Af Gitte Christensen, e-pædagogisk konsulent i evidencenter Offentliggjort august 2009.

Transkript

1 It-værktøjer i klasserummet Af Gitte Christensen, e-pædagogisk konsulent i evidencenter Offentliggjort august It-værktøjer i klasserummet Indledning Erfaringer fra England Interactive whiteboard Interaktive gulvskærme Elektroniske stemmebokse Mobiltelefon og e-bag Nintendo Wii Nintendo DS Afrunding Indledning Der er de seneste år kommet meget ny teknik ind i klasselokalerne, og både elever og lærere har taget godt imod denne nye teknik. Denne artikel sætter fokus på, hvilke typer af teknologier der er i brug, samt hvilken betydning disse har for undervisningen for både lærere og elever. Erfaringer fra England I England er skolerne i mange henseender langt fremme i forhold til indretning af klasselokaler, så de tilgodeser elevernes individuelle læring med brug af it-værktøjer. En skole som New Line Learning Academy i Maidstone har indrettet skolen med såkaldte Plazas. Dette er udtryk for store åbne rum, der er indrettet med fleksible møbler både bløde sofaer samt regulære stole og borde. Der er adgang til Interactive whiteboards (IWB), små notebook pc ere, scannere, printere og elektroniske afstemningsbokse. De nyeste af disse plaza er har ydermere fået lavet biodynamisk lys, som simulerer ægte dagslys og dermed giver et bedre læringsmiljø. Det er lærernes opfattelse, at den nye indretning har haft stor betydning for deres pædagogik. Skolerne har nemlig oveni den fysiske indretning brudt klassetrinsinddeling og fagene mere op. Ifølge

2 lærerne på skolen har dette også haft stor betydning for elevernes læring. Eleverne tager i meget højere grad ansvar for deres egen læringsproces, samtidig med at de er blevet meget mere opmærksomme på, under hvilke rammer de selv får det største udbytte af læringen ved at udnytte de mange fleksible muligheder, der ligger i plaza-rummet. Dette skyldes i høj grad også, at lærerne selv er holdt op med at spoon-feede eleverne, men nu stiller overordnede opgaver og har forventninger om, at eleverne netop selv tager ansvar for egen læring. 1 På andre engelske skoler er der indkøbt sms-servere, som gør, at både elever og forældre kan få opdatering på, hvordan elevernes progression skrider frem. Generelt er der i England stor elektronisk kontakt mellem skolen og hjemmet, idet det er et nationalt mål, at skolerne senest i 2011 skal kunne kommunikere elektronisk med forældrene om eleverne. Forældrene får bl.a. adgang til at se elevernes testresultater og karakterer løbende. Interactive whiteboard IWB er efterhånden rykket ind i rigtig mange klasselokaler også i Danmark. Et interaktivt whiteboard (IWB) er en trykfølsom tavle, som kobles til en computer, og computerskærmens indhold vises via en projektor. Elever og lærere har mulighed for at skrive, tegne og bruge computeren på selve skærmen. Det vil sige, at lærerne har mulighed for at forberede oplæg og slides hjemmefra, som kan tilpasses i løbet af undervisningen og genbruges. Læreren undgår at stå med ryggen mod eleverne og bruge tid på at skrive med kridt på tavlen i selve undervisningen. Eleverne har til gengæld mulighed for at gemme tavlesiderne elektronisk og gense dem senere, og tavlen bliver dermed ikke kun længere lærerens, men er fælleseje til brug for videre arbejde, hjemmearbejde og repetition. Mange undervisere kan derudover dele deres sider med andre lærere og dermed videndele ikke kun med egne kolleger, men gennem 1 Opdelingen bygger på flere forskellige pædagogiske ideer, såsom Peel projektet fra Australien, Kolbs principper om helhedslæring, Honey og Munford ideer om læringsstile, Dunn og Dunn ideer om fysiske rammers betydning for læring, AFEL der er princippet om, at elever med udgangspunkt i forståelsen af egen læring tager ansvar ud fra givne rammer, samt Blooms principper om læringslandskaber.

