REVOLTENS ANATOMI - offensive tanker om uddannelsespolitisk modstandskraft

Transkript

1 1 Følgesedler til foredrag på konferencen Lære og forstå performe og bestå, arr. af Generator, Scandic Odense, d , v. Steen Nepper Larsen, lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogik (ex-dpu), Campus Emdrup, Aarhus Universitet. & & medlem af bestyrelsen for Sophia tænketank for pædagogik og dannelse: REVOLTENS ANATOMI - offensive tanker om uddannelsespolitisk modstandskraft Uddannelsessystemet er blevet grimt og forhastet. Kontrol, studiefremdrift, anmassende employabilitykrav, kommensurabilitetsmålinger og besparelser står i højere kurs end fri tænkning og fordybelse. Det gør de unge til strategiske dyr, og en række forskere præsenterer alarmerende analyser. Performanceteknik og en tvang til selvfordobling træder i stedet for den dybe dannelse. Det drejer sig i stigende grad om at bestå, ikke om at forstå. Foredraget nøjes ikke med at kortlægge en række bud på 'overlevelsesstrategier', som de studerende - og skoleeleverne og fagligt værdige og sprog- og samtidskritiske lærere og hengivne institutionsbærere - kan benytte sig af. Der vil nemlig også blive fremlagt 10 teser om nødvendigheden af en kommende revolte, der kun har det 'lille' problem, at den ikke bare savner unge frontkæmpere, men på det nærmeste også er utænkelig i et kognitivt kapitalistisk konkurrencesamfund, der for lang tid siden synes at have dødlagt den forestilling, at oplysning, viden, dannelse og dømmekraft skulle kunne være noget værd i sig selv. 0. Undervisningsministeriets køkken-mål meget sigende. Analogier NPM-kritikken må fornys., ikke blot rituelt afplapres. Den politiske konsensus må (ned)brydes. Men først lige en præsentation af en treleddet ramme: 1. MAKRO. Det uddannelsespolitiske system udøver samfundsskadelig indflydelse pt. Vækst, produktivitet & afkast for samfundet (Kvalitetsudvalgets Kommissorium, okt. 2013). Konkurrencestaten vs. samfundet (civil- ; det helt kvalitativt andet og kommende ). Det instrumentaliserer og indskrænker, hvad uddannelse og læreprocesser kan og får lov til at gå ud på. De gøres til midler (indsættes i en årsags-virknings-relation; er tilsyneladende intet værd i sig selv) for gennemsættelsen af arbejdsmarkedspolitikken og vækstdagsordenen. Mistillid (formodentligt de sidste industrisamfundskrampetrækninger & den uhyrligt moraliserende blaming ( Dovne Robert som udsøgt ikonisk/idealtypisk politisk pædagogik over for befolkningen)og self-blaming & ex.: selvforskyldt arbejdsløshed ) uden den ringeste sans for kapitalens civiliserende tendens endsige for SD s og arbejderbevægelsens historie; de hendøende ambitioner om at opdrage folket og at ville noget kvalitativt-kulturel-politisk-kritisk Vi ægges til kritik og modstand. Et læringsbegreb helt under niveau (Kvalitetsudvalget: Nye veje og høje mål, 2015, s.42). 2. MESO. Det krænker vores intelligens og skønhedssans og begrænser vor nysgerrighed og mulighed for at erhverve os viden. Det stjæler vores ord og skævvrider vore energistrømme. Forfaldet til nypositivisme (evidens, best practice) og statistik (dimensioneringstal;

