AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF

Transkript

1 AFSLUTNINGSRAPPORT KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF KL og LO Februar 2003

2 Indhold 1. Indledning En kort sammenfatning Formål med projektet Projektdesign: Organisation og styring Målsætninger og målgrupper Redskaber og metoder Fælles uddannelse som udviklings- og implementeringsværktøj Kvalitative effektmålinger Kvantitativ effektmåling nøgletalsmåling Sammenhæng mellem forsikringssystemets rådighedsvurdering og sygedagpengelovgivningens uarbejdsdygtighedskrav Formidling af metoder og resultater Opsummering af projektets resultater

3 1. Indledning I januar 2000 gik startskuddet til KL og LOs projekt i fire lokalområder om udviklingen af samarbejdet mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF. Et udviklingsprojekt, der sætter fokus på, hvordan man i fællesskab kan hjælpe borgere i gråzonen mellem det sociale og arbejdsmarkedspolitiske system. Formålet med projektet er at udvikle metoder og samarbejdsformer, der kan medvirke til at arbejdsmarkedsfastholde projektets målgrupper. Målgrupperne er primært forsikrede ledige, der er sygemeldt; borgere i aktivering, der enten sygemeldes eller er i fare for at blive sygemeldt; samt borgere, der er tæt på at falde ud af dagpengesystemet. Projektets officielle navn er KL og LOs projekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF. Men i daglig tale kaldes det primært for Samarbejdsprojektet. Samarbejdsprojektet blev afsluttet ved udgangen af 2002, og nærværende afslutningsrapport er et af bidragene til at formidle resultater og erfaringer. Derudover skal rapporten vurdere, hvorvidt projektet har udviklet metoder til at løse de centrale problemstillinger, som blev opstillet i projektbeskrivelsen og udpeget undervejs i projektet. Rapporten indeholder såvel beskrivelser og vurderinger af de konkrete redskaber og metoder, der er udviklet, samt vurderinger af de kvantitative og kvalitative resultater, der er opnået. Foruden afslutningsrapporten er der udarbejdet følgende materialer som afslutning og formidling af samarbejdsprojektet: Selvstændige evalueringsrapporter af de fire lokale projekter i Ikast, Fredericia, Nakskov og Fredericia. Fire redskabshæfter, hvis formål er at formidle metoder, redskaber og erfaringer fra samarbejdsprojektet til såvel ledere som praktikere i kommuner, a-kasser, faglige organisationer, AF, koordinationsudvalg m.fl. De fire redskabshæfter har titlerne: Redskabshæfte 1: Rammer for en fælles indsats Redskabshæfte 2: Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis Redskabshæfte 3: Risikoprofiler, risikovurderinger og risikosituationer Redskabshæfte 4: Rundbordssamtaler med borgeren i centrum Redskabshæfterne 1 og de fire lokale evalueringsrapporter kan downloades fra LO og KL s hjemmesider: eller en er udarbejdet af KL og LOs fælles projektsekretariat med teknisk bistand fra rådgivningsfirmaet Discus A/S. 1 Som led i formidlingen af samarbejdsprojektet udsendes de fire redskabshæfter af KL og LO bl.a. til koordinationsudvalg, RAR, kommuner, LO s medlemsforbund og Arbejdsløshedskasser. 3

4 1.1 Baggrund for samarbejdsprojektet KL og LO ansøgte i 1999 Socialministeriet om midler til det fælles udviklingsprojekt, hvis formål var at sætte fokus på samarbejdet mellem a-kasser/faglige organisationer og kommuner omkring forsikrede lediges sygemeldinger og aktivering af svagere ledige. Socialministeriet nu Beskæftigelsesministeriet bevilgede midler til projektet, som har løbet over tre år i perioden 1. januar 2000 til 31. december I selve ansøgningen indgik AF ikke i titlen på projektet, men da indsatsen om målgruppen forsikrede ledige der sygemeldes forudsætter et samarbejde med AF, blev den formelle titel på projektet efterfølgende ændret til: KL og LOs projekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF. Udgangspunktet for samarbejdsprojektet var, at både KL og LO havde deltaget i 34 Kommuneprojektet om arbejdspladsfastholdelse (34-K), hvor fokus primært lå på udvikling af metoder til at arbejdspladsfastholde beskæftigede, der blev sygemeldt. Under 34-K projektet ( ) blev det konstateret 2, at en del af kunderne i kommunernes sygedagpengeafdelinger var forsikrede ledige fra a-kasserne. Nogle af 34-K projekterne påbegyndte derfor et samarbejde med udvalgte a-kasser - bl.a. i form af indgåelse af overordnede samarbejdsaftaler. Men da fokus primært lå på arbejdspladsfastholdelse og ikke arbejdsmarkedsfastholdelse, som er målet for forsikrede ledige, der sygemeldes, blev denne problemstilling ikke konkret og systematisk udfoldet. KL og LOs samarbejdsprojekt skal derfor ses som en fortsættelse og videreudvikling af 34-K projektet i den forstand, at samarbejdsprojektet stiller skarpt på nogle af de problemstillinger, der blev identificeret i 34-K projektet. Herunder en antagelse om, at der trods en øget beskæftigelse, faldende ledighed og en sund økonomi fortsat var for mange personer, som mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet. En af årsags- og forklaringsmodellerne til, at for mange mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, blev udpeget som, at der ikke er sammenhæng mellem sygedagpengelovgivningens uarbejdsdygtighedskrav og forsikringssystemets rådighedskrav. Eller sagt med andre ord, at den forsikrede ledige er for rask til at fortsætte med at modtage sygedagpenge, men samtidig for syg til at opfylde betingelserne for på ny at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Udgangspunktet for projektet var derfor, at et øget samarbejde mellem kommuner, a- kasser/faglige organisationer og AF omkring syge- og raskmeldinger skulle medvirke til at forebygge, at forsikrede ledige på grund af et sygeforløb risikerer at havne mellem lovgivningernes to stole, og derved glider endnu længere væk fra en arbejdsmarkedstilknytning. Det handler ikke alene om at sikre forsørgelsesgrundlag, men gennem samarbejdet at udvikle metoder, der sikrer en hurtigere afklaring af den enkelte sygemeldte samt udvikling af kvalificerede tilbud baseret på individuelle handlingsplaner. I tilknytning til ovenstående blev udviklingen af et samarbejde mellem kommuner, a-kasser/- faglige organisationer og AF om en tidlig indsats over for forsikrede ledige i risikozonen udpeget som et indsatsområde. Med forsikrede ledige i risikozonen menes de ledige, der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet. Her er det nødvendigt med et samarbejde om øget anvendelse af de forskellige instrumenter, der er i henholdsvis arbejdsmarkedssystemet og det sociale system. 2 I 34-K projektet udarbejdede hovedparten af de deltagende kommuner sygedagpengeprofiler, som kortlagde, hvor kommunernes sygedagpengemodtagere kom fra. 4

