sig igen. 2SK UVnUVDJHU Ophørsårsager på sygedagpengesagerne fortæller om løsningen/afslutningen på sygedagpengesagerne, dvs. om borgeren kom tilbage til a-kassen for at stå til rådighed, overgik til kontanthjælp, om der blev tildelt førtidspension, revalidering, eller om der var anden udgang på sagen. Tal over fordelingen af ophørsårsager på sygedagpengesagerne i Roskilde Kommune er desværre ikke tilgængelige, idet kommunen ikke abonnerer på disse data I stedet har vi opgjort ophørsårsagen på løbende sager på tre bestemte tidspunkter, således at vi har en udvikling. Sagernes ophørstidspunkter er dog forskellige, og vi kan således ikke sige noget om, hvorvidt projektet har ændret ved mønstret af ophørsårsagerne over tid. En enkelt sygedagpengesag af lang varighed kan gå igen over de tre opgørelsestidspunkter. De tal vi har, viser, at sygedagpengesager fra de deltagende a-kasser, som var løbende hhv , og et halvt år efter , hovedsageligt ophørte med raskmelding, og at antallet af revalideringer og pensioner var næsten det samme for de to første datoers vedkommende, jf. figur 4. At antallet af pensioner og revalideringer er mindre for de løbende sygedagpengesager fra den skyldes, at det er et mindre antal af sager, som er ophørt ved opgørelsen i slutningen af september 2002.

22 Evaluering KL/LO-projekt, Roskilde, november 2002, side 21 )LJXU/ EHQGHV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHURSK UVnUVDJGHOWDJHQGHDNDVVHU$QWDO ; : Raskmelding Revalidering Pension Fleksjob Ikke ophørt #%$'&)(+*,.-/*, Kilde: Roskilde Kommune For de ikke-deltagende a-kasser er ophørsmønsteret næsten det samme, jf. figur 5. Udviklingen i raskmeldinger er den samme, mens der ift. revalidering er sket en større stigning fra til , end det er tilfældet for de deltagende a-kasser. Der er en lille stigning på en enkelt sag i antallet af sager, som ophører til pension, mens antallet er det samme for de deltagende a-kasser. Ift. sager, som endnu ikke er ophørt, er alle sager fra for de ikke-deltagende a-kasser ophørt, mens dette ikke er tilfældet for de deltagende a-kasser. QPO M N L K L I J Raskmeldt Revalidering Pension Fleksjob Barsel Ikke ophørt <>=.?A@+BDC.EABC1FHG )LJXU/ EHQGHV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHURSK UVnUVDJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU$QWDO Kilde: Roskilde Kommune. Tabel 6 viser procenttallene bag figur 4 og 5. Af disse kan det ses, at andelen af sygedagpengesager, som ophører med raskmelding, er relativt ens for de deltagende og de ikke-deltagende a-kasser. Faldet i