Nakskov er et udpræget lønarbejderområde, som har været landskendt for høj arbejdsløshed efter værftet lukkede.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nakskov er et udpræget lønarbejderområde, som har været landskendt for høj arbejdsløshed efter værftet lukkede."

Transkript

1 6DPDUEHMGVSURMHNWHWL1DNVNRY PHOOHP 1DNVNRY.RPPXQH$))2$+..$'30)6L' RJ /29HVWOROODQG,QGOHGQLQJ Nakskov er en af de 4 kommuner, som med støtte fra Socialministeriet senere Beskæftigelsesministeriet - har deltaget i samarbejdsprojektet iværksat af LO og KL. Nakskov er et udpræget lønarbejderområde, som har været landskendt for høj arbejdsløshed efter værftet lukkede. Efter Vestas har etableret en afdeling i byen, er der i bogstaveligste forstand kommet vind i sejlene. Der er etableret ca. 600 arbejdspladser på Vestas, og der er skabt en del arbejdspladser i virksomheder, som er underleverandører til Vestas. Byen har også satset på et industriområde, og nye virksomheder kommer til byen. Ledigheden er faldet på Vestlolland, PHQ det må også konstateres, at mange af de ledige, som i sin tid kom over i a-kassen via aktivering (gl. lov), ikke har formået at skaffe sig fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi møder også fortsat en del, hvor det er mange år siden, de sidst har haft et arbejde uden offentlig støtte. Der er en del årige, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger, og som efter mange års ledighed har mistet troen på, at de kommer i ordinært arbejde. Nogle sygemelder sig af psykosociale årsager når de skal i jobtræning eller aktiveringstilbud. Projektet i Nakskov har medvirket til, at man med en fælles indsats har kunnet finde rette tilbud til rette person. Det har i forhold til projektbeskrivelse mv. primært været tænkt til de ledige sygemeldte, men vi bruger naturligvis også værktøjerne i forhold til andre sygemeldte risikopersoner, ligesom a-kasserne og AF nu også jævnligt henvender sig til hinanden og til kommunen, når de mener, der er behov for en tværfaglig indsats. Ved projektets start var holdningerne til hinanden fortsat noget mistroiske. A-kasserne gav udtryk for, at de primært deltog i rundbordssamtaler som deres medlemmers advokat. I dag sker det jævnligt, at A-kasserne allerede ved sygemelding kontakter kommunen og oplyser, at de har skønnet der er behov for en rundbordssamtale, for at få afklaret om der skal iværksættes en arbejdspsykologisk undersøgelse, arbejdsprøvning mv. Med udgangspunkt i rette tilbud til rette person på rette tidspunkt må det konstateres, at det i første omgang er den kommunale forvaltning, som betaler bl.a. ved længerevarende sygedagpengesager, men omvendt har vi også i projektet formået at lave hele og holdbare løsninger for den enkelte borger og de involverede systemer.

2 Vi har en forventning om, at den økonomiske byrde for Nakskov Kommune kun vil være en overgangsperiode. Men det forudsætter bl.a., at alle i samarbejdet på sigt handler så tidligt som muligt, men det er også vores klare overbevisning, at dette vil blive en realitet. Dermed bliver sagsforløbene kortere med positive konsekvenser for såvel den enkelte borger som den kommunale økonomi. De få personer, som har været sygemeldt, og er overgået til kontanthjælp er alle borgere, som ikke har formået at medvirke til at få afdækket deres situation ud fra de regler der er i sygedagpengeloven. 2

3 1DNVNRYSURMHNWHW )RUPnOPHGSURMHNWHWIUDRYHURUGQHWWLOORNDOWPnO LO/KL s overordnede formål med det samlede projekt var at sætte fokus på samarbejdet mellem a- kasser/faglige organisationer og kommuner omkring forsikrede lediges sygemeldinger og aktivering af svagere ledige. Det konkrete formål med projektet var, at: Sikre, at de sygemeldte forsikrede ledige fastholdes på arbejdsmarkedet eller sikres en hurtigere tilbagevenden for at stå til rådighed for beskæftigelse, Fremme en målrettet aktivering af forsikrede ledige i risikozonen. Ovenstående søges indfriet ved at fremme og styrke samarbejdet mellem kommunerne, a-kasserne/de faglige organisationer og AF. Da Nakskov gik ind i LO/KL-projektet udpegende/formulerede styregruppen i fællesskab de lokale problemstillinger som følgende: Høj ledighed Lang ledighed Få arbejdspladser Fraflytning af ressourcepersoner Tilflytning af ressourcesvage personer 32 pct. af de sygemeldte er ledige fra A-kasser (opgjort pr. 1. april 2000) Ringe uddannelse/erfaringer Indenfor rammerne af den overordnede projektbeskrivelse og udpegningen af de lokale problemstillinger, udarbejdede styregruppen en lokal projektbeskrivelse. )RUPnOHWPHGSURMHNWHWL1DNVNRYHUDW Skabe et tværfagligt samarbejde mellem A-kasser/organisationer, AF og kommunen, med henblik på at få en afklaring af alle nye sygemeldte ledige efter 1. april Nedbringe varigheden af sygefraværet vedrørende forsikrede ledige og søge at hindre, at de ikke kommer i klemme mellem hullerne i de forskellige love (social- og arbejdsmarkedslovgivningen). Styregruppen definerer ovenstående hul som de situationer, hvor en person på baggrund af en konkret vurdering - uarbejdsdygtighedsbegrebet i sygedagpengelovgivningen - ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge, og på baggrund af en konkret rådighedsvurdering i a-kasse, ikke er berettiget til at modtage dagpenge. Personen kan så modtage kontanthjælp, hvis personen er berettiget hertil, eller stå uden offentlig forsørgelse. For personer, som er uden offentlig forsørgelse gives der ikke aktive tilbud og dermed bliver vejen tilbage til arbejdsmarkedet endnu længere eller forsvinder helt. 3

4 0nOJUXSSHU Målgrupperne er de persongrupper, hvor a-kasser/faglige organisationer og kommunerne har en fælles opgaveløsning, og hvor den ledige og parterne kan drage nytte af, at der etableres et tættere samarbejde. De konkrete målgrupper for den fælles indsats i Nakskov er: Forsikrede ledige, der sygemeldes fra a-kasserne Forsikrede ledige, der er i risiko for at sygemeldes Forsikrede ledige der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet A-kassemedlemmer i jobtræning, (puljejob) eller individuel jobtræning der falder ind under de 3 ovenstående målgruppers problemstillinger I Nakskov valgtes det alene at samarbejde målrettet om sager, hvor første sygedag er 1. april 2000 eller senere. Det blev besluttet, at når en sag overgår til Reva-gruppen (når det ikke længere er sandsynligt, at borgeren kommer tilbage til det ordinære arbejdsmarked) stopper det systematiske samarbejde. Nakskov Kommune har valgt denne løsning pga. ressourcer. Det er ikke længere kommunens sagsbehandler, som sørger for at cleare kalender med en a-kasserepræsentant mv. Borgeren orienteres skriftligt om, at man har fortsat ret til at bruge sin a-kasse/faglig afdeling som bisidder i sin sag. I begyndelsen af projektet var det tovholderen som også er sagsbehandler i Nakskov Kommunes dagpengegruppe - der varetog al kommunal sagsbehandling i projektregi. I sommeren 2001 blev sagerne fordelt efter cpr.nr. mellem de to kommunale sygedagpengesagsbehandlere, som led i forankringen af projektet i kommunalt regi. 6XFFHVNULWHULHU Det lokale projekt i Nakskov skal: Skabe et tværfagligt samarbejde mellem a-kasser/faglige organisationer, AF og kommunen, med henblik på at få en afklaring af alle nye sygemeldte ledige efter 1. april Nedbringe varigheden af sygefraværet vedrørende forsikrede ledige og søge at hindre, at de ikke kommer i klemme mellem hullerne i de forskellige love (social- og arbejdsmarkedslovgivningen). 3URMHNWRUJDQLVDWLRQ±GHOWDJHUH I Nakskov består projektet af Nakskov Kommune, AF-Nakskov og 5 lokale a-kasser. De 5 a-kasser var ved projektets start FOA, HK, KAD, PMF og SID. PMF valgte i januar 2002 at trække sig ud af samarbejdet pga. manglede ressourcer og interne omstruktureringer, samt det forhold, at de stort set ikke havde nogle sager fra målgrupperne. Dansk Metalarbejderforbund i Nakskov blev ligeledes tilbudt at deltage i projektet, men takkede nej. Nakskov Kommune og Dansk Metal samarbejder om konkrete sager, men det er primært kommunen, som tager initiativ til samarbejdet. I Nakskov består styregruppen primært af personer, som udover bemyndigelse til at træffe beslutninger i forhold til deres egen organisation/bagland også arbejder som sagsbehandlere i a-kasserne og kommunen. A-kasserne er mindre kasser med relativt få ansatte/valgte. De deltagende a-kasser er primært små a-kasser. Det har haft den styrke, at metoder/tiltag hurtigt har kunnet rettes til, men også den svaghed, at viden har været fordelt på få skuldre og viden/samarbejdsrelationer forsvinder ved personudskiftning. 4