5 Summa summarum var udgangspunktet, at der er behov for et samarbejde om en ekstra indsats mellem projektaktørerne, hvis antallet af sygemeldte skal nedbringes, hvis varigheden af sygemeldinger skal reduceres, og udstødning og permanent forsørgelse af en gruppe mennesker skal undgås. 5

6 2. En kort sammenfatning Denne rapport beskriver rammerne for og resultaterne af KL og LOs samarbejdsprojekt i Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov kommuner. Det overordnede formål med projektet har været at udvikle samarbejdet mellem kommunen, a-kasserne/de faglige organisationer og AF om borgere i gråzonen mellem det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske system. Det vil i denne sammenhæng sige forsikrede, ledige borgere i aktivering, der enten sygemeldes eller er i fare for at blive sygemeldt; samt borgere, der er tæt på at falde ud af dagpengesystemet. Fokus i projektet har især været på metodeudvikling. Ambitionen har været at skabe metoder og redskaber, som såvel kommunen, a-kasserne og AF kan anvende, når man samarbejder om sygemeldte ledige. Således har den lysende overskrift i de fire lokale projekter været, at det er et fælles ansvar at sikre den bedst mulige afklaring og arbejdsmarkedsfastholdelse af projektets målgrupper. Kommunen, a-kasserne og AF skal tage udgangspunkt i borgerens behov og tilrettelægge det indbyrdes samarbejde, så man når frem til den bedst mulige løsning for borgeren. I det følgende gives en meget kort sammenfatning i punktform af de væsentligste erfaringer og resultater i projektet. Derudover henvises til afsnit 12, der indeholder en opsummering af projektets resultater. Udgangspunktet for et tættere samarbejde er indgåelse af en overordnet samarbejdsaftale, der beskriver og prioriterer indsatsen for et forpligtende samarbejde mellem kommunen, a-kasserne og AF om de fælles målgrupper. Den politiske og ledelsesmæssige opbakning til samarbejdsaftalen er afgørende. Et godt samarbejde mellem de tre systemer forudsætter en kulturel tilnærmelsesproces og fælles uddannelse for medarbejderne. Barrierer, der skal nedbrydes, er eksempelvis fordomme i systemerne og manglende kendskab til de andre aktørers lovgivningsmæssige rammer. I de lokale projekter har der været meget opmærksomhed på at inddrage alle relevante medarbejdere lige fra begyndelsen. Det har gjort forankringen så meget desto lettere. Erfaringen er derfor, at et metodeudviklingsprojekt skal knyttes tæt til driften i de systemer, hvor metoderne efterfølgende skal forankres. Det er et tværsystemisk ansvar at iværksætte en tidlig indsats for borgere, der er i fare for at miste kontakten til arbejdsmarkedet. Som et led i projektet er der udviklet nye redskaber risikoprofiler og risikovurderinger - til at finde de borgere, der har brug for en særlig indsats. Også rundbordssamtaler har været et meget anvendt redskab i projektet. Det er en god idé, at kommunen, a-kasserne og AF bruger hinanden som sparringspartnere i udviklingen af arbejdsgangsbeskrivelser på de områder, hvor systemernes tandhjul griber ind i hinanden f.eks. i spørgsmål vedrørende overleveringer af sager, raskmelding, rådighed m.v. Dermed sikrer man en bedre sammenhæng i samarbejdet om fælles målgrupper. Generelt viser erfaringerne fra samarbejdsprojektet, at koordineringen mellem systemerne giver en bedre afklaring af borgerne, og at løsningerne i sagerne bliver mere varige 6

7 og holdbare end tidligere. System- og kassetænkning afløses af borgertænkning. Tilfredshedsundersøgelser i de fire lokale projekter bekræfter dette billede, idet der generelt har været tilfredshed med samarbejdet hos såvel borgere som medarbejdere. I samarbejdsprojektet har der været en del fokus på den manglende sammenhæng mellem forsikringssystemets rådighedsvurdering og sygedagpengelovgivningens uarbejdsdygtighedskrav. Erfaringerne fra de lokale projekter viser, at et koordineret samarbejde i sig selv oftest kan medvirke til at forebygge, at borgere, der raskmeldes af kommunen, ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at der igennem hele sygedagpenge-forløbet er en tæt kontakt mellem kommunen og a-kassen, og at man løbende drøfter, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at borgeren igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet og på sigt blive selvforsørgende eller finde andre varige løsninger, hvis selvforsørgelse er umulig. Som følge af manglende statistiske oplysninger er det vanskeligt at belyse de kvantitative effekter af samarbejdsprojektet (manglende oplysning om varighed, ophørsårsager samt aktuelle oplysninger for sygefraværet i 2002). Det er således en vigtig lære fra samarbejdsprojektet, at der skal være en større grad af præcision og klarhed omkring det kvantitative datamateriale herunder ikke mindst en differentieret registrering af ophørsårsager hvis man efterfølgende skal være i stand til at aflæse og vurdere eventuelle effekter. Den helt afgørende kvalitative effekt af samarbejdsprojektet er, at der er skabt en bevidsthed hos de medvirkende kommuner, a-kasser og AF om, at man har et fælles ansvar for at hjælpe borgere, der bevæger sig i feltet mellem ledighed, sygdom, rådighed, aktivering og arbejde, og som har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Desuden er det vigtigt, at det er lykkedes at understøtte denne bevidsthed med fælles metoder og redskaber, som er udviklet i projektperioden. 7

8 3. Formål med projektet Projektets formål er at forebygge, at overgange mellem det social- og arbejdsmarkedspolitiske system bliver til afgrunde. Mere konkret kan det udfoldes til, at samarbejdsprojektet skal udvikle metoder til, hvordan vandringer og sagsoverleveringer mellem systemerne kan erstattes af et koordineret samarbejde og et fælles ansvar for, at medlemmet/borgeren får det rette tilbud. Ovennævnte forudsætter, at alle samarbejdsaktører bliver bevidste om, hvordan de hver især skal agere, når en borger befinder sig i gråzonen mellem systemerne, uanset om borgeren skal hjælpes videre fra det ene system til det andet, eller om der skal gøres en fælles indsats for at støtte borgeren med udgangspunkt i dét system, hvor borgeren p.t. er. Projektets indsatsområder: Udvikle metoder og redskaber til, hvordan et forbedret samarbejde mellem a-kasser/faglige organisationer, kommuner og AF kan medvirke til at forhindre, at personer lander i gråzonen mellem de to systemer, og dermed glider endnu længere væk fra en arbejdsmarkedstilknytning. Skabe sammenhæng mellem forsikringssystemets rådighedskrav og sygedagpengelovgivningens uarbejdsdygtighedskrav. Gennem samarbejde udvikle metoder, der kan sikre en hurtigere og bedre afklaring af den enkelte sygemeldtes arbejdsevne. Udvikle metoder og redskaber, der kan sikre rette tilbud til rette person i rette system. 8