3 communities 2 på producenternes hjemmesider med skoler landet over. Hvordan kan værktøjet bruges, og hvilke fordele har det? Et interaktivt whiteboard kan gøre en stor forskel i undervisningen i forhold til en traditionel tavle. Både lærere og elever har mulighed for hurtigt at gå på nettet og i fællesskab finde informationer til brug for faglige diskussioner. Nogle af de tidlige evalueringer om brugen af interaktive whiteboards viste, at eleverne mente, at undervisningen blev mere spændende og tidssvarende, og at færre elever var passive. Derudover føler eleverne sig mindre overvågede, selvom de arbejder til skue for underviseren og resten af klassen. 3 Dette kan muligvis hænge sammen med det faktum, at eleverne anser arbejdet på whiteboardet som øvelser, hvor der i højere grad er mulighed for trial end error. Interaktive gulvskærme En interaktiv gulvskærm er slags whiteboard i gulvet, som bruges til små opgaver og test, hvor eleverne bruger hele kroppen til at svare med og dermed bruger kroppen som en computermus. Både lærere og elever kan lave opgaver, der skal løses på skærmen, hvor eleverne hopper hen på det rigtige svar. En interaktiv gulvskærm placeres ofte i et større fælleslokale fx en plaza, hvor skolens elever kan mødes, og hvor alle vil have adgang til den. Hvordan kan værktøjet bruges, og hvilke fordele har det? Interaktive gulvskærme bruges ofte i forbindelse med læring, hvor der er fokus på intelligenser, læringsstile og bevægelsesorienteret læring, hvor nogle elever har brug for at være fysisk aktive i deres læringsproces. Idet gulvskærme er større end et almindeligt interaktivt whiteboard det kan være helt op til 12 m 2 er der bedre mulighed for, at flere elever kan arbejde og spille sammen samtidigt. Arbejdet på den interaktive gulvskærm lader eleverne bruge kroppen og giver et godt engagement til undervisningen, da eleverne bl.a. har mulighed for selv ved hjælp fra computersoftware at udvikle læringsspil til deres klassekammerater. 2 Et community er et virtuelt interessefællesskab, hvor brugerne kan udveksle erfaringer og dele fx filer om et fælles emne. I et IWB community vil brugerne typisk udveksle erfaringer om brug af IWB samt dele selvudviklede materialer til brug for undervisningen. 3 Fra Interaktive tavler forbedrer kvaliteten af undervisningen, fra EMU:

4 Elektroniske stemmebokse En elektronisk stemmeboks er i det små introduceret på de danske skoler. De er små elektroniske fjernbetjeninger, som giver eleverne mulighed for at deltage i afstemninger i klassen, som læreren så har mulighed for at følge på det interaktive whiteboard. Herunder ses et eksempel på en elektronisk stemmeboks, som købes i klassesæt. Stemmeboksen kan bruges til at stemme om faglige resultater, samt til at få eleverne til at deltage og give deres mening til kende i meningsmålinger, som kan danne basis for en debat i klassen. Hvordan kan værktøjet bruges, og hvilke fordele har det? Læreren kan bruge stemmeboksen til at følge den faglige progression i klassen. Ved brug af stemmeboksen er det forholdsvis let at tjekke, om alle elever er med. Fx kan læreren udarbejde en lille test på whiteboardet, som alle elever svarer på ved hjælp af stemmeboksen. Fordelingen af svarene vises igen på whiteboardet, og læreren har mulighed for at se, om eleverne har opnået et tilfredsstillende resultat, og dermed planlægge sine næste lektioner herefter. Den enkelte elevs resultat kan både være anonym og specifik, og resultaterne kan som oftest eksporteres til fx excel-regneark. Dette giver eleverne mulighed for at deltage mere aktivt i timerne, idet alle elever kan være med til at besvare et spørgsmål, og alle kan give deres mening til kende i en debat. Dette sikrer, at fx en mere stille elev også høres, idet det man kan give sin mening til kende, uden at man skal række hånden op.

5 Mobiltelefon og e-bag Mobiltelefonen er efterhånden også ved at vinde indpas på mange skoler. I Danmark har en del skoler bl.a. benyttet systemet e-bag den digitale skoletaske. Det er et system, hvor eleverne via bluetooth i deres mobiltelefon automatisk kobles op på det interaktive whiteboard i klassen. Herfra har de adgang til deres egen personlige mappe og eventuelle fælles mapper både for klassen og for grupper. I mapperne ligger de materialer, eleverne og lærerne har placeret der. For elevernes vedkommende kan det være billeder eller video, de har optaget med telefonen eller dokumenter i form af opgaver, de har arbejdet på. Lærerne placerer fx lektieopgaver i elevernes mapper, som dermed altid har adgang til deres materialer. Hvordan kan værktøjet bruges? Eleverne har med e-bag som redskab adgang til nemt og bekvemt at koble på deres egen system både i skolen på whiteboards og pc ere samt deres hjemmepc er. Deres egen mobiltelefon, som altid er ved hånden, og som altid er fuldt opladet, fungerer således som en databaseadgang til deres billeder, lyd og film optaget med telefonen. Billederne, lyde og videosekvenser er en måde at dokumentere læringen på for eleverne. De bruger deres egen personlige mobil og dens mange faciliteter til arbejdet med rapporter, præsentationer og andre afleveringer, hvor det ellers ville have været svært at formidle det lærte. Denne type af mobilbrug, som også kaldes egen materialeproduktion, giver eleverne mulighed for at tage det, der sker udenfor klasseværelset, med ind i deres afleveringer og dermed give dem et større ejerskab over læringen. Mobilens lydoptager kan fx bruges som diktafon til interviews, der skal laves. Videooptageren kan fx bruges til at filme eget værelse som et supplement til en tilhørende beskrivelse på tysk, og billeder taget af bygningsværker i byen kan nemt lægges ind i en projektrapport. Overførsel fra mobiltelefonen til skolens pc kan foregå via bluetooth og kan dermed gøres uden fordyrende omkostninger som fx ved sms er og mms er. Hvilke fordele har værktøjet? Generelt er eleverne glade for at kunne bruge deres mobiltelefoner som redskab i læringssituationerne. Det er et redskab, de kender og bruger rigtig meget i deres i fritid. Hos lærerne er meningerne stadig delte. Der findes endnu skoler, der forbyder tændte mobiltelefoner i undervisningen og dermed gør integrationen noget svær.