2 2 uddannelsesparathedsvurderinger). Det ægger os til sprogkritik og moddannelse. Tænkningen kan aldrig/ikke blive FOR filosofisk. At gøde håbet og udvide sprækkerne. 3. MIKRO. Vi gøres til strategiske subjekter; mentaliteten invaderes/interpelleres. Påtvinger os et skyldstilskrivende selvansvarlighedsforhold; selvledelsesteknologier, governmentality, biopolitik styrer ved hjælp af de positive eksternaliteter. Småmopset What s in it for me tankegang & Are we gonna be tested in this? & det ligger uden for min problemformulering/pensum etc. Modtrækket må bl.a. være: at træne sig i at sige nej; at finde individuelle og fællesskabsindstiftende måder at eksistere på. En større horisont. At håndtere oxymoronerne: Gør som jeg siger: vær selvstændig! ; Realisér dine potentialer! ; Lav en original og kreativ problemformulering!. Tre uomgængelige begreber Ontologi: Back to basics: det øvende dyr og kastetheden ind i kroppen, historien, sproget, det sociale Ikke simpel tilrådighedværen; ikke redskaber; konditioner. Livet kan ikke forudses (at stå i det åbne); det kan konjunkturer heller ikke; kapitalismen er en del af problemet det er den servile og kortåndede stat også. Risici kan og skal ikke minimeres. Møg: Uddannelsesparathedsvurderinger etc. Pædagogik: At ville noget med nogen; at lære at tælle til tre på to begavede måder; faglighed og under tankens dvælende blik.., Fremdenführer (på enhver måde). Mindst at være på niveau med luderne på Halvtorvet, der på en hvid kollektivt-erindrende og varskoende kommunikationsvæg ved Kødbyen i 1980 erne skrev sætninger som: HX (betaler ikke), CB (voldelig). Dannelse: Bildung som selvoverskridelse & tilegnelse; at rejse vertikaler, beundringsøvelser, kritik. Dannelse som modstand Om Dannelse skrev den danske filosof og sociolog Claudius Wilkens nogle minderige og slidstærke ord i Salmonsens Leksikon i 1916: Det er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har lært, der bestemmer hans Dannelse, men den indre Bearbejdelse og Tilegnelse til en ejendommelige Livsfylde og selvstændig Dom". Sådan er der desværre ingen, der taler længere. Bindet er et arvestykke, og siderne i det lugter af min hengangne morfaders cigarrøg i den høje stue i Charlottenlund. Paradoksalt nok gælder det i denne forivrede, økonomistiske, studiefremdrifts- og ECTS-points-tidsalder, at dannelsen ikke lader sig planlægge; thi den må skabes og erobres af hver enkelt. Herligt er det, at den ejendommelige livsfylde ikke lader sig plotte ind på et regneark i Finansministeriet, og at Corydon og kumpaner ikke giver en døjt for at sætte tid og rum af til at gøde den selvstændige dømmekraft i de statslige institutioner og højere læreanstalter. Dannelse betyder mange ting ; men den attrås af mennesker, der ikke ønsker at blive gjort dumme af forhastede ikke-faglige udløsninger. Dannelse er en intensiveret opmærksomhed og et afkald på forråelsen af tanke og tale. Dannelse er et modstandsord. Dannelse er et livslangt forehavende i form; forsøg på at rejse små vertikaler i et uføre af horisontalnivellering og massificeret lydighed. Dannelse kommer til veje gennem øvelser, ikke mindst beundringsøvelser. Dannelsestanken er beslægtet med ord som oplysning, myndighed, viden, visdom, kundskab, æstetisk sans og sprog- og samtidskritik.

