Årsberetning 2005 April 2006

Transkript

1 Årsberetning 2005 April 2006

2 Indhold Det frie marked skal hjælpes på vej 2 Energitilsynets opgaver Opgaverne i de enkelte sektorer 4 Andre myndigheder på energiområdet Ny lovgivning Tema De liberaliserede energimarkeder 8 Identifikation af barrierer for mere velfungerende markeder Fremadrettede tiltag Elsektoren Hvordan ser elsektoren ud? 14 Forsyningspligt Offentliggørelse af priser på hjemmesiden Fejl og mangler ved udveksling af måledata Energiselskabernes indberetning af oplysninger Naturgassektoren Hvordan ser naturgassektoren ud? 22 Incitamentsregulering for naturgasdistributionsselskaber Faktureringsforskrifter for naturgas Fjernvarmesektoren Hvordan ser fjernvarmesektoren ud? 26 Stikprøvekontrol i fjernvarmesektoren Prislofter for varme fra affaldsforbrændingsanlæg Nødvendige omkostninger ved køb af halm Nye gebyrsatser Nye gebyrsatser for alle tre energisektorer 31 Internationalt samarbejde Rammerne 32 Sekretariatets internationale aktiviteter Energitilsyn og sekretariat Energitilsynet 35 Sekretariatet Brugerundersøgelse Energiklagenævnet Økonomi Omkostninger og finansiering af Energitilsynets arbejde 40 Medlemmer af Energitilsynet 42 Energitilsynet Årsberetning 2005

3 Det frie marked skal hjælpes på vej Det er et kompliceret og langsigtet projekt at gøre energimarkedet til et velfungerende marked med den effektive konkurrence, som liberaliseringen af energisektoren tilstræber. Udviklingen i 2005 viste klart et behov for, at Energitilsynet fortsætter med at føre et aktivt, fremadrettet tilsyn med monopolselskaberne i den danske energisektor. Energitilsynet sætter i årsberetningen for 2005 fokus på nogle af de udfordringer, som energimarkedet stod overfor i Årsberetningen beskriver de vigtigste initiativer og aktiviteter, tilsynet har taget eller igangsat, som led i bestræbelserne på at understøtte liberaliseringen. Endelig løfter vi sløret for planerne for vores indsats i Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand for Energitilsynet Den langvarige sag om netselskabernes formidling af måledata til handelsselskaberne er et godt eksempel på, at markedet ikke regulerer sig selv. Fejl og mangler i dataene har stillet de kommercielle handelsselskaber ulige i konkurrencen, og det har været nødvendigt for tilsynet at gå ind i en tæt opfølgning og på denne måde bidrage til at løse problemerne, så markedet kan fungere. Udviklingen i 2005 har tillige vist, at forskellige træk ved detailmarkedet for både elektricitet og naturgas gør, at markederne kunne fungere bedre. Årsberetningens temaafsnit peger på forskellige grunde, der samtidig er med til at understrege nødvendigheden af, at Energitilsynet agerer aktivt i markedet, så forbrugerne undgår at komme til at betale for høje priser. Et moderne Energitilsyn kan ikke leve isoleret, men må være i stadig dialog med sin omverden myndigheder, brancheorganisationer, energivirksomheder og forbrugere. Som noget nyt har vi i år valgt at lade en stor erhvervskunde komme til orde i vores årsrapport. Vi har således bedt Dansk Supermarked A/S om at fortælle, hvordan de som en markant bruger har oplevet liberaliseringen af elmarkedet. Deres bedømmelse af markedet bekræfter, at der er et stykke vej igen, før at markedet for el for erhvervskunder er fuldt udviklet. I forbindelse med Energitilsynets regulering af monopolvirksomhederne spiller adgangen til at få behandlet klager over Energitilsynets afgørelser i Energiklagenævnet en væsentlig rolle. Energiklagenævnet har af forskellige grunde i en længere periode i 2005 ikke behandlet sager i normalt omfang. Da en række af de ventende sager er af principiel betydning for den fremadrettede regulering af energimarkederne, skaber den manglende behandling af disse sager en uhensigtsmæssig usikkerhed for markedets aktører. 2 Energitilsynet Årsberetning 2005

4 Energitilsynets sekretariat har i 2005 også været engageret i internationalt samarbejde. I den forbindelse søger vi at fremme arbejdet med forbedring af adgangen til transmission af elektricitet til og fra udlandet samt initiativer, som kan effektivisere detailmarkederne for elektricitet og naturgas. Efter Folketingsvalget i februar 2005 skiftede Energitilsynet ressortminister fra økonomi- og erhvervsministeren til transport- og energiministeren førte også en ny struktur for Energitilsynets sekretariat med sig. Sekretariatet varetages nu af Center for Energi, som er en enhed i Konkurrencestyrelsen, og Energitilsynet oplever fortsat en meget effektiv sekretariatsbetjening. I 2006 vil Energitilsynet fortsætte arbejdet for at skabe de bedst mulige rammer for energisektoren og de liberaliserede markeder. Vi vil gøre det ved at tage initiativer, der også inspireret af indlægget fra Dansk Supermarked A/S blandt andet kan bidrage til at skabe den nødvendige gennemsigtighed på markederne. Netop gennemsigtighed har vi identificeret som en afgørende barriere mellem den nuværende situation og et velfungerende liberaliseret marked. Også fjernvarmesektoren vil have vores store opmærksomhed i Midt i året forventer vi at kunne drage de første konklusioner af stikprøveundersøgelsen af sektoren, som allerede var under forberedelse ved årsskiftet. De emner, vi har valgt at tage op i vores årsrapport er udover at være med til at tegne billedet af aktiviteterne i beretningsåret en strømpil mod andre kommende opgaver og initiativer, Energitilsynet vil tage. Udfordringerne og barriererne for et velfungerende energimarked er talrige. Energitilsynets indsats alene kan ikke sikre fuldt effektive markeder i energisektoren. Det er i dette perspektiv, Energitilsynet aktivt vil arbejde for at udvide og styrke samarbejdet med andre relevante myndigheder, branchens organisationer og virksomheder. Vi har for alvor taget hul herpå i I 2006 og de efterfølgende år vil vi intensivere denne dialog. Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand for Energitilsynet Energitilsynet Årsberetning

5 Energitilsynets opgaver Energitilsynets opgave er overordnet at føre tilsyn med monopolselskaberne på energiområdet. Energitilsynet skal bidrage til, at energiforbrugerne husholdninger og virksomheder opnår rimelige og gennemsigtige priser og rimelige, ensartede og gennemsigtige leveringsbetingelser. Heri indgår også miljøhensyn. Energitilsynet regulerer infrastrukturen i el- og gassektorerne og adgangen til infrastrukturen. For de forsyningspligtige elvirksomheder udøver Energitilsynet desuden priskontrol, bl.a. ud fra et krav om stor forsyningssikkerhed. Desuden skal Energitilsynet foretage benchmarking af de regulerede virksomheder. Hvis det drejer sig om gennemsigtighed, kan Energitilsynets regler dog også gælde på de konkurrenceudsatte områder, fx offentliggørelse af priser og vilkår. Energitilsynets kompetence er afgrænset i de tre energiforsyningslove elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven og i loven om Energinet.dk. Opgaverne i de enkelte sektorer Elsektoren Elforsyningsloven er grundlaget for reguleringen af elsektoren. Loven fastsætter rammerne for, hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed opnås på det liberaliserede elmarked. Lovens formål er også at fremme effektiviteten i elsektoren bl.a. ved brug af benchmarking. Sektoren omfatter godt 130 virksomheder. Liberaliseringen af sektoren har gjort det nødvendigt med en ny selskabsstruktur i sektoren. Virksomhederne er derfor i dag opdelt i selskaber for henholdsvis produktion, net, systemansvar, transmission og handel. Samtidig er der kommet en række nye aktører på markedet. Energitilsynets opgaver er begrænset til de dele af sektoren, hvor elforsyningsselskaberne gennem bevillinger har erhvervet et monopol. Det vil sige net- og transmissionsvirksomhed. Netvirksomhederne er pålagt en særlig regulering. Hvis en virksomhed er en del af en større koncern, skal virksomheden udskilles som en selvstændig enhed for, at der kan opnås en hensigtsmæssig regulering. Reguleringen omfatter en regulering af selskabernes priser og dermed indtægter, kontrol af nyinvesteringer og sikring af producenternes åbne adgang til nettene. Reguleringen omfatter både distributionsnettene og de regionale transmissionsnet. 4 Energitilsynet Årsberetning 2005

6 Elleverandører med forsyningspligtbevilling leverer el til de kunder, som ikke udnytter det fri marked husholdningerne og mindre virksomheder. Disse leverandører er underlagt maksimale priser, som kalkuleres på basis af markedspriserne. Reguleringen er nærmere omtalt på side 17. Naturgassektoren Naturgasforsyningsloven er grundlaget for reguleringen af naturgassektoren. Reguleringen omfatter transmissions-, lager- og distributionsvirksomheder. Der er kun få virksomheder på de enkelte delmarkeder. I alt tæller sektoren ca. 10 virksomheder. Energitilsynet fører tilsyn med, at virksomhederne leverer til rimelige priser og på rimelige vilkår. Det gælder for de virksomheder, som ved bevilling (forsyningspligt) har fået til opgave at levere gas til de kunder, der ikke ønsker at udnytte muligheden for at skifte til en ny leverandør. Tilsynet fører også tilsyn med adgangen til transmissionsnettet, og med at adgangen til gaslagrene sker til rimelige priser og betingelser. Endelig reguleres naturgasdistributionsselskaberne. Selskaberne har siden starten af 2005 været underkastet en indtægtsrammeregulering, hvor der lægges loft over selskabernes indtægter. Samtidig pålægges selskaberne effektiviseringskrav, som bidrager til, at selskaberne bliver mere effektive og dermed også til lavere distributionspriser. Energinet.dk I 2005 blev statsvirksomheden Energinet.dk dannet som resultat af det energipolitiske forlig i 2004 ved en fusion af Eltra, Elkraft System, Elkraft Transmission og Gastra. Samtidig blev der etableret to datterselskaber: Eltransmission.dk A/S og Gastransmission.dk A/S. Fusionen skete med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Energinet.dk har det overordnede ansvar for el- og gassystemet i Danmark. Virksomheden skal bidrage til at indrette energimarkedet, så konkurrencen kan fungere til samfundets og forbrugernes bedste. Selskabet ejer bl.a. det overordnede gastransmissionsnet og elnet. Nogle af virksomhedens opgaver hører i andre lande til tilsynsmyndigheden. Efter de særlige regler for Energinet.dk, påser Energitilsynet dele af virksomhedens aktiviteter. Energitilsynet Årsberetning

7 Fjernvarmesektoren Fjernvarmesektoren adskiller sig fra de to andre sektorer. Den liberalisering, som er sket på naturgas og elektricitet, er ikke gennemført på varmeområdet. Det er ikke driftsøkonomisk fornuftigt at transportere fjernvarme over længere strækninger. Det har haft den effekt, at der ikke findes egentlige sammenhængende transmissionsnet for fjernvarme bortset fra Københavnsområdet, Århusområdet, Esbjergområdet og trekantområdet (TVIS). Fjernvarmeforsyningen sker derfor i et stort antal lokale monopoler. Sektoren omfatter ca. 600 virksomheder. Energitilsynet påser, at forsyningen sker til rimelige og gennemsigtige priser og betingelser. Efter varmeforsyningsloven skal fjernvarme sælges til, hvad det koster at producere og distribuere den det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. I den forbindelse afgør Energitilsynet, hvilke nødvendige omkostninger der kan indregnes i varmepriserne. Andre myndigheder på energiområdet Tilsynets opgaver grænser op til andre myndigheder, som også har kompetence på energiområdet transport- og energiministeren, der er den øverste ansvarlige på energiområdet, Energistyrelsen, Ankenævnet på Energiområdet, Energiklagenævnet og Konkurrencerådet. Transport- og Energiministeriets departement varetager kontakten til Folketinget, herunder til det Energipolitiske Udvalg, og har ansvar for lovgivningen på området mv. Energistyrelsens opgave er, at etablere de rette rammer og virkemidler for energiområdet, sikre forsyningssikkerheden med energi, og sørge for, at udviklingen sker på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Ankenævnet på Energiområdet sekretariatsbetjenes lige som Energitilsynet af Konkurrencestyrelsen. Ankenævnet behandler privates klager om køb og levering af ydelser fra energiforsyningsvirksomheder. Ankenævnet blev oprettet den 1. november 2004, som et privat ankenævn efter forbrugerklagenævnsloven. Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolkninger af lovgivningen. Konkurrencerådet har kompetence til at påse, at de liberaliserede virksomheder overholder spillereglerne i konkurrencelovgivningen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan rådet gribe ind. Konkurrencerådet har således i slutningen af 2005 grebet ind over for Elsam A/S prisfastsættelse. 6 Energitilsynet Årsberetning 2005

8 Konkurrencestyrelsen varetager (ligesom for tilsynet og ankenævnet) sekretariatsfunktionen for Konkurrencerådet. Der er ikke vedtaget ny lovgivning i 2005 af betydning for Energitilsynet. Ny lovgivning Tilsynet har i 2005 udstedt to bekendtgørelser: Bekendtgørelse om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår og bekendtgørelse om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår (nr. 770 og nr. 771 af 8. august 2005). I februar 2006 er der af transport- og energiministeren fremsat et lovforslag for Folketinget om ændring af en række bestemmelser i energilovgivningen herunder i elforsynings-, naturgasforsynings- og varmeforsyningsloven. Forslaget er generelt en opfølgning på det energipolitiske forlig om energispareindsatsen fra 10. juni 2005, men indeholder herudover bl.a. hjemmel for Energitilsynet til at bruge daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel. Energitilsynets ønske om hjemmel til tvangsbøder er nærmere omtalt i Energitilsynets årsberetning 2004, side 16. Energitilsynet Årsberetning

9 Tema De liberaliserede energimarkeder De senere år er der løbende sket liberaliseringer på det danske energimarked, således at de almindelige markedsmekanismer i langt højere grad bliver bestemmende for markederne. Velfungerende markeder er med til at sikre, at samfundets ressourcer bruges så effektivt som muligt, samt at forbrugerne får tilbudt varer og tjenester, der ikke er dyrere end nødvendigt. Dermed fremmer velfungerende markeder velfærd og vækst. Velfungerende markeder Velfungerende markeder er med til at sikre, at samfundets ressourcer bruges så effektivt som muligt, samt at forbrugerne får tilbudt varer og tjenester, der ikke er dyrere end nødvendigt. Velfungerende markeder er dels kendetegnet ved effektiv konkurrence mellem udbyderne, dels god markedsinformation til kunderne, der gør dem i stand til aktivt at træffe rationelle forbrugsvalg. Effektiv konkurrence er med til at sikre, at virksomhederne aktivt markedsfører sig over for kunderne i markedet, og konkurrencepresset fra de øvrige aktører på markedet får virksomhederne til at udvikle nye produkter og produktionsprocesser, serviceydelser m.m. til lavest mulige omkostninger. Det sikrer den størst mulige effektivitet i produktion og omsætning af varer og tjenester. Uden en effektiv konkurrence vil virksomhederne kunne opnå en højere fortjeneste end normalt i erhvervslivet. Den højere fortjeneste kan for eksempel udbetales til ejerne i form af udbytte eller blive nedvæltet i virksomhedens omkostninger i form af høje lønninger til ansatte, luksuriøse hovedsæder eller lignende. God markedsinformation giver forbrugerne mulighed for at agere i markedet. Det kræver nem adgang til korrekt information om produkter og producenter, lave søgeomkostninger, god gennemsigtighed med mulighed for at sammenligne produkter, priser og vilkår mv., således at der er tillid til markedet. I forbindelse med liberaliseringen af el- og naturgasmarkedet blev der lovgivningsmæssigt stillet krav om en selskabsmæssig adskillelse mellem de kommercielle aktiviteter (produktions- og handelsselskaber) og monopolaktiviteterne (distribution og transmission). Det har åbnet for nye aktører (handelsselskaber) på de kommercielle områder. 8 Energitilsynet Årsberetning 2005

10 De fleste handelsselskaber ejes fortsat af netselskaberne. De indgår således ofte med den lovpligtige selskabsmæssige adskillelse i koncerner med deres primære leverandør og afsøger kun i ringe omfang markedet for leverandører. Det er et vigtigt mål for Energitilsynet at bidrage til udviklingen af velfungerende og effektive markeder i energisektoren. Dels gennem initiativer, der bidrager til at skabe de bedste rammer for konkurrence fx sikre fri og lige adgang til infrastrukturen (transmissions- og distributionsnet) dels bidrage til at sikre den gennemsigtighed omkring priser, tariffer og leveringsvilkår mv., som sætter forbrugerne i stand til at agere på markederne og træffe rationelle valg om produkter og leverandører. En anden væsentlig rolle for Energitilsynet er den direkte regulering af de områder, hvor der ikke kan skabes konkurrence eller, hvor denne ikke er tilstrækkeligt udviklet endnu. I 2005 har Energitilsynet bl.a. med initiativerne omkring udveksling af måledata mellem netselskaber og elleverandører bidraget til at forbedre rammerne for et velfungerende marked. Tilsynet har også i 2005 truffet afgørelser, der øger gennemsigtigheden på el- og naturgasmarkederne. Dels gennem krav om offentliggørelse af leverandørernes priser, tariffer og leveringsvilkår, dels gennem fastsættelse af faktureringsregler for naturgasselskaber. Der er imidlertid forhold, der tyder på, at der fortsat er behov for initiativer for sikre velfungerende markeder. Lønpræmie i energisektoren Det Økonomiske Råd vurderer i Vismandsrapporten fra efteråret 2005, at Konkurrencen på det danske energimarked fungerer dårligt, og problemerne vil kun blive større i de kommende år. Rapporten viser således, at energiforsyning er et af de områder, hvor lønpræmierne (dvs. forskellen i løn mellem lønmodtagere i forskellige brancher, der udfører samme type arbejde og har samme anciennitet mv.) ligger meget højt, hvilket kan være en indikation på manglende konkurrence. Forbrugerne skifter sjældent leverandør På elområdet fik alle danske forbrugere per 1. januar 2003 adgang til frit at vælge elleverandør. Meget få af de mindre elforbrugere med ikketimemålt forbrug under kwh/år primært private husstande har imidlertid valgt, at benytte sig af denne mulighed. Disse Energitilsynet Årsberetning

11 Tema kunder kaldes normalt skabelonkunder, fordi deres forbrug bliver afregnet efter den samme årsskabelon for alle kunder i modsætning til de store kunder, som bliver afregnet af forbruget målt time for time. De større timemålte elforbrugere dvs. elforbrugere med et årligt elforbrug på over kwh har i langt højere grad benyttet sig af det frie leverandørvalg. Således skiftede 48 pct. af de timemålte elforbrugere elleverandør i 2003 og 21 pct. i 2004, jf. figur 1. Figur 1 Antal leverandørskift for timemålte elkunder 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Dansk energi Figur 2 Antal leverandørskift for skabelon-elkunder 10% 8% 6% 4% 2% 0,0% Kilde: Dansk energi halvår halvår 2005 Skabelonkunder og timemålte kunder havde i stort omfang samme elpriser, der blev kontrolleret af Energitilsynet, frem til den 1. januar Når kundemobiliteten alligevel har været så forskellig for de to kundesegmenter skabelonkunder versus timemålte kunder skyldes det først og fremmest, at skabelonkunderne ikke i nær samme omfang som de timemålte kunder drager fordel af det frie elmarked. Det gælder både i relation til af lavere elpriser og besparelsespotentiale ved leverandørskift. I 2003 valgte 2 pct. svarende til ca af skabelonkunderne at skifte elleverandør, mens det kun var 1 pct. af skabelonkunderne, der benyttede sig af denne mulighed i 2004, jf. figur 2. Bemærk at værdiaksen er ændret i forhold til figur 1. For naturgassektoren er datagrundlaget for antallet af leverandørskift ikke nær så omfattende som for elsektoren. Samtidig skal det bemærkes, at liberaliseringen på naturgasområdet er startet senere end på elområdet, og det kan derfor være for tidligt at vurdere effekterne af liberaliseringen. Det kan således næppe forventes, at adfærdsændringer mv. hos forbrugere og leverandører er slået fuldt igennem endnu. Der skelnes mellem to grupper af naturgasforbrugere. De timeaflæste kunder, er kunder med et årligt forbrug på mere end m 3 naturgas, mens skabelonkunderne (ikke-timeaflæste) er de resterende kunder med et mindre forbrug. Ca. 30 pct. af de timeaflæste kunder valgte at skifte gasleverandør i løbet af Til sammenligning skiftede knap 1/4 pct. af skabelonkunderne leverandør, jf. oversigten: Gasleverandørskift Timeaflæste gaskunder Skabelon-gaskunder Andel af forbrugere der har 30 % 0,24 % foretaget leverandørskift i 2004 Kilde: Konkurrencestyrelsen. De angivne procenttal er ekskl. koncerninterne leverandørskift. 10 Energitilsynet Årsberetning 2003

12 De timeaflæste kunder fik mulighed for frit leverandørvalg per 1. juli 2000, hvorimod markedet for skabelonkunder først blev liberaliseret per 1. januar Den meget store forskel i antallet af leverandørskift kan dog ikke alene forklares hermed. Tallene afslører, at skabelonkunderne på samme vis som på elmarkedet ikke drager samme fordele af det liberaliserede marked i form af lavere priser eller nævneværdige besparelser ved at skifte leverandør. Forventningen ville ellers have været et større antal skift, da det meste naturgas hos kunderne bruges til opvarmning, og der derfor er tale om en relativt stor andel af budgettet. Som det er fremgået, kunne detailmarkederne for el og gas fungere bedre i forhold til skabelonkunderne dvs. først og fremmest private forbrugere som erfaringsmæssigt kun benytter det frie forbrugsvalg i meget lille omfang. Identifikation af barrierer for mere velfungerende markeder En årsag er givetvis manglende information om det frie el- og gasmarked. Omfanget af reklame- og informationskampagner fra leverandørerne henvendt mod skabelonkunderne har indtil nu været ret begrænset til trods for, at det nu er henholdsvis tre og to år siden, at el- og gasmarkedet for skabelonkunder blev givet frit. Undersøgelser viser, at en stor del af skabelonkunderne har kendskab til mulighederne for at skifte leverandør. Når størstedelen alligevel ikke skifter leverandør, kan det hænge sammen med, at de ikke opfatter de mulige økonomiske gevinster som attraktive. Ukendskab til andre leverandører eller den praktiske fremgangsmåde ved leverandørskifte kan også afholde kunderne fra at skifte. Et forhold, der har betydning for skabelonkundernes manglende mobilitet, er således det begrænsede økonomisk incitament til at skifte elleverandør. Der er tale om et asymmetrisk marked, hvor den økonomiske betydning er lille for den enkelte forbruger, men derimod betyder meget for selskabernes indtjening. En skabelonkunde, der fx bor i lejlighed, kan typisk have et årsforbrug på kwh. En sådan kunde vil typisk kunne spare ca. 3 øre/kwh ved at skifte fra den absolut dyreste elleverandør til den absolut billigste elleverandør, hvilket svarer til en årlig besparelse på elregningen på 60 kr. For et selskab med kunder betyder 3 øre/kwh imidlertid, at indtjeningen forøges med ca. 6 mio. kr. Energitilsynet har analyseret, hvilken betydning forsyningspligtpriserne har for kundemobiliteten. I et velfungerende slutbrugermarked bør kunderne være mere tilbøjelige til at skifte fra en dyr elleverandør end fra en billig, men dette har ikke været tilfældet i Tilsynets Energitilsynet Årsberetning

13 Tema undersøgelse har derimod vist, at det er meget tilfældigt, om det er skabelonkunder med høje eller lave elpriser, der vælger at skifte til en anden elleverandør. Skabelonkunderne syntes således ikke at træffe deres valg af leverandør ud fra markedets prissignaler. For elprisens vedkommende begrænses gennemsigtigheden også af, at prisen for elektriciteten kun udgør ca. 20 pct. af den samlede pris til skabelonkunden. De resterende 80 pct. udgøres af moms, afgifter og netbetaling. Det betyder, at en skabelonkunde, der fx opnår en besparelse på 10 pct. ved at skifte elleverandør (hvilket typisk kun opnås ved at skifte fra den absolut dyreste til den billigste elleverandør), kun sparer 1,5-2 pct. af samlede slutpris. Det slører markedets prissignal, og giver skabelonkunden mindre incitament til leverandørskifte. For naturgasforbrugere viser sig et tilsvarende billede. Naturgasprisen udgør ganske vist en større andel af den samlede slutbrugerpris end på elmarkedet, men moms, afgifter og netbetaling udgør fortsat mere end 50 pct. heraf. Også for erhvervskunder kan der være problemer, som vist til højre: Fremadrettede tiltag Energitilsynet vil i 2006 arbejde videre med tiltag, som kan fremme strukturudviklingen og prisdannelsen på energimarkederne til fordel for virksomheder og husholdninger. På elområdet vil Energitilsynet bl.a. for at forbedre forbrugernes mulighed for at forstå og gennemskue de forskellige leverandørers priser og betingelser fastsætte faktureringsregler, der vil gøre det lettere at se om regningsposter drejer sig om årsregningen eller acontoregningen. Dette initiativ sigter på at afhjælpe ét af de problemområder, som Dansk Supermarked rejser i sit indlæg. Tilsynet vil desuden indlede arbejdet med en ny model til benchmarking, som kan give grundlag for udmeldelse af effektivitetskrav for reguleringsåret For naturgas vil Energitilsynet forbedre gennemsigtigheden ved at lave en naturgasprisstatistik, som giver forbrugerne mulighed for at få et bedre kendskab til leverandørernes priser og betingelser. For at fremme effektiviteten på naturgasmarkedet vil Energitilsynet foretage en analyse af betalingsstrukturen i naturgastransmissionssystemet. 12 Energitilsynet Årsberetning 2005

14 Dansk Supermarked A/S erfaringer som bruger på det frie el-marked af Simon Lodberg, Dansk Supermarked A/S Som en af landets større elforbrugere havde vi store forventninger til det frie el-marked i form af lave elpriser og reducerede udgifter til transmission som følge af mulighederne for rationaliseringer/effektiviseringer hos netselskaberne. Desuden havde vi en forventning om, at faktureringen fra netselskaberne blev standardiseret og forenklet. Den faktiske udvikling må sige at være forløbet noget anderledes. I de første år efter reformen var elpriserne moderate og prisniveauet primært baseret på elproduktionen hos norske og svenske vandkraftværker. Udviklingen i CFD-tillægget* har desværre medført, at de danske elpriser i højere grad baseres på det høje nordtyske prisniveau, som følger prisudviklingen på olie og gas. Hertil kommer en yderligere prisudvikling som følge af CO 2 -kvoterne, som medfører dobbeltbetaling, fordi CO 2 -afgiften indregnes i børsprisen på el og betales som CO 2 -afgift. Også udgifterne til transmission har ligget på et langt højere niveau end forventet. Der har fra energireformens start været meget store prisforskelle mellem de enkelte netselskaber og der er ikke opnået de forventede udgiftsreduktioner, bl.a. fordi energimyndighederne har fastlagt indtægtsrammer, som er meget gunstige for netselskaberne. Hertil kommer store stigninger i PSOtillægget** i løbet af perioden. De for netselskaberne meget gunstige indtægtsrammer er medvirkende til at bevare den nuværende struktur på netområdet og elforbrugerne har derfor ikke opnået den forventede reduktion af netomkostningerne, fordi rationaliseringsgevinsten er udeblevet. Under det gamle hvile i sig selv -princip har man fra politisk side været i stand til at detailstyre udviklingen på elområdet. Denne styring svigtede, da man fra lovgivers side opløste elselskabernes bundne reserver på anslået mia. kr. uden at sikre sig, at disse midler blev overført til de retmæssige ejere elforbrugerne, som har skabt værdierne hovedsageligt gennem energibetalinger. I stedet investeres midlerne for en stor dels vedkommende i overflødige bredbåndsnet. Enkelte netselskaber har dog anvendt en del af disse midler til reduktion af nettarifferne. Da Dansk Supermarked er en landsdækkende virksomhed, modtager vi elregninger fra et halvt hundrede forskellige elselskaber. Disse afregninger er vidt forskellige. Ofte har netselskaberne slået udgifterne til system, transmission, PSO, net og afgifter sammen i et eller flere beløb. Det må være et krav, at alle poster på fakturaen er specificeret, men den største rationaliseringsgevinst for forbrugerne opnås, hvis elselskaberne udarbejder en ensartet fakturering. Liberaliseringen på energiområdet har således langt fra resulteret i et frit elmarked, bl.a. fordi man fra lovgivers side har blandet energipolitikken med miljøpolitik og finanspolitik og hele transmissionssiden kører i princippet stadig efter hvile i sig selv - princippet, uden at man har formået gennem en styring af monopolet at stille krav om effektivisering og ensretning på fakturasiden. * CFD-tillægget er forskellen mellem den danske og norske engrospris på elbørsen. **PSO-tillægget dækker lovpligtig betaling til forskning, udvikling og udbredelse af miljøvenlig energi mv. Energitilsynet Årsberetning

15 Elsektoren Hvordan ser elsektoren ud? En velfungerende elsektor er af vital samfundsmæssig betydning. Da distributionen af elektricitet kan karakteriseres som et naturligt monopol, er elsektoren underlagt en regulering, og Energitilsynet har ansvaret for en væsentlig del af denne. Elsektoren kan opdeles i producenter, handelsselskaber (herunder handelsselskaber med bevilling til forsyningspligt), netvirksomheder og systemansvar. Sektoren beskæftigede i 2004 ca. 6,500 personer. Den samlede betaling for brug af elektricitet udgjorde i 2004 godt 26 mia.kr. Danmark er opdelt i to elsystemer Vest- og Østdanmark. Vestdanmark (Jylland og Fyn) er i fase med det europæiske kontinent, mens Østdanmark (Sjælland og Lolland-Falster) er i fase med det øvrige Skandinavien. Der er ikke kabelforbindelser mellem Vest- og Østdanmark, men en sådan forbindelse er en del af regeringens energistrategi 2025 med henblik på idriftsættelse i Produktion Produktionen af elektricitet foregår på centrale og decentrale kraftværker samt vindmøller. Producenterne sælger deres produkt på kommercielle vilkår, og markedet for produktion af elektricitet er underlagt de almindelige regler i konkurrenceloven. De forskellige producenttyper og deres størrelse er vist nedenfor. Produktion Antal Kapacitet MW Centrale kraftværker Decentrale kraftvarmeværker Vindmøller I alt Kilde: Dansk Energi, Dansk Elforsyning Statistik 2004 Ved siden af den hjemlige elproduktion, er der mulighed for både at eksportere og importere elektricitet fra udlandet. Handel Handel med elektricitet sker på et frit marked, og forbrugerne kan frit vælge leverandør. Elektriciteten bliver leveret af handelsselskaber, enten på forsyningspligtvilkår eller på kommercielle vilkår. Handel med elektricitet foregår på den nordiske elbørs, NordPool. Energistyrelsen har givet en række virksomheder forsyningspligtbevilling. Det betyder, at de enkelte virksomheder har pligt til at levere elek- 14 Energitilsynet Årsberetning 2005

16

17 tricitet til alle kunder inden for hver deres bevillingsområde til priser, der er fastsat på forhånd. Leverancerne sker til kunder, som ikke har benyttet sig af det fri elmarked. Energitilsynet kontrollerer forsyningspligtpriserne. Antallet af selskaber og deres størrelse er vist nedenfor. Handel Antal Kunder % Leveret mængde % Forsyningspligtselskaber Øvrige handelsselskaber Kilde: Dansk Energi, Dansk Elforsyning Statistik 2004, samt skøn i Energitilsynet Netvirksomheder Energistyrelsen har givet de selskaber, som ejer elnettet i et bestemt område, bevilling til og dermed monopol på at føre elektriciteten frem i deres område. Der er tre grupper af netvirksomheder: Energinet.dk, som ejer det overordnede 400 kv net med en længde på godt km, 12 regionale transmissionsselskaber, som ejer net med en kapacitet på kv med en længde på knap km, samt omkring 120 lokale distributionsselskaber, som ejer net med en kapacitet på 20 0,4 kv med en samlet længde på over km. Energinet.dk varetager det overordnede systemansvar. Det vil sige, at Energinet.dk har ansvaret for, at der er den tilstrækkelige mængde strøm i nettet. Energinet.dk er en statsejet virksomhed, som skal sørge for, at den tekniske side af elsektoren fungerer, herunder sørge for at forsyningssikkerheden og den overordnede vedligeholdelse af elnettet er i orden. Energinet.dk er organiseret som en Særlig Offentlig Virksomhed, og de systemansvarlige aktiviteter skal hvile i sig selv. Som systemansvarlig virksomhed administrerer Energinet.dk reglerne vedrørende netvirksomhedernes offentlige forpligtelser. Desuden har Energinet.dk myndighed til at kræve, at ejerne af transmissionsnettene foretager bestemte investeringer og vedligeholdelse af elnettet. Til gengæld for dette, betaler Energinet.dk ejerne af nettet for at stille kapaciteten til rådighed for systemansvaret. De 12 regionale transmissionsselskaber fører elektriciteten frem fra det overliggende transmissionsnet til distributionsnettene. 16 Energitilsynet Årsberetning 2005

18 De 120 distributionsselskaber er det sidste led ud til forbrugerne. De har således ansvar for at måle forbruget af elektricitet hos den enkelte kunde samt at opkræve skatter og afgifter til staten. Hvis forbrugeren er kunde hos et handelsselskab med forsyningspligt, opkræver distributionsselskabet den samlede elregning, inklusive prisen for både transport og elektricitet. Hvis kunden derimod får leveret elektricitet fra et handelsselskab uden forsyningspligt, får kunden som hovedregel to særskilte regninger, en fra handelsselskabet og en fra distributionsselskabet. Energitilsynet har i 2005 truffet afgørelser i flere sager om indtægterne for netvirksomhederne og de regionale transmissionsvirksomheder. Virksomhedernes priser blev frosset realt fast til den pris, der var anmeldt per 1. januar Lovgivningen er helt klar på dette punkt, men den indebærer, at de virksomheder, der ikke havde indregnet samtlige berettigede omkostninger i priserne, synes at de kommer i klemme. Nye regler priskontrol på forsyningspligtområdet 1. januar 2005 trådte en ændring af elforsyningslovens bestemmelser om Energitilsynets regulering af prisen på forsyningspligtig elektricitet i kraft. Priserne for forsyningspligtig el gælder for et kvartal ad gangen, og de forsyningspligtige elleverandører skal inden priserne træder i kraft anmelde disse til Energitilsynet. Kunderne til forsyningspligtig el er først og fremmest private husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder. Forsyningspligt I forbindelse med selskabernes anmeldelse af priser er Energitilsynet blevet pålagt at kontrollere, at priserne ikke overstiger markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Hvis de anmeldte priser ligger over markedets prisniveau, skal Energitilsynet øjeblikkeligt give de pågældende selskaber pålæg om at sænke prisen. Markedet for forsyningspligtig el Efter Energitilsynets opfattelse kan de anmeldte priser for forsyningspligtig el ikke for samtlige prisers vedkommende betragtes som værende udtryk for markedets prisniveau. Det skyldes en række forhold: De enkelte leverandører af forsyningspligtel er i realiteten lokale/ regionale monopoler inden for deres bevillingsområde, kunderne er meget immobile, fordi de økonomiske gevinster ved at skifte leverandør er meget små, afgifterne på el er med til at sløre markedets prissignaler, det er vanskeligt for kunderne at orientere sig på markedet, da det er Energitilsynet Årsberetning

19 svært at sammenligne forskellige elprodukter dvs. produkter med forskellige vilkår og leveringstid, manglende kendskab til leverandører se temaartiklerne, og der er væsentlige barrierer for nye leverandørers indtrængen på markedet, bl.a. er det vanskeligt at etablere en lønsom kundemasse. For at gennemføre den priskontrol, som Energitilsynet skal foretage, har Energitilsynet derfor udviklet en metode, der kan give et reelt udtryk for et konkurrenceudsat prisniveau i markedet. Energitilsynets markedsprismodel Energitilsynets prismodel tager udgangspunkt i de priser, som forskellige leverandører tilbyder på tværs af bevillingsområder. Disse priser finder Energitilsynet på Elpristavlen.dk. Ud fra priserne på Elpristavlen.dk identificerer Energitilsynet hvert kvartal det tillæg (markup eller bruttoavance), der er indeholdt i forbrugerpriserne på Elpristavlen dvs. forskellen mellem engrosprisen på el og priserne på Elpristavlen.dk. Hvis de anmeldte priser fra de forsyningspligtige selskaber indeholder et højere tillæg, giver Energitilsynet pålæg om nedsættelse af priserne. Forsyningspligtpriser og spotpriser 40 øre/kwh 35 øre/kwh 30 øre/kwh 25 øre/kwh 20 øre/kwh 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2005 Anmeldt pris Godkendt pris Nord Pool pris Note: Oversigten viser de anmeldte/godkendte forsyningspligtpriser eksklusive moms (dvs. at det alene er energiprisen, der er vist). 18 Energitilsynet Årsberetning 2005

20 Anke Dansk Energi har på vegne af en række elleverandører klaget over Energitilsynets priskontrol til Energiklagenævnet med den begrundelse, at Energitilsynets metode til identifikation af markedets prisniveau ikke er hjemlet i loven. Desuden klages over, at kontrollen er for stram og dermed er ødelæggende for et velfungerende marked. Energiklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Energitilsynet har fastsat regler om, hvordan elforsyningsvirksomhederne skal offentliggøre priser, tariffer, rabatter og vilkår. Reglerne trådte i kraft den 1. september Offentliggørelse af priser på hjemmesiden Reglerne skal bidrage til, at forbrugeren har bedre mulighed for at gennemskue priser og vilkår fra forskellige leverandører. Forbrugeren får dermed bedre mulighed for at benytte adgangen til frit leverandørvalg. Der stilles således krav om, at elforsyningsvirksomhederne skal offentliggøre deres standardpriser og -vilkår på egne hjemmesider. Hvis en elforsyningsvirksomhed mod forventning ikke har en hjemmeside, kan den offentliggøre sine priser og vilkår på anden måde. Elforsyningsvirksomhederne skal også rapportere deres priser til de forbrugerportaler på internettet, som Energitilsynet udpeger. Dansk Energi s portal er i øjeblikket udpeget som den Energitilsynet Årsberetning

21 portal, der skal benyttes. På portalen kan (primært) den private forbruger gå ind og sammenligne priser fra de forskellige leverandører. Offentliggørelsesreglerne skal ses i sammenhæng med de regler om forbrugerbeskyttelse, som Energistyrelsen har udstedt. Her stilles således krav til indholdet af de kontrakter, som elleverandørerne indgår med forbrugerne, krav om oplysning om prisforhøjelser, krav til betalingsmetoder mv. Det er Energitilsynet, der behandler klager over manglende overholdelse af disse regler. Energitilsynet har udstedt tilsvarende regler på naturgasområdet. Reglerne er omtalt nedenfor i afsnittet om naturgassektoren. Fejl og mangler ved udveksling af måledata Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE) har tidligere klaget over, at flere netvirksomheder ikke leverede de måledata til selskabets operatør, som skulle danne grundlag for DLE's udskrivning af regninger til selskabets kunder (se Årsberetning 2004, side 14-15). Disse problemer hæmmer konkurrencen på området, idet de stiller handelsselskaber som DLE dårligere i konkurrencen med netvirksomhedernes egne handelsselskaber. På den baggrund bad Energitilsynet i december 2004 et konsulentfirma om at analysere problemstillingerne med udveksling af måledata mellem netvirksomheder og elleverandører. Med udgangspunkt i bl.a. konsulentrapporten (som kan findes på Energitilsynets hjemmeside) bad Energitilsynet medio 2005 sekretariatet om i samarbejde med bl.a. Dansk Energi at iværksætte en række kort- og langsigtede initiativer for at opnå, at måleudvekslingen fremover blev effektueret korrekt. Dansk Energi blev anmodet om at foretage en månedlig måling af alle elselskabers fejl og mangler, som skal sendes til Energitilsynet. Endvidere skulle tilsynsforholdene i relation til måle- og markedsforskrifter tydeliggøres, og muligheden for at pålægge tvangsbøder klarlægges. Og endelig skulle muligheden for at tilrettelægge hele processen i forbindelse med leverandørskift på en smidigere måde undersøges. I forlængelse af afgørelsen er der også iværksat en række initiativer i branchen. Branchen forsøger således at forbedre måledataudvekslingen mellem forskellige elselskabers itsystemer. Desuden er det målet, at der skal ske en kvalitetssikring af elforbrugernes stamdata (dvs. de forbrugsdata mv. som en elleverandør behøver for at kunne håndtere en forbruger). Endelig arbejder branchen internt på at lette elleverandørernes adgang til elforbrugernes aftagenummer, der skal oplyses ved leverandørskift. 20 Energitilsynet Årsberetning 2003

22 Energitilsynet følger fortsat måledatafremsendelsen nøje. De modtagne statistikker antyder, at antallet af fejl og mangler er nedadgående, men der er fortsat et ret omfattende arbejde med at få alle tekniske forhold løst samt at få alle elselskaber til ledelsesmæssigt at følge effektivt op på fejl og mangler i måledatafremsendelsen. Situationen efter årsskiftet 2005/6, hvor der erfaringsmæssigt skal foretages mange forbrugsmålinger, viste specielt for DLE's kunder en fejlrate på 2,6 pct. Dette er væsentligt bedre end ved årsskiftet 2004/5, hvor fejlraten var 33 pct. Energitilsynet finder dog stadig en fejlrate på 2,6 pct. utilfredsstillende, og den ligger også klart over den tolerancegrænse på 1 pct., som Dansk Energi tidligere har meldt ud. Energitilsynet har taget kontakt til de virksomheder, som har flest fejl, for at få reduceret fejlraten. Reguleringen af de enkelte sektorer er i meget stort omfang baseret på oplysninger, især regnskabsoplysninger, som virksomhederne selv sender ind til Energitilsynet. Tilsynet fastsætter rammerne for, hvilke oplysninger som er nødvendige. Reguleringen er afhængig af pålideligheden og kvaliteten af de oplysninger, som bliver sendt til Energitilsynet. For en række oplysninger er der krav om revisorerklæringer, og for andre er der ikke sådanne krav. Det er imidlertid Energitilsynets indtryk, at der ikke altid fra virksomhedernes side gøres tilstrækkeligt for, at oplysningerne har den fornødne pålidelighed og kvalitet. Energiselskabernes indberetning af oplysninger Tilsynet har taget spørgsmålet op i drøftelser med blandt andet Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og brancheorganisationerne på energiområdet.

23 Naturgassektoren Hvordan ser naturgassektoren ud? Den danske naturgassektor omfatter produktion, transport og handel med naturgas. Produktionen foregår i Nordsøen. Via rørledninger sendes gassen i land ved Nybro. Herfra transporteres gassen gennem det danske transmissions- og distributionsnet til danske naturgaskunder. Den danske produktion af naturgas overstiger det indenlandske forbrug, hvorfor en betydelig del af gasproduktionen eksporteres til Tyskland. Der er også en mindre eksport til Sverige. Samtidig køber enkelte leverandører og storforbrugere gassen i Tyskland, hvorfor der også er en mindre import af naturgas. Alle danske naturgaskunder har fra årsskiftet 2004 frit kunnet vælge gasleverandør. Der er aktuelt ca. 10 leverandører på det danske gasmarked. Sektoren omsætter knap 3 mia.kr. og beskæftiger hen ved 750 personer. Forsyningspligtpriser, inkl. abonnement, moms og afgifter 10 kr./m 3 8 kr./m 3 6 kr./m 3 4 kr./m 3 2 kr./m 3 0 kr./m 3 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Markedsåbningen har betydet en selskabsmæssig omstrukturering af de tidligere naturgasselskaber. De regionale naturgasselskaber er således opdelt på distributionsselskaber, der varetager distributionsopgaven, og forsyningspligtige selskaber, som varetager forsyning af de kunder, der ikke ønsker at skifte til en ny leverandør og handelsselskaber. Der er ligeledes sket selskabsmæssig adskillelse i DONG Naturgas A/S, som fortsat spiller den dominerende rolle i den danske naturgassektor. DONG udskilte således transmissionsaktiviteterne i selskabet Gastra, der nu indgår i Energinet.dk, der ejes af staten. DONG-koncernens gasaktiviteter omfatter nu produktion, distribution 22 Energitilsynet Årsberetning 2005

24

25 og lagerservice i adskilte selskaber. Hertil kommer andre energiaktiviteter, bl.a. elektricitet. Incitamentsregulering for naturgasdistributionsselskaber Naturgasdistributionsselskaber transporterer naturgas fra transmissionsnettet og ud til forbrugerne. Naturgasdistributionsselskaberne blev fra årsskiftet 2005 pålagt en indtægtsrammeregulering. Det er Energitilsynet, der udmønter selskabernes indtægtsrammer, der fastlægger den indtjening, der må oppebæres i en given periode. Selskaberne var tidligere underlagt en såkaldt hvile-i-sig-selv-regulering, hvor selskabernes omkostninger uanset deres omfang blev dækket gennem tarifferne, mens det ikke var muligt for selskaberne at generere et overskud i deres aktiviteter. Denne form for regulering gav således ikke selskaberne noget direkte incitament til at nedbringe omkostningerne. Den 1. januar 2005 blev reguleringen ændret til en indtægtsrammeregulering. Denne regulering giver naturgasdistributionsselskaberne et direkte incitament til at nedbringe deres omkostninger. Det skyldes, at et naturgasdistributionsselskab, som kan opretholde lavere omkostninger end de tilladte indtægter (indtægtsramme), selv må beholde halvdelen af differencen. Hvis differencen er mere end 10 pct. af indtægtsrammen, må selskabet dog kun beholde en fjerdedel. Under den tidligere hvile-i-sig-selv-regulering opbyggede selskaberne en gæld på ca. 10 mia. kr., fordi de daværende energipriser og selskabernes kundegrundlag ikke kunne sikre en kommerciel drift af selskaberne. Forrentning og afvikling af denne gæld udgør et betydeligt element i de årlige indtægtsrammer, som Energitilsynet har udmeldt. Effektiviseringskrav Energitilsynet kan pålægge naturgasdistributionsselskaberne effektiviseringskrav. Effektiviseringskravet består af et generelt krav for alle selskaber samt selskabsspecifikke krav baseret på en sammenligning af selskabernes driftsomkostninger. Energitilsynet besluttede i oktober 2005 at pålægge alle selskaberne et årligt generelt effektiviseringskrav på 1,5 pct. for reguleringsårene Et selskab blev herudover pålagt et årligt selskabsspecifikt effektiviseringskrav på 1 pct. dvs. et samlet effektiviseringskrav på 2,5 pct. 24 Energitilsynet Årsberetning 2005

26 For reguleringsåret 2005 besluttede Energitilsynet imidlertid at undlade at pålægge selskaberne effektiviseringskrav, idet Energitilsynet vurderede, at selskaberne ikke med rimelighed kunne nå at gennemføre eventuelle pålagte omkostningsreduktioner, da effektiviseringskravet efter loven først kunne fastlægges medio Energitilsynet har udstedt regler om selskabernes offentliggørelse af priser og vilkår, der trådte i kraft 1. september Reglerne fastsætter, at selskaberne skal offentliggøre deres priser og vilkår på egne hjemmesider og rapportere deres priser til Energinet.dk s gasprisguide Faktureringsforskrifter for naturgas Energitilsynet er nu ved at fastsætte regler om naturgasselskabernes fakturering og specificering af omkostninger. Reglerne bliver fastsat i dialog med branchen, forbrugerrepræsentanter og andre interessenter. Faktureringsreglerne har til formål at bidrage til enkelhed og klarhed, så de enkelte fakturaposter er overskuelige, forståelige og kontrollerbare for forbrugeren. Reglerne skal gælde for alle naturgasselskaber, og de bidrager til, at der opnås gennemsigtighed omkring priser og vilkår på naturgasmarkederne. Øget gennemsigtighed bidrager til et velfungerende naturgasmarked.

27 Fjernvarmesektoren Hvordan ser fjernvarmesektoren ud? Cirka 60 pct. af boligerne opvarmes ved hjælp af kollektiv forsyning med varmt vand fjernvarme. Den kollektive forsyning findes først og fremmest i områder, hvor boliger eller erhverv ligger tæt sammen, dvs. i de større og mindre byer. De øvrige områder opvarmes ved hjælp af individuel opvarmning i form af naturgasfyr, oliefyr eller biobrændselskedler. Fjernvarmeforbrugere kan modtage varmen fra enten varmeværker eller kraftvarmeværker. Kraftvarmeværkerne producerer både el og varme. Etablering og drift af net samt salg af fjernvarme er typisk organiseret i én virksomhed. I de mindre områder er der ofte tale om et forbrugerejet selskab, mens opgaven i de større byer ofte er kommunal. Danmark har således en stor og meget forskelligartet varmesektor. Der er omkring 600 fjernvarmeforsyninger. Langt størstedelen producerer både elektricitet og varme, som går til den kollektive forsyning. Fordeling af brændselsforbruget i fjernvarmesektoren i 2003 Naturgas 29% Affald 24% Kul 23% Biomasse 18% Olie 7% Cirka 75 pct. af fjernvarmeproduktionen sker på kraftvarmeanlæg. Den forenede produktion af elektricitet og varme i kraftvarmeanlæg giver en bedre brændselsudnyttelse i forhold til adskilt produktion af de to produkter. De største virksomheder leverer 60 pct. af fjernvarmen. Det samlede varmesalg svarer til en omsætning på mia.kr. Det har ikke været muligt at få præcise opgørelser over antallet af ansatte i fjernvarmeproduktionen, men Energitilsynet skønner, at det ligger mellem 2000 og Varmeproduktionen styres ved planbestemmelserne i varmeforsyningsloven, der bl.a. har til formål at fremme den samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. For at opnå disse formål kan kommunerne bl.a. lægge bindinger på, hvilke brændsler der må anvendes, lige som kommunerne har mulighed for at pålægge forbrugerne pligt til at tilslutte sig fjernvarmenettet. 26 Energitilsynet Årsberetning 2005

28

29 Dansk Fjernvarme laver årligt en prisundersøgelse. Den gennemsnitlige pris for at opvarme et hus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh har i de seneste 5 års undersøgelser ligget mellem og kr. Stikprøvekontrol i fjernvarmesektoren Virksomhederne har efter loven pligt til at anmelde enhver ændring i priser, budgetter, regnskaber og andet grundlag for priserne til Energitilsynet. Desuden skal ændringer i vedtægter, leveringsbetingelser og andet af betydning for forholdet mellem virksomhederne og deres kunder anmeldes. De ca. 600 fjernvarmeforsyninger anmelder hver mindst én gang årligt ændringer til Energitilsynets varmeregister. Rigsrevisionen har fundet det betænkeligt, at Energitilsynet ikke har efterlevet varmeforsyningslovens krav om oprettelse af et offentligt register over varmeforsyningernes priser samt ikke har udarbejdet periodiske analyser af fjernvarmeforsyningernes indtægts- og omkostningsforhold. Af ressourcemæssige grunde er der ikke mulighed for hvert år systematisk at gennemgå samtlige fjernvarmeværkers regnskaber. Derfor har Energitilsynet besluttet at iværksætte en stikprøveundersøgelse af fjernvarmeforsyningernes anmeldelser. Stikprøveundersøgelserne vil blive indledt i Stikprøveundersøgelsen vil koncentrere sig om forsyningernes budgetter og regnskaber. Det sker, fordi det ofte er fyldestgørende anmeldelser af netop priser og grundlaget for priserne, som fjernvarmeforsyningerne glemmer. Samtidig vil Energitilsynet forstærke arbejdet for at gøre varmeforsyningernes anmeldelser til varmeregistret lettere tilgængelige for forbrugerne. Der arbejdes med en elektronisk løsning til fremme af gennemsigtigheden for priser og leveringsbetingelser på området. Prislofter for varme fra affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæggene har en stor betydning for leverancerne af fjernvarme. Hen ved en femtedel af fjernvarmen kommer fra disse anlæg. Den forenede produktion giver særlige problemer ved prisfastsættelsen. Affaldsforbrændingsanlæggene producerer tre produkter: Affaldsforbrænding, elektricitet og varme. Da varmeproducenterne ikke må tage mere for varmen hos deres aftagere, end de nødvendige omkostninger, skal der foretages en opgørelse af, hvilke udgifter anlæggene har til indsamling og forbrænding af affaldet, hvilke udgifter der kan 28 Energitilsynet Årsberetning 2005

30 knyttes til elproduktion, og hvilke der alene berører varmeproduktionen. Det tidligere Gas- & Varmeprisudvalg udviklede i 1980'erne substitutionsprisprincippet, som et redskab til en praktisk og administrerbar løsning på problemerne med fordelingen af omkostningerne. Princippet har dannet grundlag for udvalgets behandling af sager om prisfastsættelse for varme fra affaldsforbrændingsanlæg. I mangel af prislofter har princippet også været anvendt af Energitilsynet. Ved ændringen af varmeforsyningsloven i 2000 fik ressortministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om et prisloft og omkostningsfordeling for affaldsforbrændingsanlæg. Energistyrelsen har i midten af 2005 sendt udkast til bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for ydelser fra affaldsforbrændingsanlæg i høring. Som forslaget er udformet, virker prislofterne som et supplement til substitutionsprisprincippet, og vil derfor i praksis især få betydning i de sager, hvor det er vanskeligt at fastsætte en substitutionspris, eller hvor en sådan slet ikke foreligger. Selve prisloftet skal årligt udmeldes af Energitilsynet. Det forventes at prislofterne første gang skal udmeldes den 1. oktober 2006 med virkning fra 1. januar Prisloftet beregnes på grundlag af de varmeproduktionspriser, som virksomhederne anmelder til Energitilsynet. Der fastsættes tre prislofter som afspejler, hvilket brændsel affaldsforbrændingen ville fortrænge, hvis der i stedet for et affaldsforbrændingsanlæg var blevet etableret et værk, der kunne levere den tilsvarende mængde varme baseret på naturgas, baseret på andet brændsel end naturgas (biomasse) eller varme fra centrale kraftvarmeværker. Efter varmeforsyningsloven skal Energitilsynet bl.a. tage stilling til, hvad der er nødvendige omkostninger. I halmvarmeværkerne er det ofte ejerkredsen selv, som leverer den nødvendige mængde halm til forbrænding i anlægget. Sælger og køber er den samme kreds af personer. Normalt vil der gælde et armslængde princip for omkostninger, således at størrelsen af omkostningen bestemmes af tredjemand. Nødvendige omkostninger ved køb af halm Hvis dette ikke er tilfældet, vil det derfor være nødvendigt med en vurdering af priserne på baggrund af markedspriserne. Der findes imidlertid ikke noget egentlig marked for halm med en entydig pris, som kan danne grundlag for en sådan vurdering. Tilsynet har derfor undersøgt Energitilsynet Årsberetning

31 andre muligheder for en vurdering af markedsprisen. Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der repræsenterer den altovervejende del af fjernvarmeværkerne (herunder halmbaserede anlæg) har i en lang årrække indsamlet priser på medlemsværkernes indkøb af forskellige brændsler og offentliggjort disse. Dansk Landbrugsrådgivning har i en vejledning til landbrugets halmproducenter lavet en cost plus kalkulation, som er offentliggjort i en kalkulationsvejledning. Vejledningen viser, at Dansk Fjernvarmes gennemsnitspriser holder sig rimeligt inden for vejledningens opgørelser. I mangel af et bedre grundlag finder Energitilsynet, at Dansk Fjernvarmes brændselsstatistik for halm kan bruges til en vurdering af de nødvendige omkostninger i tilfælde, hvor det er ejerne selv, som leverer den krævede mængde halm. 30 Energitilsynet Årsberetning 2005

32 Nye gebyrsatser for alle tre energisektorer Alle tre sektorer. Standardgebyrer for 2005 og 2006 (kr.) Rykkerskrivelse* 100 Inkassomeddelelse* 100 Lukkebesøg* 375 Genåbning inden for normal åbningstid 375 Betalingsordning* 100 Fogedforretning, udkørende 330 Selvaflæsningskort, rykker 65 Aflæsningsbesøg 270 Flytteopgørelse ved selvaflæsning 65 Flytteopgørelse ved aflæsningsbesøg 270 Nedtagning af måler 600 Genetablering af måler 600 Ekstraordinær måleraflæsning med regning 200 Udskrift af regningskopi 35 Målerundersøgelse på stedet 335 Udbringning af måler 165 *momsfri Energitilsynet har fastsat gebyrer for rykkere, fogedforretninger, lukning mv., som skal gælde til udgangen af Herefter kan de tages op til revurdering efter forhandling med brancherne. Gebyrerne gælder for alle tre forsyningsområder, således at forbrugeren vil opleve ensartede gebyrer uanset om, der er tale om el-, naturgas eller fjernvarme. Gebyrerne vil medføre forenklet regulering og administrative lettelser for selskaberne. Virksomhederne skal ved anmeldelse af betingelser og priser efter de tre forsyningslove oplyse, om de anvender de vejledende gebyrsatser. Energitilsynet anbefaler, at virksomhederne bruger de nye gebyrer. Det vil sige, at et gebyr i overensstemmelse med standardgebyrerne vil blive anset for rimeligt i henhold energiforsyningslovene. Virksomhederne kan også efter anmeldelse opkræve de faktiske omkostninger. De skal dog kunne godtgøre de omstændigheder forbundet med den pågældende foranstaltning, der fører til højere omkostninger end standardgebyrerne. Gebyrerne er resultatet af arbejdet i en gruppe af medarbejdere fra sekretariatet og repræsentanter fra de tre forsyningsbrancher. Arbejdsgruppen gennemregnede omkostningsgrundlaget for de gebyrer på energiområdet, der retter sig mod selskabets forbrugere med henblik på at fastlægge og standardisere de gennemsnitlige rimelige omkostninger for gebyrerne. Energitilsynet Årsberetning

33 Internationalt samarbejde Rammerne EU s energiministre havde på ministerrådsmødet i december 2005 en debat om el- og gasmarkedernes udvikling med overskriften Bedre regulering. Her blev de nationale reguleringsmyndigheders stadigt vigtigere rolle i udviklingen af markederne understreget. Specielt pegede ministrene på behovet for et tæt samarbejde mellem reguleringsmyndighederne, bl.a. fordi energihandelen og energitransporten må ske uden barrierer på tværs af grænserne. De holdninger, der bliver givet udtryk for, er baggrunden for det internationale samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder. Det finder sted inden for organisationerne CEER, ERGEG og Nord- REG et samarbejde som for tiden udvikler sig meget. CEER Council of European Energy Regulators er den forening, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. Formålet er at bidrage til et bedre integreret europæisk energimarked. Gennem erfaringsudveksling og fælles projekter arbejdes for, at implementeringen af EU s energimarkedsregler sker på en rimeligt ensartet måde. Kun derved kan barriererne for energihandel og energitransport over grænserne minimeres. ERGEG European Regulators Group for Electricity and Gas er et rådgivende organ etableret af EU Kommissionen. Udover Kommissionen deltager EU s reguleringsmyndigheder. Formålet er at bistå Kommissionen med inden for EU lovgivningens rammer at sikre en så ensartet implementering af EU s energimarkedsregler som muligt. CEER og ERGEG har således principielt samme overordnede formål og i vidt omfang samme medlemskreds. Mens CEER er et frivilligt samarbejde, er ERGEG baseret på en såkaldt Kommissionsbeslutning. De to organisationer koordinerer deres arbejde. Typisk gennemføres de grundlæggende analyser og tidlige faser af arbejdet med nye initiativer i CEER. ERGEG formulerer mere konkrete forslag til Kommissionen. NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer for det første af det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande. For det andet har de nordiske energiministre vedtaget ambitiøse planer om at realisere ét fælles nordisk energimarked. Det kom senest til udtryk i erklæringen fra Nordisk Ministerråd i juni 2005, der formulerer visionen som Et grænseløst nordisk marked med en effektiv handel med omverdenen. 32 Energitilsynet Årsberetning 2005

34 Aktiviteterne i CEER, ERGEG og NordREG var meget omfattende i Det har derfor været en vigtig opgave for sekretariatet nøje at prioritere indsatsen i de mere end 30 arbejdsgrupper, således at kræfterne blev lagt dér, hvor det gav de største bidrag til realiseringen af sekretariatets overordnede mål. Sekretariatets internationale aktiviteter Der har været gjort en særlig stor indsats i arbejdet om fælles retningslinier for betaling for transitering af el om tilnærmelse af principperne for tarifering af eltransmission om fælles retningslinier for håndtering af flaskehalse i elnettene. Løsningen af disse opgaver vil være af afgørende betydning for effektiviseringen af det europæiske engrosmarked for el. Helt specifikt kan det bidrage til, at elhandelen mellem Danmark og Tyskland udvikles. Det kan også bidrage til at fjerne de hyppige barrierer i elhandelen mellem Danmark og Sverige, når det svenske systemansvarlige transmissionsselskab begrænser overføringskapaciteten for at opretholde ét fælles prisniveau i hele Sverige på trods af interne flaskehalse i transmissionsnettene. Arbejdet ventes at ville fortsætte i Også arten og omfanget af informationer, som de systemansvarlige transmissionsselskaber stiller til rådighed for markedet, er helt afgørende for et velfungerende engrosmarked. Det samme gælder en tilnærmelse landene imellem af disse selskabers rolle i markedet. Sekretariatet har derfor engageret sig stærkt i disse spørgsmål, både i CEER/- ERGEG og i NordREG. Nordisk Ministerråd gav således i efteråret 2005 NordREG til opgave at komme med forslag til en fælles afgrænsning af de systemansvarlige transmissionsselskabers kærneopgaver inden 1. marts På gasområdet har en af de vigtigste opgaver for sekretariatet været engagementet i en international benchmarking af gastransmissionsselskaber. Sekretariatet ser det som et vigtigt bidrag til den fremtidige økonomiske regulering af transmissionsaktiviteter på både gas- og elområdet. Det internationale fokus har hidtil været på integrationen af el- og gasmarkederne på engrosniveau. I 2005 begyndte man for alvor at arbejde med betingelserne for effektivisering af detailmarkederne. Sekretariatet har også deltaget i dette arbejde. Det kan give inspiration til effektivisering af det danske energimarked. I ERGEG har en arbejdsgruppe publiceret rapporter om leverandørskift, prisgennemsigtighed og for- Energitilsynet Årsberetning

35 brugerbeskyttelse. På basis af disse rapporter vil man over de næste måneder udforme forslag til fælles good practice i landene. Nord- REG har udarbejdet en omfattende rapport om leverandørskift. Den følges for tiden op af analyser af, hvordan man kan arbejde sig frem imod ét fælles nordisk detailmarked for el. Opgaven er stillet til Nord- REG af Nordisk Ministerråd. 34 Energitilsynet Årsberetning 2005

36 Energitilsyn og sekretariat Energitilsynet blev ved ændringerne af ressortområder i centraladministrationen efter valget i februar 2005 flyttet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Transport- og Energiministeriet. Tilsynets sekretariatsbetjening varetages af Konkurrencestyrelsen, der hører under Økonomiog Erhvervsministeriet. Energitilsynet behandler og afgør de principielle sager på energiområdet. Det vil sige sager af væsentlig samfundsmæssig betydning eller økonomisk interesse. Tilsynet holder normalt møde én gang om måneden bortset fra juli. Tilsynets afgørelser offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside: når parterne har modtaget afgørelsen. I oversigten er vist, hvor mange sager Energitilsynet har behandlet i 2004 og Sagerne er opdelt på sektorer og sagerne på elektricitet vejer også i 2005 tungest på Energitilsynets dagsorden. Sagsbehandlingstiden i beslutningssager er 7,8 måneder. I 2004 var den 7,9 måneder. I forbindelse med en strukturændring i sekretariatet i efteråret er der iværksat tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne Beslutning Orientering Beslutning Orientering Energitilsynet Mission Energitilsynet arbejder for at sikre effektive og gennemsigtige energimarkeder i Danmark. Vision Energitilsynet vil være en kendt og kompetent tilsynsmyndighed, der handler helhedsorienteret i konstruktiv dialog med energisektoren, dens brugere og interessenter. Elektricitet Naturgas Fjernvarme Tværgående I alt Energitilsynets sekretariat klargør sager til behandling i Energitilsynet. Sekretariatet træffer afgørelse efter den praksis og de retningslinier, som Energitilsynet har fastlagt. Sekretariatet Energitilsynets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. Sekretariatsbetjeningen sker i styrelsens Center for Energi, som er en enhed i styrelsens organisation. Centeret samarbejder bl.a. med den enhed i styrelsen, som beskæftiger sig med de konkurrenceudsatte dele af energisektoren, og på det administrative område. I forbindelse med en ændring af sekretariatet i efteråret tiltrådte Finn Dehlbæk som vicedirektør med bl.a. Energitilsynet som ansvarsområ- Energitilsynet Årsberetning

37 de. Desuden blev sekretariatet tilført en ny kontorchef for bl.a. at styrke den juridiske kvalitet i Energitilsynets arbejde. Sekretariatet ser herefter således ud: Vicedirektør Finn Dehlbæk ENR 1 ENR 2 ENR 3 Kontorchef Nils Jan Hansen Kontorchef Niels Fugmann Kontorchef Merete Rasmussen Elektricitet, herunder regulering Naturgas, deltagelse i interna- Varme, juridisk kvalitetssikring og af transmissions- og netvirksom- tionalt arbejde mv. på naturgas- vurderinger, Energiklagenævnet, heder, Energinet.dk (elektricitet), området og Energinet.dk herunder ankestatistik, udarbejinternationalt arbejde samt (naturgas), forsyningspligtel, delse af svarskrifter mv., klagesager, afgivelse af høringssvar og for- udvikling/analyser og GASELVA EU-jura og Ankenævnet på deling af sager mv. Energiområdet I forbindelse med den ny struktur har sekretariatet startet en række tiltag med henblik på at give afgørelser mv. en højere juridisk kvalitet Nye sager Afgjorte sager Sager under behandling I oversigten er vist, hvor mange sager der er behandlet i 2004 og For sager behandlet i sekretariatet er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid gået ned fra 4,2 måneder i 2004 til 4,0 i Der er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne, som løbende bliver strammet op, så der opnås den kortest mulige sagsbehandlingstid. Brugerundersøgelse Der er i 2005 gennemført en undersøgelse blandt brugere/interessenter af Energitilsynets sekretariat. Brugerundersøgelsen gennemføres af et uafhængigt konsulentbureau, der har telefoninterviewet 45 virksomheder og 6 advokater, der har fået afgjort sager på energiområdet i det sidste år. 36 Energitilsynet Årsberetning 2005

38 Brugerne er hver stillet 14 forskellige spørgsmål. Set under ét udtrykker 75 pct. en positiv bedømmelse af sekretariatet i I forhold til 2004 er det et fald, men bedømmelsen ligger fortsat på et pænt niveau. Undersøgelsen kan ses på Energitilsynets hjemmeside og hovedresultaterne er vist i nedenstående oversigt. Antal positive besvarelser i % Sagsbehandlingstid Begrundelse for afgørelsen Information under sagen til Dem Komme i telefonisk kontakt Ringe tilbage Serviceniveauet generelt Breves forståelighed Juridisk kompetence Økonomisk kompetence Branchekendskab Forklare loven/regler evne til Fremstille sagens faktuelle oplysninger Energitilsynets imødekommenhed Sagens udfald I alt (gennemsnit af alle svar) Der er en høj tilfredshed med områdets juridiske kompetencer. Brugernes tilfredshed med sekretariatets evne til at forklare loven på energiområdet er ikke på et tilsvarende højt niveau. Tilfredsheden med sagsbehandlingstiden og begrundelserne for afgørelserne faldt i Tilsynet forventer, at de organisatoriske ændringer gennemført i efteråret 2005, som har givet ekstra ressourcer samt en styrkelse af den juridiske kompetence, kan medvirke til at forbedre disse områder. Tilfredsheden med sekretariatets imødekommenhed omkring møder er faldet med 9 procentpoint. En del af brugerne har ønsket, at de kunne få flere møder og mere dialog med sekretariatet. Det kan blandt andet skyldes, at der på energiområdet har været mange lovændringer og ændringer i reguleringen. Sekretariatet vil derfor fremover bruge flere ressourcer på møder med brugerne. Energitilsynet Årsberetning

39 Energiklagenævnet Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser truffet af Energitilsynet. Parterne i en afgørelse har 4 uger fra afgørelsen til at indbringe klagen for Energiklagenævnet. I oversigten er vist Energiklagenævnets behandling af klager over Energitilsynets afgørelser. I 2005 blev i alt indbragt 44 sager for Energiklagenævnet. Det er væsentligt mindre end i de foregående år. Nedgangen afspejler, at en række forbrugerklager, som tidligere blev afgjort af Energitilsynet, er gået over til Ankenævnet på Energiområdet. Ankenævnets afgørelser er endelige administrative afgørelser. Antal sager Indbragt for klagenævnet Afgjort af klagenævnet Heraf stadfæstet 32 6 ophævet/ændret/hjemvist 12 3 afsluttet uden bedømmelse 5 2 afvist af klagenævnet 5 1 Omstødelsesprocent 22% 27% Omstødelsesprocenten er lidt større i 2005 end i Der er dog kun afgjort få sager for 2005 i klagenævnet. Omstødelsesprocenten vil kunne ændre sig, når der er flere afgørelser fra Energiklagenævnet. Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/ændret/hjemvist divideret med antal afsluttede minus afviste sager. 38 Energitilsynet Årsberetning 2005

40