9 4. Projektdesign: Organisation og styring I det samlede projekt deltog fire kommuner, fire lokale AF-kontorer og otte forskellige forbund/a-kasser. De otte deltagende forbund/a-kasser var FOA, KAD, Metal, HK, SiD, TIB, NNF og PMF. På det lokale projektniveau var de repræsenteret med forskellig variation og antal. Projektet bestod organisatorisk af tre niveauer: Central styregruppe Projektsekretariat (LO/KL) fire lokale udviklingsprojekter med fire styregrupper tilkoblet en tovholder. 4.1 Den centrale styregruppe Den centrale styregruppe bestod af repræsentanter fra: Beskæftigelsesministeriet, (tidligere Socialministeriet og Arbejdsministeriet), A-kassernes Samvirke, DA, KL og LO. I projektperioden har der været afholdt syv styregruppemøder. Styregruppen har primært været anvendt til at drøfte projektbeskrivelser, procesnotater, effektmålinger, centrale problemstillinger, opnåede resultater og erfaringer. 4.2 Projektsekretariat Projektsekretariatet bestod af to konsulenter og to administrative medarbejdere fra KL og LO. Projektsekretariatet forestod projektledelse og udvikling samt servicering/rådgivning af de aktører, der har indgået i samarbejdsprojektet på centralt og lokalt niveau. Hovedarbejdsopgaverne var: koordination af det samlede projekt sikring af projektets fremdrift udarbejdelse af redskaber, værktøjer, analysemodeller m.m. til projekterne rådgivning og proceskonsulentbistand til de fire lokale tovholdere, styregrupper samt enkeltaktører i de fire lokale projekter indsamling af erfaringer, resultater m.v. sikring af forankring af projektets udviklede metoder, opnåede erfaringer, centrale problemstillinger etc. i egne organisationer formidlingsaktiviteter betjening af den centrale styregruppe. I 1. kvartal 2000 afholdt projektsekretariatet indledende møder med de lokale projektaktører. Formålet med de lokale møder var at sætte holdene. Projektsekretariatet orienterede om projektet, dets formål, målgrupper, organisation og økonomi. De enkelte projektaktører havde mulighed for at fremlægge deres ønsker, forventninger m.m. til projektet. Som afslutning på møderne blev de lokale styregrupper sammensat. 9

10 På baggrund af KL og LOs ansøgninger til Socialministeriet havde projektsekretariatet udarbejdet en fælles overordnet projektbeskrivelse. Indenfor rammerne af den overordnede projektbeskrivelse, udarbejdede de fire lokale projekters styregrupper projektbeskrivelser, der satte fokus på de lokale problemstillinger. De lokale projektbeskrivelser blev udarbejdet på det første projektseminar startseminaret. Hver af de fire lokale projektkommuner fik midler til frikøb af en tovholderfunktion med løndækning af ca. et halvt årsværk. Tovholderfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 3.5. Gennem hele projektperioden afholdt projektsekretariatet ca. hver anden måned møder med de lokale tovholdere, der fungerede som bindeleddet mellem projektsekretariatet og de lokale styregrupper. På disse møder blev udviklingen i de fire projekter løbende evalueret, og fælles problemstillinger og nye tiltag blev debatteret. Derudover har projektsekretariatet bl.a. deltaget i lokale styregruppemøder, bidraget med oplæg på lokale temadage m.m., afholdt projektseminarer og kurser samt møder med rådgivningsfirmaet Discus. Projektsekretariatet indgik aftale med Discus om udarbejdelse af en fremadrettet og formidlingsorienteret erfaringsopsamling af samarbejdsprojektet. 4.3 Lokale projektdeltagere Ved projektstart bestod samarbejdsprojektet på lokalt niveau af fire kommuner og 23 a- kasser/faglige organisationer og fire AF-kontorer. Som følge af bl.a. manglede ressourcer er to lokale a-kasser/faglige organisationer udtrådt af projektet. KAD Herning udtrådte i 2000 og PMF Storstrøm i januar LO Vestlolland indgår endvidere i styregruppen for Nakskov-projektet og LO Roskilde amt i Roskilde-projektet. De lokale aktørers deltagelse i samarbejdsprojektet var frivillig og skete på baggrund af en anmodning fra KL og LO (projektsekretariatet). Sammensætning/deltagelsen i de 4 lokale projekter fremgår af nedenstående: Projektkommune: A-kasser/forbund: AF: Størrelse: Beliggenhed: Projektkommune: A-kasser/forbund: AF: Størrelse: Beliggenhed: Fredericia FOA, KAD, Metal, SiD-Industri og HK AF Fredericia indbyggere Vejle Amt Roskilde Kommune HK, SiD, KAD, FOA, NNF, PMF, TIB og LO Roskilde amt AF Roskilde indbyggere Roskilde Amt Projektkommune: Nakskov Kommune A-kasser/forbund: HK, KAD, SiD, FOA, (PMF) og LO Vestlolland AF: AF Nakskov Størrelse: Beliggenhed: Storstrøms Amt Projektkommune: Ikast A-kasser/forbund: SiD, SiD-tekstil, FOA, HK og TIB AF: AF Ringkøbing amt Størrelse: Beliggenhed: Ringkøbing Amt 10

11 Eftersom samarbejdsprojektet kun bestod af fire projektkommuner, kan det ikke størrelsesmæssigt vurderes som repræsentativ for alle landets kommuner. Men de deltagende kommuner er udpeget på en sådan måde, at de repræsenterer forskellige typer af landets kommuner, idet de varierer på karakteristika som: befolkningstal, arbejdsstyrke, ledighedstal, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, randområdeproblematikker, pendlerområdeproblematikker, samarbejdsformer og -kulturer mellem aktørerne etc. Ikast blev bl.a. udpeget, fordi byen var et vækstområde; kommunen havde et velfungerende koordinationsudvalg; der var tradition for samarbejde mellem parterne, og AF Ringkøbing var forsøgsregion. Nakskov blev bl.a. udpeget, fordi det et randområde samt et område, der gennem en langvarig periode pga. værftets lukning havde lavkonjunktur, høj ledighed og sociale problemer. Men efter at Vestas i 2000 etablerede en afdeling i byen, er beskæftigelsen steget og ledigheden faldet. I Nakskov er der tillige tradition for et godt samarbejde mellem kommunen, a-kasserne, fagforeningerne og AF på såvel system- som praktikerniveau man kender hinanden. Roskilde blev bl.a. udpeget pga. kommunens størrelse, og fordi der ikke var tradition for samarbejde de tre systemer/parter imellem. De tre systemer havde ikke kendskab til hinandens opgaver etc., og som systemer herskede der en vis grad af mistillid til hinanden. Fredericia blev bl.a. udpeget, fordi kommunen havde deltaget i 34-K projektet. Der var erfaringer med anvendelse af samarbejdsaftaler indgået mellem kommunen og virksomheder. Desuden havde kommunen og de faglige organisationer (ikke a-kasser) erfaringer med bl.a. at anvende rundbordssamtaler som samarbejdsmetode. Endvidere har de fire kommuner valgt at organisere sagsområdet forskelligt 3. Der er stor variation i antallet af sygedagpengemedarbejdere, og graden af udlagt kompetence til medarbejderne er forskellig. F.eks. havde Ikast Kommune ved projektstart en screeningsfunktion af alle sygedagpengesager 4. Fredericia Kommune har fagopdelte afsnit - f.eks. sygedagpenge- og revalideringsafsnit. Roskilde Kommune har helhedssagsbehandling (generalistfunktion) samt en udbredt metodefrihed i sagsbehandlingsarbejdet. Og Nakskov Kommune havde i begyndelsen kun én sagsbehandler på sygedagpengeområdet. Som nævnt er projektet ikke repræsentativt for landets kommuner som helhed, men ovenstående afspejler den forskellighed, der er blandt landets kommuner i organiseringen af sygedagpengeområdet. Udvælgelsen af de deltagende a-kasser/faglige organisationer foregik på baggrund af de fire kommuners registreringer af, hvilke lokale a-kasser, der var de største leverandører af sygedagpengemodtagere. Alle kommuner udpegede HK, SiD, FOA og KAD. Fra centralt hold (KL/LO) blev der ligeledes peget på TIB, NNF, Metal og PMF, da man ønskede en bredere repræsentation af LOs Forbund og Arbejdsløshedskasser i det samlede projekt. Udvælgelsen af disse skete bl.a. på baggrund af anbefalinger fra LO amter og sektioner. 3 Hvis der ønskes nærmere oplysninger om organisationsformerne i de deltagende kommuner, henvises der til de fire lokale evalueringer, der kan hentes på LO og KLs hjemmesider. 4 Screeningsfunktionen blev nedlagt i 2002 som led i en større besparelsesrunde i kommunen. 11

12 4.4 Lokale styregrupper Retningslinierne for de lokale styregruppers sammensætning blev udstukket af projektsekretariatet. Styregrupperne skulle sammensættes med ledelsesrepræsentation kombineret med praktikerrepræsentation. Hensigten var at sammensætte styregrupper, der både havde faglig kompetence til at udvikle metoder og beslutningsmæssig kompetence til at indføre de trufne beslutninger i egen organisation. Styregrupperne skulle som minimum bestå af: 1-2 repræsentanter fra kommunen (kontorchef eller afdelingsleder samt medarbejder fra sygedagpengeområdet og beskæftigelsesområdet) 1 repræsentant fra hver a-kasse/faglig organisation (a-kasseleder/bestyrer eller afdelingsformand). Det blev ligeledes anbefalet, at AF fik sæde i styregruppen. AF blev repræsenteret i alle fire styregrupper. Projektsekretariatet anbefalede endvidere, at der kunne udpeges andre relevante aktører, såfremt de lokale projekter fandt det relevant. LO Roskilde Amts deltagelse i styregruppen for Roskilde-projektet og LO Vestlollands deltagelse i styregruppen for Nakskov-projektet er eksempler herpå. Et andet eksempel er Børkop Kommunes deltagelse som observatør i Fredericia-projektet. Styregrupperne skulle ligeledes sikre inddragelse af ansatte og politisk valgte hos de aktører, der deltager i de enkelte projekter. Projektet skulle med andre ord ud på gulvet og være en del af hverdagen i de kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF, der deltager lokalt. Afholdelsen af lokale, fælles uddannelsesaktiviteter, fælles morgenmøder, projektavis samt løbende drøftelser med eget bagland har været nogle af redskaberne til, at projektet kom ud på gulvet. Styregrupperne skulle tillige sammen med projektsekretariatet lægge strategier for koblingen til koordinationsudvalg, RAR, a-kassenetværk i LO sektioner/-amter og kommunalbestyrelse/socialudvalg. Herigennem kunne man sikre en lokal koordinering af projektet samt forankring og udbredelse af metoder og redskaber i lokalområdet. Erfaringer fra de lokale projekter viser, at sammensætningen af de lokale styregrupper har fungeret efter hensigten. Fagligt og beslutningsmæssigt har de haft tyngde og har sikret en god kobling til baglandet. Det har betydet, at de udviklede samarbejdsmetoder, redskaber m.m. er blevet drøftet og implementeret. I alle fire lokalområder er det besluttet at videreføre projektet og forankre det i regi af koordinationsudvalgene. Der er politisk vilje til fortsat at udvikle samarbejdet samt udbrede metoderne til de lokale aktører som ikke deltog i samarbejdsprojektet (andre kommuner i tværkommunale koordinationsudvalg, øvrige a-kasser m.m.). I to af projekterne har koordinationsudvalgene bevilget midler til ansættelse af arbejdsmarkedskoordinatorer, der skal videreføre, udvikle og forankre projektet i bredere regi. 12