3 3 Tre typer af sfærisk modstand at spæn-/spinde hinder ud over & om os Folkeskolen (og vel også på gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser): genetablere lærerrådet (BH nedlagde det i 1980 erne) som en kollegial, tænkende, kommunikerende, politisk overskudsagerende og faglig l articulation de nous; at skrive; at finde en ny kurs for DLF & GL; undgå delog-hersk; civil courage; at beskrive sig selv v.h.a. et værdigt sprog og et uventet & smittende overskud inden for velfærdsprofessionerne; mistillid (principal-agent-theory), At lære at filosofere fra de små år. At udvikle nye begrebshistoriske, evolutionshistoriske og samfundsorienterende fag. At genfilosofere fagene. At træde i karakter som smagsdommer uden angst! Universitetet: tvister; forpligtelsen til afbalkanisering; læsegrupper; skrivegrupper, Akademisk dannelse; flyvende universitet; at mødes på tværs af årgange og professioner; radio, besættelser Offentligheden (res publica): den almene (nationale; de store medier; fagprofessionel offentlighed; lokal offentlighed (tænkende og skrivende skoler). Vi er både underlagt vilkårlig magt og strategisk magt dobbelt ufrihed. For det tredje tvinges vi til frihed (total transparens, nyttemaksimering, præference-logik, normalitetskrav). Men frihed er ikke at skulle vælge mellem sort og hvidt men retten til at træde ud af således foreskrevne valg (adorno). Dertil kommer, at Marx i Grundrisse skrev, at den frie tid til at være menneske i er rigdommens sande mål & ikke statstotalitarisme, materielle goder eller hypervækst & maximal naturbeherskelse. Trusler og konditioner. Studier tager tid. At studere er at lære at tænke og at tilegne sig alt, hvad der (endnu ikke) er gjort, skrevet og tænkt i frihed. Allt muligt andet er alt muligt andet. Tænkning er ikke noget, man automatisk lærer eller kan designe via læringsmålsplaner. Stresser man, tænker man ufrit. Alt passes ind/indskrives i the business cycle model: 1->2->3. Bryd med pilene! Bryd med tvangskorsettet! At udnytte sprækkerne i den kognitive kapitalisme. At den også er blevet afhængig af vore lidenskaber og vilje til kreativitet/innovation/fornyelse/økonomisering med det ikke-økonomiske/pollenisering af hinanden uden betaling (jf. Yann Moulier Boutang: Cognitive Capitalism, 2011/2007). Individualisering af arbejdet og personliggørelse af arbejdskraften. Exit-bemærkninger som en ny begyndelse som et åbent kolon: Det værste er næsten, at vi allerede fra barn- og ungdommen udsættes for et veritabelt test-, kontrol- og evalueringssystem, der former os som strategiske subjekter. Kontrolsamfundets rationaler omplantes (u)mærkeligt til vore sind, og det uddannelsespolitiske sprog taber i flyvehøjde. Der må tegnes konturerne af en kritisk dannelsestænkning og gør sig tanker om, hvorfra en uddannelsespolitisk modstandskraft kan springe. Nysgerrige børn og studerende er fælles om gerne at ville udforske verden og at møde undervisere og forskere, der vil andet og mere med dem end at gøre dem uddannelses- og arbejdsmarkedsparate med lynets hast.

4 4 Modstandskraften kan allerede fra de unge år gødes via sprogkritisk træning og ved på alle niveauer at kæmpe for at tilbageerobre dannelsesinstitutionernes tids- og rumkoordinater fra New Public Management-staten. Vover man at give sig stoffet og hinanden i vold, får den eksistentielle fylde gode vækstbetingelser, og der frisættes hidtil udsete former for vi-artikulation. Vi interpelleres af sprog-, tanke- og handleformer (Hov - du der! Har du et CV, et sæt undervisningsmål og en handleplan?!...), der gør os uværdige og unødigt kortåndede. Foredraget vil komme med eksempler på begavet modstand og nødvendige omgåelsesstrategier. Både folkeskole- og universitetslærere må besinde sig på deres gerning og genbeskrive den i lyset af en efterhånden næsten hjemløs drøm om en radikal andethed. Det