5 Den lokale styregruppe består af følgende repræsentanter/personer: Leif Gregersen, gruppeleder, Nakskov Kommune Eva Jensen, projekttovholder, Nakskov Kommune (ansat 1.maj 2000) Ruddi Baruch, A-Kasseleder, FOA Vestlolland afd. Peter Glintborg, A-kassen, HK Vestlolland afd. Lis Madsen, kasserer, KAD Storstrøm afd. Ved projektets start var Lillian Gade Jensen, KAD Nakskov medlem af styregruppen. Bjarne K. Hansen, kontorbestyrer, SID Vestlolland, Nakskov kontoret Svenne Jensen, A-Kasseleder, PMF Storstrøm (PMF udtrådte af projektet januar 2002 pga. manglende ressourcer og interne omstruktureringer). Kurt O. S. Hansen, formand for LO Vestlolland Gotfred Frederiksen AF chef, AF-Nakskov (suppleant: Christian Winther, AF- konsulent Ved projektets start har Ellis Heje, AF chef, AF-Nakskov og (suppleant: Birgit Nielsen, AFkonsulent) været med i styregruppen. Nina Stangerup, jobkonsulent Koordinationsudvalget for Vestlolland *) som afløser for Susanne Møllenbach. Styregruppen besluttede midt i projektperioden, at det ville være relevant, at der blev samarbejdet tættere med Koordinationsudvalget for Vestlolland, bl.a. fordi man har indgået samarbejde om målgruppen A-kassemedlemmer i jobtræning. 3URMHNW NRQRPL Nakskov Kommune fik fra centralt hold bevilget midler til frikøb af en tovholder ca. 15 timer pr. uge. Derudover har projektet kunnet ansøge projektsekretariatet om midler til afholdelse af lokale projektaktiviteter (kurser, temadage, materialer etc.) og projektsekretariatet har dækket transportudgifter til deltagelse i fælles projektprojektseminarer og uddannelsesaktiviteter afholdt af projektsekretariatet. De lokale medlemmer af styregruppen har ikke fået bevilliget midler til dækning af lønudgifter i forbindelse med deltagelse i styregruppemøder, undervisningsaktiviteter m.m.. Lønudgifterne er finansieret af de deltagne organisationers driftsramme. Ved afholdelse af lokale undervisningsaktiviteter m.m. med deltagelse af praktikere fra de 3 systemer, er lønudgiften ligeledes egenfinansieret af de deltagne organisationer. Tovholderen er bindeleddet mellem projektsekretariatet og den lokale styregruppe. I Nakskov-projektet har tovholderens opgaver endvidere bestået i diverse sekretariatsopgaver (dagsordner og referater) for styregruppen, iværksætte styregruppens beslutninger, planlægge og gennemføre temadage for de forskellige aktører, indsamle nøgletal, indsamle spørgeskemaer vedrørende rundbordssamtalen og bearbejde nøgletal og resultater fra spørgeskemaerne. Styregruppen har gennem projektperioden haft mulighed for at udveksle erfaringer, metoder, redskaber m.m. via en fælles elektronisk konference samt via deltagelse på 2 årlige projektseminarer afholdt af projektsekretariatet (LO/KL) 5

6 (YDOXHULQJDIUHGVNDEHUY UNW MHUXGYLNOHWLSURMHNWUHJL I det efterfølgende evalueres de udviklede redskaber/værktøjer i forhold til de opsatte mål og succeskriterier. I Nakskovprojektet er der udviklet redskaber/værktøjer i takt med de behov der opstod: Samarbejdsaftale Samtykkeerklæring Risikoprofil Sagsgangsbeskrivelse Tilbud om samtale Dagpengeretten udløber Notatark Rundbordssamtaler Folderen Jobtræning råd og vejledning Derudover er der lavet aftaler om: Opfølgningsplaner Tidlig indsats i samarbejde med Arbejdsformidlingen. 6DPDUEHMGVDIWDOH I forbindelse med Nakskov blev udpeget som en af de 4 kommuner, som skulle deltage i samarbejdsprojektet, blev der i maj 2000 indgået en samarbejdsaftale mellem AF- Storstrøm Nakskov, LO Vestlolland, FTF og Nakskov Kommune. I aftalen beskrives bl.a. grundlaget for samarbejdet, og hvem der kan tage initiativ til samarbejde både på generelt niveau og på konkret sagsniveau. Det fremgår endvidere i aftalen, at den skal tages op til vurdering hvert halve år. Aftalen er sidst blevet evalueret i november 2002 og har ikke medført ændringer. Samarbejdsaftalen er grundlaget for, at der kan/skal samarbejdes. Den giver et politisk signal om, at denne opgave skal prioriteres højt, uanset hvilket system man repræsenterer, og samtidig giver den frihed under ansvar til at udføre arbejdet. Styregruppen vurderer, at samarbejdsaftalen har levet op til formålet, men at det er essentielt, at aftalepartnerne sikrer at aftalens indhold formidles ud til alle praktikere. Tovholder har erfaret, at der fortsat er AF-konsulenter, som ikke har kendskab aftalen. Det vurderes, at AF-cheferne (der er skiftet AF-chef i projektperioden) ikke har fået sendt signalet om samarbejde ud til de praktikere, som i dagligdagen skal samarbejde, idet der kun er en konsulent, som jævnligt retter henvendelse om risikopersoner til Dagpengekontoret. I forhold til forankring af projektet er det styregruppens ønske, at der indgås en fælles samarbejdsaftale for alle 4 Vestlollandske kommuner, eller at resultaterne fra projektet indarbejdes i de allerede eksisterende samarbejdsaftaler, med en præcisering af, hvad samarbejdes der om. 6

7 6DPW\NNHHUNO ULQJ En af styregruppens første opgaver var udviklingen af en samtykkeerklæring. I det blanketsystem som kommunen anvender, findes der flere versioner af samtykkeerklæringer, men der var ikke nogen, som dækker samarbejdsrelationer på tværs. Derfor var det nødvendigt at udvikle en sådan. Samtykkeerklæringen giver grundlaget for, at vi må/kan kontakte hinanden på tværs med relevante oplysninger. Det kan være både kommunen, a-kasserne og AF, som tager initiativ til, at den udfyldes. Fakta er dog, at det primært er kommunen, der tager initiativ hertil, i forbindelse med stillingtagen til om der er tale om en risikosag. Det har ikke været noget problem at få underskrevet samtykkeerklæringerne. Den har været brugbar, og anvendes nu i alle dagpengesager, som hører under risikosager. Samtykkeerklæringen kan også bruges i forhold til dem, som bliver sygemeldt fra arbejde. Samtykkeerklæringen er ligeledes grundlaget for, at opfølgningsplaner også kan udsendes til den praktiserende læge og evt. speciallæger. Samtykkeerklæringen har medvirket til, at samarbejdet med lægerne er udbygget. Samtykkeerklæringen er med til at sikre, at der kun eksisterer en historie omkring en person uanset om personen henvender sig hos lægen, i a-kassen eller hos AF. Den er ligeledes fundamentet for, at der kan tilbydes rette tilbud til rette person på rette tidspunkt. A-kasserne vurderer, at den dokumentation de får i form af opfølgningsplaner mv., giver dem et bedre grundlag, når de skal foretage rådighedsvurdering. I Nakskov Kommune, som primært indhenter/arbejder med samtykkeerklæringerne er det besluttet, at anvende den udviklede samtykkeerklæring efter projektets slutning. FOA i Nakskov oplyser, at de med baggrund i den samtykkeerklæring, som er udarbejdet i projektregi har medvirket til, at der er lavet en samtykkeerklæring, som anvendes i alle landets FOA-afdelinger. Denne erklæring giver primært adgang til, at der kan udveksles oplysninger om medlemmet mellem A-kassen/faglig afdeling og kommunen. De øvrige A-kasser oplyser, at de anvender egne udarbejdede samtykkeerklæringer. 5LVLNRSURILO Tidligt i projektforløbet blev målgrupperne udpeget, og ved projektets start var det hovedsagelig sygedagpengekontoret, som udpegede risikopersonerne. Derfor var det meget vigtigt at have aftalt, hvilke sagstyper som det var relevant at samarbejde om. Det ligger nu på rygraden hos sagsbehandlerne på sygedagpengekontoret, når der er tale om en risikosag. Det er i øvrigt sådan, at a-kassen og AF ved kontakten fra kommunen også skal vurdere, om de er enige i udpegningen. Det er få sager, hvor der har været uenigheder om udpegningen. Ved uenigheder har det været a-kassernes kendskab til borgeren, som har afgjort, om der er tale om en risikosag. I projektet anvendes tre indbyrdes forbundne udtryk i forhold til risici; risikoprofil, risikoparametre og risikovurdering. Vi forstår en risiko, som en risiko i forhold til noget specifikt; risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. 7

8 Risikoprofilen er vores samlede liste af indikatorer og parametre, som vi i fællesskab skal være opmærksomme på i forbindelse med vurderingen af, om en person er i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet eller miste sin arbejdsmarkedsparathed. Vores risikoprofil er først og fremmest et praktisk og vejledende værktøj til at kunne skelne mellem de personer, som kan klare sig selv, og de personer, som kræver en særlig opmærksomhed. Risikoprofilen er dels en hjælp til at vurdere, hvordan vi bruger systemernes begrænsede ressourcer bedst muligt, og dels en mulighed for at give den sygemeldte den rette hjælp så tidligt som muligt. Med risikoparametre mener vi de enkelte forhold og egenskaber ved en sygemeldt, som kan indikere, at her kan være behov for en tidlig indsats. Vores risikoprofil har følgende risikoparametre: Psykiske årsager Misbrugsproblemer (alkohol o.l.) Sygdom, som gør medlemmet ikke kan være fuldt ud til rådighed på arbejdsmarkedet som arbejdsløshedsloven foreskriver. (Bl.a. mange korte ansættelsesforhold, hvor medlemmet ophører i arbejdet på grund af sygdom) Ikke fast tilknytning til arbejdsmarkedet i mange år. Pendling imellem sygedagpenge og dagpenge. Opsigelse på grund sygdom og forsat syg efter opsigelsesperioden. Dette gælder både for ordinær ansatte og for medlemmer, der er i jobtræning. I 2002 er anvendelsen af risikoprofilen udvidet, idet sygedagpengekontoret nu får henvendelser fra a-kasserne om risikopersoner. Dette gøres i forbindelse med udstedelse af dp200b. AF kontakter nu også kommunen, når de sidder med en person, hvor de skønner, der er behov for en bredere afklaring, og hvor kommunen kan gå ind med råd og vejledning. A-kasserne har implementeret risikoprofilerne i det daglige arbejde. Dette udmønter sig i, at de er blevet mere opmærksomme på de barrierer, et medlem kan have ud over ledigheden. Men det at arbejde med udpegning af risikopersoner specielt misbrugere - er en løbende proces. Der ligger derfor fortsat en udfordring hos medarbejderne i a-kasserne og AF i forhold til f.eks. at konfrontere en alkoholiker, med det a-kassen/af ser/oplever. Der arbejdes derfor på, at a-kasserne og AF mere konsekvent arbejder med risikoprofiler, for at sikre, at der sker en tidlig indsats for de truede målgrupper, uanset hvilket regi de aktuelt er i. Målet er, at risikoprofilen bliver et tværsystemisk værktøj. Risikoprofilen kan også anvendes som værktøj overfor beskæftigede, der sygemeldes. Det er a-kassernes klare opfattelse, at de på baggrund af den nye måde at arbejde på, har medvirket til, at nogle medlemmer, der normalt ikke ville have været arbejdsmarkedsfastholdt, er blevet det. Andre af a-kassernes medlemmer ville ligeledes på sigt være faldet ud af dagpengesystemet, på grund af manglende rådighed, men er nu på grund af den tidlige indsats og de tiltag, der er blevet iværksat, blevet i dagpengesystemet. Styregruppen har besluttet at forankre risikoprofilen som et redskab efter projektet afslutter. Derfor er det foreslået koordinationsudvalget, at der i dette regi fortsat sættes fokus på at uddanne de ansatte, som er ansat i offentligt regi samt arbejdsledere. 8

9 (NVHPSHOSn)2$9HVWOROODQGVDQYHQGHOVHDIULVLNRSURILOHQ 3V\NLVNHnUVDJHU Når vi bliver opmærksomme på, at et af vore medlemmer kan have en psykisk lidelse alene eller sammen med andre af risikoprofilens parametre, starter vi med en samtale med medlemmet, hvor vi oplyser om vor opfattelse af medlemmets situation. Hvis medlemmets barriere er psykiske årsager/lidelser oplyser/henviser vi medlemmet til Bo & Støtteværk i Nakskov, hvor der er mulighed for, at medlemmet kan få professionelt hjælp i form af samtaleterapi hos en psykolog eller en psykiater. 0LVEUXJVSUREOHPHUDONRKRORO Hvis vi konstaterer, at et medlem kan have misbrugsproblemer og medlemmet erkender dette, som kan være svært, kontakter vi vedkommendes kommune, med henblik på en rundbordssamtale for at motivere medlemmet til at påbegynde en behandling. 6\JGRP VRP J U DW PHGOHPPHW LNNH NDQ VWn IXOGW WLO UnGLJKHG Sn DUEHMGVPDUNHGHW VRP DUEHMGVO V KHGVORYHQ IRUHVNULYHU %OD PDQJH NRUWH DQV WWHOVHVIRUKROG KYRU PHGOHPPHW RSK UHU L DUEHMGHW Sn JUXQGDIV\JGRP For denne gruppe medlemmer er første trin en dybdeborende afklarende samtale med medlemmet, for at finde ind til, hvad der reelt kan være årsager til de gentagene korte arbejdsforhold, som stopper hver gang på grund af sygdom. I disse situationer vil vi tage initiativ til, at der afholdes en rundbordssamtale med deltagelse af medlemmets kommune og en repræsentant fra AF, for at finde frem til, hvilket arbejde medlemmet kan klare.,nnhidvwwlonq\wqlqjwloduehmgvpdunhghwlpdqjhnu Den manglede tilknytning til arbejdsmarkedet kan f.eks. være på grund af gentagne barselsorlov og forældreorlov. Hvis medlemmet i øvrigt ikke har andre barrierer for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, kontakter vi AF for at afholde en rundbordssamtale med medlemmet for at få afklaret medlemmets jobønsker, og arbejde for at medlemmet kommer ind under den tidlige indsats i henhold til Lov om aktiv arbejdsmarkedsindsats. 3HQGOLQJLPHOOHPV\JHGDJSHQJHRJGDJSHQJH Efter en afklarende samtale med medlemmet, vil der også i disse tilfælde blive tilbudt medlemmet en rundbordssamtale med en repræsentant fra AF, for at afklare medlemmets arbejdsmuligheder. 2SVLJHOVHSn JUXQG V\JGRPRJIRUVDWV\JHIWHURSVLJHOVHVSHULRGHQ 'HWWHJ OGHU EnGH IRU RUGLQ UDQ VDWWHRJIRUPHGOHPPHUGHUHULMREWU QLQJ Når vi får opsigelser i faglig afdeling på et medlem, der bliver opsagt på grund af sygdom, bliver medlemmet indkaldt til en samtale i faglig afdeling for at få afdækket hendes sygdom. Dette med henblik på at afklare om faglig afdeling skal kontakte medlemmets arbejdsgiver om eventuelle muligheder for ansættelse i en anden funktion/stilling på arbejdspladsen. Eller om der allerede på det tidspunkt, hvor arbejdsgiver anmoder om refusion af sygedagpenge fra Kommunenskal tages kontakt til medlemmets kommune med henblik på at indkalde til en rundbordssamtale. I en sådan rundbordsamtale vil der foruden en repræsentant fra faglig afdeling, ligeledes deltage en sagsbehandler fra A-kassen for at afdække og vejlede medlemmet om, hvad der skal til, for at FOA efter en raskmelding kan vurdere medlemmet til rådighed for arbejdsmarkedet. 9

10 5XQGERUGVVDPWDOHU: Rundbordsamtalerne har været det centrale redskab i projektregi. I projektet er der målrettet afholdt rundbordssamtaler for de udpegede risikopersoner. Der er i projektperioden afholdt ca. 50 rundbordssamtaler med personer fra målgrupperne. Det er besluttet, at det primært er Nakskov Kommune, som indkalder til rundbordsamtaler som et led i sygedagpengeopfølgning Deltagerkredsen i den første afklarende rundbordsamtale er foruden borgeren a-kassen/fagforeningen og en sygedagpengemedarbejder. Deltagere ved den evt. efterfølgende samtale aftales alt efter behov. Det er ligeledes besluttet, at AF først deltager, når borgeren skal sluses tilbage til arbejdsmarkedet, men vi bruger jævnligt AF til at hjælpe med erhvervsvejledning. Rundbordssamtaler afholdes også for personer, som er i arbejde. Der har været afholdt få samtaler, hvor det har været AF og A-kasserne, som har taget initiativ til samtalerne. A-kasserne vurderer, at rundbordsamtalerne giver et bedre og bredere grundlag, når de skal vurdere rådighed efter en sygemelding. A-kasserne vurderer tillige, at medarbejderne har fået et bredere indhold i deres job. &LWDWHUIUDPHGDUEHMGHUQHL$NDVVHUQH: Det giver en personlig tilfredsstillelse/udfordring, at hjælpe medlemmer på plads på rette hylde. Det er en spændende udfordring, at være med til at finde den korrekte løsning på medlemmets problem. Efter projektets start er jeg blevet mere opmærksom på signaler fra medlemmer, når der er tegn på uligevægt/problemer og fange disse i opløbet. I det daglige arbejde med andre aktører får jeg en bedre og større viden på andre områder end mit eget. Rundbordssamtaler giver en øget service over for medlemmerne, som er tilfredsstillende på mit arbejde, idet medlemmet oplevet det som en hjælp og ikke en jagt på dem. Samarbejdet med kommunerne gør, at det nu er nemmere og at jeg tør ringe til en sagsbehandler for at drøfte eventuelle problemer som jeg oplevet et medlem kan have. Samarbejdet giver alle aktører et bredere kendskab til hinandens arbejdsområder, det er dog vigtigt at have in mente, at de enkelte aktører skal respektere hinandens kompetencer/ansvarsområder. Rundbordsamtalerne sikrer, at der ikke sker pendling mellem a-kasserne og sygedagpengekontoret, og det sikres, at der gives rette tilbud til rette person på rette tidspunkt. I enkelte sager har der været så god evaluering af jobtræningen, som var iværksat af Arbejdsformidlingen, at denne har erstattet en arbejdsprøvning i forhold til afklaring af pensionssager. Det er ellers normal praksis i de fleste sager, at kommunen iværksætter en arbejdsprøvning, fordi der ikke er lavet en evaluering af jobtræningen, som kan anvendes til afklaring af, om en borger er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er vigtigt, at den person, som deltager fra a-kassen/fagforeningen og AF har et kendskab til borgeren. En af de deltagne a-kasser valgte at udpege en repræsentant til at deltage i rundbordsamtalerne, som ikke normalt har kontakt til borgeren/medlemmet. Dette skabte i nogle 10

11 tilfælde utryghed hos medlemmet, da repræsentanten fra a-kassen ikke var et kendt ansigt, ligesom der var oplysninger, som ikke kommer frem ved samtalen. Ikke af ond vilje, men fordi a- kasserepræsentanten ikke havde det tætte personkendskab. Efter, at tovholderen har drøftet dette med a-kassen, er proceduren nu ændret, så det er den lokale afdeling, som deltager i samtalerne. De efterfølgende samtaler har været meget bedre, dels pga. a-kasserepræsentantens kendskab til medlemmet, dels det indgående kendskab til de lokale arbejdspladser. )ROGHUHQ 7LOEXGRPVDPWDOH : For at informere borgerne om det samarbejde, der er mellem kommunen, de 4 a-kasser og AF er der udarbejdet en folder, som udsendes af a-kassen sammen med dp 200B (anmodning om sygedagpenge). Her orienterer a-kassen medlemmet om det samarbejde, der er. Folderen har levet op til sit formål, at give borgerne en forhåndsinformation. A-kasserne oplyser, at de ikke som tidligere får henvendelse fra deres medlemmer før afholdelse af en rundbordssamtale. Styregruppen har som led i forankringen af projektet besluttet, at folderen skal udsendes til alle ledige medlemmer i de 4 Vestlollandske Kommuner, som bliver sygemeldt. Som en sidegevinst, har Forbundet af Offentligt Ansatte besluttet, at alle deres afdelinger skal udsende folderen En mulighed for ',* når du er sygemeldt til de ledige, som sygemelder sig. Folderen sendes ud sammen med dp 200B anmodning om sygedagpenge. 'DJSHQJHUHWWHQXGO EHU Når en sag skal risikovurderes, er det vigtigt, at man kender datoen for stop af dagpengeretten i a- kassen. På de nuværende standardblanketter dp 200B oplyses datoen Ledig siden, men den giver ikke nogen oplysninger om, hvor længe borgeren fortsat har ret til dagpenge fra a-kassen. Vi arbejder med at få ændret feltet, til at indeholde oplysninger om, hvor mange ugers dagpenge borgeren har ret til fra a-kassen. FOA i Nakskov har udviklet en blanket, som de hæfter sammen med dp 200B. Her oplyses det, hvornår dagpengeretten udløber. Vi arbejder fortsat via KLs blanketgruppe på at ændre feltet. Det er oplyst, at oplysningen om, hvor mange uger der fortsat er ret til dagpenge fra a-kassen, kan ses på et skærmbillede i a-kasserne. Det kræver altså ikke merarbejde fra a-kasserne. Det har vist sig overordentligt svært at ændre på standardblanketter. Tovholder kontaktede Dafolo allerede i sommeren 2000, og i skrivende stund november 2002 er der intet sket i forhold til dette. Det er fortsat vores ønske, at der kommer en løsning, som vil give kommunens sygedagpengemedarbejdere et bedre grundlag ved risikovurderingen. 1RWDWDUN Når der skal afholdes rundbordssamtale, er det vigtigt, at alle relevante oplysninger om borgeren kommer frem, idet der kun kan handles på de kendte oplysninger. FOA har udviklet et notatark, som udleveres både til borgeren og sagsbehandler ved første rundbordssamtale. De øvrige a-kasser medbringer ligeledes oplysninger om borgeren, f.eks. handleplan fra AF, oplysninger om tidligere ansættelser mv. Styregruppen har besluttet, at videreføre denne praksis efter projektets afslutning, og den skal indgå som en del af forankringen. 11