13 4.5 Tovholderfunktion Som tidligere beskrevet har hver projektkommune fået bevilget midler til frikøb af en medarbejder, der skulle varetage projekttovholderfunktionen. For alle fire tovholdere gælder det, at de var ansat og fysisk placeret hos kommunen. Projektsekretariatet og de lokale styregrupper havde ikke indflydelse på ansættelsen af tovholderne. Dette er fælles for de fire projekter, men projektleder-metoderne er langt fra ens: I den ene pol kom tovholderen udefra. Tovholderen var ikke en del af det daglige sagsarbejde i kommunen og er ikke selv sagsbehandler. Den vigtigste opgave var at facilitere det samlede projektsamarbejde. Derfor blev der lagt meget vægt på, at projektet løbende skulle implementeres og forankres hos medarbejderne i de tre medvirkende systemer. Styregruppen blev meget aktivt inddraget i det daglige arbejde. Herved blev det undgået, at det blev tovholderens projekt. Enkelte af styregruppemedlemmerne synes måske, at denne inddragelse har været for detaljeret. Denne pol kan beskrives som en projektmagertilgang, og der er meget opmærksomhed på udviklingen af nye modeller og metoder. I den anden pol var projekttovholderen samtidig sagsbehandler i kommunen. Tovholderen havde derfor et naturligt fokus på de konkrete sager og på det praktiske samarbejde om disse sager. Projektet var altså bundet relativt tæt til driften. Og selvom der også blev arbejdet med model- og metodeudvikling, var arbejdsformen en anden, fordi tovholderen var længere nede i sagerne og derfor mere optaget af konkrete løsninger end af en mere formaliseret udvikling af samarbejdet i projektet. Tovholderen havde det konkrete ansvar for den praktiske håndtering af statistikarbejdet i forbindelse med den kvantitative effektmåling. Derudover var der en slags mellemposition for de to andre projekter, hvor tovholderne begge var en del af det kommunale system, men de var ikke sagsbehandlere i almindelig forstand. Deres faglige hovedkompetence var således ikke sygedagpengeopfølgning, og de forestod ikke den konkrete opfølgning i projektsagerne. Mange af ressourcerne blev brugt på at facilitere samarbejdet og på at udvikle rammerne omkring dette samarbejde. De to tovholdere trak på kompetencer hos andre kommunale medarbejdere i den konkrete håndtering af måltal m.v. Da de fire tovholdere havde forskellige erfaringer med projektledelse, bevilgede projektsekretariatet alle fire lokale tovholdere en projektlederuddannelse tidligt i forløbet. Tovholderfunktionen har fungeret som bindeled til projektsekretariatet, og tovholderne har været det fælles omdrejningspunkt i de lokale projekter. Erfaringer fra samarbejdsprojektet viser dog samtidig, at uanset hvilke af ovenstående tovholder-typer, der vælges, er det essentielt, at der ved frikøb af kommunale medarbejdere er en klar ledelsesmæssig prioritering af funktionen/projektet. Kun gennem en ledelsesmæssig bevågenhed kan man sikre, at der sker en tilstrækkelig kobling mellem aktiviteterne i projektet og den almindelige drift. Det er således ledelsens opgave på én gang at sørge for, at tovholderen får det nødvendige frirum til udviklingsarbejde og samtidig være garant for, at gode erfaringer fra projektet bliver integreret i kommunens sagsarbejde. 13

14 4.6 Udvikling inden for driftsrammen KL og LO fik af Socialministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet) bevilget midler til projektet. På lokalt niveau fik hver projektkommune bevilget midler fra projektsekretariatet til frikøb af en tovholder. Derudover har de lokale projekter kunnet ansøge projektsekretariatet om midler til afholdelse af lokale projektaktiviteter (kurser, temadage, materialer etc.), og projektsekretariatet har dækket transportudgifter til deltagelse i fælles projektseminarer og uddannelsesaktiviteter afholdt af projektsekretariatet. De lokale medlemmer af styregrupperne har ikke fået bevilget midler til dækning af lønudgifter i forbindelse med deltagelse i styregruppemøder, undervisningsaktiviteter m.m. Lønudgifterne er finansieret af de deltagende organisationers driftsramme. Ved afholdelse af lokale undervisningsaktiviteter m.m. med deltagelse af praktikere fra de tre systemer er lønudgiften ligeledes egenfinansieret af de deltagende organisationer. Udgangspunktet for projektet var, at udviklingen af nye samarbejdsmetoder skulle foregå inden for driftsrammen hos henholdsvis kommunerne, a-kasserne og AF i de fire lokalområder. De lokale projekter har derfor i høj grad været båret af systemernes egen motivation til at udvikle samarbejdet. Generelt kan der uddrages følgende konklusion: Hvis alle samarbejdsaktørerne kan se behovet og nødvendigheden for udviklingen af samarbejdet; hvis der lokalt er etableret en form for tovholderfunktion til at binde trådene sammen; hvis aktørerne er bevidste om, at samarbejdet både er en gevinst på system- som borgerniveau; og hvis der er mulighed for afholdelse af fælles kurser m.m., er det muligt at udvikle inden for driftsrammen. 4.7 Projektseminarer Fælles projektseminarer for alle lokale styregruppemedlemmer, de fire lokale tovholdere og projektsekretariatet samt en fælles elektronisk konference var fra projektets begyndelse tiltænkt som en organisatorisk ramme til at sikre koordination samt fremdrift af projektet. Projektsekretariatet planlagde og forestod afholdelsen af projektseminarerne 5. Der blev i alt afholdt seks projektseminarer, hvor følgende temaer bl.a. var på dagsordenen: Udarbejdelse af lokale projektbeskrivelser; konkretisering af samarbejdsflader og samarbejdsrelationer med henblik på rolle- og ansvarsfordeling aktørerne imellem; udarbejdelse af effektmålingsredskaber (kvantitative og kvalitative); udarbejdelse af risikoprofiler som fælles tværsystemiske værktøjer; ressourceprofiler; forankrings- og implementeringsværktøjer; samt udarbejdelse af lokale evalueringer. Projektseminarerne havde primært form som arbejdsseminarer, hvor de lokale styregrupper på baggrund af konkret formulerede opgaver - udstukket af projektsekretariatet - skulle udfolde, beskrive og konkretisere forskellige opgaver, problemstillinger og indsatsområder. Derudover var projektseminarerne bl.a. forum for dannelse af netværk, erfaringsudveksling og tilførsel af ny viden med relevans for samarbejdsprojektets udviklings- og indsatsområder. Projektseminarerne har fungeret som den organisatoriske udviklingsramme, de var tiltænkt af projektsekretariatet. En konklusion som de lokale styregrupper og de fire lokale tovholde- 5 De lokale styregrupper havde mulighed for at komme med forslag til temaer, indhold, oplægsholdere etc. De konkrete temaer samt indhold blev drøftet på møder med de fire lokale tovholdere samt med rådgivningsfirmaet Discus. 14

15 re har tiltrådt. Denne baseres dels på baggrund af tilkendegivelser på de enkelte seminarer - som altid blev afsluttet med en mundtlig evaluering - dels på udsagn fra lokale styregruppemøder, hvor projektsekretariatet har deltaget, og hvor projektseminarerne blev drøftet, og dels fra separate møder afholdt med de lokale tovholdere. For hvert projektseminar blev der produceret et opfølgningsnotat. Opfølgningsnotatet opsummerede de beslutninger og konklusioner, der blev truffet på seminaret samt konkretiserede de udfordringer og indsatsområder de lokale projekter (styregrupper) skulle fokusere på. 4.8 Procesnotater Til fire af de seks projektseminarer var der udarbejdet procesnotater 6, som satte fokus på projektseminarets tema. Udarbejdelsen af procesnotaterne var en central opgave, som Discus skulle løfte som led i en kontrakt indgået mellem projektsekretariatet og Discus. Discus fik til opgave at udarbejde en fremadrettet og formidlingsorienteret erfaringsopsamling. Hensigten var med jævne mellemrum at tage temperaturen i projektet med henblik på at opsamle erfaringer, metoder m.m. samt at anvende de indsamlede erfaringer i det videre projektforløb. Projektsekretariatet udpegede i samarbejde med Discus fire tværgående temaer, som erfaringsopsamlingen skulle sætte fokus på, og som resulterede i fire procesnotater med titlerne: Samarbejdsrelationer og samarbejdsflader Risikoprofiler Rundbordssamtaler Sidste fase i samarbejdsprojektet 6 Som led i udarbejdelsen af de fire procesnotater har Discus bl.a. afholdt møder med projektsekretariatet, de fire lokale tovholdere samt de lokale styregrupper. tre gange i projektperioden er der interviewet styregruppemedlemmer og praktikere fra de deltagende systemer. Derudover har Discus deltaget som observatør i rundbordssamtaler samt interviewet borgere, der har deltaget i rundbordsamtaler. Discus har endvidere haft afgang til alt skriftligt materiale udarbejdet af de lokale projekter og projektsekretariatet. Endelig har Discus, som det fremgår af indledningen til denne rapport, deltaget på projektseminarer, udarbejdet fire redskabshæfter og midtvejsnotat samt ydet teknisk bistand til udarbejdelsen af afslutningsrapporten. 15

16 Procesnotat 1 om samarbejdsrelationer og samarbejdsflader (januar 2001): Procesnotatet skitserer udviklingen af samarbejdet for det første 3/4 projektår samt beskriver, hvilke gevinster, muligheder og snublesten, der knytter sig til den videre udvikling af samarbejdet. Der fokuseres på samarbejdets konkrete monumenter det vil eksempelvis sige udviklingen af samarbejdsaftaler, samtykkeerklæringer og andre formelle spilleregler for samarbejdet og på de mere uhåndterlige, uformelle og ad hoc-baserede samspil mellem aktørerne. Det bliver kort vurderet, om de - stadigvæk indledende - samarbejdsøvelser i projektet har konkrete positive konsekvenser for de fælles målgrupper, der er anledning til hele projektet: de sygemeldte og svage ledige i gråzonen mellem det sociale system og arbejdsmarkedssystemet. Procesnotat 2 om rundbordsamtaler (september 2001): Procesnotatet handler om rundbordssamtalen som metode til arbejdsmarkedsfastholdelse af personer i gråzonen mellem sygdom, arbejde, ledighed og aktivering. Fokus lægges på, hvordan de fire lokale projekter arbejder med at udvikle, afprøve og forankre rundbordssamtalen som en samarbejdsmodel for de medvirkende aktører. Samt en opridsning af de forskellige problemstillinger/anbefalinger, som er relevante for det fortsatte arbejde med rundbordssamtaler. Procesnotat 3 om risikoprofiler (september 2001): Procesnotatet beskriver bl.a. begreberne risikoparameter, risikoprofil og risikovurdering samt beskriver og analyserer, hvordan de fire lokale projekter anvender risikoprofiler og risikovurderinger i forbindelse med identifikationen af de personer og sager, som de lokale aktører samarbejder om. Desuden opridser det de forskellige problemstillinger/anbefalinger, som er relevante for det fortsatte arbejde med risikoprofiler. Procesnotat 4 om sidste fase i samarbejdsprojektet (september 2002): Procesnotat 4 sætter fokus på den afsluttende driftsfase i de lokale projekter og på den fremtidige forankring af metoder og samarbejdsformer. Notatet berører ligeledes en række af de barrierer og problemstillinger, der knytter sig til samarbejdet om borgere i gråzonen mellem arbejde, sygdom, rådighed, aktivering, ledighed og revalidering. Procesnotaterne har udelukkende været anvendt som interne arbejdsredskaber til brug for det videre udviklingsarbejde, hvorfor de ikke har været offentligt tilgængelige. De har indgået som baggrundsmateriale ved udarbejdelsen af de fire redskabshæfter samt nærværende afslutningsrapport. Procesnotaterne har været yderst anvendelige. De har opfyldt deres formål, og de har fungeret som omdrejningspunkt og procesredskaber for alle de deltagende aktører i samarbejdsprojektet. 4.9 Fælles elektronisk projektkonference Samarbejdsprojektet havde en lukket elektronisk konference under KL s hjemmeside. Konferencen var som - projektseminarerne - tiltænkt en funktion som organisatorisk ramme til at sikre koordination og fremdrift af projektet. Konferencen havde to hovedfunktioner, dels en opslagstavle til brug for alle parter i projektet og dels en dagbog til hvert lokalt projekt. Den elektroniske konference blev valgt, for at de fire lokale projekter og projektsekretariatet løbende kunne følge med i hinandens erfaringer, blive inspireret og bruge hinanden som sparringspartnere. 16

17 I et udviklings- og metodeprojekt er det ikke bare projektresultater, der er interessante, men også hvordan og hvornår man er nået frem. Hvert projekt fik derfor tildelt en dagbog. Ideen med dagbogen var, at der for hvert projekt blev skabt ét sted, hvor det var muligt at følge projektet gennem hele perioden. Projektdagbøgerne havde dermed til formål at sikre, at projekterfaringer, overvejelser og beslutninger løbende blev noteret, så man undervejs og efterfølgende kunne følge processen. De fire lokale tovholdere skulle hver måned skrive dagbog. Dagbogsnotaterne skulle have karakter af en situationsrapport, der som et minimum skulle indeholde følgende punkter: Møder: Et kort resumé af afholdte møder - med fokus på de vigtigste emner og beslutninger. Planlagte aktiviteter: En kort beskrivelse af formålet med aktiviteten. Gennemførte aktiviteter: En beskrivelse af erfaringer: Hvad fungerede, hvad virkede, og hvad lærte de? Hvad skal gøres anderledes/ændres, og hvad skulle helt droppes? Løst og fast: En beskrivelse af gode idéer som andre kan lære af, overvejelser om nye indsatsområder/målgrupper, beskrivelse af relevante aktiviteter, som foregik i lokalområdet hos de deltagende aktører, udskiftning i styregruppen m.m. Sidegevinster: En beskrivelse af resultater, som lå uden for projektets konkrete indsatsområder. Den elektroniske konference var anvendelig, men erfaringerne viser også, at den ikke fungerede efter de hensigter, som projektsekretariatet havde tiltænkt den. Ikke alle de lokale tovholdere skrev dagbog en gang månedligt, og de lokale styregrupper anvendte ikke konferencen i tilstrækkelig grad. 17

18 5. Målsætninger og målgrupper I forlængelse af projektets indsatsområder er de konkrete målsætninger defineret som følger: At de sygemeldte, forsikrede ledige bliver ordentligt afklarede om deres fremtidige arbejdsliv, og at a-kassen og kommunen koordinerer indsatsen, således at borgeren både bliver rask og kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet igen. At de ledige med risiko for sygemelding opfanges i tide, så der kan gøres en forebyggende indsats. At de ledige i aktivering, der er syge eller i risiko for sygemelding, ikke sejler deres egen sø, men placeres i det system, hvor de bedst kan få hjælp. At de ledige, der nærmer sig falddatoen, ikke får lov til at falde. Hvis de alligevel gør det, skal der sikres en ordentlig overlevering fra AF til det kommunale system. Som det fremgår af målsætningerne, er der en række forskellige målgrupper. I den overordnede projektbeskrivelse blev de beskrevet som de persongrupper, hvor kommunerne, a- kasserne/de faglige organisationer og AF har en fælles opgaveløsning, og hvor den ledige og parterne kan drage nytte af, at der etableres et tættere samarbejde. Konkret blev der peget på følgende målgrupper: Forsikrede ledige, der sygemeldes fra a-kasserne Forsikrede ledige, der er i risiko for at blive sygemeldt Forsikrede ledige, der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet A-kassemedlemmer i jobtræning eller individuel jobtræning, der falder ind under de tre ovenstående målgruppers problemstillinger. Efter udarbejdelsen af de lokale projektbeskrivelser i Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov og efter, at det konkrete samarbejde mellem aktørerne gik i gang, blev der justeret på nogle af målgrupperne. Nye kom til, og andre kom til at fylde mindre i projektsamarbejdet end forventet. Det fremgår af nedenstående gennemgang af de enkelte målgrupper. Det vigtigste kriterium for valget af målgrupper har været at indhøste erfaringer med, hvordan samarbejdet mellem kommunen, a-kasserne og AF kan bidrage til arbejdsmarkedsfastholdelse for borgere, som vandrer mellem systemerne, og som har andre problemer end ledighed. I det følgende gennemgås mere detaljeret, hvordan samarbejdet har været om de udvalgte målgrupper. 18

19 5.1 Forsikrede ledige, der er sygemeldt De sygemeldte, forsikrede ledige har været langt den største og vigtigste målgruppe i alle fire lokale projekter. Det er således også denne målgruppe, som den kvantitative effektmåling har koncentreret sig om. Målgruppen er let at definere. Det drejer sig om medlemmer af a-kasserne, som bliver sygemeldte, og som kommunen har en forpligtelse til at lave opfølgning overfor. En borger tilhører denne målgruppe, når vedkommende sygemeldes og derved bevæger sig fra at være en forsikret ledig til rådighed for arbejdsmarkedet, til at være en sygemeldt ledig der ikke står til rådighed. Over for denne målgruppe har AF ikke nogen umiddelbar rolle at spille. Det er enten kommunen eller a-kassen, som kan være initiativtager til samarbejdet. A-kassen, når den modtager sygemeldingen fra et medlem. Kommunen, når den modtager en anmodning om sygedagpenge og skal følge op på sagen. AF kommer oftest først ind i billedet, når borgeren nærmer sig en raskmelding, og når der skal diskuteres aktivering og udarbejdes en erhvervsplan. I de fire lokale projekter har det primært været de kommunale sagsbehandlere, som har taget initiativ til samarbejdet om denne målgruppe. Men igennem hele projektperioden har der været en stigende tendens til, at a-kasserne er blevet mere opmærksomme på at igangsætte et samarbejde med kommunen, når et af deres medlemmer sygemeldes. A-kasserne er således begyndt at anlægge risikovurderinger, når medlemmerne henvender sig om sygemeldinger. Det er en af de direkte effekter af projektsamarbejdet. Det betyder, at indsatsen igangsættes tidligere, end det ellers ville være sket, og at a-kassens viden om medlemmet direkte inddrages i sagsbehandlingen, når kommunen skal lave opfølgning. 5.2 Sygemeldte ledige, for hvem kommunen påtænker at stoppe sygedagpengene Denne målgruppe overlapper naturligvis de sygemeldte, forsikrede ledige, der er beskrevet ovenfor. Her er de blot længere henne i forløbet. Målgruppen giver jævnligt anledning til konflikter mellem kommunen og a-kasserne. Det sker f.eks. i de tilfælde, hvor kommunen beslutter at stoppe sygedagpengene mod borgerens ønske, og hvor a-kassen efterfølgende anker afgørelsen på medlemmets vegne. I sådanne sager bliver kommunen og a-kassen tit til modparter. I de lokale projekter er der i løbet af projektperioden sket markante forandringer mht. samarbejdet om denne målgruppe. Ankesager forekommer stadig. Men de er ikke længere båret af en modpartstænkning. A-kassens rolle (ud over at lave konkrete rådighedsvurderinger) er fortsat at hjælpe medlemmet, hvis man vurderer, at kommunen uretmæssigt har lukket for sygedagpengene. Men i langt de fleste tilfælde håndteres sagerne på en sådan måde, at der ikke er behov for at anke. Det generelle billede i de lokale projekter er, at a-kasserne inddrages i sagerne lang tid før, kommunen vil lukke for sygedagpengene, og at der samarbejdes om at finde løsninger, som alle er enige i. Pointen er, at kommunen og a-kassen forinden har haft en dialog om, hvad der skal til for, at borgeren efterfølgende kan vurderes til rådighed og komme tilbage til a-kassen. Derfor er der oftest konsensus om afgørelsen, når kommunen raskmelder en borger - også i de tilfæl- 19

20 de, hvor borgeren ikke er til rådighed og derfor eventuelt overgår til kontanthjælp, skal i gang med en revalidering, have et fleksjob, eller i sidste ende indstilles til pension. Mens kommunen og a-kasserne har opbygget et tæt samarbejde om denne målgruppe i løbet af projektperioden, har der ikke været et tilsvarende tæt samarbejde mellem kommunen og AF om sygemeldte, der nærmer sig en raskmelding og skal i gang med en aktivering i AF-systemet. Overleveringer af sagerne fra kommunen til AF foregår ikke særlig systematisk, selv om der hos sagsbehandlerne er en stigende bevidsthed om, at en form for overlevering af sagen er vigtig for at sikre kontinuitet i sagsforløbet. En mere systematisk overlevering fra kommunen til AF kan uden større problemer indføres. Det er blot et spørgsmål om, at de to systemer beslutter sig for, at eksempelvis længerevarende sygedagpengesager for forsikrede ledige (udvalgt efter bestemte risikoparametre) skal afsluttes med en overlevering (i form af telefonsamtale, møde eller skriftligt materiale), når kommunen stopper for udbetaling af sygedagpenge. 5.3 Borgere med fare for at falde ud af dagpengesystemet pga. manglende rådighed Borgere i denne målgruppe kan både være sygemeldte og ikke-sygemeldte. For så vidt kan de derfor indgå i alle de øvrige målgrupper. I de lokale projekter har det ikke været noget mål i sig selv at forebygge, at borgere mister forsørgelse på grund af en negativ rådighedsvurdering. Hovedsigtet har været, at borgerne får det rette tilbud på det rette tidspunkt, selv om det måske indebærer, at der skal foretages en negativ rådighedsvurdering. Alligevel har der været et uomtvisteligt fokus på rådighed og dermed på at give borgeren den tryghed, der hænger snævert sammen med muligheden for fortsat forsørgelse i forsikringssystemet, indtil borgeren igen kan blive selvforsørgende. A-kassen har en klar myndighedsforpligtelse til at vurdere medlemmernes rådighed, hvis der kan herske tvivl om den. Det er der naturligvis ikke ændret på i de lokale projekter. Men man har bestræbt sig på at udvikle samarbejdet om den del af indsatsen, som gerne skulle gå forud for en negativ rådighedsvurdering. I dag er der således fokus på, hvordan man kan samarbejde om foranstaltninger, der kan bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, i stedet for en snæver vurdering af, hvordan man kan hjælpe borgeren til at bevare en bestemt økonomisk forsørgelse. 5.4 Forsikrede ledige med fare for sygemelding Denne gruppe er mere diffus end de forsikrede ledige, der allerede er sygemeldte. Dermed er det også sværere at definere indsatsen, fordi der ikke umiddelbart er en aktør, der har en lovmæssig forpligtelse til at gøre noget i forhold til kategorien i fare for at blive sygemeldt. At gruppen alligevel er blevet en målgruppe i projektet, hænger sammen med en formodning om, at nogle af de ledige a-kassemedlemmer kan hjælpes bedre i det kommunale system, og at de ikke skal have lov til at passe sig selv, ind til der kommer en formel sygemelding. Det er en svær balancegang at identificere denne gruppe. Man skal passe på ikke at udvikle et ressourcekrævende apparat i forhold til problemets omfang. Hovedparten af de forsikrede ledige er jo ikke syge og skal ikke sygemeldes. Men der er en restgruppe af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats, og hvor AF og a-kassen skal være opmærksomme på risikosignaler. Indsatsen for denne gruppe er afhængig af, om der er tale om borgere, for hvem selve ledigheden eller aktiveringen medvirker til at gøre dem syge. Eller om det er borgere, 20

21 der allerede er objektivt syge, selv om de formelt står til rådighed. I det første tilfælde kan man tale om en fare for at blive sygemeldt. Her er det AF og a-kassen, der i fællesskab skal hjælpe borgeren med at få det rette aktiveringstilbud, uddannelse eller arbejde. I det andet tilfælde er borgeren ikke i fare for at blive sygemeldt, men måske snarere i fare for ikke at blive sygemeldt. Her er det en fælles opgave at få borgeren på sygedagpenge, så der kan gøres noget grundlæggende ved sygdomsproblemerne. Den konkrete indsats i de lokale projekter i forhold til denne målgruppe har været, at medarbejderne i a-kasserne og hos AF ved hjælp af en risikoprofil har vurderet, om der fare for, at borgeren er ved at blive syg? Eller om der er fare på færde, hvis borgeren netop ikke bliver sygemeldt. Resultatet af projektet har været, at a-kasserne og AF i en række tilfælde har inddraget kommunen, selv om der ikke har været en formel sygemelding endnu. I stedet har kommunens sagsbehandler bidraget med råd og vejledning f.eks. med oplysninger om, hvorvidt borgeren vil være berettiget til sygedagpenge, og især med viden om, hvordan man i sygedagpengesystemet kan hjælpe borgeren. I andre tilfælde er rundbordssamtaler konkret blevet brugt til at træffe en beslutning sammen med borgeren om, at sygedagpenge er det rigtige tilbud. 5.5 Opsagte under sygemelding De lokale projekter har som tidligere nævnt primært drejet sig om arbejdsmarkedsfastholdelse og ikke om arbejdspladsfastholdelse. Opsagte sygemeldte befinder sig i en mellemposition. De er ikke ledige, men de har alligevel ikke en arbejdsplads at vende tilbage til. I modsætning til hovedparten af de forsikrede, sygemeldte ledige har de ikke noget formelt krav om et aktiveringstilbud, når de raskmeldes, fordi de er i dagpengeperioden. Kun hvis der i AF-systemet er mulighed for en tidlig, forebyggende indsats, kan der gøres noget for dem, når de overgår fra sygedagpengesystemet til AF-systemet. Der har i de lokale projekter ikke været så meget opmærksomhed på denne målgruppe i begyndelsen. Men i løbet af projektperioden er der kommet mere fokus på gruppen. Der er blevet samarbejdet om, hvordan overleveringen fra det kommunale sygedagpengesystem til AF-systemet kan forbedres, og hvordan AF kan bygge videre på de foranstaltninger, som har været igangsat i løbet af sygedagpengeperioden. 5.6 Borgere, der nærmer sig eller har nået falddatoen Udgangspunktet i samarbejdsprojektet er naturligvis, at denne målgruppe på længere sigt skal minimeres, fordi der helst skal gøres en forebyggende indsats, før de ledige nærmer sig falddatoen. Men der er fortsat en gruppe af ledige 26 uger før falddatoen. AF har en lovmæssig forpligtelse til at indkalde disse ledige til en handleplansamtale. Derudover har mange a-kasser samtaler med medlemmer, der nærmer sig falddatoen. I alle fire lokale projekter har man fokuseret på falddato-personer. Der er igangsat flere initiativer, der skaber overblik over antallet af personer, ledsaget af et tilbud om en samtale med deltagelse af AF, a-kassen og kommunens kontanthjælpsafsnit. Det er ikke alle disse initiativer, der i snæver forstand er en del af samarbejdsprojektet, men i praksis er det de samme medarbejdere hos AF, i a-kasserne og i kommunerne, som samarbejder om denne indsats. I et af de lokale projekter har man i tilknytning til det lokale koordinationsudvalg lavet et særligt tilbud, der henvender sig til borgere, der har 39 uger til falddato. Tilbuddet består i en målrettet afklaring for denne målgruppe primært med henblik på selvforsørgelse eller andre varige løsninger inden falddato. I perioden 1/ / var der 138 borgere 21