drejer sig om at agere som Fremdenführer (og ikke som servil guide) og at lære samfundet at tælle til tre på to perspektivrige måder: Mellem læreren og eleven/den studerende må stoffet bringes til at leve (Sache zur Sprache; den fortolkende opdagelsesrejse; det tredje steds magi). Og når eleven/den studerende træder ind over tærsklen til en dannelsesinstitution, så er vedkommende hverken blot at forstå som en privat interessent eller som statens ejendom, men som en kommende borger i Res publica (dvs. på vej ind i en fælles offentlighed; fri til at indgå i og at danne vidende, opmærksomme og overraskende fællesskaber). At turde realisere det almene; at se ud over det blot private. Ikke kun at se sig selv i dannelsens spejl (en halveret og perverteret Bildung). Det var allerede Hegel og Gadamer inde på - og ikke at forglemme Socialdemokratiets partikongres i 1931: Skolen skal give mulighed for at udvikle Børnenes selvstændige Tænkning og Virkelyst, samt deres Samfundsfølelse. Smag lidt på ordene: Tænkning, Virkelyst og Samfundsfølelse noget stærkere ord end kompetencer, erhvervsevne (employability) og omstillingsparathed (fleksibilitet). Skolen står der; men der kunne lige så godt stå: universitetet, gymnasiet, efterskolen, erhvervsskolen, produktionsskolen Et lille intermezzo om Fremdenführer en Man bør være Fremdenführer og ikke blot fungerer som en servil guide. I det vederkvægende, usamtidige tyske ord gemmer der sig en masse livgivende betydninger, og i et medtænkende germanofilt sind tegner der sig en række livgivende processer; implicerende: - at blive ført ind i og at møde det fremmede med (an)tændte følehorn (som studerende - at blive en fremmed for sig selv (som studerende) - at åbne fligen for det fremmedes gennembrud som begivenhed (via en lind blanding af Fingerspitzgefühl og overraskende, uplanlagte hændelser ) - at vedblive at være en fremmed, selvom man er kendt som læreren - at vedblive med at være intenst optaget af det fremmede og den fremmede, selvom man er lærer (på 117 ende år). En guide formår kun rituelt at lufte turisterne, så de får plastrer deres pas til med seværdigheder. Det nøjes en fagligt nysgerrig og smittende Fremdenführer ikke med.

5 5 Ti teser/inddampede credoer 1. Bekæmp den økonomiske autisme og mistilliden (principal-agent theory). 2. Udstil styringsrationalerne til spot og spe og lær elever og studerende at gennemskue dem. 3. Gentænk det fælles og skab offentlighed. 4. Vask din mund med sæbe hvis du kommer til at sige læring, kompetence og ejerskab etc. 5. Kig udad ikke indad! Det er ikke nok at se sig selv i spejlet som strategisk aktør. 6. Vær en uforsonlig sprogkritiker af både varm luft og onde hensigter. 7. Giv staten og (ud)dannelsesinstitutioner ambitioner(ne tilbage). 8. Tal livet op, ikke ned. Nægt at gøre noget under niveau og hykl mindst muligt Undersøg og diskutér om den kognitive kapitalisme har en civiliserende tendens? 10. Genopfind pædagogikken og revitalisér dannelsestanken. Spørgsmål til fælles drøftelse: Hvordan bekæmpe tvangen til positivitet og hykleriet i den uddannelsespolitiske branche?? Hvordan bevidstgøres og aktivt bekæmpe det anmassende oxymorone pres og hvordan kan der ydes modstand mod nysproget? Hvad ville der ske, hvis politikerne, borgerne og medierne igen begyndte at tale og handle som de tænkende, visionært og smukt skrivende socialdemokrater i 1931? Referencer for nysgerrige læseheste (primært af egen avl; et lille udvalg) - Evalueringsfeber, i Dansk Sociologi nr.1, Kbh Han søger sætninger, endnu ingen har tygget på. Elias Canetti ( ): Urets hemmelige hjerte Jo større ordene er, desto større er risikoen for, at det falske sniger sig ind i dem. Ernst Bloch, tysk filosof, måske også i mine ord?! - Der er ingen evidens for evidens: refleksioner omkring en magtfuld illusion, Dansk pædagogisk Tidsskrift nr. 1, Kbh