12 )ROGHUHQ -REWU QLQJ±UnGRJYHMOHGQLQJ Styregruppen har brugt en del tid på at afklare, om arbejdsgiverne glemmer at indberette sygemeldte jobtræningspersoner til Sygedagpengekontoret, bl.a. fordi de offentlige arbejdsgivere i forvejen får dækket lønudgiften via AF. Vi har udarbejdet en folder, som a-kasserne udsender til medlemmet sammen med bl.a. infoskrivelse om deltagelse i jobtræningsforløbet. 8GGUDJIUDIROGHUHQ -REWU QLQJUnGRJYHMOHGQLQJ Du skal være opmærksom på, at du under jobtræningen stadig kan holde kontakten ved lige med Arbejdsformidlingen, din A-kasse og din faglige organisation. I de offentlige institutioner er der indført, at medarbejderne ved sygefravær bliver tilbudt en trivselssamtale med den nærmeste leder. Det skal gennemføres trivselssamtaler i følgende situationer: Når fraværet har et mønster eller en hyppighed, som efter lederens skøn giver anledning til en sådan samtale. F.eks. hvor fraværet består af en række enkelte dage eller ligger på særlige ugedage. I umiddelbart tilknytning til udløbet af de første 14 samlede fraværsdage, når det vurderes at fraværet bliver længerevarende. Når du bliver indkaldt til en trivselssamtale er det derfor vigtigt, at du siger Ja, til dette tilbud, da det altid betaler sig at gøre noget ved belastningerne, hvad enten det er af fysisk eller psykisk karakter, så tidligt som muligt. Hvis dit fravær efter din egen vurdering bliver af længere varighed bør du kontakte Arbejdsformidlingen, din faglige organisation eller din bopælskommunes sygedagpengekontor, da de evt. kan vejlede dig i, hvordan du måske kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet på heltid med forskellige former for støtte/hjælpeordninger eller på nedsat tid med anden form for kompensation. Det er et utal af hjælpemuligheder, der kan anvendes. Styregruppen har erfaret, at der er nogle barrierer, når der skal samarbejdes om målgruppen jobtræningspersoner. På den ene side er deres ansættelse i jobtræning at betragte som ordinær ansættelse og på den anden side skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering, hvis borgeren/medlemmet efter en sygeperiode ikke kan vende tilbage til jobtræningspladsen. Det kræver, at faglig afdeling og a- kassen internt afklarer, hvordan der samarbejdes om disse personer. Som konsekvens af projektet har Forbundet af Offentligt Ansatte taget initiativ til, at Forbundet udsender en skrivelse til Amtsrådsforeningen og KL om, at de skal leve op til lovens forpligtelser om at meddele a-kasserne, hvis en jobtræningsperson er sygemeldt af en sådan art, at sigtet med jobtræningspladsen ikke længere er til stede. Dette for at a-kassen kan tage kontakt til AF og andre relevante aktører, for at afklare hvilke tiltag der skal til for at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Det forventes, at skrivelsen bliver udsendt til alle landets kommuner og amter, og ad den vej bliver sendt til de enkelte forvaltninger. 12

13 6DJVJDQJVEHVNULYHOVH I starten af projektperioden var Nakskov-projektet meget præget af, at styregruppemedlemmerne også var de praktikere som deltog i rundbordssamtalerne, samt deltog i udviklingen af de øvrige redskaber og metoder. Det viste sig, at der af implementerings- og forankringsmæssige hensyn var behov for, at de erfaringer, metoder, redskaber, procedurer m.m. som er udviklet, måtte skrives ned. Det har bl.a. resulteret i en sagsgangsbeskrivelse. Sagsgangsbeskrivelsen er et fælles værktøj, hvor alle medarbejdere trin for trin kan læse, hvad der sker med en ledig sygemeldt. Sagsgangsbeskrivelsen er også udviklet i en elektronisk udgave, hvor der er links til blanketter og lovgivning. Sagsgangsbeskrivelsen giver nye medarbejdere hvad enten de sidder i kommunen, i a-kassen eller på AF - et værktøj, som kan/skal bruges til at få et systematisk indblik i, hvordan samarbejdet skal fungere, og hvem der gør hvad på de forskellige tidspunkter i et sagsforløb. Styregruppen har besluttet, at sagsgangsbeskrivelsen skal forankres som en del af projektet. 2SI OJQLQJVSODQHU Opfølgningsplaner er som sådan ikke et værktøj, der er udviklet i projektregi, men samarbejdet har gjort det aktuelt, at man med borgerens samtykke sender kopier af opfølgningsplanen til relevante samarbejdspartnere, som f.eks. lægerne. Det sikrer, at lægerne er informeret om, hvilke tiltag der aktuelt er iværksat for deres patient, og at borgeren får drøftet relevante helbredsmæssige tiltag med lægen. Det giver angiveligt også lægen et bredere billede af nogle af deres patienter. Tovholder har som sagsbehandler, haft flere sager, hvor der indgår misbrug eller psykiske lidelser, hvor borgeren har oplyst, at egen læge indtil nu ikke var informeret herom. Tovholder har også oplevet, at en privatpraktiserende psykiater og den praktiserende læge i løbet af ingen tid - i enighed - henviste en borger til psykiatrisk dagafdeling på baggrund af en opfølgningsplan. Hensigten med udsendelsen af opfølgningsplanerne er tillige at sikre, at lægerne kontakter kommunen, hvis de skønner, at iværksatte eller planlagte tiltag kan skade patienten. Den læge, som sidder i koordinationsudvalget, har f.eks. givet en tilbagemelding om, at de finder praksissen yderst relevant og hensigtsmæssig, og er glade for samarbejdet. En velbeskrevet opfølgningsplan gør det lettere at arbejde med sagerne både nu og på sigt. Den sikrer tillige, at risikoen for, at borgere pendler mellem a-kassen og sygedagpengesystemet mindskes. A-kasserne anvender tillige planen som en del af grundlaget ved rådighedsvurderinger. Det er besluttet at videreføre denne arbejdsmetode efter projektets afslutning. (YDOXHULQJDIXGGDQQHOVHVDNWLYLWHWHU Formålet med den fælles uddannelse har dels haft et socialt sigte (lære hinanden at kende, da personkendskab ofte får ting til at glide lettere) og dels klæde hinanden på til at kunne arbejde på tværs. Formålet har også været at opkvalificere den råd- og den vejledning, som bliver givet. Der har altid været stor deltagelse til de afholdte uddannelsesdage, og der er kommet mange positive tilbagemeldinger. Det skal som udgangspunkt nævnes, at der havde været holdt 4 temadage i vinteren 2000 forud for projektstart (finansieret af det lokale koordinationsudvalg). Der blev som en udløber af disse 13

14 temadage lavet en folder Værktøjskassen, som kort beskriver hvilke muligheder de enkelte aktører har. Der var allerede et uformelt samarbejde mellem Nakskov Kommune og nogle a-kasser før projektet startede. Samarbejdet var primært i revalideringssager og det var i de fleste tilfælde borgeren, som havde valgt at have en repræsentant fra sin A-kasse/faglige organisation med som bisidder. Da det som tidligere nævnt primært var styregruppemedlemmerne, som i begyndelsen af projektperioden også var praktikerne i forhold til det egentlige sagsarbejde, lagde vi ud med, at vi på et styregruppemøde gennemgik relevante dele af de respektive lovområder. 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUnU 0\QGLJKHGVSHUVRQ RJ ERUJHUHQ DGYRNDW v/ Konsulent Jørgen Risager. Formålet med dagen var at forhindre, at samarbejdet ikke endte med, at sagsbehandlerne i kommunen eller i a-kassen blev borgerens advokat i forhold til at andre myndigheder. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. 5HYDOLGHULQJ VHW IUD HQ ORYP VVLJ YLQNHO v/leif Gregersen, Nakskov Kommune og Dagpengelovens regler om uarbejdsdygtighed og a-kassernes rådighedsregler v/peder Langhoff A-kassernes Samvirke. Kurset blev udbudt til projektets samarbejdspartnere, da der var behov for at mødes i et mere snævert projektforum. 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUnU 'HQ VY UH VDPWDOH v/konsulent Susanne Koch Larsen. Kurset havde til formål, at give sagsbehandlere viden til at deltage i rundbordssamtaler og til at arbejde med risikoprofilen. Kurset blev udbudt til projektets samarbejdspartnere. 5HVVRXUFHSURILOHQLSUDNVLV v/konsulent Susanne Koch Larsen. Kurset havde dels til formål, at give de kommunale sagsbehandlere et indblik i metoden, dels at orientere de faglige organisationer og a-kasserne om den metode, som skal anvendes fremover. Kurset blev udbudt til projektdeltagerne. Kurset blev afholdt som en opfølgning på en temadag udbudt af LO/KL om Introduktion til ressourceprofilen 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUnU 'HQ VRFLDOH ORYJLYQLQJ :v/ socialrådgiver Vibeke Dahl. Kurset havde til formål at udbrede og implementere projektets metoder til medarbejdere i de deltagne a-kasser samt øvrige a-kasser. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. Målgruppen var de deltagne a-kasser, andre lokale a-kasser/fagforeninger og medarbejdere fra Koordinationsudvalget. 6RUJRJNULVH v/psykolog Michael Linde. Temaet blev valgt, da alle aktørerne i projektet møder mennesker i sorg og krise. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. 3V\NLVN V\J vpsykiater Jens Bang, overlæge Lasse Mørup og støttekontaktperson Lone Sundgård. Temaet blev valgt, da en opgørelse over samtlige sygedagpengesager i Nakskov Kommune har vist, at 20 % af de sygemeldte har en psykisk lidelse. Det vigtige i forhold til disse personer er, at alle aktørerne bliver i stand til at udpege persongruppen, og er parate til at tale med dem, om hvordan de kan hjælpeskurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. 14

15 $ONRKRO v/alkoholrådgiver Erik Søndergaard, Storstrøms Amt, Susanne Larsen alkoholambulatoriet i Nakskov og praktiserende læge Ole Christensen. Temaet er valgt, da vi ønsker at blive bedre til at udpege misbrugerne, og blive i stand til at tale med dem om, hvordan de bedst kan hjælpes. I flere konkrete sygedagpengesager har det vist sig, at både a-kasse og AF i misforstået godhed ikke har grebet ind. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. De fælles uddannelsesaktiviteter har været brugt til at få (ny) faglig viden, skabe kendskab til hinanden samt bidraget til netværksdannelse på tværs af organisationerne. Der har været afholdt kurser, hvor målgruppen primært var ansatte fra de deltage organisationer i projektet, men også kurser for en bredere målgruppe, som ikke havde den fælles referenceramme, som projektet har givet deltagerne. Erfaringen er, at de kurser, hvor målgruppen alene var projektdeltagere, blev gennemført med et stort engagement og på et højt fagligt niveau, hvor kurserne for den brede målgruppe primært var på det orienterende faglige niveau. Selvom formålet med projektet primært har været at udvikle samarbejdet mellem Kommunen, AF og a-kasserne, er de faglige organisationer altid inviteret med til kurserne. Dette for at sikre, at de faglige medarbejdere også fik indblik i det samarbejde, metoder etc., der er udviklet. Det er forskelligt fra a-kasse til a-kasse, om de har haft repræsentanter med fra deres faglige afdeling. Styregruppen vurderer, at kurserne har gjort det lettere at samarbejde. Kurserne er dels anvendt til at give styregruppen et bredere grundlagt til at udvikle nye metoder og redskaber dels anvendt som implementeringsredskab) Kurserne har bidraget til at projektets formål om at skabe et tværfagligt samarbejde mellem a-kasser/organisationer, AF og kommunen er opfyldt. Styregruppen vurderer, at der efter projektets afslutning, fortsat er behov for fælles uddannelse. Det foreslås derfor, at Koordinationsudvalget for Vestlolland fortsætter denne indsats. Kurserne skal sikre, at samarbejdet videreføres og udvikles, at viden om ny lovgivning relevant for samarbejdet formidles ud til aktørerne, samt bidrage til at hjælpe nye medarbejdere ind i fællesskabet. 15

16 (YDOXHULQJDIQ JOHWDO Vores lokale projekt har som tidligere nævnt til formål at nedbringe varigheden af sygefraværet vedr. forsikrede ledige og søge at hindre, at de ikke falder ned mellem de forskellige lovgivninger, dvs. social- og arbejdsmarkedslovgivningen, jf. afsnit 2. Opfyldelsen af dette formål er ikke noget, som absolut kan aflæses i statistik, men udviklingen i en række nøgletal kan dog alligevel belyse, om samarbejdet har medført nogle kvantitative forandringer, udover evt. kvalitative resultater. Der er tre kvantitative indikatorer, som alle fire lokale projekter har skullet måle på (krav fra projektsekretariatet): Antal sager, dvs. har samarbejdet medført, at antallet af løbende sager er faldet? Varigheden af sagerne, dvs. har samarbejdet betydet, at sagerne afklares hurtigere? Ophørsårsager, dvs. har samarbejdet medført, at mønsteret af ophørsårsager har ændret sig? 'DWDPDWHULDOH Det har med det statistikmateriale, som er tilgængeligt i dag, vist sig at være svært at følge enkeltpersoner for at måle effekten af tiltag, samtidig med, at det har vist sig, at det er meget ressourcekrævende at lave manuelle opgørelser. Dette skyldes, at der ikke findes nogen registreringer af: Hvor mange sygemeldte, der bliver udpeget som risikopersoner jf. sygedagpengelovens 24 stk. 2. Hvor mange sygemeldte, der deltager i rundbordsamtaler. Hvor mange sygemeldte, der deltager i arbejdsprøvning. I Nakskov-projektet har vi derfor valgt at lave manuelle effektmåling med baggrund i data fra Kommunedata, som kommunen i forvejen modtog. Vores udgangspunkt har været liste dp Statistik over løbende sager vedr. sygdom, som modtages ugentligt sammen med udbetalingsmaterialet. Der eksisterer dog ikke tal for alle vores målgrupper: Ledige med risiko for blive sygemeldte Æ A-kaserne fører ikke statistik over denne risikogruppe (målgruppe), da det er subjektive vurderinger der afgør om medlemmet er i risiko for at blive sygemeldt. Forsikrede i jobtræning Æ Tallene findes på Arbejdsformidlingen men vi har valgt ikke at lave statistikker over denne persongruppe. Vi har i Nakskov haft et projekt (Jobvækst 2) under koordinationsudvalget for Vestlolland, hvor AF har kunnet henvise personer, som har 39 uger tilbage i aktivperioden, og som man ved en særlig indsats enten har hjulpet i ordinært arbejde eller overført til det sociale system, hvor de enten har fået revalidering, fleksjob, førtidspension eller kontanthjælp, alt efter hvilke problemer de måtte have. Se afsnittet om sidegevinster. Sygemeldte, som er i jobtræning Æ Rent teknisk indberettes disse som personer i arbejde, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at udsøge og lave statistik på denne målgruppe. Vi har samarbejdet om denne målgruppe i personsager, og der har været en del drøftelser om, hvor stor gruppen er. Vi har også udarbejdet forskellige tiltag omkring disse personer, jf. afsnit 3 og 8. Rent praktisk har vi fra projektstart lavet to opgørelser over igangværende sager: Liste, hvor første sygedag var før 1. april liste, hvor første sygedag var 1. april 2000 eller senere. 16

17 % & # "! Den løbende statistik har været udarbejdet i en tabel i Word indeholdende variable: cpr.nr., første sygedag, sidste sygedag, varighed, lidelse, a-kasse og ophørsårsag. Denne form for tabel betyder, at det rent praktisk har været muligt at sortere dataene, alt efter, hvad opgørelsen skal bruges til. Man skal dog her være særlig opmærksom på reglerne om opbevaring af data. De statistiske begrænsninger medfører, at det i dette afsnit kun er muligt at se kvantitativt på den første målgruppe, nemlig forsikrede ledige som er sygemeldte. Dette er dog også den største af målgrupperne. På baggrund af opgørelsesproblemerne med det statistiske materiale, har Nakskov Kommune pr. 1. januar 2003 tilmeldt sig et statistikprogram fra Kommunedata, som vil give mulighed for at få de statistiske oplysninger uden manuel registrering 1. $QWDOV\JHGDJSHQJHVDJHU Antallet af sygedagpengesager i en kommune afhænger af arbejdsstyrken, mens antallet af sygedagpengesager fra a-kasser afhænger af antallet af forsikrede ledige i kommunen. I Nakskov Kommune udgør de beskæftigede 2 omkring 90 pct. af arbejdsstyrken, mens de forsikrede ledige udgør resten, jf. figur 1. I 1998 var de forsikrede lediges andel af arbejdsstyrken 10,6 pct., mens den i 2001 var på 8,8 pct. Ledige fra de deltagende a-kasser udgjorde i ,1 pct. af arbejdsstyrken, mens de i 2001 udgjorde 3,3 pct. En andel, som har været faldende over hele projektperioden, mens andelen af forsikrede ledige i de ikke-deltagende a-kasser har været stigende indtil sidste opgørelsesår, )LJXU$UEHMGVVW\UNHQL1DNVNRY.RPPXQHIRUGHOWHIWHUIRUVLNUHGHOHGLJHLGHOWDJHQGHDNDVVHUIRUVLNUHGHOHGLJH LLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHURJEHVN IWLJHGHSHUVRQHU3FW.LOGH'DQPDUNV6WDWLVWLN6WDWLVWLNEDQNHQVDPWHJQHEHUHJQLQJHU $ 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beskæftigede personer Forsikrede ledige i ikkedeltagende a- kasser Forsikrede ledige i deltagende a- kasser %HP UN$UEHMGVVW\UNHQHURSJMRUWSUnUPHQVWDOOHQHIRUGHIRUVLNUHGHOHGLJHHUSUNYDUWDOVDPPHnU Forholdet mellem beskæftigede og forsikrede ledige i Nakskov Kommune svarer dog ikke til forholdet mellem de to gruppers sygedagpengesager, jf. figur 2. De forsikrede ledige har relativt flere sygedagpengesager end de beskæftigede. Dette er dog ikke så overraskende, idet de ledige ofte er de svageste i arbejdsstyrken. 1 Kommunedata, Essentia. 2 Beskæftigede er arbejdsstyrken minus de forsikrede ledige, dvs. at de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er inkluderet i de beskæftigede. 17

18 Fordelingen af sygedagpengesager i Nakskov Kommune har ændret sig over projektperioden. Andelen af sygedagpengesager fra a-kasserne var ved projektstart, 1. kvartal , på 31,6 pct. og lige før projektafslutning på 26,7 pct. Andelen har dog over projektperioden været svingende mellem 31,6 pct. og 22,5 pct. Det overordnede fald i a-kassernes andel betyder, at de beskæftigedes andel af sygedagpengesagerne i Nakskov Kommune er steget. )LJXU$OOHV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHUGHOWDJHQGHDNDVVHULNNHGHOWDJHQGHDNDVVHURJEHVN IWLJHGH3FW 9 : % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1K K K K K K 2002 ')( * +-,. / ( Beskæftigede Ikke-deltagende a-kasser Deltagende a- kasser.logh/ EHQGHVWDWLVWLNIUD.RPPXQHGDWD%LOOHGHGSVDPWHJQHEHUHJQLQJHU De deltagende a-kassers andel af sygedagpengesagerne i Nakskov Kommune var ved projektstart på 20,6 pct. og lige før projektafslutning på 17,1 pct. Andelen var dog i 3. kvartal 2001 nede på 12,6 pct. Et nærmere kig på de deltagende a-kassers sygedagpengesager viser, at antallet af løbende sager ved projektstart lå på 32 sager, mens antallet lige før projektafslutning lå på 25 sager, jf. tabel 1. Et fald på 7 sager, som har været konstant over hele projektperioden, undtagen ved den sidste opgørelse i 3. kvartal Et fald på 7 sager fra projektstart til projektafslutning svarer til et fald på 22 pct. Opgørelsen er dog på løbende sager, hvorfor en lang sag kan gå igen over flere kvartaler. Det mest markante fald er sket i 1. halvår af projektet. En forklaring på dette kan være, at vi i Nakskov meget hurtigt gik i gang med at samarbejde omkring konkrete sager. Tovholder, som også er sagsbehandler med 18,5 time/uge i Dagpengegruppen i Nakskov Kommune havde ved projektstart primært sager, hvor sygemeldte kom fra en a-kasse. 3!. kvartal bruges om opgørelser foretaget 1. april, mens 3. kvartal benyttes om opgørelser foretaget 1. oktober. 18