6 Undervisningsministeren har dog senest opfordret til, at skolerne skal inddrage mobiler i undervisningen, og tendenserne peger efterhånden også i retningen af en større inddragelse. Det er dog stadig primært som et redskab til dokumentation, mobilen inddrages. Når det kommer til programmer udviklet til mobilen til brug i grundskolen, er der stadig et langt stykke endnu. Programmer kan fx være opslagsværker og små quizzer og test, som eleven kan tage frem, når behovet er der. Læs mere om mobiltelefonen og brugen heraf i undervisning i temahæftet Vejledning om mobil e-læring introduktion til mobil e- læring. 4 Nintendo Wii En Wii er en spilkonsol, der kobles til et tv eller en fremviser i form af et whiteboard, hvor spilleren ved hjælp af fjernbetjeninger navigerer i 3d. Det er muligt at spille flere mod hinanden, og idet man står op foran konsollen og manøvrerer i 3d, får man brugt hele kroppen til at spille med. Med et tilkøb af en wii fit-plade, kan man som spiller stå på en plade, der registrerer balanceevne og bevægelser og dermed spille sportsspil, hvor hele kroppen udfordres og motioneres. Hvordan kan værktøjet bruges? Wii en er ikke meget brugt i selve undervisningen herhjemme endnu, men i udlandet er der eksempler på, at man i bl.a. idræt og musikundervisningen har trukket wii en. En skole i Skotland har købt 7 wii s og 28 fjernbetjeninger dertil til brug for idrætsundervisningen 5, og i USA er der skoler, der har i musikundervisningen bruger Wii s musikspil Wii music, hvor eleverne har mulighed for at afprøve alle slags musikinstrumenter og kan spille sammen. I Danmark er det dog primært stadig i SFO erne, at Wii en benyttes. Den giver her børnene mulighed for at spille computerspil der som oftest er et af de store hit i SFO en, men samtidig får de brugt kroppen og kommer dermed af med noget energi. En meget fin kombination til de børn, der ellers er svære at få aktiveret, og som ellers helst kun sidder bag computerskærmen. Hvilke fordele har værktøjet? Wii har den helt store fordel, at næsten alle børn som udgangspunkt 4 dcjeqwjzek4u&reloaded=1 5

7 elsker at spille og dermed ser Wii spillet som et frirum, hvor der kan eksperimenteres. Der ligger altså en høj motviationsfaktor til grund for brugen af Wii i undervisningen. Som lærer har man fx i idræt mulighed for at lade eleverne afprøve nogle forskellige sportsgrene virtuelt, som ellers ikke ville være mulige at prøve enten fordi de kræver særlige redskaber og arealer som fx tennis, eller fordi det som fx boksning kan være farligt at slippe eleverne løs i virkeligheden. Nintendo DS En Nintendo DS er en lille håndholdt spilkonsol. Et slags bib-bibspil, hvor man har mulighed for at skifte spillene ud, og som i øvrigt indeholder en helt masse flere muligheder end blot at hoppe op og ned og bevæge sig frem og tilbage. En Nintendo DS er at finde på rigtig mange børneværelser rundt omkring i landet og det, der traditionelt spilles på dem, er forskellige typer af spil det være sig alt fra meget simple spil til børn, til mere avancerede spil, der også spilles på de større spilkonsoller. Hvordan kan det bruges? Der er lavet en større undersøgelse i Skotland, der har vist, at et af de spil, der kan købes til Nintendo DS - Brain Training from Dr. Kawashima' kan fremme skoleelevers matematikfærdigheder. Spillet træner hjernegymnastik og giver eleverne en umiddelbar feedback på hvert svar, de giver. Svarer de korrekt får de sværere spørgsmål, og svarer de forkert, bliver spørgsmålene lettere. Alle

8 spørgsmålene kræver logisk tankegang og høj koncentrationsevne, idet man svarer på tid. Den skotske undersøgelse viste, at de elever, der dagligt havde spillet Brain Training spillet i en halv time i 9 uger, klarede sig betydeligt bedre i en matematiktest end de elever, der havde modtaget traditionel undervisning i den daglige halve time. Nintendo DS er en meget lille spilkonsol, som er let kan ligge i et klassesæt, og som ikke fylder meget. Det er muligt at spille det, hvor man lige sidder eller står og kræver ikke hverken strøm, skærm eller printer. Konsollen er altså yderst mobil, og som tidligere nævnt har mange børn en derhjemme i forvejen, og er det sidste tilfældet, er det blot spillet, der skal indkøbes til en klasse, hvis man skulle have interesse i selv at afprøve spillet. I danske klasseværelser ses denne type af spil dog stadig primært på computeren og internettet, hvor diverse småspil også giver eleverne mulighed for at træne deres færdigheder. Derudover er der andre deciderede computerspil, hvor eleverne sidder bag ved skærmen og spiller fx Dansken Online. Her spiller eleverne et 3d rollespil, der foregår i jernalderen og her kan lære om den tid, samtidig med at de kan løse opgaver. Her kræver det dog noget mere materiel og tid for at kunne arbejde, men er så samtidig også en anden type af læring, idet der er tale om bl.a. kulturformidling. Hvilke fordele har værktøjet? Der er flere gisninger om, hvorfor et lille håndholdt spil kan have så stor en indflydelse på indlæringen af matematik. En af begrundelserne er nok, at eleverne er meget motiverede for at arbejde med den lille spilmaskine. Derudover giver det eleven rigtig meget at kunne udfordre sig selv, at få lov til at spille på præcist ens eget niveau og ikke mindst at få umiddelbar feedback på, om man har svaret korrekt eller forkert. Alle disse ting kan Nintendo DS s lille spil give eleverne, men en øvebog med træningsopgaver kan ikke. Denne type af spil, hvor eleverne kan træne færdigheder, kan altså med stor fordel benyttes i de fag i folkeskolen, hvor eleverne har behov for at indlære denne type af færdigheder, som en basisviden til et fag. Spillene har den store fordel, at næsten alle elever synes, det er motiverende i sig selv at kunne få lov til at lege i timen. Nogle elever bliver endog så grebet af spillene, at de selv vil fortsætte med det derhjemme. Lærerne har altså meget engagerede elever, der hellere end gerne vil træne deres matematik.

9 Afrunding For at kunne benytte disse nye it-teknologier i skolerne rundt i landet, er det nødvendigt også at kigge på de materialer, der benyttes på dem. Har en klasse adgang til et IWB, en Wii, elektroniske stemmebokse og deres egen mobiltelefoner, skal de materialer, der bruges, være tilpasset medierne, og der skal ligge didaktiske overvejelser til grund for at trække dem ind i de forskellige fag. Mange lærere har allerede trukket de nye teknologier og programmer ind i klasseværelserne det har de gjort ud fra betragtninger om, at det motiverer eleverne at bruge it, og det anses som et godt supplement til den almindelige undervisning. Dette er nogle af konklusionerne fra rapporten It i skolen af Danmarks evalueringsinstitut. 6 Rapporten gør opmærksom på problemet herved og peger på, at lærerne bør bruge it ud fra fag-didaktiske synspunkter. Lærerne skal altså i højere grad sikre, at de it-teknologier, redskaber og programmer, der trækkes ind i undervisningen, også benyttes hensigtsmæssigt, fordi det netop har en relevans i forhold til at nå den enkelte elev med det rette faglige indhold og i det rette medie. Den erkendelse, som lærerne skal komme frem til, er, at de ikke skal vælge at trække whiteboards og programmer ind i undervisningen, fordi det fænger eleverne bedre. Det vil det i givet fald kun gøre, indtil nyhedsværdien har lagt sig, og det igen bare er kedeligt. I stedet for skal lærerne vælge disse teknologoer og programmer, fordi de lige præcis betyder, at et fagligt emne kan formidles på den måde, der sikrer, at eleverne som helhed får mest ud af læringssituationen. Har du fået lyst til at lære at bruge it-værktøjer i din undervisning, kan du finde oplysninger om kurser udbudt af VidenCenter for e-læring på følgende side: klik herefter på Certificering i topmenuen. 6 It i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver, 2009, af Danmarks Evalueringsinstitut.