Årsberetning 2006 April 2007

Transkript

1 Årsberetning 2006 April 2007

2 Indhold Forord 2 Energitilsynets opgaver Opgaverne i de enkelte sektorer 4 Andre myndigheder på energiområdet Ny lovgivning Tema Prisen på energi 8 Elsektoren Nye regler for at anmelde priser mv. 18 Interne overvågningsprogrammer Betalingen for elselskabernes bredbåndsaktiviteter Naturgassektoren Konkurrence på lagerfaciliteter 24 Distributionstariffer for naturgas Forsyningspligt krav om gaskøb på markedsvilkår Fjernvarmesektoren Undersøgelse af fjernvarmeværkernes opsparing 30 Offentliggørelse af priser på fjernvarme Prislofter for varme fra affaldsforbrændingsanlæg Internationalt samarbejde Rammerne 34 Sekretariatets internationale aktiviteter Energitilsyn og sekretariat Energitilsynet 38 Sekretariatet Brugerundersøgelse Energiklagenævnet Økonomi 42 Medlemmer af Energitilsynet 44 Energi i tal Elsektoren 46 Naturgassektoren Fjernvarmesektoren Energitilsynet Årsberetning 2006

3 Forord Prisen på elektricitet, naturgas og fjernvarme er et vigtigt element i både husholdningernes og virksomhedernes økonomi. Mange aspekter af Energitilsynets arbejde har betydning for de priser, vi kommer til at betale for elektricitet, naturgas og varme. I årsberetningen for 2006 sættes fokus på Energitilsynets rolle i forhold til energipriserne. Langt den største del af prisen på energi bestemmes af en række faktorer forhold på verdensmarkedet, betingelser i langtidskontrakter, afgifter (herunder CO 2 -kvoter), som Energitilsynet ikke har indflydelse på. Andre dele af prisen bestemmes af interne forhold i den danske energisektor, bl.a. energivirksomhedernes effektivitet. Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand for Energitilsynet Energitilsynet har et særligt ansvar for at sikre rimelige priser og betingelser mv. i forhold til de virksomheder, der leverer netydelser, idet disse virksomheder ikke er udsat for konkurrence. Det sker bl.a. ved at fastlægge effektivitetskrav for selskaberne på baggrund benchmarking af de forskellige selskaber på området. Det er vigtigt at styrke og understøtte en konkurrencebaseret udvikling i de liberaliserede energisektorer. Her spiller rammerne for konkurrencen en væsentlig rolle, og Energitilsynet har en opgave med at påvirke rammerne for en effektiv og velfungerende konkurrence. Energitilsynet er aktiv i forbindelse med sikring og overvågning af lige adgang til transport energi gennem nettene. På det frie elmarked er priskonkurrencen mellem udbyderne skærpet. Ved årsskiftet var besparelsen ved et skift fra dyreste til billigste leverandør over 1000 kr. per år ved et forbrug på kwh. For et år siden var besparelsen under 200 kr. Det er en glædelig udvikling. Men der er stadig meget få forbrugere, der rent faktisk skifter. En af årsagerne er, at leverandørerne generelt ikke markedsfører sig aktivt over for forbrugere uden for deres eget forsyningsområde. Netselskaberne i el- og naturgassektoren har som noget nyt skullet udarbejde og offentliggøre overvågningsprogrammer, som viser, at de ikke udnytter deres monopolstilling på netsiden til at forvride konkurrencen på de liberaliserede markeder. Energitilsynet kontrol af programmerne skal skabe tillid til, at der konkurreres på lige fod på de konkurrenceudsatte markeder. Også i internationalt regi arbejdes der på at forbedre rammerne for konkurrence på energiområderne. Senest har EU-Kommissionen den 10. januar 2007 lanceret et nyt energiudspil. Udspillet lægger vægt på at 2 Energitilsynet Årsberetning 2006

4 sikre en reel adskillelse mellem selskabers netaktivitet og anden energiaktivitet, og der lægges op til en styrkelse af regulatorernes uafhængighed og myndighedsområde til bl.a. også at omfatte grænseoverskridende handel med energi. Endvidere har udspillet mål for nedbringelse af CO 2 -udledning og øget brug af vedvarende energi. Herudover er der allerede arbejde i gang i EU med at skabe mere effektiv udnyttelse af elforbindelserne mellem landene og skabe mere gennemsigtighed i prisdannelsen på naturgas, fx ved at etablere mere effektive markedspladser for naturgas. Energitilsynet har i 2006 fastsat faktureringsregler for naturgasselskaberne. Tilsvarende regler for elselskaberne er under udarbejdelse. Desuden åbner Energitilsynet i 2007 en ny service for forbrugerne, som gør det muligt at se de indberettede fjernvarmepriser på Energitilsynets hjemmeside. Den øgede gennemsigtighed vil være med til sikre en velfungerende og effektive markeder. På fjernvarmeområdet har Energitilsynet i 2006 set de første resultater af den stikprøveundersøgelse af fjernvarmesektoren, der blev iværksat i slutningen af Energitilsynet vil som en af sine de store opgaver i 2007 at fortsætte og udvide kontrollen med fjernvarmeselskabernes efterlevelse af varmeforsyningslovens regler. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med de brancheorganisationer, virksomheder, myndigheder og forbrugere er af stor betydning for Energitilsynets arbejde. Også i år har vi valgt at lade en ekstern interessent komme til orde i årsberetningen. Per Ebert, formand for Dansk Elhandel og direktør i Vattenfall A/S fortæller om energipriserne som konkurrenceparameter på det danske marked. Et velfungerende Energiklagenævn er en væsentlig forudsætning for velfungerende energimarkeder. Afgørelser fra Energiklagenævnet bidrager med en ekstra sikkerhed for virksomhederne om deres dispositioner. Det vil derfor være positivt for energimarkederne, hvis Energiklagenævnet i 2007 igen træffer afgørelser i normalt omfang herunder i sager med særlig stor betydning for markedet. Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand for Energitilsynet Energitilsynet Årsberetning

5 Energitilsynets opgaver Energitilsynets primære opgaver ligger i reguleringen af de ikke-konkurrenceudsatte dele af energisektorerne. Energitilsynet regulerer således infrastrukturen i el- og gassektorerne og adgangen hertil samt fjernvarmeselskaberne. For de forsyningspligtige elvirksomheder udøver Energitilsynet desuden priskontrol. Desuden skal Energitilsynet foretage benchmarking af de regulerede virksomheder. Energitilsynets regler om gennemsigtighed gælder dog også på de konkurrenceudsatte områder, fx faktureringsregler og offentliggørelse af priser og vilkår. Herudover arbejder Energitilsynet og Energitilsynets sekretariat aktivt med at understøtte udviklingen af effektive markeder med virksom konkurrence på de liberaliserede energimarkeder for elektricitet og naturgas. Energitilsynets kompetence er afgrænset i de tre energiforsyningslove elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven og i loven om Energinet.dk. Opgaverne i de enkelte sektorer Elsektoren Grundlaget for reguleringen af elsektoren er elforsyningsloven. Loven fastsætter rammerne for, hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed opnås på det liberaliserede elmarked. Lovens formål er også at fremme effektiviteten i elsektoren bl.a. ved brug af benchmarking og gennem incitamenter til, at selskaberne i størst mulig udstrækning agerer, som om de var på et konkurrenceudsat marked. Sektoren omfatter godt 130 virksomheder. Liberaliseringen af sektoren har medført, at virksomhederne er opdelt i selskaber for henholdsvis produktion, net, systemansvar, transmission og handel. Samtidig er der kommet en række nye aktører på markedet. Hvis det liberaliserede marked skal kunne fungere effektivt med virksom konkurrence, er det nødvendigt, at alle aktører stilles lige på markedet. Det nødvendiggør en skarp adskillelse af de forskellige aktiviteter produktion, handel, net osv. hvor disse findes inden for samme koncern-/selskabsstruktur. Hvis et net- eller regionalt transmissionsselskab er en del af en større koncern, skal virksomheden udskilles som en selvstændig enhed. Energitilsynets opgaver er begrænset til de tilfælde, hvor elforsyningsselskaberne gennem bevillinger har erhvervet et monopol. Det vil sige net- og transmissionsvirksomhed. Reguleringen omfatter en regulering 4 Energitilsynet Årsberetning 2006

6 af selskabernes priser og dermed indtægter, kontrol af nyinvesteringer og sikring af producenternes åbne adgang til nettene. Desuden har Energitilsynet opgaver i forbindelse med Energinet.dk. Elleverandører med forsyningspligtbevilling leverer el til de husholdninger og mindre virksomheder, der har valgt ikke at udnytte det fri marked. Disse leverandører er underlagt maksimale priser, som kvartalsvis kalkuleres og udmeldes på basis af markedspriserne. Naturgassektoren Naturgasforsyningsloven er grundlaget for reguleringen af naturgassektoren. Reguleringen omfatter transmissions-, lager- og distributionsvirksomheder. Der er kun få virksomheder på de enkelte delmarkeder. I alt tæller sektoren ca. 10 virksomheder. Energitilsynets tilsyn skal sikre, at virksomhederne leverer til rimelige priser og på rimelige vilkår. Energitilsynet fører således tilsyn med adgangen til transmissions- og distributionsnettene, og med at adgangen til gaslagrene sker til rimelige priser og betingelser. Naturgasdistributionsselskaberne har siden starten af 2005 været underkastet en indtægtsrammeregulering, hvor der lægges loft over selskabernes indtægter. Samtidig pålægges selskaberne effektiviseringskrav, som bidrager til, at selskaberne bliver mere effektive og derfor kan holde lavere distributionspriser. Endelig reguleres de virksomheder, der har fået bevilling (forsyningspligt) til at forsyne de kunder, der ikke ønsker at udnytte muligheden for at skifte til en ny leverandør, med gas. Formålet er også her at sikre, at selskaberne leverer til rimelige priser og på rimelige vilkår. Energinet.dk I 2005 blev statsvirksomheden Energinet.dk dannet som resultat af det energipolitiske forlig i 2004 ved en fusion af Eltra, Elkraft System, Elkraft Transmission og Gastra. Samtidig blev der etableret to datterselskaber: Eltransmission.dk A/S og Gastransmission.dk A/S. Fusionen skete med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Energinet.dk har det overordnede ansvar for el- og gassystemet i Danmark. Desuden har Energinet.dk ansvaret for forsyningssikkerheden. Virksomheden skal bidrage til at indrette energimarkedet, så konkurrencen kan fungere til samfundets og forbrugernes bedste. Selska- Energitilsynet Årsberetning