Tanker om det lærende dyr og den urene pædagogik i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik, Aarhus Dannelse dannelsestænkningens idéhistorie og uomgængelige aktualitet, Social Kritik nr.130, Kbh (blev udgivet som bog på 53 sider for 89 kr. på forlaget Fjordager i dec. 2013) 1 Hykleri er en pejorativ betegnelse for måder at agere på, der ikke lever op til eller med fuld intention ser bort fra (selv)proklamerede holdninger og værdisæt. Normalt betegner man ikke ministerier, uddannelsespolitiske aktører, gymnasierektorer og skoleledere som hyklere; men det ligger nu lige for at gøre det hvis man er fræk og rå nok. Den svenske professor i organisationssociologi og ledelse Nils Brunsson fra Uppsala Universitet skriver i den øjenåbnende bog The Organization of Hypocrisy. Talk, Decisions and Actions in Organizations (Malmø: Liber AB, 2011 (1989)), at Hypocrisy is a way of handling several conflicting values simultaneously, and this is exactly what organizations imbued with hypocrisy are doing. I bogen anvender Brunsson begrebet hykleri i en snæver betydning: signifying a difference between words and deeds, eventuality that organizations may talk in one way, decide in another and act in a third. Se også min artikel om hykleri:

6 6 - Innovation som total national forløsning, i Michael Paulsen og Søren Harnow Klausen (red.): Innovation og læring, i serien Filosofi & Læring, Aalborg Know thy impact kritiske tanker i forbindelse med Hattie-effektens evidente gennemslag (anmeldelse af John Hattie: Synlig læring for lærere, Dafolo 2013) i Dansk pædagogisk Tidsskrift nr.3, Hovmod og ydmyghed skal gå hånd i hånd når man vil noget med nogen, Unge pædagoger nr. 3, Kbh (særnummer om de syv dødssynder og det pædagogiske - Compulsory Creativity - a Critique of Comtemporary Cognitive Capitalism. I det svensk baserede engelsksprogede www-tidsskrift Culture Unbound,Spring At ville noget med nogen kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet, i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim, Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?, i Aabro, C. (red.): Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg. Dafolo Forlag, København Transparens et essay, i Unge Pædagoger nr Evidenstænkningens videnskabeliggørelse som videnspolitik, anmeldelse af John Hattie og Gregory Yates: Visible Learning and the Science of How We Learn. Routledge: London and New York 2014 i Dansk pædagogisk Tidsskrift nr.3, Uddannelsesvejledningens menneskelige ansigt er truet. I VejlederForum, forår Demokrati og værdier i Lars Jakob Muschinsky (m.fl., red.): Ny pædagogisk opslagsbog, Kbh Et forsvar for fagligheden, på DM s hjemmeside: - efteråret Kritik et essay, Social Kritik Top-down university governance eradicates thinking and good teaching, in J. Wiewiura & E. Westergaard (eds.): On the Facilitation of the Academy, Sense Publishers Hvilke konsekvenser har målstyringen af (ud)dannelse for universitetsansatte og -studerende? til Malene Friis Andersen og Lene Tanggaard (red.): Moderne Arbejdsliv, Forlaget KLIM 2015 (in press) * Inge Kryger Pedersen & SNL (red.): Sociologisk leksikon, Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2011: * Genhør Sproglaboratoriet i DR P1 på fra d (om sind), (om reform), (om kreativitet), 1.12 (om innovation) og (om læring). Vi sendte ordene til kogevask, Helle Solvang et moi. 5 links til mine udgydelser ang. tvangen, trangen og hangen - dvs. viljen - til positivitet. Et radiolink fra efteråret 2012: og et andet til en artikel om Sølund II i Arkitekten, foråret 2013: og et tredje til et interview fra efteråret 2012 om positivt halleluja i Arbejdsmiløviden: og et fjerde fra foråret 2014 under overskriften: Innovation kræver kritisk bevidsthed. Nej tak til Ja-hatten : og et femte i form af et interview fra efteråret 2014: Pas på ja-hatten, DJØF-bladet nr.15: