Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling,
|
|
- Simone Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 udsat m/k Mænd ingen adgang Kvindespecifik behandling er nødvendig Stoffri døgnbehandling opfattes som regel som kønsneutral en tilgang, der får os til at overse deforskelle, der eksisterer mellem de to køn, og de særlige problematikker, som gør sig gældende for både mænd og kvinder i behandlingssystemet. kontakt med og indsats over for gravide kvinder og mødre med rusmiddelproblemer 1. De stoffrie døgnbehandlinger i Danmark er langt hen ad vejen kønsneutrale mænd og kvinder indskrives på lige fod og behandles for deres afhængighed af stoffer. Metoderne er forskellige, alt efter hvilken institution man indskrives på, men fokus er stoffri behandling. Umiddelbart giver det mening mænd og kvinder har det samme ønske: at blive stoffri. AF CHARLOTTE LØVSTAD Kathrine Bro Ludvigsen rejste i STOF nr. 14 spørgsmålet, hvorfor et specifikt fokus på kvinder i udsatte-systemet er nødvendigt? Denne tråd tages op i denne artikel, hvor der vil blive argumenteret for, hvorfor et stoffrit døgnbehandlingstilbud kun for kvinder er nødvendigt. Det er et brud med den tradition, som eksisterer på det stoffrie døgnbehandlingsområde, hvor normen er kønsneutrale behandlingsinstitu- Kønsopfattelser har en afgørende betydning Men så alligevel mænd og kvinder er forskellige. Forståelse og opfattelsen af mænd og kvinder er forskellige. Historisk beskrives mænd ofte som stærke, maskuline og virile, der aktivt kan have en afvigende adfærd. Kvinder beskrives ofte som svage og skrøbelige væsener, der passivt befinder sig i risikozonen for at få en afvigende adfærd. Det er kønsopfattelser, som blandt andet kommer til udtryk gennem de institutioner, som vi er i kontakt med 2. Der eksisterer en række forestillinger om, hvilke sociale roller og normer mænd og kvinder skal indgå i og overholde 3. Det er ikke neutrale beskrivelser, men særlige problemtioner. Dette udfoldes blandt andet i følgende citat: Tilgange og tilbud inden for stofbehandling, der rutinemæssigt tager forbehold for eller hensyn til klienters køn eller kønnede erfaringer og belastningsniveau, er altså (endnu) ikke et integreret element i de gængse behandlingsformer, hverken herhjemme eller i andre lande. Dog er der ét område, hvor kvinders brug af rusmidler i stigende grad er blevet tildelt høj prioritet, og hvor kvinder sættes i centrum. Det drejer sig om og sigter på opsporing, scanpix 27
2 forståelser eller problemidentiteter, som også forekommer inden for systemet og er skabt i den specifikke institutionelle kontekst de indgår i. Eksempler på disse kategorier eller pro blemidentiteter kan f.eks. være hjemløse, misbrugere, kontanthjælps modtagere m.m. 4 Disse kategorier eller problemidentiteter har en afgørende betydning for, hvordan hver enkelt sag håndteres. Når vi laver kønsneutral behandling, overser vi de forskelle, der eksisterer mellem de to køn. Dette kan betyde, at vi overser de særlige problematikker, som gør sig gældende for både mænd og kvinder i behandlingssystemet. Barrierer for at søge behandling Der eksisterer en række barrierer for, at kvinder søger stoffri behandling. De kan deles op i følgende tre grupper: 1. Systembarrierer Antagelsen er, at kvinders særlige problematikker overses, blandt andet fordi der eksisterer en kønsulighed i behandlingssystemet. Servicestyrelsen oplyser, at kønsfordelingen i stoffri behandling er ca. 75 % mænd / 25 % kvinder 5. Kvinderne er underrepræsenteret i de stoffrie behandlinger, og denne kønsulighed kan resultere i, at kvindernes særlige problematikker overses, og dermed udsættes kvinderne for en skjult og utilsigtet diskrimination. Det kan også få den konse kvens, at kvinderne har sværere ved at vælge stoffri behandling, hvilket rejser spørgsmål om, hvor de passer ind, og hvor deres særlige behov bliver tilgodeset? 6 2. Strukturelle barrierer Ofte er det en lang proces for kvinder at træffe beslutningen om at vælge stoffri behandling. Erfaringsmæssigt er mænd ofte hurtigere til at træffe beslutningen om at tage i stoffri behandling, ofte begrundet i, at deres misbrug er eskaleret voldsomt, at de har en dom hængende over hovedet, at det nu bare er for meget, og nu gider jeg sgu ikke mere eller andre forhold, som gør, at det pludseligt opleves som presserende at blive stoffri. Dette gør sig ikke gældende i helt samme grad for kvinderne. De bruger lang tid på at overveje, om de vil / tør / kan vælge stoffri behandling, samtidigt med, at de bruger mange ressourcer og energi på at bekymre sig om deres nære relationer hvordan skal de klare den, når de er væk, hvem sørger for børnene etc. Når kvinderne så har truffet beslutningen, er det afgørende, at de kommes i møde og ikke føler sig sat på et sidespor. Er der for lang ventetid, fra kvinden er visiteret, til hun indskrives i stoffri behandling, kan det have som konsekvens, at motivationen ikke kan fastholdes og at hun vælger den stoffri behandling fra. Det kan bl.a. være, fordi angsten / utrygheden for det ukendte, tidligere dårlige erfaringer, ændringer i det tætte netværk eller andre forhold sætter sig igennem i perioden med ventetid. Andre strukturelle barrierer såsom geografisk placering af behand- lingssted, mulighed for kontakt med netværk, behandlingsformen på stedet etc. kan også spille en central rolle for kvinder i forhold til at vælge stoffri behandling. 3. Sociale og kulturelle barrierer Samfundets syn på kvinder og på kvinders brug af illegale stoffer, de normative forventninger til kvinder og den rolle, de skal udfylde, kan også have en betydning for, om kvinder vælger stoffri behandling. Disse forventninger kan også sætte sig igennem i systemet, hvilket kan få den konsekvens, at kvindens oplevelse af at bryde de normative forventninger i forhold til at være kvinde, mor, datter, partner etc. forstærkes af systemets oplevelse af hende. Når kvinden ser sig selv med systemets øjne, kan der ske en udbygning af den skyld og skam, hun har med sig. Oplever hun at føle sig stemplet som afviger i systemet, kan det være en barriere for, at hun vælger stoffri behandling, og det kan være med til, at kvinden udstødes yderligere. Endelig skal det ikke underkendes, at den måde kvinden (og manden) mødes af systemet på, når hun ønsker stoffri behandling, kan have en stor indflydelse på det efterfølgende forløb. Oplever hun, at ønsket om stoffri behandling modtages i en inkluderende, støttende og lyttende ånd, kan det betyde, at kvinden er langt mere motiveret for at indgå i et forløb, end hvis hun oplever sig afvist og dømt af systemet. Det første møde kan derfor være afgørende i forhold til, om kvinden føler sig Denne artikel er ment som et indspark i debatten om, hvorfor et kønsspecifikt fokus er nødvendigt i udsatte-systemet. Den er på ingen måde fyldestgørende, men repræsenterer de overvejelser og forståelser, Højløkke Behandlingscenter har arbejdet med i forløbet op til etableringen af sit Kvindebehandlingscenter. Yderligere oplysninger eller ønsker om at få uddybet synspunkter er altid velkomne. Se nærmere på eller ret henvendelse til centerleder Klaus Schønfeld ks@hojlokke.dk Artiklens første del omhandler de særlige problemstillinger, som gør sig gældende for kvinder. Denne del bygger både på praksiserfaringer på feltet, som spænder over afklaring, visitation til og gennemførelse af stoffri døgnbehandling, herunder erfaringer med opfølgning af forløbet som kommunal forpligtelse og forskning på området. Den anden del af artiklen bygger på de første spæde erfaringer, som er indhentet på Kvindebehandlingscentret både i fasen omkring kortlægning af behov og efterspørgsel og derudover erfaringerne efter åbningen 1. januar Stof 15
3 mødt og inkluderet eller ekskluderet og afvist 7. Motivation for behandling Som nævnt ovenfor ønsker både mænd og kvinder stoffri behandling, men deres motivation for stoffrihed bunder groft sagt i to forskellige forståelser. Mændene ønsker det ofte af hensynet til sig selv, hvor kvinderne ønsker stoffrihed af hensyn til andre 8. Kvinder ønsker stoffrihed, fordi de ønsker at blive bedre i stand til at tage sig af barn / børn, og / eller de ønsker at være noget mere for andre tætte relationer. Kvinder ser ofte ikke deres stofmisbrug som det primære problem. Det er et problem blandt flere, hvor de nære relationer ofte fylder en betragtelig del. Tætte relationer er afgørende for kvinder. Det har også en betydning for kvinders søgning til stoffri behandling. Det vil ofte være sådan, at når kvinders partnere søger stoffri behandling, så vil det have en afgørende betydning for, at kvinder søger stoffri behandling. Omvendt set gør det sig også gældende, at ønsker kvinders partnere hverken selv at søge stoffri behandling, eller at hun søger stoffri behandling, så vil det ofte afholde hende fra at søge stoffri behandling, med mindre hun er på vej væk fra forholdet alligevel. Kvinden vil ofte følge mandens ønske langt hen af vejen 9. En altovervejende grund til at søge stoffri behandling og have lyst til og et ønske om at ændre sit liv vil ofte være forbundet med graviditet. Gravide kvinder er motive- ret for at ændre deres liv! Dette er dog ofte kombineret med en angst for systemets reaktion, idet kvinder har en erkendelse af, at kombinationen gravid og aktivt stof(mis)brug ikke er en holdbar kombination. Dette resulterer i, at kvinderne har en angst for, hvordan systemet vil håndtere graviditeten og stof(mis) bruget. Dette knytter også an til systemets normative forventninger til kvinder og det herskende samfundssyn på gravide. Stofmisbrugere, der bliver gravide, vil ofte ses som uansvarlige og egoistiske og skal kæmpe bravt for at blive anerkendt for deres ret til at være mødre og dermed også deres ret til at tage vare på eget barn, hvis dette er muligt. Graviditet Kvinder bliver gravide, og kvinder bliver mødre. Gravide kvinder med et aktivt stof(mis)brug er særligt sårbare og udsatte, hvilket også betyder, at det ufødte barn er særligt udsat 10. Graviditeten vil ofte være indgangsvinklen til en meget tættere kontakt til systemet. Det er den enkelte kvindes tidligere erfaringer med systemet, som er afgørende for, hvor hurtigt kvinden tager kontakt til systemet. Hvis hun har positive erfaringer, vil hun ofte tage hurtigere kontakt og bede om hjælp, end hvis hun har negative erfaringer. En tidligere negativ kontakt kan betyde, at kvinden undgår kontakt med systemet så længe som muligt 11. Denne kontakt med systemet kan udgøre en potentiel risiko for, at kvinden stigmatiseres yderligere, og at kvindens oplevelse af skyld og skam forværres. Risikoen er, at systemet fastholder fokus på kvindens problemidentitet som misbruger, hvilket kan betyde, at systemet ser kvinden som egoistisk, uansvarlig og ude af stand til at varetage sit barns tarv. Samtidigt kan denne moralske tilgang bevirke, at kvinden oplever sig selv som stærkt afvigende og føler en stor skyld og skam over, at hun er blevet gravid. Denne proces kan være medvirkende til, at kvinden trækker sig væk fra systemet. Dette sammenholdt med, at den behandlingsmæssige indsats kan opleves som massiv og voldsomt indgribende, kan betyde, at forløbet opleves som ekskluderende og stigmatiserende i stedet for inkluderende og støttende 12. Manglende viden i systemet kan desuden betyde, at kvinden får en utilstrækkelig behandling i forhold til den indsats, der vurderes nødvendig. Risikoen er, at kvinderne i et sådan forløb oplever, at de ikke følger de normer, som er i overensstemmelse med de fremherskende i samfundet og dermed stemples som afvigere. Når kvinden ser sig selv gennem andres øjne i et sådan forløb, kan hendes situation forværres, både i form af et eskalerende misbrug og en forværring af hendes indre følelsesliv, idet hun oplever det som en lang række af nederlag 13. Det er derfor af afgørende betydning, at forløbet omkring kvinden, hendes graviditet og ufødte barn bliver støttende, respektfuldt, gennemsigtigt for kvinden og med et højt informationsniveau, hvor kvinden kontinuerligt inddrages i de 29
4 fakta om: Højløkke Kvindebehandling Åbnet 1. januar pladser. 18 år og opefter. CENAPS-modellen. Mulighed for psykiatrisk udredning. Mulighed for eksternt forløb med psykolog. Forældreevneundersøgelse kan gennemføres. Mulighed for at indskrive gravide misbrugere. Mulighed for at nedkomme under forløbet. Mandebehandling Åbnet 1. januar pladser. 18 år og opefter : 12 trins / systemisk / psykodynamisk model Siden 2004: CENAPS- modellen Mulighed for 78 afsoning. Mulighed for at arbejde med antisocial/ kriminel adfærd. CENAPS-modellen CENAPS-modellen består af følgende 8 elementer: Vurdering og behandlingsplanlægning. Problemløsende gruppeterapi. Tilbagefaldsforebyggende rådgivning. Håndtering af benægtelse. Håndtering af antisociale personlighedstræk. Kognitiv restrukturering af afhængighed. Tilbagefaldsforebyggende terapi. Rådgivning i primær helbredelse. forskellige behandlingsindsatser. Det kræver også, at de forskellige aktører koordinerer og samarbejder tværfagligt omkring sagen. Prostitutions- og overgrebsproblematikker kan overses Kvinder har i langt højere grad prostitutions- og overgrebsproblematikker med sig. Kvinder har et ofte modsætningsfyldt forhold til det modsatte køn. Dette er et vigtigt arbejdspunkt i stoffri behandling. Der skal skabes et rum, hvor det er muligt at arbejde med disse meget svære og voldsomme problematikker, som ofte har traumatiseret kvinden voldsomt. Mænd til stede i behandlingsmiljøet kan gøre det meget svært (næsten umuligt) for kvinden at arbejde med disse problematikker: Det kan være svært at løsrive sig fra sin egen problemforståelse i forhold til det modsatte køn, og samtidigt kan det være svært at ændre sin rolle og igen sin egen forståelse og positionering i forhold til det modsatte køn. Dette kombineret med kønsuligheden i systemet - en problemforståelse, der primært bygger på mænds erfaringer, og en behandlingsform, som ikke er direkte målrettet kvinder - kan betyde, at det ofte er svært at arbejde med disse problematikker, som er nødvendige i forhold til at opnå og fastholde stoffrihed. Den koordinerende funktion Uanset om der er tale om en gravid misbruger eller ej, er det centralt, at den stoffri døgnbehandlingsinstitution påtager sig rollen som koordinator af kvindens forløb. Det er naturligvis særlig vigtigt, når kvinden er gravid, idet langt flere instanser er inddraget, og der er et meget stort hensyn til det ufødte barn. Når forløbet omhandler en gravid stofmisbruger, tager sundhedssystemet ofte udgangspunkt i den interventionsmodel, som familieambulatoriet på Hvidovre Hospital har udviklet 14. Eftersom det er centralt at koordinere de relevante aktører, både enkeltvis i forhold til kvinden, men også tværfagligt, er en vigtig opgave for behandlingsinstitutionen at hjælpe kvinden til at bevare et overblik over sin sag og samtidigt hjælpe hende til at prioritere hvornår hvad er vigtigt i forhold til min sag, og hvornår skal jeg gøre hvad i forhold til de forskellige aktører. Det kan være et kaotisk og voldsomt indgribende forløb, som samtidigt også kan være et meget følelsesmæssigt belastende forløb, idet kvinden vil arbejde både med stabilisering og / eller stoffrihed 15 og samtidigt skal holde fokus på sin graviditet. Derfor vil det være af afgørende betydning, at kvindens kontaktperson på behandlingsinstitutionen er i stand til at skabe gennemsigtighed, forudsigelighed og overblik over forløbet. Det er vigtigt at minimere både barrierer og uforudsigelighed for at hjælpe kvinden til at fastholde fokus på de to centrale dele i hendes liv: stabilisering / stoffrihed - og graviditeten. Et højt informationsniveau er afgørende i forhold til at sikre kvinden indsigt og overblik over eget forløb. Det vil sige, at kvinden informeres om de mulige konsekvenser af hendes aktive stofmisbrug. Det være sig skader på barnet, iværksættelse af forældreevneundersøgelse efter fødslen, iværksættelse af diverse støtte- og kontrolforanstaltninger i forhold til hendes nye opgave som mor med andre ord, kvinden skal orienteres om både rettigheder og pligter og fremtidige muligheder og konsekvenser i hendes nye rolle som mor. Det tværfaglige samarbejde og koordineringen af kvindens sag gør sig også gældende, når det drejer sig om en kvinde, som ikke er gravid. Det er afgørende, at kvinden støttes i at fastholde fokus på sin stabilisering / stoffrie behandling, når hun er indskrevet i stoffri behandling. Derfor er en vigtig opgave for behandlingsinstitutionen også at rydde de 30 Stof 15
5 førnævnte barrierer af vejen i form af at hjælpe med at skabe forudsigelighed, gennemsigtighed og overblik over alle aspekter af kvindens liv, det være sig økonomi, samarbejde med forvaltningen, samværs- / forældremyndighedssager, netværksarbejde m.m. Dette gør sig naturligvis ikke kun gældende for kvinderne, men også for mændene indskrevet i stoffri behandling. Højløkke etablerede i 2000 en specifik stoffri mandebehandling i erkendelse af, at der er særlige problematikker, som gør sig gældende kun for mænd, og som de har behov for at arbejde med, uden at der er kvinder til stede. Det gav bedre muligheder for at udvikle kvaliteten af tilbuddet, og samtidigt gav det mændene mulighed for at smide facaden. Tanken var også at minimere kæresteforhold i behandling. Ved kønsneutral behandling har der altid været mulighed for at flytte fokus fra behandling over på en kæreste. Erfaringerne fra mandebehandlingen har vist, at mændene rent faktisk ikke mister deres evne til at finde en kæreste. Når det sker, f.eks. efter nogle måneders behandlingsforløb, viser erfaringerne også, at de ofte vælger en kæreste med et højere funktionsniveau, hvilket typisk resulterer i færre tilbagefald. Det var og er tydeligt, at et kvindefrit miljø giver mænd nogle andre muligheder for at arbejde med blandt andet deres sårbarhed, deres hårde facade og deres kompenserende adfærd. De mænd, der er og har været indskrevet på Højløkke, har gang på gang givet udtryk for, at et kvindefrit miljø har været en medvirkende faktor til, at behandlingsforløbet er blevet en succes. Disse erfaringer, suppleret med en periode med fokus på kvindespecifikke problemstillinger, betød, at Højløkke tog springet og åbnede et behandlingscenter kun for kvinder pr. 1. januar Med baggrund i ovenstående er de centrale fokuspunkter på Højløkke Kvindebehandlingscenter følgende: Der er ansat kvindelige terapeuter og kvindelige rollemodeller. Der er en kontaktperson på hvert forløb, som har en koordinerende funktion i forhold til klienten. Det er muligt både at nedkomme og efterfølgende være indskrevet med det nyfødte barn på Højløkke, hvilket betyder, at kvinden og barnet vil være i trygge omgivelser under afklaringsforløbet omkring fremtiden. Det er et mandefrit miljø, som betyder, at kvinden kan arbejde med sine særlige problematikker, sin egen problemforståelsen uden at blive fasthold i en bestemt rolle i forhold til det modsatte køn. Der er mulighed for at gennemføre samkvem på institutionen. Far og / eller partner kan gennemføre en stoffri behandling sideløbende på Højløkkes Mandebehandlingscenter, hvilket giver mulighed for både at inddrage far i forløbet, men også at arbejde med par-delen i det stoffri behandlingsforløb. Det giver et fælles fundament at bygge stoffriheden på, idet begge centre arbejdet efter CENAPS-modellen, hvilket betyder et fælles sprog og en fælles referenceramme. CENAPS-modellen 16 er en ikkekonfronterende metode, hvilket kvinder ofte profiterer bedre af. De første indskrevne kvinder på har givet udtryk for, at det er nemmere at skabe tryghed og tillid, når der ikke er mænd til stede. Det tager kortere tid at åbne op for det svære, og de oplever, at der er mere ro i behandlingen. Derudover understreger de første forløb, at det både tager længere tid at træffe beslutningen for kvinderne om at indgå i et stoffrit forløb, og at forløbet hurtigt afbrydes, hvis de træffer beslutningen for andres skyld uden selv at være med i det. CHARLOTTE LØVSTAD SOCIALRÅDGIVER, AFDELINGSLEDER PÅ HØJLØKKE KVINDEBEHANDLINGSCENTER Afsluttende bemærkninger Et stoffrit behandlingstilbud kun for kvinder er nødvendigt, hvis kvinder skal have mulighed for at bryde gamle mønstre og arbejde med deres særlige problematikker i forhold til fx traumer eller overgreb. På et mere overordnet samfundsmæssigt og politisk niveau er det centralt, at der arbejdes for kvinders ligestilling, hvilket også betyder en anerkendelse af kvinders særlige problematikker og samtidig en anerkendelse af den reelle kønsulighed, som pt. eksisterer i døgnbehandlingssystemet. Etablering af er et skridt i den rigtige retning mod at skabe forandring. REFERENCER 1 Køn og stofbrug: Kvinder og behandling, af Helle Vibeke Dahl og Mads Uffe Petersen, Center for Rusmiddelforskning Representation of the Young, af Christine Griffin At skabe en klient, institutionelle identiteter i socialt arbejde, redigeret af Nanna Mik-Meyer og Margaretha Järvinen, kap. 1, Hans Reitzels Forlag Som 3. 5 Denne kønsfordeling afspejler den generelle kønsfordeling i behandlingssystemet og den generelle kønsulighed. Fokus er her den stoffri døgnbehandling. 6 Hvorfor er et specifikt fokus på kvinder i udsattesystemet nødvendigt? Af Kathrine Bro Ludvigsen, STOF nr. 14. Vinter 2009/ Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, af Søren Juul og Peter Høilund, Hans Reitzels Forlag Som 1. 9 Som Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. Sundhedsstyrelsen Graviditet og misbrug. Statusrapport 2006, af Helle Vibeke Dahl og Dorte Hecksher, Center for Rusmiddelforskning, Som Som Som Alt efter hvornår kvinden indskrives i stoffri behandling i hendes graviditetsforløb, kan hun være i gang med sanering af sidemisbrug og dertilhørende stabilisering på metadon. Har hun været indskrevet i en længere periode før fødselstidspunktet, kan hun være nedtrappet og dermed i gang med stoffri behandling. 16 Se faktaboks for yderligere oplysninger. 31
Mænd ingen adgang. STOF nr. 15, 2010
STOF nr. 15, 2010 FAKTA Denne artikel er ment som et indspark i debatten om, hvorfor et kønsspecifikt fokus er nødvendigt i udsattesystemet. Den er på ingen måde fyldestgørende, men repræsenterer de overvejelser
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereREGIONALE FAMILIEAMBULATORIER
REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne
Læs mereAARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG
KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6
Læs mereB I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereSamarbejdspartnere. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København
Samarbejdspartnere Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Center for Rusmiddelbehandling København Velkommen til Enghavevej Denne pjece er til dig som professionel samarbejdspartner, der overvejer
Læs mereJordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1
Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare
Læs mereGang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper.
INVITATION til Seminar - om faglige balancegange og afvejninger i indsatsen til gravide kvinder med stofproblemer De fleste professionelle drømmer om at kunne hjælpe den gravide kvinde med stofproblematikker
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereStofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv: Fokus på stofbrugere som ikke modtager behandling
Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv: Fokus på stofbrugere som ikke modtager behandling KABS VIDEN Stofmisbrug 2017 Lars Fynbo 14. marts 2017, kl. 10.45-11.15 Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv:
Læs mereUdgangspunktet for relationen er:
SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereTilbud til sårbare børn og unge
Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;
Læs mereDøgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere
Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereFormiddagens program
Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?
Læs mereMisbrugspolitik i Rebild Kommune
i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereNotat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker
Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk
STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER
Et liv uden styrende rusmidler HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen Mål og målgruppe Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen
Læs mereVisitation til de særlige pladser - information til den kommunale medarbejder
Psykiatri Visitation til de særlige pladser - information til den kommunale medarbejder Denne pjece er til den kommunale medarbejder, der overvejer at visitere en borger til de særlige pladser i Region
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs mere1.Egen bolig/støtte i egen bolig
.Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereForebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier
Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier May Olofsson overlæge og leder af Familieambulatoriet Region Hovedstaden og Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 2
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereRådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.
Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden
Læs mereEt spørgsmål om inddragelse
STILL FRA DOKUMENTAREN 'MONALISA STORY' Et spørgsmål om inddragelse Oplever brugerne, at de inddrages i døgnbehandlingen - og tillægges deres oplevelser betydning? AF CHARLOTTE VANGE LØVSTAD Denne artikel
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs mereKoordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereCENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER
CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER FOR MISBRUGSBEHANDLING - ALKOHOLBEHANDLING - BEHANDLING AF VOKSNE BØRN AF ALKOHOLIKERE - LÆGELIG BEHANDLING AF STOFMISBRUG - SOCIAL BEHANDLING AF STOFMISBRUG
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs mereDe friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume
De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereSamarbejdsaftale om Familieambulatoriet
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til borgere med stofmisbrug efter Servicelovens 101.
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:
Læs mereGadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014
Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereFaglig vejledning for socialrådgivere
Faglig vejledning for socialrådgivere 1. Baggrund...1 1.1. Social rådgivning og vejledning...1 1.2. Samarbejde med socialforvaltning og underretningspligt...2 1.3. Social anamnese...3 2. Tværfagligt og
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs
Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereForventningsangst. Når angsten er brugbar som overlevelsesstrategi.
Dagsorden Visitationsaftale i regionen Forventningsangst Forventningssamtalen målrettet de sårbare Den meningskabende kommunikation Afstemning af forventninger Afd. Instruks/ misbrugsgruppen Ud af huset
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereSundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år
Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereFamilieambulatorierne i Danmark
Familieambulatorierne i Danmark Nordisk Rusmiddelseminar 2015 27. august 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Etablering af familieambulatorierne i DK Grundlag for etablering
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereSYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP. 7. Juni 2019
SYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP 7. Juni 2019 Program 1. Alliancen og hvem er de unge v/susanne Pihl Hansen og Peter Jensen 2. De unges erfaringer med psykiatri, rusmidler
Læs mereUngebehandlingen Sofiehuset
Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereKvalitetsstandard. for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune
Kvalitetsstandard for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for
Læs mereSystemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide
Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mere