7 bet ejer bl.a. det overordnede gastransmissionsnet og elnet. I 2006 har selskabet endvidere overtaget et af DONGs gaslagre med virkning fra 1. maj 2007 (købet omtales senere i beretningen under naturgassektoren). Efter de særlige regler for Energinet.dk påser Energitilsynet dele af virksomhedens aktiviteter. Energitilsynet skal godkende Energinet.dks årsrapport. Energitilsynet skal også føre tilsyn med selskabets lagervirksomhed i overensstemmelse med naturgasforsyningslovens regler. Fjernvarmesektoren Fjernvarmesektoren adskiller sig fra de to andre sektorer. Den liberalisering, som er sket på naturgas og elektricitet, er ikke gennemført på varmeområdet. Det er ikke driftsøkonomisk fornuftigt at transportere fjernvarme over længere strækninger. Det har haft den effekt, at der ikke findes egentlige sammenhængende transmissionsnet for fjernvarme bortset fra Københavnsområdet, Århusområdet, Esbjergområdet og trekantområdet (TVIS). Fjernvarmeforsyningen sker derfor i et stort antal lokale monopoler. Sektoren omfatter ca. 600 virksomheder. Energitilsynet påser, at forsyningen sker til rimelige og gennemsigtige priser og betingelser. Efter varmeforsyningsloven skal fjernvarme sælges til, hvad det koster at producere og distribuere den det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. I den forbindelse afgør Energitilsynet, hvilke nødvendige omkostninger der kan indregnes i varmepriserne. Andre myndigheder på energiområdet Tilsynets opgaver grænser op til andre myndigheder, som også har kompetence på energiområdet transport- og energiministeren, der er den øverste ansvarlige på energiområdet, Energistyrelsen, Energiklagenævnet, Konkurrencerådet og Ankenævnet på Energiområdet. Transport- og Energiministeriets departement varetager kontakten til Folketinget, herunder til det Energipolitiske Udvalg, og har ansvar for lovgivningen på området mv. Energistyrelsens opgave er at etablere de rette rammer og virkemidler for energiområdet, sikre forsyningssikkerheden med energi, og sørge for, at udviklingen sker på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolkninger af lovgivningen. 6 Energitilsynet Årsberetning 2006

8 Konkurrencerådet har kompetence til at påse, at de liberaliserede virksomheder overholder spillereglerne i konkurrencelovgivningen. Hvis dette ikke er tilfældet kan rådet gribe ind. Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for Konkurrencerådet. Ankenævnet på Energiområdet behandler privates klager om køb og levering af ydelser fra energiforsyningsvirksomheder. Ankenævnet blev oprettet den 1. november 2004, som et privat ankenævn efter forbrugerklagenævnsloven. Sekretariatsbetjeningen varetages af Konkurrencestyrelsen. Energitilsynet har i 2006 fastsat to bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 144 af 2. marts 2006 om regler for anmeldelse af priser og betingelser for levering af elektricitet samt betingelser og vilkår for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer. Bekendtgørelsen er omtalt under Elsektoren senere i beretningen. Bekendtgørelse nr. 937 af 26. september 2006 om naturgasselskabernes fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Reglerne trådte kraft den 1. januar Tilsvarende regler for elselskaberne er under udarbejdelse og forventes at træde i kraft i løbet af Ny lovgivning Energilovene blev ændret med lov nr. 520 af den 7. juni Lovændringen skete som generel opfølgning på det energipolitiske forlig fra 10. juni 2005 om energispareindsatsen og de nødvendige ændringer til gennemførelse af de aftalte koncessionsvilkår for udbuddet af havvindmøller ved Horns Rev. Energitilsynet fik ved lovændringen hjemmel til at udstede daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel, se også nærmere herom i årsberetningen 2004, side 16. Desuden blev tilsynets opgaver udvidet i relation til kontrollen med uddelinger og vederlag fra kommunernes energivirksomheder til brug for Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning af modregningen i bloktilskud. På gasområdet medførte lovændringen en ny opgave med at administrere EU s forordning om betingelserne for adgang til gastransmissionsnettet. Energitilsynet Årsberetning

9 Tema Prisen på energi Energitilsynet skal sikre, at forbrugere, virksomheder og andre får energi til rimelige og gennemsigtige priser på rimelige vilkår. Det gælder både i forhold til de liberaliserede markeder for elektricitet og naturgas og de ikke-konkurrenceudsatte områder (monopolområder). Det er imidlertid forskellige initiativer og tilsynsopgaver, der er brug for i relation til monopolselskaberne og selskaberne på de liberaliserede markeder. De liberaliserede markeder På de liberaliserede elektricitets- og naturgasmarkeder er Energitilsynets vigtigste opgave at understøtte liberaliseringen og dermed udviklingen af effektive energimarkeder med virksom konkurrence. Effektiv konkurrence forudsætter, at der er lige adgang til markedet for alle interesserede virksomheder, og at de har lige konkurrencevilkår på markedet. Hertil kommer forbrugeres og andre kunders adgang til korrekt information om produkter og producenter samt gennemsigtighed om priser og vilkår mv. Monopolområder I energisektoren er der naturlige monopoler på forskellige områder. Der gælder hele fjernevarmeområdet, og det gælder for transportopgaverne transmission og distribution på elektricitets- og naturgasområdet. Her skal den direkte regulering erstatte den konkurrence, der findes på frie, velfungerende markeder. Energipriser og prisens sammensætning Elektricitet På elektricitetsområdet regulerer Energitilsynet prisen for forsyningspligtig elektricitet og netbetalingen. Nedenfor er vist forsyningspligtpriserne (gennemsnit) for elektricitet i 2004, 2005 og Gennemsnitlige pris for forsyningspligtig el (vægtet landsgns.), Energi Netbetaling Afgifter og betaling for offentlige forpligtelser Moms kr. pr. kwh Kilde: Egne beregninger 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 Energitilsynets regulering og kontrol med forsyningspligtpriserne for elektricitet omfatter omkring 1/3 af den samlede forbrugerpris nem- 8 Energitilsynet Årsberetning 2006

10 Tema Prisdannelse Prisdannelsen i de enkelte led i energisektorerne kan opdeles i to hovedformer markedsprisdannelse og administreret prisdannelse. Markedsprisdannelse karakteriserer prisdannelsen i de liberaliserede energisektorer detailmarkederne for elektricitet og naturgas. Prisdannelsen på de liberaliserede markeder er ikke underlagt Energitilsynet, men sker i fri konkurrence mellem de forskellige udbydere og efterspørgere. Også den primære produktion af elektricitet og naturgas sker på frie markeder, der ikke er underlagt Energitilsynets beføjelser. Administreret prisdannelse omfatter de naturlige monopoler i energisektorerne (transmission og distribution), fjernvarme og forsyningspligtprodukterne på elektricitets- og naturgasområderne. Prisdannelsen er karakteriseret ved, at lovgivningen fastsætter regler for prisfastsættelse, og det er Energitilsynet, der står for den konkrete udmøntning af reglerne. Såvel reglerne som udmøntningen kan have flere former: Indtægtsrammeregulering, hvor Energitilsynet udmelder indtægtsrammer for de enkelte selskaber, der lægger loft over selskabernes indtægter. (El- og gas-distributionsselskaber) Hvile-i-sig-selv princip, hvor selskabernes priser kun må afspejle nødvendige produktions- og distributionsomkostninger. (Fjernvarmeselskaber) Prislofter, hvor Energitilsynet direkte sætter et loft for de priser, selskaberne kan opkræve. (Fjernvarme/affaldsforbrændingsanlæg) Efterregulering, hvor Energitilsynet på baggrund af en vurdering af selskabernes effektivitet og omkostninger kan give påbud om prisnedsættelser (Forsyningspligtige gasselskaber) Forudgående priskontrol, hvor Energitilsynet skal godkende selskabernes priser, inden disse træder i kraft. (Forsyningspligtige elselskaber) Godkendelse af årsrapport. Energitilsynet skal godkende årsrapport og øvrige regnskaber, samt konstaterede differencer mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning (Energinet.dk) Energitilsynet Årsberetning

11 Tema lig energibetalingen, hvor Energitilsynet regulerer forsyningspligtselskabernes avance og betalingen for netydelser. De resterende 2/3 af prisen udgøres af afgifter mv. og moms. Forsyningspligtprisen er steget med ca. 23 øre svarende til knap 16 pct. fra 2004 til Det skyldes en stigning i energiprisen på godt 16 øre (svarende til godt 55 pct.). Prisstigningen der er størst fra 2005 til 2006 skyldes stærkt stigende engrospriser på elektricitet (dvs. børspriser på Nord Pool). Hertil kommer en generelt større variation i disse børspriser over døgnet og året, hvilket giver højere såkaldte profilomkostninger for elleverandørerne. Derimod har Energitilsynets regulering medført stort set uændret indtjening i forsyningspligtvirksomhederne. Energitilsynets regulering sigter på, at forsyningspligtselskaberne ikke kan have en højere fortjeneste på forsyningspligtprodukterne end på tilsvarende produkter på det frie marked. Behovet for regulering af forsyningspligtpriserne skyldes, at den altovervejende del af elforbrugerne ikke udnytter mulighederne for frit at vælge leverandør, fordi forbrugernes opmærksomhed på små ørestigninger i kilowatt prisen er begrænset. Derimod kan selv små ændringer i kilowatt prisen betyde meget for elleverandørernes indtjening. Reguleringen og formålet med denne er udførligt omtalt i Energitilsynets årsberetning for 2005, hvor reguleringen trådte i kraft. Netbetalingen der også er underkastet Energitilsynets regulering i form af indtægtsrammeregulering af netselskaberne er ikke steget i perioden. Naturgas Udgangspunktet for Energitilsynets regulering på naturgasområdet er det samme som for elektricitet dvs. at Energitilsynet regulerer forsyningspligtpriser for levering af naturgas samt prisen for distribution. Udviklingen i forsyningspligtprisen (gennemsnit) for naturgas og dens sammensætning er vist nedenfor. Forsyningspligtprisen for naturgas er steget 1,71 kr. pr. m 3 svarende til godt 25 pct. fra 2004 til Stigningen skyldes først og fremmest en stigning i prisen på naturgas på de frie, konkurrenceudsatte engrosmarkeder på 1,33 kr. pr. m 3. Prisen følger i meget høj grad prisudsvingene på olie. Herudover er distributionsomkostningerne steget 2 øre pr. m 3 svarende til ca. 2 pct. Energitilsynets regulering har medført stort set uændret indtjening i perioden blandt de virksomheder, der leverer gas til forsyningspligtkunderne. 10 Energitilsynet Årsberetning 2006

12 Tema Gennemsnitlige pris for forsyningspligtig naturgas, kr. pr. m 3 Naturgaspris Naturgasafgift CO 2 afgift Distribution Moms Kilde: Egne beregninger Energitilsynets regulering af forsyningspligtprisen omfatter forsyningspligtselskabernes pris på naturgas over for forbrugerne og distributionsselskabernes tariffer. Det udgør tilsammen omkring halvdelen af den samlede pris, forbrugerne skal betale. Resten af prisen udgøres af afgifter og moms. Reguleringen af forsyningspligtselskabernes priser til forbrugerne sker gennem den såkaldte effektivitetsregulering, hvor Energitilsynet godkender selskabernes omkostninger til drift af selskabet samt et overskud, der er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og til effektiviteten ved indkøb af gas. Energitilsynet regulerer også distributionsselskaberne. Det sker ved fastsættelse af indtægtsrammer, der lægger loft over, hvor meget selskaberne må tjene. Inden for disse rammer og bestemmelserne i naturgasforsyningsloven fastsætter distributionsselskaberne deres tariffer. Distributionsselskabernes tariffer og naturgasforsyningslovens krav til disse er nærmere omtalt under Naturgassektoren senere i beretningen. Fjernvarme På fjernvarmeområdet omfatter Energitilsynets regulering hele prisen til forbrugerne bortset fra momsen. Energiproduktet fjernvarme er ikke pålagt særlige afgifter, idet afgifterne er lagt på det brændsel, fjernvarmen produceres med. Der opkræves heller ikke en særlig distributionsbetaling for fjernvarme. Den er indeholdt i fjernvarmeprisen. Udviklingen i fjernvarmepriserne fra forskellige typer fjernvarmeværker er vist nedenfor for perioden til Priserne er vist som udgiften ekskl. moms til opvarmning af et gennemsnitligt parcelhus på 130 m 2 (forbrug 18,1 MWh p.a.). Energitilsynet Årsberetning

13 Tema Gennemsnitlige fjernvarmeudgifter (inkl. moms) til opvarmning af parcelhus med gns. forbrug (18,1 MWh) opdelt på anvendt brændstof, juni 2003 juni Kilde: Dansk Fjernvarmeforenings Statistik Centrale værker Biomasse mv. kr. Naturgas Prisen for fjernvarme fra centrale værker har stort set ligget konstant i perioden, mens den for biomasseanlæg har svinget mere. Prisen på naturgasbaseret fjernvarme er steget omkring 4 pct. Det skyldes bl.a. prisstigningerne på naturgas. Den billigste fjernvarme leveres af de centrale kraftvarmeværker. Varme fra biomasseanlæg mv. er 600 til 800 kr. dyrere end varme fra centrale værker. Den dyreste fjernvarme leveres fra værker, der bruger naturgas. Prisen er her omkring kr. i stigende til ca kr. i højere end for de centrale værker. Der er imidlertid tale om gennemsnitspriser for de enkelte værktyper, der dækker over store prisforskelle mellem dyreste og billigste værk inden for hver type. Således varierer prisen i de centrale områder fra godt kr. og op mod kr. For biomassebaserede anlæg er laveste og højeste pris henholdsvis ca kr. og kr. og for naturgas henholdsvis knap kr. og ca kr. Disse prisforskelle er af væsentlig større betydning for varmekunderne end forskellen mellem de forskellige værktyper. Efter hvile-i-sig-selv princippet kan fjernvarmeværkerne indregnes nødvendige omkostninger. Prisforskellene afspejler derfor forskellige omkostningsforhold mellem anlæggene. Der er en del små og relativt nye naturgasfyrede værker (såkaldte barmarksværker), der har væsentligt højere anlægsomkostninger at afdrage, end det er tilfældet for store decentrale naturgasfyrede værker. Der er også forskelle som afhænger af det anvendte brændsel og af forskelle i værkernes ledningsnet, som har betydning for ledningstabet, der kan svinge mellem 10 og 50 pct. 12 Energitilsynet Årsberetning 2006

14 Tema På kort sigt har det også betydning, at selskaberne bruger varmeforsyningslovens prisbestemmelser forskelligt. Loven giver således mulighed for at henlægge op til 75 pct. omkostningerne til en kommende investering over 5 år. Alternativt kan selskabet vælge at lånefinansiere investeringer med en typisk afdragstid på minimum 20 år. Reguleringen af varmeområdet er hvile-i-sig-selv regulering. I 2007 gennemføres en benchmark af varmeselskaberne for at give Energitilsynet et endnu bedre grundlag for vurderingen af selskabernes omkostninger og effektivitet. Prisloftreguleringen af affaldsforbrændingsanlæggene er nærmere omtalt under Fjernvarmesektoren senere i beretningen. Udfordringerne for reguleringen af de naturlige monopolområder i energisektorerne er at skabe en regulering, der i så høj grad som muligt tilvejebringer de samme incitamenter til effektivisering mv. som markedet giver virksomheder på frie, konkurrenceudsatte markeder, således at forbrugere og virksomheder mv. kan få leveret energi til rimelige og gennemsigtige priser og vilkår. Udfordringer for Energitilsynets regulering Benchmarking er et af de midler, Energitilsynet i stigende omfang anvender i udmøntningen af reguleringen overfor energiselskaberne. I en benchmarking sammenligner Energitilsynet de enkelte virksomheders evne til at foretage effektive energiindkøb, styre omkostninger mv., således at det bliver de mest effektive selskaber, der kommer til at danne grundlaget for udmøntningen af reguleringen fx i forbindelse med udmelding af indtægtsrammer og effektivitetsregulering. Benchmarking og de analyser, der udføres i forbindelse hermed, kan også være med til at kaste lys over årsagerne til forskelle i selskabernes omkostninger fx regionale forskelle i nettakster. Hvis sådanne forskelle har baggrund i forskelle i selskabernes effektivitet skal der tages højde herfor i reguleringen af selskaberne. Hvis forskellene derimod skyldes objektive omkostningsforskelle fx forskelle i nettenes tilstand og vedligeholdelseskrav kan dette ikke begrunde skærpede effektivitetskrav over for selskaberne. På elområdet har Energitilsynet iværksat benchmarking af elnetselskaberne. Benchmarkingen skal danne grundlag for den udmelding af effektivitetskrav til selskaberne, som Energitilsynet skal komme med i Benchmarkingen omfatter både omkostningsforhold og leveringssikkerhed. Energitilsynet Årsberetning

15 Tema På fjernvarmeområdet skal der som nævnt også gennemføres benchmarking af varmeselskaberne i Det sker for at give Energitilsynet et bedre grundlag for den vurdering af selskabernes omkostninger, der er en integreret del af hvile-i-sig-selv reguleringen på området. I varmeforsyningsloven er der indsat regler om, at udgifter til erhvervelse af CO 2 -kvoter til varmeproduktion først må indregnes i priserne, når de gratis tildelte kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO 2 - udledningen. Endvidere bestemmer loven, at værdien af overskydende kvoter skal modregnes i varmeprisen, og at Energitilsynet skal føre tilsyn hermed. Energitilsynet vil udsende en vejledning, der skal informere om tilsynets grundlag for behandling af sager om indregning af CO 2 -kvoter i priserne. Energitilsynet har i forbindelse med effektivitetsreguleringen af naturgasforsyningspligtselskaberne fastlagt effektiviseringskrav ved både at sammenligne med produktivitetsudviklingen i andre sektorer samt ved en benchmarking selskaberne imellem. Det sikrer, at effektiviseringen i distributionssektoren som helhed følger den generelle produktivitetsudvikling i samfundet samtidig med, at sektorens mindre effektive selskaber pålægges yderligere krav. Energitilsynet besluttede at pålægge selskaberne samlede årlige effektiviseringskrav for perioden på 1,5 pct. af driftsomkostningerne. Et selskab blev herudover pålagt effektiviseringskrav på yderligere 1 pct. Energitilsynet krævede også, at selskabernes indkøb af gas skal afspejle markedsvilkår. Dette er nærmere omtalt i beretningens afsnit om Naturgassektoren. En af udfordringerne i forhold til de liberaliserede detailmarkeder for elektricitet og naturgas er at sikre alle potentielle aktører lige adgang til markedet. På energiområderne er adgang til infrastrukturen transmissions- og distributionsnet på lige og ikke-diskriminerende vilkår af væsentlig betydning for nye udbydere/handelsselskaber. Netselskaberne på el- og på naturgasområdet indgår i koncerner, der også har andre aktiviteter, fx handel. For at hindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd er det et krav, at selskaberne skal opstille et program for intern overvågning, der skal sikre at aktiviteterne drives, som om de var ejermæssigt adskilte. Overvågningsprogrammerne er omtalt under Elsektoren senere i beretningen. 14 Energitilsynet Årsberetning 2006

16 Tema En anden udfordring er at sikre lige konkurrencevilkår for aktørerne på markedet. Fx har der været problemer med udvekslingen af data mellem netselskaberne og uafhængige handelsselskaber, idet der har været for mange fejl og mangler ved de data, som de uafhængige handelsselskaber modtog. Efter at Energitilsynet sammen med branchen har iværksat en række initiativer er forholdene blevet forbedret i Sagen er udførligt omtalt i årsberetningen for Endelig er det af stor betydning for en effektiv konkurrence, at der er gennemsigtighed på markedet, så forbrugerne har mulighed for at orientere sig herunder også at gennemskue de regninger, de modtager fra deres leverandører. Derfor har Energitilsynet bl.a. stillet krav om, at el- og naturgasselskaber skal offentliggøre priser på henholdsvis elpristavlen.dk og gasprisguiden.dk. og fastsat regler om fakturering på de to områder. De liberaliserede markeder for el og gas er under stadig udvikling. Det gælder også i international sammenhæng, hvor Energitilsynets sekretariat deltager i arbejdet med at fremme realiseringen af det indre marked for el og gas. Markedsudvikling/ regionale initiativer På elområdet er det danske marked specielt præget af, at forbindelserne til udlandet ikke udnyttes optimalt. Her er flere initiativer i gang og et af disse er de såkaldte regionale initiativer, som ERGEGs (European Regulators Group for Electricity and Gas) har iværksat. Her arbejder Danmark sammen med vore nabolande i første omgang på at sikre en bedre udnyttelse af de 4 kabelforbindelser, der er mellem de to markedsområder Norden og Polen/Tyskland, samt på at sikre aktørerne adgang til de samme informationer om markedet på begge markeder. Det vil være med til at integrere de to markedsområder og dermed øge konkurrencen. Engrosmarkedet for gas er præget af, at antallet af agenter på engrosmarkedet i Danmark er relativt begrænset. En ny leverandør kan blandt andet komme ind på engrosmarkedet ved at handle gas på andre hubs i Europa og derefter transportere gassen til Danmark. Etablering af en hub i Danmark eller tæt herpå (Norden eller Tyskland) med let adgang for de danske aktører vil være med til at fremme gennemsigtighed om prisdannelsen og dermed konkurrencen på det danske marked. Internationalt er der også her et regionalt initiativ i gang, hvor Danmark har formandskabet i en arbejdsgruppe, der ser på mulighederne for mere velfungerende hubs. Energitilsynet Årsberetning

17 Kommentar af Per Ebert Formand for Dansk Elhandel og adm. direktør for Vattenfall A/S I fire år har alle danske el-kunder haft mulighed for at købe el, hvor de vil. Ikke mindre end 65 pct. af alle landets virksomheder har valgt at skifte elleverandør, mens kun knap 5 pct. af alle husholdninger og mindre erhvervskunder har udnyttet muligheden. Det interessante er, at den familie, der undersøger sine muligheder for besparelser på el-prisen, vil opleve, at der er en stor prisforskel på billigste og dyreste el-selskab. Det kræver blot, at man går ind på elpristavlen.dk og ser de forskellige tilbud. Besparelsen afhænger selvfølgelig af, hvor stort forbruget er. For en gennemsnitlig husstand i Danmark, der bruger ca kwh om året, var forskellen mellem dyreste og billigste elselskab ved udgangen af 2006 ca kr. skattefrit! Hvorfor er der så få, der anvender det frie el-marked? En forklaring kunne være, at mange familier og mindre erhvervsdrivende ikke kender betingelserne. Der mangler uvildig information f.eks. om, at man ved skift af leverandør ikke behøver at bekymre sig om forsyningssikkerheden. Og at man ikke bliver låst fast til en el-kontrakt længere tid, end man selv ønsker. Med andre ord, det at shoppe el er som at købe andre forbrugsvarer. Elpristavlen.dk har links til de enkelte elselskaber, og hele shoppeturen kan gøres på 5 minutter. En anden grund til, at mange kunder tøver med at skifte elleverandør er, at vi har en reguleret el-pris kaldet Forsyningspligtprisen. Det er en pris, der fastsættes af myndighederne. Forsyningspligten er en forlængelse af monopoltidens tanker om at beskytte borgerne; men resultatet er det modsatte. Et frit marked kendes ved, at kunderne flytter til det sted, hvor de får det bedste produkt, til den rette pris og service. Leverandørerne i et sådant marked må produktudvikle og tilpasse sine omkostninger, så de forbedrer eller bevarer deres markedsposition. Ellers må de lukke butikken. Forsyningspligtreguleringen stopper ganske effektivt en sådan udvikling. Hvornår så vi den sidste annonce i avisen med et godt tilbud om køb af el? I Sverige udnytter en tredjedel af kunderne det frie marked. Et af de seneste produkter på det svenske marked, som i høj grad er med til at flytte markedsandele, er el med prisgaranti i 3 år! En garanti, der sikrer, at kunden altid får den billigste elpris. Husholdningerne i Danmark har ikke oplevet en priskrig på el! Tankevækkende. Et marked, hvor under 5 pct. af de husholdningerne skifter leverandør, er ikke et velfungerende marked! 16 Energitilsynet Årsberetning 2006

18 Kommentar Vi har alle en berettiget bekymring for, at vores energiforbrug stiger mere end nødvendigt med de konsekvenser, det har for miljøet og ressourcer. Derfor bør vi i Danmark få opsat fjernaflæste el-målere. Har kunderne et sådant måleudstyr, kan el-handelsselskaberne udvikle nye energi- og priseffektive produkter til den enkelte husholdning. En produktudvikling som ikke alene vil sætte et nyt og effektivt og prismæssigt fokus på energieffektivisering, men også gøre det lettere for kunden at skifte leverandør, og udnytte mulighederne til gavn for kundens økonomi og miljøet. Der er tre forhold, der er væsentlige for prisdannelsen i et velfungerende frit marked: For det første, at der er klare regler for aktørerne i markedet. For det andet, at infrastrukturen fungerer, så der er en fri udveksling af energi i markedet, og prisen fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel. Og for det tredje, at der er en regulator. Det sidste år er der desværre rejst tvivl om, hvor godt markedet fungerer. En sag er rejst i EU omkring svensk påvirkning af prisen på forbindelsen mellem Sverige og Danmark, og en anden sag omhandler fastsættelse af områdeprisen i Vestdanmark. Og denne sag er måske også på vej til domstolene. I Danmark varetages regulatorrollen af tre forskellige offentlige instanser Konkurrencestyrelsen, Energistyrelsen og Energitilsynet. Som virksomheder opleves det som om, der er en vis uklarhed om, hvem der har hvilket ansvar, og hvem der har midlerne til at påvise uregelmæssigheder. Det kan måske være årsagen til, at de her nævnte sager om prisdannelse, ikke er rejst på initiativ af regulator, men af aktørerne i markedet. Energitilsynet Årsberetning

19 Elsektoren Hovedtal om sektoren Samlet omsætning Ca. 25 mia. kr. Samlet antal ansatte Ca Elsektoren består af producenter, handelsselskaber (herunder handelsselskaber med bevilling til forsyningspligt), transmissionsselskaber, netvirksomheder og systemansvar. Danmark er opdelt i to elsystemer Vest- og Østdanmark. Vestdanmark (Jylland og Fyn) er i fase med det europæiske kontinent, mens Østdanmark (Sjælland og Lolland-Falster) er i fase med det øvrige Skandinavien. Der er ikke kabelforbindelser mellem Vest- og Østdanmark, men det er en del af regeringens energistrategi 2025, at der etableres en sådan forbindelse med henblik på idriftsættelse i Produktionen af elektricitet foregår på centrale og decentrale kraftværker samt vindmøller. Producenterne sælger deres produkt på kommercielle vilkår, og markedet for produktion af elektricitet er underlagt de almindelige regler i konkurrenceloven. Handel med elektricitet sker på et frit marked, og forbrugerne kan frit vælge leverandør. For at sikre alle forbrugere adgang til elektricitet har Energistyrelsen givet en række virksomheder forsyningspligtbevilling. Disse virksomheder skal levere elektricitet til alle kunder inden for hver deres bevillingsområde til priser, der er fastsat på forhånd. Energitilsynet kontrollerer forsyningspligtpriserne. Netvirksomhederne drives på grundlag af bevillinger, som Energistyrelsen har udstedt til ejeren af elnettet i hvert netområde. En bevilling giver således bevillingshaveren monopol på at føre elektriciteten frem i sit område. Der er tre grupper af netvirksomheder: Energinet.dk, som ejer det overordnede 400 kv net med en længde på godt km 12 regionale transmissionsselskaber, som ejer net med en kapacitet på 132/ kv med en længde på knap km. Selskaberne fører elektriciteten frem fra det overliggende transmissionsnet til distributionsnettene samt omkring 120 lokale distributionsselskaber, som ejer net med en kapacitet på 20 0,4 kv med en samlet længde på over km. Distributionsselskaberne fører strømmen helt frem til forbrugerne og har ansvar for at måle forbruget af elektricitet hos de enkelte kunder samt opkræve skatter og afgifter til staten Udveksling af elektricitet med udlandet finder sted ved kabelforbindelser til Tyskland og Sverige fra både Østdanmark og Vestdanmark. Fra Vestdanmark er der også kabelforbindelse til Norge. 18 Energitilsynet Årsberetning 2006

20

21 Energitilsynet har i 2006 afgjort 12 sager på elområdet. På sekretariatsplan er der afgjort 460 sager i 2006 på elområdet. I det følgende redegøres mere udførligt for udvalgte områder. Nye regler for at anmelde priser mv. Energitilsynet har fastlagt nye regler om anmeldelse af priser, tariffer og betingelser på elområdet. De nye regler trådte i kraft 1. april 2006 og afløste en ældre bekendtgørelse fra De kollektive elforsyningsvirksomheder samt virksomheder med forsyningspligtbevilling skal anmelde en række nærmere forhold vedrørende priser, betingelser og vilkår mv. til Energitilsynet. Bekendtgørelsen fastsætter også frister for anmeldelse og opstiller en række nærmere krav til anmeldelserne. Anmeldelserne er med til at sikre gennemsigtighed på elområdet, og de er samtidig med til at give Energitilsynet mulighed for at føre tilsyn og kontrollere priser og betingelser. Baggrunden for ændringen af anmeldelsesbekendtgørelsen er, at elforsyningsloven er blevet ændret flere gange med en række markante ændringer i regulering og tilsyn til følge. Etableringen af Energinet.dk har også medført en række væsentlige ændringer, som de nye regler tager højde for. Interne overvågningsprogrammer Energitilsynet skal som noget nyt føre tilsyn med, at netselskaberne på el- og naturgasområdet udformer programmer for intern overvågning, der skal forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Reglerne skal sikre reel adskillelse mellem monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter. Bekendtgørelsen om intern overvågning er baseret på et EU-direktiv. Overvågningsprogrammet skal beskrive virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Det kan dreje sig om diskrimination i adgangen til nettet og en diskriminerende prisfastsættelse af virksomhedens ydelser. Programmet skal som minimum beskrive, hvordan virksomheden sikrer, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt, og at oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter ikke videregives på en diskriminerende måde. Det skal også beskrives, hvordan virksomheden sikrer, at den ikke i sin kundekontakt favoriserer bestemte virksomheder. Endelig skal virksomheden beskrive, hvordan den gennemfører en passende kontrol med programmet. 20 Energitilsynet Årsberetning 2006

22 Virksomhederne skal offentliggøre og anmelde en årsberetning til Energitilsynet med en beskrivelse af programmet, hvordan det er gennemført, og hvilken kontrol med gennemførelsen der er foretaget. Årsberetningerne skulle udarbejdes første gang for kalenderåret Anmeldelse og offentliggørelse skulle ske senest den 1. juni Overvågningsprogrammerne er rettet mod netselskaber, der er dele af et selskab med en række andre aktiviteter. Disse andre aktiviteter kan dreje sig om energi (fx produktion eller handel), men kan også dreje sig om aktiviteter i andre sektorer. Programmerne skal sikre, at netselskaberne ikke udnytter deres monopolstilling på netsiden til at forvride konkurrencen på de liberaliserede og konkurrenceudsatte markeder for el og naturgas. Reglerne er først trådt i kraft den 1. oktober Det betyder, at årsberetningen for 2005 kun omfatter beskrivelse af virksomhedernes overvågningsprogrammer, gennemførelse og kontrol for de sidste 3 måneder af året. Det anmeldte materiale Energitilsynet har i 2006 modtaget et stort antal anmeldelser (4 på naturgasområdet og 99 på elområdet). Kun få netselskaber har udformet årsberetningen i fuld overensstemmelse med de formelle regler. Der er således tale om materiale af varierende og i nogen tilfælde foreløbig karakter. Men det fremgår af materialet, at alle virksomhederne er bevidst om regelsættet, herunder specielt om reglerne for informationshåndtering og ikke diskrimination. Det fremgår også, at virksomhederne har arbejdet seriøst med opgaven og gjort en indsats for at komme godt i gang med opgaven. Sekretariatet har accepteret, at de helt små transformerforeninger nøjes med at anmelde en form for ledelseserklæring, hvorefter det tilkendegives, at reglerne om ikke-diskriminerende adfærd er kendt og efterleves. Fremtidig regulering I den fremtidige kontrol af overvågningsprogrammerne vil Energitilsynet lægge vægt på følgende forhold: Håndteringen af forretningsmæssigt følsomme oplysninger samt ikke-diskriminerende kundekontakt er særligt væsentlig ikke mindst i koncerner med fælles kundecenter. En fuldt ud gennemført selskabsmæssig udskillelse Forbrugerne bør have fuld klarhed over, hvilken virksomhed de er i Energitilsynet Årsberetning

23

24 kontakt med. Energitilsynet lægger stor vægt på, at en koncerns forsyningsprodukter ikke markedsføres eller sammenblandes med ydelser fra den koncernforbundne netvirksomhed. Energitilsynet finder endvidere, at bekendtgørelsens rækkevidde er for bred. Energitilsynet finder det ikke formålstjenstligt, at små netselskaber uden ejermæssige relationer eller interessesammenfald med kommercielle virksomheder skal udarbejde et overvågningsprogram. Energitilsynet vil derfor anmode lovgiver om at undtage denne type virksomheder fra pligten til at udforme overvågningsprogram og årsberetning. Det er i tråd med det direktiv, der ligger til grund for reglerne. De interne overvågningsprogrammer og Energitilsynets vejledning er nærmere omtalt på Energitilsynets hjemmeside. En række elnetvirksomheder har ansøgt Energitilsynet om lov til at forhøje elprisen som følge af omkostninger til nødvendige nyinvesteringer, herunder kabellægning af luftledninger. Spørgsmålet om kabellægning blev aktualiseret med orkanen i december 1999, der medførte omfattende skader på bl.a. netselskaberns luftledninger. Energitilsynet har endnu ikke afgjort ansøgningerne, idet regelsættet om, hvorvidt og hvorledes omkostninger kabellægning kan give anledning til prisforhøjelser, har været under revision i Energistyrelsen. Energistyrelsen har i december 2006 offentliggjort en afklarende fortolkning af regelsættet. Betalingen for elselskabernes bredbåndsaktiviteter Ansøgningerne har imidlertid givet anledning til en debat om, hvorvidt kabellægningen kan eller vil medføre, at elforbrugerne skulle opleve prisstigninger som følge af, at en del netselskaber samtidig investerer i bredbåndsnet. Kabellægningen af luftledninger og nedlægning af bredbåndsnet sker således i stort omfang samtidig. I disse tilfælde skal elselskabernes omkostninger naturligvis fordeles, således at elkunderne ikke kommer til at betale for bredbåndsnettet. Energitilsynet vil i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007 undersøge elselskabernes fordeling af graveomkostninger i de tilfælde, hvor et netselskab har kabellagt luftledninger og samtidig har lagt fiber i jorden for et kommercielt bredbåndsselskab. Energitilsynet vil følge området nøje, og det vil også indgå når Energitilsynet tager stilling til eventuelle dispensationsansøgninger i forbindelse med kabellægning af elnettet for at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering mellem monopol- og konkurrenceudsatte dele i forbindelse med kabellægning. Energitilsynet Årsberetning

25 Naturgassektoren Hovedtal om sektoren Samlet omsætning Ca. 5 mia kr. Samlet antal ansatte Ca. 700 Den danske naturgassektor omfatter produktion, transport og handel med naturgas. Produktionen foregår i Nordsøen. Via rørledninger sendes gassen i land ved Nybro. Herfra transporteres gassen gennem det danske transmissions- og distributionsnet til danske naturgaskunder. Alle danske naturgaskunder har fra årsskiftet 2004 frit kunnet vælge gasleverandør. Markedsåbningen har betydet en selskabsmæssig omstrukturering af de tidligere naturgasselskaber. De regionale naturgasselskaber er således opdelt på distributionsselskaber, der varetager distributionsopgaven og forsyningspligtige selskaber, som varetager forsyning af de kunder, der ikke ønsker at skifte til en ny leverandør samt handelsselskaber. Hertil kommer nogle få handelsselskaber, der ikke er tilknyttet et regionalt naturgasselskab. DONG Energy A/S er den dominerende virksomhed i den danske naturgassektor. DONG-koncernens gasaktiviteter omfatter nu produktion, distribution og lagerservice i adskilte selskaber. Hertil kommer andre energiaktiviteter, bl.a. elektricitet. I 2006 har DONG solgt et af sine gaslagre til Energinet.dk. Salget er omtalt nærmere nedenfor. Energitilsynet har i 2006 afgjort 15 sager på naturgasområdet. På sekretariatsplan er der afgjort 65 sager i 2006 på naturgasområdet. I det følgende redegøres mere udførligt for udvalgte områder. Konkurrence på lagerfaciliteter Adgang til lagerfaciliteter er et vigtigt instrument for naturgasleverandører på det danske marked. Det skyldes, at mængden af den producerede naturgas er jævn hele året, mens kundernes aftag varierer meget. Variationen skyldes bl.a. sæsonmæssige forhold (sommer/vinter), men også produktions- og branchemæssige forhold hos erhvervskunder. Lageradgang giver derfor leverandører den fleksibilitet, der er nødvendig, for at kunne forsyne kunderne. Lageradgang bliver endvidere anvendt af systemoperatøren, Energinet.dk, til systembalance, sæsonudjævning og nødforsyning. Der er to naturgaslagre i Danmark: Lille Torup i Jylland og Stenlille på Sjælland. Begge har hidtil været ejet og drevet af DONG Lager A/S (datterselskab af DONG Energy). Adgangen til lagerydelserne har været baseret på adgang til ét virtuelt lager, hvor DONG Lager A/S har håndteret det aktuelle fysiske flow mv. uden lagerkundens kendskab. DONG Energy har nu solgt sit ene lager, Lille Torup. Salget er sket som led i opfyldelsen af de vilkår Europa-Kommissionen opstillede, da den godkendte DONG Energys køb af Elsam, Energi E2 m.fl. DONG 24 Energitilsynet Årsberetning 2006

26

27 Energy har valgt at sælge lageret til Energinet.dk. Prisen androg ca. 2 mia. kr., og Kommissionen har godkendt salget. Fra 1. maj 2007 vil der derfor være to lagerselskaber i Danmark, som sælger lagerydelser i konkurrence med hinanden. Naturgasforsyningsloven og lov om Energinet.dk er blevet ændret, så det er muligt for Energinet.dk at drive lagervirksomhed. Lagervirksomhed er en kommerciel aktivitet og er reguleret med naturgasforsyningslovens 38, således at der ved prisfastsættelsen tages hensyn til, at der bør være mulighed for at opnå et rimeligt afkast af hele den i selskaberne investerede kapital. For at sikre lige konkurrencevilkår, vil 38 også gælde for Energinet.dks lagervirksomhed, således at denne lagervirksomhed kan drives på markedsvilkår. Energinet.dks øvrige virksomhed er ellers underlagt naturgasforsyningslovens 37 d, stk. 1, der er baseret på den forudsætning, at der er tale om naturlig monopolvirksomhed. Prissætningen for lagerydelser ligger således ikke i nær så faste rammer som prissætningen for de øvrige produkter i Energinet.dk. Ved at underlægge Energinet.dks lagervirksomhed samme prisregulering som andre lagerselskaber, sikres således den fleksibilitet, som er nødvendig for, at Energinet.dk kan drive virksomhed på kommercielle vilkår. Energitilsynet vil løbende følge prisudviklingen og konkurrencesituationen på markedet for lagerydelser. Men fremover vil Energitilsynet, udover at sammenligne med tilsvarende markeder i andre lande, også skulle fokusere specifikt på bl.a. prissætning, omkostninger, fleksibilitet og services fra forskellige udbydere i konkurrence med hinanden på det danske marked. Distributionstariffer for naturgas Naturgasdistributionsselskaberne har ansvaret for transport af naturgas fra transmissionsnettet og ud til forbrugerne. Distributionsselskabernes betaling for transporten fastsættes på baggrund af tariffer, som selskaberne skal anmelde til Energitilsynet. Alle distributionsselskaber anvender i dag rene bloktariffer, hvor tarifferne falder med stigende forbrug. På baggrund af en klage over HNG/MidtNords distributionstariffer har Energitilsynet taget stilling til, hvordan omkostningerne til distributionssystemet skal fordeles mellem de forskellige brugere/forbrugere, og hvilke hensyn distributionsselskaberne kan/må inddrage i tariffastsættelsen. 26 Energitilsynet Årsberetning 2006

28 Naturgasforsyningsloven siger, at distributionsselskaberne skal fastsætte distributionstarifferne efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere og forbrugere giver anledning til. Det fremgår ikke af selve loven, hvad der ligger i udtrykket i forhold til hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til. Det nævnes dog i bemærkningerne i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om naturgasforsyning for Folketinget, at tarifferne skal fastsættes, så den enkelte bruger af nettet som minimum kommer til at bære de omkostninger, der direkte kan henføres til brugeren. Bemærkningerne nævner også, at tarifferne skal fastsættes uafhængigt af transportafstand det såkaldte frimærkeprincip, der indebærer, at tarifferne skal være ens for forbrugere med samme forbrug, uanset at de skal have gassen transporteret over forskellig afstand. På baggrund af en fortolkning af naturgasforsyningslovens krav fandt Energitilsynet, at distributionsselskabernes gældende tariffer ikke er i strid med lovens krav. Naturgasforsyningsloven afskærer heller ikke distributionsselskaberne fra at inddrage hensynet til naturgassens konkurrencemæssige stilling i tariffastsættelsen så længe tarifferne i øvrigt ikke er strid med lovens øvrige krav. Det giver distributionsselskaberne mulighed for at agere konkurrencemæssigt over for de alternative brændsler, der konkurrerer med naturgassen. I Danmark er der tre naturgasforsyningspligtselskaber, DONG Energy Gasforsyning A/S, HNG Midt-Nord Salg A/S og Statoil Gazelle Forsyning A/S. Disse selskaber har siden regnskabsåret 2004 været underlagt en såkaldt effektivitetsregulering. Denne reguleringsform går i korthed ud på, at Energitilsynet godkender selskabernes omkostninger til drift af selskabet samt et overskud, der er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og til effektiviteten ved indkøb af gas. Forsyningspligt krav om gaskøb på markedsvilkår Det fremgår tydeligt af lovens bestemmelser, at Energitilsynet i forbindelse med godkendelsen af virksomhedernes omkostninger skal lægge meget vægt på, at de forsyningspligtige naturgasselskaber agerer markedsmæssigt ved indkøb af naturgas. I juni 2006 traf Energitilsynet den første afgørelse vedrørende efterregulering af forsyningspligtselskaberne. Energitilsynet Årsberetning

29

30 I store træk blev selskabernes reguleringsregnskaber for 2004 godkendt, men Energitilsynet vurderede, at selskabernes gaskøbskontrakter ikke var indgået på markedsvilkår. Godkendelserne var derfor ledsaget af vilkår om mere effektive indkøb af gas. I forbindelse med godkendelsen af reguleringsregnskaberne for 2004, er selskaberne blevet pålagt at bevise, at der forud for indgåelsen af de nye gaskøbskontrakter er foretaget en markedsundersøgelse, så selskaberne er fortrolige med, hvilke priser og hvilke vilkår i øvrigt det er muligt at opnå. Det betyder, at alle tre selskaber fra 1. januar 2007 har nye leverandørkontrakter, som er indgået på markedsvilkår. Det vil kunne bidrage til at modne gasmarkedet. Energitilsynet Årsberetning

31 Fjernvarmesektoren Hovedtal om sektoren Samlet omsætning Ca. 13,5 mia kr. Samlet antal ansatte Ca Cirka 60 pct. af de danske boliger opvarmes ved hjælp af kollektiv forsyning med varmt vand eller damp fjernvarme. Den kollektive forsyning findes først og fremmest i områder, hvor boliger eller erhverv ligger tæt sammen, dvs. i de større og mindre byer. De øvrige opvarmes ved hjælp af individuel opvarmning, fx i form af naturgasfyr, oliefyr eller biobrændselskedler. Fjernvarmeforbrugere kan modtage varmen fra enten varmeværker eller kraftvarmeværker. Kraftvarmeværkerne producerer både el og varme. Etablering og drift af net samt salg af fjernvarme er typisk organiseret i én virksomhed. I de mindre områder er der ofte tale om et forbrugerejet selskab, mens opgaven i de større byer ofte er kommunal. Danmark har således en stor og meget forskelligartet varmesektor. Der er omkring 600 fjernvarmeforsyninger. Langt størstedelen producerer både elektricitet og varme, som går til den kollektive forsyning. Cirka 75 pct. af fjernvarmeproduktionen sker på kraftvarmeanlæg. Den forenede produktion af elektricitet og varme i kraftvarmeanlæg giver en bedre brændselsudnyttelse i forhold til adskilt produktion af de to produkter. De største virksomheder leverer 60 pct. af fjernvarmen. Varmeproduktionen styres ved planbestemmelserne i varmeforsyningsloven, der bl.a. har til formål at fremme den samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. For at opnå disse formål kan kommunerne bl.a. lægge bindinger på, hvilke brændsler der må anvendes. Lige som kommunerne har mulighed for at pålægge forbrugerne pligt til at tilslutte sig fjernvarmenettet. Energitilsynet har i 2006 afgjort 12 sager på varmeområdet. På sekretariatsplan er der afgjort 279 sager i 2006 på varmeområdet. I det følgende redegøres mere udførligt for udvalgte områder. Undersøgelse af fjernvarmeværkernes opsparing Energitilsynet gennemførte i 2006 en stikprøveundersøgelse af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber. Der blev undersøgt 26 fjernvarmeværker. Resultatet blev, at Energitilsynet pålagde 10 ud af de 26 fjernvarmeværker at betale i alt ca. 90 mio. kr. tilbage til varmekunderne. Fjernvarmeværkernes priser er baseret på hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder, at fjernvarmeværkernes priser kun må give dækning for de nødvendige omkostninger. Fjernvarmeværkerne har dog mulighed for at spare op til nyinvesteringer, hvis det er anmeldt til Energitilsynet. 30 Energitilsynet Årsberetning 2006

32

33 Det viste sig imidlertid, at nogle af fjernvarmeværkerne havde sparet op til nyinvesteringer uden at anmelde det til Energitilsynet, og at andre havde sparet op, selv om de ikke havde planer for nyinvesteringer. Resultatet af undersøgelsen har ført til, at Energitilsynet foretager en indledende gennemgang af samtlige fjernvarmeværkers opsparing i løbet af 2007 med henblik på at kortlægge udbredelsen af opsparing, der ikke er sket efter reglerne. Energitilsynet udsendte efter stikprøveundersøgelsen en opdateret vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmepriserne i oktober, som giver en lettilgængelig og samlet fremstilling af reglerne. For at øge kvaliteten af fjernvarmeværkernes anmeldelser, har Energitilsynets sekretariat desuden parallelt med stikprøveundersøgelsen deltaget i en række kurser for Dansk Fjernvarmes medlemmer med omfattende indlæg om varmeforsyningslovens bestemmelser om prisberegning og anmeldelse. Ca. 270 fjernvarmefolk og revisorer har deltaget kurserne i Både offentliggørelsen af stikprøveundersøgelsens resultat og Dansk Fjernvarmes kurser har fået en række fjernvarmeværker til på eget initiativ at rette henvendelse til Energitilsynet, således at værkernes opsparing blev bragt i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Offentliggørelse af priser på fjernvarme I begyndelsen af 2007 er der åbnet en ny service for forbrugerne, så det er muligt at se fjernvarmepriser på Energitilsynets hjemmeside. Varmeforsyningerne har også hidtil anmeldt priser. Priserne har været offentligt tilgængelige, men har ikke været let tilgængelige for forbrugerne. For at gøre det let for forbrugerne at finde frem til og sammenligne priser på varme iværksatte Energitilsynet i 2006 et arbejde, der skal sikre gennemsigtighed både for forbrugere, øvrige interessenter og energimyndigheder om, hvilke priser der opkræves for varme fra forskellige leverandører af fjernvarme. Energitilsynet indgik i et samarbejde med Energistyrelsen om den elektroniske anmeldelsesløsning, der kaldes EnergiData Online. Den fælles løsning giver energivirksomhederne den fordel, at der kun er én indgang til de elektroniske anmeldelser til de to myndigheder. 32 Energitilsynet Årsberetning 2006

34 Samtidig med at den elektroniske indberetning gik i gang i oktober, blev de oplysninger om priser på fjernvarme, forsyningerne havde indsendt i løbet af 2006, overført fra Energitilsynets hidtidige register. Bekendtgørelsen om udmelding af prislofter for affaldsforbrændingsanlæggenes leverancer af varmt vand til fjernvarmeforsyninger trådte i kraft den 1. april Og den 6. juni 2006 udsendte Energistyrelsen den tilhørende vejledning. Prislofterne skal udmeldes hvert år den 1. oktober og skal gælde for leverancer af varme i det følgende kalenderår. Prislofter for varme fra affaldsforbrændingsanlæg Der skal udmeldes tre prislofter, som afspejler, hvilket brændsel forbrændingen af affald ville fortrænge, hvis der i stedet for et affaldsforbrændingsanlæg var etableret et værk, der kunne levere den tilsvarende mængde varme baseret på naturgas, baseret på andet brændsel end naturgas (biobrændsler) eller baseret på varme fra centrale kraftvarmeværker. Energitilsynet udmeldte på baggrund heraf den 1. oktober 2006 de tre prislofter, som gælder for kalenderåret De oplysninger, som Energitilsynet skulle bruge ved beregningen af prislofterne, indgik ikke i de hidtidige anmeldelser af budgetter og regnskaber til Energitilsynet. Der blev derfor udarbejdet et særligt indberetningsskema. Samtidig tog Energitilsynet det nye indberetningssystem EnergiData-Online i brug i forbindelse med fjernvarmeværkernes indberetning af oplysningerne. Værker, der ikke havde digital signatur, kunne dog stadig indberette ved at sende skemaet. De korte tidsfrister både i forbindelse med Energitilsynets information om de nye regler og for fjernvarmeværkernes indberetning af oplysninger gjorde, at en række fjernvarmeværker ikke kunne nå at indberette oplysninger så betids, at de kunne indgå ved udmeldingen den 1. oktober Energitilsynet drøftede problemerne med brancheorganisationerne Affald Danmark, RenoSam og Dansk Fjernvarme. Forhandlingerne førte til enighed om, at organisationerne fik mulighed for at gennemgå grundmaterialet, og at Energitilsynet kunne udmelde eventuelle korrektioner til prislofterne per 1. december Det først udmeldte prisloft for forbrændingsanlæg i biomasseområder blev herved reduceret. Energitilsynet Årsberetning

35 Internationalt samarbejde Rammerne Udviklingen af el- og gasmarkederne på tværs af grænserne med udgangspunkt i EU-lovgivningen og Nordisk Ministerråds politiske initiativer kræver et fortsat styrket samarbejde mellem de nationale energiregulerende myndigheder. I det forløbne år er organiseringen af dette samarbejde på lidt længere sigt kommet på dagsordenen. Både Europa-Kommissionen i Grønbog om En europæisk energistrategi: Bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og den danske regering i oplæg til En samlet energipolitik for Europa har således præsenteret ideen om at etablere en europæisk tilsynsmyndighed med beføjelser, der understøtter en effektiv grænseoverskridende handel med el og gas. Energitilsynets samarbejde med de energiregulerende myndigheder i andre europæiske lande foregår inden for organisationerne CEER, ERGEG og NordREG. CEER Council of European Energy Regulators er den forening, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. ERGEG European Regulators Group for Electicity and Gas er et rådgivende organ etableret af Europa-Kommissionen. Udover Kommissionen deltager EUs reguleringsmyndigheder. CEER og ERGEG har således principielt samme overordnede formål og i vidt omfang samme medlemskreds. Mens CEER er et frivilligt samarbejde, er ERGEG baseret på en såkaldt Kommissionsbeslutning. De to organisationer koordinerer deres arbejde. NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer for det første af det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande. For det andet har de nordiske energiministre vedtaget ambitiøse planer om at realisere ét fælles nordisk energimarked. Sekretariatets internationale aktiviteter De væsentligste aktiviteter er i 2006 faldet i tre grupper: ERGEGs Regionale Initiativ for el og gas ERGEGs anbefalinger om forskellige aspekter af engros- og detailmarkederne for el og gas NordREGs udredningsopgaver for Nordisk Ministerråd 34 Energitilsynet Årsberetning 2006

36 I februar 2006 lancerede ERGEG sit Regionale Initiativ for el. Et helt tilsvarende initiativ vedrørende gasmarkedet blev lanceret i april Baggrunden for initiativerne er en udbredt utilfredshed med fremdriften i realiseringen af det indre energimarked altså målet om at skabe ét fælles EU-marked for energi. Allerede i marts 2004 foreslog Kommissionen således etableringen af regionale elmarkeder som et skridt på vejen hen imod ét fælles marked. ERGEGs Regionale Initiativ for el og gas Med ERGEGs initiativ vil reguleringsmyndighederne agere katalysatorer for integrationsprocessen. Der er siden starten i samarbejde med Kommissionen identificeret en række barrierer, som de nationale myndigheder i samarbejde med de systemansvarlige virksomheder og med markedets øvrige aktører vil søge at fjerne inden for 7 el-regioner og 3 gas-regioner. Samtidig vil ERGEG søge at holde de regionale initiativer på nogenlunde samme spor, så markedsrammerne regionerne imellem nærmer sig hinanden. EU regeringscheferne har givet den afgørende politiske opbakning. Også fra den danske regerings side er utvetydige signaler om at arbejde målrettet for effektiv, international konkurrence på energimarkederne. På elområdet indgår Danmark i den Nordeuropæiske region, der udover de nordiske lande omfatter Tyskland og Polen. Tyskland og Polen indgår i flere regioner. Energitilsynets sekretariat er koordinator for arbejdet i denne region. I den Nordeuropæiske region for el blev fokus lagt på en effektivisering af markeds-interfacet mellem Norden og Tyskland/Polen. Helt konkret sigtes der på en bedre udnyttelse af de 4 sæt elektriske forbindelser mellem de to områder og for at markedets aktører får de samme informationer om markedet på begge sider af interfacet. Der blev aftalt en plan for arbejdet frem til Inden for denne plan vil der også blive søgt konkrete løsninger for integrationen af regulerkraftmarkederne de systemansvarliges vigtige instrument for at sikre balance mellem produktion og forbrug for koordination af netinvesteringer samt for integration af store mængder vindkraft i systemerne. Den mest markante udvikling er, at tyske og danske systemansvarlige samt elbørserne Nord Pool Spot og EEX, som alle deltager i det regionale initiativ, har indgået en aftale (Memorandum of Understandig) om Energitilsynet Årsberetning

37 at arbejde hen imod at etablere markedskobling på de to transmissionsforbindelser mellem Danmark og Tyskland senest i 4. kvartal Markedskobling svarer til den metode til flaskehalshåndtering, som allerede benyttes i Norden, men i dette tilfælde i et samarbejde mellem to elbørser. Arbejdet vil blive integreret med det regionale initiativ. På gasområdet indgår Danmark i en Nordeuropæisk region, der udover Danmark omfatter Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, UK, Irland og Nordirland. Problemet med det europæiske gasmarked er, at der ikke er tilstrækkelig handel på tværs af grænserne. Tilgangen af nye aktører på markedet begrænses blandt andet af, at de nye mindre aktører i mange tilfælde vanskeligt kan købe gassen uden at skulle købe den af de større aktører på markedet. Danmark har påtaget sig ansvaret for et arbejdsområde, der handler om at gøre de eksisterende markedspladser (hubs) for gas mere effektive. Effektive hubs vil øge likviditeten i markederne og kan derved øge antallet af gasaktører via nemmere adgang til gas, hvilket alt andet lige vil skabe større konkurrence. ERGEGs anbefalinger om engros- og detail-markederne for el og gas Også på en række andre områder har 2006 været et travlt år i CEER og ERGEG. En række af udredninger, som blev gennemført i 2005, er blevet udmøntet i formelle anbefalinger. På et par områder er anbefalingerne ved at blive bindende EU-ret igennem en særlig beslutningsprocedure. Et nyt sæt EU retningslinjer for grænseoverskridende elhandel og flaskehalshåndtering er trådt i kraft den 1. januar De vil udgøre rammen for det mere konkrete implementeringsarbejde inden for det Regionale Initiativ. Der er færdiggjort ERGEG anbefalinger om harmonisering af principperne for transmissionstarifering og om de informationer, der skal offentliggøres for at sikre gennemsigtigheden i markedet, dvs. sikre alle markedsaktører samme beslutningsgrundlag. Begge forventes siden at blive bindende EU-ret. Endelig er der blevet færdiggjort 3 anbefalinger om detailmarkedet efter at have været i offentlig høring i løbet af året: Best Practice Proposition Transparency of Prices Best Practice Proposition Supplier Switching Process Best Practice Proposition Customer Protection 36 Energitilsynet Årsberetning 2006

38 Arbejdet i NordREG har i 2006 i høj grad været knyttet til de aktiviteter, som de nordiske energiministre i regi af Nordisk Ministerråd har sat i gang for at bidrage til en fortsat øget integration inden for det nordiske elmarked. Der er udsendt en række rapporter, som er blevet positivt modtaget af energiministrene. Rapporterne findes på NordREGs hjemmeside NordREGs udredningsopgaver for Nordisk Ministerråd I slutningen af 2006 har energiministrene bedt samarbejdet i NordREG se på en række nye emner, herunder bl.a. Behovet for en mere ensartet regulering af de nordiske systemansvarlige. Energitilsynets sekretariat har formandskabet for den nedsatte arbejdsgruppe. Videre arbejde med grundlaget for at harmonisere de nordiske regler om håndtering af såkaldte ubalancer. Videre arbejde med behovet og mulighederne for at udvikle et egentligt nordisk detailmarked. Energitilsynet Årsberetning

39 Energitilsyn og sekretariat Energitilsynet Mission Energitilsynet arbejder for at sikre effektive og gennemsigtige energimarkeder i Danmark. Vision Energitilsynet vil være en kendt og kompetent tilsynsmyndighed, der handler helhedsorienteret i konstruktiv dialog med energisektoren, dens brugere og interessenter. Energitilsynet er en uafhængig myndighed under Transport- og Energiministeriet. Sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet varetages af Konkurrencestyrelsen, der hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Energitilsynet behandler og afgør de principielle sager på energiområdet. Det vil sige sager af væsentlig samfundsmæssig betydning eller økonomisk interesse. Energitilsynet holder normalt møde én gang om måneden bortset fra sommermånederne. Tilsynets afgørelser offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside: når parterne har modtaget afgørelsen. I oversigten er vist, hvor mange sager Energitilsynet har behandlet i 2005 og Sagerne er opdelt på sektorer og sagerne på elektricitet vejer også i 2006 tungest på Energitilsynets dagsorden. Sagsbehandlingstiden i beslutningssager er i ,2 måneder. I 2005 var den 7,8 måneder. Den længere sagsbehandlingstid hænger bl.a. sammen med, at Energitilsynet prioriterer de større principielle og komplekse sager Beslutning Orientering Beslutning Orientering Elektricitet Naturgas Fjernvarme Tværgående I alt Sekretariatet Energitilsynets sekretariat klargør sager til behandling i Energitilsynet. Sekretariatet træffer afgørelse efter den praksis og de retningslinier, som Energitilsynet har fastlagt. Energitilsynets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. Sekretariatsbetjeningen sker i styrelsens Center for Energi, som er en enhed i styrelsens organisation. Centeret er opdelt i tre enheder og samarbejder bl.a. med den enhed i Konkurrencestyrelsen, som beskæftiger sig med de konkurrenceudsatte dele af energisektoren. Sekretariatet hører under vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Finn Dehlbæks ansvarsområde. Arbejdsdelingen i Center for Energi er vist i oversigten nedenfor: 38 Energitilsynet Årsberetning 2006

40 Vicedirektør Finn Dehlbæk ENR 1 ENR 2 ENR 3 Kontorchef Nils Jan Hansen Kontorchef Carsten Smidt Kontorchef Merete Rasmussen Elektricitet, herunder regulering Naturgas, deltagelse i interna- Varme, juridisk kvalitetssikring og af transmissions- og netvirksom- tionalt arbejde mv. på naturgas- vurderinger, Energiklagenævnet, heder, Energinet.dk (elektricitet), området og Energinet.dk herunder ankestatistik, udarbejinternationalt arbejde samt (naturgas), forsyningspligtel, delse af svarskrifter mv., klagesager, afgivelse af høringssvar og for- udvikling/analyser og GASELVA EU-jura deling af sager mv. og Ankenævnet på Energiområdet I oversigten nedenfor er vist, hvor mange sager der er behandlet i 2005 og Energitilsynet har i 2006 modtaget et betydeligt større antal ny sager end i Selv om der også er afgjort et større antal sager i 2006 end i 2005 betyder den øgede tilgang af sager, at der ved årsskiftet 2006/7 er flere sager under behandling end ved årsskiftet 2005/ Nye sager Afgjorte sager Sager under behandling For sager behandlet i sekretariatet er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ,5 måneder. I 2005 var den 4,0 måneder. Faldet ligger i fortsættelse af faldende sagsbehandlingstider i flere år. Der er også i 2006 gennemført en undersøgelse blandt brugere/interessenter af Energitilsynets sekretariat. Brugerundersøgelse Undersøgelsen bygger på 57 interviews 51 virksomheder og 6 advokater. Undersøgelsen kan ses på Energitilsynets hjemmeside www. energitilsynet.dk, og hovedresultaterne er vist i oversigten. Brugerne har fået stillet 14 spørgsmål. Brugertilfredsheden ligger på samme niveau som i På 10 af områderne i undersøgelsen er brugertilfredsheden steget, mens der er sket fald på 4 områder. Energitilsynet Årsberetning

41 Antal positive besvarelser i % Sagsbehandlingstid Begrundelse for afgørelsen Information under sagen til Dem Komme i telefonisk kontakt Ringe tilbage Serviceniveauet generelt Breves forståelighed Juridisk kompetence Økonomisk kompetence Branchekendskab Forklare loven/regler evne til Fremstille sagens faktuelle oplysninger Energitilsynets imødekommenhed Sagens udfald I alt (gennemsnit af alle svar) Brugernes tilfredshed med sekretariatets juridiske kompetence, evne til at forklare love og regler og begrundelserne for afgørelserne er steget væsentligt. Forbedringerne afspejler de organisatoriske ændringer på det juridiske område, der skete i Samtidig er der imidlertid sket en væsentlig forringelse af tilfredsheden med sagsbehandlingstiderne og den formidlingen af information til parterne under en sags behandling. Energitilsynet vil i også i 2007 arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Der er allerede konkrete tiltag med dette formål i gang. Sagsbehandlingstiden for sager i Energitilsynet er godt nok steget til 10,2 måneder, men samtidig er sagsbehandlingstiden for afgørelser i sekretariatet faldet i de senere år. Energitilsynet vil styrke kommunikationen i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er tale om komplekse sager, hvor en forbedring af kommunikation undervejs også vil kunne øge forståelsen for, at nogle sager tager lang tid. Endelig er der en mindre nedgang i tilfredsheden med forståelsen af Energitilsynets breve. 40 Energitilsynet Årsberetning 2006

42 Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser truffet af Energitilsynet. Parterne i en afgørelse har 4 uger fra afgørelsen til at indbringe klagen for Energiklagenævnet. Energiklagenævnet Antal sager Indbragt for klagenævnet Afgjort af klagenævnet Heraf stadfæstet ophævet/ændret/hjemvist 6 4 afsluttet uden bedømmelse 2 1 afvist af klagenævnet 4 3 Omstødelsesprocent 32% 22% I oversigten er vist Energiklagenævnets behandling af klager over Energitilsynets afgørelser. I 2006 blev i alt indbragt 34 sager for Energiklagenævnet. Det er noget mindre end 2005, hvor der blev indbragt 50 sager for Energiklagenævnet. Energiklagenævnet havde ved udgangen af klager over Energitilsynets afgørelser under behandling. Omstødelsesprocenten er faldet til 22 pct. Der er også i 2006 kun afgjort få sager i Energiklagenævnet. Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/ændret /hjemvist divideret med antal afsluttede minus afviste sager. Energitilsynet Årsberetning

43 Økonomi Omkostninger og finansiering af Energitilsynets arbejde Omkostningerne til Energitilsynets arbejde betales i henhold til de tre energilove af de virksomheder, der skal føres tilsyn med. De nærmere regler fremgår af bekendtgørelser for de enkelte områder. Driftsudgifterne fremgår af oversigten: kr Lønomkostninger Øvrig drift Udgifter i alt Regnskabet for 2006 er baseret på medarbejdernes registrering af tid til sagsbehandling vedrørende elektricitet, naturgas og varme. Tidsregistreringen bruges således til at fordele sekretariatets udgifter på de tre energiområder. Den 31. december 2006 havde sekretariatet 33 medarbejdere, der arbejdede med sagsbehandling efter de tre energilove. Udgifterne rummer også vederlag til Energitilsynets medlemmer (ca kr. pr. møde). Der kan desuden ydes honorar på timebasis, når medlemmer repræsenterer Energitilsynet i relevante sammenhænge. I 2006 var de samlede udgifter til vederlag godt 433 t.kr. Under øvrig drift findes udgifter til bl.a. rejser, projekter og Kammeradvokaten. Hertil kommer fælles udgifter (med Konkurrencestyrelsen) til bl.a. husleje, edb, omstilling og kantine. I 2006 udgjorde sekretariatets andel 31 pct. af fællesudgifterne. 42 Energitilsynet Årsberetning 2006

44 Regnskabet for energigebyrer til finansieringen af Energitilsynets virksomhed er vist nedenfor: kr. El Gas Varme I alt Akkumuleret overdækning ultimo Gebyrindtægt 2006 i alt I alt til rådighed Regnskabsførte udgifter i Akkumuleret overdækning ultimo I 2006 blev der opkrævet t.kr. til Energitilsynets sekretariat, hvortil kommer en overført overdækning fra tidligere år på 637 t.kr. I alt var der t.kr. til rådighed i Da udgifterne i 2006 var t.kr., overføres et overskud på gebyrindtægter på t.kr. til Der kræves ikke balance mellem de opkrævede gebyrer og udgifterne til Energitilsynets sekretariat i det enkelte år, men der kan foretages udligning over en fireårig periode. Med en ændring af bekendtgørelserne i løbet af 2007 forventes det, at overdækningen er udlignet med udgangen af 2007 og at gebyropkrævningen tilpasses den faktiske aktivitet på de tre energiområder. Ændringerne holdes inden for den nuværende samlede økonomiske ramme for Energitilsynet, men vil bevirke en ændret fordeling mellem energiområderne. Energitilsynet Årsberetning

45 Medlemmer af Energitilsynet Energitilsynet blev etableret i 2000 som et tilsyn, der fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren og uafhængigt af sektorinteresser og myndigheder. Energitilsynet består af en formand, seks medlemmer og to suppleanter, der alle udnævnes af transport- og energiministeren for en periode på fire år. Den nuværende periode udløber den 1. januar Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkundskab inden for jura, økonomi, teknik og miljø samt erhvervs- og forbrugerforhold. Det nuværende tilsyn har følgende medlemmer: Direktør, cand.polit., Ph.D. Uffe Bundgaard-Jørgensen, Formand Adm. direktør, cand.polit. Jacob Erik Holmblad, Næstformand Direktør, civiløkonom Preben Schou 44 Energitilsynet Årsberetning 2006

46 Direktør, cand.polit. Anders Larsen Direktør, cand.oecon. Jens Sejer Sørensen Direktør, cand.mag. Lone Johnsen Lektor i erhvervsret, cand.merc.jur., Ph.D. Ulla Neergaard Direktør, ingeniør, HD Jørgen Aamand, Suppleant Direktør, civilingeniør Torben Riber, Suppleant Energitilsynet Årsberetning

47 Energi i tal Elsektoren De viste tal er baseret på Dansk Elforsynings statistik for 2005, hvor andet ikke er angivet. Samlede sektor 2005 Samlet elforbrug TJ Samlet omsætning Ca. 25 mia. kr. Samlet antal ansatte i sektoren 2005 Ca Samlet lønsum 2,7 mia. kr. Produktion 2005 Antal Kapacitet (MW) Centrale kraftværker Decentrale kraftvarmeværker Vindmøller Øvrige (Vandkraft + erhvervsværker) 439 Net 2005 Energinet.dk overordnede net (400 kv-net) Ca km 10 regionale transmissionsselskaber (150 30kV-net) Ca km 112 distributionsselskaber (20 0,4 kv-net) Ca km Naturgassektoren De viste tal er baseret på Energistyrelsens Energistatistik 2005 samt Danmarks Statistiks opgørelser, hvor andet ikke er angivet. Samlede sektor 2005 Samlet naturgasforbrug TJ Samlet omsætning* Ca. 5 mia kr. Samlet antal ansatte i sektoren** 2005 Ca. 700 * Transmission, distribution, forsyningspligtselskaber og lager ** Energitilsynets skøn, ekskl. produktion Produktion 2005 Dansk produktion, Nordsøen TJ Net 2005 Transmission Distribution Ca km Ca km 46 Energitilsynet Årsberetning 2006

48 De viste tal er baseret på Dansk Fjernvarmeforenings statistik for 2005, Energistyrelsens Energistatistik 2005 samt Danmarks Statistiks opgørelser, hvor andet ikke er angivet. Fjernvarmesektoren Samlede sektor 2005 Samlet forbrug TJ Samlet omsætning Ca. 13,5 mia. kr. Samlet antal ansatte i sektoren 2005* Ca Samlet lønsum Ca. 2,2 mia. kr. * Energitilsynets skøn Produktion 2005 (brutto) (TJ) Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Private producenter: Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Samlet distributionstab, forbrug produktion, forbrug raffinaderier mv.: Net 2005 Samlet fjernvarmenet Antal boliger opvarmet med fjernvarme Ca km. Ca. 1,5 millioner (60% af samlede antal boliger) Energitilsynet Årsberetning

49 Energitilsynets Årsberetning 2006 Publikationen kan bestilles hos: Energitilsynet Nyropsgade København V Tlf.: Fax: et@dera.dk Publikationen kan hentes på Transport- og Energiministeriets hjemmeside og på Energitilsynets hjemmeside Oplag: ISBN trykt dansk udgave ISBN elektronisk dansk udgave ISBN trykt engelsk udgave ISBN elektronisk engelsk udgave Billeder: Vestforbrænding I/S, Joseph Sohm (Corbis), Jan Djenner (Scanpix), Heidi Lundsgaard, Photo Gallery og Lars Holm. Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf.: Fax: trm@trm.dk Design: Poul Schou Trykt i Danmark, april 2007 af Gershof Grafisk ApS Web: Schultz IT Energitilsynet Nyropsgade København V Tlf.: Fax: et@dera.dk 48 Energitilsynet Årsberetning 2006

50