19 7DEHO $QWDO O EHQGH V\JHGDJSHQJHVDJHU IRUGHOW HIWHU GHOWDJHQGH DNDVVHU LNNHGHOWDJHQGH DNDVVHU RJ EHVN IWLJHGH$QWDO 1K K K K K K 2002 Deltagende a-kasser Ikke-deltagende a-kasser Beskæftigede I alt LOGH1DNVNRY.RPPXQH For de ikke-deltagende a-kasser har udviklingen i antallet af sygedagpengesager været mere ujævn. Ved projektstart havde de ikke-deltagende a-kasser 17 sygedagpengesager, mens de lige før projektafslutning havde 14 sager. Antallet har dog svinget noget, - lavest i 3. kvartal 2000, hvor de ikke-deltagende a-kasser havde 11 sager og højest i 1. kvartal 2001, hvor der var 18 sager. Hvis man ser på den procentvise fordeling, har vægten af sager for de deltagende a-kasser været noget ustabil, jf. tabel 2. I 3. kvartal 2000 udgjorde de deltagende a-kassers sager over 2/3 af alle sager med forsikrede ledige, mens andelen i 1. kvartal 2002 kun var lidt over 1/2. Svingningerne følger sæsonerne med en stigning efter hvert 1. kvartal og omvendt et fald efter 3. kvartal. 7DEHO$QWDOV\JHGDJSHQJHVDJHUIUDDNDVVHUIRUGHOWSnGHOWDJHQGHRJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU3FW 1K K K K K K 2002 Deltagende a-kasser 65,3 69,4 52,6 55,9 52,8 64,1 Ikke-deltagende a-kasser 34,7 30,6 47,4 44,1 47,2 35,9 Alle a-kasser 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0.LOGH1DNVNRY.RPPXQHVDPWHJQHEHUHJQLQJHU En sammenligning af udviklingen i antallet af sager for de deltagende og ikke-deltagende a-kasser tyder på, at projektet har haft en betydning for antallet af sygedagpengesager. De deltagende a-kasser har haft et fald, mens de ikke-deltagende a-kasser har haft en mere svingende udvikling, jf. tabel 1. Dette kan dog umiddelbart skyldes, at populationen bag de forskellige tal er forandret, dvs. at antallet af forsikrede ledige er faldet i de deltagende a-kasser og ikke i de ikke-deltagende a-kasser. Et kig på figur 3 viser, at dette er tilfældet. Antallet af forsikrede ledige i de deltagende a-kasser er faldet over hele projektperioden med et fald på 24 pct. fra 1999 til 2001, hvilket skal ses ift. faldet på 22 pct. i antallet af sygedagpengesager fra disse a-kasser. )LJXU)RUVLNUHGHOHGLJHL1DNVNRY.RPPXQHIRUGHOWHIWHUGHOWDJHQGHRJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU$QWDO 500 PO MN QPO JR KL IJ ; < = A CD E B< F G HC Forsikrede ledige i deltagende a- kasser Forsikrede ledige i ikkedeltagende a- kasser.logh'dqpdunv6wdwlvwln6wdwlvwlnedqnhq 19

20 Den egentlig forklaring på faldet i antallet af sygedagpengesager fra de deltagende a-kasser i Nakskov Kommune er dermed ikke samarbejdsprojektet, men at der generelt er kommet færre ledige i de deltagende a-kasser. 9DULJKHGDIV\JHGDJSHQJHVDJHU Ved antallet af sygedagpengesager så vi på løbende sager på opgørelsestidspunkter med et halvt års mellemrum, hvorfor en sygedagpengesag af lang varighed kan gå igen over flere opgørelsestidspunkter. Varigheden af sygedagpengesagerne er derfor en vigtig variable at se på. I Nakskov Kommune var der lige før projektafslutning stadig 5 sygedagpengesager fra a-kasser, som startede før projektstart, jf. tabel 3. De 3 af sagerne er fra deltagende a-kasser, mens de 2 er fra ikke-deltagende a-kasser. Herudover var der 2 sager fra ikke-deltagende a-kasser, som blev sygemeldte i 2000, og som endnu ikke er ophørt. 7DEHO / EHQGH V\JHGDJSHQJHVDJHU NYDUWDO IRUGHOWHIWHU V\JHPHOGHOVHVWLGVSXQNW GHHQNHOWH GHOWDJHQGH D NDVVHURJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU$QWDO Sygemeldt før 1K 2000 Sygemeldt i 2000 efter 1K 2000 Sygemeldt i 2001 Sygemeldt i 2002 FOA HK KAD PMF SID Deltagende a-kasser i alt Ikke-deltagende a-kasser I alt LOGH1DNVNRY.RPPXQH Den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager i Nakskov Kommune er for alle sygedagpengesager faldet fra i 1. kvartal 2000 at være på 45,6 uger til i 3. kvartal 2002 at være på 38,1 uger, jf. tabel 4. Faldet i den gennemsnitlige varighed har dog ikke været konstant over hele perioden. Den laveste varighed for alle sager var i 3. kvartal 2001, hvorefter den steg en smule for alle sager. For de deltagende a-kasser har mønstret ift. den gennemsnitlige varighed været en smule mere ujævn. Varigheden er faldet indtil 1. kvartal 2001, hvor det laveste niveau med en gennemsnitlig varighed på 40,2 uger er nået. Mellem 1. kvartal og 3. kvartal 2001 var der en markant stigning, som fortsætter en smule i 1. kvartal 2002 for så at falde markant til 3. kvartal 2002, hvor den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager for de deltagende a-kasser var på 42,3 uger. For de ikke-deltagende a-kasser er udviklingen meget svingende. Svingningerne virker dog mere sæsonbestemte, idet stigningerne kommer mellem 1. og 3. kvartal for så at falde mellem 3. og 1. kvartal, undtagen 1. kvartal Det er dog bemærkelsesværdigt, at sæsonsvingerne ikke går igen hos de deltagende a-kasser, hvis dette er en del af forklaringen. I alt 20

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

&DUVWHQ$OEHUV+. .DUVWHQ$QGUHDVVHQ7,% 6WHHQ-XO3HWHUVHQ$) ,VDPDUEHMGHRJPHGVW WWHWLOVWDWLVWLVNPDWHULDOHDI

&DUVWHQ$OEHUV+. .DUVWHQ$QGUHDVVHQ7,% 6WHHQ-XO3HWHUVHQ$) ,VDPDUEHMGHRJPHGVW WWHWLOVWDWLVWLVNPDWHULDOHDI (YDOXHULQJVUDSSRUW YHGU UHQGH.//2VDPDUEHMGVSURMHNWHW L 5RVNLOGH IRUSHULRGHQ 8GDUEHMGHWDIVW\UHJUXSSHQVPHGOHPPHU &DUVWHQ$OEHUV+. +DQQH9LOKHOPVHQ6,' $QQH*UHJHUVHQ.$' 5REHUW/DUVHQ)2$.DUVWHQ$QGUHDVVHQ7,%.XUW9RVV11)

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Tag a-kassen med til samtalen

Tag a-kassen med til samtalen F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Sygemeldte ledige Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret er udgivet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF AFSLUTNINGSRAPPORT KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF KL og LO Februar 2003 Indhold 1. Indledning... 3 2. En kort sammenfatning... 6 3.

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 20 Evaluering af arbejdsprøvning i eget regi 443867 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen af arbejdsprøvningsprojektet til efterretning,

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Ved 0-5 uger varighed Alle nye sygemeldte gennemgås ud fra oplysningsskema og/eller allerede kendte oplysninger på borgeren. Sagerne fordeles på de tre Match grupper

Læs mere

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Videre efter sygemelding (foreløbig titel) Projektperiode : 2. februar

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson

Læs mere

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse: Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere

Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere HOLBÆK KOMMUNE Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere Dato: Januar 2017 Sagsb.: Martin Koch Pedersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72363636 E-mail:

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd Den 12. maj 2011, kl. 12.00 i mødelokale M 260 på Stenløse Rådhus Referat 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Driftssituationen i Jobcentret...2 3. Konference psykisk arbejdsmiljø...3 4. Evaluering af Unge-projekt...4

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Baggrund for den nye sygefraværsindsats Falck Healthcare udarbejder analyse af det samlede sygefravær i Horsens Kommune i 2007 Rapportens konklusion er, at det totale

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere