Nakskov er et udpræget lønarbejderområde, som har været landskendt for høj arbejdsløshed efter værftet lukkede.

Transkript

1 6DPDUEHMGVSURMHNWHWL1DNVNRY PHOOHP 1DNVNRY.RPPXQH$))2$+..$'30)6L' RJ /29HVWOROODQG,QGOHGQLQJ Nakskov er en af de 4 kommuner, som med støtte fra Socialministeriet senere Beskæftigelsesministeriet - har deltaget i samarbejdsprojektet iværksat af LO og KL. Nakskov er et udpræget lønarbejderområde, som har været landskendt for høj arbejdsløshed efter værftet lukkede. Efter Vestas har etableret en afdeling i byen, er der i bogstaveligste forstand kommet vind i sejlene. Der er etableret ca. 600 arbejdspladser på Vestas, og der er skabt en del arbejdspladser i virksomheder, som er underleverandører til Vestas. Byen har også satset på et industriområde, og nye virksomheder kommer til byen. Ledigheden er faldet på Vestlolland, PHQ det må også konstateres, at mange af de ledige, som i sin tid kom over i a-kassen via aktivering (gl. lov), ikke har formået at skaffe sig fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi møder også fortsat en del, hvor det er mange år siden, de sidst har haft et arbejde uden offentlig støtte. Der er en del årige, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger, og som efter mange års ledighed har mistet troen på, at de kommer i ordinært arbejde. Nogle sygemelder sig af psykosociale årsager når de skal i jobtræning eller aktiveringstilbud. Projektet i Nakskov har medvirket til, at man med en fælles indsats har kunnet finde rette tilbud til rette person. Det har i forhold til projektbeskrivelse mv. primært været tænkt til de ledige sygemeldte, men vi bruger naturligvis også værktøjerne i forhold til andre sygemeldte risikopersoner, ligesom a-kasserne og AF nu også jævnligt henvender sig til hinanden og til kommunen, når de mener, der er behov for en tværfaglig indsats. Ved projektets start var holdningerne til hinanden fortsat noget mistroiske. A-kasserne gav udtryk for, at de primært deltog i rundbordssamtaler som deres medlemmers advokat. I dag sker det jævnligt, at A-kasserne allerede ved sygemelding kontakter kommunen og oplyser, at de har skønnet der er behov for en rundbordssamtale, for at få afklaret om der skal iværksættes en arbejdspsykologisk undersøgelse, arbejdsprøvning mv. Med udgangspunkt i rette tilbud til rette person på rette tidspunkt må det konstateres, at det i første omgang er den kommunale forvaltning, som betaler bl.a. ved længerevarende sygedagpengesager, men omvendt har vi også i projektet formået at lave hele og holdbare løsninger for den enkelte borger og de involverede systemer.

2 Vi har en forventning om, at den økonomiske byrde for Nakskov Kommune kun vil være en overgangsperiode. Men det forudsætter bl.a., at alle i samarbejdet på sigt handler så tidligt som muligt, men det er også vores klare overbevisning, at dette vil blive en realitet. Dermed bliver sagsforløbene kortere med positive konsekvenser for såvel den enkelte borger som den kommunale økonomi. De få personer, som har været sygemeldt, og er overgået til kontanthjælp er alle borgere, som ikke har formået at medvirke til at få afdækket deres situation ud fra de regler der er i sygedagpengeloven. 2

3 1DNVNRYSURMHNWHW )RUPnOPHGSURMHNWHWIUDRYHURUGQHWWLOORNDOWPnO LO/KL s overordnede formål med det samlede projekt var at sætte fokus på samarbejdet mellem a- kasser/faglige organisationer og kommuner omkring forsikrede lediges sygemeldinger og aktivering af svagere ledige. Det konkrete formål med projektet var, at: Sikre, at de sygemeldte forsikrede ledige fastholdes på arbejdsmarkedet eller sikres en hurtigere tilbagevenden for at stå til rådighed for beskæftigelse, Fremme en målrettet aktivering af forsikrede ledige i risikozonen. Ovenstående søges indfriet ved at fremme og styrke samarbejdet mellem kommunerne, a-kasserne/de faglige organisationer og AF. Da Nakskov gik ind i LO/KL-projektet udpegende/formulerede styregruppen i fællesskab de lokale problemstillinger som følgende: Høj ledighed Lang ledighed Få arbejdspladser Fraflytning af ressourcepersoner Tilflytning af ressourcesvage personer 32 pct. af de sygemeldte er ledige fra A-kasser (opgjort pr. 1. april 2000) Ringe uddannelse/erfaringer Indenfor rammerne af den overordnede projektbeskrivelse og udpegningen af de lokale problemstillinger, udarbejdede styregruppen en lokal projektbeskrivelse. )RUPnOHWPHGSURMHNWHWL1DNVNRYHUDW Skabe et tværfagligt samarbejde mellem A-kasser/organisationer, AF og kommunen, med henblik på at få en afklaring af alle nye sygemeldte ledige efter 1. april Nedbringe varigheden af sygefraværet vedrørende forsikrede ledige og søge at hindre, at de ikke kommer i klemme mellem hullerne i de forskellige love (social- og arbejdsmarkedslovgivningen). Styregruppen definerer ovenstående hul som de situationer, hvor en person på baggrund af en konkret vurdering - uarbejdsdygtighedsbegrebet i sygedagpengelovgivningen - ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge, og på baggrund af en konkret rådighedsvurdering i a-kasse, ikke er berettiget til at modtage dagpenge. Personen kan så modtage kontanthjælp, hvis personen er berettiget hertil, eller stå uden offentlig forsørgelse. For personer, som er uden offentlig forsørgelse gives der ikke aktive tilbud og dermed bliver vejen tilbage til arbejdsmarkedet endnu længere eller forsvinder helt. 3

4 0nOJUXSSHU Målgrupperne er de persongrupper, hvor a-kasser/faglige organisationer og kommunerne har en fælles opgaveløsning, og hvor den ledige og parterne kan drage nytte af, at der etableres et tættere samarbejde. De konkrete målgrupper for den fælles indsats i Nakskov er: Forsikrede ledige, der sygemeldes fra a-kasserne Forsikrede ledige, der er i risiko for at sygemeldes Forsikrede ledige der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet A-kassemedlemmer i jobtræning, (puljejob) eller individuel jobtræning der falder ind under de 3 ovenstående målgruppers problemstillinger I Nakskov valgtes det alene at samarbejde målrettet om sager, hvor første sygedag er 1. april 2000 eller senere. Det blev besluttet, at når en sag overgår til Reva-gruppen (når det ikke længere er sandsynligt, at borgeren kommer tilbage til det ordinære arbejdsmarked) stopper det systematiske samarbejde. Nakskov Kommune har valgt denne løsning pga. ressourcer. Det er ikke længere kommunens sagsbehandler, som sørger for at cleare kalender med en a-kasserepræsentant mv. Borgeren orienteres skriftligt om, at man har fortsat ret til at bruge sin a-kasse/faglig afdeling som bisidder i sin sag. I begyndelsen af projektet var det tovholderen som også er sagsbehandler i Nakskov Kommunes dagpengegruppe - der varetog al kommunal sagsbehandling i projektregi. I sommeren 2001 blev sagerne fordelt efter cpr.nr. mellem de to kommunale sygedagpengesagsbehandlere, som led i forankringen af projektet i kommunalt regi. 6XFFHVNULWHULHU Det lokale projekt i Nakskov skal: Skabe et tværfagligt samarbejde mellem a-kasser/faglige organisationer, AF og kommunen, med henblik på at få en afklaring af alle nye sygemeldte ledige efter 1. april Nedbringe varigheden af sygefraværet vedrørende forsikrede ledige og søge at hindre, at de ikke kommer i klemme mellem hullerne i de forskellige love (social- og arbejdsmarkedslovgivningen). 3URMHNWRUJDQLVDWLRQ±GHOWDJHUH I Nakskov består projektet af Nakskov Kommune, AF-Nakskov og 5 lokale a-kasser. De 5 a-kasser var ved projektets start FOA, HK, KAD, PMF og SID. PMF valgte i januar 2002 at trække sig ud af samarbejdet pga. manglede ressourcer og interne omstruktureringer, samt det forhold, at de stort set ikke havde nogle sager fra målgrupperne. Dansk Metalarbejderforbund i Nakskov blev ligeledes tilbudt at deltage i projektet, men takkede nej. Nakskov Kommune og Dansk Metal samarbejder om konkrete sager, men det er primært kommunen, som tager initiativ til samarbejdet. I Nakskov består styregruppen primært af personer, som udover bemyndigelse til at træffe beslutninger i forhold til deres egen organisation/bagland også arbejder som sagsbehandlere i a-kasserne og kommunen. A-kasserne er mindre kasser med relativt få ansatte/valgte. De deltagende a-kasser er primært små a-kasser. Det har haft den styrke, at metoder/tiltag hurtigt har kunnet rettes til, men også den svaghed, at viden har været fordelt på få skuldre og viden/samarbejdsrelationer forsvinder ved personudskiftning. 4

5 Den lokale styregruppe består af følgende repræsentanter/personer: Leif Gregersen, gruppeleder, Nakskov Kommune Eva Jensen, projekttovholder, Nakskov Kommune (ansat 1.maj 2000) Ruddi Baruch, A-Kasseleder, FOA Vestlolland afd. Peter Glintborg, A-kassen, HK Vestlolland afd. Lis Madsen, kasserer, KAD Storstrøm afd. Ved projektets start var Lillian Gade Jensen, KAD Nakskov medlem af styregruppen. Bjarne K. Hansen, kontorbestyrer, SID Vestlolland, Nakskov kontoret Svenne Jensen, A-Kasseleder, PMF Storstrøm (PMF udtrådte af projektet januar 2002 pga. manglende ressourcer og interne omstruktureringer). Kurt O. S. Hansen, formand for LO Vestlolland Gotfred Frederiksen AF chef, AF-Nakskov (suppleant: Christian Winther, AF- konsulent Ved projektets start har Ellis Heje, AF chef, AF-Nakskov og (suppleant: Birgit Nielsen, AFkonsulent) været med i styregruppen. Nina Stangerup, jobkonsulent Koordinationsudvalget for Vestlolland *) som afløser for Susanne Møllenbach. Styregruppen besluttede midt i projektperioden, at det ville være relevant, at der blev samarbejdet tættere med Koordinationsudvalget for Vestlolland, bl.a. fordi man har indgået samarbejde om målgruppen A-kassemedlemmer i jobtræning. 3URMHNW NRQRPL Nakskov Kommune fik fra centralt hold bevilget midler til frikøb af en tovholder ca. 15 timer pr. uge. Derudover har projektet kunnet ansøge projektsekretariatet om midler til afholdelse af lokale projektaktiviteter (kurser, temadage, materialer etc.) og projektsekretariatet har dækket transportudgifter til deltagelse i fælles projektprojektseminarer og uddannelsesaktiviteter afholdt af projektsekretariatet. De lokale medlemmer af styregruppen har ikke fået bevilliget midler til dækning af lønudgifter i forbindelse med deltagelse i styregruppemøder, undervisningsaktiviteter m.m.. Lønudgifterne er finansieret af de deltagne organisationers driftsramme. Ved afholdelse af lokale undervisningsaktiviteter m.m. med deltagelse af praktikere fra de 3 systemer, er lønudgiften ligeledes egenfinansieret af de deltagne organisationer. Tovholderen er bindeleddet mellem projektsekretariatet og den lokale styregruppe. I Nakskov-projektet har tovholderens opgaver endvidere bestået i diverse sekretariatsopgaver (dagsordner og referater) for styregruppen, iværksætte styregruppens beslutninger, planlægge og gennemføre temadage for de forskellige aktører, indsamle nøgletal, indsamle spørgeskemaer vedrørende rundbordssamtalen og bearbejde nøgletal og resultater fra spørgeskemaerne. Styregruppen har gennem projektperioden haft mulighed for at udveksle erfaringer, metoder, redskaber m.m. via en fælles elektronisk konference samt via deltagelse på 2 årlige projektseminarer afholdt af projektsekretariatet (LO/KL) 5

6 (YDOXHULQJDIUHGVNDEHUY UNW MHUXGYLNOHWLSURMHNWUHJL I det efterfølgende evalueres de udviklede redskaber/værktøjer i forhold til de opsatte mål og succeskriterier. I Nakskovprojektet er der udviklet redskaber/værktøjer i takt med de behov der opstod: Samarbejdsaftale Samtykkeerklæring Risikoprofil Sagsgangsbeskrivelse Tilbud om samtale Dagpengeretten udløber Notatark Rundbordssamtaler Folderen Jobtræning råd og vejledning Derudover er der lavet aftaler om: Opfølgningsplaner Tidlig indsats i samarbejde med Arbejdsformidlingen. 6DPDUEHMGVDIWDOH I forbindelse med Nakskov blev udpeget som en af de 4 kommuner, som skulle deltage i samarbejdsprojektet, blev der i maj 2000 indgået en samarbejdsaftale mellem AF- Storstrøm Nakskov, LO Vestlolland, FTF og Nakskov Kommune. I aftalen beskrives bl.a. grundlaget for samarbejdet, og hvem der kan tage initiativ til samarbejde både på generelt niveau og på konkret sagsniveau. Det fremgår endvidere i aftalen, at den skal tages op til vurdering hvert halve år. Aftalen er sidst blevet evalueret i november 2002 og har ikke medført ændringer. Samarbejdsaftalen er grundlaget for, at der kan/skal samarbejdes. Den giver et politisk signal om, at denne opgave skal prioriteres højt, uanset hvilket system man repræsenterer, og samtidig giver den frihed under ansvar til at udføre arbejdet. Styregruppen vurderer, at samarbejdsaftalen har levet op til formålet, men at det er essentielt, at aftalepartnerne sikrer at aftalens indhold formidles ud til alle praktikere. Tovholder har erfaret, at der fortsat er AF-konsulenter, som ikke har kendskab aftalen. Det vurderes, at AF-cheferne (der er skiftet AF-chef i projektperioden) ikke har fået sendt signalet om samarbejde ud til de praktikere, som i dagligdagen skal samarbejde, idet der kun er en konsulent, som jævnligt retter henvendelse om risikopersoner til Dagpengekontoret. I forhold til forankring af projektet er det styregruppens ønske, at der indgås en fælles samarbejdsaftale for alle 4 Vestlollandske kommuner, eller at resultaterne fra projektet indarbejdes i de allerede eksisterende samarbejdsaftaler, med en præcisering af, hvad samarbejdes der om. 6

7 6DPW\NNHHUNO ULQJ En af styregruppens første opgaver var udviklingen af en samtykkeerklæring. I det blanketsystem som kommunen anvender, findes der flere versioner af samtykkeerklæringer, men der var ikke nogen, som dækker samarbejdsrelationer på tværs. Derfor var det nødvendigt at udvikle en sådan. Samtykkeerklæringen giver grundlaget for, at vi må/kan kontakte hinanden på tværs med relevante oplysninger. Det kan være både kommunen, a-kasserne og AF, som tager initiativ til, at den udfyldes. Fakta er dog, at det primært er kommunen, der tager initiativ hertil, i forbindelse med stillingtagen til om der er tale om en risikosag. Det har ikke været noget problem at få underskrevet samtykkeerklæringerne. Den har været brugbar, og anvendes nu i alle dagpengesager, som hører under risikosager. Samtykkeerklæringen kan også bruges i forhold til dem, som bliver sygemeldt fra arbejde. Samtykkeerklæringen er ligeledes grundlaget for, at opfølgningsplaner også kan udsendes til den praktiserende læge og evt. speciallæger. Samtykkeerklæringen har medvirket til, at samarbejdet med lægerne er udbygget. Samtykkeerklæringen er med til at sikre, at der kun eksisterer en historie omkring en person uanset om personen henvender sig hos lægen, i a-kassen eller hos AF. Den er ligeledes fundamentet for, at der kan tilbydes rette tilbud til rette person på rette tidspunkt. A-kasserne vurderer, at den dokumentation de får i form af opfølgningsplaner mv., giver dem et bedre grundlag, når de skal foretage rådighedsvurdering. I Nakskov Kommune, som primært indhenter/arbejder med samtykkeerklæringerne er det besluttet, at anvende den udviklede samtykkeerklæring efter projektets slutning. FOA i Nakskov oplyser, at de med baggrund i den samtykkeerklæring, som er udarbejdet i projektregi har medvirket til, at der er lavet en samtykkeerklæring, som anvendes i alle landets FOA-afdelinger. Denne erklæring giver primært adgang til, at der kan udveksles oplysninger om medlemmet mellem A-kassen/faglig afdeling og kommunen. De øvrige A-kasser oplyser, at de anvender egne udarbejdede samtykkeerklæringer. 5LVLNRSURILO Tidligt i projektforløbet blev målgrupperne udpeget, og ved projektets start var det hovedsagelig sygedagpengekontoret, som udpegede risikopersonerne. Derfor var det meget vigtigt at have aftalt, hvilke sagstyper som det var relevant at samarbejde om. Det ligger nu på rygraden hos sagsbehandlerne på sygedagpengekontoret, når der er tale om en risikosag. Det er i øvrigt sådan, at a-kassen og AF ved kontakten fra kommunen også skal vurdere, om de er enige i udpegningen. Det er få sager, hvor der har været uenigheder om udpegningen. Ved uenigheder har det været a-kassernes kendskab til borgeren, som har afgjort, om der er tale om en risikosag. I projektet anvendes tre indbyrdes forbundne udtryk i forhold til risici; risikoprofil, risikoparametre og risikovurdering. Vi forstår en risiko, som en risiko i forhold til noget specifikt; risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. 7

8 Risikoprofilen er vores samlede liste af indikatorer og parametre, som vi i fællesskab skal være opmærksomme på i forbindelse med vurderingen af, om en person er i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet eller miste sin arbejdsmarkedsparathed. Vores risikoprofil er først og fremmest et praktisk og vejledende værktøj til at kunne skelne mellem de personer, som kan klare sig selv, og de personer, som kræver en særlig opmærksomhed. Risikoprofilen er dels en hjælp til at vurdere, hvordan vi bruger systemernes begrænsede ressourcer bedst muligt, og dels en mulighed for at give den sygemeldte den rette hjælp så tidligt som muligt. Med risikoparametre mener vi de enkelte forhold og egenskaber ved en sygemeldt, som kan indikere, at her kan være behov for en tidlig indsats. Vores risikoprofil har følgende risikoparametre: Psykiske årsager Misbrugsproblemer (alkohol o.l.) Sygdom, som gør medlemmet ikke kan være fuldt ud til rådighed på arbejdsmarkedet som arbejdsløshedsloven foreskriver. (Bl.a. mange korte ansættelsesforhold, hvor medlemmet ophører i arbejdet på grund af sygdom) Ikke fast tilknytning til arbejdsmarkedet i mange år. Pendling imellem sygedagpenge og dagpenge. Opsigelse på grund sygdom og forsat syg efter opsigelsesperioden. Dette gælder både for ordinær ansatte og for medlemmer, der er i jobtræning. I 2002 er anvendelsen af risikoprofilen udvidet, idet sygedagpengekontoret nu får henvendelser fra a-kasserne om risikopersoner. Dette gøres i forbindelse med udstedelse af dp200b. AF kontakter nu også kommunen, når de sidder med en person, hvor de skønner, der er behov for en bredere afklaring, og hvor kommunen kan gå ind med råd og vejledning. A-kasserne har implementeret risikoprofilerne i det daglige arbejde. Dette udmønter sig i, at de er blevet mere opmærksomme på de barrierer, et medlem kan have ud over ledigheden. Men det at arbejde med udpegning af risikopersoner specielt misbrugere - er en løbende proces. Der ligger derfor fortsat en udfordring hos medarbejderne i a-kasserne og AF i forhold til f.eks. at konfrontere en alkoholiker, med det a-kassen/af ser/oplever. Der arbejdes derfor på, at a-kasserne og AF mere konsekvent arbejder med risikoprofiler, for at sikre, at der sker en tidlig indsats for de truede målgrupper, uanset hvilket regi de aktuelt er i. Målet er, at risikoprofilen bliver et tværsystemisk værktøj. Risikoprofilen kan også anvendes som værktøj overfor beskæftigede, der sygemeldes. Det er a-kassernes klare opfattelse, at de på baggrund af den nye måde at arbejde på, har medvirket til, at nogle medlemmer, der normalt ikke ville have været arbejdsmarkedsfastholdt, er blevet det. Andre af a-kassernes medlemmer ville ligeledes på sigt være faldet ud af dagpengesystemet, på grund af manglende rådighed, men er nu på grund af den tidlige indsats og de tiltag, der er blevet iværksat, blevet i dagpengesystemet. Styregruppen har besluttet at forankre risikoprofilen som et redskab efter projektet afslutter. Derfor er det foreslået koordinationsudvalget, at der i dette regi fortsat sættes fokus på at uddanne de ansatte, som er ansat i offentligt regi samt arbejdsledere. 8

9 (NVHPSHOSn)2$9HVWOROODQGVDQYHQGHOVHDIULVLNRSURILOHQ 3V\NLVNHnUVDJHU Når vi bliver opmærksomme på, at et af vore medlemmer kan have en psykisk lidelse alene eller sammen med andre af risikoprofilens parametre, starter vi med en samtale med medlemmet, hvor vi oplyser om vor opfattelse af medlemmets situation. Hvis medlemmets barriere er psykiske årsager/lidelser oplyser/henviser vi medlemmet til Bo & Støtteværk i Nakskov, hvor der er mulighed for, at medlemmet kan få professionelt hjælp i form af samtaleterapi hos en psykolog eller en psykiater. 0LVEUXJVSUREOHPHUDONRKRORO Hvis vi konstaterer, at et medlem kan have misbrugsproblemer og medlemmet erkender dette, som kan være svært, kontakter vi vedkommendes kommune, med henblik på en rundbordssamtale for at motivere medlemmet til at påbegynde en behandling. 6\JGRP VRP J U DW PHGOHPPHW LNNH NDQ VWn IXOGW WLO UnGLJKHG Sn DUEHMGVPDUNHGHW VRP DUEHMGVO V KHGVORYHQ IRUHVNULYHU %OD PDQJH NRUWH DQV WWHOVHVIRUKROG KYRU PHGOHPPHW RSK UHU L DUEHMGHW Sn JUXQGDIV\JGRP For denne gruppe medlemmer er første trin en dybdeborende afklarende samtale med medlemmet, for at finde ind til, hvad der reelt kan være årsager til de gentagene korte arbejdsforhold, som stopper hver gang på grund af sygdom. I disse situationer vil vi tage initiativ til, at der afholdes en rundbordssamtale med deltagelse af medlemmets kommune og en repræsentant fra AF, for at finde frem til, hvilket arbejde medlemmet kan klare.,nnhidvwwlonq\wqlqjwloduehmgvpdunhghwlpdqjhnu Den manglede tilknytning til arbejdsmarkedet kan f.eks. være på grund af gentagne barselsorlov og forældreorlov. Hvis medlemmet i øvrigt ikke har andre barrierer for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, kontakter vi AF for at afholde en rundbordssamtale med medlemmet for at få afklaret medlemmets jobønsker, og arbejde for at medlemmet kommer ind under den tidlige indsats i henhold til Lov om aktiv arbejdsmarkedsindsats. 3HQGOLQJLPHOOHPV\JHGDJSHQJHRJGDJSHQJH Efter en afklarende samtale med medlemmet, vil der også i disse tilfælde blive tilbudt medlemmet en rundbordssamtale med en repræsentant fra AF, for at afklare medlemmets arbejdsmuligheder. 2SVLJHOVHSn JUXQG V\JGRPRJIRUVDWV\JHIWHURSVLJHOVHVSHULRGHQ 'HWWHJ OGHU EnGH IRU RUGLQ UDQ VDWWHRJIRUPHGOHPPHUGHUHULMREWU QLQJ Når vi får opsigelser i faglig afdeling på et medlem, der bliver opsagt på grund af sygdom, bliver medlemmet indkaldt til en samtale i faglig afdeling for at få afdækket hendes sygdom. Dette med henblik på at afklare om faglig afdeling skal kontakte medlemmets arbejdsgiver om eventuelle muligheder for ansættelse i en anden funktion/stilling på arbejdspladsen. Eller om der allerede på det tidspunkt, hvor arbejdsgiver anmoder om refusion af sygedagpenge fra Kommunenskal tages kontakt til medlemmets kommune med henblik på at indkalde til en rundbordssamtale. I en sådan rundbordsamtale vil der foruden en repræsentant fra faglig afdeling, ligeledes deltage en sagsbehandler fra A-kassen for at afdække og vejlede medlemmet om, hvad der skal til, for at FOA efter en raskmelding kan vurdere medlemmet til rådighed for arbejdsmarkedet. 9

10 5XQGERUGVVDPWDOHU: Rundbordsamtalerne har været det centrale redskab i projektregi. I projektet er der målrettet afholdt rundbordssamtaler for de udpegede risikopersoner. Der er i projektperioden afholdt ca. 50 rundbordssamtaler med personer fra målgrupperne. Det er besluttet, at det primært er Nakskov Kommune, som indkalder til rundbordsamtaler som et led i sygedagpengeopfølgning Deltagerkredsen i den første afklarende rundbordsamtale er foruden borgeren a-kassen/fagforeningen og en sygedagpengemedarbejder. Deltagere ved den evt. efterfølgende samtale aftales alt efter behov. Det er ligeledes besluttet, at AF først deltager, når borgeren skal sluses tilbage til arbejdsmarkedet, men vi bruger jævnligt AF til at hjælpe med erhvervsvejledning. Rundbordssamtaler afholdes også for personer, som er i arbejde. Der har været afholdt få samtaler, hvor det har været AF og A-kasserne, som har taget initiativ til samtalerne. A-kasserne vurderer, at rundbordsamtalerne giver et bedre og bredere grundlag, når de skal vurdere rådighed efter en sygemelding. A-kasserne vurderer tillige, at medarbejderne har fået et bredere indhold i deres job. &LWDWHUIUDPHGDUEHMGHUQHL$NDVVHUQH: Det giver en personlig tilfredsstillelse/udfordring, at hjælpe medlemmer på plads på rette hylde. Det er en spændende udfordring, at være med til at finde den korrekte løsning på medlemmets problem. Efter projektets start er jeg blevet mere opmærksom på signaler fra medlemmer, når der er tegn på uligevægt/problemer og fange disse i opløbet. I det daglige arbejde med andre aktører får jeg en bedre og større viden på andre områder end mit eget. Rundbordssamtaler giver en øget service over for medlemmerne, som er tilfredsstillende på mit arbejde, idet medlemmet oplevet det som en hjælp og ikke en jagt på dem. Samarbejdet med kommunerne gør, at det nu er nemmere og at jeg tør ringe til en sagsbehandler for at drøfte eventuelle problemer som jeg oplevet et medlem kan have. Samarbejdet giver alle aktører et bredere kendskab til hinandens arbejdsområder, det er dog vigtigt at have in mente, at de enkelte aktører skal respektere hinandens kompetencer/ansvarsområder. Rundbordsamtalerne sikrer, at der ikke sker pendling mellem a-kasserne og sygedagpengekontoret, og det sikres, at der gives rette tilbud til rette person på rette tidspunkt. I enkelte sager har der været så god evaluering af jobtræningen, som var iværksat af Arbejdsformidlingen, at denne har erstattet en arbejdsprøvning i forhold til afklaring af pensionssager. Det er ellers normal praksis i de fleste sager, at kommunen iværksætter en arbejdsprøvning, fordi der ikke er lavet en evaluering af jobtræningen, som kan anvendes til afklaring af, om en borger er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er vigtigt, at den person, som deltager fra a-kassen/fagforeningen og AF har et kendskab til borgeren. En af de deltagne a-kasser valgte at udpege en repræsentant til at deltage i rundbordsamtalerne, som ikke normalt har kontakt til borgeren/medlemmet. Dette skabte i nogle 10

11 tilfælde utryghed hos medlemmet, da repræsentanten fra a-kassen ikke var et kendt ansigt, ligesom der var oplysninger, som ikke kommer frem ved samtalen. Ikke af ond vilje, men fordi a- kasserepræsentanten ikke havde det tætte personkendskab. Efter, at tovholderen har drøftet dette med a-kassen, er proceduren nu ændret, så det er den lokale afdeling, som deltager i samtalerne. De efterfølgende samtaler har været meget bedre, dels pga. a-kasserepræsentantens kendskab til medlemmet, dels det indgående kendskab til de lokale arbejdspladser. )ROGHUHQ 7LOEXGRPVDPWDOH : For at informere borgerne om det samarbejde, der er mellem kommunen, de 4 a-kasser og AF er der udarbejdet en folder, som udsendes af a-kassen sammen med dp 200B (anmodning om sygedagpenge). Her orienterer a-kassen medlemmet om det samarbejde, der er. Folderen har levet op til sit formål, at give borgerne en forhåndsinformation. A-kasserne oplyser, at de ikke som tidligere får henvendelse fra deres medlemmer før afholdelse af en rundbordssamtale. Styregruppen har som led i forankringen af projektet besluttet, at folderen skal udsendes til alle ledige medlemmer i de 4 Vestlollandske Kommuner, som bliver sygemeldt. Som en sidegevinst, har Forbundet af Offentligt Ansatte besluttet, at alle deres afdelinger skal udsende folderen En mulighed for ',* når du er sygemeldt til de ledige, som sygemelder sig. Folderen sendes ud sammen med dp 200B anmodning om sygedagpenge. 'DJSHQJHUHWWHQXGO EHU Når en sag skal risikovurderes, er det vigtigt, at man kender datoen for stop af dagpengeretten i a- kassen. På de nuværende standardblanketter dp 200B oplyses datoen Ledig siden, men den giver ikke nogen oplysninger om, hvor længe borgeren fortsat har ret til dagpenge fra a-kassen. Vi arbejder med at få ændret feltet, til at indeholde oplysninger om, hvor mange ugers dagpenge borgeren har ret til fra a-kassen. FOA i Nakskov har udviklet en blanket, som de hæfter sammen med dp 200B. Her oplyses det, hvornår dagpengeretten udløber. Vi arbejder fortsat via KLs blanketgruppe på at ændre feltet. Det er oplyst, at oplysningen om, hvor mange uger der fortsat er ret til dagpenge fra a-kassen, kan ses på et skærmbillede i a-kasserne. Det kræver altså ikke merarbejde fra a-kasserne. Det har vist sig overordentligt svært at ændre på standardblanketter. Tovholder kontaktede Dafolo allerede i sommeren 2000, og i skrivende stund november 2002 er der intet sket i forhold til dette. Det er fortsat vores ønske, at der kommer en løsning, som vil give kommunens sygedagpengemedarbejdere et bedre grundlag ved risikovurderingen. 1RWDWDUN Når der skal afholdes rundbordssamtale, er det vigtigt, at alle relevante oplysninger om borgeren kommer frem, idet der kun kan handles på de kendte oplysninger. FOA har udviklet et notatark, som udleveres både til borgeren og sagsbehandler ved første rundbordssamtale. De øvrige a-kasser medbringer ligeledes oplysninger om borgeren, f.eks. handleplan fra AF, oplysninger om tidligere ansættelser mv. Styregruppen har besluttet, at videreføre denne praksis efter projektets afslutning, og den skal indgå som en del af forankringen. 11

12 )ROGHUHQ -REWU QLQJ±UnGRJYHMOHGQLQJ Styregruppen har brugt en del tid på at afklare, om arbejdsgiverne glemmer at indberette sygemeldte jobtræningspersoner til Sygedagpengekontoret, bl.a. fordi de offentlige arbejdsgivere i forvejen får dækket lønudgiften via AF. Vi har udarbejdet en folder, som a-kasserne udsender til medlemmet sammen med bl.a. infoskrivelse om deltagelse i jobtræningsforløbet. 8GGUDJIUDIROGHUHQ -REWU QLQJUnGRJYHMOHGQLQJ Du skal være opmærksom på, at du under jobtræningen stadig kan holde kontakten ved lige med Arbejdsformidlingen, din A-kasse og din faglige organisation. I de offentlige institutioner er der indført, at medarbejderne ved sygefravær bliver tilbudt en trivselssamtale med den nærmeste leder. Det skal gennemføres trivselssamtaler i følgende situationer: Når fraværet har et mønster eller en hyppighed, som efter lederens skøn giver anledning til en sådan samtale. F.eks. hvor fraværet består af en række enkelte dage eller ligger på særlige ugedage. I umiddelbart tilknytning til udløbet af de første 14 samlede fraværsdage, når det vurderes at fraværet bliver længerevarende. Når du bliver indkaldt til en trivselssamtale er det derfor vigtigt, at du siger Ja, til dette tilbud, da det altid betaler sig at gøre noget ved belastningerne, hvad enten det er af fysisk eller psykisk karakter, så tidligt som muligt. Hvis dit fravær efter din egen vurdering bliver af længere varighed bør du kontakte Arbejdsformidlingen, din faglige organisation eller din bopælskommunes sygedagpengekontor, da de evt. kan vejlede dig i, hvordan du måske kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet på heltid med forskellige former for støtte/hjælpeordninger eller på nedsat tid med anden form for kompensation. Det er et utal af hjælpemuligheder, der kan anvendes. Styregruppen har erfaret, at der er nogle barrierer, når der skal samarbejdes om målgruppen jobtræningspersoner. På den ene side er deres ansættelse i jobtræning at betragte som ordinær ansættelse og på den anden side skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering, hvis borgeren/medlemmet efter en sygeperiode ikke kan vende tilbage til jobtræningspladsen. Det kræver, at faglig afdeling og a- kassen internt afklarer, hvordan der samarbejdes om disse personer. Som konsekvens af projektet har Forbundet af Offentligt Ansatte taget initiativ til, at Forbundet udsender en skrivelse til Amtsrådsforeningen og KL om, at de skal leve op til lovens forpligtelser om at meddele a-kasserne, hvis en jobtræningsperson er sygemeldt af en sådan art, at sigtet med jobtræningspladsen ikke længere er til stede. Dette for at a-kassen kan tage kontakt til AF og andre relevante aktører, for at afklare hvilke tiltag der skal til for at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Det forventes, at skrivelsen bliver udsendt til alle landets kommuner og amter, og ad den vej bliver sendt til de enkelte forvaltninger. 12

13 6DJVJDQJVEHVNULYHOVH I starten af projektperioden var Nakskov-projektet meget præget af, at styregruppemedlemmerne også var de praktikere som deltog i rundbordssamtalerne, samt deltog i udviklingen af de øvrige redskaber og metoder. Det viste sig, at der af implementerings- og forankringsmæssige hensyn var behov for, at de erfaringer, metoder, redskaber, procedurer m.m. som er udviklet, måtte skrives ned. Det har bl.a. resulteret i en sagsgangsbeskrivelse. Sagsgangsbeskrivelsen er et fælles værktøj, hvor alle medarbejdere trin for trin kan læse, hvad der sker med en ledig sygemeldt. Sagsgangsbeskrivelsen er også udviklet i en elektronisk udgave, hvor der er links til blanketter og lovgivning. Sagsgangsbeskrivelsen giver nye medarbejdere hvad enten de sidder i kommunen, i a-kassen eller på AF - et værktøj, som kan/skal bruges til at få et systematisk indblik i, hvordan samarbejdet skal fungere, og hvem der gør hvad på de forskellige tidspunkter i et sagsforløb. Styregruppen har besluttet, at sagsgangsbeskrivelsen skal forankres som en del af projektet. 2SI OJQLQJVSODQHU Opfølgningsplaner er som sådan ikke et værktøj, der er udviklet i projektregi, men samarbejdet har gjort det aktuelt, at man med borgerens samtykke sender kopier af opfølgningsplanen til relevante samarbejdspartnere, som f.eks. lægerne. Det sikrer, at lægerne er informeret om, hvilke tiltag der aktuelt er iværksat for deres patient, og at borgeren får drøftet relevante helbredsmæssige tiltag med lægen. Det giver angiveligt også lægen et bredere billede af nogle af deres patienter. Tovholder har som sagsbehandler, haft flere sager, hvor der indgår misbrug eller psykiske lidelser, hvor borgeren har oplyst, at egen læge indtil nu ikke var informeret herom. Tovholder har også oplevet, at en privatpraktiserende psykiater og den praktiserende læge i løbet af ingen tid - i enighed - henviste en borger til psykiatrisk dagafdeling på baggrund af en opfølgningsplan. Hensigten med udsendelsen af opfølgningsplanerne er tillige at sikre, at lægerne kontakter kommunen, hvis de skønner, at iværksatte eller planlagte tiltag kan skade patienten. Den læge, som sidder i koordinationsudvalget, har f.eks. givet en tilbagemelding om, at de finder praksissen yderst relevant og hensigtsmæssig, og er glade for samarbejdet. En velbeskrevet opfølgningsplan gør det lettere at arbejde med sagerne både nu og på sigt. Den sikrer tillige, at risikoen for, at borgere pendler mellem a-kassen og sygedagpengesystemet mindskes. A-kasserne anvender tillige planen som en del af grundlaget ved rådighedsvurderinger. Det er besluttet at videreføre denne arbejdsmetode efter projektets afslutning. (YDOXHULQJDIXGGDQQHOVHVDNWLYLWHWHU Formålet med den fælles uddannelse har dels haft et socialt sigte (lære hinanden at kende, da personkendskab ofte får ting til at glide lettere) og dels klæde hinanden på til at kunne arbejde på tværs. Formålet har også været at opkvalificere den råd- og den vejledning, som bliver givet. Der har altid været stor deltagelse til de afholdte uddannelsesdage, og der er kommet mange positive tilbagemeldinger. Det skal som udgangspunkt nævnes, at der havde været holdt 4 temadage i vinteren 2000 forud for projektstart (finansieret af det lokale koordinationsudvalg). Der blev som en udløber af disse 13

14 temadage lavet en folder Værktøjskassen, som kort beskriver hvilke muligheder de enkelte aktører har. Der var allerede et uformelt samarbejde mellem Nakskov Kommune og nogle a-kasser før projektet startede. Samarbejdet var primært i revalideringssager og det var i de fleste tilfælde borgeren, som havde valgt at have en repræsentant fra sin A-kasse/faglige organisation med som bisidder. Da det som tidligere nævnt primært var styregruppemedlemmerne, som i begyndelsen af projektperioden også var praktikerne i forhold til det egentlige sagsarbejde, lagde vi ud med, at vi på et styregruppemøde gennemgik relevante dele af de respektive lovområder. 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUnU 0\QGLJKHGVSHUVRQ RJ ERUJHUHQ DGYRNDW v/ Konsulent Jørgen Risager. Formålet med dagen var at forhindre, at samarbejdet ikke endte med, at sagsbehandlerne i kommunen eller i a-kassen blev borgerens advokat i forhold til at andre myndigheder. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. 5HYDOLGHULQJ VHW IUD HQ ORYP VVLJ YLQNHO v/leif Gregersen, Nakskov Kommune og Dagpengelovens regler om uarbejdsdygtighed og a-kassernes rådighedsregler v/peder Langhoff A-kassernes Samvirke. Kurset blev udbudt til projektets samarbejdspartnere, da der var behov for at mødes i et mere snævert projektforum. 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUnU 'HQ VY UH VDPWDOH v/konsulent Susanne Koch Larsen. Kurset havde til formål, at give sagsbehandlere viden til at deltage i rundbordssamtaler og til at arbejde med risikoprofilen. Kurset blev udbudt til projektets samarbejdspartnere. 5HVVRXUFHSURILOHQLSUDNVLV v/konsulent Susanne Koch Larsen. Kurset havde dels til formål, at give de kommunale sagsbehandlere et indblik i metoden, dels at orientere de faglige organisationer og a-kasserne om den metode, som skal anvendes fremover. Kurset blev udbudt til projektdeltagerne. Kurset blev afholdt som en opfølgning på en temadag udbudt af LO/KL om Introduktion til ressourceprofilen 8GGDQQHOVHVDNWLYLWHWHUnU 'HQ VRFLDOH ORYJLYQLQJ :v/ socialrådgiver Vibeke Dahl. Kurset havde til formål at udbrede og implementere projektets metoder til medarbejdere i de deltagne a-kasser samt øvrige a-kasser. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. Målgruppen var de deltagne a-kasser, andre lokale a-kasser/fagforeninger og medarbejdere fra Koordinationsudvalget. 6RUJRJNULVH v/psykolog Michael Linde. Temaet blev valgt, da alle aktørerne i projektet møder mennesker i sorg og krise. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. 3V\NLVN V\J vpsykiater Jens Bang, overlæge Lasse Mørup og støttekontaktperson Lone Sundgård. Temaet blev valgt, da en opgørelse over samtlige sygedagpengesager i Nakskov Kommune har vist, at 20 % af de sygemeldte har en psykisk lidelse. Det vigtige i forhold til disse personer er, at alle aktørerne bliver i stand til at udpege persongruppen, og er parate til at tale med dem, om hvordan de kan hjælpeskurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. 14

15 $ONRKRO v/alkoholrådgiver Erik Søndergaard, Storstrøms Amt, Susanne Larsen alkoholambulatoriet i Nakskov og praktiserende læge Ole Christensen. Temaet er valgt, da vi ønsker at blive bedre til at udpege misbrugerne, og blive i stand til at tale med dem om, hvordan de bedst kan hjælpes. I flere konkrete sygedagpengesager har det vist sig, at både a-kasse og AF i misforstået godhed ikke har grebet ind. Kurset blev udbudt i samarbejde med koordinationsudvalget. De fælles uddannelsesaktiviteter har været brugt til at få (ny) faglig viden, skabe kendskab til hinanden samt bidraget til netværksdannelse på tværs af organisationerne. Der har været afholdt kurser, hvor målgruppen primært var ansatte fra de deltage organisationer i projektet, men også kurser for en bredere målgruppe, som ikke havde den fælles referenceramme, som projektet har givet deltagerne. Erfaringen er, at de kurser, hvor målgruppen alene var projektdeltagere, blev gennemført med et stort engagement og på et højt fagligt niveau, hvor kurserne for den brede målgruppe primært var på det orienterende faglige niveau. Selvom formålet med projektet primært har været at udvikle samarbejdet mellem Kommunen, AF og a-kasserne, er de faglige organisationer altid inviteret med til kurserne. Dette for at sikre, at de faglige medarbejdere også fik indblik i det samarbejde, metoder etc., der er udviklet. Det er forskelligt fra a-kasse til a-kasse, om de har haft repræsentanter med fra deres faglige afdeling. Styregruppen vurderer, at kurserne har gjort det lettere at samarbejde. Kurserne er dels anvendt til at give styregruppen et bredere grundlagt til at udvikle nye metoder og redskaber dels anvendt som implementeringsredskab) Kurserne har bidraget til at projektets formål om at skabe et tværfagligt samarbejde mellem a-kasser/organisationer, AF og kommunen er opfyldt. Styregruppen vurderer, at der efter projektets afslutning, fortsat er behov for fælles uddannelse. Det foreslås derfor, at Koordinationsudvalget for Vestlolland fortsætter denne indsats. Kurserne skal sikre, at samarbejdet videreføres og udvikles, at viden om ny lovgivning relevant for samarbejdet formidles ud til aktørerne, samt bidrage til at hjælpe nye medarbejdere ind i fællesskabet. 15

16 (YDOXHULQJDIQ JOHWDO Vores lokale projekt har som tidligere nævnt til formål at nedbringe varigheden af sygefraværet vedr. forsikrede ledige og søge at hindre, at de ikke falder ned mellem de forskellige lovgivninger, dvs. social- og arbejdsmarkedslovgivningen, jf. afsnit 2. Opfyldelsen af dette formål er ikke noget, som absolut kan aflæses i statistik, men udviklingen i en række nøgletal kan dog alligevel belyse, om samarbejdet har medført nogle kvantitative forandringer, udover evt. kvalitative resultater. Der er tre kvantitative indikatorer, som alle fire lokale projekter har skullet måle på (krav fra projektsekretariatet): Antal sager, dvs. har samarbejdet medført, at antallet af løbende sager er faldet? Varigheden af sagerne, dvs. har samarbejdet betydet, at sagerne afklares hurtigere? Ophørsårsager, dvs. har samarbejdet medført, at mønsteret af ophørsårsager har ændret sig? 'DWDPDWHULDOH Det har med det statistikmateriale, som er tilgængeligt i dag, vist sig at være svært at følge enkeltpersoner for at måle effekten af tiltag, samtidig med, at det har vist sig, at det er meget ressourcekrævende at lave manuelle opgørelser. Dette skyldes, at der ikke findes nogen registreringer af: Hvor mange sygemeldte, der bliver udpeget som risikopersoner jf. sygedagpengelovens 24 stk. 2. Hvor mange sygemeldte, der deltager i rundbordsamtaler. Hvor mange sygemeldte, der deltager i arbejdsprøvning. I Nakskov-projektet har vi derfor valgt at lave manuelle effektmåling med baggrund i data fra Kommunedata, som kommunen i forvejen modtog. Vores udgangspunkt har været liste dp Statistik over løbende sager vedr. sygdom, som modtages ugentligt sammen med udbetalingsmaterialet. Der eksisterer dog ikke tal for alle vores målgrupper: Ledige med risiko for blive sygemeldte Æ A-kaserne fører ikke statistik over denne risikogruppe (målgruppe), da det er subjektive vurderinger der afgør om medlemmet er i risiko for at blive sygemeldt. Forsikrede i jobtræning Æ Tallene findes på Arbejdsformidlingen men vi har valgt ikke at lave statistikker over denne persongruppe. Vi har i Nakskov haft et projekt (Jobvækst 2) under koordinationsudvalget for Vestlolland, hvor AF har kunnet henvise personer, som har 39 uger tilbage i aktivperioden, og som man ved en særlig indsats enten har hjulpet i ordinært arbejde eller overført til det sociale system, hvor de enten har fået revalidering, fleksjob, førtidspension eller kontanthjælp, alt efter hvilke problemer de måtte have. Se afsnittet om sidegevinster. Sygemeldte, som er i jobtræning Æ Rent teknisk indberettes disse som personer i arbejde, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at udsøge og lave statistik på denne målgruppe. Vi har samarbejdet om denne målgruppe i personsager, og der har været en del drøftelser om, hvor stor gruppen er. Vi har også udarbejdet forskellige tiltag omkring disse personer, jf. afsnit 3 og 8. Rent praktisk har vi fra projektstart lavet to opgørelser over igangværende sager: Liste, hvor første sygedag var før 1. april liste, hvor første sygedag var 1. april 2000 eller senere. 16

17 % & # "! Den løbende statistik har været udarbejdet i en tabel i Word indeholdende variable: cpr.nr., første sygedag, sidste sygedag, varighed, lidelse, a-kasse og ophørsårsag. Denne form for tabel betyder, at det rent praktisk har været muligt at sortere dataene, alt efter, hvad opgørelsen skal bruges til. Man skal dog her være særlig opmærksom på reglerne om opbevaring af data. De statistiske begrænsninger medfører, at det i dette afsnit kun er muligt at se kvantitativt på den første målgruppe, nemlig forsikrede ledige som er sygemeldte. Dette er dog også den største af målgrupperne. På baggrund af opgørelsesproblemerne med det statistiske materiale, har Nakskov Kommune pr. 1. januar 2003 tilmeldt sig et statistikprogram fra Kommunedata, som vil give mulighed for at få de statistiske oplysninger uden manuel registrering 1. $QWDOV\JHGDJSHQJHVDJHU Antallet af sygedagpengesager i en kommune afhænger af arbejdsstyrken, mens antallet af sygedagpengesager fra a-kasser afhænger af antallet af forsikrede ledige i kommunen. I Nakskov Kommune udgør de beskæftigede 2 omkring 90 pct. af arbejdsstyrken, mens de forsikrede ledige udgør resten, jf. figur 1. I 1998 var de forsikrede lediges andel af arbejdsstyrken 10,6 pct., mens den i 2001 var på 8,8 pct. Ledige fra de deltagende a-kasser udgjorde i ,1 pct. af arbejdsstyrken, mens de i 2001 udgjorde 3,3 pct. En andel, som har været faldende over hele projektperioden, mens andelen af forsikrede ledige i de ikke-deltagende a-kasser har været stigende indtil sidste opgørelsesår, )LJXU$UEHMGVVW\UNHQL1DNVNRY.RPPXQHIRUGHOWHIWHUIRUVLNUHGHOHGLJHLGHOWDJHQGHDNDVVHUIRUVLNUHGHOHGLJH LLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHURJEHVN IWLJHGHSHUVRQHU3FW.LOGH'DQPDUNV6WDWLVWLN6WDWLVWLNEDQNHQVDPWHJQHEHUHJQLQJHU $ 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beskæftigede personer Forsikrede ledige i ikkedeltagende a- kasser Forsikrede ledige i deltagende a- kasser %HP UN$UEHMGVVW\UNHQHURSJMRUWSUnUPHQVWDOOHQHIRUGHIRUVLNUHGHOHGLJHHUSUNYDUWDOVDPPHnU Forholdet mellem beskæftigede og forsikrede ledige i Nakskov Kommune svarer dog ikke til forholdet mellem de to gruppers sygedagpengesager, jf. figur 2. De forsikrede ledige har relativt flere sygedagpengesager end de beskæftigede. Dette er dog ikke så overraskende, idet de ledige ofte er de svageste i arbejdsstyrken. 1 Kommunedata, Essentia. 2 Beskæftigede er arbejdsstyrken minus de forsikrede ledige, dvs. at de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er inkluderet i de beskæftigede. 17

18 Fordelingen af sygedagpengesager i Nakskov Kommune har ændret sig over projektperioden. Andelen af sygedagpengesager fra a-kasserne var ved projektstart, 1. kvartal , på 31,6 pct. og lige før projektafslutning på 26,7 pct. Andelen har dog over projektperioden været svingende mellem 31,6 pct. og 22,5 pct. Det overordnede fald i a-kassernes andel betyder, at de beskæftigedes andel af sygedagpengesagerne i Nakskov Kommune er steget. )LJXU$OOHV\JHGDJSHQJHVDJHUIRUGHOWHIWHUGHOWDJHQGHDNDVVHULNNHGHOWDJHQGHDNDVVHURJEHVN IWLJHGH3FW 9 : % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1K K K K K K 2002 ')( * +-,. / ( Beskæftigede Ikke-deltagende a-kasser Deltagende a- kasser.logh/ EHQGHVWDWLVWLNIUD.RPPXQHGDWD%LOOHGHGSVDPWHJQHEHUHJQLQJHU De deltagende a-kassers andel af sygedagpengesagerne i Nakskov Kommune var ved projektstart på 20,6 pct. og lige før projektafslutning på 17,1 pct. Andelen var dog i 3. kvartal 2001 nede på 12,6 pct. Et nærmere kig på de deltagende a-kassers sygedagpengesager viser, at antallet af løbende sager ved projektstart lå på 32 sager, mens antallet lige før projektafslutning lå på 25 sager, jf. tabel 1. Et fald på 7 sager, som har været konstant over hele projektperioden, undtagen ved den sidste opgørelse i 3. kvartal Et fald på 7 sager fra projektstart til projektafslutning svarer til et fald på 22 pct. Opgørelsen er dog på løbende sager, hvorfor en lang sag kan gå igen over flere kvartaler. Det mest markante fald er sket i 1. halvår af projektet. En forklaring på dette kan være, at vi i Nakskov meget hurtigt gik i gang med at samarbejde omkring konkrete sager. Tovholder, som også er sagsbehandler med 18,5 time/uge i Dagpengegruppen i Nakskov Kommune havde ved projektstart primært sager, hvor sygemeldte kom fra en a-kasse. 3!. kvartal bruges om opgørelser foretaget 1. april, mens 3. kvartal benyttes om opgørelser foretaget 1. oktober. 18

19 7DEHO $QWDO O EHQGH V\JHGDJSHQJHVDJHU IRUGHOW HIWHU GHOWDJHQGH DNDVVHU LNNHGHOWDJHQGH DNDVVHU RJ EHVN IWLJHGH$QWDO 1K K K K K K 2002 Deltagende a-kasser Ikke-deltagende a-kasser Beskæftigede I alt LOGH1DNVNRY.RPPXQH For de ikke-deltagende a-kasser har udviklingen i antallet af sygedagpengesager været mere ujævn. Ved projektstart havde de ikke-deltagende a-kasser 17 sygedagpengesager, mens de lige før projektafslutning havde 14 sager. Antallet har dog svinget noget, - lavest i 3. kvartal 2000, hvor de ikke-deltagende a-kasser havde 11 sager og højest i 1. kvartal 2001, hvor der var 18 sager. Hvis man ser på den procentvise fordeling, har vægten af sager for de deltagende a-kasser været noget ustabil, jf. tabel 2. I 3. kvartal 2000 udgjorde de deltagende a-kassers sager over 2/3 af alle sager med forsikrede ledige, mens andelen i 1. kvartal 2002 kun var lidt over 1/2. Svingningerne følger sæsonerne med en stigning efter hvert 1. kvartal og omvendt et fald efter 3. kvartal. 7DEHO$QWDOV\JHGDJSHQJHVDJHUIUDDNDVVHUIRUGHOWSnGHOWDJHQGHRJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU3FW 1K K K K K K 2002 Deltagende a-kasser 65,3 69,4 52,6 55,9 52,8 64,1 Ikke-deltagende a-kasser 34,7 30,6 47,4 44,1 47,2 35,9 Alle a-kasser 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0.LOGH1DNVNRY.RPPXQHVDPWHJQHEHUHJQLQJHU En sammenligning af udviklingen i antallet af sager for de deltagende og ikke-deltagende a-kasser tyder på, at projektet har haft en betydning for antallet af sygedagpengesager. De deltagende a-kasser har haft et fald, mens de ikke-deltagende a-kasser har haft en mere svingende udvikling, jf. tabel 1. Dette kan dog umiddelbart skyldes, at populationen bag de forskellige tal er forandret, dvs. at antallet af forsikrede ledige er faldet i de deltagende a-kasser og ikke i de ikke-deltagende a-kasser. Et kig på figur 3 viser, at dette er tilfældet. Antallet af forsikrede ledige i de deltagende a-kasser er faldet over hele projektperioden med et fald på 24 pct. fra 1999 til 2001, hvilket skal ses ift. faldet på 22 pct. i antallet af sygedagpengesager fra disse a-kasser. )LJXU)RUVLNUHGHOHGLJHL1DNVNRY.RPPXQHIRUGHOWHIWHUGHOWDJHQGHRJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU$QWDO 500 PO MN QPO JR KL IJ ; < = >-?@ A B@B CD E B< F G HC Forsikrede ledige i deltagende a- kasser Forsikrede ledige i ikkedeltagende a- kasser.logh'dqpdunv6wdwlvwln6wdwlvwlnedqnhq 19

20 Den egentlig forklaring på faldet i antallet af sygedagpengesager fra de deltagende a-kasser i Nakskov Kommune er dermed ikke samarbejdsprojektet, men at der generelt er kommet færre ledige i de deltagende a-kasser. 9DULJKHGDIV\JHGDJSHQJHVDJHU Ved antallet af sygedagpengesager så vi på løbende sager på opgørelsestidspunkter med et halvt års mellemrum, hvorfor en sygedagpengesag af lang varighed kan gå igen over flere opgørelsestidspunkter. Varigheden af sygedagpengesagerne er derfor en vigtig variable at se på. I Nakskov Kommune var der lige før projektafslutning stadig 5 sygedagpengesager fra a-kasser, som startede før projektstart, jf. tabel 3. De 3 af sagerne er fra deltagende a-kasser, mens de 2 er fra ikke-deltagende a-kasser. Herudover var der 2 sager fra ikke-deltagende a-kasser, som blev sygemeldte i 2000, og som endnu ikke er ophørt. 7DEHO / EHQGH V\JHGDJSHQJHVDJHU NYDUWDO IRUGHOWHIWHU V\JHPHOGHOVHVWLGVSXQNW GHHQNHOWH GHOWDJHQGH D NDVVHURJLNNHGHOWDJHQGHDNDVVHU$QWDO Sygemeldt før 1K 2000 Sygemeldt i 2000 efter 1K 2000 Sygemeldt i 2001 Sygemeldt i 2002 FOA HK KAD PMF SID Deltagende a-kasser i alt Ikke-deltagende a-kasser I alt LOGH1DNVNRY.RPPXQH Den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager i Nakskov Kommune er for alle sygedagpengesager faldet fra i 1. kvartal 2000 at være på 45,6 uger til i 3. kvartal 2002 at være på 38,1 uger, jf. tabel 4. Faldet i den gennemsnitlige varighed har dog ikke været konstant over hele perioden. Den laveste varighed for alle sager var i 3. kvartal 2001, hvorefter den steg en smule for alle sager. For de deltagende a-kasser har mønstret ift. den gennemsnitlige varighed været en smule mere ujævn. Varigheden er faldet indtil 1. kvartal 2001, hvor det laveste niveau med en gennemsnitlig varighed på 40,2 uger er nået. Mellem 1. kvartal og 3. kvartal 2001 var der en markant stigning, som fortsætter en smule i 1. kvartal 2002 for så at falde markant til 3. kvartal 2002, hvor den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager for de deltagende a-kasser var på 42,3 uger. For de ikke-deltagende a-kasser er udviklingen meget svingende. Svingningerne virker dog mere sæsonbestemte, idet stigningerne kommer mellem 1. og 3. kvartal for så at falde mellem 3. og 1. kvartal, undtagen 1. kvartal Det er dog bemærkelsesværdigt, at sæsonsvingerne ikke går igen hos de deltagende a-kasser, hvis dette er en del af forklaringen. I alt 20